Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 225
Offentligt
MiljøstyrelsenPesticider og genteknologi
Den 29. januar 2010J. nr. MST 689-00057OLK/
Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema om socioøkonomiskeimplikationer i forbindelse med dyrkning af genetisk modificerede planter.BaggrundPå rådsmødet den 4. december 2008 blev der vedtaget rådskonklusioner om GMO’er.Her opfordredes medlemsstaterne til inden udgangen af januar 2010 at indsamle og udvekslerelevante oplysninger om de socioøkonomiske fordele og risici som følge af markedsføring(dyrkning) af GMO’er.Endelig opfordredes Kommissionen til at forelægge Europa-parlamentet og Rådet en rapport pågrundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne inden juli 2010 til passende overvejelser ogyderligere drøftelser.Forud for vedtagelsen blev konklusionerne drøftet med Folketingets Europaudvalg og FolketingetsMiljø- og Planlægningsudvalg. Først på GMO-hulemødet den 26. november 2008 og igen iforbindelse med ministerens forlæggelse af rådsmødedagsorden i Miljø- og Planlægningsudvalgetog Europaudvalget hhv. den 26. og den 28. november 2008.Den 27. juni 2009 fremsendte Kommissionen til medlemslandene et omfattende spørgeskema for atstrukturere medlemslandenes bidrag til processen. Fristen for at svare Kommissionen er den 1.februar 2010.Spørgeskemaet er blevet forelagt Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen (Fødevareministeriet) ogDanmarks Miljøundersøgelser – især med hensyn til spørgsmålene vedr. landbrugsmæssigbæredygtighed og spørgsmålene vedr. biodiversitet, flora, fauna og landskab (sp. 1.9 og fremefter).Efter aftale med Fødevareministeriet har Miljøministeriet desuden sendt spørgeskemaet ud til enlang række interessenter indenfor både erhverv, forbrugerorganisationer og grønne organisationermed frist hensyn til kommentarer – især med hensyn til de erhvervsrelaterede spørgsmål (sp. 1.1 til1.8) men også de miljømæssige spørgsmål (sp. 1.9 og fremefter).Miljøstyrelsen modtog høringssvar fra flg.: Landbrug og Fødevarer, Sammenslutningen af Danskesortsejere, Greenpeace, Danmarks Biavlerforening, Foreningen for biodynamisk jordbrug ogBiodynamisk Forbrugersammenslutning../.Udkast til det danske svar på spørgeskemaet, der er en sammenskrivning af de fra høringsparternemodtagne bidrag, er vedlagt i kopi.
Sammenfatning af høringssvar1. Økonomiske og sociale implikationer1.1 LandbrugereLandbrug og Fødevarerfinder, at GMO afgrøder vil have en stor betydning for dansk landbrugfremover. Det kan blive i relation til indtægt, men nok i højere grad i forhold til reduktion afomkostninger, øget fleksibilitet i forhold til afgrødebeskyttelse og tolerance i forhold til abiotiskstress (tørke eller nedbør).Valgfrihed for alle landbrugere er en forudsætning for dyrkning af GMO’er. Sameksistensreglerneer her vigtige for både valgfrihed og til at forhindre konflikter mellem GMO-dyrkere og andrelandbrugere.Greenpeacefinder, at udbyttet fra GMO-planter er ikke højere end fra konventionelle planter.Ikke-GMO dyrkning er belastet med omkostninger for at forhindre forurening med GMO’er –forureneren betaler principper er her vendt på hovedet.Danmarks biavlerforeninggiver udtryk for, at GMO- dyrkning vil have en negativ indflydelse påbi-koloniernes levedygtighed. Sameksistenslovgivning omfatter ikke biavl – derfor er der risiko forforurening af honning (med GMO-pollen).Sammenslutningen af biodynamiske landbrugereskriver, at certificeret biodynamisk landbrug vilforsvinde totalt fordi GMO-egenskaberne over tid vil sprede sig til alle typer ikke-GMO afgrøder.1.2 Frø-industrienSammenslutningen af Danske Sortsejereskriver, at nyudviklede GM-produkter vil sikre fremtidenfor den europæiske frø-industri. Udviklingen af nye produkter til verdensmarkedet vil sikrebeskæftigelse og indkomst på langt sigt.Øgede omkostninger for udviklingsselskaberne som følge af forsikringer, flere forsøgsudsætningerog omkostningsfulde risikovurderinger kan modvirke denne udvikling.Uforudsigelighed og usikkerhed vedr. godkendelse af nye produkter i EU er hovedårsagen til, atEU’s-frøindustri ikke er engageret i GMO-produktion.Frø-produktion i almindelighed – dvs. både for konventionelle og GMO frø – med regler om nul-tolerance for tilfældig tilstedeværelse af andre typer GMO-frø – er en umulighed for branchen, ogvil efter branchens opfattelse betyde enden for enhver GMO-produktion i EU.Landbrug og fødevarefinder, at den fremtidige konkurrenceevne for Europæisk og Dansk frø-industri afhænger af muligheden for at udvikle og markedsføre frø (herunder GMO-frø) påverdensmarkedet. Foreningen er enig med Sammenslutningen af Danske sortsejere i, at nul-tolerance umuliggør fremtidig frø-produktion i EU.1.3 ForbrugereSammenslutningen af danske sortsejerefinder, at forbrugerne bør have passende oplysninger for atsikre valgfrihed. Produktion med GMO’er bør være markedsstyret.Sammenslutningen af biodynamiske landbrugereskriver, at certificeret biodynamisk landbrug vilforsvinde totalt fordi GMO-egenskaberne over tid vil sprede sig til alle typer ikke-GMO afgrøder.
