PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

Den Europæiske Revisionsrets

årsberetning for 2008

December

2009

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2008

8. december 2009

RN SEKR03/09

Indledning og EU’s indtægter og udgifter i 2008

1. Den 10. november 2009 afgav Den Europæiske Revisionsret (Retten) sin årsberetning

og revisionserklæring for regnskabsåret 2008. I dette notat orienterer jeg Statsrevisorerne

om udvalgte dele af Rettens årsberetning, herunder revisionserklæringen og de væsentlig-

ste konklusioner. Notatet indledes med en kort oversigt over EU’s indtægter og udgifter i

2008 som baggrund for min efterfølgende orientering om resultaterne af Rettens revision.

EU’s indtægter i 2008

2. EU havde i 2008 indtægter på i alt ca. 122 mia. euro, svarende til ca. 906 mia. kr. Forde-

lingen af indtægterne på forskellige indtægtskilder fremgår af figur 1.

Figur 1. EU’s indtægter i 2008

13 %

BNI-indtægter

Momsindtægter

Told

Landbrugsafgifter og sukkerafgifter

Overskud

60 %

Andet

15 %

Kilde: Rettens årsberetning for 2008.

Det fremgår af figur 1, at hovedparten (60 %) af EU’s indtægter er BNI-indtægter, der bereg-

nes som en fast procentdel af bruttonationalindkomsten (BNI). Dernæst er de 2 væsentlig-

ste indtægtskilder moms (15 %) og told (13 %).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s udgifter i 2008

3. EU havde i 2008 udgifter for i alt ca. 117 mia. euro, svarende til ca. 868 mia. kr. Forde-

lingen af EU’s udgifter på forskellige udgiftsområder fremgår af figur 2.

Figur 2. EU’s udgifter i 2008

47 %

Landbrug og naturresurser

Samhørighed

Forskning, energi og transport

Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse

Uddannelse og medborgerskab

Administrationsudgifter, økonomiske og

finansielle anliggender samt andre udgifter

31 %

Kilde: Rettens årsberetning for 2008.

Det fremgår af figur 2, at langt de fleste EU-midler går til områderne ”Landbrug og naturre-

surser” (47 %) og ”Samhørighed” (31 %). Udgiftsområdet ”Landbrug og naturresurser” ud-

gøres hovedsageligt af EU’s landbrugsstøtte og støtte til udvikling af landdistrikter. Udgifts-

området ”Samhørighed” består af EU’s strukturpolitikker (Regionalfonden, Socialfonden mfl.).

”Landbrug og naturresurser” og ”Samhørighed” udgør således omkring 80 % af EU’s udgif-

ter og forvaltes ved delt forvaltning i samarbejde mellem Europa-Kommissionen (Kommis-

sionen) og de enkelte medlemsstater. Dvs. at Kommissionen har det overordnede ansvar

for, at budgettet gennemføres korrekt, mens det er medlemsstaterne, der udvælger og kon-

trollerer støtteberettigede projekter og udbetaler pengene til de endelige støttemodtagere.

4. Danmark modtog i 2008 i alt ca. 9,5 mia. kr. fra EU og bidrog med ca. 18,3 mia. kr. Her-

udover kommer Kommissionens direkte tilskud til private støttemodtagere i Danmark. For

en nærmere gennemgang af forvaltningen af EU-midler i Danmark kan jeg henvise til be-

retning nr. 18/2008 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2008, som Statsrevisorerne

behandlede på mødet den 25. november 2009.

5. Danmark er ikke nævnt i Rettens årsberetning for 2008 ud over i nogle generelle tabeller

om EU’s udgifter og indtægter samt i en enkelt tabel, hvor det fremgår, at Danmark er det

eneste EU-15-land, hvor Kommissionen ikke har forbehold vedrørende momsbetalingen.

Rettens revision i Danmark i 2008 er omtalt nærmere i beretning om revisionen af EU-mid-

ler i Danmark i 2008.

II.

Rettens årsberetning og revisionserklæring for 2008

Rettens revisionsmetode

6. Retten afgav den 10. november 2009 sin årsberetning og revisionserklæring for regn-

skabsåret 2008 til Europa-Parlamentet (Parlamentet) og Rådet. Rettens årsberetning for

2008 indeholder resultaterne af Rettens finansielle revision, mens Rettens forvaltningsrevi-

sion afrapporteres i separate beretninger, der afgives løbende. Siden sidste årsberetning

har Retten afgivet 19 beretninger, hvor resultaterne af forvaltningsrevisionen fremgår.

