EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 309: Samlenotat vedr. EUU-møde 9/4-09 (Stabilitets- og Vækstpagten samt Omnibusdirektivet)

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvisstabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-lægger i sit program mål for udviklingen i de offentlige finanser på kort og mel-lemlang sigt samt mål i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.Programmerne redegør særligt for landenes planer for overholdelse af reglerne iStabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af henstillinger om at bringeunderskuddet ned under 3 pct. af BNP og fremskridt mod de mellemfristede målom budgetter tæt på balance (MTO)1. Landene omfattet af proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud er i år opfordret til at inkludere et separat kapitelom efterlevelse af deres henstilling.ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program påbaggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske ogFinansielle Komité (EFC).På det uformelle rådsmøde (ECOFIN) den 16.-17. april 2010 behandles Rådetsudtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergenssprogrammer2. Rådsudtalel-serne forventes formelt vedtaget på et efterfølgende rådsmøde.Indhold

afhængigt af landenes råderum og udfordringer, men har generelt bidraget til kraf-tigt stigende underskud og stigende offentlig gæld.Kommissionen vurderer på baggrund af stabilitets- og konvergensprogrammerne,at det gennemsnitlige offentlige underskud i EU er steget fra 2,3 pct. af BNP i2008 til 7 pct. af BNP i 2009. I 2010 forventes yderligere en lille svækkelse til 7,2pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at den gennemsnitlige offentlige gæld i EUer steget fra 61,5 pct. af BNP i 2008 til ca. 74 pct. af BNP i 2009.EU-landene står således over for store udfordringer i forhold til at konsolidere deoffentlige finanser, idet udfordringerne varierer på tværs af landene.Der er bred enighed blandt EU-landene om behovet for at konsolidere de offent-lige finanser. Den 20. oktober 2009 vedtog ECOFIN således nogle overordnedeprincipper for finanspolitiske exitstrategier, herunder at alle lande som hovedregelskal starte konsolideringen i 2011 og mange lande før. Principperne bliver nukonkret udmøntet i henstillinger til EU-lande med uforholdsmæssigt store under-skud inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Hovedprincippet i hen-stillingerne er, at EU-lande med relativt store finanspolitiske udfordringer, herun-der særligt store underskud, får relativt lange frister for at få underskuddene nedunder 3 pct. af BNP, men omvendt skal gennemføre relativt store gennemsnitligeårlige strukturelle budgetforbedringer (stramningskravet).20 lande er på nuværende tidspunkt omfattet af proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud. 19 lande (Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Mal-ta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien,Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) har fået henstillinger om atbringe underskuddene ned under 3 pct. af BNP inden for givne frister, og ét land(Grækenland) har fået et pålæg (skærpet henstilling). Flere lande, herunder Dan-mark, forventes at komme ind i proceduren i løbet af 2010.EU-landenes planer for at håndtere udfordringerne fremlægges i stabilitets- ogkonvergensprogrammerne, hvoraf det fremgår, at landene generelt planlægger atkonsolidere de offentlige finanser i overensstemmelse med ECOFIN-konklusionerne om finanspolitiske exitstrategier.Lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskudDet fremgår af stabilitets- og konvergensprogrammerne, at landene med henstil-linger generelt planlægger at efterleve disse og bringe underskuddet ned under 3pct. af BNP inden for de respektive frister. Landene har således generelt påbe-gyndt konsolideringen af de offentlige finanser i 2010, bortset fra Tyskland, Ne-derlandene og Østrig, som først skal starte konsolideringen i 2011, da disse landehar forholdsvist moderate underskud.Landene har generelt fremlagt konkrete tiltag for 2010, særligt i kraft af deres2010-budgetter, mens tiltag for 2011 og frem som hovedregel angives i nogle

overordnede og foreløbige planer om midlerne til at sikre konsolideringen. Lan-dene planlægger overvejende at konsolidere de offentlige finanser på udgiftssidengennem væsentlige reduktioner af udgiftskvoterne på omtrent 3 pct. af BNP fra2010 til 2012/13, idet lande med særligt store udfordringer, fx UK og Irland, ogsåplanlægger at konsolidere på indtægtssiden.Blandt landene i underskudsproceduren planlægger kun Slovenien at nå sitmellem-fristede mål for den strukturelle saldo (MTO)inden for programperioden.Den offentlige bruttogældforventes generelt at være stigende i alle landene over pro-gramperioden, idet gælden for omtrent halvdelen af landene skønnes at blive sta-biliseret eller falde en anelse i slutningen af programperioden,jf. bilag.Letland,Spanien og Storbritannien forventes at have de største stigninger i den offentligegæld, alle over 30 pct. af BNP over programperioden.Udfordringerne forholdbarheden af de offentlige finanserer generelt skærpet for EU-landene i lyset af svækkelsen af de offentlige finanser og faldet i den potentiellevækst. Det understreger behovet for konsolidering og et fortsat behov for refor-mer, der øger den potentielle vækst og arbejdsudbuddet og styrker de offentligefinanser på længere sigt, herunder reformer, der mindsker de aldersrelaterede ud-gifter. Landene i underskudsproceduren vurderes overvejende at være i højrisiko-gruppen for så vidt angår holdbarheden af de offentlige finanser, idet Tyskland,Italien, Østrig og Polen dog er i mellemrisikogruppen og Ungarn i lavrisikogrup-pen. Med hensyn til strukturellereformerplanlægger en række lande at gennemførereformer på bl.a. pensions- og tilbagetrækningsområdet, sundhedsområdet ogarbejdsmarkedsområdet, udover reformer, der styrker de nationale finanspolitiskerammer og regler.Lande der aktuelt ikke er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskudDe syv lande, der på nuværende tidspunkt ikke er i proceduren for uforholdsmæs-sigt store underskud, er Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Luxem-bourg og Sverige.Landenes planer peger på, at Danmark, Finland, Luxembourg og Sverige over-skrider 3-procentsgrænsen for underskud på denoffentlige saldoi 2010,jf. bilag.Fin-land og Sverige planlægger et underskud lig eller under 3 pct. af BNP fra 2011,mens Danmark planlægger at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i2013, og Luxembourg planlægger et underskud over 3 pct. af BNP i hele pro-gramperioden. Bulgarien og Estland planlægger et underskud under 3 pct. af BNPi hele programperioden og planlægger endvidere at få et lille overskud i slutningenaf perioden.Den offentlige bruttogældforventes generelt at stige i landene, idet gælden dog forven-tes at falde en anelse i Danmark og Sverige i slutningen af programperioden, mensgælden i Bulgarien forventes at ligge stabilt på knap 15 pct. af BNP gennem hele

