EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 104: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/11-09

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EF-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger iretssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og Domstolens domme offentliggøres på Domstolens hjemmeside(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EF-Domstolens retslister, og atDomstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.De forenedesagerC-316/07,C-358/07,C-359/07,C-360/07,C-409/07,C-410/07Titel og kortsagsresuméMarkus Stoss m.fl. mod WetteraukreisSagen vedrører bl.a.: Skal art. 43 og 49 EF fortolkes således, at de er tilhinder for et nationalt monopol på visse hasardspil, f.eks.sportsvæddemål, såfremt der i den pågældende medlemsstat ikke underét findes en sammenhængende og systematisk politik til begrænsningaf hasardspil, navnlig idet de nationalt koncessionerede arrangører ydertilskyndelse til deltagelse i andre hasardspil – såsom statslige lotterierog kasinospil – ligesom private tjenesteydere må tilbyde andre spil, dermå antages at indebære tilsvarende eller større potentiel risiko forafhængighed – såsom væddemål om visse sportsbegivenheder (f.eks.hestevæddemål) og automatspil?Kommissionen mod Danmark – told af forsvarsmaterielKommissionen gør gældende, at Danmark har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til art. 2, 9, 10 og 11 i forordning (EØF,Euratom) nr. 1552/1989, respektivt forordning (EF, Euratom) nr.1150/2000 vedrørende beregning og indbetaling af egne indtægter iforbindelse med import af militært materiel og betaling af morarenteraf disse indtægter.The Sporting Exchange Ltd/Betfair mod Minister van JustitieSagen vedrører bl.a.: Skal art. 49 EF fortolkes således, at anvendelsenaf denne artikel har til følge, at de kompetente myndigheder i enmedlemsstat ikke på grund af et lukket bevillingssystem, der ergældende i medlemsstaten, kan forbyde, at en udbyder aftjenesteydelse, der allerede har fået udstedt en bevilling i en andenmedlemsstat til levering af tjenesteydelser via Internettet, også udbyderdisse tjenesteydelser i førstnævnte medlemsstat? Finder denProcesskridtMundtligforhandlingDato08.12.09

fortolkning af art. 49 EF og særligt lighedsprincippet og den deraffølgende gennemsigtighedsforpligtelse, som EF-Domstolen harforetaget i enkelte sager, der vedrørte koncessioner, anvendelse påproceduren for udstedelse af en bevilling til at udbyde tjenesteydelserpå hasardspilsområdet i et ved lov fastsat enbevillingssystem?Ladbrokes Betting & Gaming Ltd. og Ladbrokes InternationalLtd. Mod Stichting de Nationale SporttotalisatorSagen vedrører bl.a.: Opfylder en national hasardspilspolitik – som hartil formål at kontrollere ludomani og forebygge svig – også denbetingelse, der er formuleret i EF-domstolens praksis, særligt i densdom i C-234/01 Gambelli, om, at restriktionerne på ensammenhængende og systematisk måde skal medvirke til at begrænsevæddemålsvirksomhed, såfremt bevillingshaverne tillades at gøre dereshasardspiludbud attraktivt ved at introducere nye hasardspil oghenlede den brede offentligheds opmærksomhed på dereshasardspiludbud ved reklamering, således at (potentielle) spillereholdes fra det ulovlige udbud af hasardspil (jf. EF-domstolens dom ide forenede sager C-338/04, C-359/04 og C-360/04 Placanica, præmis55 in fine)? Endvidere vedrører sagen bl.a. om artikel 49 TEF skalfortolkes således, at anvendelsen af denne artikel har til følge, at dekompetente myndigheder i en medlemsstat ikke pga. et lukketbevillingssystem, der er gældende i medlemsstaten, kan forbyde, at enudbyder af tjenesteydelser, der allerede har fået udstedt en bevilling ien anden medlemsstat til levering af tjenesteydelser via internettet,også udbyder disse tjenesteydelser i førstnævnte medlemsstat?