EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 27. november 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Michael Aastrup Jensen (V), Malou Aamund (V), Pia

Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Benny Engelbrecht (S), Meta Fuglsang (SF), Hanne

Agersnap (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eigil

Andersen (SF), Lone Dybkjær (RV) fungerende formand,

Bjarne Laustsen (S), Frank Aaen (EL)

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, finansmi-

nister Claus Hjorth Frederiksen, videnskabsminister Hel-

ge Sander, sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, be-

skæftigelsesminister Inger Støjberg (assisteret af kontor-

chef Ole Bondo Christensen), indenrigs- og socialminister

Karen Ellemann, justitsminister Brian Mikkelsen (assiste-

ret af kontorchef Carsten Kristian Vollmer) og integra-

tionsminister Birthe Rønn Hornbech

Desuden deltog:

Lone Dybkjær fungerede som formand

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2982 (konkurrenceevne – indre markedsdelen)

den 3.-4. december 2009

Dagsordenspunkt 1 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af

økonomi- og erhvervsministeren.

Dagsordenspunkt 2-6 og 13 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort og blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.

Dagsordenspunkterne 7-11 hører under Videnskabsministeriets ressort og

blev forelagt af videnskabsministeren under punkt 5 på Europaudvalgets

dagsorden.

Formanden (Lone Dybkjær)

sagde ved mødets begyndelse, at på grund af

den meget lange dagsorden ville hun lede mødet på en lidt hård facon, såle-

des at der efter de to første runder, hvor der var mulighed for lidt længere ind-

læg, kun ville blive give ordet til korte bemærkninger.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil præsentere 8 sager i dag, hvoraf

6 er på dagsordenen for rådsmødet den 3.-4. december.

To af sagerne forelægger jeg med henblik på forhandlingsoplæg. Det er for-

slaget om det europæiske private selskab og forslaget om et forbedret patent-

system for Europa.

Jeg vil orientere udvalget om de øvrige sager, der er på dagsordenen for

rådsmødet på mit område.

334

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

1. Forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0614

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 2982 – bilag 4 (rev. samlenotat side 2)

KOM (2008) 0614 – bilag 5 (grundnotat af 10/11-09)

Rådsmøde 2982 – bilag 3 (henvendelse af 24/11-09 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2008) 0614 – bilag 2 (henvendelse af 29/8-09 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2008) 0614 – bilag 3 (dokumenter fra Kommissionen vedr.

direktivforslaget)

KOM (2008) 0614 – bilag 4 (kommentarer fra Kommissionen)

(fortroligt)

KOM (2008) 0614 – bilag 6 (henvendelse af 16/11-09 fra DI)

KOM (2008) 0614 – svar på spørgsmål 1

EU-note (09) – E 9 (notat af 19/11-09 om direktivforslaget)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Der er tale om et meget vigtigt og ganske

omfattende direktivforslag, som – hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form –

vil få stor betydning for forbrugerbeskyttelsen.

F.eks. vil det medføre højere forbrugerbeskyttelse på nogle områder og lavere

forbrugerbeskyttelse på andre områder.

Det vil være for omfattende at gennemgå alle områderne her. For en nærmere

gennemgang henviser jeg derfor til det omfattende grundnotat om direktivforsla-

get, som Europaudvalget har modtaget den 10. november 2009.

I dag vil jeg koncentrere mig om de væsentligste ændringer i forhold til den nuvæ-

rende EU-regulering.

Den vigtigste ændring er, at der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Det er

en ændring i forhold til nu, hvor EU-reguleringen bygger på minimumsharmonise-

ring.

Selv om ens regler i hele EU selvfølgelig kan have fordele for både erhvervslivet

og forbrugerne, er regeringen ikke udelt begejstret for totalharmonisering på for-

brugerområdet.

Det skyldes blandt andet, at direktivets formulering medfører, at forståelsen og

rækkevidden af bestemmelserne giver anledning til tvivl.

Status i arbejdet er, at man i arbejdsgruppen endnu ikke har taget hul på den

principielle drøftelse om, hvordan totalharmoniseringen eventuelt skal gennemfø-

res i direktivet. Europaudvalget vil derfor få lejlighed til på et senere tidspunkt at

høre nærmere om dette vigtige punkt.

Hertil kommer, at der er mange uklarheder – og at uenigheden er så stor blandt

medlemsstaterne, at arbejdet kun går meget langsomt frem.

For at komme videre i arbejdsgruppens forhandlinger har det svenske formand-

skab derfor foreslået en politisk drøftelse af fire afgrænsede emner på rådsmødet.

335

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Det første spørgsmål angår, om der bør ske en udvidelse af definitionen i den

nuværende EU-lovgivning på kontrakter indgået uden for fast forretningssted. Det

kunne f.eks. være aftaler, der bliver indgået i forbrugerens hjem eller på forbruge-

rens arbejdsplads.

Hertil er der at sige, at den danske definition rent faktisk er bredere end den, som

fremgår af EU-lovgivningen i dag. Denne bredere definition synes ikke at have

givet anledning til problemer i praksis. Alt afhængig af, hvordan definitionen til slut

bliver formuleret, vil Danmark derfor godt kunne leve med en udvidelse.

Det andet spørgsmål vedrører, om der for fjernsalgskontrakter – f.eks. telefon- og

internetsalg – og kontrakter indgået uden for fast forretningssted bør gælde en

fortrydelsesfrist på 14 dage, og om reglerne om udøvelse af fortrydelsesretten bør

harmoniseres. Det kunne f.eks. være regler om, at forbrugeren skriftligt skal orien-

tere den erhvervsdrivende om, at han eller hun vil udnytte fortrydelsesretten.

I Danmark har vi i forbrugeraftaleloven allerede en fortrydelsesfrist på 14 dage for

fjernsalgskontrakter og kontrakter indgået uden for fast forretningssted. Vi mener,

at det i sig selv er en fornuftig frist, som både tilgodeser hensynene til forbrugerne

og erhvervslivet. Vi har derfor heller ikke som sådan noget imod, at man tilstræ-

ber en 14-dages fortrydelsesfrist på EU-niveau.

Derimod er vi mere skeptiske over for at indføre harmoniserede regler om udø-

velsen af fortrydelsesretten. Det kommer naturligvis an på, hvordan reglerne her-

om bliver formuleret, men umiddelbart har vi svært ved at se, hvordan man kan

lave fælles regler på dette område.

Det tredje spørgsmål, formandskabet vil drøfte på rådsmødet, er, om arbejdet

med at udarbejde regler om forbrugerrettigheder, der kun gælder i forbindelse

med købsaftaler – altså i forbindelse med forbrugerkøb – bør fortsætte.

Det drejer sig blandt andet om regler om, hvornår levering anses for at være sket,

altså hvornår den erhvervsdrivende har stillet varen til rådighed for forbrugeren. I

forlængelse heraf angår det også regler om, hvornår risikoen overgår fra den er-

hvervsdrivende til forbrugeren. Risikoens overgang er ensbetydende med, hvor-

når det ikke længere er den erhvervsdrivendes ansvar, men forbrugerens eget

problem, hvis varen går i stykker eller bliver stjålet.

De regler, der henvises til, har nær sammenhæng med national aftaleret, og

Danmark kan ikke umiddelbart se, at der skulle være behov for harmonisering af

disse regler på forbrugerområdet.

Det fjerde og sidste spørgsmål, der skal drøftes, er, om forbrugeraftaler om fast

ejendom mv. og finansielle services skal udelukkes fra direktivets kapitel II – IV.

I dansk lovgivning er der en ganske omfattende særregulering af såvel køb, salg

og leje af fast ejendom som af finansielle tjenesteydelser. Det er derfor Danmarks

holdning, at der kan være fordele forbundet med, at disse sektorspecifikke emner

undtages fra reglerne i direktivforslaget.

Hanne Agersnap

støttede regeringens stramme linje med hensyn til forbru-

gerrettigheder. Der skal udarbejdes et komparativt studie, hvor man gennem-

går nationalstaternes forbrugerlovgivning i forhold til de europæiske foran-

336

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

dringer. Hanne Agersnap spurgte, om vi får resultatet af denne analyse, før vi

går videre med sagen.

Pia Adelsteen

var glad for, at forslaget langtfra var på vej til at blive en reali-

tet, for det er faktisk meget omfattende, og der er utroligt mange ubesvarede

spørgsmål. Hun bebudede, at man ville stille nogle skriftlige spørgsmål om

forbrugerrettighedsdirektivet.

Kim Mortensen

støttede den kritiske linje, regeringen lagde op til, idet han

var bange for, at resultatet kunne blive en forringelse af det nuværende dan-

ske beskyttelsesniveau. Han var meget skeptisk over for en totalharmonise-

ring, men fornemmede, at regeringen anlagde den samme skeptiske linje.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde til Hanne Agersnap, at arbejdet

med det komparative studie endnu ikke er tilendebragt, men vi vil rykke

Kommissionen for det.

337

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

2. Forbedring af det europæiske patentsystem

a) Rådskonklusioner om et forbedret europæisk patentsystem

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 72)

KOM (2007) 0165 – bilag 1 (grundnotat af 31/5-07)

KOM (2007) 0165 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1252, seneste behandling i

EUU 20/5-09)

EUU alm. del (072) – bilag 305 (side 867, behandlet i EUU 23/5-08)

Rådsmøde 2832 – bilag 4 (Erhvervsministeriets referat af

rådsmøde 22/11-07) (behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga.

valg)

b) Forslag til forordning om EF-patentet

–

Generel indstilling

KOM (2000) 0412, KOM (2007) 0165

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 72)

KOM (2007) 0165 – bilag 1 (grundnotat af 31/5-07)

KOM (2000) 0412 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

(03) side 1023 (seneste behandling i EUU 14/5-04)

(03) side 767 (behandlet i EUU 3/3-04)

Bilag (012) 112 FO (behandlet i Statsministeriet 23/11 2001 pga.

valget)

(00) side 2120 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/9 2001)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Sagen vedrører vedtagelse af dels et sæt

rådskonklusioner, dels generel indstilling til forordningsforslaget om EF-

patentet.

Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

Sidst, forslaget om EF-patentet blev forelagt for udvalget i 2001, fik regerin-

gen sit forhandlingsoplæg. Da forslaget nu er ændret, forelægger jeg forslaget

med henblik på et nyt forhandlingsoplæg, som omfatter den samlede vedta-

gelse af forordningen og rådskonklusionerne.

Lad mig starte med at sige, at der er ført lange og hårde forhandlinger om

sagen, og at der fortsat udestår et sejt træk, før et EF-patent og et EF-patent-

domstolssystem ser dagens lys.

For første gang i mange år er der imidlertid fremgang i sagen, som vi tror på.

Og forslaget udgør faktisk et politisk kompromis, som vi alt taget i betragtning

kan være tilfredse med.

Noget af det mest afgørende for regeringen har været at sikre, at en endelig

aftale om et patentdomstolssystem alene kan ske efter proceduren i grundlo-

vens § 20.

338

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Det glæder mig derfor at fortælle udvalget i dag, at dette nu fremgår helt klart

og entydigt af både forordningen og rådskonklusionerne.

Derudover har en af hovedårsagerne til, at forhandlingerne har stået stille,

været EF-patentets sprogordning. I det nuværende forslag er der lagt op til, at

sprogordningen skal vedtages i en separat forordning på et senere tidspunkt.

Dét, finder regeringen, er positivt. Ved at udskille sprogordningen bremser

denne ikke længere for det videre arbejde med at forbedre EU’s patentsystem

på andre områder.

Det er vigtigt at kunne udnytte sagens fremdrift til fortsat og løbende at kunne

varetage danske interesser – og derfor støtter regeringen den nuværende

løsningsmodel.

Inden for den ramme udestår der fra et dansk synspunkt en afklaring af tre

hovedspørgsmål.

Det drejer sig om:

1. Domstolens overordnede arkitektur og kompetence.

2. Gebyrniveauet for patentet og fordelingen af gebyrer mellem patent-

myndigheder.

3. Myndighedssamarbejdet i patentsagsbehandlingen.

Lad mig starte med domstolens overordnede arkitektur.

Førsteinstansen skal bestå af en central afdeling samt lokale og regionale

afdelinger. Der er lagt op til, at sager vedrørende søgsmål om ugyldighed

udelukkende kan behandles i den centrale afdeling, mens alle afdelinger skal

have mulighed for at behandle sager om patentkrænkelser. Alle førstein-

stansafgørelser skal kunne ankes til en appelinstans. Med hensyn til dom-

mersammensætningen vil dette afhænge af antallet af sager ved den enkelte

lokale eller regionale førsteinstansafdeling, mens den ligger fast for så vidt

angår den centrale afdeling i førsteinstansen og appelinstansen.

For regeringen er det vigtigt, at der bliver ens dommersammensætning og

kompetence hos alle afdelinger i domstolens førsteinstans.

Hvis f.eks. et patent med gyldighed i Danmark skal prøves ved en førstein-

stans, så er det vigtigt, at den efterprøves efter samme opskrift, uanset om

det sker ved en afdeling beliggende i Danmark, Tyskland eller Spanien. Det er

faktisk selve meningen med forslaget om en europæisk patentdomstol.

Derfor er det vigtigt, at sammensætningen af dommerne og procedurerne

sker på grundlag af ens retningslinier, som indebærer en høj grad af retssik-

kerhed, kvalitet og nærhed til brugerne.

Denne løsning er, hvad vi i regeringen arbejder for.

Hvis dette ikke lykkes, er den anden mulighed at tilslutte sig en opt-out-

mulighed, som indgår i det nuværende løsningsforslag.

Opt-out-muligheden giver danske patenthavere og patentansøgere mulighed

for at undtage patenter, der er ansøgt om, fra et kommende domstolssystem,

hvis domstolsløsningen ikke bliver god nok.

339

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Så selv om spørgsmålet om domstolens overordnede arkitektur endnu ikke er

afklaret, er det nuværende forslag med opt-out-muligheden derfor et kompro-

mis, der set med danske øjne er til at leve med.

Hvis virksomhederne ikke får et system, som de er trygge ved, kan de fravæl-

ge det.

Det andet spørgsmål, der skal afklares, drejer sig om gebyrniveauet for paten-

tet og fordelingen af gebyrer mellem patentmyndighederne.

I den nuværende løsningsmodel er begge elementer udskilt fra forordningen

og skal vedtages separat i rådskonklusionerne, hvorefter den endelige fast-

sættelse sker i administrativt regi af den Europæiske Patentorganisation,

EPO.

For regeringen handler det om, at vi i politisk regi af Rådet finder en balance-

ret løsning, der tager hensyn til alle parter, og som samtidig sikrer stabilitet og

grundlag for fortsat udvikling af det europæiske patentsystem.

I den forbindelse ønsker regeringen, at gebyrniveauet fastlægges på et ni-

veau, der ikke rammer små og mellemstore virksomheder i nye brancher

uforholdsmæssigt hårdt og hindrer deres adgang til patentsystemet.

Det er således vigtigt for regeringen, at især de små og mellemstore virksom-

heder – som mange innovative forretninger oftest er – har adgang til et sy-

stem, der er billigt sammenlignet med det nuværende system med de euro-

pæiske patenter. Det er sådan set meningen med forbedringen af det euro-

pæiske patentsystem.

Målet må være at sørge for billigere og hurtigere patentsagsbehandling til

danske og europæiske patentansøgere, og her er opretholdelsen af nationale

patentkontorer et vigtigt element.

Netop bevarelsen af de nationale patentkontorer bringer mig videre til det

tredje og sidste spørgsmål, der skal afklares, nemlig myndighedssamarbejde i

patentsagsbehandlingen.

Regeringen holder fast i, at ambitionen om et forbedret patentsystem i EU

bedst indfries ved, at de nationale patentkontorer i højere grad kommer til at

deltage i patentsagsbehandlingsarbejdet end i dag. De nationale kontorer kan

bidrage til en smidigere og mere virksomhedsnær sagsbehandling end EPO.

EPO vil den på den anden side kunne fungere som én indgang for virksom-

hederne og sikre ensartet sagsbehandling.

Lad mig her indskyde: Et udvidet myndighedssamarbejde vil få væsentlig be-

tydning for, hvordan EF-patentet kommer til at fungere i praksis.

Regeringen finder derfor, at den nærmere fastlæggelse af såvel gebyrniveau-

et som myndighedssamarbejdet alene bør ske mellem EU's medlemslande i

regi af Rådet i Bruxelles, mens implementeringen skal finde sted i EPO.

Det var de tre hovedspørgsmål, som skal afklares – men lad os huske på det

endelige mål: Det skal være slut med, at patentsagsbehandlingen i Europa er

både dyrere og langsommere end i USA og Asien. Med andre ord: Vi skal op i

gear.

340

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Regeringen finder det vigtigt, at der arbejdes på løsninger, der sikrer bedre

udnyttelse af eksisterende ressourcer, skaffer patentansøgerne en billigere og

hurtigere sagsbehandling og fastholder et højt kvalitetsniveau.

Men vi skal også være ærlige: Formandskabets konklusionsudkast er udtryk

for et kompromis – et udtryk for "det muliges kunst".

Vi har herfra muligheden for at få afdækket de potentielle besparelser til gavn

for patentansøgerne, der er at hente. Og det er ikke småpenge.

Det er lavet beregninger, der viser, at industrien vil kunne få lettelser for ca.

300 millioner euro årligt, hvis den optimale løsningsmodel med både et EF-

patent og et domstolssystem bliver vedtaget.

Jeg er sikker på, at selv om vi med den nuværende løsningsmodel ikke når

det optimale, er dette en god mulighed for at sende et signal til danske og eu-

ropæiske virksomheder om, at sagen nu endelig flytter sig politisk.

Der synes at være et politisk momentum til at arbejde videre med drøftelserne

om et patentdomstolssystem ud fra den model, der nu foreligger – og derfor

støtter regeringen altså den nuværende model.

Så på trods af at sprogordningen og domstolsaspektet er parkeret, og på

trods af at der er uafklarede spørgsmål, er det vigtigt for regeringen at fast-

holde bevægelsen i sagen og huske på det endelige mål: Vi skal have et for-

bedret patentsystem for Europa.

Regeringen er derfor positiv over for forslaget, og det er vores helt klare opfat-

telse, at det svenske formandskabs tilgang har bragt os nærmere et politisk

kompromis, som vil muliggøre en realisering af EF-patentet.

Forventningerne er, at EF-patentet vil gøre det billigere og enklere at opnå

bredere geografisk patentbeskyttelse i Europa. Og et domstolssystem vil ud-

gøre en omkostningseffektiv genvej til at sikre bedre håndhævelse af patent-

rettigheder, end tilfældet er i dag.

På det grundlag ønsker regeringen at kunne tilslutte sig såvel forordningsfor-

slaget som rådskonklusionerne på rådsmødet.

Hanne Agersnap

spurgte, hvordan det foreliggende forordningsforslag for-

holder sig til softwarepatenter. Kan vi fastholde vor modstand mod software-

patenter? Hun var helt enig med regeringen vedrørende suverænitetsafgivel-

se efter grundlovens § 20. Hun rejste det spørgsmål, hvor megen suverænitet

vi afgiver – eller hvor megen politisk kontrol vi kan bevare – når man lægger

afgørelserne ud til en fælles domstol.

Pia Adelsteen

ville gerne have en forklaring på, hvad der sker med hensyn til

suverænitetsafgivelse i forbindelse med europæiske patenter.

Kim Mortensen

støttede regeringens linje. Vi opnår ikke den ideelle af alle

verdener, men Danmark har noget at vinde ved forslaget om europæiske pa-

tenter.

Han bad i anledning af de kritiske bemærkninger om den fælles domstols rolle

om en uddybning fra økonomi- og erhvervsministeren. Han støttede regerin-

gens linje, men der var kommet en række henvendelser, som pegede på, at

der burde være en større folkevalgt kontrol med den fælles domstol.

341

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Michael Aastrup Jensen

syntes, det var rigtigt godt, at der blev oprettet et

europæisk patent, for det har vi faktisk manglet i lang tid, så vi kan hamle op

med USA. Han betegnede forslaget som et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Hanne Agersnap, at der ikke er

noget af det, man sidder og drøfter i forbindelse med det europæiske patent,

som ændrer de retsregler, vi i dag har om softwarepatenter. Regeringen er

fortsat modstander af, at opfindelser, der alene består i software eller forret-

ningsmetoder, skal kunne patenteres.

Økonomi- og erhvervsministeren sagde til Pia Adelsteen, at vi overgiver suve-

rænitet fra danske domstole til den fælles domstol, når det drejer sig om at

dømme i sager mellem to civile parter. Vi har derfor fået en tilkendegivelse

om, at vores forfatningsmæssige bestemmelser bliver respekteret.

I anledning af de kritiske bemærkninger, der var faldet om den fælles dom-

stols rolle, sagde økonomi- og erhvervsministeren, at hun mente, det helt af-

gørende er, at domstolen er uafhængig og ikke udsættes for politisk pres.

Hvis man har et domstolssystem med juridiske dommere, der er udpeget efter

de gældende procedurer, så kan politikerne ikke gå ind og være overdomme-

re. Det demokratiske element, som Hanne Agersnap er inde på, kommer ind,

når vi skal fastlægge de regler, domstolen skal dømme efter.

Frank Aaen

sagde, at Enhedslisten ikke kan medvirke til forhandlingsoplæg-

get.

Hanne Agersnap

havde forstået på henvendelserne, at man forestillede sig,

at der kunne ske en glidning i den måde, der blev dømt på, når det bliver en

fælles domstol. Men hun ville stille et skriftligt spørgsmål om det.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

342

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

3. Mod et konkurrencedygtigt, innovativt og miljøeffektivt EU – et

bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Lissabondagsordenen for

tiden efter 2010

–

Orientering fra Kommissionen

–

Politisk drøftelse

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 82)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste, jeg vil orientere om, er punkt

3 og 6 på dagsordenen, som handler om den fremtidige Lissabonstrategi. Jeg

vil her præsentere dem samlet.

Medlemsstaterne er blevet bedt om at komme med bidrag til den fremtidige

Lissabonstrategi inden for to hovedområder: bidrag til et konkurrencedygtigt,

innovativt og miljøeffektivt Europa og bidrag til prioriteter for det indre marked

i det næste årti.

For at sikre, at EU fremover vil være konkurrencedygtigt, innovativt og miljøef-

fektivt, er det er vigtigt, at miljømæssige udfordringer gøres til erhvervsmæs-

sige muligheder. Dette vil styrke både EU’s og Danmarks konkurrenceevne

og skabe flere jobmuligheder.

En fremtidig grøn vækstøkonomi er også vigtig for regeringen. Den kan f.eks.

fremmes ved standardisering, som kan hjælpe afsætningen af eksisterende

og nye miljøteknologier.

Afgørende og fremmende faktorer for EU’s fremtidige konkurrenceevne,

vækst og bæredygtighed skal derfor prioriteres.

Dette betyder blandt andet, at arbejdet med at fremme den frie udveksling af

varer og tjenesteydelser i det indre marked skal fortsættes.

I den forbindelse finder regeringen, at EU skal blive bedre til at forholde sig til

den eksterne dimension af det indre marked, f.eks. i forbindelse med fri be-

vægelse af viden og innovation. Vi kan lære af andre, og det skal vi blive bed-

re til.

Michael Aastrup Jensen

nævnte, at da Europaudvalget for en måneds tid

siden var i Spanien og besøge det kommende formandskab, var det tydeligt,

at det også havde en meget ambitiøs dagsorden for at sikre, at Lissabonstra-

tegien efter 2010 bliver mere konkret, håndfast og ambitiøs. Europaudvalget

ser meget gerne, at Lissabonstrategien ikke bare er smukke ord, men bliver

fulgt op af konkrete mål og handlinger.

