EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 220
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 13. januar 2010

Kl. 10.30

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (bistået af kontor-

chef Steen Lohmann Poulsen) og fødevareminister Eva

Kjer Hansen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2990 (økonomi- og finans) den 19. januar 2010

Dagsordenspunkterne 2 og 4 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkter 1 og 3 henhører under Skatteministeriets ressort.

Finansministeren:

Sagerne forelægges Europaudvalget til orientering.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

Overordnet forventes et kort rådsmøde.

1. Skat

a) Rentebeskatningsdirektivet

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0727

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0727 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-08)

KOM (2008) 0727 – bilag 3 (suppl. grundnotat af 25/2-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 360, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 447, behandlet i EUU 28/11-

08)

Kommissionens fremskridtsrapport:

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 289 (side 799, senest behandlet i

EUU 9/5-08)

Finansministeren:

På mødet skal vi behandle fire sager, som overordnet hand-

ler om informationsudveksling mellem skattemyndigheder og beskatning af ind-

569

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

komst mv. Det drejer sig om rentebeskatningsdirektivet, inddrivelsesdirektivet,

bistandsdirektivet og antisvigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelande.

Jeg forelagde sagerne for udvalget i forbindelse med Økofin i december, men de

blev efterfølgende taget af dagsordenen. Det er ikke sket nævneværdigt nyt i sa-

gerne siden sidst.

Jeg forventer fortsat, at de fire sager vil blive behandlet som en samlet pakke, da

sagerne alle handler om at sikre korrekt beskatning af indkomst mv. for personer

og virksomheder og dermed at bekæmpe skattesvig.

Luxembourg og Østrig har hidtil blokeret for en vedtagelse af de fire sager. Det

skyldes primært de to landes modstand mod automatisk informationsudveksling,

som vil være det mest effektive instrument til at sikre beskatning af kapitalgevin-

ster mv.

Jeg forventer, at drøftelsen vil blive meget vanskelig – især på grund af Luxem-

bourgs og Østrigs modstand.

Regeringen støtter både forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet, for-

slagene til henholdsvis nyt inddrivelsesdirektiv og nyt bistandsdirektiv samt anti-

svigsaftalerne med Liechtenstein og andre tredjelande. Vi finder Luxembourgs og

Østrigs blokering uacceptabel, fordi den forhindrer en effektiv bekæmpelse af

f.eks. skattesvig.

Ifølge vores oplysninger er der ikke sket væsentligt nyt i sagerne, men det er posi-

tivt, at sagerne diskuteres løbende, så vi fastholder og intensiverer presset på

Luxembourg og Østrig.

570

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

b) Inddrivelsesdirektivet

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0028

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2009) 0028 – bilag 2 (grundnotat af 16/3-09)

KOM (2009) 0028 – bilag 3 (suppl. grundnotat af 29/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 363, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Finansministeren

forelagde skattesagerne under ét under dagsordenens punkt

1a.

c) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0029

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)

KOM (2009) 0029 – bilag 3 (suppl. grundnotat af 17/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 363, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 182, behandlet i EUU 6/11-09)

Finansministeren

forelagde skattesagerne under ét under dagsordenens punkt

1a.

2. Præsentation af formandskabets arbejdsprogram

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Finansministeren:

På rådsmødet vil det spanske formandskab have stor fokus

på udfordringerne med koordination og implementering af finanspolitiske og fi-

nansielle exitstrategier.

Formandskabet forventes også at prioritere Lissabonstrategiens afløser, EU’s

vækst- og jobstrategi frem mod 2020, der ventes at øge fokus på strukturrefor-

mer, der kan øge vækst og beskæftigelse også på længere sigt, bl.a. for at af-

hjælpe krisens forventede negative konsekvenser for produktionspotentialet og

holdbarheden af de offentlige finanser.

Derudover forventes Økofin at fortsætte arbejdet med at styrke rammerne for fi-

nansiel regulering og tilsyn i EU, særligt vedrørende drøftelse af EU-samarbejdet

571

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

om grænseoverskridende finansielle virksomheder i forhold til kriseforebyggelse

og krisehåndtering samt direktivforslaget vedrørende regulering af alternative in-

vesteringsfonde.