7. Rettens årsberetning indgår i Parlamentets dechargeprocedure, som er en politisk vur-

dering og godkendelse af Kommissionens og de øvrige EU-institutioners forvaltning af EU-

budgettet. Det er i år 32. gang, at Retten afgiver sin årsberetning, som siden 1994 har om-

fattet en revisionserklæring (Déclaration d’Assurance, som forkortes DAS). Revisionserklæ-

ringen indeholder Rettens overordnede vurdering af, om EU’s indtægter og udgifter er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

opført nøjagtigt i Kommissionens regnskaber (regnskabernes rigtighed)

indgået i eller udbetalt fra Kommissionens regnskaber på lovlig og formelt rigtig vis (de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed).

8. Retten anvender den såkaldte DAS-metode ved sin revision. Kernen i metoden er en sik-

kerhedsmodel, der angiver graden af sikkerhed, som kan opnås fra 2 hovedkilder:

•

Systemrevision

af overvågnings- og kontrolsystemerne i Kommissionen, medlemssta-

terne og tredjelande. Formålet er at undersøge, om systemerne virker efter hensigten

og forebygger, påviser og korrigerer fejl ved opkrævning og udbetaling af EU-midler.

Substansrevision

af betalinger til og fra Kommissionen, som Retten udvælger ved en til-

fældig repræsentativ stikprøve af transaktionerne. Udvælgelsen af transaktioner til kon-

trol sker ved Rettens specifikke stikprøvemetode – den såkaldte pengeenhedsstikprøve,

hvor den enkelte betaling identificeres og kontrolleres helt ned til den endelige støttemod-

tager, ofte ved revisionsbesøg på stedet.

•

Retten kan desuden anvende de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens

generaldirektører samt andre revisorers arbejde som supplerende kilder i sin revision.

Rettens revisionserklæring for 2008

9. På baggrund af revisionen af EU’s regnskaber for 2008 har Retten følgende hovedbud-

skaber i sin revisionserklæring:

Regnskabernes rigtighed:

•

EU’s årsregnskab for 2008 er i alt væsentligt retvisende, og Retten kan således for 2. år

i træk give en blank erklæring uden forbehold om regnskabernes rigtighed.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed:

•

Generelt er fejlniveauet blevet reduceret. Der er ikke konstateret væsentlige fejlforekom-

ster på områderne ”Indtægter”, ”Administrationsudgifter” samt ”Uddannelse og medbor-

gerskab”. Desuden viser Rettens revision, at antallet af fejl på det største politikområde

”Landbrug og naturresurser” nu er så lavt, at området for første gang har fået en positiv

erklæring, dog med forbehold for delområdet ”Udvikling af landdistrikter”. Samlet set ud-

gør politikområder uden væsentlige fejl ca. 47 % af betalingerne afholdt i 2008.

For de resterende ca. 53 % af EU’s udgifter har Retten imidlertid konstateret væsentlige

fejl, og Rettens erklæring er således negativ for store dele af udgiftsområderne ”Samhø-

righed”, ”Forskning, energi og transport” samt ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvi-

delse”.

Retten gentager, at komplicerede og uklare lovkrav og støtteregler har en væsentlig be-

tydning for antallet af fejl. Ifølge Retten bør reglerne derfor forenkles, men regelforenk-

linger bør gennemføres på en måde, så de ikke fører til mindre fokuserede programmer

med større risiko for uretmæssige betalinger.

Retten noterer sig igen i år en række forbedringer i Kommissionens overvågnings- og

kontrolsystemer, men gentager sine anbefalinger fra tidligere år om, hvordan systemer-

ne yderligere kan forbedres.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1 viser fordelingen af hovedparten af EU’s udgifter og indtægter for 2008 samt Ret-

tens vurdering af sikkerheden for forvaltningen af midlerne.

Tabel 1. Rettens vurdering af sikkerheden for forvaltningen af hovedparten af EU’s udgifter og indtægter for 2008

Fordelingen af EU’s udgifter og indtægter i

2008

Landbrug og naturresurser

Samhørighed

Forskning, energi og transport

Bistand til tredjeland, udvikling og udvidelse

Uddannelse og medborgerskab

Økonomiske og finansielle anliggender

Administrationsudgifter og andre udgifter

Indtægter

Kilde: Rettens årsberetning for 2008.