Danmarks Konvergensprogram 2009 (KP09) gør status for 2015-planen og udsig-terne for de offentlige finanser i lyset af den globale krise og de økonomisk-politiske tiltag, der er besluttet siden Konvergensprogrammet fra 2008. Frem-skrivningen i KP09 tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen iØkonomisk Re-degørelse, december 2009.Konjunkturvurderingen er baseret på finansloven for 2010og et skøn for de kommunale og regionale budgetter for 2010.Det centrale finanspolitiske sigtemål i KP09 er balance på struktursaldoen i 2015 ioverensstemmelse med 2015-planen. Den meget ekspansive finanspolitik fasthol-des i 2010, og konsolideringen indledes i 2011, således at den samlede opstram-ning afstemmes med den økonomiske udvikling. En forbedring af den strukturellesaldo på 1½ pct. af BNP i perioden 2011-2013 i henhold til den forventede hen-stilling fra ECOFIN vurderes at kræve nye initiativer for godt 24 mia. kr. Derud-over kræves nye initiativer for omkring 7 mia. kr. for at nå strukturel balance i2015. Efterlevelse af den forventede henstilling er således et skridt på vejen til atopnå strukturel balance i 2015. Der er blandt andet forudsat en nulvækst (realt) idet offentlige forbrug i årene 2011-2013, hvilket svarer til en mindreudgift på ca.13½ mia. kr. i forhold til den forudsatte realvækst i KP08 for årene 2011-2013.Mindreudgiften skal blandt andet ses i lyset af, at udgifter til offentligt forbrug i2010 er 13� mia. kr. højere end forudsat i 2015-planen.

Rådet ventes at vedtage landespecifikke udtalelser om stabilitets- og konvergens-programmerne for 24 EU-lande, der afslutningsvis har følgende hovedanbefalin-ger om at:Belgien1) sikrer, at budgetmålet for 2010 nås og konkretiserer de tiltag, derunderstøtter efterlevelse af budgetmålene for 2011 og fremefter mhp. at ef-terleve sin henstilling om en gns. årlig konsolidering på � pct. af BNP, og ioverensstemmelse med henstillingen er parat til at vedtage yderligere konso-lideringstiltag, hvis den økonomiske udvikling viser sig mindre gunstig endforudsat i programmet, samt benytter enhver mulighed, herunder en uventetgunstig økonomisk udvikling, til at fremskynde nedbringelsen af gældenmod de 60 pct. af BNP, 2) sikrer højt overskud på den primære saldo påmellemlang sigt og foretager strukturelle reformer for at forbedre den lang-sigtede finanspolitiske holdbarhed, 3) forbedrer kvaliteten af de offentligefinanser ved at vedtage en mere stringent budgetramme med udgiftslofter;Bulgarien1) fortsat implementerer en stram finanspolitik bl.a. med formål atfortsætte den igangværende udligning af de eksterne ubalancer og at sikreinvestorers tillid til økonomien, herunder særligt ved at dæmpe stigningernei de offentlige lønninger og bidrage til en generel lønmoderation og forbed-ret konkurrenceevne, 2) styrke udgiftsstyringen i den offentlige sektor ved atsikre implementering af de planlagte strukturelle reformer inden for bl.a. of-fentlig administration, sundhedsvæsenet, uddannelse og pensioner for at øgeproduktiviteten.Danmark1) styrker indsatsen for at sikre, at den planlagte overskridelse af 3-procentsgrænsen forbliver begrænset, og hurtigt korrigerer den skønnedeoverskridelse af 3-procentsgrænsen, 2) specificerer tiltagene som skal under-støtte den finanspolitiske konsolidering for at opnå MTO i 2015 som plan-lagt;Estland1) sikrer, at det offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNPog tager de fornødne initiativer for at sikre den planlagte tilbagevenden tilMTO på mellemlangt sigt, 2) styrker de mellemfristede budgetmæssigerammer, herunder særligt ved at forbedre udgiftsplanlægning og yderligerestyrker systemet til overvågning og rapportering vedr. de strategiske bud-getmålsætninger;Finland1) implementerer den finanspolitiske plan med mål om, at den for-ventede overskridelse af 3 pct. grænsen holdes begrænset og midlertidig, 2)definerer en omfattende og konkret mellemfristet finanspolitisk strategi forat konsolidere fra 2011 og fremover, herunder med fokus på at opnå MTOog genskabe langsigtet holdbarhed.