På skatteområdet forventer jeg, at Økofin bl.a. fortsætter drøftelserne af de sager,

som overordnet handler om informationsudveksling, bl.a. på det kommende

rådsmøde den 19. januar. Det vender jeg tilbage til. Jeg forventer også, at vi –

under det spanske formandskab – skal arbejde med direktivforslag om momsfak-

tura samt direktivforslag om moms i forbindelse med finansielle ydelser og forsik-

ringsydelser.

Endelig ventes Økofin at skulle følge op på de internationale klimaforhandlinger

via den nedsatte arbejdsgruppe – det er den såkaldte Friends of the presidency

gruppe – og afrapportere til Det Europæiske Råd i marts.

Jeg støtter generelt formandskabsprogrammet. De enkelte sager og regeringens

holdning hertil vil som sædvanlig blive forelagt Europaudvalget, når de kommer

på dagsorden for Økofin.

Lone Dybkjær

syntes, der var fine målsætninger i Lissabonstrategien, selv

om der ikke var nogen sanktionsmuligheder, men kun bløde opfordringer. Hun

spurgte, hvilke tanker finansministeren havde gjort sig om efter-Lissabonstra-

tegien.

Finansministeren

henviste til, at han tidligere som beskæftigelsesminister

havde været inde i Lissabonstrategien, som han fandt havde ført til rigtigt go-

de resultater. Der havde dog nok været for mange mål, man afrapporterede

på. Han mente, man i efter-Lissabonstrategien måtte spidse målsætningerne

til og koncentrere sig om økonomi og de reformer, som er nødvendige i Euro-

pa for at fremme vækst og beskæftigelse.

Lone Dybkjær

var glad for, at finansministeren havde erfaringer fra beskæfti-

gelsesområdet, hvor Lissabonstrategien har betydet noget bl.a. for kvindebe-

skæftigelsen og ungdomsarbejdsløsheden.

Hun kunne forestille sig, at man i de enkelte lande havde en hr. eller fru Lis-

sabon, så man kunne fokusere på strategien.

Endelig spurgte hun, hvor i regeringen man fokuserer på Lissabonstrategien,

og hvordan man vil inddrage Europaudvalget.

Finansministeren

sagde, at det spor, han selv havde forfulgt, var at få en

accept af, at Europa består af flere forskellige typer arbejdsmarkeder, hvor

man i Nordeuropa/Skandinavien har mange kollektive overenskomster, mens

man i Sydeuropa mere baserer sig på lovgivning, idet man har svage organi-

sationer, og i England har man en svagere social regulering. Han mente ikke,

der var én arbejdsmarkedsmodel, som skulle være idealet for hele Europa.

Den danske model er anerkendt som en fleksibel og efterstræbelsesværdig

model, men også i andre systemer er der en fleksibilitet. I øvrigt skal man lade

sig inspirere af andre og erkende, at arbejdsmarkedet ikke er statisk. Når det

572

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

spanske formandskabs udspil foreligger, vil der blive en drøftelse i Økofin, og i

den forbindelse vil regeringen rådføre sig med Europaudvalget.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om konfliktretten ville indgå i drøftelserne

om efter-Lissabonstrategien.

Lone Dybkjær

mente, mange europæiske lande kunne lære af den danske

model, og at man i mange lande havde behov for reformer på arbejdsmarke-

det. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at efter-Lissabonstrategien også dre-

jer sig om andet end arbejdsmarkedet, f.eks. forskning og klima.

Hun spurgte, om strategien er forankret i Finansministeriet.

Endelig ville hun gerne vide, hvordan tidsplanen er.

Finansministeren

henviste i svaret til Anne Grete Holmsgaard til, at man ef-

ter Lavaldommen herhjemme havde været igennem en øvelse vedrørende

konfliktretten. På europæisk plan er det et meget vanskeligt spørgsmål, idet

der i en række lande ikke findes en procedure for, hvordan man løser proble-

mer på arbejdsmarkedet. Mange steder har man ikke en arbejdsret eller en

hovedaftale, hvorfor det i disse lande er rene domstolssager.