Mia. euro

55,0

36,6

7,5

6,2

1,7

0,5

8,5

121,6

Overvågnings- og kontrol-

systemernes funktionsmåde

Delvist effektive

Effektive

Fejlforekomst

Under 2 %

Over 5 %

Mellem 2 % og 5 %

Under 2 %

Mellem 2 % og 5 %

Under 2 %

10. ”Landbrug og naturresurser” er, som det fremgår af tabel 1, det største politikområde i

EU (55 mia. euro i 2008), og i år lykkedes det for første gang at få en positiv erklæring, dog

med forbehold for delområdet ”Udvikling af landdistrikter”. Støtten til udvikling af landdistrik-

ter var stadig præget af mange fejl, selv om fejlniveauet også er faldet her. I Rettens årsbe-

retning for 2007 var det netop det høje fejlniveau i støtten til udvikling af landdistrikterne, der

medførte en negativ erklæring for hele politikområdet.

Forbedringerne i år skyldes ifølge Retten regelforenklinger og den afkobling af støtten fra

produktionen, der er blevet gennemført, så hovedparten af støtten i dag beregnes med ud-

gangspunkt i arealet af jord i god jordbrugs- og miljømæssig stand.

11. ”Samhørighed” er det næststørste politikområde (36,6 mia. euro i 2008), og Rettens re-

vision har gentagne gange dokumenteret meget høje fejlniveauer på dette område. Det er

også tilfældet i år, hvor Retten for 2. år i træk vurderer, at mindst 11 % af det samlede be-

løb, som medlemsstaterne fik refunderet, ikke skulle have været udbetalt. De mange fejl

skyldes især, at projekter og programmer ikke har opfyldt betingelserne for finansiering og

indkøb, samt at mange ikke-berettigede udgifter er blevet refunderet.

Retten anbefaler, at Kommissionen koncentrerer sin indsats på de emner og programmer

i medlemsstaterne med flest fejl, og at indsatsen for at inddrive fejlagtigt udbetalte midler

styrkes.

12. Jeg har noteret mig, at Retten nu for 2. år i træk har afgivet en blank erklæring uden for-

behold om regnskabernes rigtighed. Sidste år var første gang nogensinde, at Retten gav en

blank erklæring, og det er meget positivt, at den udvikling er fortsat. Jeg finder det endvide-

re glædeligt, at fejlraten på ”Landbrug og naturresurser” er blevet reduceret, og at politikom-

rådet for første gang har fået en positiv erklæring med forbehold. Dog har Retten stadig kon-

stateret væsentlige fejl i de underliggende transaktioner for lige over halvdelen af udgifter-

ne, og Retten har således for 15. år i træk givet EU’s samlede regnskaber en negativ på-

tegning på flere områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

Udvikling i samarbejdet om revision af EU-midler

Rigsrevisionens EU-beretning og statsregnskabets EU-oversigt

13. Rigsrevisionen har i år som noget nyt afgivet en beretning om revisionen af EU-midler.

Beretningen indeholder erklæringen om revisionen af EU-midler, som Rigsrevisionen har

udarbejdet siden 2005, og som indtil i år har indgået som en del af beretning om revisionen

af statsregnskabet. Erklæringen og beretningen er afgivet dels for at tydeliggøre Rigsrevisio-

nens overordnede vurdering af EU-området i Danmark, dels for at medvirke til øget samar-

bejde om revisionen af EU-midler. Beretningen vil således blive oversat til engelsk og sendt

til alle EU’s rigsrevisioner samt Retten, Kommissionen og Parlamentet.

På baggrund af en dialog med Rigsrevisionen har Finansministeriet i statsregnskabet for

2008 for første gang opstillet en oversigt over Danmarks bidrag til EU og de indtægter, Dan-

mark modtager fra EU. Med denne oversigt har Rigsrevisionen fået et bedre grundlag for

sin revision og erklæring om EU-midlerne. Rigsrevisionen har revideret oversigten i beret-

ning om revisionen af EU-midler og har identificeret enkelte fejlkonteringer. Finansministe-

riet arbejder på at konsolidere oversigten. Endvidere er Finansministeriet i dialog med Rigs-

revisionen om, hvordan oversigten kan udvikles, så den fremover giver mere information og

bliver mere anvendelig for revisionen og andre interessenter.

Samarbejde om revision af EU-midler

14. Rigsrevisionens samarbejde med de øvrige rigsrevisioner i EU og Retten foregår formelt

i regi af Kontaktkomitéen, hvor rigsrevisorer og retspræsidenter mødes én gang årligt. Un-

der Kontaktkomitéen eksisterer endvidere en række arbejdsgrupper om mere specifikke

emner, der vedrører revisionen af EU-midler på tværs af landene.