Frankrig1) benytter alle uforudsete budgetgevinster samt implementererplanlagte skatteinitiativer til at nedringe det offentlige underskud og ned-bringe gælden mod 60 pct. af BNP, 2) skal stå klar til at vedtage yderligerekonsolideringstiltag i tilfælde af, at de gunstige vækstbetingelser i program-met ikke materialiseres, samt yderligere specificerer konsolideringsinitiati-verne, der skal sikre en årlig gennemsnitlig stramning på 1 pct. af BNP iårene 2010-2013 for at opnå korrektionen af det uforholdsmæssigt storeunderskud senest i 2013, 3) sikrer, at de budgetmæssige rammer genindføressærligt på udgiftssiden og effektivt sikrer opnåelsen af den mellemfristedefinanspolitiske plan på alle niveauer under regeringsniveau. Frankrig opfor-dres også til at tilvejebringe mere information om tiltagene til gennemførelseaf den planlagte konsolidering.Irland1) stringent implementerer budgettet for 2010 og i de følgende årunderstøtter den fremlagte konsolideringsplan med konkrete og bredt base-rede tiltag mhp. at efterleve sin henstilling om en gns. årlig konsolidering på2 pct. af BNP, og derudover i tilfælde af en uventet ugunstig konjunkturud-vikling er parat til at vedtage yderligere konsolideringstiltag og i tilfælde afen uventet gunstig konjunkturudvikling er parat til at benytte muligheden tilat øge konsolideringen i overensstemmelse med henstillingen mhp. at frem-skynde gældsnedbringelsen, 2) reformerer pensionssystemet i lyset af sti-gende gæld og aldersrelaterede udgifter mhp. at forbedre den landsigtedeholdbarhed, 3) begrænser risici til budgetforbedringerne, styrker håndhævel-sen af de mellemfristede budgetrammer og fører nøje tilsyn med at budget-målene overholdes i programperioden, 4) leverer mere information om kon-solideringstiltagene i programperiodens sidste år snarest mulig og senest iEDP-kapitlet i det næste stabilitetsprogram;Italien1) implementerer de planlagte budgetforbedringer, herunder udførerden planlagte konsolidering i 2010 samt konkretiserer konsolideringen i2011 og 2012 og står klar til at vedtage yderligere konsolideringstiltag i til-fælde af, at de gunstige vækstbetingelser i programmet ikke materialiseres.Italien skal derudover benytte enhver given lejlighed til at nedbringe gældenmod 60 pct. af BNP, 2) sikrer implementeringen af en budgetreform, somskal forbedre betingelserne for udgiftsstyring og at forbedre reglerne vedr.de lokale myndigheders rolle og ansvarlighed i det føderale budget.Letland1) udførligt gennemfører det vedtagede 2010-budget og vedtagerbudgetter for 2011 og 2012, der sikrer efterlevelse af budgetmålene i over-ensstemmelse med Rådets henstilling, 2) gennemfører en grundig analyse tilbrug for en gennemgribende reform af sociale overførsler mhp. at imple-mentere en sådan reform i 2011 sammen med yderligere tiltag på indtægts-siden, 3) forbedrer den finanspolitiske styreform og gennemsigtighed, styrkede mellemfristede budgetrammer, iværksætte sanktioner for individuel mis-brug af offentlig midler samt styrke kontrol og sanktionsmekanismer for attackle den grå økonomi, 4) støtter økonomisk vækst ved at promovere skifti retning af eksporterende sektorer og produktivitetsforbedringer, herunderved at sikre EU’s strukturfondsmidler når ud i realøkonomien samt ved om-strukturering af statsejede banker;

Litauen1) stringent implementerer budgetplanen for 2010 og overvejeryderligere konsolideringstiltag for 2010, hvis det bliver nødvendigt for at nåbudgetmålet, 2) konkretiserer de nødvendige konsolideringstiltag over pro-gramperioden og står klar til at styrke konsolideringen i tilfælde af, at de risi-ci, der er forbundet med programmets makroøkonomiske scenario materia-liserer sig, 3) i lyset af de stigende aldersrelaterede udgifter implementererplanlagte reformer af offentlige overførsler, herunder pensionsreformer, så-ledes risikoen for uholdbar finanspolitik dæmpes, 4) styrker de styringsmæs-sige rammer vedr. finanspolitikken og dennes gennemsigtighed ved at for-bedre de mellemfristede budgetrammer samt styrker budgetdataprocedurer-ne;Luxembourg1) påbegynder konsolideringen fra 2011 og fremefter mhp. atbringe underskuddet under 3 pct. af BNP og efterfølgende at opfylde MTO,herunder konkretiserer de nødvendige tiltag til gennemførelse af konsolide-ringen, 2) styrker den finanspolitiske holdbarhed ved at reformere pensions-systemet og fastlægge et MTO, der i tilstrækkelig grad tager højde for de al-dersrelaterede udgiftsstigninger;Malta1) opnår budgetmålet på 3,9 pct. af BNP i 2010 og bringer under-skuddet under 3 pct. af BNP i 2011, og i tilfælde af en uventet ugunstigkonjunkturudvikling er parat til at vedtage yderligere konsolideringstiltag ioverensstemmelse med henstillingen, i tilfælde af en uventet gunstig kon-junkturudvikling er parat til at benytte muligheden til at øge konsolideringenmhp. at fremskynde gældsnedbringelsen samt styrker strategien for 2012mhp. at sikre tilpasning mod MTO, 2) forbedrer den finanspolitiske hold-barhed i lyset af de betydelige stigninger i aldersrelaterede udgifter ved at re-formere systemet for offentlige overførsler, 3) styrker de mellemfristedebudgetrammer, forbedrer tilsynet med gennemførelsen af budgettet overåret samt øger effektiviteten af offentlige udgifter, særlig på sundhedsområ-det, 4) leverer mere information i næste stabilitetsprogram om de frem-skridt, der er gjort for at korrigere underskuddet;Nederlandene1) fastlægger tiltag i forbindelse med budgetgennemgangen, derstøtter konsolideringen fra 2011 og fremefter med henblik på at bringe un-derskuddet under 3 pct. af BNP i 2013, og over programperioden i tilfældeaf en uventet gunstig konjunktursituation benytter indtægterne til at frem-skynde reduktionen i underskuddet og gældsnedbringelsen, 2) forbedrer denlangsigtede finanspolitiske holdbarhed ved at implementere strukturrefor-mer, der dæmper stigningen i de aldersrelaterede udgifter, 3) leverer mereinformation om konsolideringstiltagene i programperiodens sidste år snarestmulig og senest i det næste stabilitetsprogram;Polen1) stringent implementerer budgettet for 2010, under-implementererde nuværende primære udgiftsplaner i det omfang det er muligt og benytteruventede indtægter til at reducere underskuddet, 2) tilsigter en mere ambiti-øs reduktion af underskuddet i 2011 end planlagt i programmet, understøt-tet af konkrete tiltag mhp. at efterleve henstillingen om en gns. årlig stram-ning på 1� pct. af BNP, samt står klar til at vedtage yderligere konsolide-ringstiltag i 2011 og 2012 i tilfælde af, at det makroøkonomiske scenarie ik-