Over for Lone Dybkjær bekræftede finansministeren, at efter-Lissabonstrate-

gien også drejer sig om forskning og klima m.v.

I Danmark er Lissabonstrategien forankret i flere ministerier, men Finansmini-

steriet spiller en central rolle.

Kontorchef Steen Lohmann Poulsen,

Finansministeriet, tilføjede, at det

spanske formandskab formentlig ville drøfte efter-Lissabonstrategien i to om-

gange: Først i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts og i an-

den omgang i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i juni. Forinden

ville sagerne blive forberedt i de relevante rådsformationer.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at spørgsmålet om konfliktretten er

kompliceret, men pegede på, at en af mulighederne er, at man får justeret

udstationeringsdirektivet, så det bliver mere præcist. Hun spurgte, om der er

fuldstændig blokeret herfor.

NOT

Finansministeren

erkendte, at der havde været meget beskedne tiltag

vedrørende konfliktretten, men ville gerne undersøge spørgsmålet og vende

tilbage med et skriftligt svar.

573

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

3. Skat

a) Anti-svigsaftaler med Liechtenstein

– Generel indstilling

KOM (2008) 0839

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/10-09)

Finansministeren

forelagde skattesagerne under ét under dagsordenens punkt

1a.

b) Forhandlingsmandat til anti-svigsaftaler med andre tredjelande

– Vedtagelse

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/10-09)

Finansministeren

forelagde skattesagerne under ét under dagsordenens punkt

1a.

4. Statistik

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 2990 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 188, senest behandlet i EUU

6/11-09)

Finansministeren:

Der har flere gange været problemer med produktionen af

statistik vedrørende offentlige finanser i Grækenland. I 2004 blev Grækenland

pålagt en række initiativer for at forbedre produktionen af statistik, og der er siden

da sket fremskridt, men systemet lever endnu ikke op til de fælles EU-standarder.

Økofin har i flere omgange udtrykt markant kritik af det græske statistiske system.

Senest på baggrund af en ukorrekt opgørelse af den offentlige saldo, som førte til,

at Grækenland måtte opjustere det offentlige underskud for 2008 fra 5,0 pct. til

7,7 pct. af BNP. Kommissionen har – efter anmodning fra Økofin – udarbejdet en

574

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

rapport, der analyserer det græske statistiske system og påpeger en række alvor-

lige udfordringer.

Blandt de vigtigste udfordringer er bl.a. en række tekniske svagheder, herunder

ukorrekt bogføring og inkonsistens mellem opgørelsesmetoderne i de forskellige

statistiske organer. Desuden er der en uklar opgavefordeling mellem de forskelli-

ge statistiske organer, og de relevante embedsmænd bliver ikke i tilstrækkelig

grad stillet til ansvar. Ydermere er der en række styringsmæssige problemer, her-

under at den statistiske produktion ikke er fuldstændig uafhængig af det politiske

system.

Det forventes, at Økofin vil drage rådskonklusioner, hvori der udtrykkes særdeles

markant kritik af det græske statistiske system, og hvor Grækenland kraftigt op-

fordres til at igangsætte vidtgående tiltag, herunder at oprette transparente ar-

bejdsgange mellem de forskellige statistiske myndigheder, og at sikre statistikor-

ganernes fuldstændige uafhængighed, integritet og ansvarlighed over for stati-

stikproduktionen. Rådet noterer, at Grækenland allerede har iværksat initiativer,

men forventer yderligere handling. I den forbindelse opfordres Kommissionen til

at udarbejde en handlingsplan, som skal indeholde en række konkrete anbefalin-

ger til forbedring af systemet, herunder de statistiske, institutionelle og styrings-

mæssige problemer. Denne handlingsplan vil blive taget op på næste Økofin i

februar.

Økofin forventes senere på året at vedtage et pålæg til Grækenland – inden for

rammerne af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – som ventes at

indskærpe, at Grækenland forbedrer sit statistiske system i tilstrækkeligt omfang.