343

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

4. Kommissionens strategiske meddelelse om bedre regulering

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0015, KOM (2009) 0544

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 88)

Rådsmøde 2982 – bilag 3 (henvendelse af 24/11-09 fra

Forbrugerrådet)

EUU alm. del (042) - bilag 215 (regeringens liste over 50 danske

forslag til bedre regulering)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 178, senest behandlet i EUU

6/11-09)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1250, behandlet i EUU 20/5-

09 forud for rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-09)

Kommissionens handlingsprogram (behandlet på rådsmøde

økofin 30/1-07)

KOM (2005) 0097 – bilag 1 (grundnotat af 9/5-05)

Bilag (012) 1032 (grundnotat af 8/8-02)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 191 (side 706, senest behandlet i EUU

26/1-07)

EUU alm. del (06) – bilag 28 (side 18, behandlet i EUU 6/10-06)

(05) side 223 (behandlet i EUU 4/11-05)

Kommissionens anden strategiske meddelelse

Rådsmøde 2784 – bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 19/2-07 indeholdende høringssvar)

KOM (2006) 0689 – svar på spørgsmål 1 (om tiltag til at sikre

reduktion i administrative byrder)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 463 (side 1304, senest behandlet i

EUU 19/9-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Kommissionens seneste meddelelse om

bedre regulering er fra januar i år.

Meddelelsen indeholder status på fem områder:

Konsekvensvurdering af EU-lovgivning.

Reduktion af administrative byrder.

Forenkling af EU-reguleringen.

Høringsprocesser og kommunikation af Kommissionens indsats.

Regeringen finder, at der er god sammenhæng mellem Kommissionens priori-

tering af de fem områder. Høringsprocesserne betyder f.eks., at virksomhe-

derne løbende høres for at sikre, at de administrative lettelser rent faktisk kan

mærkes og gør en forskel.

344

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Eigil Andersen

ville stille et stort spørgsmålstegn ved, om der var tale om

bedre regulering, når man f.eks. vil fritage små selskaber fra at udarbejde

skriftlige arbejdspladsvurderinger. Man beskæftiger sig også med, om Ar-

bejdstilsynet besøger enkeltvirksomheder. Det mener SF slet ikke er noget,

EU skal tage stilling til. Endnu mere alvorligt er det, at man bryder med det

grundfæstede princip om, at arbejdsmiljørettighederne er minimumsrettighe-

der. I stedet bliver det maksimumsrettigheder. Man er på vej til at ophæve

princippet om, at det enkelte medlemsland kan lave bedre arbejdsmiljøret-

tigheder. Dette betegnede Eigil Andersen som meget alvorligt, hvorfor han

opfordrede regeringen til at protestere imod det på alle niveauer. I den forbin-

delse henviste han til LO's høringssvar, som han mente belyste sagen godt.

Eigil Andersen tilføjede, at han i Arbejdsmiljøudvalget havde bedt om, at man

får en vurdering af dette spørgsmål fra beskæftigelsesministeren.

Pia Adelsteen

var ligesom Eigil Andersen studset over det med Arbejdstilsy-

net og mente, det må være nationalstaterne selv, der bestemmer, hvordan

man vil gribe de ting an. Der er små selskaber, hvor det ikke giver mening at

lave arbejdspladsvurderinger, men der er også steder, hvor det vil være godt.

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede, at de tre forslag, som LO

fremhævede, er under overvejelse, hvilket fremgår af annekset til Kommissio-

nens meddelelse. Det er for tidligt at sige, hvordan det ender. Hvis det viser

sig, at det påvirker vores beskyttelsesniveau i negativ retning, så vil vi råbe

vagt i gevær.

Økonomi- og erhvervsministeren beroligede Eigil Andersen og Pia Adelsteen

med, at vi vil sikre, at beskyttelsesniveauet vil blive opretholdt.

Eigil Andersen

var meget tilfreds med, at regeringen ville holde fast i, at ar-

bejdsmiljøreglerne i EU vedblivende skal være minimumsregler, og at de en-

kelte lande skal kunne gå videre. Han opfordrede økonomi- og erhvervsmini-

steren til at sige det allerede på det kommende rådsmøde.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at annekset slet ikke ville blive

diskuteret på det førstkommende rådsmøde, men vil følge sagen nøje, og når

man begyndte at diskutere det, ville vi fremføre de danske synspunkter.

345

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

5. Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0396

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 93)

KOM (2008) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 19/9-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 24/10-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 4 (økonomi- og erhvervsministerens

talepapir vedr. teknisk gennemgang af forordningen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 411, seneste behandling i

EUU 28/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 463 (side 1296, referat af samråd

med økonomi- og erhvervsministeren 19/9-08)

Small business act

KOM (2008) 0394 – bilag 2 (grundnotat af 18/7-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Forslaget skal vedtages med enstem-

mighed i Rådet.

Kommissionen fremsatte forslaget den 25. juni 2008 som en del af den så-

kaldte ”Small Business Act for Europe”.

Formålet med forslaget er at gøre det indre marked mere tilgængeligt for små

og mellemstore virksomheder, så det bliver nemmere at udvide forretningsak-

tiviteter til andre medlemsstater.

SPE-selskabet er altså et tilbud til virksomhederne om en ny selskabsform

udover allerede eksisterende selskabsformer som f.eks. ApS, a.m.b.a., A/S,

SE- og SCE-selskabet. SPE-selskabet svarer i selskabsform til det danske

anpartsselskab.

Med SPE-selskabet bliver der således skabt mulighed for, at de små og mel-

lemstore virksomheder kan anvende den samme selskabsform overalt i EU.

Et SPE-selskab vil enten kunne stiftes fra ny eller ved omdannelse af et alle-

rede eksisterende dansk selskab. Omdannelse til et SPE-selskab vil ske efter

principper, som vi kender, når f.eks. et anpartsselskab omdanner sig til et ak-

tieselskab.

Det betyder f.eks., at en dansk tøjfabrikant kan stifte et europæisk SPE-

selskab i stedet for et dansk ApS. Det vil gøre det nemmere for fabrikanten

f.eks. at opnå kreditter i Sverige eller indgå aftaler i Tyskland, fordi fabrikanten

ikke skal forklare, hvad et dansk ApS eller a.m.b.a. er.

SPE-selskabet er også en mere fleksibel selskabsform end et anpartsselskab.

F.eks. kan selskabet flytte registreringsland inden for EU, uden at selskabet

formelt skal ophøre ved likvidation, fusion eller spaltning.

Der er altså fordele for de danske virksomheder at hente i forordningen, men

det vigtigt for mig at understrege, at forordningen for det første kun er en mu-

lighed, som det står de danske virksomheder frit for at vælge at benytte sig af.

346

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Forordningen har desuden kun indflydelse på det selskabsretlige område. Et

SPE-selskab vil derfor være omfattet af national lovgivning, når det f.eks. dre-

jer sig om skat, arbejdsret og regnskabsret.

Det betyder, at forordningen sammen med SPE-selskabets vedtægter som

udgangspunkt udgør det selskabsretlige regelgrundlag for virksomheden.

Regeringen har særligt haft fokus på to forhold: reglerne om medarbejdernes

medbestemmelse og reglerne om kapitalkrav.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at virksomheder allerede i dag har

mulighed for at etablere sig som f.eks. andelsselskaber og på den måde fun-

gere i en selskabsform, der ikke har regler om medarbejdermedbestemmelse.

Regeringen har imidlertid arbejdet for ikke at give køb på medarbejdernes

eksisterende velerhvervede rettigheder. Og regeringen finder, at det forelig-

gende forslag vedrørende medarbejdermedbestemmelse i tilfredsstillende

omfang sikrer medarbejdernes rettigheder på området.

Her vil jeg gerne pointere, at det ikke kun er ved stiftelse af et SPE-selskab, at

forordningen sikrer medarbejdernes velerhvervede rettigheder på tilfredsstil-

lende vis. Det er også ved flytning af allerede registrerede SPE-selskaber.

Et bestående dansk anpartsselskab kan kun omdannes til et dansk registreret

SPE-selskab. Det omdannede SPE-selskab vil derfor stadig være underlagt

de danske regler om medbestemmelse.

Forordningen beskytter også medarbejdernes velerhvervede rettigheder, hvis

det dansk registrerede SPE-selskab senere registreres i et land med andre

regler om medarbejdermedbestemmelse end de danske.

De rettigheder, som medarbejderne er blevet sikret i Danmark, flytter altså

med, hvis det danske SPE-selskab flytter til et andet medlemsland.

I forhold til det nationale kapitalkrav forventes det at ende på 8.000 euro samt

at det bliver muligt at kræve nationalt, at det samlede beløb skal indbetales

straks.

Det endelige niveau vil indgå som en del af drøftelserne på selve rådsmødet.

I forbindelse med moderniseringen af selskabsloven blev det danske kapital-

krav til anpartsselskaber fastsat til 80.000 kr. Dette beløb skal indbetales fuldt

ud fra starten.

Her vil jeg gerne understrege, at kapitalkravet kun udgør en del af de overve-

jelser, som et selskab gør sig ved valg af selskabsform.

En lang række andre faktorer som f.eks. tillid hos kreditorer, markedsgenken-

delighed og hensyn til selskabsdeltagerne vil have indvirkning på, hvorvidt et

dansk selskab vil vælge at etablere sig som SPE-selskab eller som f.eks. det

danske anpartsselskab.

Lad mig så lige indskyde: Det kan allerede i dag inden for de gældende sel-

skabsretlige rammer lade sig gøre at stifte et dansk andelsselskab uden krav

om selskabskapital.

Regeringen finder derfor, at det foreliggende forhandlingsresultat er udtryk for

et velafbalanceret kompromis, der tilgodeser de forskellige hensyn.

347

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Eigil Andersen

kunne ikke medvirke til forslaget om det europæiske selskab.

For det første mente SF, det ville være naturligt, at man stillede det samme

kapitalkrav som i den danske lovgivning, nemlig 80.000 kr., sådan at der var

en større soliditet. For det andet indebar forslaget efter SF's helt klare opfat-

telse en meget voldsom forringelse af lønmodtagernes rettigheder med hen-

syn til repræsentation i aktieselskabsbestyrelser og andre bestyrelser. Nogle

eksempler fra ministeriets side viser, at der tilsyneladende ikke er nogen pro-

blemer, men man nævner ikke det helt centrale eksempel, nemlig at en dansk

erhvervsmand opretter et firma i Riga i Letland og så etablerer en afdeling i

Danmark. Det firma vil være omfattet af de lettiske regler om medbestemmel-

se. Det gælder også, hvis der er over 30 ansatte i Danmark. Hermed er de

danske lønmodtagere udelukket fra repræsentation i bestyrelsen. De opstille-

de eksempler viser, at hvis et selskab, der er oprettet i Letland, flytter til Dan-

mark og tager lettiske medarbejdere med, så vil de også være omfattet af de

lettiske regler. Det er en klar forringelse af medbestemmelsen, sådan som LO

også har tilkendegivet.

Pia Adelsteen

ville være sikker på, at minimumsbeløbet bliver 8.000 euro.

Hvis det bliver det, kan Dansk Folkeparti støtte forhandlingsoplægget. I øvrigt

mente Pia Adelsteen, det er en lidt ligegyldig symbolpolitik, idet valget af sel-

skabsform træffes ud fra, hvad der er bedst for den enkelte virksomhed.

Kim Mortensen

sagde, at Socialdemokraterne er lige så kritiske som LO.

Socialdemokraternes bekymringer går primært på, at det bliver nemmere at

omgå de danske regler om medarbejderindflydelse, idet firmaerne kan place-

re sig dér, hvor man ikke har regler om medindflydelse. I dag arbejder lidt me-

re end halvdelen af lønmodtagerne i et selskab, hvor der er medarbejderind-

flydelse. Man havde løbende haft en dialog med Økonomi- og erhvervsmini-

steriet, hvilket han kvitterede for, men umiddelbart var bundlinjen, at forslaget

vil svække de resultater, som den danske fagbevægelse har opnået med

hensyn til medarbejderindflydelse.

Michael Aastrup Jensen

syntes, det tegnede godt, og at Danmark var kom-

met langt, både med hensyn til kapitalkravet, som nu ville blive på 8.000 euro,

og med hensyn til medarbejderindflydelse. Her kunne man se de danske fin-

geraftryk. Han henviste til, at artikel 35 klart definerer, at man ikke kan omgå

de danske nationale regler.

Lone Dybkjær

spurgte, på hvilke punkter det går fremad med hensyn til

medarbejderindflydelse, og på hvilke punkter det går tilbage.

Økonomi- og erhvervsministeren

indledte sin besvarelse med at sige, at

hun rigtigt godt kunne lide at komme i Europaudvalget, hvor hun fik en fin be-

handling, og hvor man havde gode politiske drøftelser, men hun var nødt til at

komme med nogle lidt karske bemærkninger, når hun hørte ikke mindst SF's

indlæg. Hun mindede om, at det ikke er ret mange dage siden, SF sammen

med andre oppositionspartier sagde, at vi skulle have en folkeafstemning om

to af forbeholdene. Det kræver en form for politisk ansvarlighed. Den mangler

helt i tilgangen til SPE-sagen. Økonomi- og erhvervsministeren fremhævede,

at hvis man nu legede med tanken om, at hvis Dansk Folkeparti valgte at dril-

le regeringen i den sag, ville vi faktisk komme i den situation, at Danmark måt-

te bremse EU i mindst et halvt år, hvilket ville gå hårdt ud over vores mulighe-

348

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

der for at få indflydelse. Hun mente, det krævede, at man undersøgte sager-

ne, før man sagde, at man ikke kan gå med til forhandlingsoplægget. Hun

betegnede det eksempel, Eigil Andersen kom med om Riga, som elendigt, for

det kan firmaet også gøre i dag. Der sker altså ikke nogen forringelse. Hvis

firmaet har over 500 ansatte, gælder de danske regler for danske virksomhe-

der. Forslaget er klart et skridt i den rigtige retning, hvilket også er et svar til

Lone Dybkjær. Derfor forstod økonomi- og erhvervsministeren simpelt hen

ikke, at LO havde valgt en totalt ukonstruktiv, kritisk linje. Status er, at der kun

er fire EU-lande, der har regler om medarbejderindflydelse i dag og bruger

dem. Alligevel er det lykkedes ministeriets dygtige embedsmænd at få regler-

ne udformet sådan, at danske selskaber, der vælger at bruge disse regler,

skal følge de danske regler om medarbejderindflydelse. Økonomi- og er-

hvervsministeren pegede på, at den nye selskabsform kan være en fordel for

mange små virksomheder, der ønsker at etablere sig i andre EU-lande. I dis-

se tilfælde får man udvidet medarbejderindflydelse i forhold til, hvordan reg-

lerne er i dag. Hun mente, det var for tyndt at argumentere med, at efter for-

slaget kan man starte et selskab op i London for 1 pund, for det kan man alle-

rede i dag. Økonomi- og erhvervsministeren tilføjede, at hun godt vidste, at

den europæiske fagbevægelse gerne så, at de gode regler, vi har i Danmark,

blev udbredt til resten af EU-landene, men her tog man en god sag som gid-

sel, og man kunne risikere at bringe den danske regering i en situation, hvor

vi som det eneste land skulle gå imod. På denne baggrund bad økonomi- og

erhvervsministeren SF og Socialdemokraterne om at tænke sig om en ekstra

gang. Vi har kæmpet for, at LO's synspunkter blev hørt, og det er lykkedes for

så vidt angår danske virksomheder, men vi kan ikke kræve, at de danske reg-

ler skal gælde i alle andre EU-lande.

Over for Pia Adelsteen bekræftede økonomi- og erhvervsministeren, at 8.000

euro er det beløb, man skal indbetale i Danmark. Det har vi kæmpet for, og vi

har opnået, at det kan fastsættes på nationalt niveau. Hun tilføjede, at andre

lande kan operere med andre beløb. Hvis man vil oprette et danske anparts-

selskab, er det 80.000 kr., men det er 8.000 euro, hvis man vil oprette et eu-

ropæisk selskab.

Økonomi- og erhvervsministeren takkede Kim Mortensen for de positive be-

mærkninger om den dialog, man havde været i, og hun anerkendte, at hans

tilgang havde været knap så barsk som SF's. Hun kunne godt forstå, at LO

kæmper for, at der skal være mere medarbejderindflydelse overalt i EU, og

hun mente også, vi har gjort rigtigt meget for at eksportere de danske regler.

Økonomi- og erhvervsministeren takkede Michael Aastrup Jensen for de posi-

tive bemærkninger og bekræftede, at vi er helt og fuldt overbevist om, at hvis

EU som et stort handelsområde fortsat skal være langt fremme, er det nu, vi

skal rykke, også når det gælder patenter, hvor vi er dyrere og langsommere

end alle andre. Her skal vi op i gear og have et fælles system.

Formanden

henviste til, at hun havde sagt til udvalgets medlemmer, at hun

ville prøve at køre mødet stramt under hensyn til de mange sager på dagsor-

denen, men hvis ministrene bliver så polemiske, som økonomi- og erhvervs-

ministeren havde været, kunne det blive lidt svært at få medlemmerne til at

349

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

holde sig strikte til dagsordenen. Hun bad om, at man ikke tog den store dis-

kussion om forbeholdene ved denne lejlighed.

Frank Aaen

syntes, det var voldsomt, at økonomi- og erhvervsministeren

skældte de medlemmer, som ønskede at rejse en debat, så meget ud. Det

fandt han ikke rimeligt. Enhedslisten kan ikke medvirke til forhandlingsoplæg-

get.

Kim Mortensen

takkede for et engageret svar. Han ville følge formandens

henstilling og undlade at gå ind i en diskussion om forbeholdene.

Sådan som han havde forstået forslaget om det europæiske selskab, var hele

formålet, at det skulle være nemmere at registrere og stifte et selskab i et an-

det land, og at det skulle være nemmere at flytte sit selskab fra et land til et

andet. Uanset om man kan bygge en argumentation op, som siger, at man

også kan undgå medarbejderindflydelse i dag ved at oprette selskabet i et

andet land, så er der ikke så mange, der gør det, fordi det er besværligt. Men

nu bliver det nemmere. Der er ikke ret mange danske selskaber, som vil væl-

ge at lade sig registrere i Tyskland, hvor man har medarbejderindflydelse. De

vil lade sig registrerer i et land, hvor lønomkostningerne er væsentligt lavere

end i Danmark, og hvis man også ønsker at få mindre medarbejderindflydel-

se, så kan man vælge at etablere sig f.eks. i Letland. Det er det, der gør, at

Socialdemokraterne er skeptiske. Kim Mortensen anerkendte, at der var op-

nået væsentligt bedre resultater med det kompromisforslag, der ligger nu,

men spurgte, om det ikke er rigtigt, at det vil blive væsentligt nemmere for

danske firmaer at etablere sig i et andet land eller at flytte selskabet til et an-

det land.

Eigil Andersen

ville undlade at gå ind i polemikken om forbeholdene og om

ansvarlighed, men han gjorde opmærksom på, at når SF og Socialdemokra-

terne har stillet forslag om en folkeafstemning om de to undtagelser, skyldes

det lige præcis, at de er ansvarlige og ønsker, at vi får gjort noget ved de und-

tagelser, som bereder os store vanskeligheder. SF føler sig ansvarlig over for

de danske og de europæiske lønmodtagere og mener, som Kim Mortensen er

inde på, at det bliver nemmere for virksomhederne at shoppe rundt og etable-

re sig i de lande, der har mindst medarbejderindflydelse.

Pia Adelsteen

sagde, at når hun hørte på det, der blev sagt fra SF og Social-

demokraterne, fik hun det indtryk, at ordførerne ikke havde nogen idé om,

hvordan det fungerer ude i erhvervslivet. Hun vidste, at man træffer velover-

vejede beslutninger, når man skal etablere et selskab.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi har fået et kapitalkrav på 8.000 euro

igennem, og derfor kan partiet støtte forhandlingsoplægget.

Michael Aastrup Jensen

ville følge formandens henstilling og nøjes med at

sige, at han fuldt ud støttede økonomi- og erhvervsministerens holdning.

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte i svaret til Kim Mortensen, at

Kommissionen har undersøgt strukturen og fundet frem til, at 99 pct. af alle

virksomheder er små og mellemstore virksomheder, og at det kun er 8 pct. af

virksomhederne, der er involveret i grænseoverskridende handel. Derfor me-

ner Kommissionen, man bliver nødt til at gøre et eller andet for at gøre det

nemmere for virksomhederne at etablere sig i flere lande. Hun pointerede, at

350

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

vi med forslaget, som det ligger nu, har opnået en retstilstand, som vi ikke har

i dag, nemlig at hvis man som dansk virksomhed ønsker at etablere sig i ud-

landet, følger virksomheden i udlandet de danske regler med hensyn til med-

arbejderindflydelse. Det gør den ikke i dag. Derfor forstod hun ikke, at ikke

alle var glade.

Kim Mortensen

anerkendte, at regeringen har et flertal for sit forhandlingsop-

læg, og forstod, at Dansk Folkeparti også i denne sag er mere optaget af at få

lempelige regler for virksomhederne end i at få gode regler for lønmodtager-

ne. Han var glad for, at regeringen ville arbejde for at få udbredt vores regler

om medarbejderindflydelse.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at de partier, der bakker op om

regeringens forhandlingsoplæg, selvfølgelig har indflydelse.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten har ytret sig imod det.

351

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

6. Prioriteter for det indre marked i det næste årti – et bidrag fra Rådet

(konkurrenceevne) til Lissabondagsordenen for tiden efter 2010

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2982 – bilag 2 (samlenotat side 103)

Dette punkt blev behandlet sammen med punkt 3.

13. Siden sidst

Status for forhandlingerne vedrørende kapital- og hedgefondsdirektivet

(Direktiv om forvaltere af alternative investeringsenheder (AIFM

direktivet)

KOM (2009) 0207

KOM (2009) 0207 - bilag 6 (Fortroligt notat af 26/11-09 vedr. kapital-

og hedgefondsdirektivet)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Vi har jo tidligere aftalt, at jeg løbende

orienterer udvalget om direktivforslaget om kapital- og hedgefonde.

Jeg har netop oversendt et notat til udvalgets fortrolige orientering med

indholdet af det svenske formandskabs kompromisforslag, der siges at have

flyttet sig end del, og en mere detaljeret status for forhandlingerne.

Jeg håber, udvalget finder notatet dækkende. I modsat fald svarer jeg gerne

skriftligt på spørgsmål herom.

352

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2979 (retlige og indre anliggender -

dagsordenspunkt 19) den 30. november – 1. december 2009

19. Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Den

Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og

overførsel af finansielle data til brug for programmet til sporing af

finansiering af terrorisme (SWIFT-sagen)

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 6 (tillæg til samlenotat)

EU-note (06) – E 68 (baggrundsnote af 26/6-07 om SWIFT-sagen)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det er en saga, der tidligere har optaget

Europaudvalget, og som jeg har været her og forelagt som justitsministeren.

Men da sagen hører under Økonomi- og erhvervsministeriet, er det korrekt, at

det er mig, der tager den.

SWIFT er et belgisk firma, der udbyder et internationalt finansielt netværk, der

anvendes over hele verden af finansielle institutter til at sende og modtage

finansielle meddelelser, f.eks. betalingsinstrukser.

SWIFT har indtil i dag opbevaret persondata på servere i EU og USA, men

SWIFT har nu besluttet at flytte sin server fra USA til Schweiz.

Da serveren lå i USA, var det muligt for de amerikanske myndigheder at ind-

hente oplysninger om EU-borgeres finansielle transaktioner med henblik på at

bekæmpe terrorisme, fordi serveren lå på amerikansk jord og dermed var un-

dergivet amerikansk lovgivning.

Den ordning, der har eksisteret indtil nu, blev ved årsskiftet 2008/2009 evalue-

ret af Kommissionen, der fandt, at USA havde levet op til kravene om person-

databeskyttelse, som Kommissionen havde sat. Vi har været meget optaget

af at sikre, at de krav blev overholdt.

Derudover fandt Kommissionens også, at man i konkrete tilfælde havde op-

nået betydelige resultater i kampen mod finansiering af terrorisme.

Kommissionen støtter derfor, at USA fortsat har adgang til persondata, og i

juli 2009 fik Kommissionen mandat til at forhandle en aftale med USA.

Det foreliggende aftaleudkast indebærer en model, der lægger op til, at den

enkelte medlemsstat udpeger en ansvarlig myndighed, der skal tage stilling til,

om udlevering af oplysninger kan finde sted.

