EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 103: Dansk mundtligt indlæg ved EF-Domstolssag C-526/08, Kommissionen mod Luxembourg

1. BaggrundKommissionen har anlagt sag mod Luxembourg for mangelfuld gennemførelse af direktiv91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget (herefter nitratdirektivet), jf. Traktatens artikel 226 (traktatkrænkelsessag). Kommis-sionen finder således, at de nationale regler på en række områder, herunder spørgsmålet ombrugen af kunstgødning, ikke udgør en korrekt gennemførelse af nitratdirektivet.Under sagen har Luxembourg anført, at Luxembourg allerede er dømt for mangelfuld gennem-førelse af nitratdirektivet vedrørende brugen af kunstgødning, jf. sag C-266/00 afsagt den 8.marts 2001. Sagen var anlagt af Kommissionen, jf. Traktatens artikel 226.Luxembourg er derfor af den opfattelse, at den verserende sag skal afvises for så vidt angårKommissionens påstand om mangelfuld gennemførelse af nitratdirektivet vedrørende brugenaf kunstgødning. Ifølge Luxembourg skulle Kommissionen have indbragt spørgsmålet ommanglende overholdelse af dommen i sag C-266/00 for EF-Domstolen i henhold til Traktatensartikel 228 med påstand om bøde. Kommissionens fremgangsmåde i den verserende sag udgørsåledes en tilsidesættelse af Traktatens artikel 228 og af retsprincippernenon bis in idem(forbudmod at straffe to gange for samme forseelse) og”autorité de la chose jugée”(dommes effektiveretskraft).Kommissionen har under sagen gjort gældende, at princippetnon bis in idemikke finder anven-delse i den konkrete sag, og at påstanden om, at Traktatens artikel 228 skulle være tilsidesat,ikke ses begrundet, hvorfor det må afvises.EF-Domstolen har opfordret medlemsstaterne til at udtale sig om anvendelsen af princippernenon bis in idem(ret til ikke at blive retsforfulgt under en straffesag eller straffet to gange) og”au-torité de la chose jugée”(retskraft for så vidt angår den retsfortolkning, der er lagt til grund i endom) i forbindelse med traktatkrænkelsesprocedurer samt forholdet mellem Traktatens artikel226 og 228 under de mundtlige forhandlinger, der afholdes den 2. december 2009. Hermed harEF-Domstolen tilkendegivet, at spørgsmålene har generel og principiel betydning.2. Sagens betydning for Danmark

Fra dansk side tillægges det vægt, at EU-retten overholdes, herunder at EU-retten gennemføresrettidigt. Det er derfor nyttigt, at EF-Domstolen kender den danske holdning til de pågældendeprincipper, der kan få betydning for EF-Domstolens evt. fastlæggelse af principper for de EU-retlige procedurer for så vidt angår traktatkrænkelsessager.Regeringen er af den opfattelse, at det af ordlyden og formålet med Traktatens artikel 226 og228 følger, at Kommissionen på baggrund af en dom efter artikel 226 skal indbringe medlems-staten for Domstolen efter artikel 228, hvis Kommissionen finder, at den pågældende med-lemsstat ikke har truffet de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.I langt de fleste tilfælde vil der ikke herske tvivl om, hvorvidt en medlemsstat har opfyldt endom efter artikel 226 eller ej. I tvivlstilfælde finder regeringen, at det må bero på en konkretvurdering, om Kommissionen bør anlægge sag mod den pågældende medlemsstat, jf. artikel226, eller indbringe medlemsstaten efter artikel 228. Der må i den forbindelse tages højde for,at Kommissionen har en vis skønsbeføjelse og formodes at søge sagerne fremmet bedst muligtmed henblik på at sikre en korrekt efterlevelse af EU-retten.I den forbindelse er det regeringens opfattelse, at retsprincippetautorité de la chose jugéei princip-pet kan finde anvendelse på traktatkrænkelsesprocedurer. Om princippet ”ne bis in idem” fin-der anvendelse i traktatbrudssager, kan give anledning til tvivl. På den ene side har EF-Domstolens Tredje Afdeling i dom af 8.9.2005, sag C-416/02 antaget dette. På den anden sidekan det anføres, at ”ne bis in idem”-princippet efter artikel 4 i 7. Tillægsprotokol til EMRK kunfinder anvendelse i straffesager. Traktatbrudssager er ikke straffesager, og et traktatbrud kanfastslås af EF-Domstolen, selv om der ikke foreligger nogen hensigt om at begå traktatbrud framedlemsstatens side, jf. f.eks. dom af 1.10.1998 i sag C-71/97. Mere retssikkerhedspolitiskeovervejelser taler dog for, at en medlemsstat ikke bør udsættes for traktatbrudsprocedurer efterTEF artikel 226 i to omgange for samme forholdUdenrigsministeriet

NOTAT til Folketingets Europaudvalg