ke udvikler sig så gunstigt som forudsat i programmet, 3) fortsætter med atstyrke de finanspolitiske rammer, herunder ved at introducere en effektivudgiftsregel, der dækker over en større andel af de primære offentlige udgif-ter end den i programmet planlagte ”midlertidige” regel, og det vil kræve atlovbundne udgifters andel af de samlede udgifter reduceres 4) leverer mereinformation i næste konvergensprogram om de fremskridt, der er gjort forat korrigere underskuddet;Rumænien1) stringent implementerer konsolideringstiltagene for 2010, somaftalt i programmet for betalingsbalancestøtte, og tager yderligere tiltag, hvisnødvendigt for at nå budgetmålet for 2010, og derudover på mellemlangtsigt forbereder de nødvendige konsolideringstiltag mhp. at efterleve pro-grammets budgetmål for 2011 og 2012, 2) forbedrer de finanspolitiskerammer ved at vedtage og implementere en lov om finanspolitisk ansvarlig-hed, 3) vedtager og implementerer lovforslag vedr. pensionsreformer mhp.at styrke finanspolitiske holdbarhed;Slovakiet1) implementerer de budgetforbedrende tiltag i 2010-budgettet, ogunderstøtter konsolideringen i de efterfølgende år med konkrete tiltag mhp.at bringe underskuddet under 3-pct.-grænsen i 2012, hvis muligt, og senest i2013, 2) fortsætter reformeringen af pensionssystemet mhp. at styrke hold-barheden af de offentlige finanser, 3) implementerer de planlagte tiltag til atstyrke de finanspolitiske rammer, særligt introduktion af flerårige udgiftslof-ter, som er mulige at håndhæve;Slovenien1) stringent implementerer konsolideringstiltagene i 2010 og brin-ger underskuddet under 3 pct. af BNP i 2013 som planlagt ved at konkreti-sere, vedtage og implementere de foreslåede udgiftsbegrænsende tiltag ioverensstemmelse med den gennemsnitlige årlige stramning anbefalet i Rå-dets henstilling, og samtidig står klar til at styrke konsolideringen i tilfældeaf, at de risici, der er forbundet med programmets makroøkonomiske scena-rio, materialiserer sig, 2) tilstræber at styrke udgiftskontrollen og flerårigebudgetplaner samt forbedrer de offentlige udgifters effektivitet, 3) forbedrerden finanspolitiske holdbarhed i lyset af de betydelige stigninger i aldersrela-terede udgifter ved at reformere pensionssystemet og fastlægge et MTO, dertager højde herfor;Spanien1) effektivt implementerer sin ambitiøse finanspolitiske plan frem-lagt i programmet således at det uforholdsmæssigt store underskud korrige-res i 2013, og at tiltagene specificeres yderligere i årene efter 2010, og er klartil at vedtage yderligere konsolideringstiltag i tilfælde af, at det makroøko-nomiske scenario ikke udvikler sig så gunstigt som forudsagt i det spanskeprogram. Spanien anbefales at benytte hver lejlighed til at øge reduktionenaf den offentlige gæld ned imod 60 pct. af BNP, 2) i lyset af den forventedestigning i aldersrelaterede udgifter og den kraftigt forøgede offentlige gæld,implementerer regeringens foreslåede reform af pensionssystemet for at sik-re langsigtet finanspolitisk holdbarhed, 3) sikrer at de budgetmæssige ram-mer effektivt støtter programmets mellemfristede finanspolitik på alle rege-ringsniveauer og tæt overvåger at budgetmålene følges hen over året, 4) sik-rer, at konsolideringstiltagene er i stand til at fortsætte forbedringen i kvali-

teten af de offentlige finanser i lyset af behovet for yderligere udjævning afde makroøkonomiske ubalancer.Storbritannien1) undgår yderligere svækkelser af de offentlige finanser i2010/11 og står klar til at vedtage yderligere konsolideringstiltag mhp. atoverholde budgetmålet for 2010/11 i tilfælde af, at det makroøkonomiskescenarie ikke udvikler sig så gunstigt som forudsat i programmet, 2) tilsigteren mere ambitiøs reduktion af underskuddet til mindre end 3 pct. af BNPsenest i 2014/15, herunder ved at øge hastigheden for den planlagte konso-lidering fra 2011/12 og fremover i overensstemmelse med henstillingensamt i tilfælde af en uventet gunstig konjunktursituation benytter indtægter-ne til at fremskynde gældsnedbringelsen og forbedre holdbarheden af de of-fentlige finanser, 3) i 2010 annoncerer et detaljeret udgiftsloft for ministeri-erne, der understøtter den samlede udgiftsprognose for mindst en treårigperiode efter 2010/11, 4) implementerer de programsatte udgiftseffektivebesparelser, 5) forbedrer efterlevelsen af datakrav til programmerne, 6) for-ud for vurdering af effektive tiltag til efterlevelse af henstillingen forelæggeret tillæg til programmet om fremskridt med at efterleve sin henstilling ogkonkretiserer den konsolideringsstrategi, der er nødvendig for at korrigerebudgetunderskuddet;Sverige1) implementerer en finanspolitik for 2010 i overensstemmelse medmålet om at holde det offentlige underskud under 3-pct.-grænsen, 2) sikrerbudgetmålene imod bl.a. lavere vækst end forventet og sikrer fremskridtmod MTO ved f.eks. at vedtage konsolideringstiltag med virkning i den sid-ste del af programperioden.Tjekkiet1) stringent implementerer budgettet for 2010 og undgår udgifts-skred samt i overensstemmelse med henstillingen planlægger større budget-forbedringer for 2011 og 2012 end lagt op til i programmet og konkretisererde nødvendige tiltag til at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP senest i2013, 2) tager tiltag til at forbedre budgetprocedurerne samt at håndhæve ogføre tilsyn med efterlevelse af de mellemfristede budgetmål, særligt undgåopjusteringer af udgiftslofterne udover de revideringer tilladt i budgetregler-ne, 3) implementerer de nødvendige reformer for at forbedre den langsigte-de finanspolitiske holdbarhed, 4) leverer mere information i næste stabili-tetsprogram om de fremskridt, der er gjort for at korrigere underskuddet;Tyskland1) præciserer de nødvendige tiltag for at understøtte den planlagtekonsolidering, herunder implementerer stabilitetsprogrammets budgetstra-tegi for 2011-13 mhp. at bringe underskuddet under 3-pct.-grænsen i 2013,samt i overensstemmelse med henstillingen benytter enhver mulighed, her-under en uventet gunstig økonomisk udvikling, til at fremskynde nedbrin-gelsen af gælden mod de 60 pct. af BNP, 2) sikrer fuld implementering af denye forfatningsmæssige budgetregler på alle niveauer i regeringen, 3) forudfor vurdering af effektive tiltag til efterlevelse af henstillingen, fremlægger ettillæg til programmet, der redegør for fremskridt med at efterleve henstillin-gen og konkretiserer den konsolideringsstrategi, der er nødvendig for atkorrigere det uforholdsmæssigt store underskud, 4) forbedrer efterlevelsenaf datakrav til stabilitets- og konvergensprogrammerne;

