EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-10

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-310/08Titel og kortsagsresuméLondon Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim og Secretaryof State for the Home DepartmentSagen vedrører bl.a.: Under omstændigheder hvor i)en tredjelandsstatsborger,som er ægtefælle til en unionsborger og hendes børn, som er unionsborgere,ledsager en unionsborger, som ankom til Det Forenede Kongerige, ii)unionsborgeren opholdt sig i Det Forenede Kongerige som arbejdstager, iii)unionsborgeren derefter ophørte med at være arbejdstager og efterfølgendeudrejste fra Det Forenede Kongerige, iv) unionsborgeren,tredjelandsstatsborgeren, som er ægtefælle til unionsborgeren og hendes børnikke er selvforsørgende og er afhængige af social bistand i Det ForenedeKongerige, v) og børnene begyndte at følge undervisning i Det ForenedeKongerige kort efter deres ankomst, mens unionsborgeren var arbejdstager:1) Har ægtefællen og børnene da kun opholdsret i Det Forenede Kongerige,hvis de opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38 af 29. april 2004?Ingeniørforeningen i Danmark for Ole Andersen mod RegionSyddanmarkSagen vedrører: Skal forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandlingpå grund af alder i artikel 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, atdet er til hinder for, at en medlemsstat opretholder en retstilstand, derindebærer, at en arbejdsgiver ved opsigelse af en funktionær, der har væretuafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, vedfunktionærens fratræden skal udrede godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2eller 3 måneders løn, men således at denne godtgørelse ikke skal udbetales,hvis funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for en alderspension fra enpensionsordning, hvortil arbejdsgiveren har bidraget?Gisela Rosenbladt mod Oellerking GebäudereinigungsgesellschaftGmbHProcesskridtDomDato23.02.10

Sagen vedrører: gyldigheden af en kollektiv overenskomst, der fastsætter, atarbejdsforholdet ophører, når den ansatte fylder 65 år, i relation til forbuddetmod forskelsbehandling på grund af alder i direktiv 2000/78/EF.Der spørges bl.a.: Er kollektivretlige bestemmelser, der forskelsbehandler efteralder, efter at Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz (AGG) er trådt i kraft,forenelige med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i art. 1 ogart. 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelserom ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, uden at AGGudtrykkeligt tillader dette? Er en national bestemmelse, der tillader staten,parterne i en kollektiv overenskomst og parterne i en enkelt arbejdskontrakt atfastsætte, at arbejdsforhold automatisk ophører, når en bestemt fastlagt alderer nået, i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i art.1 og art. 2, stk. 1 i nævnte direktiv, hvis der i medlemsstaten i årtier altid harværet anvendt tilsvarende bestemmelser på næsten alle arbejdstageresarbejdsforhold, uanset hvordan den pågældende økonomiske, sociale ogdemografiske situation og den konkrete situation på arbejdsmarkedet var? […]Maria Teixeira mod London Borough of Lambeth og Secretary of Statefor the Home DepartmentSagen vedrører: fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38 og forordning nr. 1612/68.Der spørges bl.a.: I en situation hvor a) en unionsborger er rejst til Detforenede Kongerige (UK), og hvor denne unionsborger b) i visse perioder vararbejdstager i UK, c) er ophørt med at være arbejdstager, men ikke har forladtUK, d) ikke har bibeholdt sin arbejdstagerstatus og ikke har opholdsret ihenhold i art. 7 i direktiv 2004/38 og ikke har ret til tidsubegrænset ophold ihenhold til samme direktivs art. 16, og hvor e) unionsborgerens barn harpåbegyndt en uddannelse i UK på et tidspunkt, hvor unionsborgeren ikke vararbejdstager, men hvor barnet fortsat var under uddannelse i UK i perioder,hvor unionsborgeren ikke var i beskæftigelse i UK og hvor f) unionsborgerener hovedforsørger for sit barn og g) unionsborgeren og hendes barn ikke erselvforsørgende:1) Har unionsborgeren kun opholdsret i UK, såfremt at hun opfylderbetingelserne i direktiv 2004/38?2) Eller har unionsborgeren også opholdsret i medfør af artikel 12 iforordning nr. 1612/68, som