Oplysningerne skal være specificerede, og de kan kun udleveres til USA med

tilladelse fra den nationale ansvarlige myndighed.

Formandskabet har lagt op til, at Rådet den 30. november 2009 skal vedtage

en afgørelse om undertegnelse af SWIFT-aftalen mellem EU og USA.

Det fremgår af aftalen, at den med undertegnelsen vil gælde foreløbigt fra den

1. februar 2010. Dette gælder, selv om aftalen endnu ikke måtte være ende-

ligt indgået.

Det er dog under alle omstændigheder tanken, at undertegnelsen skal følges

op af en rådsafgørelse om endelig indgåelse af aftalen.

353

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Denne rådsafgørelse forventer man imidlertid ikke vil blive vedtaget inden Lis-

sabontraktatens ikrafttræden.

SWIFT-aftalen er omfattet af den nuværende søjle 3.

Det danske retsforbehold vil betyde, at Danmark efter Lissabontraktatens

ikrafttræden ikke vil kunne deltage i vedtagelsen af en sådan rådsafgørelse

om indgåelse af SWIFT-aftalen.

Den endelige SWIFT-aftale mellem EU og USA vil derfor heller ikke være bin-

dende for Danmark.

I praksis vil dette dog næppe spille nogen rolle, så længe SWIFT – som den

eneste udbyder i øjeblikket – ligger i Belgien.

Uanset om Danmark var bundet af aftalen eller ej, ville de amerikanske myn-

digheder skulle rette henvendelse til de belgiske myndigheder, såfremt de

amerikanske myndigheder måtte ønske oplysninger, herunder oplysninger fra

Danmark via SWIFT.

En sådan udlevering af oplysninger vil skulle være i overensstemmelse med

SWIFT-aftalen mellem EU og USA og hvad der i øvrigt måtte gælde af regler

herudover, som finder anvendelse i henholdsvis USA og Belgien.

Ingen bad om ordet.

354

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2980 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – søfartsdelen, dagsordenspunkt 16) den 30.

november – 1. december 2009

16. Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om

arbejdsforhold i fiskerisektoren

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0320

Rådsmøde 2980 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0320 – bilag 2 (revideret grundnotat af 3/10-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste og sidste sag, som jeg vil

nævne til orientering, er en sag på søfartsområdet.

Det er et forslag til beslutning om, at Rådet skal bemyndige medlemsstaterne

til at ratificere FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om ar-

bejdsforhold i fiskerisektoren fra 2007.

Forslaget reviderer fire eksisterende konventioner vedrørende blandt andet

mindstealder for skibsansatte, lægeundersøgelser og ansættelsesaftaler.

Regeringen støtter forslaget, der kun har karakter af en bemyndigelse til at

ratificere og derfor ikke indeholder en juridisk forpligtelse hertil.

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne bør bestræbe sig på at kunne rati-

ficere den konsoliderede konvention inden den 31. december 2012.

De danske regler lever allerede i dag generelt op til fiskerikonventionens krav,

men der vil skulle foretages ændringer bl.a. i forhold til kravene om syn af ar-

bejdsforholdene på fiskeskibe.

I den forbindelse har regeringen lagt vægt på, at der bliver en rimelig frist til at

gennemføre konventionen.

Ingen bad om ordet.

355

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2981 (økonomi- og finans) den 2. december 2009

Finansministeren:

Sagen vedrørende finansielle tjenesteydelser – et europæisk

system for finansielt tilsyn – forelægges til forhandlingsoplæg, mens de øvrige

sager forelægges til orientering.

Jeg gør opmærksom på, at dagsordenspunkt 2f vedrørende grænseoverskriden-

de solidarisk hæftelse ved momssvig, punkt 3a vedrørende adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning, punkt 6a vedrørende fælles eurobetalingsområde samt

punkt 6b vedrørende derivatmarkeder forventes behandlet som A-punkter. Jeg

har ingen bemærkninger til supplementet til Belgiens opdaterede stabilitetspro-

gram.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt

tilsyn (ESFS)

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0501, KOM (2009) 0502, KOM (2009) 0503

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 76, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1355, behandlet i EUU 4/6-09)

Finansministeren:

Som det er udvalget bekendt, har Kommissionen på basis af

tidligere drøftelser i Økofin og i Det Europæiske Råd fremlagt konkrete forslag til

lovgivning, der skal implementere nye rammer for det finansielle tilsyn i EU.

Jeg har i min forelæggelse for udvalget i forbindelse med økofinrådsmødet i okto-

ber redegjort for forslaget vedrørende Det Europæiske Råd for Systemisk Risiko,

ESRB.

På det kommende møde vil det andet hovedforslag i pakken blive drøftet. Det

drejer sig om oprettelsen af tre nye EU-tilsynsorganer, som skal understøtte et

stærkere grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale finanstilsyn.

Forslaget tager udgangspunkt i de eksisterende samarbejdsudvalg mellem de

nationale finanstilsyn, som opgraderes til EU-tilsynsorganer med nye beføjelser.

Der vil blive oprettet ét EU-tilsynsorgan for banker, ét for værdipapirer og ét for

forsikring og pension. De vil hver have en bestyrelse sammensat af direktørerne

fra de nationale finanstilsyn.

De nationale tilsyn skal fortsat varetage dag-til-dag tilsynet med de finansielle

virksomheder.

Som noget nyt i forhold til situationen i dag skal EU-tilsynsorganerne kunne udar-

bejde bindende tilsynsstandarder inden for specifikke tekniske områder, der ud-

peges i de konkrete direktiver som f.eks. kapitalkravsdirektivet. Sådanne standar-

der fastlægger fælles metoder, som er nødvendige for at sikre konsistent anven-

delse af bestemte regler. Det kan f.eks. vedrøre ensartede rapporteringsformater

356

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

eller processer for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndig-

heder.

En anden nyskabelse er, at EU-tilsynsorganerne vil få mulighed for at adressere

situationer, hvor det vurderes, at nationale tilsyn afviger fra gældende fælles-

skabslovgivning, herunder de ovenfor omtalte bindende tekniske standarder.

Tanken er at etablere en smidig proces til løsning af uenigheder om implemente-

ringen af EU-lovgivningen som et supplement til muligheden for at indbringe et

land for EF-Domstolen for overtrædelse af fællesskabslovgivningen.

En tredje beføjelse er, at EU-tilsynsorganerne inden for visse områder kan mægle

i tvister mellem nationale tilsyn, og at resultatet af medieringen kan gøres binden-

de for de pågældende nationale tilsyn.

Desuden vil EU-tilsynsorganerne understøtte koordinering og informationsud-

veksling mellem de nationale tilsyn i en krisesituation.

Det, der aktuelt udestår i forhandlingerne, er bl.a., om de nye EU-tilsynsorganer

som led i ovenstående beføjelser skal kunne træffe afgørelser rettet direkte til den

enkelte finansielle virksomhed, eller om afgørelserne alene skal rettes til de natio-

nale tilsynsmyndigheder, som herefter skal implementere sådanne afgørelser

over for de konkrete virksomheder under tilsyn.

Et andet udestående er, med hvilket flertal og hvilke stemmevægte EU-tilsyns-

organerne skal træffe beslutninger udover fastlæggelsen af tilsynsstandarder.

Regeringen foretrækker, at EU-tilsynsorganernes afgørelser adresseres til de

nationale tilsyn, fordi det er vurderingen, at det vil give den klareste arbejdsdeling

mellem det nationale niveau og EU-niveau, men vi kan acceptere et kompromis,

hvor EU-tilsynsorganerne kan træffe afgørelser direkte rettet mod de enkelte fi-

nansielle virksomheder.

Med hensyn til stemmeprocedurer foretrækker vi princippet om én person, én

stemme frem for modeller med vægtet flertal, fordi EU-tilsynsorganerne skal fun-

gere som neutrale håndhævere af den fælles regulering og ikke bør betragtes

som et politisk organ.

Med forslaget etableres en ny værktøjskasse, hvis indhold i vid udstrækning først

efterfølgende bringes konkret i anvendelse gennem justeringer i de konkrete di-

rektiver, f.eks. kapitalkravsdirektivet.

Regeringen finder det vigtigt at styrke og harmonisere tilsynet med de finansielle

markeder og virksomheder. Det er nødvendigt for at skabe lige vilkår på tværs af

landene og for at understøtte den finansielle stabilitet.

Regeringen kan på den baggrund støtte oprettelsen af de tre EU-tilsynsorganer

med de nævnte beføjelser.

Frank Aaen

var helt enig i, at man skal have bedre kontrol med finansielle

virksomheder, men spurgte, om det indgik i regeringens overvejelser, om der

måske også var noget i hele systemet, der skulle laves om, idet kapitalens frie

bevægelighed måske ikke er Guds gave til menneskeheden.

Hanne Agersnap

mente, et stærkt tilsyn med det finansielle område var et

skridt på vejen. Hun spurgte, om man havde nogen sanktionsmuligheder, hvis

et påbud ikke blev overholdt.

357

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Kim Mortensen

hilste velkommen, at man på EU-plan får et øget finansielt

tilsyn. I relation til, at der står noget om, at man vil tage hensyn til velfunge-

rende systemer og understøtte "best practice", spurgte han, om det ville ske i

form af ekstra sikkerhedsstillelse, eller hvordan man ville udmønte det.

Med hensyn til sanktionsmuligheder spurgte han, om man havde de samme

sanktionsmuligheder som i vækst- og stabilitetspagten.

Han henviste til, at Finanstilsynet har lavet en rapport, der hedder "Strategi

2011", som handler om det danske finanstilsyns tilgang til sagen, og her er

det europæiske system for finansielt tilsyn slet ikke nævnt. Er det fordi det

ikke er indarbejdet endnu i Danmark at tænke på tilsyn på europæisk plan?

Han spurgte, om det er indarbejdet i forslaget, hvordan man kan styre de sto-

re, internationale banker.

Finansministeren

sagde, at der i mange fora foregår en debat om, hvordan

man kan føre kontrol med den finansielle sektor, bl.a. i samtalerne med USA, i

IMF og i G20, og den debat foregår også i EU og herhjemme i Danmark. Re-

geringen prøver at udnytte det momentum, der er i sagen for øjeblikket, til at

få gennemført tilfredsstillende regler på det område.

I anledning af Kim Mortensens spørgsmål om sanktionsmuligheder sagde

finansministeren, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at på-

byde bankerne forskellige ting, og de nationale tilsynsmyndigheder har jo ret

vidtgående beføjelser. I sidste instans kan man gå til EF-Domstolen.

Hanne Agersnap

forstod, at de nationale myndigheder har sanktionsmulig-

heder, men spørgsmålet er, om de er gode nok i alle EU-landene.

Kim Mortensen

havde ikke kunnet finde noget i samlenotatet om, at EF-

Domstolen kan gå ind i disse sager.

Han spurgte, om regeringen vil følge op på det, man skriver om hensyntagen

til velfungerende systemer og om at bevare velfærdsstaten, ved at stille for-

slag om ekstra sikkerhedsstillelse.

Kim Mortensen pegede på, at de store amerikanske og japanske banker har

stor indflydelse på de europæiske banker, og kom med den idé, at den dan-

ske regering kunne foreslå, at man lavede en hensigtserklæring om at gå vi-

dere til det internationale niveau.

Finansministeren

sagde i anledning af Hanne Agersnaps bemærkninger, at

man jo i forbindelse med bankerne havde drøftet, om ECB skulle offentliggøre

resultatet af deres tilsyn. Vi føler, vi er på den rette vej, man vi er ikke nået i

mål endnu.

Finansministeren sagde til Kim Mortensen, at når han havde nævnt EF-

Domstolen, var det fordi det var et udestående spørgsmål, om de fælles fi-

nanstilsyn direkte kunne udstede påbud til enkeltvirksomheder, eller om det

skulle gå igennem de nationale tilsynsmyndigheder.

Med hensyn til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse pointerede finansministe-

ren, at det, vi taler om i dag, er etablering af tilsynsorganerne. Først på et se-

nere tidspunkt vil man beskæftige sig med det underliggende regelsæt, der

skal gælde.

358

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Finansministeren nævnte, at Danmark ikke er med i de fora, der er knyttet til

euromedlemskabet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet igen partier havde ytret sig mod det.

2. Skat

a) Omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter mv.

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0511

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2009) 0511 – bilag 2 (grundnotat af 9/11-09)

Finansministeren:

Kommissionen har for nylig fremsat et direktivforslag, der

giver medlemsstaterne mulighed for at indføre såkaldt omvendt betalingspligt for

moms ved handel med CO

-kvoter og nærmere bestemte varer.

Den omvendte betalingspligt indebærer, at pligten til at afregne salgsmoms med

skattemyndighederne flyttes fra sælger til køber, som samtidig har fradrag for

købsmoms. Dermed vurderes risikoen for momssvig at blive væsentligt reduceret.

Baggrunden for forslaget er flere eksempler på karruselsvig, hvor ét led i han-

delskæden forsvinder uden at indbetale den moms, som næste led trækker fra.

Handelen med CO

-kvoterne forgår ofte på børslignende vilkår – dvs. meget hur-

tige handler. Det kan indebære store statslige provenutab på meget kort tid.

Regeringen har fremsat et lovforslag – det er L19 – om ændring af den danske

momslov, hvori der indgår et indgreb over for momssvig ved handel med CO

kvoter.

Der er generelt enighed blandt medlemslandene om forslaget, men enkelte lande

har dog forbehold for forslaget om at anvende omvendt betalingspligt for moms

ved handel med visse varer, selv om det vil være valgfrit.

Regeringen støtter forslaget og arbejder for en hurtig vedtagelse.

359

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

b) (Evt.) Postmoms

–

Politiske retningslinjer

KOM (2003) 0234

Rådsmøde 2981 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Bilag (02) 1150 (grundnotat af 7/7-03)

Bilag (02) 1240 (supplerende grundnotat af 15/8-03)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) bilag 91 (side 184, senest behandlet i EUU

6/11-09)

Finansministeren:

Sagen om postmoms blev taget af dagsordenen for Økofin-

mødet den 10. november og blev derfor ikke drøftet.

Som nævnt for udvalget forud for Økofin i november støtter regeringen principielt,

at der indføres moms på alle postydelser, da det vil være gavnligt for konkurren-

cen på postmarkedet og vil reducere de administrative omkostninger for postsek-

toren. Vi kan derfor støtte en genoptagelse af forhandlingerne om postmoms.

Regeringen kan imidlertid ikke støtte en udvidelse af momsningen af postydelser,

hvis det indebærer en udvidelse af området for nedsat moms.

c) Rentebeskatningsdirektivet

–

Politisk indstilling

KOM (2008) 0727

Rådsmøde 2981 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 3)

KOM (2008) 0727 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-08)

KOM (2008) 0727 – bilag 3 (supplerende grundnotat af af 25/2-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 447, senest behandlet i EUU

28/11-08)

Kommissionens fremskridtsrapport:

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 289 (side 799, senest behandlet i

EUU 9/5-08)

Finansministeren:

Jeg tager dagsordenspunkt 2c, 2e og 3a under ét.

På mødet skal vi behandle fire sager, som overordnet handler om informations-

udveksling mellem skattemyndigheder og beskatning af indkomst mv. Det drejer

sig om rentebeskatningsdirektivet, inddrivelsesdirektivet, bistandsdirektivet og

antisvigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelande.

Jeg forventer, at rentebeskatningsdirektivet, bistandsdirektivet samt anti-

svigaftalerne vil blive behandlet som en samlet pakke, da sagerne alle handler

om at sikre korrekt beskatning af indkomst mv. for personer og virksomheder og

dermed at bekæmpe skattesvig.

Dertil kommer, at afskaffelse af bankhemmelighed enten direkte eller indirekte er

et væsentligt element i forhandlingerne om alle tre sager.

I forhold til indholdet af de enkelte sager vedrører bistandsdirektivet informations-

udveksling mellem medlemslandenes skattemyndigheder om alle typer indtægter,

360

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

herunder rentebetalinger. Det nye direktiv skal styrke og udvide udvekslingen af

oplysninger mellem medlemslandenes skattemyndigheder.

Det væsentligste udestående i sagen vedrører automatisk informationsudveks-

ling. Medlemslandene er uenige om, hvilke indtægtstyper der skal være omfattet

af automatisk informationsudveksling, da det er forskelligt fra land til land, hvad

skattemyndighederne har af indberettede oplysninger fra arbejdsgivere, banker

mv.

I formandskabets seneste kompromisforslag lægges der op til, at der kun vil være

pligt til automatisk informationsudveksling vedrørende løn og bestyrelseshonora-

rer, og at medlemslandene derudover automatisk skal udveksle de oplysninger,

de er i besiddelse af.

I dette direktiv sættes der desuden en stopper for bankhemmeligheden, idet med-

lemslandene ikke længere vil kunne afslå anmodning om oplysninger med hen-

visning til bankhemmelighed. Det er et godt skridt i den rigtige retning, men jeg

ville klart foretrække, at den automatiske udveksling af oplysninger også omfatte-

de kapitalgevinster mv., hvilket kunne sikre en mere effektiv beskatning af disse

indtægter.

Luxembourg og Østrig er imod forslaget, da de er modstandere af automatisk

informationsudveksling, som netop vil være det mest effektive instrument til at

sikre beskatning af kapitalgevinster mv.

Antisvigsaftalen med Liechtenstein indebærer, at Liechtenstein på anmodning

skal udveksle oplysninger til imødegåelse af svig, både for så vidt angår direkte

beskatning, indirekte beskatning, moms, told og landbrugslovgivning.

Også her har Luxembourg og Østrig forbehold, fordi en antisvigsaftale med Liech-

tenstein er et skridt mod, at de to lande skal udveksle oplysninger automatisk i

henhold til rentebeskatningsdirektivet. Det hænger sammen med, at bl.a. de to

lande i forbindelse med aftalen herom fik indført en undtagelse, hvormed de skal

sikre beskatning af rentebetalinger ved at opkræve kildeskat af betalingen frem

for automatisk at udveksle oplysninger. Undtagelsen udløber imidlertid, når Liech-

tenstein, Monaco, Andorra, San Marino og Schweiz går over til informationsud-

veksling på anmodning.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter aktuelt kun automatisk udveksling af oplys-

ninger om rentebetalinger mv. fra et pengeinstitut i et medlemsland til en fysisk

person i et andet medlemsland.

Revisionen af rentebeskatningsdirektivet indebærer bl.a. en udvidelse af anven-

delsesområdet samt præciseringer af definitioner, hvilket har til formål bedre at

sikre beskatning af rentebetalinger. Der er umiddelbart enighed om elementerne i

forslaget, idet Luxembourg og Østrig dog har et generelt forbehold.

Luxembourgs og Østrigs forbehold er formentlig baseret på, at en godkendelse af

ændringsforslaget vil blive betragtet som en åbning fra de to lande i forhold til en

eventuel accept af forslagene om bistandsdirektivet og antisvigsaftalen med

Liechtenstein, der vil være et skridt mod effektiv beskatning af kapitalgevinster

mv., samtidig med at Liechtensteins bankhemmelighed ophæves.

Luxembourg og Østrig har derudover blokeret for en vedtagelse af de tre sager

med henvisning til, at de skal indgå i en samlet pakke. Eftersom formandskabet

361

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

nu har alle tre sager på dagsordenen for mødet er det derfor muligt, at vi vil kunne

opnå enighed om forslagene. Drøftelsen forventes dog at blive meget vanskelig.

Regeringen støtter både forslaget til nyt bistandsdirektiv, forslaget til ændring af

rentebeskatningsdirektivet samt antisvigsaftalerne med Liechtenstein og andre

tredjelande. Vi finder Luxembourgs og Østrigs blokering uacceptabel, fordi den

forhindrer en effektiv bekæmpelse af f.eks. skattesvig.

Frank Aaen

ville gerne vide, hvorfor det skulle tage så mange år, før man fik

fat i de pågældende skattelylande. Han spurgte, om informationspligten kun

skulle gælde EU-lande, eller om den også skulle gælde over for tredjelande.

Han pegede på, at de steder, hvor skattely virkelig gjorde ondt, var i udvik-

lingslandene, som havde svært ved at finansiere deres velfærd, fordi de store

firmaer prøvede at undgå at betale skat.

Hanne Agersnap

havde hæftet sig ved, at rentebeskatningsdirektivet kun

skulle gælde, når det drejede sig om fysiske personer, og spurgte, hvorfor det

ikke også skulle omfatte selskaber, idet hun henviste til, at man tit brugte sel-

skaber til at omgå skattereglerne.

Finansministeren

sagde, at man havde arbejdet med disse ting i rigtigt man-

ge år, men nu havde sagen fået momentum på grund af finanskrisen og G20-

landenes drøftelser. Det var et momentum, vi skulle udnytte. Vi må lægge et

massivt pres på Luxembourg og Østrig. Finansministeren håbede, man kunne

nå til en aftale med disse to lande, idet det svenske formandskab nu har sat

sagerne på som en samlet pakke, hvilket ville gøre det vanskeligere for de to

lande og snige sig udenom.

Finansministeren svarede Hanne Agersnap, at skatteaftalen vedrører informa-

tionsudveksling mellem EU-landene indbyrdes, men derudover foregår der jo

på kryds og tværs en lang række forhandlinger og indgås en lang række afta-

ler. F.eks. har de nordiske lande for nylig indgået en informationsudvekslings-

aftale med en række caribiske lande. Sagen behandles også i OECD. Det er

klart, at jo mere det kan organiseres med større klumper af lande, jo mere

effektivt vil det være.

Det er rigtigt, at rentebeskatningsdirektivet kun vedrører fysiske personer,

sagde finansministeren til Hanne Agersnap. Danmark arbejder for, at det også

kommer til at omfatte selskaber og andre juridiske personer. Vi ser forslaget

som et første skridt på vejen.

Frank Aaen

syntes, det var fint, at man i de rige lande vil sørge for, at de, der

har spekuleret sig til flest penge, betaler skat af dem, men det, han tænkte på,

var, at det største hul består i, at de fattigste udviklingslande ikke har ressour-

cer til at kontrollere, at spekulanterne i deres lande betaler skat. Han mente,

EU havde en moralsk pligt til at sørge for, at de fattige lande også bliver be-

skyttet imod de multinationale selskaber, der ikke vil betale skat.

Hanne Agersnap

bad finansministeren vurdere muligheden for, at vi kunne få

selskaber med.

Finansministeren

var enig med Frank Aaen i, at der er et problem i de fattig-

ste lande, men det arbejdes der med i IMF, i G20 og i OECD. Vi kan jo ikke

gennemføre lovgivning i de lande, det drejer sig om.

362

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Finansministeren svarede Hanne Agersnap, at vi ikke blot kunne stille et æn-

dringsforslag om at få selskaber med, og så vil alle klappe. Men vi vil arbejde

videre med sagen og betragter det, der nu er opnået, som et tilfredsstillende

delresultat.

d) Inddrivelsesdirektivet

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0028

Rådsmøde 2981 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 7)

KOM (2009) 0028 – bilag 2 (grundnotat af 16/3-09)

KOM (2009) 0028 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 29/4-09)

Finansministeren:

Den fjerde sag om informationsudveksling mellem skatte-

myndigheder og beskatning af indkomst mv. vedrører forslaget til nyt inddrivel-

sesdirektiv. Direktivet gør det muligt for et medlemsland at anmode om bistand fra

et andet medlemsland til inddrivelse af skatter mv. for det ansøgende lands egne

borgere.

Formålet med det nye inddrivelsesdirektiv er at effektivisere inddrivelsen af skat-

tekrav mv. og styrke et medlemslands mulighed for at inddrive skyldig skat af ind-

komst, som landets borgere har optjent i andre EU-lande.

Den væsentligste ændring i forhold til det gældende direktiv er, at anvendelses-

området foreslås udvidet til at omfatte alle skatter og afgifter samt hæftelser for

tab i forbindelse med manglende betaling af skatter og afgifter.

Derudover foreslås det, at anmodninger om inddrivelse udformes i et standardise-

ret dokument, der sendes elektronisk mellem landenes myndigheder. Det vil ef-

fektivisere de administrative processer betydeligt.