Ungarn1) sikrer at budgetmålet for 2010 nås via stram udgiftskontrol, muligfastfrysning af budgetreserver og reduktioner i udgifterne hvis nødvendigt,2) konkretiserer tiltag, der understøtter budgetmålene for 2011 og fremefter,og står klar til at styrke konsolideringen i tilfælde af, at de risici der er for-bundet med programmets makroøkonomiske scenario materialiserer sig, ogderudover styrker strategien for 2012 for at sikre en tilpasning imod MTO,3) forbedrer kvaliteten af de offentlige finanser ved at forberede og vedtageet budget for 2011, der er i fuld overensstemmelse med de finanspolitiskerammer, støtter udgiftsafdæmpning gennem reformer af den offentlige ad-ministration og som via strukturreformer adresserer situationen med tabsgi-vende virksomheder;Østrig1) konkretiserer de nødvendige tiltag for at understøtte den planlagtekonsolidering fra 2011 og fremefter mhp. at efterleve henstillingen om engns. årlig stramning på � pct. af BNP og bringe underskuddet under 3-pct.-grænsen i 2013, samt i overensstemmelse med henstillingen benytter enhvermulighed, herunder en uventet gunstig økonomisk udvikling til at frem-skynde nedbringelsen af gælden mod de 60 pct. af BNP, 2) yderligere for-bedrer budgetrammerne for at styrke den finanspolitiske disciplin på alle ni-veauer i regeringen, 3) forud for vurdering af effektive tiltag til efterlevelseaf henstillingen, fremlægger et tillæg til programmet, der redegør for frem-skridt med at efterleve henstilling og konkretiserer den konsolideringsstrate-gi, der er nødvendig for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Uddybende vedr. Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse om Danmarks Kon-vergensprogramECOFIN ventes at vedtage en udtalelse om det danske konvergensprogram, somer baseret på Kommissionens vurderinger og udkast til udtalelse, og som indehol-der følgende punkter:Den økonomiske krise ramte den danske økonomi hårdt. Som reaktionvedtog de danske myndigheder en række store finanspolitiske lempelser,herunder skattenedsættelser, investeringsprojekter og øget offentligt for-brug. Desuden blev der vedtaget to bankpakker med garantier og rekapitali-seringsprogrammer. Tiltagene forventes at medføre et offentligt underskudpå over 3 pct. af BNP i årene 2010-2012. For at sikre en holdbar udvikling ide offentlige finanser vil udfordringerne blandt andet være at gennemførereformer, der øger arbejdsudbuddet, samt en rettidig tilbagerulning af de fi-nanspolitiske lempelser.Selvom en stor del af faldet i BNP er konjunkturbaseret, er niveauet forpotentielt BNP også blevet negativt påvirket. Krisen kan også påvirke denpotentielle vækst på mellemlang sigt via lavere investeringer, stramme kre-ditforhold og stigende strukturarbejdsløshed. Desuden øger virkningerne afden økonomiske krise de negative effekter fra den demografiske udvikling.På den baggrund vil det være essentielt at accelerere strukturreformer, derøger den potentielle vækst, herunder arbejdsmarkedsreformer og reform afordninger for tidlig tilbagetrækning for at øge arbejdsudbuddet.

Fremskrivningen i KP09 forekommer at være baseret på plausible vækstfor-udsætninger indtil 2011 og gunstige vækstforudsætninger derefter, blandtandet på baggrund af Kommissionens efterårsprognose fra november 2009og anden information, der er blevet tilgængelig siden da. Programmets skønfor inflation og beskæftigelse synes realistiske.Omslaget i de offentlige finanser fra et overskud på 3,4 pct. af BNP i 2008til et underskud på 2,9 pct. af BNP i 2009 afspejler den økonomiske krisesamt finanspolitiske lempelser på i alt 2,2 pct. af BNP i 2009. Svækkelsenvar primært drevet af en stigning i de offentlige udgifter på basis af de au-tomatiske stabilisatorer, selvom regeringens lempelser også inkluderede be-tydelige skattenedsættelser. I lyset af Danmarks relativt gunstige udgangs-punkt er den fortsat lempelige finanspolitik i 2010 på 1,3 pct. af BNP pas-sende. Programmet antager, at den finanspolitiske konsolidering påbegyn-des i 2011, og at tiltag til at understøtte dette – udover hvad der følger afindfasningen af finansieringselementerne i skattereformen fra 2010 og ned-bringelse af de offentlige investeringer til det normale niveau – specificeressenere.Kommissionens beregninger af den strukturelle saldo viser et fald på 2½procentpoint fra 2009 til 2010, hvilket bekræfter en markant lempelse af fi-nanspolitikken i 2010.Konvergensprogrammets mellemfristede mål er strukturel balance i 2015,en holdbarhedsindikator på mindst 0 og en forbedring af den strukturellesaldo på i alt 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Programmet forventer, atdet faktiske og primære underskud falder gradvist fra 2011 og frem med enpositiv primær saldo fra 2013 og en faktisk saldo på 0 i 2015. Kommissio-nens beregninger viser en struktursaldo på -0,4 pct. af BNP i 2015, hvilketer en anelse under programmets mellemfristede mål (MTO) om strukturelbalance i 2015. Udover en antagelse om real nulvækst i det offentlige for-brug fra 2011 til 2013, normalisering af de offentlige investeringer og im-plementering af finansieringselementerne i skattereformen er den planlagtekonsolidering baseret på endnu uspecificerede tiltag, men programmet angi-ver, at konsolideringen baseres på udgiftstilbageholdenhed og udelukkerskattestigninger.Kommissionen vurderer, at skønnene for de offentlige finanser er plausiblei 2010, men at udfaldet i 2011 og fremadrettet kan blive værre end skønnet.Skønnene for de offentlige indtægter er realistiske, men udsat for negativerisici, og den planlagte konsolidering på udgiftssiden er ikke understøttet afkonkrete tiltag. Desuden antager fremskrivningen stærk vækst i det privateforbrug og tilbageholdenhed i det offentlige forbrug. Eftersom de offentligeudgifter ofte har overskredet målene, virker den antagede reale nulvækst idet offentlige forbrug mellem 2011 og 2013 optimistisk. Den finansielle sek-tor virker stabil, men de finansielle krisetiltag har øget statens eksponeringover for den finansielle sektor.Den offentlige gæld forventes at stige frem mod 2012 og derefter falde til45 pct. af BNP i 2015. I lyset af de negative risici forbundet med budget-målene kan gælden dog stige mere end skønnet.

