PAGE1TIL KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OVERMANGLENDE OVERHOLDELSE AF FÆLLESSKABSRETTEN

Klagerens navn (efternavn og fornavn):Foreningen af Radiografer i Danmark

Eventuelt repræsenteret af:Charlotte Graungaard BechFormand

Nationalitet:DanskAdresse eller hovedsæde2:H.C. Ørstedsvej 70 2. tv.1879 Frederiksberg C

Telefon/fax/e-mail:Telefon + 45 35 37 43 39Fax + 45 35 37 43 42

Arbejdsområde og -sted(er):Billedediagnostiske afdelinger på danske sygehuse og klinikker, både of-fentligt og privat.

Den medlemsstat eller det offentlige organ, som efter klagerens mening ikkehar overholdt fællesskabsretten:Sundhedsministeren, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, StatensInstitut for Strålebeskyttelse (SIS).

Det står Dem frit for, om De vil anvende denne klageformular eller ej. En klage kan også indgives ved at sendeKommissionen et almindeligt brev, men det er i Deres interesse at medtage så mange relevante oplysningersom muligt. Formularen kan sendes med almindelig post til følgende adresse:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

GeneralsekretærenRue de la Loi 200B-1049 BruxellesBELGIENFormularen kan også afleveres på et af Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne. En edb-udgave af samme formular findes på EU's Internet-server(http://ec.europa.eu/community_law/your_rights/your_rights_forms_en.htm).Det er kun klager over overtrædelser af fællesskabsretten, som er begået af en medlemsstat, der kan behand-les.De bedes underrette Kommissionen om eventuelle adresseændringer samt om alle begivenheder, som kanpåvirke behandlingen af klagen.

Redegørelse for de forhold, klagen vedrører (så præcis som muligt):At den danske bekendtgørelse der er udarbejdet for at opfylde Euratom-direktiv 97 43 og efterfølgende godkendt af EU, ikke bliver overholdthverken i ord eller holdning. (Bilag 1)I Danmark bliver kravene til personale der udfører røntgenundersøgelserløbende reduceret, med henvisning til:••••Manglende personale.At der ikke er præcise krav til uddannelse i Euratomdirektivet.At det i den danske bekendtgørelse er muligt for Sundhedsstyrelsen atgive dispensation.At blot der er en læge til stede, må alle personer uanset uddannelseudføre undersøgelser. Der er ikke krav om at læges skal have viden iog kendskab til det radiologiske speciale.

I den bekendtgørelse Danmark har fået godkendt er præciseret de 4 fag-grupper der må udføre røntgenundersøgelser, læger, kiropraktorer, ra-diografer og røntgensygeplejersker eller personer under uddannelse til etaf disse fag jævnf. §13 stk. 1.I § 13. Stk. 4 står ”personer der udfører undersøgelser af børn, screeningog undersøgelser der medfører store patientdoser som CT-skanning og in-tervention, skal have særlig uddannelse heri.”Det kunne få udenforstående til at tro, at det hvis en af de i § 13 stk. 1nævnte faggrupper skulle udføre enten en undersøgelse af børn, der ersærlig følsom over for strålepåvirkningen, screening der udføres på raskepersoner eller undersøgelser, der giver særligt store doser til patienten, såskulle de have en særlig uddannelse, udover deres grunduddannelse. Ipraksis viser det sig, at den måde det bliver håndhævet på er, at særliguddannelse betyder ringere eller ingen uddannelse i forhold til de 4 nævn-te personalegrupper. (Bilag 2)

I 1999 vedtog det danske Folketing en lov, der skulle sikre at mammogra-fiscreening skulle være indført senest ved udgangen af 2010. Af loven

fremgår det også, at det ikke kunne indføres i hele landet på en gang, mennår der var tilstrækkeligt med personale. (Bilag 3)