Greenpeacefinder, at utilsigtet forurening af fødevarer med GMO’er for det første betyderusikkerhed for forbrugerne gennem eksponering for ikke-testede GMO’er, for det andet atomkostningerne i forbindelse med afhjælpende foranstaltninger – f.eks. tilbagetrækning framarkedet – i sidste ende skal betales af forbrugerne.Greenpeace påpeger, at forbrugerne er vildledt gennem manglende mærkning af animalskeprodukter fra dyr opfodret med GMO-produkter.1.4 Korn-håndterings selskaberLandbrug og fødevarerfinder, at kornhåndterings selskaber bør kunne adskille GMO-produkter ogikke-GMO produkter i forbindelse med transport og sikre at GMO-frø alene bliver solgt til land-brugere, der har tilladelse til at dyrke GMO’er. Dette vil dog medføre øgede omkostninger, som vilblive væltet over på landbrugerne.1.5 Fødevare og foder industriLandbrug og fødevarersvarer, at fødevare-foder industriens primære behov er fri og ubureaukratiskadgang til verdensmarkedet. Asynkron godkendelse i EU kombineret med nul-tolerance i forhold tilikke godkendte GMO’er giver alvorlige problemer for den Europæiske fødevare-foderindustri.Greenpeacegiver udtryk for, at manglende GMO-mærkning af animalske produkter forvridermarkedet og vender forureneren betaler princippet på hovedet. Adskillelsesomkostninger forårsagetaf GMO- tilstedeværelse overvæltes på ikke-GMO producenter og skaber dermed en unfair prisfordel for GMO- produkter. I et retfærdigt system burde omkostningerne for beskyttelse af GMO-frie produkter fra forurening med GMO-produkter bæres af forureneren – dvs. GM- producenten.Introduktion af GMO-mærkning af animalske produkter ville sætte forbrugerne i stand til at belønnede producenter, der er lydhøre for deres behov. Dette betyder, at ikke-GMO producenter vil blive istand til at dække ekstra-omkostninger for produktion af GMO-fri fødevare.1.9 Innovation og forskningDanmark svarer her, at der er behov for yderligere forskning vedr. de miljømæssige konsekvenseraf dyrkning af genetisk modificerede planter, hvor flere forskellige træk er kombineret – f.eks.tolerance overfor bestemte herbicider og tolerance overfor bestemte insekter.Landbrug og Fødevarersvarer, at de nuværende forbehold i forhold til GMO’er har indflydelse påEuropæiske forskningsinstitutioner og dermed antallet af patenter ejet af Europæiske virksomhedersammenlignet med den øvrige verden.1.11 Det indre markedI det danske svar understreges behovet for fælles EU regler for tilfældig tilstedeværelse af ikke-godkendte GMO’er i frø til udsæd, da nationale regler her er konkurrenceforvridende. Denlangvarige godkendelsesproces i EU for genetisk modificerede planter til enten dyrkning ellerimport skaber vanskeligheder for europæiske biotech-virksomheder og styrker de internationaleselskabers monopollignende status.1.12 Særlige regioner og sektorerI Danmarks svar understreges behovet for, at der i forbindelse med godkendelsesprocessen(forsøgsudsætninger) indhentes erfaringer fra økologisk forskellige geografiske områder i EU for attage højde for specifikke regionale påvirkninger af miljøet.