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-357/09PPUTitel og kortsagsresuméKadzoevFortolkning af artikel 15, stk. 4, 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder ogprocedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse aftredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – overskridelse af den idirektivets artikel 15 fastsatte maksimale periode for frihedsberøvelse afen tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt – overskridelse af denmaksimale periode på tidspunktet for direktivets ikrafttræden, men førdets gennemførelse i national ret, som ikke fastsætter tidsbegrænsningerfor frihedsberøvelsen – anvendelse af direktivets bestemmelser efter deresgennemførelse i national ret og ingen tilbagevirkende kraft for verserendesager – ved beregningen af frihedsberøvelsens maksimale varighed ingenhensyntagen til den tid, der er medgået til proceduren til anfægtelse af denationale myndigheders afgørelse om udsendelse – overskridelse afperioden eventuelt tilladt på grund af manglende identitetspapirer, midlertil underhold eller den pågældende persons aggressive adfærd – begrebet»rimelig udsigt til udsendelse«Irland m.fl. mod Kommissionen (appel)Påstand:— De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans' (Anden UdvidedeAfdeling) dom af 12. december 2007, meddelt Kommissionen den 17.december 2007, i de forenede sager T-50/06, T-56/06, T-60/06, T-62/06og T-69/06, Irland m.fl. mod Kommissionen, ophæves.— Sagerne hjemvises til Retten med henblik på en ny undersøgelse.Appellanten har til støtte for appellen fremført seks anbringendervedrørende dels Rettens manglende kompetence og uregelmæssigheder iforbindelse med proceduren, hvilket skadede Kommissionens interesser(første og andet anbringende), dels tilsidesættelse af Fællesskabetsstatsstøtteregler (tredje-sjette anbringende).Kommissionen mod PortugalPåstand: Portugal har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EFog 43 EF ved at opretholde særlige rettigheder for staten og andreoffentlige enheder i Portugal Telecom S.A., hvilke er tildelt i tilknytning tilsærlige aktier (golden shares), som staten ejer i Portugal Telecom S.A.Den portugisiske stat ejer 500 særlige aktier (golden shares) iPortugal Telecom S.A. (PT). Disse aktier giver staten vetoret ved valg afpræsidiet for generalforsamlingen, samt en lang række andre beslutninger.Kommissionen finder, at denne vetoret udgør en restriktion for de friekapitalbevægelser og for etableringsfriheden. Foranstaltningerne udgør enhindring for direkte investeringer i PT, porteføljeinvesteringer og forudøvelse af etableringsfriheden.De nævnte golden shares kan ikke begrundes i lovlige hensyn af almeninteresse, og navnlig ikke i de hensyn, som den portugisiske stat harpåberåbt sig, nemlig den offentlige sikkerhed og orden, kabel- ogkobbernettets bevarelse og PT's fortsatte virksomhed i grossist- ogdetailhandelsleddene, hensynet til koncession af offentlige tjenester, tilmodellen for regulering af markedet for telekommunikation samt risikoenfor forstyrrelserpå kapitalmarkedet.ProcesskridtDomDato30.11.09

Aventis Pasteurs SA mod Master Declan O’ByrneSagen vedrører: Er det i overensstemmelse med det europæiskeproduktansvarsdirektiv, at en medlemsstats lovgivning tillader, at der efterudløbet af tiårsfristen for sagsanlæg i direktivets art. 11 indsættes en nysagsøgt i et søgsmål i henhold til direktivet, såfremt den eneste person,der var angivet som sagsøgt i det søgsmål, som blev indledt inden fortiårsfristen, ikke falder ind under direktivets art. 3?Faraj Hassan mod Rådet ogKommissionenPåstand:Appellanten har anført, at Rådet og Kommissionen er forpligtet til atoverholde de rettigheder, som er beskyttet ved den europæiskemenneskerettighedskonvention (herefter »EMRK«), og ikke kan sættedenne forpligtelse ud af kraft, medmindre »mindst tilsvarende beskyttelse«ydes som følge af denne ophævelse. Det anføres endvidere, at denbeskyttelse, der ydes ved foranstaltninger truffet af De ForenedeNationers Sikkerhedsråd (herefter »Sikkerhedsrådet«) ikke svarer til denbeskyttelse, som konventionen yder.Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans har begået enretlig fejl, idet den:i) ikke foretog en direkte retlig prøvelse af, hvorvidt Sikkerhedsrådetydede tilsvarende beskyttelse som den, der ydes af EMRK, især ihenseende til artikel 6, 8, 13 og artikel 1 i den første tillægsprotokol tilEMRK ii) foretog en indirekte prøvelse af Sikkerhedsrådetsforanstaltninger i medfør af jus cogens princippet, og ikke i medfør af ogunder henvisning til artikel 6, 8, 13 og artikel 1 i den første tillægsprotokoltil EMRK. Desuden er det gjort gældende, at Retten i Første Instans harbegået en fejl, da den fastslog, at indskrænkningen i udøvelsen afejendomsretten ikke var relevant i henseende til ejendomsrettensegentlige indhold.Chafiq Ayadi mod RådetPåstand: Appellanten gjort gældende, at Retten i Første Instans har begåeten retlig fejl, idet den: a) ikke fastslog, at artikel 308 EF, sammenholdtmed artikel 60 EF og 301 EF, ikke gav Rådet beføjelse til at vedtage deomtvistede bestemmelser, b) ikke fastslog, at fastlæggelsen de omtvistedebeføjelser tilsidesatte det grundlæggende subsidiaritetsprincip og/ellerartikel 5, stk. 2, EF, c) ikke fastslog, at der er sket tilsidesættelse afvæsentlige formskrifter ved vedtagelsen af de omtvistede bestemmelser,nemlig kravet om, at Rådet skal angive grundene til, at de nødvendigeforanstaltninger ikke kan fastlægges af de enkelte medlemsstater, d)fastslog, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråds beslutninger, som errettet til De Forenede Nationers medlemsstater, er bindende formedlemsstaterne og/eller Fællesskabet, e) fastslog, at Fællesskabetsretsinstanser kun kan annullere en fællesskabsretsakt, der gennemfører enbeslutning truffet af FN's Sikkerhedsråd med henvisning til jus cogens, ogidet den ikke fastslog, at den kan annullere en sådan foranstaltning medhenblik på at beskytte de menneskerettigheder, der er anerkendt i DeForenede Nationers retsorden, f) ikke fastslog, at de omtvistede dele afforordning nr. 881/2002 tilsidesatte appellantens menneskerettigheder.Apache Footwear mod RådetPåstand: Artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 om indførelseaf en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige

told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder medoprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam annulleres, for så vidtsom der herved er pålagt 16,5 % told på import af varer, der er fremstilletaf sagsøgerne. Sagsøgerne har i medfør af artikel 230, stk. 4, EF nedlagtpåstand om delvis annullation af den anfægtede forordning, for så vidtsom der herved fastsættes endelig antidumpingtold på sagsøgernes importtil Den Europæiske Union.Til støtte for søgsmålet gør sagsøgerne tre anbringender gældende:Sagsøgerne gør for det første gældende, at Rådet, da det undersøgte,hvorvidt sagsøgerne opfyldte betingelserne for at blive tildeltmarkedsøkonomisk behandling (»MØB«) i henhold til artikel 2, stk. 7, litrab) og c), i forordning (EF) nr. 384/96 (herefter »grundforordningen«),tilsidesatte denne samt begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF, dadet forsømte at undersøge, hvorvidt sagsøgerne var genstand forvæsentlig statslig indblanding.Alpe Adria Energia mod Kärtner LandesregierungSagen vedrører: fortolkning af Rådets direktiv 85/337/EØF omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøetsom ændret ved Rådets ændringsdirektiv 97/11/EF ogEuropaparlamentets og Rådets direktiv 2003(35/EF om mulighed foroffentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer ogprogrammer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse ogadgang til klage og domstolsprøvelse. Skal disse regler fortolkes således, aten medlemsstat også har pligt til at efterprøve de i bilag 1 til direktivetanførte projektstyper – nemlig i nr. 20, anlæg af stærkstrømsluftledningermed en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km – iforbindelse med planlagte anlægsarbejder på to eller flere medlemsstatersområde, når grænseværdien, der udløser kravet om efterprøvelse, ikke nåseller bliver overskredet på den del af anlægsarbejdet, som ligger påmedlemsstatens område, mens dette er tilfældet for de dele afanlægsarbejdet, som ligger i nabostaten/-staterne?Ovidio Rodríguez Mayor m.fl. mod Dødsboet efter Rafael de lasHeras Dávila m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Er art. 51 i den spanske lov om arbejdsforhold