fortolket af Domstolen uden at det ernødvendigt, at hun opfylder betingelserne i direktiv 2004/38? […]Kommissionen mod SpanienPåstand: At Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatensartikel 49, ved at nægte de af det spanske nationale sundhedssystem forsikrederefusion af udgifter til lægebehandling afholdt af disse i en anden medlemsstati tilfælde af hospitalsbehandling modtaget i overenssternmelse med artikel 22,stk. 1, litra a), nr. i), i Rådets forordning (E0F) nr. 1408/71 af 14. juni 1971om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændigeerhvervsdrivende og deresfamiliemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet herefter forordning nr.1408/71). i det omfang refusionsniveauet, der finder anvendelse imedlemsstaten for si vidt angår nævnte behandling, er lavere end fastsat i denspanske lovgivning.Anklagemyndigheden mod Dos Santos Palhota m.fl.Sagen vedrører en eventuel uoverensstemmelse mellem direktiv 96/71/EFom udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og

loven af 5. marts 2002.Der spørges: Er art. 8 i lov af 5. marts 2002 og art. 3,4 og 5 i kongeliganordning af 29. marts 2002 (gennemførelsesanordningen) i strid med art. 49og art. 50 TEF, for så vidt som de pålægger udenlandske arbejdsgivere, derønsker at udstationerede arbejdstagere, en pligt til at fremsende enudstationeringsanmeldelse til arbejdstilsynet og en pligt at opbevaredokumenter, der svarer til de belgiske individuelle konti eller lønsedler, hvilketindebærer, at adgangen til det belgiske marked for tjenesteydelser hindres, elleri det mindre begrænses?Markus Stoss m.fl. mod WetteraukreisSagen vedrører bl.a.: Skal art. 43 og 49 EF fortolkes således, at de er til hinderfor et nationalt monopol på visse hasardspil, f.eks. sportsvæddemål, såfremtder i den pågældende medlemsstat ikke under ét findes en sammenhængendeog systematisk politik til begrænsning af hasardspil, navnlig idet de nationaltkoncessionerede arrangører yder tilskyndelse til deltagelse i andre hasardspil –såsom statslige lotterier og kasinospil – ligesom private tjenesteydere måtilbyde andre spil, der må antages at indebære tilsvarende eller større potentielrisiko for afhængighed – såsom væddemål om visse sportsbegivenheder (f.eks.hestevæddemål) og automatspil?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-64/08Titel og kortsagsresuméErnst Engelmann mod anklagemyndigheden, ØstrigSagen vedrører bl.a.: Skal artikel 43 EF fortolkes således, at den er tilhinder for en forskrift, hvorefter drift af hasardspil i kasinoerudelukkende er forbeholdt selskaber i aktieselskabsform med hjemsted pådenne medlemsstats område, og dermed forudsætter stiftelse ellererhvervelse af et kapitalselskab, der er beliggende i denne medlemsstat?London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim ogSecretary of State for the Home DepartmentSagen vedrører bl.a.: Under omstændigheder hvor i)entredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger og hendesbørn, som er unionsborgere, ledsager en unionsborger, som ankom tilDet Forenede Kongerige, ii) unionsborgeren opholdt sig i Det ForenedeKongerige som arbejdstager, iii) unionsborgeren derefter ophørte med atvære arbejdstager og efterfølgende udrejste fra Det Forenede Kongerige,iv) unionsborgeren, tredjelandsstatsborgeren, som er ægtefælle tilunionsborgeren og hendes børn ikke er selvforsørgende og er afhængigeaf social bistand i Det Forenede Kongerige, v) og børnene begyndte atfølge undervisning i Det Forenede Kongerige kort efter deres ankomst,mens unionsborgeren var arbejdstager:1) Har ægtefællen og børnene da kun opholdsret i Det ForenedeKongerige, hvis de opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/38 af 29. april 2004?Otto Sjøberg m.fl. mod Kammeråklageren Britt-Marie HägglundSagerne vedrører bl.a.: Kan forskelsbehandling på grundlag af nationalitetunder visse omstændigheder godkendes på nationale spille- oglotterimarkeder med henvisning til tvingende almene hensyn? […] Kanstaten påberåbe sig tvingende almene hensyn som begrundelse for enrestriktiv spillepolitik, såfremt statsligt kontrollerede spilleselskabermarkedsfører spil og lotterier, hvis provenu tilfalder staten, og såfremt etblandt flere af formålene med denne markedsføring er at finansieresociale aktiviteter? Såfremt dette besvares