Regeringen lægger stor vægt på, at Grækenland gennemfører de nødvendige

tiltag, således at tilliden til det græske statistiske system genoprettes. Regeringen

kan støtte rådskonklusioner, der – på linje med det nævnte forventede indhold –

fremmer produktionen af græsk statistik, så der leves op til de fælles EU-

standarder.

575

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2989 (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010

Dagsordenspunkterne 1 og 3 hører under Fødevareministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under både Økonomi- og Erhvervsministeriets og

Fødevareministeriets ressort.

Fødevareministeren:

Jeg forventer, at jeg i dag kan slå rekorden i forelæggelse

af et rådsmøde. Der er nemlig ingen forhandlingsoplæg. Jeg vil også ærligt sige,

at det er en meget tynd rådsmødedagsorden, vi har på mandag.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2010

–

Præsentation

Rådsmøde 2989 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 168 (udkast til attenmånedersprogram)

Fødevareministeren:

På mødet vil det spanske formandskab traditionen tro

præsentere sit arbejdsprogram. Generelt er der ikke mange tunge sager på

dagsordenen for det spanske formandskab. Det skyldes bl.a., at den nye Kom-

mission først vil begynde at fremlægge egentlige nye forslag i starten af somme-

ren 2010.

Jeg kan fremhæve, at der vil være en drøftelse af fremtidens landbrugspolitik.

Ikke mindst forenkling af landbrugspolitikken vil være på dagsordenen. Det er

udvalget bekendt, at ikke mindst jeg har presset på for, at vi kommer videre i for-

enklingsarbejdet. Af særlig dansk interesse er også opsamlingen på høringssva-

rene til grønbogen om en ny fælles fiskeripolitik. Det er også et emne, der er vel-

kendt i udvalget.

Bjarne Laustsen

beskæftigede sig med, hvad der skal gennemføres af land-

brugsreformer i den betrængte situation, landbruget befinder sig i, og mente,

det var vigtigt, at man i stedet for mere landbrugsstøtte begyndte at tale om,

hvordan man kan få et frit erhverv uden alle de milliarder, man pumper ind i

europæisk landbrug. For ham var det ikke afgørende, hvor mange år det ta-

ger, men at man får sat en proces i gang, så vi får afviklet landbrugsstøtten.

Han havde været sammen med svineproducenter til et møde i Vejle og vidste,

at man gerne ville sikre, at de andre lande levede op til det, der var vedtaget i

EU. I den forbindelse pegede han på, at det, mælkeproducenterne havde fået

gennemtrumfet gennem deres aktioner, var med til at skabe unfair konkurren-

ce. Som et andet eksempel nævnte han reglerne om løsgående søer. Han

sammenlignede med de problemer, vi har på fiskeriområdet med at få de an-

dre lande til at leve op til det, der er vedtaget med hensyn til kontrolbestem-

melser.

576

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

Pia Adelsteen

pegede på, at man gennem det sidste årstid havde set, at pri-

serne på fødevarer var steget, samtidig med at landmændene klagede over,

at de ikke fik mere for deres varer. På den baggrund rejste hun spørgsmålet,

hvordan vi sikrer, at konkurrencen kommer til at virke til gavn for forbrugerne.

Hun nævnte, at der i samlenotatet på side 8 står, at Kommissionen vil foreslå

en revision af udvalgte miljønormer og oprindelsesmærkningsordningen, og

spurgte, hvad det indebærer, idet hun gerne ville vide, om det vil forringe mil-

jøreglerne og afskaffe mærkningsordningen til fordel for det frie marked.

Anne-Marie Meldgaard

spurgte, om vi kan komme i den situation, at andre

grupper inden for landbruget vil lave aktioner, sådan som vi så mælkebønder-

ne gøre det, således at vi får en landbrugspolitik, som er i modstrid med, hvad

Danmark ønsker.