i stridmed de forpligtelser, som følger af Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørendekollektive afskedigelser, idet den begrænser begrebet ”kollektiveafskedigelser” til at omfatte afskedigelser af økonomiske, tekniske,organisatoriske eller produktionsmæssige grunde, og idet den ikke udvidernævnte begreb til også at omfatte afskedigelser af enhver anden grund,bortset fra grunde, der kan tilregnes arbejdstageren?Kommissionen mod StorbritannienPåstand: Det fastslås, at Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 5, stk. 1-3, og artikel5, stk. 5, i samt bilag II til Rådets direktiv 91/271/EØF (1) om rensningaf byspildevand, idet det har undladt — at kortlægge Humber-flodmundingen, Wash-, Deben- og Colne-flodmundingerne, den ydre delaf Themsens flodmunding, Southampton Water og Det NordøstligeIrske Hav — bortset fra Solway Firth — som følsomme områder iforhold til eutrofiering — at underkaste byspildevand udledt fra

byområder med en personækvivalent (PE) på over 10 000 i Humber-flodmundingen, Wash-, Deben- og Colne-flodmundingerne, den ydre delaf Themsens flodmunding, Southampton Water, Det Nordøstlige IrskeHav — bortset fra Solway Firth — samt i Lough Neagh og Upper ogLower Lough Erne mere vidtgående rensning. Ifølge Kommissionen harDet Forenede Kongerige benyttet en for restriktiv fremgangsmåde vedkortlægningen af følsomme områder. Dette skyldes ikke kun, at DetForenede Kongerige stiller relativt høje beviskrav til anerkendelsen af, atet vandmiljø er eutrofieret, men også den omstændighed, at Det ForenedeKongerige ikke henviser til nødvendigheden af ligeledes at kortlægge devandområder, der er udsatte, og som i nær fremtid kan blive eutrofierede,hvis der ikke træffes beskyttende foranstaltninger. […]Krzystof Pesla mod Justizministerium Mecklenburg-VorpommernSagen vedrører: anerkendelse af ligeværdighed af kvalifikationsbeviser.Der spørges bl.a.: Er det foreneligt med art. 39 EF, at der kun skeranerkendelse af ligeværdighed af kvalifikationer som omhandlet i § 112a,stk.1 og 2, i Deutsches Richtergesetz (den tyske lov om dommere), hvisdet på grundlag af den fremlagte dokumentation kan fastslås, at EU-borgeren er i besiddelse af de kundskaber og kvalifikationer, somefterprøves ved (den tyske juridiske) eksamen i obligatoriske fag i henholdtil § 5, stk. 1, i Deutsches Richtergesetz? Hvis dette besvares benægtende:Følger det af art. 39 EF, at det eneste kriterium for en bedømmelse afligeværdighed (af kvalifikationer), som er i overensstemmelse medfællesskabsretten, er, om den af EU-borgeren i EU erhvervedeuniversitetseksamen samt den af ham fremlagte yderligere dokumentationfor uddannelse og erfaringer med hensyn til (intellektuelt)uddannelsesniveau og studieindsats er sammenlignelig med den tyskeførste juridiske statseksamen? […]Rhimou Chakroun mod Minister van Buitenlandse ZakenSagen vedrører bl.a.: Skal udtrykket ”social bistand” i art. 7, stk. 1, litra c),i Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring fortolkessåledes, at det giver en medlemsstat mulighed for at vedtage bestemmelserom familiesammenføring, hvorefter familie-sammenføring ikke er tilladtfor en referenceperson, som har ført bevis for, at han råder over faste ogregelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at han kan forsørge sigselv og sine familiemedlemmer, men som henset til sit indtægts-niveau,kan benytte sig af særlig bistand ved særlige udgifter, som fastsættesindividuelt, af indtægts-baserede skattenedsættelser indrømmet af lokalemyndigheder eller af indkomststøtte-ordninger inden for rammerne afden kommunale minimumpolitik? […]? Skal direktivet, herunder navnligart. 2, litra d), fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder fornationale bestemmelser, som med henblik på anvendelsen af indtægts-betingelserne i art. 7, stk. 1, litra c), foretager en sondring mellem, om denfamiliemæssige tilknytning er opstået før eller efter indrejsen for denperson, som er bosat i medlemsstaten?Arcelor SA mod EP og RådetArtikel 4, artikel 12, stk. 3, artikel 6, stk. 2, litra e), artikel 9, og artikel 16,stk. 2, 3 og 4, sammenholdt med artikel 2, samt bilag I og bilag III, nr. 1, iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF annulleres, for

