Europaudvalget 2008-09
S 1366
Offentligt
649589_0001.png
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1218 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2009
Politikontoret
2009-152-1565
LBN43344
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1366, som medlem af Fol-
ketinget Per Clausen (EL) har stillet til justitsministeren den 16. februar
2009.
Brian Mikkelsen
/
Barbara Bertelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. S 1366 fra medlem af Folketinget Per Clausen (EL):
”Mener ministeren ikke, at der kunne være behov for at gen-
nemføre en evaluering af, hvordan logningsbekendtgørelsen
har virket i praksis med henblik på at få undersøgt, om der er
behov for en revision af denne, når der tages hensyn til den
voldsomme kritik, der har været af denne bekendtgørelse?”
Svar:
1.
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektro-
niske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbe-
kendtgørelsen) trådte i kraft den 15. september 2007.
Samtidig med udstedelsen af bekendtgørelsen i efteråret 2006 udsendte
Justitsministeriet en vejledning til bekendtgørelsen (vejledning nr. 74 af
28. september 2006), som mere detaljeret redegør for den registrerings-
og opbevaringspligt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
elektroniske kommunikationstjenester, som følger af logningsbekendtgø-
relsen.
Logningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af direktiv 2006/24/EF (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringel-
se af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller
elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF).
Det følger af artikel 10 i direktivet, at medlemslandene årligt skal sende
statistikker om lagring af data, der er behandlet i forbindelse med leve-
ring af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, til EU-
Kommissionen. Statistikken skal bl.a. indeholde oplysninger om de til-
fælde, hvor der er sendt data til de kompetente myndigheder i overens-
stemmelse med national ret.
Rigspolitiet er for tiden ved at udarbejde den første statistik vedrørende
logningsbekendtgørelsens anvendelse. Når denne statistik foreligger, vil
Justitsministeriet oversende den til Folketingets Retsudvalg.
2.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 786, stk. 4, om log-
ning, at det var forudsat, at det nærmere indhold af de administrative reg-
ler om logning ville blive fastsat efter dialog med branchen. På den bag-
grund blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for IT- og telebranchen, boligforeningerne, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling samt IT- og Telestyrelsen, som var tæt inddraget
i forbindelse med udfærdigelsen af logningsbekendtgørelsen.
Arbejdsgruppen drøftede en række spørgsmål i relation til logningsfor-
pligtelsen, herunder spørgsmål af mere teknisk karakter. På baggrund af
drøftelserne fandt man frem til en model, som samlet set måtte anses for
proportional og afbalanceret samtidig med, at den var økonomisk over-
kommelig for telebranchen - herunder ikke mindst fordi udbyderne alle-
rede, inden logningsbekendtgørelsen trådte i kraft, i vid udstrækning log-
gede oplysninger af den karakter, som er omfattet af logningsbekendtgø-
relsen.
I forlængelse af denne arbejdsgruppe har IT- og Telestyrelsen, Justitsmi-
nisteriet og Rigspolitiet etableret et mødeforum bl.a. med henblik på lø-
bende opfølgning på implementeringen af regeringens anti-terrorpakker,
herunder logningsbekendtgørelsen.
3.
Som det fremgår, vil der således løbende blive fulgt op på erfaringerne
med logningsbekendtgørelsens anvendelse i praksis. Der skal således
som nævnt udarbejdes årlige statistikker på området, og det nævnte mø-
deforum vil følge erfaringerne med logningsbekendtgørelsen.
På den anførte baggrund finder jeg ikke anledning til yderligere initiati-
ver med hensyn til evaluering af logningsbekendtgørelsen.
3