benægtende, kan den restriktivepolitik alligevel anses for lovlig, såfremt finansiering af sociale aktiviteterikke skønnes at være hovedformålet med markedsføringen?Maria Teixeira mod London Borough of Lambeth og Secretary ofState for the Home DepartmentSagen vedrører: fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38 og forordning nr. 1612/68.Der spørges bl.a.: I en situation hvor a) en unionsborger er rejst til Detforenede Kongerige (UK), og hvor denne unionsborger b) i visse periodervar arbejdstager i UK, c) er ophørt med at være arbejdstager, men ikkehar forladt UK, d) ikke har bibeholdt sin arbejdstagerstatus og ikke haropholdsret i henhold i art. 7 i direktiv 2004/38 og ikke har ret tiltidsubegrænset ophold i henhold til samme direktivs art. 16, og hvor e)unionsborgerens barn har påbegyndt en uddannelse i UK på et tidspunkt,hvor unionsborgeren ikke var arbejdstager, men hvor barnet fortsat varunder uddannelse i UK i perioder, hvor unionsborgeren ikke var ibeskæftigelse i UK og hvor f) unionsborgeren er hovedforsørger for sitbarn og g) unionsborgeren og hendes barn ikke er selvforsørgende:1) Har unionsborgeren kun opholdsret i UK, såfremt at hun opfylderProcesskridtGADato23.02.10

betingelserne i direktiv 2004/38?2) Eller har unionsborgeren også opholdsret i medfør af artikel 12 iforordning nr. 1612/68, som fortolket af Domstolen uden at det ernødvendigt, at hun opfylder betingelserne i direktiv 2004/38? […]Kommissionen mod ØstrigDet fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april1979 om beskyttelse af vilde fugle 1, og artikel 6, stk. 2, sammenholdtmed artikel 7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaringaf naturtyper samt vilde dyr og planter 2, idetden ikke som særligt beskyttede områder i henhold til ornitologiskekriterier efter fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, korrekt har udpeget deområder, som med hensyn til antal og udstrækning i Østrig er bedstegnede til beskyttelse af fuglearter ("Hansag" i delstaten Burgenland), ellerikke korrekt har afgrænset dem ("Niedere Tauern" i delstaten Steiermark),ogen del af de allerede udpegede særligt beskyttede områder ikke er omfattetaf den retlige beskyttelse, som kræves i henhold til fugledirektivets artikel4, stk. 1 og 2, og habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, sammenholdt meddettes artikel 7.Firma Brita GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-HafenSagen vedrører bl.a.: Skal importøren af en vare, som hidrører fraVestbredden, bevilliges den begærede præferencebehandling, når hensestil, at præferencebehandlingen i to relevante aftaler –nemlig Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem DetEuropæiske Fællesskab og deres medlemsstater på den ene side og StatenIsrael på den anden side (herefter ”EMA”) samt Euro-Middelhavs-interimassicieringsaftalen om handel og samarbejde mellem DetEuropæiske Fællesskab på den ene side og Den PalæstinensiskeMyndighed Befrielsesorganisation PLO til fordel for vestbredden ogGaza-stribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side (herefter”EMI-PLO”) – vedrører varer med oprindelse på Staten Israels områdeeller på Vestbredden, også selv om der kun fremlægges et formeltoprindelsescertifikat fra Israel? […]Müller Fleisch GmbH mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: gebyrer for offentlige undersøgelser af kvæg for bovinspongiform encephalopati (BSE). Der spørges: Skal art. 6, stk. 1,sammenholdt med bilag III, kapitel A, Afsnit I, i forordning nr. 999/2001som affattet ved Kommissionens forordning nr. 1248/2001 skal fortolkessåledes, at den er til hinder for den udvidelse af pligten til at undersøge altkvæg over 24 måneder, der følger af BSE-undersøgelsesbekendtgørelsenaf 1. december 2000, som ændret ved bekendtgørelse af 25. januar 2001.Sió-Eckes Kft. mod Mezögazadasági és Videkfejlesztési HivaltalKözponti SzerveSagen vedrører bl.a.: Skal art. 2, stk.1, i Rådets forordning (EF) nr.2201/96 fortolkes således, at produktionsstøtteordningen ifølgeforordningens bilag 1 ikke alene finder anvendelse på ferskner isukkerlage og/eller naturlig frugtsag henhørende under KN-kode ex 200870 61, men også produkterne henhørende under de øvrige KN-koder, derer nævnt i dette bilag? […] Kan produkter, der fremkommer som resultataf de forskellige stadier i forarbejdningen af ferskner, og som kan