så vidt som disse bestemmelser anvendes på anlæg til produktion afstøbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørendestrengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes aterstatte det tab, som sagsøgeren har lidt og yderligere måtte blive påførtsom følge af vedtagelsen af artikel 4, artikel 12, stk. 3, artikel 6, stk. 2, litrae), artikel 9, og artikel 16, stk. 2, 3 og 4, sammenholdt med artikel 2, samtbilag I og III, nr. 1, i direktiv 2003/87/EF.Electricité de France (EDF) mod KommissionenSagsøgeren har nedlagt følgende påstand:— Artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2003)4637 endelig udg.af 16. december 2003, om Frankrigs statsstøtte til fordel for sagsøgerenog elektricitets- og gasindustrien gennem regnskabs- ogskatteforanstaltninger, som blev vedtaget i 1997 i forbindelse med enomstrukturering af EDF's regnskaber, annulleres.Kommissionen mod FinlandDet fastslås, at Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel2, 9, 10 og 11 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 (1) ogforordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (2), idet den har nægtet atberegne og betale de egne indtægter, som Republikken Finland iforbindelse med import af forsvarsmateriel fra 1998 til 2002 undertilsidesættelse af artikel 26 EF og artikel 20 i EF-toldkodeksen og dermedunder tilsidesættelse af toldtariffen hverken har opgjort eller stillet tilrådighed for Kommissionen, og idet Republikken Finland har nægtet atbetale morarenter for den periode, hvor den ikke har stillet de egneindtægter til rådighed for KommissionenCIBA mod Adó-és Pénzügyi Ellenörzesi Hivatal HatosagiFöosztalySagen vedrører: Er princippet om etableringsfrihed i artikel 43 EF og 48EF til hinder for en retsforskrift, hvorefter handelsselskaber medhjemsted i Ungarn også skal betale erhvervsuddannelsesbidrag, når debeskæftiger arbejdstagere i en udenlandsk afdeling og betaler skat ogsocialbidrag for disse arbejdstagere i den stat, hvor afdelingen findes?Kommissionen mod GrækenlandPåstand: Kommissionen har i denne sag nedlagt påstand om, at DenHellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den ihenhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6,stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26, i forordning (EF) nr. 1774/2002om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke erbestemt til konsum. Det bemærkes, at nærværende sag omhandler toovertrædelsesprocedurer (procedure 2001/5217 og 2006/2221), som eriværksat, fordi Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, sompåhviler den i henhold til bestemte artikler i nævnte forordning.Forordningen bestemmer bl.a., at animalsk affald, efter unødig forsinkelseat være indsamlet, transporteret og identificeret bl.a. bortskaffes somaffald, efter at være blevet forarbejdet ved de bestemte processer, somfastsættes i forordningen alt efter den kategori, hvortil det henhører[artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b)].Forordningen fastsætter også procedurer vedrørende bortskaffelse affarligt materiale ved forbrænding [artikel 4, stk. 2, litra a)]. Forordningenopstiller ligeledes betingelserne for godkendelse af forarbejdningsanlæg

for affald, mellemprodukter, anlæg til lager, forbrænding ogmedforbrænding, samt til forarbejdning af materialer henhørende underkategori 1 og kategori 2, oliekemiske anlæg under kategori 2 og kategori 3samt biogas- og komposteringsanlæg (artikel 10-15). Forordningenfastsætter ligeledes betingelserne for myndighedernes godkendelse afkategori 3- forarbejdningsanlæg og anlæg til fremstilling af foder tilselskabsdyrtekniske anlæg (artikel 17 og 18). Ligeledes i henhold tilforordningen skal myndighederne med regelmæssige mellemrum foretagekontrol af og føre tilsyn med anlæg, der er godkendt i overensstemmelsemed forordningen, i henhold til de forskellige fastsatte kriterier og træffede nødvendige foranstaltninger, såfremt forordningens krav ikke eropfyldt (artikel 26). Kommissionen