Samtidig forenkles inddrivelsen ved, at det er det bistandssøgte medlemslands

regler om forældelse af krav, der vil være gældende. De enkelte medlemslande

behøver således ikke at have kendskab til de øvrige medlemslandes forældelses-

regler.

Modregning af skatter, der skal udbetales, gøres endvidere enklere, idet det fore-

slås, at oplysninger herom kan udveksles automatisk.

Derudover er der forslag om, at udenlandske embedsmænd efter aftale kan være

til stede i forbindelse med administrative undersøgelser i den bistandssøgte med-

lemsstat. En medlemsstat er ikke forpligtet til at indgå sådanne aftaler.

Der er generelt enighed blandt medlemslandene om indholdet af forslaget, og

regeringen kan også støtte det.

e) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

–

Generel indstilling

363

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

KOM (2009) 0029

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)

KOM (2009) 0029 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 182, senest behandlet i EUU

6/11-09)

Denne sag blev behandlet sammen med punkt 2c ovenfor.

f) (Evt.) Grænseoverskridende solidarisk hæftelse ved momssvig

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0805

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2008) 0805 – bilag 2 (grundnotat af 20/1-09)

KOM (2008) 0805 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 9/3-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1364, senest behandlet i

EUU 4/6-09) (intet sagt, behandlet som A-punkt)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

364

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Skat

a) Antisvigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelande

–

Drøftelse om forhandlingsmandater

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/10-09)

Dette punkt blev behandlet sammen med punkt 2c ovenfor.

b) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

–

Rådskonklusioner vedr. adfærdskodeksarbejdsgruppens rapport

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 448, senest behandlet i EUU

28/11-08)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

–

Vedtagelse af rådsbeslutninger og rådshenstillinger

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 853 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 27/2-09)

Finansministeren:

Den økonomiske og finansielle krise har medført betydelig

forværring af de offentlige finanser i EU. På basis af Kommissionens efterårs-

prognose fra november i år vurderes op mod 21 medlemslande at overskride

traktatens referenceværdi for den offentlige budgetsaldo på 3 pct. af BNP i 2009,

og op mod 26 lande ventes at overstige referenceværdien i 2010.

Økofin igangsatte i april og juli i år proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud for en række lande, som allerede i 2008 havde budgetunderskud over refe-

renceværdien.

På Økofin den 2. december skal vi drøfte igangsættelsen af proceduren og de

dertilhørende rådshenstillinger for Belgien, Italien, Portugal, Nederlandene, Slo-

vakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, som ventes at overskride referen-

ceværdien i 2009.

På rådsmødet skal vi desuden vedtage nye, reviderede rådshenstillinger til Frank-

rig, Irland, Spanien og UK på baggrund af Kommissionens vurdering af de for-

værrede økonomiske udsigter i disse lande samt de tiltag, som landene allerede

har implementeret i overensstemmelse med de tidligere vedtagne henstillinger.

365

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Endelig skal vi drøfte Grækenlands opfølgning på Rådets henstilling fra april 2009

på baggrund af en vurdering fra Kommissionen om, at Grækenland ikke har

iværksat effektive tiltag med henblik på at korrigere sit uforholdsmæssigt store

underskud.

I lighed med de fleste af de lande, der blev underlagt proceduren i foråret, vurde-

rer Kommissionen for Belgien, Italien, Portugal, Nederlandene, Slovakiet, Slove-

nien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, at den finansielle og økonomiske krise udgør

særlige omstændigheder, som kan begrunde længere frister for korrektion af un-

derskuddene end 1 år.

Henstillingerne til disse lande samt de reviderede henstillinger til Frankrig, Irland,

Spanien og UK bør ses som en samlet pakke, der følger de retningslinjer for den

finanspolitiske exitstrategi, som Økofin blev enige om den 20. oktober 2009.

Henstillingerne følger princippet om, at relativt store underskud giver anledning til

relativt lange tidsfrister, men med relativt ambitiøse krav til årlige strukturelle bud-

getforbedringer.

Lande med størst underskud, dvs. over 10 pct. af BNP i 2009 – som f.eks. UK og

Irland – ventes at få en henstilling om at korrigere de uforholdsmæssigt store un-

derskud inden for fire år med en frist i 2014. Disse lande bliver dog pålagt for-

holdsvis store årlige strukturelle budgetforbedringer på ca. 1,75 til 2 pct. af BNP.

Lande med underskud på mellem 5 og ca. 10 pct. af BNP i 2009 – som f.eks.

Frankrig, Portugal og Tjekkiet – får tre år til at korrigere deres underskud med en

frist i 2013. Den krævede årlige strukturelle stramning for disse lande er tilsvaren-

de mindre – på omkring 1 pct. af BNP.

Endelig får de lande, hvis budgetunderskud er på op til godt 5 pct. af BNP, to år til

at korrigere deres underskud med frister i enten 2012 eller 2013 afhængigt af,

hvornår konsolideringen påbegyndes. Denne gruppe lande, som bl.a. omfatter

Tyskland, Østrig, Belgien og Italien, får desuden en henstilling om en årlig struktu-

rel stramning på under 1 pct. af BNP.

Regeringen kan støtte Kommissionens anbefalinger til rådshenstillinger til lande-

ne om, at de korrigerer deres uforholdsmæssigt store underskud i overensstem-

melse med de nævnte tidsfrister og strukturelle budgetforbedringer. Regeringen

støtter ligeledes en ventet rådsbeslutning om, at Grækenlands opfølgning på

henstillingen af april 2009 har været utilstrækkelig.

Frank Aaen

syntes, det var positivt at høre en liberal minister, som ellers har

den opfattelse, at jo færre penge der er til velfærd, jo bedre, sige, at nu skal vi

sørge for, at der er penge til velfærdssamfundet, og at vi skal beskatte speku-

lationsgevinster så hårdt som muligt.

Finansministeren

takkede for Frank Aaens udlægning af liberal politik, men

forstod, at formanden ikke mente, man skulle have en længere diskussion om

dette emne.

Frank Aaen

pegede på, at vi har fået opbygget så store selskaber, at de ikke

kan gå ned. Det mente han måtte gøre lidt ondt i en liberalists hjerte, idet det

strider mod princippet "Lad falde hvad ikke kan stå." Som eksempel nævnte

han Den Danske Bank, som både driver en bank, men også et realkreditsel-

366

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

skab, et forsikringsselskab. en spekulationsforretning og en ejendomsmæg-

lerkæde.

Finansministeren

sagde, at man også på internationalt plan arbejder på at få

større gennemsigtighed. Det er klart, at der er problemer, når selskaber bliver

så store, at de næsten er større end nationalstaterne.

b) Supplement til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram 2009-2012

–

Vedtagelse af rådsudtalelser

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 43)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 491 (side 1499, senest behandlet i

EUU 26/6-09)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009

a) Finansielt tilsyn

–

Orientering om fremskridt

KOM (2009) 0499, KOM (2009) 0500, KOM (2009) 0501, KOM (2009)

0502, KOM (2009) 0503

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 47)

KOM (2009) 0499 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 76, senest behandlet i EUU

16/10-09 og side 78 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1355, behandlet i EUU 4/6-09)

Finansministeren:

Det svenske formandskab ventes at gøre status for frem-

skridtet med en ny tilsynsstruktur med henblik på forelæggelse for Det Europæi-

ske Råd den 10.-11. december.

Som nævnt tidligere var der politisk enighed om forslaget om et europæisk råd for

systemisk risiko, ESRB, på mødet i Økofin i slutningen af oktober, og forslaget om

oprettelse af tre nye EU-tilsynsorganer – som jeg var inde på tidligere – er på

dagsordenen på det kommende møde.

Formandskabet sigter efter en samlet forelæggelse af begge elementer for Det

Europæiske Råd i december.

Når der er enighed om de nye rammer, vil der efterfølgende blive drøftet forslag til

konkrete ændringer i de relevante direktiver, f.eks. kapitalkravsdirektivet, som

følge heraf.

Der foreligger endnu ikke endelige tidsplaner for det videre arbejde hermed under

de kommende formandskaber og for, hvornår de enkelte emner skal forelægges

Økofin.

367

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Regeringen vil tage formandskabets orientering til efterretning og støtte en ambi-

tiøs tidsplan for det efterfølgende arbejde.

b) Økofins bidrag til drøftelsen af Lissabonstrategien efter 2010

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 49)

Almindelige anliggender og eksterne forbindelser:

EUU alm. del (09) – bilag 69 (henvendelse af 10/11-09 fra EU-

NGO Platform)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – (senest behandlet i EUU 13/11-09) (referat

endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (08) – bilag 304 (side 988, behandlet i EUU 18/3-09)

Finansministeren:

Det Europæiske Råd ventes i foråret 2010 at tage stilling til

en afløser for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, når denne formelt

udløber i 2010.

Der er fortsat behov for en samlet, overordnet strategi i EU efter 2010 for at skabe

fremdrift i økonomiske reformer i de enkelte lande, og i tiden frem mod Det Euro-

pæiske Råd i foråret vil Kommissionen og de enkelte rådsformationer give deres

input til, hvordan en sådan strategi bør se ud.

Økofin ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner, der giver

Økofins første bidrag til denne proces.

Økofin ventes i sine konklusioner at understrege behovet for fortsat at fokusere

strategien overordnet på reformer, der styrker vækst og beskæftigelse.

I lyset af udfordringerne i de kommende år er der desuden specifikt behov for

reformer, der forbedrer de offentlige finansers holdbarhed, og som understøtter

overgangen til en grøn, klimavenlig økonomi.

Regeringen finder, at det fortsat er vigtigt med en samlet, overordnet og langsigtet

strategi for at sikre fremdrift i økonomiske reformer i EU, når den eksisterende

Lissabonstrategi udløber i 2010.

Regeringen støtter de forventede budskaber og rådskonklusioner vedrørende

indretningen af en sådan strategi efter 2010.

c) Finansielle exitstrategier

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 187, senest behandlet i EUU

6/11-09)

Finansministeren:

På Økofinmødet i november var der en første drøftelse af

principper for en kommende udfasning af de ekstraordinære støtteordninger til

den finansielle sektor. Det gælder garantiordninger, kapitalindskud i de finansielle

virksomheder og – i enkelte lande – opkøb af dårlige aktiver.

368

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Selv om der er tegn på en vis bedring i udsigterne for den finansielle sektor, er det

for tidligt at konkludere, at støtteordningerne kan sættes i bero. En drøftelse på

nuværende tidspunkt af principper for finansielle exitstrategier tjener imidlertid

som forberedelse af, hvordan man til sin tid skal udfase de forskellige støtteord-

ninger på en hensigtsmæssig måde.

Jeg forventer, at Økofin på det kommende møde vil vedtage konklusioner, der

bakker op om de principper, jeg redegjorde for her i udvalget forud for Økofin i

november, og som der var enighed om på mødet.

Jeg forventer, at drøftelserne af finansielle exitstrategier vil fortsætte i de kom-

mende måneder, bl.a. i takt med at man også i de enkelte lande vil tage fat på at

drøfte nationale exitstrategier.

Regeringen kan støtte de forventede rådskonklusioner.

369

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

6. Finansielle tjenesteydelser

a) (Evt.) Fælles eurobetalingsområde, SEPA

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0471

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 54)

EUU alm. del (072) – bilag 135 (side 272, senest behandlet i

EUU 18/1-08)

EUU alm. del (06) – bilag 28 (side 23 behandlet i EUU 6/10-06)

Betalingsdirektivet:

KOM (2005) 0603 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)

EU-note (06) – E 5 (notat af 23/10-06 om betalingsdirektivet og

dankort)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 277 (side 1042, seneste behandling i

EUU 23/3-07)

EUU alm. del (06) – bilag 72 (side 255 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 3/11-06)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

b) Derivatmarkeder

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0563

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

370

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

c) Styrkelse af rammerne for finansiel stabilitet i EU

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0561

Rådsmøde 2981 – bilag 1 (samlenotat side 59)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 77 senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (072) – bilag 289 (side 794, seneste behandling i

EUU 9/5-08)

EUU alm. del (07) – bilag 35 (side 20, behandlet i EUU 5/10-07)

Lamfalussy-proceduren:

EUU alm. del (072) – bilag 49 (side 33, seneste behandling i

EUU 30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 330 (side 1168, behandlet i EUU 2/5-07)

Finansministeren:

På det kommende Økofin forventer jeg en vedtagelse af

rådskonklusioner om udviklingen af EU's rammer for finansiel stabilitet og for

grænseoverskridende krisestyring i banksektoren. Rådet ventes at opfordre

Kommissionen til på det korte sigt bl.a. at arbejde med tilsynenes muligheder for

tidlige indgreb, udvikling af fælles analytiske rammer, advarselsindikatorer og

tærskler.

Rådskonklusionerne ventes også at opfordre Kommissionen til at arbejde med

rammer for overførsel af aktiver på tværs af grænser mod passende garantistillel-

se, rammer for og redskaber til kriseløsninger, rammer for lukning af banker –

herunder muligheden for fælles rammer for sanering og insolvens – samt metoder

til at øge den private sektors bidrag til krisefinansiering. Det ventes, at Kommissi-

onen opfordres til at præsentere forslag for Rådet i løbet af foråret 2010.

Rådskonklusionerne ventes desuden at støtte en styrket politikkoordinering, her-

under bl.a. at forberede en pragmatisk tilgang til hvorledes en potentiel finansiel

byrde kan fordeles mellem lande i en krisesituation. Det ventes, at EFC opfordres

til at fortsætte arbejdet og fremsætte konkrete forslag til Rådet i foråret 2010.

Det er vanskeligt at skabe et grænseoverskridende finansielt kriseberedskab,

men det er nødvendigt at tænke over, hvordan rammerne kan styrkes for at ruste

os bedre til en fremtidig stresssituation i de finansielle institutioner.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.

371

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2982 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den

3.-4. december 2009

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde videnskabsmini-

steren de punkter på Konkurrenceevnerådsmødet, som hører under Viden-

skabsministeriets ressort, nemlig punkt 7-11.

Formanden

nævnte, at jo kortere og mere præcis videnskabsministerens

kunne klare forelæggelsen, jo bedre.

Videnskabsministeren:

Jeg kan starte med at sige, at jeg har kigget nøje på

jeres dagsorden, da jeg udarbejdede taleudkastet, og taget højde for, at I for-

mentlig var lidt pressede.

Det, jeg skal tale om, er selvfølgelig forskningsdelen af mødet i Konkurrence-

evnerådet den 3. og 4. december. Der er fem punkter på denne del af dags-

ordenen. Det kan måske fremme det lidt, at de alle er til orientering. Jeg vil i

korthedens navn fokusere på punkterne 7, 8 og 10.

7. Bidrag til den europæiske innovationsplan og post 2010 Lissabon

agendaen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2982 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Det første punkt under forskningsdelen drejer sig om

den kommende europæiske innovationsplan og dens sammenhæng med post

Lissabonstrategien.

Til at styre en debat om dette emne har formandskabet udarbejdet nogle

spørgsmål.

Hvad bør der fokuseres på i samspillet mellem forskning og innovation, samt

hvilke målsætninger bør der sættes i post Lissabonstrategien?

Endvidere spørges der om, hvordan rammeprogrammet kan gøres mere en-

kelt og derved brugervenligt.

Det er ikke første gang, vi drøfter disse emner.

Fra dansk side lægger vi fortsat vægt på, at innovationsplanen fokuserer på at

skabe rammer for et stærkt offentligt-privat samspil.

Der skal skabes et indre marked for viden, og unødvendige barrierer for ska-

belse og anvendelse af viden i Europa skal fjernes.

Hvad angår post Lissabonstrategien skal vi tænke os rigtigt godt om, når vi

skal til at definere nye målsætninger.

Som bekendt har vi på det forskningspolitiske område den målsætning, at der

skal bruges 3 pct. af landenes BNP til forskning og udvikling. Herhjemme har

vi delt det op, således at det offentlige skal præstere den ene procent, mens

den private sektor skal præstere de 2 procent.

Regeringen mener, at disse inputorienterede mål i den ny Lissabonstrategi

bør suppleres med nogle mere outputorienterede mål.

372

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Vi skal arbejde for at udbygge vores viden om de konkrete resultater af forsk-

ning, udvikling og innovation. Det er selvfølgelig ikke helt enkelt, det ved vi alt

om. Men netop derfor er vi ved at etablere nogle bedre indikatorer til måling af

forskning, udvikling og innovation på europæisk plan. Det er en udvikling, der

er sat i gang nu, i forbindelse med at der er nedsat en arbejdsgruppe under

Ministerrådet, hvor man vil forsøge at se på disse ting.

Vi ved, at små og mellemstore virksomheder ikke er gode nok til at inddrage

viden og omsætte forskningsresultater til produkter.

Der er derfor behov for at sikre en øget kommercialisering af forskningsresul-

tater blandt Europas mindre virksomheder ved at styrke sammenhængen mel-

lem vores forskningsmidler og risikovillig kapital udefra.

Hvis vi skal løfte nogle af disse udfordringer, skal vi gøre os klart, hvad vi vil

med det europæiske forskningssamarbejde.

Hanne Agersnap

forstod, at videnskabsministeren lagde mest vægt på

forskningen og muligheden for at tiltrække kapital, men hun hørte ham ikke

sige noget om, at vi skal sørge for at få mere innovation gennem større med-

arbejderinddragelse.

Lone Dybkjær

slog til lyd for, at vi også får innovation på det sociale område

ved at inddrage brugerne, f.eks. de handicappede.

Videnskabsministeren

sagde, at det var meget naturligt, at det var forsknin-

gen, der var udgangspunktet, men vi lægger vægt på, at man bruger videns-

trekanten, og vi fremhæver fra dansk side gang på gang, at vi må have ud-

dannelse, forskning og innovation til at spille tæt sammen, og sikre, at der

bliver et tæt samspil mellem det offentlige og den private sektor.

Videnskabsministeren svarede Lone Dybkjær, at man var opmærksom på at

inddrage brugerne.

Han havde lyttet efter det, der var sagt af de to ordførere.

373

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

8. Prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret innovation i

post 2010 Lissabon strategien

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2982 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Videnskabsministeren:

Rådskonklusionerne vedrørende de fremtidige

forskningsprioriteter understreger, at forskning, udvikling og innovation bør

have en fremtrædende placering i forbindelse med udviklingen af post 2010

Lissabonstrategien.

Regeringen er enig i, at EU bør fokusere indsatsen inden for forskning og ud-

vikling på store globale udfordringer og gøre dem til muligheder. Vi skal her i

Europa være bedre gearet til i fællesskab at takle vor tids store samfunds-

mæssige udfordringer. Vi kender alle udfordringen forbundet med den globale

opvarmning.

Ligeledes bør vi gå sammen om andre store fælles udfordringer såsom bære-

dygtig fødevareproduktion og problemer afledt af den demografiske udvikling.

I den proces er det afgørende, at både den offentlige og den private sektor

inddrages.

Samtidig er gennemsigtighed og globalt udsyn nøgleord.

I udviklingen af de fremtidige prioriteter skal vi i videst muligt omfang inddrage

erfaringerne fra de eksisterende instrumenter og strukturer.

Her må afbureaukratisering og forenkling være ledetråden.

Rådskonklusionerne kommer også med anbefalinger for det nuværende, sy-

vende rammeprogram, som ligger helt på linje med danske holdninger.

Rammeprogrammet skal fortsat effektiviseres og simplificeres. Virksomheder

og forskere skal bruge mindre tid på administration og kontrolprocedurer, når

de er med i disse EU-projekter.

Samtidig skal offentligt-privat forskningssamarbejde øges, hvilket skal indbe-

fatte de små og mellemstore virksomheder.

Styrkede mekanismer i forhold til videnspredning og anvendelse af viden

fremhæves også som centralt.

Uddannelse er et fremragende instrument, når vi taler om at sprede ny viden.

Det er bl.a. af denne årsag, at dansk erhvervsliv bakker så markant op om

ErhvervsPh.D-ordningen. Jeg har tidligere orienteret om, at jeg har forsøgt at

fremme sagen på europæisk plan i forbindelse med et møde med kommissær

Potocnik, og der har været vist en betydelig interesse for den danske ordning.

Vi følger selvfølgelig op herpå.

Netop det at skabe, formidle og udnytte viden er en afgørende forudsætning

for vores fortsatte vækst og velstand.

Disse anbefalinger er helt centrale, når vi til næste år skal midtvejsevaluere

det igangværende rammeprogram og diskutere, hvad der skal forbedres.

Vi vil fra dansk side deltage aktivt i de drøftelser, som naturligt vil følge op til,

under og efter dette arbejde.

374

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Jeg kan her skyde ind, at vi har en aftale om, at vi skal holde et møde efter

nytår, hvor vi går nærmere ind i lige akkurat dette arbejde.

Som udgangspunkt for de drøftelser, vi skal have på torsdag, vil jeg sige, at

Danmark kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der som

nævnt aftegner vore holdninger på alle punkter.

Formanden

var glad for, at videnskabsministerens fortid som kommunikator ikke

fornægtede sig.

9. Forbedret governance af det europæiske forskningsrum

–

Vedtagelse af rådsresolution

Rådsmøde 2982 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Ljubljana-processen

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1260, seneste behandling i

EUU 20/5-09 – ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 941, behandlet i EUU 27/2-09)

Videnskabsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Fremtidens IKT forskning og IKT infrastruktur for e-science

–

Vedtagelse af rådskonklusioner.

KOM (2009) 0108, KOM (2009) 0116, KOM (2009) 0184

Rådsmøde 2982 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Videnskabsministeren:

For så vidt angår dagsordenens punkt 10 om fremti-

dens IKT forskning har vi fra dansk side fundet det afgørende, at udkastet

skulle indeholde et eksplicit fokus på grøn IT. Det vil sige forskning i og udvik-

ling af grønnere IT løsninger samt IT løsninger til reduktion af energiforbruget

i andre af samfundets sektorer.

375

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

11. Status for fælles programlægning, særligt hvad angår

neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers, gennem fælles

programlægningsinitiativer

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0379, KOM (2008) 0468

Rådsmøde 2982 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmdereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 37 (side 1660, seneste behandling i

EUU 22/9-09 – punktet var udgået)

Videnskabsministeren

nævnte ikke dette punkt.

376

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 6. Forretningsordener

a) Forretningsorden for Rådet

–

Vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. de-

cember 2009

b) Forretningsorden for Det Europæiske Råd

–

Vedtagelse i skriftlig procedure den 1. december 2009

EUU alm. del (09) – bilag 97 (samlenotat af 26/11-09)

Det europæiske Råd 29-30/10-09 – bilag 10 (fortroligt)

Sundhedsministeren:

På udenrigsministerens vegne vil jeg nu forelægge to

sager til orientering. Dels Rådets forretningsorden dels forretningsordenen for

Det Europæiske Råd. Sagerne forelægges samlet.

Som en konsekvens af Lissabontraktatens ikrafttræden næste uge vil der

skulle vedtages en forretningsorden for Det Europæiske Råd og en tilpasning

af forretningsordenen for Rådet. Udvalget har fået foreløbige udkast af begge

forretningsordener. Vedtagelserne ventes at ske den 1. december.

For Det Europæiske Råds vedkommende er baggrunden, at Lissabontrakta-

ten omdanner dette til en institution i traktatens forstand. Der er derfor behov

for en forretningsorden.

Den nye forretningsorden indeholder de sædvanlige tekniske bestemmelser,

som vi kender fra andre forretningsordener, om spørgsmål som mødekaden-

ce, fastlæggelsen af datoer for møder og frister for udsendelse af dagsorden

m.v.

Forretningsordenen regulerer også den nye faste formands mere praktiske

arbejde med at forberede og sikre kontinuiteten i DER’s arbejde. Det væsent-

ligste er, at det står klart, at den nye faste formand skal etablere tætte relatio-

ner til det nationale formandskab og til formanden for Kommissionen for at

sikre en koordination og en konsultation med disse om forberedelsen og afvik-

lingen af møderne i DER.