Den langsigtede virkning på de offentlige finanser af en ældre befolkning erklart lavere end EU-gennemsnittet. Danmark vurderes at være i lavrisi-kogruppen mht. holdbarheden af de offentlige finanser, og opnås store pri-mære overskud på mellemfristet sigt mindskes risici.Danmark drager fordel af relativt stærke institutionelle rammer for finans-politikken, der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af synlighed af de fi-nanspolitiske målsætninger. Det danske skattestop kan ses som et instru-ment til at kontrollere de offentlige udgifter. Skattestoppet har ikke stået ivejen for en stor skattereform i 2009, men en striks fortolkning af skatte-stoppet kan gøre yderligere tilpasninger vanskelige at gennemføre og fastlå-ser visse ineffektiviteter i skattestrukturen, især i forhold til ejendomsbe-skatning.Den danske regering har gennemført tiltag, der styrker incitamentet til atarbejde, herunder skattereformen fra 2009, der sænker skatten på arbejds-kraft. Finansieringselementerne indebærer, at skattereformen er fuldt finan-sieret over tid målt ved direkte provenuvirkninger. Derudover vil effekten afde styrkede incitamenter til at arbejde ifølge de danske myndigheder styrkede offentlige finanser på længere sigt.Samlet set er strategien med at fastholde en lempelig finanspolitik i 2010 pålinje med ”European Economic Recovery Plan”. Der er imidlertid risikofor, at den planlagte tilbagevenden til balance på den offentlige saldo samtplanlagte styrkelse af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP frem til2013 ikke kan nås. Den planlagte finanspolitik, målt ved struktursaldoen,indikerer, at den finanspolitiske konsolidering påbegyndes i 2011, og at denplanlagte stramning udgør tæt på benchmark på 0,5 pct. af BNP. Program-met nævner, at konsolideringen via nye tiltag vil ske på udgiftssiden, mendette er ikke understøttet af konkrete tiltag ud over antagelsen om, at realnulvækst i det offentlige forbrug vil udgøre grundlaget for planlægningen i2011-2013. Derfor bør den finanspolitiske strategi styrkes for at være ioverensstemmelse med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten. Hvor pro-grammet forventer strukturel balance i 2015, viser Kommissionens bereg-ninger desuden en strukturel saldo på -0,4 pct. af BNP i 2015, hvilket ogsåer forbundet med de tidligere nævnte risici.Mht. datakravene i ’code of conduct’ indeholder KP09 alle obligatoriskedata og de fleste valgfri data.Den overordnede konklusion er, at den økonomiske krise har påvirket deoffentlige finanser markant. Baseret på uændret politik skønner program-met, at det offentlige underskud vil være over 3 pct. af BNP fra 2010 til2012. Hvor den forudsatte konsolidering indebærer, at det mellemfristedemål om strukturel balance i 2015 opnås, viser Kommissionens beregningeren svagt negativ struktursaldo i 2015. På baggrund af de negative risici erdet ønskværdigt, at regeringen specificerer konkrete konsolideringstiltag.

Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enig-hed om, idet der lægges vægt på, at udtalelserne understøtter, at landene imple-menterer konsolideringsplaner for at sikre holdbare offentlige, og at landene medhenstillinger efterlever disse.Regeringen støtter udkastet til Rådets udtalelse om Danmarks Konvergenspro-gram 2009 og er overordnet enig i de faktuelle beskrivelser af de offentlige finan-ser, Kommissionens vurderinger og de generelle anbefalinger.Regeringen har i kraft af konvergensprogrammet fremlagt en overordnet strategifor konsolidering af de offentlige finanser, hvor målene er at sikre strukturel ba-lance i 2015, som vurderes at være konsistent med langsigtet finanspolitisk hold-barhed, og at efterleve den ventede henstilling inden for rammerne af Stabilitets-og Vækstpagten.Andre landes holdningerEU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- ogkonvergensprogrammerne.