markedsføres særskilt ( f.eks. pulpen) anses for færdigvarer ifølge denævnte forordninger?Lahti Energia Oy mod Kontor for mlijøgodkendelserSagen vedrører: Er en forbrænding som tilskudsbrændsel i et kraftværkskedel af en gas, der stammer fra et gasanlæg, en foranstaltning, der eromfattet af art. 3 i direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald, hvisgassen ikke bliver renset efter forgasningen? Såfremt dette besvaresbenægtende, har forbrændingsaffaldets egenskaber eller indholdet afpartikler eller andre urenheder i den gas, der skal forbrændes, betydningfor bedømmelsen?Dr. Janko Rottmann mod Freistaat BayernSagen vedrører bl.a.: Er fællesskabsretten til hinder for den retsfølge affortabelsen af unionsborgerskabet (og de med dette forbundnerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder) – der følger af at ennational ret retsmæssig tilbagekalder statsborgerskabet i en medlemsstatder er opnået ved svig – at der i sammenhæng med den nationalelovgivning om statsborgerskab i en anden medlemsstat indtræderstatsløshed, fordi det oprindelige statsborgerskab i den andenmedlemsstat ikke genopstår?Abdulla, Hasan m.fl. mod TysklandSagen vedrører tilbagekaldelse af sagsøgernes flygtningestatus. Derspørges bl.a.: Skal art. 11, stk.1, litra e) i Rådets direktiv 2004/83/EF af29. april 2004 fortolkes således, at - med forbehold af art. 1C, nr.5, andetpunktum i Genèvekonventionen - flygtningestatus ophører allerede, nårflygtningens velbegrundede frygt for forfølgelse, jf. direktivets art. 2, litrac), som dannede grundlag for anerkendelse som flygtning, er ophørt, ogflygtningen heller ikke af andre grunde må frygte forfølgelse, jf. direktivetsart. 2, litra c)?Arcelor SA mod EP og RådetPåstand: Artikel 4, artikel 12, stk. 3, artikel 6, stk. 2, litra e), artikel 9, ogartikel 16, stk. 2, 3 og 4, sammenholdt med artikel 2, samt bilag I og bilagIII, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv96/61/EF annulleres, for så vidt som disse bestemmelser anvendes påanlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning)med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5tons/time.Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes aterstatte det tab, som sagsøgeren har lidt og yderligere måtte blive påførtsom følge af vedtagelsen af artikel 4, artikel 12, stk. 3, artikel 6, stk. 2, litrae), artikel 9, og artikel 16, stk. 2, 3 og 4, sammenholdt med artikel 2, samtbilag I og III, nr. 1, i direktiv 2003/87/EF.Carmen Media Group Ltd. mod Land Schleswig-HolsteinSagen vedrører: Skal artikel 49 EF fortolkes således, at påberåbelse af denfrie udveksling af tjenesteydelser forudsætter, at tjenesteyderen efterbestemmelserne i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen erhjemmehørende, også må levere tjenesteydelserne der – her: begrænsningaf Gibraltars hasardspillicens til ”offshore bookmaking”?Kommissionen mod FrankrigPåstand: At Den Franske Republik hat tilsidesat de forpligtelser, der

påhviler den i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr ogplanter ved ikke at have truffet de nødvendige lovgivningsmæssige ogadministrative foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv.Terre Wallone og Inter-environnement Wallonnie mod RegionenVallonienSagerne vedrører bl.a.: Er kvælstofforvaltningsprogrammet for deudpegede sårbare zoner, hvis udarbejdelse er foreskrevet i art. 5, stj. 1, iRådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forureningforårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, en plan eller et programsom omhandlet i art. 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planer og programmersindvirkning på miljøet, som er udarbejdet inden for landbrug, sokvbrug,fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning,telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, ogfastlægger det rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter,der er omhandlet i bil I og II til direktiv 85/337/EØF? […]Kommissionen mod ItalienPåstand: Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henholdtil artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af5. april 2006 om affald (1), idet den ikke hvad angår regionen Campaniahar truffet alle de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, ataffaldet nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskers sundhed bringesi fare, og uden at det skader miljøet, og idet den navnlig ikke har oprettetet tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesfaciliteter.Rhimou Chakroun mod Minister van Buitenlandse ZakenSagen vedrører bl.a.: Skal udtrykket ”social bistand” i art. 7, stk. 1, litra c),i Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring fortolkessåledes, at det giver en medlemsstat mulighed for at vedtage bestemmelserom familiesammenføring, hvorefter familie-sammenføring ikke er tilladtfor en referenceperson, som har ført bevis for, at han råder over faste ogregelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at han kan forsørge sigselv og sine familiemedlemmer, men som henset til sit indtægts-niveau,kan benytte sig af særlig bistand ved særlige udgifter, som fastsættesindividuelt, af indtægts-baserede skattenedsættelser indrømmet af lokalemyndigheder eller af indkomststøtte-ordninger inden for rammerne afden kommunale minimumpolitik? […]? Skal direktivet, herunder navnligart. 2, litra d), fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder fornationale bestemmelser, som med henblik på anvendelsen af indtægts-betingelserne i art. 7, stk. 1, litra c), foretager en sondring mellem, om denfamiliemæssige tilknytning er opstået før eller efter indrejsen for denperson, som er bosat i medlemsstaten?Bolbol Nawras mod Bevándorlási és Állampolgársági HivatalSagen vedrører: fortolkningen af direktiv 2004/83/EF(flygtningedefinitionsdirektivet) og i hvilke tilfælde udelukkelse idirektivets art. 12, stk. 1, litra a), ophører, og i spørgsmålet om, hvoribestår de ”fordele, som følger af dette direktiv”, som en person, som eromfattet af art. 12, stk.2, litra a), andet punktum, har adgang til.Der spørges: Kan en person anses for at have krav på beskyttelse ogbistand fra et organ under De Forenede Nationer, alene fordi denneperson har ret til en sådan beskyttelse eller bistand, eller er det

nødvendigt, at personen rent faktisk har haft adgang til en sådanbeskyttelse eller bistand? Indebærer et ophold uden for den zone, hvororganet opererer, et ophør af organets virksomhed, et ophør afmuligheden for at være omfattet af en objektiv hindring, som bevirker, atden person, som har ret til beskyttelsen eller bistanden, ikke har adganghertil, at beskyttelsen eller bistanden fra organet er ophørt? Indebærerretten til at blive omfattet af direktivets bestemmelser en anerkendelse afpersonen som flygtning eller den ene eller den anden af de to former forbeskyttelse, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde(anerkendelse af personen som flygtning og ydelse af en subsidiærbeskyttelse) efter medlemsstatens valg, eller indebærer retten til at bliveomfattet af direktivets bestemmelser i givet fald, at ingen af disse toformer for beskyttelse ydes automatisk, men udelukkende, at personen eromfattet af direktivets personelle anvendelsesområde?ERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl. mod Ministero DelloSviluppo Economico m.fl.Sagen vedrører: genopretning af miljøskader. Der spørges bl.a.: Erfællesskabsdirektivet om ansvar for miljøskader (direktiv 2004/35/EF af21.4.2004, navnlig art. 7 og bilag II, hvortil denne artikel henviser) tilhinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndighederunder anvendelse af ”adækvate midler til genopretning af miljøskader”kan foreskrive andre foranstaltninger over for bestemte elementer imiljøet (”miljømatricer”) (i det foreliggende tilfælde i form af en ” fysiskafskærmning” over for grundvandet langs kystlinjen) end dem, dettidligere er besluttet at anvende efter gennemførelsen af en adækvatkontradiktorisk undersøgelse, selv om disse allerede er godkendt, endeligprojekteret og under udførelse?ERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl. mod Ministero DelloSviluppo Economico m.fl.Sagen vedrører: ansvar for udbedring af miljøskader. Der spørges bl.a.: Erprincippet om, at ”forureneren betaler” (jf. art. 174 EF, stk. 2) ogbestemmelserne i direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvarfor så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader til hinder foren national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder kan udstedepålæg til private erhvervsdrivende – alene som følge af, at de udøver deresvirksomhed i et område, som længe har været forurenet, eller et område,som grænser op hertil – om at træffe foranstaltninger til udbedring herafuden at foretage nogen undersøgelse med henblik på at fastslå, hvem derer ansvarlig for forureningen?Monsanto Technology LLC mod Cefetra m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal art. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiskeopfindelse fortolkes således, at påberåbelsen af beskyttelsen, der erfastlagt i denne artikel, også er mulig i en situation som i den foreliggendesag, hvor produktet (DNA-sekvensen) er en del af et materiale(sojamelet), som er indført i Den Europæiske Union, og ikke påtidspunktet, da krænkelsen gøres gældende, udøver sin funktion, mentidligere (i sojaplanten) har udøvet sin funktion og muligvis igen – efter atmaterialet er blevet isoleret og indsat i en organismes celle – kan udøvesin funktion?[…] Er den i direktivet fastlagte beskyttelse af et patent på biologisk

materiale, navnlig art. 9, i dette tilfælde til hinder for, at den nationalepatentret (herudover) giver selve produktet (DNA’et) en absolutbeskyttelse, uden hensyntagen til om dette DNA udøver sin funktion, ogskal beskyttelsen i direktivets art. 9 i det i denne artikel regulerede tilfælde– at produktet indeholder eller består af genetisk information, der indgår imateriale, hvori den genetiske information herefter er indeholdt – dermedanses for udtømmende?Emanuela Sbarigia mod Azienda USL og Comune di RomaSagen vedrører: Er det foreneligt med de fællesskabsretlige principper ombeskyttelse af fri konkurrence og fri udveksling af tjenesteydelser, derfølger af bl.a. EF-traktatens art. 49, 81, 82, 83, 84, 85, 86, at apotekerneforbydes at give afkald på årlig ferie og frit at holde åbent også ud over demaksimale åbningstider, der for nærværende er tilladt ifølge deovennævnte bestemmelser i regional-lov for Lazio nr. 26/2002, og atmuligheden for i Comune di Roma at blive fritaget fra nævnte pligter ihenhold til samme regionallovs art. 10, stk. 2, nødvendigvis ligeledes erunderkastet en skønsmæssig afgørelse fra forvaltningen (som udføresefter høring af de enheder og organer, der er fastsat i samme artikel)vedrørende bestemte forhold inden for det kommunale område efter detansøgende apoteks beliggenhed? Er det foreneligt med EU-traktatens art.152 og 153, at den offentlige apotekertjeneste, selv om den har til formålat beskytte brugernes sundhed, undergives betingelser om begrænsningerog forbud som de i regionallov nr. 26/2002 fastsatte vedrørendeuligheden for, at de enkelte apotekertjenester kan udvide de daglige,ugentlige og årlige åbningstider?Telekomunikacja Polska mod Formanden for Styrelsen forElektronisk KommunikationSagen vedrører: Kan medlemsstaterne ifølge fællesskabsretten fastsætteforbud for alle virksomheder, som udfører tjenesteydelser inden fortelekommunikation, mod at gøre indgåelsen af en kontrakt om præstationaf tjenesteydelser betinget af, at der modtages en anden tjenesteydelse(kombineret salg)? Navnlig spørges, om en sådan foranstaltning ikke gårud over, hvad der nødvendigt for at opfylde formålene med de direktiver,som er omfattet af tele-pakken (EP og Rådets direktiv 2002/19/EF omadgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet ogtilhørende faciliteter, EP og Rådets direktiv 2002/20/EF om tilladelser tilelektroniske kommunikationsnet og -tjenester, EP og Rådets direktiv2001/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniskekommunikationsnet og –tjenester samt EP og Rådets direktiv2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektronisk kommunikationsnet og –tjenester). […]Centre d’exportation du livre fran§ais m.fl. mod Sociétéinternationale de diffusion et d’éditionSagen vedrører: Kan den nationale ret udsætte afgørelsen vedrørendespørgsmålet om pligten til at tilbagebetale statsstøtten, indtilKommissionen har udtalt sig ved en endelig afgørelse om støttensforenelighed med fællesskabsretten, når Kommissionens første afgørelse,som erklærede denne støtte forenelig, er blevet annulleret af Fællesskabetsretsinstanser? Kan en sådan situation, når Kommissionen tre gange harerklæret støtten for forenelig med fællesmarkedet, inden disse afgørelserblev annulleret af Retten i Første Instans, udgøre en ekstraordinær