For Rådets vedkommende vil den eksisterende forretningsorden blive tilpas-

set i overensstemmelse med de nye bestemmelser i Lissabontraktaten. Det vil

først og fremmest sige, at der tages højde for opdelingen af Rådet for almin-

delige og eksterne anliggender i to. Det nationale formandskab vil fortsat va-

retage formandskabet for Rådet for almindelige anliggender, som vil være den

formation, der forbereder møderne i Det Europæiske Råd.

Rådsformationen for eksterne forbindelser bliver ansvarlig for den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvars-

politik, handelspolitikken og udviklingsbistanden. Rådsformationen vil få fast

formand i skikkelse af den høje repræsentant.

Der sker også en styrkelse af planlægningen af formandskaberne, som skal

koordineres på tværs af tre formandskaber for at styrke kontinuiteten og

sammenhængen i EU’s ageren inden for alle politikområder.

377

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Derudover indeholder Rådets forretningsorden den sædvanlige tekniske regu-

lering af god mødeledelse m.v.

Ingen bad om ordet.

378

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 7. Rådsmøde nr. 2980 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 30. november – 1. december 2009

Punkterne 1-2 og 4-6 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort og blev fore-

lagt af beskæftigelsesministeren.

Punkterne 3, 7 og 17 hører under Indenrigs- og Socialministeriets ressort og blev

forelagt af indenrigs- og socialministeren.

Punkterne 8-15 hører under Sundhedsministeriets ressort og blev forelagt af

sundhedsministeren.

Punkt 16 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort og blev forelagt

af økonomi- og erhvervsministeren under punkt 3 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Indenrigs- og socialministeren:

Jeg skal forelægge punkterne 3 og 7, som

begge er til orientering. Hertil kommer, at jeg gerne uden for dagsordenen vil

orientere om en sag, som forventes at skulle behandles på et efterfølgende

rådsmøde. Det er punkt 17 på vores dagsorden til i dag.

Sundhedsministeren:

Jeg skal forelægge sundhedspunkterne på rådsmødet

den 1. december. Der er 7 sager på dagsordenen: direktivforslaget om grænse-

overskridende sundhedsydelser, lægemiddel-pakken, en drøftelse om influenza A

og 3 sæt rådskonklusioner om henholdsvis antibiotikaresistens, om e-sundhed og

om alkohol og sundhed. Den sidste sag – nemlig forslaget til henstilling om røgfri

miljøer – behandles som et A-punkt. Herudover forelægger jeg et forslag til hen-

stilling om vaccination mod sæsoninfluenza. Dette forslag nåede ikke at blive klar

til vedtagelse på dette rådsmøde, men vil formentlig kunne vedtages på et kom-

mende rådsmøde i december eller i begyndelsen af det nye år. Alle sagerne fore-

lægges til udvalgets orientering.

Jeg vil i mit indlæg i dag koncentrere mig om 3 sager, nemlig direktivforslaget om

grænseoverskridende sundhedsydelser, drøftelsen om influenza A og forslaget til

henstilling om røgfri miljøer. Jeg vil også kort nævne lægemiddelpakken og hen-

stillingen om vaccination mod sæsoninfluenza. De øvrige sager vil jeg ikke kom-

me ind på, men jeg besvarer selvfølgelig gerne spørgsmål om dem.

379

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

1. Håndtering af krisen og revision af Lissabon-strategien post 2010

–

Politisk debat

a) Meddelelse fra Kommissionen om beskæftigelseskrisen

–

Præsentation ved Kommissionen

KOM (2009) 0639

b) Fremme af inklusion på arbejdsmarkedet – håndtering af krisen

og forberedelse af Lissabonstrategien post 2010

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

c) Den europæiske beskæftigelsesstrategi i Lissabonstrategien post

2010

–

Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

d) Lissabonstrategien post 2010

–

Godkendelse af udtalelse fra Komiteen for social beskyttelse (SPC)

e) Anden rapport om de sociale implikationer af krisen fra SPC og

Kommissionen

–

Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 1 på dagsordenen er en debat om

medlemslandenes håndtering af krisen og om revision af Lissabonstrategien,

når den udløber i 2010. Punktet er delt mellem mig og indenrigs- og social-

ministeren, og jeg forelægger det til orientering.

På mit område rummer punktet tre dokumenter, som vi kan godkende på

rådsmødet: For det første er der en udtalelse fra beskæftigelseskomiteen om

beskæftigelsesstrategien i den fornyede Lissabonstrategi efter 2010; for det

andet vil Kommissionen præsentere en meddelelse om beskæftigelseskrisen,

og for det tredje har formandskabet fremlagt forslag til rådskonklusioner om

fremme af inklusion på arbejdsmarkedet og håndteringen af krisen.

Regeringen kan tiltræde de synspunkter, der kommer til udtryk i de tre doku-

menter. Regeringen er således helt enig i, at det i den nuværende situation er

afgørende at forebygge, at større befolkningsgrupper i Europa tabes på ar-

bejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt at forberede sig til situationen efter kri-

sen, hvor de fleste europæiske lande vil mangle arbejdskraft på grund af den

demografiske udvikling

Om dette punkt vil jeg tillade mig at henvise til redegørelserne i samlenotatet.

Pia Adelsteen

var glad for, at beskæftigelsesministeren sagde sagt Lissa-

bonstrategien efter 2010, idet hun elskede, at man talte dansk.

380

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

2. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den reviderede

rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESS-

EUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv

96/34/EF

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0410

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2009) 0410 – bilag 1 (grundnotat af 1/9-09)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg forelægger dette punkt til forhandlings-

oplæg.

Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan er blevet enige om en revision af

den eksisterende rammeaftale om forældreorlov, som er fra 1995.

Direktivforslaget er fremsat efter den særlige lovgivningsproces, hvor EU-

reglerne fastlægges efter en aftaleproces mellem de europæiske parter. Di-

rektivet skal altså give retsvirkning til parternes reviderede aftale om foræl-

dreorlov.

Indholdsmæssigt betyder rammeaftalen, at lønmodtagerens individuelle ret til

forældreorlov udvides fra de nuværende 3 måneder til 4 måneder. Heraf skal

1 måned ikke kunne overføres fra den ene forælder til den anden. Derudover

indeholder rammeaftalen nogle forbedringer og præciseringer, og der åbnes

op for større fleksibilitet, når arbejdet genoptages efter endt orlov.

I Danmark har vi allerede i dag en individuel ret til 32 ugers forældreorlov til

hver af forældrene, så udvidelsen fra 3 til 4 måneder har ikke betydning for

dansk lovgivning.

Det er også allerede i dag et gældende princip, at forældreorlov er en indivi-

duel ret, som ikke bør overdrages fra den ene forælder til den anden.

Direktivforslaget er på dagsordenen på rådsmødet den 30. november til poli-

tisk vedtagelse. Kommissionen fremlagde sit direktivforslag i juli måned, og

siden har der kun været en kort, teknisk gennemgang i Rådet.

Det skyldes jo, at det kun er muligt i Rådet at ændre i direktivet, som er gan-

ske kortfattet og primært indeholder en henvisning til rammeaftalen. Selve

rammeaftalen er ikke til ny forhandling, for den er jo et resultat af den sociale

dialog på EU-plan.

Danmark har tradition for at bakke op om de aftaler, som arbejdsmarkedets

parter forhandler sig frem til. Det ligger i god tråd med vores danske model.

Derfor har de danske parter også forholdt sig positivt til den nye rammeaftale.

Med disse ord vil jeg derfor opfordre Europaudvalget til at give mig opbakning

til, at Danmark kan stemme for forslaget til nyt forældreorlovsdirektiv.

Pia Adelsteen

pegede på, at der på side 9 i samlenotatet står: "Det må dog

overvejes, om det er nødvendigt at præcisere beskyttelsen i ligebehandlings-

loven i forhold til alle former for mindre gunstig behandling som følge af an-

søgning om forældreorlov. I dag omhandler beskyttelsen i §§ 9 og 16 alene

lovstridige afskedigelser." Hun ville høre, om det reelt betyder, at vi skal lave

loven om.

381

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Hun ville godt have beskæftigelsesministerens kommentarer til, at vi måske er

nødsaget til at præcisere i barselorlovsloven, at forældrene har ret til at bede

om ændrede arbejdsforhold.

Umiddelbart havde hun svært ved at se, at forældreorlov og barselorlov var

noget, som EU skulle blande sig i.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at i dag har vi i Danmark 32 ugers indivi-

duel ret til forældreorlov, mens direktivforslaget siger 4 måneder, så dansk

lovgivning påvirkes ikke. Hun pegede på, at hvis vi havde haft en længereva-

rende ret, så ville direktivet have påvirket dansk lov. Hvad er beskæftigelses-

ministerens holdning hertil?

Hanne Agersnap

blev lidt forvirret over beskæftigelsesministerens udtalelser

om barselorlov og forældreorlov, idet hun mente, det var sådan i dag, at både

mænd og kvinder havde en individuel ret til 32 ugers forældreorlov, men den

ret kan overdrages til den anden. Hun forstod, at efter direktivet var det sat

som en betingelse, at den ikke kunne overdrages. Så må der da være tale om

en ændring af de danske regler.

Lone Dybkjær

blev også lidt forvirret, idet hun mente, det var sådan, at efter

de danske regler har kvinden ret til at få orlov i 14 uger, og hvis hun ikke tager

den, bortfalder den. I praksis kan kvinderne tage et års barselorlov.

Beskæftigelsesministeren

præciserede, at der ikke bliver ændret i de dan-

ske regler, fordi vi lever op til direktivet. Der er tale om noget, som parterne på

arbejdsmarkedet er blevet enige om, og så er det en dansk tradition, at man

støtter det. Det ligger helt i tråd med "den danske model".

Med hensyn til de tekniske spørgsmål om forældreorlov og barselorlov ville

beskæftigelsesministeren overlade til kontorchef Ole Bondo Christensen at

svare. Der er en måned, der ikke kan overdrages. Hun pointerede, at der er

tale om en opstramning i nogle sydeuropæiske lande, men der sker ingen

ændringer i den danske lovgivning.

Kontorchef Ole Bondo Christensen

sagde, at der er en individuel ret i

Danmark til 32 ugers forældreorlov, og det bliver ikke ændret af det forældre-

orlovsdirektiv, som formentlig bliver vedtaget på mandag. I Danmark kan man

ikke overføre al sin barselorlov fra den ene forælder til den anden. Det er an-

derledes end i andre lande, som dels har en kortere barselorlov og dels har

mulighed for at overføre hele orloven fra den ene forælder til den anden.

Pia Adelsteen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Hanne Agersnap

forstod det sådan, at det kun var en del af orloven, der ikke

kunne overdrages. I Danmark har vi en individuel ret, og en stor del af den

kan overdrages, men der er en måned, der ikke kan overdrages. Derfor kan vi

med hiv og sving leve op til direktivet. Hun pegede på, at reglerne er til for at

sikre, at forældrene deles ligeligt om forældreorloven, men det tilskynder de

danske regler ikke til.

Lone Dybkjær

forstod stadig ikke helt, hvordan de danske regler forholder sig

til direktivet. Hun opfattede det sådan, at når et barn er født, er der to ugers

obligatorisk orlov til kvinden, og dem kan hun ikke lade være med at tage.

Derefter er der 12 eller 14 uger til kvinden, og hvis hun ikke tager dem, falder

de væk. Derudover er der nogle uger, som kan overdrages, hvilket medfører,

382

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

at kvinderne i praksis kan tage et års orlov. Hun bad om at få et skriftligt notat

om reglerne.

Beskæftigelsesministeren

ville ikke som Hanne Agersnap sige, at vi med

hiv og sving kan leve op til direktivet, men ville formulere det sådan, at i Dan-

mark er der bedre betingelser for barselorlov end i mange andre lande, hvor

vores fleksible regler er helt ukendte. Det er fordi vi har så gode betingelser i

Danmark, at der er så stor en fleksibilitet i vores regler.

NOT

Hun lovede Lone Dybkjær et notat om sagen.

Hanne Agersnap

medgav, at for kvinderne har vi gode regler om barselorlov,

men for mændene har vi ikke så gode regler, idet mændene skal kæmpe for

at få barselorloven, fordi den kan overdrages. Hun mente, det ville være godt,

om man øremærkede en større del af barselorloven til fædrene.

Lone Dybkjær

mente ikke, man skulle gå ind i denne danske problemstilling,

som hun kendte beskæftigelsesministerens holdning til.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti dog havde udtrykt sig imod

det.

3. Sund og værdig aldring

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Indenrigs- og socialministeren:

Punkt 3 er formandskabets udkast til råds-

konklusioner om sund og værdig aldring.

Det svenske formandskab ønsker med udkastet til rådskonklusioner om sund

og værdig aldring at belyse nødvendigheden af et godt samarbejde mellem

social- og sundhedssektorerne.

I udkastet foreslås en strategi, der skal forbedre den generelle livskvalitet og

reducere følgerne af kroniske sygdomme samt handicap. Medlemsstaterne

opfordres desuden til at prioritere nødvendigheden af et godt samarbejde mel-

lem social- og sundhedssektorerne.

Der lægges endvidere op til, at Kommissionen skal udarbejde en ny hand-

lingsplan for 2011, der skal have til formål at fremme værdighed, sundhed og

livskvalitet for ældre mennesker.

Regeringen kan tilslutte sig disse rådskonklusioner.

383

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

4. Ligestilling: Styrkelse af vækst og beskæftigelse – input til Lissabon-

strategien post 2010

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Politisk debat

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 4 på dagsordenen er rådskonklusioner på

ligestillingsområdet om opfølgningen på Lissabonstrategien, der udløber i

2010.

Jeg forelægger sagen til orientering.

I rådskonklusionerne opfordres det kommende spanske formandskab til at

sørge for, at indgår et ligestillingsperspektiv i de nøglebudskaber, som man

skal vedtage til foråret som led i revisionen af Lissabonstrategien.

Under dette punkt vil formandskabet også afholde en egentlig politisk drøftel-

se om de fremtidige ligestillingsprioriteringer.

Regeringen støtter, at der indgår et ligestillingsperspektiv i EU’s social- og

beskæftigelsespolitik.

Under debatten på rådsmødet vil jeg fremhæve, at vi fra dansk side står fast

på de ligestillingspolitiske landvindinger, vi allerede har opnået på europæisk

plan, og at vi vil støtte, at der sættes nye mål, der kan sikre øget ligestilling,

fortsat økonomisk vækst og et fleksibelt arbejdsmarked.

Vi skal fremme muligheden for, at både kvinder og mænd kan deltage på ar-

bejdsmarkedet på fuld tid. Det har vi jo gode erfaringer med herhjemme - vi

har både EU’s højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder og en høj fertilitet.

EU skal være med til at skabe de nødvendige rammer for, at den enkelte

kvinde og mand frit kan vælge, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejds- og

familieliv.

Desværre er der i EU ikke helt den samme opbakning til de ligestillingspoliti-

ske mål, som der har været tidligere. Et mindretal af lande har forsøgt at ud-

vande teksten og tage forbehold for, at ligestilling er en afgørende værdi i

samfundet og en forudsætning for vækst og velfærd. Men heldigvis er majori-

teten af landene stadig enig om, at vi skal styrke ligestillingsaspektet.

Jeg agter at støtte vedtagelsen af rådskonklusionen og vil selvfølgelig priorite-

re de danske synspunkter i debatten.

Pia Adelsteen

pegede på, at der står i punkt 2 i samlenotatet, at man bør

være opmærksom på, at især kvinder rammes hårdt af den økonomiske krise.

Hun spurgte, om det er noget, man har tal på, eller om det bare er en formod-

ning.

Hvilke lande tænker beskæftigelsesministeren på, når hun siger, at nogle lan-

de ønsker at udvande ligestillingen?

Beskæftigelsesministeren

svarede, at i første omgang var det på europæisk

plan meget mændene, som blev ramt af den internationale finanskrise, bl.a.

fordi der er mange mænd i bilindustrien og byggebranchen, men nu er krisen

også begyndt at gøre sig gældende i kvindefagene.

384

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Pia Adelsteen

mente, det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt det var mænd

eller kvinder, der blev ramt af krisen. Man må bekæmpe arbejdsløsheden dér,

hvor den er. Derfor studsede hun over at læse sådan noget.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Beskæftigelsesministeren

var enig med Pia Adelsteen i, at man skal be-

kæmpe arbejdsløsheden dér, hvor den er, og ikke skele til, hvilket køn det går

ud over. Når man skriver, som man gør, er det fordi kvinderne i mange EU-

lande har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og de har nogle dårligere

jobs, og derfor går krisen hårdt ud over kvinderne.

5. Opfølgning på Beijing

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Beskæftigelsesministeren:

Som punkt 5 på dagsordenen skal der vedtages

rådskonklusioner, der markerer vedtagelsen af FN´s ligestillingshandlingsplan

i Beijing for 15 år siden.

Jeg forelægger sagen til orientering.

De skiftende formandskaber vurderer hvert halve år, hvordan det går med

ligestillingen i medlemslandene på de 12 kritiske områder, som er defineret i

Beijing handlingsplanen. Hvert 5. år markerer man vedtagelsen af handlings-

planen. Med de foreliggende rådskonklusioner markerer det svenske for-

mandskab, at det nu er 15 år siden, at handlingsplanen blev vedtaget.

I rådskonklusionerne lægger formandskabet op til, at man styrker sammen-

hængen mellem de halvårlige opfølgninger på handlingsplanen og det samle-

de ligestillingsarbejde i EU og medlemslandene.

Kommissionen opfordres til at sikre en regelmæssig opfølgning på de indika-

torer, som formandskaberne udarbejder, ved at lade dem indgå i EU’s indsats

for at fremme ligestilling – blandt andet i Kommissionens årlige rapport til

topmøderne om status for ligestillingsarbejdet.

Rådskonklusionerne baserer sig på en meget omfattende rapport fra det

svenske formandskab, som har undersøgt, hvad der er sket i medlemslande-

ne på de 12 indsatsområder i Beijing handlingsplanen.

Rapporten viser, at medlemslandene generelt har styrket indsatsen for ligestil-

lingen. Det gælder især på 3 områder. For det første i forhold til at øge kvin-

ders erhvervsdeltagelse og dermed deres økonomiske uafhængighed, for det

andet med hensyn til at bekæmpe vold mod kvinder og menneskehandel og

for det tredje med at fremme kvinders andel i beslutningsprocesserne. Om-

vendt konkluderer rapporten også, at der – på trods af den store indsats

– stadig er brug for at arbejde målrettet med ligestilling.

Fra dansk side har vi altid støttet de halvårlige opfølgninger på Beijing hand-

lingsplanen, og jeg agter at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne, så vi

fortsat kan arbejde målrettet med ligestilling på EU-niveau.

385

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

6. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om anvendelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige

erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0636

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2008) 0636 – bilag 1 (grundnotat af 16/1-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1349, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 6 på dagsordenen er forslag til direktiv om

anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstæn-

dige erhverv.

Jeg forelægger punktet til forhandlingsoplæg.

Forslaget blev fremsat i oktober 2008, og jeg forelagde punktet til orientering

forud for det sidste rådsmøde i juni. Der er stadig udeståender i forhandlin-

gerne, men trods det har formandskabet alligevel valgt at sætte sagen på

dagsordenen med henblik på politisk enighed.

Først lidt om indholdet af forslaget: Formålet med Kommissionens forslag er

at give øget ligebehandling til barsel og social sikring for mænd og kvinder i

selvstændige erhverv og deres medarbejdende ægtefæller.

Derfor foreslås det for det første at give kvinder i selvstændige erhverv og

kvinder, der er medarbejdende ægtefæller, adgang til barselorlov på lige fod

med ansatte i en periode på minimum 14 uger, svarende til den gældende

periode i graviditetsdirektivet for lønmodtagere.

For det andet foreslås det mere generelt at give medarbejdende ægtefæller

adgang til social sikring på betingelser, der fastsættes i den nationale lovgiv-

ning.

I Danmark har selvstændige og medarbejdende ægtefæller allerede adgang

til barsel og social sikring, og det er vores vurdering, at forslaget ikke vil skabe

behov for at ændre de danske regler.

Forhandlingerne har vist, at reglerne om selvstændige og medarbejdende

ægtefæller er meget forskellige i de forskellige lande. En række lande har

stadig vanskeligheder med forslaget, fordi de ikke har tradition for at regulere

de sociale ydelser for selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

Andre lande har ønsket mere fleksibilitet i forslaget for at gøre det lettere at

tilpasse den nationale lovgivning i det pågældende medlemsland.

Bestemmelserne i direktivet er noget bredere formuleret nu, end de var, da

forhandlingerne begyndte. Men forslaget giver fortsat beskyttelse til en grup-

pe, hvis indsats ikke nødvendigvis har været anerkendt tidligere.

Regeringen er positiv overfor forslaget om at skabe gode vilkår for

selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

386

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Derfor vil jeg opfordre Europaudvalget til at give sin opbakning til, at Danmark

kan støtte forslaget og – i det omfang det ikke strider mod direktivets overord-

nede formål om at fremme ligebehandling – støtte de lande, som ønsker be-

stemmelser omformuleret, så det passer til disse landes særlige regelsæt.

Pia Adelsteen

kunne godt forstå, at man ønskede at hjælpe kvinder, som er

selvstændige, men hun mente, det måtte være op til den enkelte stat. Dansk

Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Hanne Agersnap

advarede beskæftigelsesministeren mod at omformulere

bestemmelserne så meget for at tage hensyn til de forskellige nationale reg-

ler, at ingenting bliver ændret.

Beskæftigelsesministeren

svarede Hanne Agersnap, at der ikke var lagt op

til at udvande noget, men der er andre lande, som har større problemer end

Danmark, og dem må vi hjælpe.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti dog havde udtrykt sig imod

det.

7. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 2980 – bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2008) 0426 – bilag 4 (grundnotat af 8/9-08)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (Europaudvalgets udtalelse)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar på

Europaudvalgets udtalelse)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0426 – bilag 3 (henvendelse fra Dansk

Arbejdsgiverforening af 28/8-08)

EU-note (072) – E 61 (notat af 18/9-08 om

subsidiaritetsprincippet)

EU-note (072) – E 59 (notat af 3/9-08 om subsidiaritetstjek)

EU-note (072) – E 48 (note af 8/7-08 om ny social dagsorden)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1386, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 142 (side 580, behandlet i EUU 12/12-08)

(072) side 1281 (fortroligt referat af behandling på EUU-mødet

19/9-08 vedr. subsidiaritetstjek)

387

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Indenrigs- og socialministeren:

Mit næste punkt er punkt 7 om forslag til

direktiv om ligebehandling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uan-

set deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering.

Jeg og min forgænger har tidligere orienteret udvalget om dette forslag senest

forud for rådsmødet den 8. juni 2009.

Der har været afholdt en række møder under det svenske formandskab, og

det kan konstateres, at medlemsstaterne fortsat har et stort behov for at få

afdækket forslagets juridiske, økonomiske og administrative rækkevidde.

Der er således fortsat mangel på klarhed i teksten, og på visse områder sav-

ner vi belysning af sondringen mellem medlemsstaternes og EU’s kompeten-

ce.

Der er store problemer med aldersbestemmelsen, hvor der er bekymring for,

om direktivet kan tilsidesætte aldersgrænser i lovgivningen, som de enkelte

parlamenter har fundet rimelige og sagligt begrundede i deres lande.

Hertil kommer problemer med fortolkningen af visse begreber som f.eks. ”chi-

kane” og ”diskrimination ved tilknytning”. F.eks. hvor meget skal der til, før

nogle grove ytringer kan karakteriseres som chikane i direktivets forstand? Er

vi sikre på, at de hensyn, som gælder på arbejdsmarkedet i relationen mellem

en arbejdsgiver og den ansatte, også nødvendigvis bør gælde i relationer

uden for arbejdsmarkedet? Sådanne spørgsmål skal også afklares.

Forslaget er alene på dagsordenen til fremskridtsrapport, og det er min vurde-

ring, at den i traktatens artikel 13 krævede enstemmighed ikke opnås lige

med det samme.