Rigsrevisionen deltager fx i Kontaktkomitéens arbejdsgruppe ”National SAI Reports on EU

Financial Management”. Denne arbejdsgruppe har som hovedformål at udveksle erfaringer

om EU-revision og yde assistance til de rigsrevisioner, der ønsker at udvikle EU-revisions-

rapporter. På det seneste møde i Budapest i juni 2009 fremlagde Rigsrevisionen sit arbejde

med at udvikle den nye EU-beretning og de seneste erfaringer med revision af EU-midlerne

i Danmark.

Dialog med Retten

15. Som jeg bl.a. har nævnt i mit notat fra maj 2009 om Parlamentets decharge, har Rigs-

revisionen været i dialog med Retten om mulighederne for et styrket bilateralt samarbejde

om revisionen af EU-midler i Danmark. Endnu er der dog ikke kommet nogen konkrete re-

sultater ud af drøftelserne. Retten har indtil nu insisteret på, at revisionssamarbejdet skal

baseres på Rettens metodiske principper, som jeg har beskrevet ovenfor i pkt. 8, der ad-

skiller sig væsentligt fra Rigsrevisionens tilgang.

16. Rigsrevisionen planlægger og gennemfører revisionen af EU-midlerne ud fra samme

overvejelser om væsentlighed og risiko, som gælder for vores revision af statslige midler.

Rigsrevisionen følger de internationale revisionsstandarder og god revisionsskik, og ud-

gangspunktet er risikobaseret systemanalytisk revision af forvaltnings- og kontrolsystemer i

administrationen suppleret med stikprøvevis substansrevision. Retten lægger derimod stor

vægt på substansrevision af de endelige støttemodtagere med henblik på at beregne fejl-

rater, der danner grundlag for Rettens erklæringer om de undersøgte politikområder. Rigs-

revisionen anvender i modsætning til Retten ikke pengeenhedsstikprøver og beregner ikke

fejlrater for de undersøgte områder.

17. Jeg ser meget gerne et styrket samarbejde med Retten, og Rigsrevisionen er villig til at

strække sig langt for at gøre det muligt, men et samarbejde må baseres på en gensidig re-

spekt for hinandens mandater, metodisk tilgang og den revision, der allerede udføres i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

Sammenfatning

18. Rettens årsberetning for 2008 viser, at den positive udvikling i forvaltningen af EU-mid-

ler de seneste år er fortsat. For 2. år i træk har Retten givet en blank erklæring om EU-regn-

skabernes rigtighed, og fejlniveauerne for de underliggende transaktioner er faldet igen i år.

Jeg hæfter mig særligt ved, at politikområdet ”Landbrug og naturresurser” for første gang

har fået en positiv erklæring med forbehold.

Der er dog stadig alt for mange fejl på en række politikområder, herunder navnlig ”Samhø-

righed”, og samlet set har Retten igen i år afgivet negative erklæringer, der omfatter mere

end halvdelen af EU’s udgifter i 2008.

19. Rigsrevisionen har i år for første gang afgivet en beretning om revisionen af EU-midler

i Danmark for at tydeliggøre sin vurdering af EU-området i Danmark og fremme samarbej-

det om revisionen af EU-midler. Med beretningen håber jeg, at Statsrevisorerne og offent-

ligheden har fået et bedre overblik over forvaltningen og revisionen af EU-midler i Danmark.

Beretningen giver endvidere et godt grundlag for at udveksle erfaringer og styrke samarbej-

det om revisionen af EU-midler mellem Rigsrevisionen, Retten og de øvrige rigsrevisioner

i EU.

20. Rigsrevisionen og Retten er i dialog om samarbejdet om revisionen af EU-midlerne,

men er endnu ikke nået frem til konkrete resultater på grund af væsentlige forskelle i tilgang

til revisionen. Jeg ser gerne et styrket samarbejde mellem Retten og Rigsrevisionen, men

et samarbejde må bygge på en gensidig respekt for hinandens tilgang og revisionsmetoder

samt vilje til kompromis.

Jeg vil holde Statsrevisorerne løbende orienteret om udviklingen i samarbejdet om EU-revi-

sionen og rapportere om eventuelle fremskridt i mit notat om Parlamentets decharge-proce-

dure, som jeg forventer at afgive i løbet af foråret 2010.

Henrik Otbo