Fødevareministeren

havde noteret sig Bjarne Laustsens synspunkter. Han

var fuldstændig enig med Bjarne Laustsen i, at manglende overholdelse af

forordninger og direktiver var et stort problem. Som et eksempel herpå nævn-

te hun forordningen om salmonella, hvor nogle lande, som ikke lever op til

det, EU har vedtaget, nu ønsker at få udskudt ikrafttrædelsestidspunktet, hvil-

ket vi er imod, idet det vil medføre en ulige konkurrencesituation for de lande,

der som Danmark har levet op til reglerne. Hun var meget opmærksom på

problemet og ville rejse problemstillingen over for Kommissionen.

I svaret til Pia Adelsteen nævnte hun, at der i Kommissionens meddelelse står

noget om prisovervågning, ligesom man er inde på producentorganisationer-

nes rolle, hvor der er stor forskel på lovgivningen i de forskellige lande.

Hun gjorde opmærksom på, at oprindelsesmærkningsordningen er en frivillig

ordning i henhold til mærkningsreglementet.

Hun sagde til Anne-Marie Meldgaard, at sådan som situationen så ud lige nu,

ville hun bestemt ikke udelukke, at der kom andre initiativer end mælkebøn-

dernes, og pegede på, at vi står i en anden situation nu, end vi gjorde i forbin-

delse med sundhedstjekket. I den forbindelse nævnte hun, at den nye bud-

getkommissær havde sagt til Europa-Parlamentet, at der ikke var nogen

grund til at skære i landbrugsbudgettet. Derfor troede hun, at det ville blive en

diskussion om, hvordan man skulle anvende penge til landbruget, frem for en

diskussion om afvikling af landbrugsstøtten.

Bjarne Laustsen

var glad for fødevareministerens svar og pointerede, at det

drejer sig om ikke at konkurrere på laveste fællesnævner, men at højne kvali-

teten og have en ordentlig dyrevelfærd.

Han spurgte, om der er mulighed for en midtvejsrevision, f.eks. vedrørende

løsgående søer, således at man ikke skal vente til den 31/12 2013 med at

konstatere, at der er nogle lande, som ikke lever op til det, der er vedtaget.

I relation til fiskeriet, som fødevareministeren ikke havde nævnt, forstod han,

at der på det sidste rådsmøde var opnået enighed om en række fiskeriaftaler.

I den forbindelse ville han gerne have en status over Norgesaftalerne vedrø-

577

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

rende makrel. Han nævnte, at der i havnene er en diskussion om kiloWattda-

gene, og bad om en kommentar hertil fra fødevareministeren.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad det er, Kommissionen gerne vil med hensyn til

miljønormerne og oprindelsesmærkningsordningen.

Ligesom Bjarne Laustsen mente hun, det var et problem med de lande, som

ikke levede op til det, der var vedtaget.

Fødevareministeren

var enig med Bjarne Laustsen og Pia Adelsteen i, at det

ikke er rimeligt, hvis EU-lande ikke overholder det, der er besluttet, men når

det bliver opdaget, sender Kommissionen en åbningsskrivelse.

Der bliver stadig væk bygget nye svinestalde, som ikke lever op til de nye

krav, som gælder fra 2013. Men man skal frem til 2013, før man kan konstate-

re, om kravene er opfyldt.

Vi stiller ret skrappe krav til dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, hvilket indebærer

nogle omkostninger. Derfor var hun glad for Socialdemokraternes optagethed

af landbrugets situation og de omkostninger, landbruget bliver pålagt.

Fiskeriet er ikke på dagsordenen for det kommende rådsmøde, men forhand-

lingerne med Norge bliver genoptaget i det nye år. I øjeblikket er der ikke no-

get nyt at berette.

Med hensyn til kiloWattdage har vi fundet en løsning for 2010, men på sigt vil

der være nogle problemer, som man ville komme tilbage til på et senere tids-

punkt.

Hun svarede Pia Adelsteen, at Kommissionen lægger op til, at reglerne skal

fastholdes, sådan som de er i dag. Oprindelsesmærkningsordningen er frivil-

lig, medmindre det vil være vildledende at undlade en oprindelsesmærkning.