Pia Adelsteen

mente godt, det kunne give nogen problemer, at man vil lade

reglerne om ligebehandling gælde både inden for og uden for arbejdsmarke-

det. Hun syntes, det var en utrolig vag beskrivelse, når man taler om, hvornår

indirekte forskelsbehandling foreligger. Hun spurgte, om en dørvagt ikke måt-

te afvise en gruppe rockere, som forsøgte at komme ind på et diskotek, eller

om man i en butik ikke måtte foreskrive en bestemt arbejdsbeklædning for

personalet.

Hun mente ikke, EU behøvede at ratificere FN's handicaporganisation, når

medlemslandene kan gøre det, som vi har gjort det herhjemme.

På side 53 står der, at det er nødvendigt at få belyst en række spørgsmål ved-

rørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser. Hun ville

gerne have at vide, hvilke spørgsmål det drejede sig om.

Lone Dybkjær

erkendte, at handicap også er dækket af FN's handicapkon-

vention, men der står også andre ting i dette vigtige direktivforslag. Hun syn-

tes, det var fint, at vi nu får en oversigt over, hvad der skal til, for at vi kan

gennemføre ligebehandling. Hun tilføjede, at hun udmærket var klar over, at

der var en lang vej at gå, inden man bliver enige. Derfor var hun glad for, at

det klart står i Lissabontraktaten, at der skal være ligebehandling.

Indenrigs- og socialministeren

gik selvfølgelig også ind for, at vi skal gøre

alt, hvad vi kan, for at bekæmpe diskrimination over for f.eks. mennesker med

handicap. Det er netop derfor, vi har ratificeret FN's handicapkonvention.

388

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Hun var enig med Pia Adelsteen i, at definitionen af indirekte forskelsbehand-

ling er meget elastisk. Derfor er det afgørende, at vi får et realistisk bud på,

hvad de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser vil være af forsla-

get. Hun kunne ikke gå ind i en nærmere fortolkning på nuværende tidspunkt,

men måtte afvente, at forslaget blev mere præcist.

Handicappede er allerede dækket af FN's handicapkonvention, men forslaget

drejer sig også om seksuel orientering og andre ting.

8. Forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0414

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0414 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-09)

KOM (2008) 0414 – bilag 2 (henvendelse og høringssvar af 19/8-

08 fra Foreningen af Danske Patienter)

KOM (2008) 0414 – bilag 4 (henvendelse af 27/11-08 fra Danske

Regioner)

KOM (2008) 0414 – bilag 5 (resumé af suppl. høringssvar af

17/12-08 fra Danske Regioner)

KOM (2008) 0414 – bilag 7 (henvendelse af 17/4-09 fra Danske

Regioner)

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 3

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 4

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 5-9

EU-note (08) – E 70 (notat af 4/12-08 om patientrettigheder)

EU-note (08) – E 16 (notat af 2/12-08 om patientrettigheder)

EU-note (072) – E 48 (notat af 8/7-08 om patientrettigheder)

EU-note (06) – E 69 (notat af 3/7-07 om social sikring)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 89 (side 143, senest behandlet i EUU

28/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 47 (side 1700 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 2/10-09)

Sundhedsministeren:

Lad mig først gøre status over forhandlingerne om direk-

tivforslaget om grænseoverskridende sundhedsydelser. I forbindelse med min

seneste forelæggelse af sagen den 28. oktober nævnte jeg, at der var usikkerhed

om, hvorvidt det ville lykkes at opnå politisk enighed på rådsmødet. Den usikker-

hed består fortsat, og vi skal nok helt frem til selve mødet på tirsdag, før vi ved,

om det vil lykkes nu, eller om der skal flere drøftelser til.

Det centrale udestående spørgsmål i forhandlingerne vedrører direktivets anven-

delsesområde. Der er fortsat en gruppe af medlemslande, som ikke ønsker, at

direktivet skal omfatte private leverandører uden kontrakt med det offentlige

389

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

sundhedssystem. Andre lande har i lighed med Danmark anført, at direktivet i

overensstemmelse med Domstolens praksis bør omfatte såvel offentlige som

private leverandører.

Formandskabet har fremsat en række kompromisforslag med henblik på at løse

dette spørgsmål. Blandt andet fremgår det nu eksplicit af teksten, at direktivet ikke

vil indebære en forpligtelse for medlemsstaterne til at yde tilskud til behandling i

privat regi, hvis behandlingen finder sted på det pågældende lands eget territori-

um.

Det fremgår også, at medlemsstaterne – inden for traktatens rammer og hvor der

er tungtvejende almene hensyn, der taler for det – kan begrænse adgangen til

betalt behandling i udlandet.

Under de seneste drøftelser synes der at være sket en vis bevægelse i positio-

nerne hos de lande, som hidtil har modsat sig, at forslaget kommer til at omfatte

private leverandører, og som i øjeblikket udgør et blokerende mindretal.

Kommissionen, som under forhandlingerne har kritiseret Rådets tekst for at være

for restriktiv i forhold til patienternes rettigheder, har tilkendegivet, at man forven-

ter at kunne tilslutte sig formandskabets forslag.

På den baggrund er det min vurdering, at der er en mulighed for, at der vil kunne

opnås politisk enighed på rådsmødet på tirsdag. Det kan vi i givet fald efter rege-

ringens opfattelse være ganske godt tilfredse med fra dansk side. Som jeg tidlige-

re har redegjort for, er der under forhandlingerne sket væsentlige fremskridt set i

forhold til Kommissionens oprindelige forslag, og vi er kommet langt med de dan-

ske prioriteter.

Der har dog været to punkter, hvor der har været usikkerhed om udfaldet i forhold

til de danske ønsker. Det har nu igennem et stykke tid ligget klart, at direktivet

kommer til at omfatte medicintilskud. Det betyder, at borgere, der er sikret i Dan-

mark, kan få tilskud til medicin købt i et andet EU-land og til medicin købt i Dan-

mark på baggrund af en recept udstedt i udlandet – forudsat at medicinen er til-

skudsberettiget efter de generelle danske regler. Danmark er som bekendt indstil-

let på at acceptere dette som led i en samlet aftale.

Det andet udestående var spørgsmålet om almen lægehjælp til gruppe 1-sikrede.

Her har der under forhandlingerne været usikkerhed om, i hvilket omfang direkti-

vet kunne rumme den danske ordning, hvor den vederlagsfrie adgang til almen

lægehjælp er betinget af, at patienten opsøger sin egen læge i Danmark.

Under de seneste drøftelser i arbejdsgruppen og i Coreper har spørgsmålet om

den danske ordnings forenelighed med direktivet været rejst flere gange, og

Danmark har fremsat konkrete tekstforslag, som det imidlertid ikke er lykkes at få

ind i kompromisforslaget.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at direktivet vil indebære, at

danske gruppe 1-sikrede kan få tilskud til almen lægehjælp i andre EU-lande,

og at en henvisning fra en udenlandsk alment praktiserende læge til en prak-

tiserende speciallæge vil kunne bruges i Danmark såvel som i udlandet. Også

dét kan vi fra dansk side acceptere som en del af et kompromis, som samlet

set er tilfredsstillende.

Som det er fremgået, forventer jeg, at det helt centrale emne på rådsmødet bliver

direktivforslaget om grænseoverskridende sundhedsydelser. Hvis det lykkes at

390

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

opnå politisk enighed, følger som bekendt en andenbehandling i Rådet og i Par-

lamentet. Jeg vender naturligvis tilbage til udvalget og orienterer om det videre

forløb.

Hanne Agersnap

spurgte, om den nyeste udvikling holder sig inden for det

mandat, Europaudvalget har givet, idet hun forstod, at der var to ting,

sundhedsministeren var lidt utilfreds med.

Sundhedsministeren

svarede, at han var helt inden for mandatet. Han hav-

de nævnt den 28. oktober, at der var nogle ting, som måske ikke lige gik i

Danmarks retning, og han havde også nævnt, at det var lidt op ad bakke.

9. Antibiotikaresistens

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 29)

Sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. e-Sundhed

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 31)

Sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Lægemiddelpakken

a) Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt

angår forhindring af, at lægemidler, som er forfalskede med

hensyn til identitet, historie eller oprindelse, kommer ind i den

lovlige forsyningskæde

KOM (2008) 0668

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 33)

KOM (2008) 0668 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)

Rådsmøde 2980 – bilag 5 (henvendelse af 24/11-09 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1393, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

391

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

b) Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 for

så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler

KOM (2008) 0664

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt

angår lægemiddelovervågning KOM (2008) 0665

–

Fremskridtsrapporter

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 43)

KOM (2008) 0664 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)

Rådsmøde 2980 – bilag 5 (henvendelse af 24/11-09 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1393, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

c) Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 for

så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige

humanmedicinske lægemidler

KOM (2008) 0662

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt

angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler

KOM (2008) 0663

–

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 56)

KOM (2008)0662 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)

KOM (2008) 0662 – bilag 3 (henvendelse af 29/5-09 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1393, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

Sundhedsministeren:

Lægemiddelpakken omfatter en række forslag på læge-

middelområdet, som Kommissionen fremsatte i december sidste år. Hovedele-

menterne i pakken er lovgivningsforslag på 3 felter: Forslag til begrænsning af

forfalskede lægemidler, forslag om en styrket lægemiddelovervågning og forslag

om information til offentligheden om receptpligtige lægemidler.

Formandskabet har prioriteret forhandlingerne om de 2 første forslag, som der

generelt er en positiv indstilling til hos medlemslandene. Regeringen kan generelt

støtte målsætningen med begge forslag om at styrke lægemiddelsikkerheden. I

arbejdsgruppen er hidtil opnået enighed om en række mere tekniske forhold, men

forslagene er ikke modne til politisk stillingtagen. Under forhandlingerne lægger

regeringen bl.a. vægt på, at nye tiltag afvejes i forhold til deres virkning og om-

kostninger.

Forslaget om patientinformation synes medlemslandene til gengæld ikke om. På

rådsmødet i juni var der stor skepsis over for forslaget, som de fleste finder meget

vanskeligt at administrere og uden merværdi for patienterne. Forslaget har ikke

392

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

været behandlet i dette efterår, og det ventes heller ikke drøftet under det span-

ske formandskab.

I det videre arbejde med alle 3 forslag afventes nu Parlamentets udtalelse til for-

året.

12. Forslag til rådshenstilling om vaccination mod sæsoninfluenza

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0353/2

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 68)

Sundhedsministeren:

I forlængelse af influenzapunktet skal jeg lige nævne, at

henstillingen vedrørende sæsoninfluenza alligevel ikke kommer på dagsordenen

for rådsmødet i næste uge, da der fortsat er behov for drøftelser på arbejdsgrup-

peniveau. Det er dog forventningen, at forslaget vil kunne vedtages som A-punkt

på et rådsmøde senere i december eller først i det nye år. Jeg forventer, at vi fra

dansk side vil kunne tilslutte os forslaget, som har til formål at øge vaccinationstil-

slutningen i risikogrupperne, dvs. den ældre del af befolkningen og visse kroniske

patienter. Forslaget har altså ikke noget med den nuværende influenza A-

pandemi at gøre.

13. Alkohol og sundhed

–

Rådskonklusioner

Sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. Influenza A, H1N1

–

Orientering ved formandskabet og Kommissionen

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 71)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1397 (senest behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 471 (behandlet i EUU 2/12-05)

(05) side 213 (behandlet i EUU 4/11-05)

(05) side 148 (behandlet i EUU 14/10-05)

Sundhedsministeren:

Som det fremgår af rådsmødedagsordenen, skal vi også

drøfte influenza A-pandemien. Som I ved, holdt det svenske formandskab et eks-

traordinært rådsmøde alene med denne sag på dagsordenen i oktober. Formålet

med drøftelsen i næste uge er at gøre status siden sidst, både for så vidt angår

situationen i EU og i EU’s nabolande.

Formandskabet lægger op til, at drøftelserne skal fokusere på de erfaringer, vi har

gjort os hidtil med den nuværende pandemi for så vidt angår adgang til vacciner,

vaccinationsstrategi, godkendelsesprocedurer, information til offentligheden, mul-

tisektorielle emner og globalt samarbejde. Fokus vil altså være på de elementer,

som vi på rådsmødet i oktober var enige om skal indgå i en fælles EU-tilgang til

influenzapandemien. Som det er tilfældet i Danmark, har mange andre EU-lande

393

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

oplevet epidemien tage fart den seneste måneds tid, så der vil formentlig være en

del erfaringer, vi kan dele.

I den forbindelse vil jeg gerne sige et par ord om situationen i Danmark. Som I

nok alle har bemærket, er epidemien nu en realitet. Gennem de sidste par uger er

antallet af smittede steget markant, ligesom vi nu også har fået de første dødsfald

hos patienter, som i forvejen var alvorligt svækket af kronisk sygdom og derfor var

særligt sårbare over for influenza. Det er – desværre – forventeligt, at patienter,

som i forvejen er svækkede af kronisk sygdom, bliver alvorligt syge og i nogle

tilfælde dør af influenza A. Dødsfaldene får ikke umiddelbart Sundhedsstyrelsen

til at ændre strategien for vaccination eller behandling.

Siden de første portioner vaccine kom til landet, har det været muligt at vaccinere

alle i risikogrupperne under 65 år første gang og prioriteret sundheds- og pleje-

personale samt nøglepersoner i relation til klimatopmødet. Der har ikke siden den

17. november været restordre hos Statens Serum Institut på vaccine til vaccinati-

on af disse grupper.

Fra uge 49 vil der være vacciner nok til, at alle i risikogrupperne over 65 år også

kan blive vaccineret 1. gang.

15. Forslag til rådshenstilling om røgfri miljøer

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0328

Rådsmøde 2980 – bilag 2 (samlenotat side 73)

Sundhedsministeren:

Som det sidste punkt vil jeg nævne rådshenstillingen om

røgfri miljøer. Her vil jeg specielt gøre opmærksom på, at det er lykkedes for os at

få indarbejdet en opfordring til Kommissionen om, at den – i forbindelse med en

eventuel revision af tobaksvaredirektivet – overvejer spørgsmålet om tilsætnings-

stoffer i tobaksvarer.

I udkastet til henstilling er det formuleret på den måde, at Kommissionen opfor-

dres til at overveje alle produktrelaterede foranstaltninger, der tager sigte på at

gøre tobaksprodukter mindre tiltrækkende og mindre vanedannende.

Det holdt hårdt, da Danmark undervejs har stået meget alene med ønsket om, at

spørgsmålet om tilsætningsstoffer skulle omtales i denne henstilling, der jo hand-

ler om røgfri miljøer. Jeg er meget glad for, at det alligevel er lykkedes for os at få

det med.

Derudover vil Kommissionen også blive opfordret til at analysere de juridiske

spørgsmål i forbindelse med og evidensgrundlaget for virkningen af neutrale pak-

ninger.

En anden ting, jeg gerne vil nævne, er, at jeg allerede på rådsmødet i juni 2009

anmodede Kommissionen om at medtage tre konkrete punkter i det kommende

forslag om revision af tobaksvaredirektivet: 1) En fælles europæisk liste over stof-

fer, som ikke må tilsættes tobaksvarer; 2) en regulering af de såkaldte slikcigaret-

ter samt 3) etablering af en mekanisme med henblik på at tobaksindustrien på-

lægges at bidrage til finansieringen af uafhængig forskning i tilsætningsstoffer.

På det kommende rådsmøde vil jeg på ny rejse spørgsmålet om regulering af de

såkaldte slikcigaretter og vandpibetobak over for Kommissionen.

394

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Pia Adelsteen

roste sundhedsministeren for, at han ville gøre noget ud af det

med tilsætningsstoffer i tobak.

Hun syntes også, det var godt, at man fik taget vandpibetobak med, idet det

bliver mere og mere udbredt blandt ungdommen.

Lone Dybkjær

ville også takke sundhedsministeren for kampen mod tobak-

ken.

Sundhedsministeren

kvitterede for bemærkningerne. Han vidste, at det var

en lang vej, man skulle gå for at komme af med tilsætningsstofferne.

17. ”Mikrofinansieringsfaciliteten”

Sagen er ikke på rådsmødet den 30. november, men forventes behandlet

på et senere rådsmøde

KOM (2009) 0333

KOM (2009) 0340

KOM (2009) 0333 – bilag 1 (grundnotat af 7/8-09)

Indenrigs- og socialministeren:

Mit sidste punkt, punkt 17, vedrører Kom-

missionens forslag om at oprette en såkaldt mikrokreditfacilitet med henblik

på at skabe beskæftigelse og social inklusion. Dette forslag er ikke på dags-

ordenen på vores rådsmøde, men det forventes at komme på dagsordenen

for et andet rådsmøde inden så længe.

Formålet med forslaget er at lette den nuværende økonomiske krises sociale

virkninger og forhindre langtidsledighed og inaktivitet. Ledige og socialt udsat-

te grupper vil med dette forslag få mulighed for at kunne ansøge om lån og

dermed få en ny start. Forslaget har også til formål at bane vejen for en

iværksætterkultur blandt nogle af Europas dårligst stillede grupper, herunder

de unge. Derudover vil helt små virksomheder, der beskæftiger socialt udsatte

grupper, kunne få støtte fra forslaget.

Det ligger også i forslaget, at de enkelte iværksættere kan få støtte i form af

mentorordninger, uddannelse, vejledning m.m.

Mikrokreditprogrammet vil være et supplement til andre fællesskabsprogram-

mer og kan tilbyde instrumenter til risikodeling, lånefinansiering og egenkapi-

talfinansiering. Kommissionen skal undervejs samarbejde med de europæiske

finansinstitutter.

Mikrofinansieringsfaciliteten er foreslået finansieret ved at omfordele 750 mio.

kr. fra Progress-programmet, som i forvejen støtter beskæftigelse samt social

beskyttelse og integration. Kommissionen har sandsynliggjort, at en sådan

omfordeling kan finde sted uden at gøre skade på Progress-programmet.

Regeringen har støttet forslaget under forhandlingerne i arbejdsgruppen. Vi

synes, det er en god idé i lyset af den økonomiske krise at fordele nogle af

midlerne i Progress-programmet med henblik på en målrettet beskæftigelses-

indsats.

Der foregår i øjeblikket en drøftelse med Europa-Parlamentet, som har ønsket

en forhøjelse af budgettet med nye midler.

395

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Regeringen finder i lighed med en række andre lande, at der ikke er behov for

en forhøjelse af budgettet, men som led i et kompromis kan vi dog støtte en

forhøjelse, i det omfang der bliver tale om en reel omprioritering af allerede

tildelte midler.

396

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Punkt 8. Rådsmøde nr. 2979 (retlige og indre anliggender) den 30.

november – 1. december 2009

Punkt 1 er delt ressort mellem Justitsministeriet og Integrationsministeriet og

blev forelagt af såvel justitsministeren som integrationsministeren.

Punkterne 2-15 henhører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af

justitsministeren.

Punkt 16 henhører under Skatteministeriets ressort, mens punkt 17-18 hen-

hører under Forsvarsministeriets ressort. Begge blev forelagt af justitsministe-

ren.

Punkt 19 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort og blev

forelagt af økonomi- og erhvervsministeren under punkt 2 på Europaudvalgets

dagsorden.

Punkt 20-28 henhører under Integrationsministeriets ressort og blev forelagt

af integrationsministeren.

Justitsministeren:

Mandag og tirsdag i næste uge er der rådsmøde i Bruxelles

om retlige og indre anliggender.

Der er på flere måder tale om et særligt rådsmøde.

Det er det sidste RIA-rådsmøde under svensk formandskab. Og det er det sidste

RIA-rådsmøde, før Lissabontraktaten træder i kraft den 1. december 2009.

Samtidig er det – på andendagen af mødet – det første RIA-rådsmøde, efter at

Lissabontraktaten er trådt i kraft.

Denne særlige situation præger selvsagt i høj grad rådsmødet.

For med Lissabontraktaten sker der som bekendt store ændringer af den måde,

som EU-medlemsstaterne samarbejder på, når det gælder retlige og indre anlig-

gender. Det skyldes, at man med traktaten flytter det mellemfolkelige samarbejde

om politi og strafferet inden for søjle 3 til det overstatslige samarbejde inden for

søjle 1.

Det vil som bekendt få særlig stor betydning for Danmark, da vi som følge af det

retlige forbehold vil komme til at stå uden for stort set hele det fremtidige EU-

samarbejde om retlige og indre anliggender.

Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet.

Efter aftale med forsvarsministeren og skatteministeren forelægger jeg også de

sager på rådsmødet, der hører under de to ministres ansvarsområde. Det drejer

sig om henholdsvis punkt 16 og punkt 17 og 18.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at alle sagerne forelægges til orientering.

Justitsministeren

omtalte først sine sager på rådsmødet og nævnte punkterne

2-4, 7 og 15-18, hvorefter hun sagde: Disse sager behandles om mandagen – og

dermed inden Lissabontraktaten træder i kraft.

Det betyder, at Danmark er fuldt og helt med i drøftelserne af disse sager.

Som der nærmere er redegjort for i samlenotatet under de enkelte sager, vil

Danmark imidlertid ikke kunne være med i fremtidige initiativer om f.eks. terrorbe-

397

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

kæmpelse og udveksling af information, når sådanne initiativer baseres på de nye

regler om RIA-samarbejdet i EF-traktaten – eller Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, som EF-traktaten fremover kommer til at hedde.

Formanden

sagde til integrationsministeren, da hun havde fået at vide, at inte-

grationsministeren havde et manuskript, som fyldte 22 sider, at udvalget ville sæt-

te pris på, hvis ministeren eventuelt kunne forkorte indlægget og koncentrere sig

om det væsentligste.

Integrationsministeren:

Jeg synes ikke, der er nogen fyldeord. Jeg vil gøre, som

jeg plejer. Talepapiret er i virkeligheden skrevet sådan, at det er talesprog. Men

jeg skal gøre det hurtigt.

Lige inden jeg starter vil jeg sige – da pressen farer frem og tilbage derude – at

der er nogle rundt omkring i fædrelandet, der har den misforståelse, at når der

bliver fremlagt noget ved starten af en formandskabsperiode, så er det nok det,

der bliver vedtaget. Vi ved selvfølgelig godt her, at det er det ikke. Det vil også

fremgå meget tydeligt af det, jeg siger her, at resultatet i høj grad afviger fra det

oprindelige program.

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 1 samt 20-28, der alle er til orientering.

Dagsordenspunkt 1 – det såkaldte Stockholm-program, som I har hørt en del om

– deler jeg med justitsministeren.

Udover Stockholm-programmet vil jeg alene nævne punkterne 20-22 og 25,

mens jeg for de øvrige punkter henviser til samlenotatet.

1. Stockholm-programmet

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0262, KOM (2009) 0263

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 4)

KOM (2009) 0262 – bilag 2 (grundnotat af 11/8-09)

KOM (2009) 0262 – bilag 1 (grundnotat af 27/8-09)

EUU alm. del (08) – bilag 301 (regeringens positionspapir af 1/4-

09 vedr. Stockholmprogrammet)

KOM (2009) 0262 – bilag 4 (EUUs høringssvar til Europa-

Parlamentet af 1/10-09

KOM (2009) 0262 – bilag 3 (udtalelse fra Retsudvalget)

KOM(2009) 0263 – bilag 3 (høringssvar af 3/11-09)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 1 om forslaget til nyt flerårigt arbejds-

program vedrørende retlige og indre anliggender – det såkaldte ”Stockholm-

program” – er en af de væsentligste sager.

Som beskrevet i samlenotatet udløber det nuværende arbejdsprogram – Haag-

programmet – med udgangen af i år.

398

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Det svenske formandskab har på den baggrund udarbejdet et forslag til et nyt

arbejdsprogram for perioden 2010-2014 med titlen ”Stockholm-programmet – Et

åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste”.

Stockholm-programmet bygger videre på de resultater, der er opnået med Tam-

merfors-programmet fra 1999 og Haag-programmet fra 2004 og understreger

prioriteringen af, at man bør fortsætte udvikling af EU som et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste.

Arbejdsprogrammet er ganske vidtfavnende og dækker hele RIA-området – dvs.

asyl og indvandringsspørgsmål, civilbeskyttelse, civilretligt samarbejde og samar-

bejde på det strafferetlige område samt politisamarbejdet.