Kommissionen har fremlagt forslag til præcisering af beføjelserne for EU-tilsynsmyndighederne pådet finansielle område (omnibus-direktiv I), der tilretter flere af de eksisterende sektordirektiverpå det finansielle område. Direktivforslaget ligger i forlængelse af forslaget om at oprette tre nyeEU-tilsynsmyndigheder på det finansielle område, som der blev opnået enighed om på ECOFINi december 2009. Omnibusdirektivet præciserer således områder, hvor de nye EU-tilsynsmyndigheder foreslås at få konkrete beføjelser i de enkelte direktiver på det finansielleområde. Ændringerne vedrører f.eks. fastsættelse af bindende tekniske tilsynsstandarder og bilæg-gelse af tvister. Der er generel opbakning til det foreliggende kompromisforslag fra det spanskeformandskab. Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget. Der ventes i løbetaf 2010 at blive fremlagt yderligere omnibusdirektiver med flere ændringer til de enkelte finan-sielle direktiver.Der henvises desuden til Kommissionens forslag (KOM(2009)576) og formandskabets senestekompromisforslag (st7616/10), der er vedlagt som bilag 1.Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2009 en forslagspakke vedr. en ny europæ-isk tilsynsstruktur, som bl.a. opretter en europæisk banktilsynsmyndighed (EBA),en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsord-ninger (EIOPA) og en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). De trenye EU-tilsynsmyndigheder skal bl.a. erstatte de eksisterende europæiske tilsyns-komitéer for hhv. banker (CEBS), forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordnin-ger (CEIOPS) og værdipapirer (CESR). Ifølge forslaget vil de tre nye EU-tilsynsmyndigheder blive sammensat af repræsentanter fra de nationale tilsyns-myndigheder, ligesom det er tilfældet i de tilsynsudvalg, de erstatter. Der er opnåetenighed om forslagspakken i ECOFIN i december 2009, og Europa-Parlamentethar netop påbegyndt sin behandling heraf. Der forventes en endelig aftale omtilsynspakken medio 2010.Kommissionen har i forlængelse heraf fremlagt forslag til præcisering af beføjel-serne for de tre nye EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle område i form af etsåkaldt omnibus-direktiv (Omnibus I), der tilretter flere af de eksisterende sektor-direktiver på det finansielle område. Formålet er at præcisere de områder, hvor denye EU-tilsynsmyndigheder foreslås at få konkrete beføjelser i de enkelte finan-sielle direktiver.Kommissionen forventes i efteråret 2010 at fremsætte yderligere forslag (omnibusII), der skal gennemføre en tilsvarende tilretning af direktiver på primært forsik-ringsområdet. Herudover forventes fremlagt forslag til ændring af forordningenom kreditvurderingsbureauer med henblik på at give ESMA beføjelser til at føredirekte tilsyn med disse. Yderligere omnibusdirektiver kan blive aktuelle afhængig

Forslaget om en ny europæisk tilsynsstruktur (European System of Financial Su-pervision – ESFS), som der blev opnået enighed om i Rådet i slutningen af 2009,etablerer tre nye EU-tilsynsmyndigheder, som skal erstatte og overtage de nuvæ-rende opgaver for de eksisterende tre tilsynssamarbejdsudvalg. I lighed med deeksisterende tilsynssamarbejdsudvalg er de nye EU-tilsynsmyndigheder sammen-sat af repræsentanter fra tilsynsmyndighederne i hvert af de 27 EU-lande. I tillægtil de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalgs nuværende opgaver vil de nye EU-tilsynsmyndigheder bl.a. få beføjelser til at udarbejde udkast til bindende tekniskestandarder og mægle i tvister mellem nationale tilsyn.Det foreliggende kompromisforslag er en opfølgning på dette forslag om en nyeuropæisk tilsynsstruktur, og indskriver konkret de nye EU-tilsynsmyndigheder ogderes nye beføjelser i en række konkrete sektordirektiver på det finansielle områ-de.Konkret vedrører det foreliggende forslag til omnibusdirektiv ændringer i følgen-de finansielle direktiver:2006/48/EF og 2006/49/EF om kapitalkrav for kreditinstitutter m.fl.2002/87/EF om finansielle konglomerater2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser2003/6/EF om markedsmisbrug2004/39/EF om MiFID (regulering af værdipapirhandel og markeder)2003/71/EF om prospekter1998/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafvik-lingssystemer2004/109/EF om transparens2005/60/EF om forebyggelse af hvidvaskning af penge2009/65/EF om UCITS (regulering af kollektive investeringer).De områder i de enkelte direktiver, hvor omnibusdirektivet foretager ændringer,kan i store træk opdeles i følgende kategorier:Præcisering af områder inden for de enkelte direktiver, hvor Kommissionenkan vedtage bindende tekniske standarder på baggrund af udkast fra EU-tilsynsmyndighedernePræcisering af områder inden for de enkelte direktiver, hvor EU-tilsynsmyndighederne kan bilægge uenighed mellem nationale tilsynsmyndig-heder.Generelle ændringer i de enkelte direktiver, som er nødvendige for, at direkti-verne kan fungere i forbindelse med de nye EU-tilsynsmyndigheder.

Senere ventes Kommissionen at fremlægge andre omnibus-direktiver justeringerpå andre områder og/eller i andre direktiver.Præcisering af områder, hvor der kan vedtages bindende tekniske standarderEU-tilsynsmyndighederne skal i overensstemmelse med EU-tilsynspakken kunnefastlægge bindende tekniske standarder for de nationale tilsynsmyndigheder. Detkonkrete indhold af sådanne standarder foreslås af EU-tilsynsmyndighederne,men skal alene vedrøre tekniske forhold, som ikke berører beslutninger om til-synspolitikken eller ændringer i EU-lovgivningen og EU-reguleringen på det på-gældende område, idet ansvaret herfor fortsat vil ligge hos Rådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen.I forlængelse heraf understreges det eksplicit i direktivets indledende betragtnin-ger, at en bindende teknisk standard ikke kan begrænse den mulighed, medlems-landene har for selv at tilrettelægge sine regler på et område, hvor der ikke er fuldharmonisering i det bagvedliggende direktiv, så længe de nationale regler ikke er istrid med det bagvedliggende direktiv. Det betyder særligt, at der for et område,hvor der ifølge det konkrete direktiv alene gælder minimumsregler, ikke kan ved-tages bindende tekniske standarder, som indebærer, at reglerne totalharmoniseres.Det skal endvidere nævnes, at da der lægges op til et stort antal af standarder iomnibus-direktivet er de enkelte bemyndigelser til at udarbejde bindende tekniskestandarder ikke beskrevet hver for sig i direktivets præambeltekst. Derfor kan manikke på nuværende tidspunkt præcist afgrænse indholdet af de enkelte standarderudover, hvad der følger af præamblens generelle betragtninger og de konkreteartikler standarden omhandler.I praksis foreslås det i omnibusdirektivet at gøre det muligt at vedtage bindendetekniske tilsynsstandarder inden for tre områder:Områder, hvor detaljerede metodiske eller kvantitative standarder er nødven-dige for at sikre konsistent anvendelse af bestemte regler, og hvor behovet fortilsynsmæssige vurderinger er begrænset.Områder, hvor det kan være en fordel med en fælles tilgang til rapporteringeller offentliggørelse.Områder, hvor det vil være en fordel med en ensartet tilgang til samarbejde,f.eks. i situationer, hvor et værtslands tilsyn efterspørger oplysninger fra hjem-landets tilsyn.Omnibusdirektivet udpeger således alene de områder, hvor der bør være bindendetekniske standarder, mens det nærmere indhold af forslag til konkrete bindendestandard vil være op til de uafhængige EU-tilsynsmyndigheder i kraft af dissestilsynsekspertise.De tre eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg vedtager allerede i dag standarderinden for tilsvarende tekniske områder, som dog i dag ikke er bindende. EU-tilsynsmyndighederne vil fortsat have mulighed for at fastlægge sådanne vejleden-