Landbrug og Fødevarerskriver, at sameksistenslovgivning bør kunne løse disse udfordringer.Landbrugsstruktur og afgrøder er forskellige fra region til region; det er derfor fornuftigt at havelokalt tilpassede sameksistensregler indenfor EU rammerne.Greenpeacehenviser til, at EU’s GMO lovgivning tillader massiv import af GMO-produkterproduceret under ikke-bæredygtige forhold i monokulturer i Latinamerika. Dette har medførtalvorlige problemer mht. sundhed, økologi, sociale forhold og økonomiske forhold i disse lande.2. Landbrugsmæssig bæredygtighed.2.1 Landbrugsmæssige forholdDer er en forventning om, at dyrkningen af genetisk modificerede planter kan føre til en ændring ogreduktion af brugen af pesticider. Påvirkning af ikke-målorganismer bør imidlertid undersøgesbedre.Landbrug og Fødevarerskriver, at skadedyr, der er relevante for de eksisterende GMO-afgrøder,ikke findes i Danmark. Når andre afgrøder, som er resistente for skadedyr, der findes i Danmark,bliver markedsført, er der en klar forventning om, at dette vil føre til en reduktion i forbruget afpesticider.2.2. Biodiversitet, flora, fauna etc.I det danske svar understreges, at der fortsat er behov for mere viden om den miljømæssige effekt afherbicid- og insekttolerante afgrøder i forhold til bl.a.Områder omkring markerLang-tids effekterEffekter i forhold til landskabetEffekter i forhold til ikke-målorganismerMoniterings programmer (efter markedsføring)Greenpeaceskriver, at den miljømæssige risikovurdering, som den udføres i EU for tiden, erfuldstændig utilstrækkelig, da den ikke er i stand til at vurdere risikoen ved GM-planter, og atlangtidseffekter ikke indgår i vurderingen.I de sidste år har nye peer-reviewed studier vist, at effekten af Bt-majs langt fra er forudsigelige, ogat deres potentiale til at skabe negative effekter er større end tidligere forudset.Greenpeace nævner i denne forbindelse:Bt-majs resulterer i udskiftning af et skadedyr med et andetBt-majs er giftig over for visse bladlus, hvilket ikke var forudsetBt-toxiner kan påvirke vandløbs økosystemer negativtNiveauet af Bt-toxiner varierer betydeligt mellem forskellige lokaliteterBt-toxiner påvirker effekten af visse sommerfugle-larverUkendte toxiner gør miljømæssige testninger værdiløse.Herbicid tolerante GMO-er har skabt øget ukrudt-resistens, som fører til betydelige ændringer ilandbrugsmæssig praksis; f.eks. øget brug af mere giftige pesticider.
Landbrug og Fødevarerskriver, at det er den almindelige vurdering, at den nuværende lovgivning iEU sikrer, at GMO-afgrøder kan markedsføres uden risiko for menneskers og dyrs sundhed og formiljøet og kan således dyrkes uden yderligere restriktioner.Sammenslutningen af biodynamiske landbrugereskriver, at ved at holde GMO-afgrøder (import)ude af Danmark og EU, kan det forventes, at den animalske produktion over tid vil bliveformindsket betydeligt på grund af mangel på GMO-fri foder. Dette vil efter sammenslutningensopfattelse have en meget positiv effekt klimaproblemer, vandforurening, vandforbrug, biodiversitetog den globale fødevareressource.2.4 KlimaI Danmarks svar skrives, at fremtidige GMO-er, der er tolerante overfor klimatisk stress (tørke, saltm.v.) kan bidrage til at sikre forsyningssikkerheden, men er også opmærksom på, at dette kan skabepres på biotoper, der ikke hidtil er blevet opdyrket med dermed følgende konsekvenser forbiodiversiteten.Mindre brug af brændstoffer i forbindelse med dyrkning af GMO’er (mindre pløjning og sprøjtning)kan bidrage positivt på CO2emissionen.Greenpeacehenviser til flg. forhold for at modvirke klima forandringer:Reduktion af N2O. GMO-soja kræver kunstig N20 tilførsel i modsætning til konventionelsoja.Stigning i SOC (soil organic carbon) er gunstig for jordforbedring, øget udbytte og afgivelseaf N2i stedet for N2O, som er en væsentlig drivhusgas. Dyrkning af GMO’er sommonokultur hvert år bidrager ikke til stigning af SOC.