Fra dansk side støtter vi den indstilling.

578

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa

–

Drøftelse

KOM (2009) 0591

Rådsmøde 2989 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2009) 0591 – bilag 1 (henvendelse af 11/1-10 fra Dansk

Erhverv

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 531, seneste behandling i

EUU 11/12-09)

Fødevareministeren:

Formandskabet lægger op til en drøftelse af Kommissio-

nens meddelelse om fødevareforsyning på rådsmødet.

Meddelelsen dækker kendte og meget brede emner i forhold til fødevareforsyning

og fødevarepriser. Drøftelsen på rådsmødet forventes at fokusere på de punkter,

der er relevante for fødevareministrene – sådan noget som en forbedring af kon-

kurrenceevnen i fødevareerhvervet og støtte til organisering af landmænd i pro-

ducentorganisationer.

Der er allerede et rigtigt godt bidrag fra high-level gruppen om forbedring af føde-

varesektorens konkurrenceevne. Det var den gruppe, jeg deltog i sidste år og

tidligere har orienteret udvalget om. Her var fokus blandt andet på regelforenkling,

innovation samt at sikre konkurrencen.

Meddelelsen dækker desuden en række emner om konkurrencelovgivning og

prisovervågning, der falder ind under økonomi- og erhvervsministerens område.

Det gælder for eksempel god praksis i forhold til indgåelse af kontrakter mellem

landmænd og industri.

Endelig er det vigtigt at understrege, at EU ikke kan isolere sig fra det globale

marked. Det danske fødevareerhverv er jo netop meget eksportorienteret. Det er

en lidt anderledes situation end den, der gør sig gældende i andre lande. Derfor

har jeg faktisk gjort en del for at fortælle kollegerne om de forskelle.

Det vil være vigtigt for mig, at fokus fastholdes på at forbedre konkurrenceevnen

frem for yderligere lag af regulering og statslig styring af markedet.

3. Italiensk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af

landbrugsjord

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2989 – bilag 2 (samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 524 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/12-09)

579

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 220: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/1-10

16. Europaudvalgsmøde 13/1-10

Fødevareministeren:

Der er en anmodning om statsstøtte fra italiensk side. Det

er den sag, som vi drøftede før jul. Italien tog sagen af dagsordenen dengang,

men nu sætter de den på dagsordenen igen. Som medlemmerne sikkert vil hu-

ske, er det en ordning, som i henhold til retningslinjerne for statsstøtte skulle op-

høre senest med udgangen af 2009. Italien vil gerne have mulighed for at forlæn-

ge ordningen til udgangen af 2013.

Den italienske anmodning ligner de anmodninger, vi har set fra Polen, Ungarn,

Litauen og Letland, som blev godkendt i Rådet i november og december. Som vi

snakkede om dengang: Landbrugsbedrifterne er små i Italien, og de har et behov

for større og mere effektive bedrifter.

Fra italiensk side mener man, at den nuværende ordning har været med til at

mindske antallet af bedrifter og også har øget tilgangen af yngre landmænd og

sikret et hurtigere generationsskifte.

Forhandlingssituationen er den, at jeg vil opfordre Kommissionen til at se på en

samlet løsning. Det vil være langt bedre, hvis Kommissionen finder en løsning

under rammebestemmelser for statsstøtte, hvor disse ordninger indtil nu har væ-

ret tilladt. Dermed ville vi kunne sikre en grundig sagsbehandling og en egentlig

vurdering af ordningerne.

Jeg står ved min anbefaling fra december om, at vi burde afstå fra at stemme,

men jeg har noteret mig, at der ikke var opbakning til det i udvalget. Jeg vil gå

videre ud fra den diskussion, vi havde, og det mandat, som blev givet på det mø-

de. Det vil sige, at jeg følger indstillingen om at sige nej til den italienske anmod-

ning.

Bjarne Laustsen

syntes, det var klogt af fødevareministeren at følge det fler-

tal, der var i Europaudvalget sidste gang for at sige nej til den italienske an-

modning.

580