Under økonomiforhandlingerne for året 2007 mellem Finansministerenog Danske Regioner bliver det så aftalt at barrierer, der forhindrer social-og sundhedsassistenter i at udføre mammografiscreening skal fjernes.Dette er en klar indikation af, at der er tale om politisk beslutning, deropfatter Euratomdirektivet som en hindring. (Bilag 4)

FRD indgik i en arbejdsgruppe, der skulle sikre kvaliteten i uddannelsenaf andre faggrupper. Alle relevante instanser støttede det forslag somFRD var en del af, undtagen Danske Regioner, der mente at forslaget varfor dyrt. (Bilag 5) Herefter udarbejdede Sundhedsstyrelsen et nyt forslag(det, der gælder i dag) som tog hensyn til Danske Regioners indsigelse Bi-lag 6 a + b) Det beskrevne forløb viser med stor tydelighed at penge spil-ler en større rolle end kvalitet og patientsikkerhed. Det er vores opfattelseat Euratomdirektivet, på denne måde, omgås.

Vi har gennem tiderne gjort forskellige instanser opmærksomme på tin-genes tilstand, men uden at vinde gehør. Se punkt 13.1

I 2008 får vi kendskab til anvendelse af en såkaldt O-arm i Nordjyllandog denne betjenes af portører og sosu-assistenter, der får få timers under-visning. Da O-armen er at betragte som en transportabel CT-scanner (SISgiver os ret i at der er tale om CT-doser med dette apparatur) og anven-des til flere ting, heriblandt skolioseoperationer, der jo som oftest er ungekvinder med strålefølsomt brystvæv, tager vi kontakt til SIS (Bilag 7).FRD rykker for svar (Bilag 8). Efterfølgende kontakter FRD’s kredsNordjylland SIS vedr. personalet der betjener O-armen (Bilag 9).Der kommer aldrig noget svar fra SIS, men SIS indbyder til et møde den24. februar 2009, hvor FRD kan uddybe sine bekymringer og SIS får mu-lighed for at svare. Der er ikke noget officielt referat fra mødet, men SISskriver den 1.9 2009.3

SIS svarer på henvendelsen ved at henvise til den præcedens, der er iDanmark i forhold til lægelig tilstedeværelse. (bilag 10) Dette er i voresøjne uacceptabelt, da den påståede præcedens således blotlægger faget foralle og enhver, der måtte have lyst til at bevæge sig ind på området. Hvorbeskyttes patienterne i denne lovløshed?

FRD svarer på henvendelsen, hvor der bliver udtrykt utilfredshed medSIS’s håndtering af sagen, og hvor det bliver meddelt at FRD vil gå videremed sagen til EU (Bilag 11)

Angiv så vidt muligt den eller de bestemmelse(r) i fællesskabsretten (traktater,forordninger, direktiver, beslutninger mv.), som klageren mener, den pågæl-dende medlemsstat har overtrådt:Danmark overholder ikke Euratomdirektiv 97 43. (Se bilag 1)Særlig artikel 7

Eventuelle former for fællesskabsstøtte, som den pågældende medlemsstatmodtager eller kan formodes at modtage, og som har forbindelse med de for-hold, klagen vedrører (om muligt med angivelse af referencer):

Eventuelle tidligere henvendelser til Kommissionens tjenestegrene (om muligtvedlægges en kopi af brevvekslingen):

Eventuelle tidligere henvendelser til andre fællesskabsinstitutioner eller -instanser (f.eks. Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender eller Den Euro-pæiske Ombudsmand). Om muligt angives den reference, som disse instanserhar givet klagerens henvendelse:

Tidligere henvendelser til de centrale, regionale eller lokale myndigheder imedlemsstaten (om muligt vedlægges en kopi af brevvekslingen):FRD henvender sigt til Amtsrådsforeningen vedr. brystkræftscreening.FRD præciserer vigtigheden af, at der er tilstrækkeligt med uddannetpersonale for at overholde direktiv 97 43 (Bilag 13.1)FRD’s henvendelse til Sundhedsministeren, hvor der udtrykkes bekym-ring om Danmark overholder direktivet, brevet sendes cc til FolketingetsSundhedsudvalg (Bilag 13.2)Sundhedsministerens svar til FRD (Bilag 13.3)Sundhedsministerens svar til Folketingets Sundhedsudvalg (Bilag 13.4)FRD’s bemærkninger til Sundhedsministeren vedr. regeringens kræft-plan ll igen for at gøre opmærksom på de udfordringer FRD ser for bådeat overholde direktiv 97 43 og samtidig opfylde kravene til effektiv under-søgelse og behandling (Bilag 13.5).Sundhedsministerens svar til FRD’s bemærkninger til kræftplan ll (Bilag13.6)13.1.henvendelser til de administrative myndigheder (f.eks. klage til de cen-trale, regionale eller lokale myndigheder i medlemsstaten og/eller tilden nationale eller regionale ombudsmand):

FRD’s henvendelse til SIS for at planlægge at der er tilstrækkeligt medkvalificeret personale i fremtiden (Bilag 13.1.1).SIS’s svar til FRD’s (Bilag 13.1.2)”Vejledningen til erhvervelse af kvalifikationer til betjening af mammo-grafer ved screening for brystkræft” giver anledning til en del forundrin-ger og usikkerhed blandt FRD’s medlemmer. (Bilag 13.1.3).Af svaret fremgår det tydeligt at der ikke er noget centralt tilsyn med ombetjeningspersonalet arbejder efter de rammer der er forudsat i ”vejled-ningen”, der er i høj grad forudsat at de hårdt trængte afdelinger lever optil direktiv 97 43, samtidig med at de er udsat for et stort politisk pres,som forløbet i pkt. 8 er beskrevet. (Bilag 13.1.4)

sagsanlæg ved domstolene i medlemsstaten eller andre anvendte pro-cedurer (f.eks. voldgift eller mægling). (Angiv, om der allerede er truf-fet afgørelse eller afsagt dom og vedlæg eventuelt teksten til afgørelseneller dommen):

Her anføres eventuelt den dokumentation og de bevismidler, der kan forelæg-ges til støtte for klagen, herunder de pågældende nationale bestemmelser (do-kumentationen eller bevismidlerne bedes vedlagt):

Fortrolighed (sæt kryds i en af de to rubrikker)3:

X! “Jeg giver Kommissionen tilladelse til at oplyse min identitet under sinehenvendelser til myndighederne i den medlemsstat, som klagen er rettetmod.”!“Jeg anmoder Kommissionen om ikke at oplyse min identitet under sinehenvendelser til myndighederne i den medlemsstat, som klagen er rettetmod.”

Sted, dato og klagerens/repræsentantens underskrift:

(Forklarende note, som skal figurere på bagsiden af klageformularen)

Hver enkelt medlemsstat er ansvarlig for gennemførelsen (omsætning inden for defastsatte frister, overensstemmelse og korrekt anvendelse) af fællesskabsretten inden fordet nationale retssystem. Ifølge traktaterne skal Kommissionen for De EuropæiskeFællesskaber drage omsorg for, at fællesskabsretten gennemføres korrekt.Kommissionen har derfor, når en medlemsstat ikke overholder fællesskabsretten,selvstændige beføjelser (mulighed for at anlægge traktatbrudssag) til at prøve at bringedenne overtrædelse til ophør, og i givet fald indbringer den sagen for De EuropæiskeFællesskabers Domstol. Kommissionen træffer enten på grundlag af en klage eller ud frasine egne formodninger om overtrædelser de foranstaltninger, den mener er nødvendige.Ved traktatbrud forstås medlemsstaternes krænkelse af de forpligtelser, der påhviler demifølge fællesskabsretten. Traktatbruddet kan bestå i en handling eller manglende3

Deres opmærksomhed henledes på, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt for behandlingen af klagen, atKommissionens tjenestegrene oplyser Deres identitet.