hævder under henvisning til en rækkeundersøgelsesbesøg fra Kommissionens Levnedsmiddel- ogVeterinærkontor (FVO), at Den Hellenske Republik såvel ved udløbet affristen i den begrundede udtalelse og i den supplerende begrundedeudtalelse som efter fristerne ikke har truffet de nødvendigeforanstaltninger for at udbedre de tilsidesættelser, som den foreholdes ogfølgelig for at efterkomme e forpligtelser, som påhviler den i henhold tilovennævnte artikler i forordningen.Sanna Maria Parviainen mod Finnair OyiSagen vedrører: Skal art. 11, stk. 1, i graviditetsbeskyttelsesdirektivetfortolkes således, at en arbejdstager, der på grund af sin graviditethenvises til et andet dårligere betalt arbejde, i henhold til direktivet skalbetales en løn af samme størrelse som den, hun gennemsnitligt modtogfør overførslen, og er det herved af betydning, hvilke tillæg arbejdstagerenfik udbetalt supplerende til den månedlige grundløn, og på hvilketgrundlag disse tillæg blev udbetalt?Société Solgar Vitamin’s m.fl. mod Den franske statSagen vedrører bl.a.: Skal direktiv 2002/46/EØF, særligt art. 5, stk. 4 ogart. 11, stk. 2, fortolkes således, at selv om det principielt tilkommerKommissionen at fastlægge maksimums- og minimumsmængder forvitaminer og mineraler i kosttilskud, har medlemsstaterne fortsatkompetence til at vedtage lovgivning på området, så længe Kommissionenikke har vedtaget den påkrævede fællesskabsretsakt? Såfremt dettespørgsmål besvares bekræftende skal medlemsstaterne da også, hvis deved fastsættelsen af maksimumsmængder har pligt til at overholdes art. 28og 30 TEF, lade sig inspirere af de i direktivets art. 5 opstillede kriterier,herunder kravet om en videnskabelig risikovurdering, baseret påalmindeligt anerkendte videnskabelige data, i en sektor, der fortsat erkarakteriseret ved en vis usikkerhed? […]Fundacio Gala-Salvador Dali m.fl. mod Auteur dans les artsgraphiques et plastiques m.fl.Sagen vedrører: Kan Frankrig efter udstedelsen af direktiv 2001/84opretholde en følgeret for arvinger med undtagelse af legatarer ogretssuccessorer? Giver overgangsbestemmelserne i artikel 8, stk. 2 og 3 isamme direktiv Frankrig mulighed for at have en undtagelsesordning?Angelo Rubino mod Ministero dell’Università e della RicercaSagen vedrører: Er fællesskabsprincipperne om fjernelse af hindringernefor den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser mellemfællesskabets medlemsstater og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser,certifikater og andre kvalifikationsbeviser i medfør af artikel 3, stk. 1, litra

c) og artikel 47, stk. 1 i traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab samt bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF (omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) til hinder for en internlovgivning som det italienske lovdekret nr. 206/2007, der udelukkeruniversitetslærere fra rækken af lovregulerede erhverv med henblik påanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer?Kommissionen mod BelgienPåstand: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelseri henhold til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponeringaf affald, idet det ikke har gennemført artikel 2, litra f), j) og k), i samtbilag III, punkt 4, litra C), til dette direktiv i vallonsk ret.M mod EMEA (appel fra Personaleretten)Den fornyede prøvelse skal behandle spørgsmålet om dommen afsagt isag T-12/08 P påvirker fællesskabsrettens ensartethed eller sammenhæng,idet Retten som appelinstans har fortolket begrebet ”sagen er moden tilpåkendelse” i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i art. 61 iDomstolens statut og art. 13, stk.1, i bilaget hertil, således, at Retten harmulighed for at overtage behandling af en sag og træffe afgørelse omrealiteten, uanset den omstændighed, at den appel, der er forelagt den,vedrører undersøgelsen af en formalitetsindsigelse rejst vedførsteinstansen, og selv om der vedrørende det punkt i sagen, som Rettenhar overtaget til behandling, ikke synes at have fundet nogenkontradiktorisk drøftelse sted for denne eller for Retten for EU-personalesager som førsteinstans.