Hvis jeg skal prøve at sammenfatte hovedlinjerne, kan jeg pege på følgende fire

overordnede prioriteringer:

For det første skal det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

være kendetegnet ved en høj beskyttelse af borgernes fundamentale rettigheder

og respekt for borgernes personlige integritet og værdighed samt andre rettighe-

der, som fremgår af charteret om grundlæggende rettigheder.

For det andet bør man i årene fremover videreudvikle de opnåede resultater for

så vidt angår gensidig anerkendelse og tillid mellem de retshåndhævende myn-

digheder. Den gensidige anerkendelse bør således forblive en central hjørnesten

i RIA-samarbejdet.

Herudover bør der for det tredje udvikles en intern sikkerhedsstrategi, der bl.a.

skal tage sigte på øget beskyttelse af borgernes liv og sikkerhed og på en styrket

bekæmpelse af organiseret kriminalitet på tværs af grænserne.

Endelig skal der som en fjerde hovedprioritet i højere grad sættes fokus på retlige

og indre anliggender som led i EU’s eksterne relationer.

Fra dansk side har vi under forhandlingerne taget udgangspunkt i de prioriteter,

som fremgår af Justitsministeriets bidrag fra april 2009, og som er oversendt til

udvalget den 1. april 2009.

Jeg synes, der er blevet lyttet til os, og vi er generelt tilfredse med det forslag,

som det svenske formandskab har udarbejdet.

Hvis jeg skal fremhæve steder, hvor de danske prioriteter er afspejlet, vil jeg

navnlig pege på opprioriteringen af en effektiv gennemførelse af de vedtagne

retsakter og den efterfølgende evaluering heraf.

Vi har i den forbindelse fremhævet, at der fortsat bør gøres brug af det system,

der i dag kendes inden for søjle 3, hvor eksperter fra medlemsstaterne inddrages

i evalueringen af de øvrige medlemsstater. Dette er nu udtrykkeligt nævnt i tek-

sten.

Derudover er det fra et dansk synspunkt positivt, at der generelt lægges stor vægt

på gensidig tillid og anerkendelse, og at det i den forbindelse særligt fremhæves,

at der bør arbejdes videre med gensidig anerkendelse af rettighedsfrakendelser.

Vi ser fra dansk side også positivt på den videreudvikling af reglerne om bevissik-

ring, der lægges op til med henblik på at sikre et mere effektivt strafferetligt sam-

arbejde i EU.

Vi har dog samtidig understreget, at der bør gives tid til at lade den nuværende

bevissikringskendelse virke, før der introduceres nye retsakter på området. Dette

399

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

ligger også i tråd med et bredt ønske blandt medlemsstaterne om, at nye tiltag

bør bygge på erfaringerne fra anvendelsen af de eksisterende redskaber.

Herudover støtter vi fra dansk side, at der arbejdes videre med spørgsmålet om

at skabe lettere adgang til at anvende beviser fra andre medlemsstater.

Danmark har endvidere støttet prioriteringen af forebyggelse af kriminalitet. Vi har

i den forbindelse peget på, at EU’s indsats på området bør tilrettelægges på en

måde, der sikrer tilstrækkeligt rum til at kunne iværksætte særlige nationale initia-

tiver, der tager hensyn til nationale forhold for så vidt angår udvikling i kriminali-

tetsmønstre mv.

Formandskabet har lanceret en idé om at oprette et europæisk observatorium for

forebyggelse af kriminalitet.

Den idé er vi fra dansk side åbne over for, men man vil bl.a. skulle se nærmere

på den organisatoriske model for et sådant observatorium, ligesom man nøje bør

overveje, hvordan observatoriet kan finansieres.

Vi er også generelt positive over for den prioritering, der lægges op til, når der

tales om indsatsen mod organiseret kriminalitet, der indebærer en styrket indsats

mod menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, it-kriminalitet, økonomisk kri-

minalitet, narkotikakriminalitet og terrorisme.

Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at det bl.a. på dansk foranledning nu

fremgår af teksten, at Kommissionen opfordres til at fremlægge et forslag om ud-

veksling af passageroplysninger – såkaldte PNR-oplysninger – som led i be-

kæmpelsen af terrorisme og anden form for alvorlig kriminalitet.

Jeg vil også gerne nævne, at vi fra dansk side har peget på, at der fremover også

bør lægges op til en styrket indsats over for våbensmugling mv., der udgør et sta-

digt stigende problem på tværs af grænserne.

I tilknytning hertil har vi bl.a. peget på muligheden for at fremme den gensidige

anerkendelse af rettighedsfrakendelser f.eks. i forhold til adgangen til at opnå vå-

bentilladelser.

Danmark har også støttet videreudviklingen af e-justice, men vi har samtidig pe-

get på, at e-justice alene bør integreres i de retsområder, hvor det findes hen-

sigtsmæssigt.

Fra dansk side glæder vi os også over, at der i forslaget til arbejdsprogram sættes

stor fokus på databeskyttelse. Vi støtter i den forbindelse tankerne om at skabe et

mere sammenhængende og tværgående system til beskyttelse af personoplys-

ninger baseret på grundlæggende principper om formål og proportionalitet samt

saglighedsvurderinger.

Jeg vil også gerne nævne den øgede fokus på uddannelse af dommere og an-

klagere og andre aktører – et emne der også har høj prioritet for Danmark.

Herudover er vi fra dansk side positive over for et øget fokus på arbejdet med

retlige og indre anliggender i forhold til EU’s eksterne relationer. Man må jo er-

kende, at EU ikke er alene i verden, og at kriminaliteten i højere og højere grad

sker på tværs af landegrænserne. Der er derfor brug for, at man inddrager RIA-

temaerne i EU’s samarbejde med tredjelande og internationale organisationer.

400

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Jeg vil i øvrigt ikke trætte udvalget med en slavisk gennemgang af hele Stock-

holm-programmet, idet jeg i stedet vil tillade mig at henvise til beskrivelsen i sam-

lenotatet side 6 og frem. Den er I velkomne til at læse. Det er interessant læsning.

Jeg vil blot sige, at formandskabet har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Det har

også lyttet til medlemsstaternes ønsker – også de danske ønsker.

Forhandlingerne har vist, at medlemsstaterne grundlæggende er meget enige om

de overordnede prioriteter for det kommende arbejde om retlige og indre anlig-

gender.

Med arbejdsprogrammet får vi fastlagt en rigtig god ramme for, hvordan EU kan

udvikle RIA-området i de kommende 5 år til gavn for borgerne.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at der ikke er helt så mange konkrete forslag i

Stockholm-programmet, som man så i forbindelse med de tidligere arbejdspro-

grammer.

Den nærmere udmøntning af programmet vil skulle ske i de kommende år på

grundlag af en mere konkret handlingsplan, som forventes fastlagt under det

kommende spanske formandskab i foråret 2010.

Regeringen vil naturligvis til den tid vende tilbage over for Folketinget, når der

foreligger konkrete udspil på området.

Vi vil også til den tid redegøre nærmere for, hvordan det retlige forbehold spiller

ind i forhold til specifikke forslag.

Når det er sagt, vil jeg dog gerne gentage, at nye forslag til retsakter inden for

RIA-området stort set alle vil være omfattet af retsforbeholdet.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor det er nødvendigt, at EU tiltræder den euro-

pæiske menneskerettighedskonvention, når alle medlemsstaterne har gjort

det.

Når man skriver, at man ønsker at harmonisere straffeniveauer, betyder det

så, at straffen for en forbrydelse i EU skal være ens i de forskellige lande og

ikke længere være noget, nationalstaten kan bestemme?

Karina Lorentzen Dehnhardt

spurgte, hvilke muligheder Danmark realistisk

set har for at påvirke Stockholm-programmet. Hun var ligesom Pia Adelsteen

lidt bekymret ved tanken om, at man vil harmonisere strafferammerne. Hun

ville gerne vide, om det gælder alle strafferammer eller kun udvalgte straffe-

rammer. I den forbindelse pegede hun på, at der gælder forskellig lavalder i

de forskellige lande, og at vi i Danmark halverer straffen for børn og unge.

Hun havde det lidt svært med den gensidige anerkendelse og nævnte, at vi i

forbindelse med den europæiske arrestordre havde set, at afslagsmulighe-

derne var blevet alvorligt indskrænket. Hun mente, det var vigtigt at oprethol-

de afslagsmuligheder, så vi kan sikre danske statsborgere de retssikkerheds-

garantier, vi har i Danmark.

Michael Aastrup Jensen

glædede sig over, at de tre konkrete kommentarer,

som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var kommet med om Stock-

holm-programmet i den udtalelse, der var sendt fra Europaudvalget, faktisk

var kommer med i det udspil, der ligger nu.

401

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Så snart man har et overblik over det, ville han gerne have et notat om, hvor

den danske undtagelse på det retlige område kommer til at spille ind – herun-

der hvordan den danske undtagelse reelt stopper mange af de ting, der findes

i Stockholm-programmet.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at grundlæggende bygger EU's

fundament på den europæiske menneskeretskonvention. Når EU som sådan

vil tiltræde konventionen, er det blot en understregning af, at man skal over-

holde den inden for EU's organer.

Han svarede Pia Adelsteen og Karina Lorentzen Dehnhardt, at der ikke sker

så mange ændringer med hensyn til straffeniveauerne, men efter Lissabon-

traktatens ikrafttræden vil man i et direktiv kunne fastsætte minimumsregler

for, hvad der kan anses for strafbare handlinger, og hvordan straffeniveauet

skal være. Det kan man også i dag, hvor vi efterfølgende gennemfører en

dansk lovgivning. Det angår grove, grænseoverskridende former for kriminali-

tet som f.eks. børnepornografi, menneskesmugling, terrorisme og korruption. I

dag har vi vedtaget en række rammeafgørelser, som præciserer medlemssta-

ternes forpligtelse til at kriminalisere bestemte handlinger, og man har også

fastsat regler for, hvad strafferammerne som minimum skal være, hvis man

alligevel foretager disse handlinger. Aktuelt har det drejet sig om menneske-

handel og seksuelt misbrug af børn. Lissabontraktaten taler om, at man kan

fastsætte minimumsregler, og medlemsstaterne kan så vælge selv at gå vide-

re. Det nye i Lissabontraktaten er, at minimumsreglerne for fremtiden kan

vedtages med kvalificeret flertal. Der er dog en slags nødbremse for så vidt

angår strafferetten, som vi også kan benytte os af fra dansk side, hvis vi fin-

der, at et forslag vil berøre grundlæggende aspekter i vort nationale strafferet-

lige system. Så kan vi anmode om, at forslaget drøftes i Det Europæiske Råd,

hvor man kun kan træffe bestemmelse med enstemmighed.

Han glædede sig ligesom Michael Aastrup Jensen over, at der er blevet lyttet

til de ting, der er sendt ind fra Europaudvalget. Han tilføjede, at det er noget,

vi har arbejdet meget for fra dansk side.

NOT

Justitsministeren ville gerne lave et notat om konsekvenserne af Lissabon-

traktatens ikrafttræden, men bad om et få et skriftligt spørgsmål herom.

Lone Dybkjær

spurgte, om vi efter den 1. december vil have den nødbremse,

som justitsministeren talte om.

Kontorchef Carsten Kristian Vollmer

svarede, at nødbremsemekanismen

er en generel mekanisme, som gælder for alle EU-lande, men da forslaget er

omfattet af vort forbehold, vil vi ikke blive bundet af direktivet, så reelt kan vi

ikke gøre brug af nødbremsen.

Justitsministeren

tilføjede, at da vi ikke bliver bundet af forslaget, kunne han

ikke forestille sig, at vi ville benytte nødbremsen.

Karina Lorentzen Dehnhardt

forstod, at så længe vi har retsforbeholdet, er

vi ikke bundet af direktivet, men vore muligheder for at påvirke det er vel også

mindre. Og hvad sker der, når vi ikke længere har retsforbeholdet?

Formanden

sagde, at Europaudvalget på et tidspunkt måtte have en mere

indgående drøftelse af, hvad Lissabontraktatens ikrafttræden betyder i relati-

on til forbeholdene.

402

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Justitsministeren

erklærede sig enig heri, for det har stor betydning for for-

beholdene, at Lissabontraktaten træder i kraft. Han henviste til, at udenrigs-

ministeren har lavet et generelt papir herom. Der er områder, hvor vi kan se,

at vi får et problem, bl.a. med hensyn til kriminalitetsbekæmpelse og terrorbe-

kæmpelse. Derfor vil regeringen gerne afskaffe det nuværende retsforbehold

og erstatte det med et andet.

Integrationsministeren:

I fortsættelse af det, justitsministeren har sagt, skal jeg

forelægge det i Stockholm-programmet, der vedrører Integrationsministeriets om-

råde.

Flere steder i programmet hedder det, at der skal arbejdes videre inden for den

ramme, stats- og regeringscheferne har udstukket i den europæiske pagt om ind-

vandring og asyl fra sidste efterår. Det er positivt for os. Vi fik indflydelse på pag-

tens formulering. Vi fandt dengang, at det var en nyttig ramme for politikudviklin-

gen, og at den lægger op til en godt forvaltet migrationspolitik i EU med en effektiv

bekæmpelse af ulovlig indvandring som et centralt element. Det var noget, vi

gjorde meget ud af i fortsættelse af Metockdommen.

Det kendetegner det kommende program, at det i vidt omfang henviser til allerede

vedtagne tekster. Der lægges altså ikke op til meget vidtgående nye ting, der ikke

tidligere er opnået politisk enighed om.

Programmet lægger på mit område generelt op til, at de retsakter, der allerede er

vedtaget, først skal evalueres, inden det vurderes, om der skal vedtages nye reg-

ler.

Man kan sige, at programmet er mindre ambitiøst end de tidligere programmer –

altså Tampere- og Haag-programmerne. Det er vi godt tilfredse med.

Udviklingen på udlændinge- og integrationsområdet i EU har jo været ganske

omfattende i den sidste halve snes år, og der er også hos de andre et udbredt

ønske om at give plads til implementering og at fokusere på det mere praktiske

samarbejde.

Jeg vil alene redegøre for de mere centrale elementer i udkastet og vil i øvrigt

henvise til samlenotatet.

Det er meget positivt, at programmet har fokus på konsekvenserne af Metock-

dommen og dermed på, at vi både nationalt og i EU skal fortsætte med at be-

kæmpe svig og misbrug af EU-rettens frie bevægelighed, som vi jo i sig selv er

meget glade for.

Rådet og Kommissionen opfordres til at overvåge gennemførelsen og anvendel-

sen af reglerne på området med henblik på at garantere retten til fri bevægelighed

og på samme tid hindre misbrug.

Desuden hedder det, at medlemsstaterne skal overvåge misbrug og omgåelse og

udveksle information med hinanden. Systematiske tendenser bør meddeles

Kommissionen. Der har været forskellige formuleringer undervejs, men det er

altså nu blevet til, at det skal meddeles Kommission, som så ikke bare skal over-

veje, men simpelt hen skal komme med forslag til Rådet – ikke om der skal skri-

des ind, men hvordan der skal skrides ind på passende vis. Det siger sig selv, at

det er noget af det, vi er meget optaget af – jævnfør Metockdommen.

403

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Flere steder i udkastet hedder det, at praktisk samarbejde medlemsstaterne imel-

lem og med tredjelande er vejen frem. Der bygges videre på de gode ideer fra

den såkaldte ”Global Aproach” fra 2005, der blandt andet har fokus på samarbej-

de med tredjelande på migrationsområdet. Det er også noget, vi støtter.

Vi finder det i det hele taget positivt, at den eksterne dimension på migrationsom-

rådet der ud til at få en så fremtrædende rolle, som tilfældet er.

Et element heri er nærområdeindsatsen – i EU-terminologien hedder det de regi-

onale beskyttelsesprogrammer.

Danmark støtter, at såvel EU som medlemslandene fortsat skal arbejde aktivt

med kapacitetsopbygning i oprindelses-, transit- og modtagelseslande med fokus

også på lokalbefolkningerne. Vi skal hjælpe til selvhjælp. Derved kan vi også

hjælpe mange flere for de samme penge og undgå de sekundære bevægelser.

De igangværende forhandlinger om Stockholm-programmet har ført til en opde-

ling, så man deler indvandringspolitik og integrationspolitik. Det er noget, flere

stater har ønsket. Dermed får man jo understreget, at begge områder – og især

set fra mit synspunkt integrationen – er vigtige. Måske har integrationen ikke haft

samme fokus i alle landene. Derfor støtter vi selvfølgelig, at der nu bliver den op-

deling. For mit vedkommende føler jeg sådan set, at det er en ny kampplads, for

vi har nogle gode ting, vi kan fortælle de andre om integrationspolitikken.

Bekæmpelse af ulovlig indvandring, bl.a. via en effektiv udsendelsespolitik, står

centralt i udkastet – ligesom det gør det i den danske udlændingepolitik, så det er

vi selvfølgelig også tilfredse med.

Præcist som vi har foreslået i de indledende forhandlinger om programmet, læg-

ges der ikke alene op til indgåelse af EU-tilbagetagelsesaftaler – som vi godt ved

det kan tage årevis at forhandle – men også til et øget praktisk samarbejde mel-

lem medlemslande og bilaterale aktiviteter i forhold til tredjelande. Det er også

noget, vi har lagt megen vægt på.

Det er klart, at asylområdet er et vigtigt element i programmet.

Asylpakken, som jeg vil komme nærmere ind på senere i dag, indeholder en lang

række nye forslag, der allerede er fremsat.

Derfor er fokus i Stockholm-programmet ikke ny asyllovgivning, men et praktisk

samarbejde. Det anføres – og det er vi meget enige i – at det kommende asyl-

støttekontor vil få en nøglerolle i dette arbejde, og at kontoret ventes at komme

med redskaber til, at der kan blive dannet en mere ensartet praksis i medlems-

landene.

Ikke overraskende har et andet vigtigt element i forhandlingerne været spørgsmå-

let om øget solidaritet medlemsstaterne imellem.

I udkastet henvises til behovet for at udvise solidaritet over for medlemsstater,

som er udsat for ekstraordinært pres. Kommissionen opfordres til, at muligheder-

ne for en ansvarsfordelingsmekanisme analyseres og om muligt udvikles yderli-

gere.

Her lægger regeringen vægt på, at der udvises solidaritet med lande, der er under

et særligt pres. Danmark er helt enig i, at fremgangsmåden er en bedre udnyttel-

se af de allerede eksisterende solidaritetsfonde, støtte til kapacitetsopbygning af

de nationale asylsystemer og udstationering af personale. Det er jo en tilgang,

404

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

som jeg tidligere har nævnt at Danmark er optaget af. Vi vil meget gerne bidrage

og har allerede i et vist omfang bidraget.

Til gengæld er vi stærkt afvisende over for en mekanisme, der måtte føre til en

permanent ordning vedrørende overførelse af asylansøgere eller anerkendte

flygtninge fra det ene land til det andet. Det mener vi simpelt hen udgør en ny pull

factor i forhold til asylsystemet. Vi står heldigvis ikke alene med den holdning.

Vi har gjort meget ud af at gøre det klart, at en sådan mekanisme – hvis man vir-

kelig vil have den pull factor – i hvert fald må være baseret på frivillighed. Jeg har

forstået, at det er nu det, der er enighed om.

Der har også været tale om en mekanisme til overvågning eller monitorering af

landenes asylsagsbehandling. Men jeg har forstået, at det er blevet pillet af bor-

det.

Vi afviser også de i udkastet indeholdte ideer om gensidig anerkendelse af afgø-

relser om asyl. Det er meget uklart, hvad konsekvensen af dette vil være, men det

kunne blive en slags fri bevægelighed inden for EU for flygtninge. Man kan sige,

at så er vores eget flygtningebegreb jo ikke noget værd. Så det afviser vi selvføl-

gelig kraftigt.

Der lægges i forslaget nu alene op til, at man skal foretage nogle overvejelser. Vi

vil selvfølgelig ikke modsætte os, at man overvejer og undersøger noget, hvis

andre lande ønsker det. Det er også noget, der har bevæget sig lidt.

I forhold til grænsekontrol støtter regeringen en øget operationel rolle for FRON-

TEX, der samtidig løbende bør overveje, hvor dens indsats giver mest mulig nyt-

te. Vi er imod et egentligt fælles europæisk grænsepoliti, idet bevogtningen af

grænsen stadig væk er en national opgave. Det er heller ikke noget, der har væ-

ret foreslået denne gang.

På visumområdet bakker vi naturligvis op om øget konsulært samarbejde, og re-

geringen er også med på, at vi ser nærmere på den idé, der har været om, at

borgerne skulle kunne søge i nogle fælles centre. Men det må selvfølgelig stadig

være det enkelte land, der beslutter, hvordan resultatet skal være. Det vil sige, at

en fælles visumudstedelsesmekanisme kan vi ikke støtte. Det ville jo betyde, at vi

fratages vores egen kompentence. Det, der er tale om, er, at man også her prø-

ver at kigge på det. Det kan vi ikke modsætte os, hvis alle andre lande ønsker at

kigge på det.

Som nævnt finder regeringen det positivt med den store fokus, programmet har

på den eksterne dimension, og de geografiske prioriteringer synes at være det

rette, nemlig mod de lande og regioner der giver os flest udfordringer på udlæn-

dingeområdet.

Dog har vi foreslået, at punkterne skal baseres på sikre data og have den nød-

vendige fleksibilitet i forhold til den dynamik, der kendetegner udlændingeområdet

i forhold til oprindelses- og transitlandene, f.eks. med nye rejseruter.

I øvrigt er jeg meget tilfreds med, at programmet afspejler vigtigheden af bekæm-

pelse af radikalisering. Det vil jeg ikke sige noget om, idet jeg forstår, at justitsmi-

nisteren har fortalt nærmere om terror osv.

Samlet set synes jeg, at udkastet til Stockholm-programmet udmærket dækker de

elementer, som Danmark har været optaget af. Vi har det indtryk, at sådan som

405

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

det ser ud nu, er de knaster, jeg har netop har nævnt, ikke større, end at pro-

grammet vi kunne vedtages i december måned, og at det bliver et afbalanceret

program.

Michael Aastrup Jensen

var enig i de holdninger, integrationsministeren

havde givet udtryk for, og støttede den håndfaste danske position.

Han syntes, det var rart at se, at en del af de kommentarer, Europaudvalget

havde fremsendt i høringssvaret, faktisk var kommet med. Programmet giver

en lang række gode værktøjer, ikke mindst FRONTEX. Han pegede på, at

den sidste opgørelse viser, at der havde været en 50 pct. reduktion i antallet

af illegale indvandrere via Middelhavet.

Michael Aastrup Jensen var – helt på linje med integrationsministeren – skep-

tisk over for, at man kunne komme til at harmonisere på nogle områder, hvor

vi ikke ønskede en harmonisering, og at man derved kunne reducere vore

muligheder for at føre vor egen udlændingepolitik.

Integrationsministeren

takkede Michael Aastrup Jensen for bemærkninger-

ne. Hendes embedsmænd arbejdede hårdt, for der sker hele tiden noget nyt

på integrationsområdet. Hun mente, Metockdommen havde gjort hende mere

stålsat, idet hun derved havde haft noget konkret at gå ud fra, når hun skulle

forsøge at overbevise sine kolleger om det rigtige i den danske holdning. Hun

bekræftede, at vi har været temmelig håndfaste, når det gjaldt illegal indvan-

dring. Det glædede hende, at man havde delt indvandringspolitik og integrati-

onspolitik op. Nu var der kommet en ny tysk integrationsminister, og ham ville

hun hægte sig op på.

Meta Fuglsang

pegede på den tendens, der var i Stockholm-programmet til

at fremme den legale indvandring, så man lidt lettere kunne kontrollere den

illegale indvandring. Hun spurgte integrationsministeren, om vi ikke ved at

gøre noget konstruktivt på asylområdet bl.a. ved en styrkelse af de ydre

grænser kunne mindske noget af den illegale indvandring.

Hun spurgte, om vi havde mulighed for at hjælpe nogle af de familier, der blev

splittede, derved at de havde fået asyl i forskellige lande.