handling. Ved stat forstås den medlemsstat, der overtræder fællesskabsretten, uansethvilken myndighed - på centralt, regionalt eller lokalt plan - der er ansvarlig forovertrædelsen.Enhver har mulighed for at drage en medlemsstat til ansvar ved at indgive klage tilKommissionen over en lovgivningsmæssig, forskriftsmæssig eller administrativ foran-staltning eller en praksis, som kan tilskrives en medlemsstat, og som han mener stridermod en bestemmelse eller et princip i fællesskabsretten. Klageren behøver ikke bevise,at han har en retlig interesse i at handle; han behøver heller ikke bevise, at han er pri-mært og direkte berørt af den overtrædelse, han klager over. Det skal understreges, at enklage for at kunne behandles, skal vedrøre en medlemsstats overtrædelse af fællesskabs-retten. Det skal desuden bemærkes, at Kommissionens tjenestegrene på grundlag af deregler og prioriteter, som Kommissionen har fastlagt for iværksættelsen og videreførel-sen af overtrædelsesprocedurerne, kan vurdere, om en klage skal følges op eller ej.Enhver, der mener, at en foranstaltning (af lovgivningsmæssig, forskriftsmæssig elleradministrativ art) eller en administrativ praksis strider mod fællesskabsretten, opfordrestil at henvende sig til de nationale administrative eller retlige myndigheder (f.eks.henvende sig til den nationale eller regionale ombudsmand og/eller benytte sig af deforeliggende voldgifts- eller mæglingsprocedurer), inden eller samtidig med, at deindgiver en klage til Kommissionen. Kommissionen anbefaler, at man udnytter deadministrative, retslige og andre klagemuligheder, der findes i henhold til national ret,inden man klager til Kommissionen, da det kan have en række fordele for klageren.Ved at anvende de retsmidler, der findes på nationalt plan, vil klageren normalt kunnegøre sine rettigheder gældende (pålæg over for myndigheden, annullering af en nationalafgørelse, skadeserstatning) på en mere direkte og personlig måde end gennem ensuccesfuld overtrædelsesprocedure, som iværksættes af Kommissionen, idet dersommetider kan gå en vis tid, inden en sådan procedure fører til et resultat.Kommissionen skal nemlig, inden den indbringer sagen for Domstolen, først igennemen fase, hvor den tager kontakt med den pågældende medlemsstat for at prøve at få bragtovertrædelsen til ophør.Desuden har Domstolens traktatbrudsdom ikke nogen indvirkning på klagerensrettigheder, da den ikke indebærer, at der træffes afgørelse med hensyn til en individuelsituation. Den pålægger blot medlemsstaten at bringe sin nationale ret ioverensstemmelse med fællesskabsretten. Klageren skal derfor henvende sig til denationale domstole, hvis han kræver individuel erstatning.Klageren nyder godt af følgende administrative garantier:a)Når klagen er blevet registreret i Kommissionens Generalsekretariat, tildeles denet officielt nummer, hvis Kommissionen vurderer, at den kan behandle klagen;klageren får straks tilsendt et modtagelsesbevis med angivelse af dette nummer,som bør anføres i al korrespondance. Selv om en klage får tildelt et officieltnummer, betyder det ikke nødvendigvis, at der vil blive indledt enovertrædelsesprocedure mod den pågældende medlemsstat.

Hvis Kommissionen er nødt til at henvende sig til myndighederne i denmedlemsstat, som klagen vedrører, respekterer den det valg, klageren harforetaget under punkt 15 i denne klageformular.Kommissionen bestræber sig på at træffe en beslutning i sagen (indledning af enovertrædelsesprocedure eller henlæggelse af klagesagen) senest 12 måneder efterden dato, hvor klagen registreres i Generalsekretariatet.Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen underretter på forhånd klageren,når den påtænker at foreslå Kommissionen, at sagen henlægges. Kommissionenholder desuden klageren underrettet om, hvordan en eventuel overtræd-elsesprocedure forløber.

Kopi til:FTF’s formand Bente Sorgenfrey,Sundhedskartellets formand Grethe ChristensenEuropean Federation of Radiographer Societies