Integrationsministeren

pegede på, at mange af de illegale indvandrere i rea-

liteten var fattigdomsflygtninge, som ikke opfyldte flygtningekonventionens

betingelser. Derfor har vi på alle måder søgt at fremme tilbagetagelsesaftaler.

Hvad enten de er flygtninge eller sultne, er problemerne store i de lande, de

kommer fra. Derfor prøver vi at hjælpe de pågældende lande og laver strate-

gisk genbosætning. Når vi ser på Danmark, giver vi et højt antal opholdstilla-

delser til folk, der har fået beskæftigelse. Når antallet af familiesammenførin-

ger og asylsøgere er faldet, er det fordi vi har strammet reglerne. Der er man-

ge ulykkelige mennesker i verden, men integrationsministeren havde den op-

fattelse, at vi skal gøre så meget som muligt i nærområderne.

Med hensyn til de splittede familier søger vi at samle familier, som kan få be-

skæftigelse. Hun turde ikke sige, at fordi vi giver flere legale arbejdstilladelser,

kan vi kontrollere mindre. Det ligger der slet ikke i det. Tværtimod kan man

sige, at papiret understreger, at misbrug og illegal indvandring skal bekæm-

pes.

406

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

2. SIS II

–

Statusorientering

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 22)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 85, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1317, behandlet i EUU 29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 325 (side 1077, behandlet i EUU 3/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 279, (side 804, behandlet i EUU 20/2-

09)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 handler om SIS II-projektet og be-

handles på mødet i det blandede udvalg med Norge, Island, Schweiz og Liech-

tenstein, der finder sted på mandag i tilknytning til rådsmødet.

På mødet forventes Kommissionen at orientere om, hvordan det går med SIS II-

projektet.

Som nærmere beskrevet i samlenotatet på side 22 og frem er der stadig visse

problemer med projektet.

Men efter det oplyste forventer Kommissionen dog stadig, at det er muligt at gen-

nemføre de planlagte test, så man kan sikre sig, at den tekniske udvikling af det

nye Schengeninformationssystem skrider frem.

Fra dansk side prioriterer vi fortsat projektet højt og glæder os over, at der trods

alt er fremdrift i SIS II-projektet.

3. EU’s indsats mod terrorisme

–

Statusorientering

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109 (side 256, behandlet i EUU 14/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 49 (side 85, behandlet i EUU 30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 382 (side 1432, behandlet i EUU 8/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 110 (side 487, behandlet i EUU 1/12-06)

(05) side 1374 (behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 391 (behandlet i EUU 25/11-05)

(03) side 807 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 18/3-04)

Justitsministeren:

Rådet skal om mandagen – altså inden Lissabontraktatens

ikrafttræden – bl.a. behandle punkt 3 om EU’s indsats mod terrorisme og punkt 4

om en ny strategi for, hvordan de retshåndhævende myndigheder i medlems-

staterne mest hensigtsmæssigt kan udveksle oplysninger som led i samarbejdet

om bekæmpelse af kriminalitet.

407

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

4. Forslag til en EU-strategi om informationsstyring

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 32)

Justitsministeren

nævnte sagen under dagsordenens punkt 3 ovenfor.

5. Eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender

–

Orientering

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 36)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. E-justice

–

Status

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 39)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109 (side 1325, senest behandlet i

EUU 29/5-09 – punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1082 (senest behandlet i

EUU 3/4-09 – punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 802 (behandlet i EUU 20/2-

09 – punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (06) – bilag 382, (side 1432, behandlet i EUU 8/6-07)

Justitsministeren:

Rådet vil om tirsdagen bl.a. få forelagt en status for projektet

om e-justice, der er omtalt i samlenotatets punkt 6.

7. Undertegnelse af aftale mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i

straffesager

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 47)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279 (side 803, senest behandlet i EUU

20/2-09)

Justitsministeren:

Endvidere skal Rådet mandag drøfte udkastet til retshjælps-

aftale mellem EU og Japan. Sagen er nævnt som punkt 7 i samlenotatet på side

47 og frem.

408

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

8. Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse

af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om

ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA

–

Politisk drøftelse

KOM (2009) 0136

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 54)

KOM (2009) 0136 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 92, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1323, behandlet i EUU 29/5-

09, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1082 (behandlet i EUU 3/4-09)

Justitsministeren:

Om tirsdagen – altså på dagen hvor Lissabontraktaten træder

i kraft – skal Rådet drøfte en række emner, der angår det civilretlige og strafferet-

lige EU-samarbejde.

Det drejer sig bl.a. om punkt 8, 10 og 11 om bekæmpelse af henholdsvis menne-

skehandel og seksuelt misbrug af børn og om fælles EU-regler vedrørende over-

førsel af retsforfølgningen i straffesager.

Drøftelserne vil tage udgangspunkt i de tre forslag til nye rammeafgørelser på

området, som jeg tidligere har haft lejlighed til at nævne her i udvalget.

Alle tre forslag falder bort med Lissabontraktatens ikrafttræden og vil i givet fald

skulle genfremsættes på grundlag af de nye regler om retlige og indre anliggen-

der.

Fra dansk side har vi varmt støttet de fremlagte forslag – når det gælder forslaget

om overførsel af retsforfølgning har vi oven i købet været medforslagsstiller.

Vi støtter, at indsatsen mod menneskehandel og seksuelt misbrug af børn styr-

kes, og vi ser også et behov for at indføre fælles procedurer, der kan gøre det

lettere at overføre retsforfølgningen i straffesager, så retshåndhævelsen i EU kan

blive mere effektiv.

Vi hilser derfor nye initiativer på området velkommen. Samtidig er det som sagt

sådan, at Danmark vil komme til at stå uden for på grund af det retlige forbehold.

Lone Dybkjær

forstod, at forslaget under dagsordenens punkt 10 falder ind

under Lissabontraktaten, og at vi derfor ikke længere har indflydelse på det,

når den træder i kraft. Hun ville gerne vide, hvad det helt konkret vil betyde.

Kontorchef Carsten Kristian Vollmer

svarede, at det konkrete forslag til

rammeafgørelse falder bort, da det ikke når at blive vedtaget før den 1. de-

cember. Han forventede dog, at sagen om seksuelt misbrug af børn stadig

ville have høj prioritet, og at Kommissionen vil komme med et nyt direktivfor-

slag, som ville ligge tæt op ad det, man var blevet enige om inden Lissabon-

traktatens ikrafttræden. Da det er omfattet af søjle 1, er det også omfattet af

det danske retlige forbehold og vil ikke blive bindende for Danmark.

409

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

9. Forslag til EU’s eksterne dimension inden for bekæmpelse af

menneskehandel

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 70)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

10. Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og

om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA

–

Statusorientering

KOM (2009) 0135

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 75)

KOM (2009) 0135 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109 (side 1322, senest behandlet i

EUU 29/5-09 – punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (08) – bilag 325 (side 1081, behandlet i EUU 3/4-09)

Justitsministeren

omtalte sagen under dagsordenens punkt. 8.

11. Forslag til Rådets rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i

straffesager

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 99)

EUU alm. del (08) – bilag 521 (grundnotat af 27/7-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 91, senest behandlet i EUU

16/10-09

Justitsministeren

omtalte dette punkt under dagsordenens punkt 8.

410

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

12. Forslag til rådskonklusioner om anvendelse af strafferetlige

bestemmelser i EU-lovgivning

–

Vedtagelse

–

A-punkt

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 109)

Justitsministeren:

Jeg vil også gerne nævne punkt 12, der angår

modelbestemmelser inden for strafferetten.

Der er tale om et forsøg på at sammenfatte erfaringerne fra de sidste 10 år,

hvor man i EU har udviklet nogle standardformuleringer, når det gælder regler

om forsøg, medvirken og ansvar for juridiske personer m.v.

Tanken er, at disse "modelbestemmelser" vil kunne udgøre et godt

udgangspunkt for arbejdet i Rådet, når man i fremtiden foreslår nye EU-

retsakter, hvor der skønnes behov for at medtage strafferetlige elementer –

som vi f.eks. har set i forbindelse med direktivet om skibsforurening.

Fra dansk side synes vi, ideen er rigtig god, og vi støtter derfor initiativet.

Samtidig er det også på dette område sådan, at Danmark på grund af det

retlige forbehold ikke vil kunne være med i retsakter, der fremsættes på

grundlag af de nye regler om det overstatslige RIA-samarbejde.

13. Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/325/EF

med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af

artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsmæssige

område*

–

Vedtagelse

–

A-punkt

KOM (2009) 0101

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 113)

KOM (2009) 0101 – bilag 1 (grundnotat af 11/5-09)

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten

finder derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Rådet vil også få forelagt sagerne under punkt 13 og 14 om

forslag til ændringer af to afgørelser på det civilretlige område.

Ændringerne tager sigte på at løse et problem af mere teknisk karakter i tilknyt-

ning til Danmarks to parallelaftaler om retternes kompetence og forkyndelser mv. i

civile sager. Jeg kan i den forbindelse henvise til samlenotatet side 113 og frem.

411

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

14. Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/326/EF

med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af

artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem det Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige

dokumenter i civile og kommercielle sager*

–

Vedtagelse

–

A-punkt

KOM (2009) 0100

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 118)

KOM (2009) 0100 – bilag 1 (grundnotat af 11/5-09)

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten

finder derfor anvendelse.

Justitsministeren

nævnte sagen i forbindelse med dagsordenens punkt 13.

15. Gennemførelsesforanstaltninger vedrørende rådsafgørelsen om

oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)

–

Vedtagelse

–

A-punkt

KOM (2006) 0817

Rådsmøde 2979 – bilag 3 (samlenotat side 123)

KOM (2006) 0817 – bilag 2 (grundnotat af 14/3-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237 (side 715, senest behandlet i

EUU 11/4-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164 (side 505, senest behandlet i

EUU 22/2-08)

Justitsministeren:

Rådet vil på mandag også få forelagt en række forslag til så-

kaldte følge foranstaltninger i tilknytning til den nye rådsafgørelse om Europol.

Jeg kan i den forbindelse henvise til punkt 15 i samlenotatet.

Sagen om Europolrådsafgørelsen har tidligere været nævnt her i udvalget, og

sagen behandles aktuelt af Folketingets Retsudvalg i forbindelse med lovforslag

L27, der blev andenbehandlet i går.

Jeg vil undlade i dag at gå nærmere ind i detaljerne i følgeforanstaltningerne,

men blot sige, at der i vidt omfang er tale om videreførelse af den ordning, der

i dag gælder efter Europolkonventionen.

412

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

16. Forslag til Rådets afgørelse om brug af informationsteknologi på

toldområdet

–

Vedtagelse

–

A-punkt

Rådsmøde 2979 – bilag 4 (tillæg til samlenotat side 1)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 16 om brugen af toldoplysninger skal

også behandles om mandagen.

Sagen – som jeg nævner på vegne af skatteministeren – angår et forslag om at

give Europol og Eurojust begrænset adgang til det eksisterende toldinformations-

system med henblik på at styrke retshåndhævelsen over for smugling af narkotika

og andre ulovlige varer på tværs af grænserne.

Sagen er beskrevet i Skatteministeriets samlenotat, og jeg vil blot nævne, at

vi fra dansk side kan støtte initiativet

17. Udkast til Rådets konklusioner om styrkelse af kemisk, biologisk,

radiologisk og nuklear sikkerhed (CBRN-sikkerhed) i Den

Europæiske Union – en EU CBRN-handlingsplan

–

Vedtagelse

–

A-punkt

KOM (2009) 0273

Rådsmøde 2979 – bilag 1 (samlenotat side 1)

KOM (2009) 273 – bilag 1 (grundnotat af 26/8-09)

KOM (2009) 273 – bilag 2 (grundnotat af 26/8-09)

Justitsministeren:

Herudover vil jeg på vegne af forsvarsministeren kort nævne

dagsordenens punkt 17 og 18.

Den ene sag angår et styrket samarbejdet i EU om den såkaldte ”CBRN sikker-

hed” – altså sikkerheden omkring kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare

substanser. Den anden sag angår forebyggelse af natur- og menneskeskabte

katastrofer.

Sagerne er beskrevet nærmere i Forsvarsministeriets samlenotat, og jeg vil blot

nævne, at vi fra dansk side kan støtte initiativerne.

413

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

18. Udkast til Rådets konklusioner om en fællesskabsramme for

katastrofe-forebyggelse i EU

–

Vedtagelse

–

A-punkt

KOM (2009) 0082

Rådsmøde 2979 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2009) 0082 – bilag 1 (grundnotat af 18/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1321, seneste behandling i

Europaudvalget 29/5-09)

Justitsministeren

omtalte sagen under dagsordenens punkt 17.

19. Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Den

Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og

overførsel af finansielle data til brug for programmet til sporing af

finansiering af terrorisme (SWIFT-sagen)

– Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 6 (tillæg til samlenotat)

EU-note (06) – E 68 (baggrundsnote af 26/6-07 om SWIFT-

sagen)

Finansministeren forelagde denne sag under punkt 2 på Europaudvalgets

dagsorden.

20. Det fælles europæiske asylsystem (CEAS)*

–

Status

KOM (2008) 0815, KOM (2008) 0820, KOM (2008) 0825, KOM (2009)

0551, KOM (2009) 0554

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 12)

KOM (2008) 0825 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0360 – bilag 1 (grundnotat af 19/12-08)

KOM (2008) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 96, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1643, behandlet i EUU 11/9-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1303, behandlet i EUU 29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1306, behandlet i EUU 29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1307, behandlet i EUU 29/5-09)

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for at

give en status over forhandlingerne om de mange asylforslag. Kommissionen har

jo fremsat 8 forskellige forslag.

414

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Jeg skal med det samme sige, at alle forslag er omfattet af forbeholdet, hvorfor

Danmark ikke vil blive bundet, men vi har som bekendt en parallelaftale vedrø-

rende Dublinfordningen og Eurodacforordningen.

Det er noget, jeg også har talt om tidligere.

Forslagene til ændringer af Dublinforordningen, Eurodacforordningen og forslaget

til et ændret modtagelsesdiretiv forhandles stadig væk i Rådets asylarbejdsgrup-

pe. Der er sket mange fremskridt, men der er også flere udestående problemer.

På rådsmødet vil Kommissionen præsentere sine nye forslag til et ændret asyl-

proceduredirektiv og et ændret flygtningedefinitionsdirektiv, som Kommissionen

fremsatte den 21. oktober 2009.

Jeg nævnte disse sager på samrådet forud for oktoberrådsmødet, men Kommis-

sionen havde på daværende tidspunkt ikke fremsat forslagene og præsenterede

dem i øvrigt heller ikke – som det ellers var ventet – på rådsmødet i oktober.

Nu har vi for ganske nylig fået forslagene. Umiddelbart ser det – set fra vores

synspunkt – ikke så slemt ud, som man kunne have frygtet. Der lægges tilsynela-

dende ikke op til de store ændringer af, hvem der har krav på asyl ifølge flygtnin-

gedefinitionsdirektivet. Der er mere lagt op til, hvilke rettigheder de skal have. Jeg

bilder mig ind, at jeg tidligere har nævnt, at det har ikke nogen betydning for os,

fordi der, når det drejer sig om opholdsgrundlaget, ikke er nogen forskel med

hensyn til rettigheder i Danmark, når først de har fået opholdstilladelse,.

Det kan imidlertid godt være – sådan vurderer vi det – at der er andre lande, som

har problemer med forslagene her.

I øvrigt er der tale om to komplicerede og omfattende forslag. Jeg ser frem til

Kommissionens præsentation og de andre medlemsstaters tilkendegivelser, så vi

kan få et bedre overblik over, hvor problemerne ligger.

Vi vil selvfølgelig snarest muligt oversende grundnotater om disse to nye forslag,

som vi altså har fået for ganske nylig, og selvfølgelig beskrive forslagenes ind-

hold. Der vil senere – forud for kommende rådsmøder – blive lejlighed til en

egentlig drøftelse her i udvalget.

415

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

21. Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

asylstøttekontor*

–

Status

KOM (2009) 0066

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Rådsmøde 2979 – bilag 5 (henvendelse af 24/11-09 fra Cyperns

Parlament)

KOM (2009) 0066 – svar på spørgsmål 1 (om de økonomiske

konsekvenser for Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 60, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1637, senest behandlet i EUU

11/9-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1300, behandlet i EUU 29/5-09)

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Asylstøttekontoret er en gammel traver. For så vidt

angår forslagene om et asylstøttekontor og en EU-genbosætningspolitik er der

udarbejdet selvstændige samlenotater. Vi forventer, at disse områder snarest

bliver forhandlet på plads.

Vedrørende asylstøttekontoret skal jeg uden for manuskriptet sige, at jeg netop

har erfaret, at der sikkert vil komme en drøftelse på frokostmødet dernede af,

hvor det skal ligge. Der er nogle, der bringer sig i position, idet de selvfølgelig

gerne vil have dette asylstøttekontor. Vi har egentlig den opfattelse, at det ikke er

en sag, hvor vi vil have en meget høj profil. Med de forslag, der er kommet i øje-

blikket – og jeg tror ikke, der kommer flere – drejer det sig om Bulgarien, Cypern

og Malta.

Det sidste udestående mellem Rådet og Europa-Parlamentet i sagen om asyl-

støttekontoret ser ud til at kunne blive løst.

Jeg regner derfor med, at det kommende rådsmøde er sidste gang, hvor denne

sag vil blive drøftet, og at den formelle vedtagelse kan finde sted i begyndelsen af

2010.

Som jeg oplyste forud for rådsmødet den 21. september 2009, er der under for-

handlingerne lagt op til, at Danmark skal inviteres med til alle møder i kontorets

bestyrelse, og at Danmark kan inviteres til møder i kontorets arbejdsgrupper. Det

er en ordning, som fuldt ud er i overensstemmelse med forbeholdet, og som gør

det muligt, at Danmark også fremover kan samarbejde med resten af EU på de

områder, hvor vi allerede har et samarbejde. Dette samarbejde vil ske på et mel-

lemstatsligt grundlag.

I dag sidder vi som medlemsland med omkring mødebordet i rådsregi og i Kom-

missionen, når der drøftes spørgsmål om asyl.

Derfor bør vi som medlemsland også sidde med om mødebordet ved asylstøtte-

kontorets bestyrelsesmøder. Forudsætningen er fuldt ud den samme som i Rådet

og under møder i Kommissionen. Vi har taleret, men ikke stemmeret.

416

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Vi bør også deltage i relevante arbejdsgrupper, mener vi.

Kontoret skal lette praktisk samarbejde. Det vil vi også deltage i drøftelserne af. Vi

har, som jeg har sagt tidligere, mulighed for at bidrage til kapacitetsopbygning.

Det gør vi allerede.

Vi skal have fastlagt nærmere, hvordan arbejdet skal fungere i praksis.

Hvis nogen spørger, om vi er involveret i det med hensyn til penge og Flygtninge-

fonden, så er svaret, at det er vi ikke, for vi har forbehold.

22. Det fælles EU-genbosætningsprogram*

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0447, KOM (2009) 0456

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 29)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1634, senest behandlet i EUU

11/9-09)

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Jeg har nævnt genbosætningsprogrammet før.

Det er helt oplagt vores krav, at genbosætningspolitikken skal bygge på frivillig-

hed. Vi har allerede vores genbosætningspolitik – og har haft det i mange år –

med kvoteflygtninge.

Vi vil ikke være med til, at EU skulle kunne bestemme, hvilke nationaliteter vi skal

tage. Men at der kan være et forstærket samarbejde, har vi selvfølgelig ikke no-

gen indvendinger imod. Tværtimod bør der være flere europæiske lande, som er

med i en genbosætningspolitik.

De anbefalinger, der måtte komme, er vi altså ikke bundet af.

Flygtningefonden vil gå ind og støtte de flygtninge, man tager, med 4.000 euro pr.

genbosat flygtning. Men som sagt deltager vi ikke i Flygtningefonden.

Den anden del af Kommissionens forslag handler om styrket praktisk samarbejde

mellem medlemsstaterne på genbosætningsområdet. Det kan være sådan noget

som, at vi er fælles om tolke og udvælgelsesrejser. De kan være udmærket og

gøre arbejdet mere rationelt og måske give en mere optimal fordeling af flygtnin-

gene.

Så er der det, vi kalder strategisk genbosætning. Det er noget, vi har været meget

optaget af i Danmark. Mine embedsmænd er meget optaget af det. Det handler

om, at samtidig med at vi tager flygtninge, tænker vi også på nærområderne – dér

hvor vi tager dem fra. Vi må prøve at styrke de tilbageværende ved en lokal inte-

gration i opholdslandet. Det ville være en klar styrkelse, hvis vi kunne gøre begge

dele på én gang. Det har i virkeligheden været Danmarks politik i meget lang tid.

Også her vil vi stille arbejdskraft til rådighed for at hjælpe de pågældende lande

på asyl- og indvandringsområdet.

I øvrigt kan jeg henvise til samlenotatet om det fælles EU-genbosætningspro-

gram.

417

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

23. Oprettelse af et IT-agentur på området frihed, sikkerhed og

retfærdighed*

–

Orienterende debat

KOM (2009) 0293, KOM (2009) 0294

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 35)

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

24. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

–

Status

KOM (2009) 0473

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 44)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 98, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13, side 1641 (behandlet i EUU 11/9-09)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

25. Forslag til Rådets forordning om ændring af visumforordningen

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0366

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 47)

KOM (2009) 0366 – bilag 1 (grundnotat af 21/9-09)

Integrationsministeren:

Til sidst lige et par ord om visumforordningen.

Forordningen regulerer, hvilke tredjelandsstatsborgere som skal være visumfri

ved indrejsen i Schengenområdet, og hvilke der pålægges krav om visum.

På rådsmødet forventes en vedtagelsen af forslaget, hvilket betyder, at statsbor-

gere fra Makedonien, Serbien og Montenegro bliver visumfrie – dog kun såfremt

de er i besiddelse af et biometrisk pas.

Ændringen ventes at træde i kraft den 19. december 2009.

Forslaget skal ses som en opfølgning på gamle konklusioner om det vestlige Bal-

kan helt tilbage fra 2003, hvor stats- og regeringscheferne bekræftede vigtighe-

den af en dialog om visum til kortvarigt ophold.

Det har været en grundlæggende forudsætning, at der var en række betingelser,

der skulle opfyldes, før de pågældende lande kunne opnå visumfrihed.

Jeg kan sige, at udover visumliberalisering har betingelserne været, at der skulle

være sket fremskridt for de retssamfund, som vi her taler om. De skal være med

til at bekæmpe ulovlig indvandring, og de skal selvfølgelig også være med til

grænsekontrol og forstå sig på dokumentsikkerhed.

418

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/11-09

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

Det er vurderet nu, at de lande, der opfylder betingelserne, er Serbien, Montene-

gro og Makedonien, men ikke på nuværende tidspunkt Albanien og Bosnien-

Hercegovina.

Det forventes dog, at også Albanien og Bosnien-Hercegovina vil opfylde betingel-

serne i den nærmeste fremtid.

Vi støtter vedtagelsen af forslaget, idet visumfriheden for de tre lande vil under-

støtte den positive udvikling, der har fundet sted på Balkan, og givet vil inspirere

landene til at fortsætte vejen mod EU-medlemskab.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man stillede nogle betingelser op for,

hvem der kan undgå at have visum for at komme ind i lande, der deltager i

Schengensamarbejdet. Hun spurgte, hvem der kunne foreslå visumfrihed, idet

hun tænkte på Taiwan, som hun mente burde have visumfrihed.

Integrationsministeren

sagde, at i princippet kan ideen om at indføre visum-

frihed for et land starte alle steder, f.eks. på et formelt møde eller ved en

uformel drøftelse blandt integrationsministrene, men så må det afhænge af

det videre forløb, om det bliver til et egentligt forslag. Hun tilføjede, at det be-

tød utroligt meget for landene, at de opnåede visumfrihed eller visumlempel-

se. I øjeblikket drøfter man, hvad der skal ske med Taiwan.

26. Rådskonklusioner om arbejdskraftindvandring og dets potentiale for

udvikling

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 51)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

27. Rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaber som et instrument

under EU’s samlede migrationsstrategi

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 54)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

28. Indgåelse af mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2979 – bilag 2 (samlenotat side 57)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

419