de (ikke-bindende) tekniske standarder. Det forventes, at eksisterende ikke-bindende standarder vil kunne blive lagt til grund for de bindende tekniske stan-darder, der skal udvikles på de pågældende områder.Før de tekniske standarder udarbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan fåbindende virkning over for de nationale tilsynsmyndigheder, skal de godkendes afKommissionen. Processen er, at EU-tilsynsmyndighederne udarbejder udkast tilen bindende standard inden for det pågældende område, som sendes til Kommis-sionen, der herefter gør den pågældende standard til en del af fællesskabsrettengennem en konkret beslutning eller forordning, før de kan træde i kraft.Kompromisforslaget angiver for hvert område, om EU-tilsynsmyndighederneforpligtes til at udarbejde udkast til bindende tekniske standarder, eller om EU-tilsynsmyndighederne er stillet mere frit i forhold til, om de vil gøre brug af mu-ligheden for at udarbejde udkast til bindende tekniske standarder. Forpligtelser tilat udarbejde udkast til tekniske standarder (”skal” bestemmelser) er primært atfinde i kapitalkravsdirektivet (2006/48) og for enkelte standarder i prospektdirek-tivet (2003/71) og direktivet vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser(2003/41).På de områder, hvor de tre nye EU-tilsynsmyndigheder er forpligtet til at udvikletekniske standarder, skal udkast til disse fremsendes til Kommissionen senest 3 årefter, at EU-tilsynsmyndighederne er etableret. Hvis forordningerne om EU-tilsynsmyndighederne bliver vedtaget, således at de etableres pr. 1. januar 2011,skal udkast til de bindende tekniske standarder således fremsendes senest den 1.januar 2014.Kompromisforslaget giver mulighed for at vedtage bindende tekniske standarderpå nedenstående områder inden for de forskellige finansielle direktiver:CRD (Capital Requirements Directive) - kapitalkrav for kreditinstitutter m.fl. – direktiver2006/48/EF og 2006/49/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EBA på følgende områder:-betingelser for at give tilladelser (licenser) til udøvelse af kreditinstitutvirk-somhed,-oplysninger og procedurer for samråd mellem tilsyn i forbindelse med erhver-velse af kvalificeret deltagelse i kreditinstitutter,-elektroniske underretningsprocedurer i forbindelse med udøvelse af den frieetableringsret og udveksling af tjenesteydelser,-fælles beslutningsproces for forskellige landes tilsynsmyndigheder i forbindel-se med vurderinger af en koncerns overordnede risikoprofil og solvenskrav-procedurer, metoder og betingelser for udveksling af information og samar-bejde mellem hjemland og værtsland,-hybride kapitalinstrumenter,-formater for rapportering m.m.,

vurderingsmetode for eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI rating) samtkonvertering af sådanne ratings,modelvalidering for metoder med intern rating (IRB-model),vurderingsmetoden for ECAI rating i relation til securitisering,modelvalidering for metoder med avanceret måling af operationelle risici(AMA-metode),undtagelse af visse transaktioner fra definitionen af store engagementer,format for rapportering af store engagementer,krav til securitisering,tilsynsprocessenden operationelle drift af tilsynskollegier og deres oplysningspligter,likviditetsrisiko og tilgængelige aktiver i nødsituationer,praktiske betingelser for at tillade anvendelse af interne markedsrisikomodel-ler,proceduren for fremsendelse af de relevante oplysninger til hjemlandets myn-digheder i forbindelse med udøvelse af virksomhed i et andet medlemsland,fælles beslutningsproces for forskellige landes tilsynsmyndigheder i forbindel-se med godkendelse af AMA- og IRB-modeller,virksomhedsledelse og organisering (governance).

Komiteen for europæiske banktilsyn (CEBS) har inden for de hidtidige rammerallerede i dag udviklet eller er ved at udvikle (ikke-bindende) vejledninger på enrække af de ovennævnte områder. Vejledninger er f.eks. udviklet ift. modelvalide-ring for metoder med intern rating (IRB-modeller– ”Internal Ratings-Based ap-proach”)og modelvalidering for metoder med avanceret måling af operationellerisici (AMA-modeller –”Advanced Measurement Approach”),mens vejledninger ift.f.eks. hybrid kapital, risikovurdering og tilsynskollegier er under udarbejdelse. Dis-se vejledninger kan forventes lagt til grund for de bindende tekniske standarder,der skal udvikles på området.Finansielle konglomerater – direktiv 2002/87/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EBA på følgende områder:-beregningsmetoder til bestemmelse af kapitalkrav for konglomeratet som hel-hed samt metoder til at fastlægge risikokoncentrationer i konglomeratet.-hvad der forstås ved kapitalinteresser,-procedure for definition af den relevante kompetente myndighed,-alternative parametre til identifikation af et finansielt konglomerat og-metoder til fastlæggelse af væsentlige transaktioner inden for en gruppe.Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser – direktiv 2003/41/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EIOPA på følgende områder:-oplysninger, som de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser skal indsende tiltilsynene,

Markedsmisbrug – direktiv 2003/6/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-informationsudveksling mellem forskellige landes tilsyn,-grænseoverskridende undersøgelser,-definition af accepteret markedspraksis,-intern viden,-handel med egne aktier.MiFID (”Markets in Financial Instruments Directive”) – regulering af værdipapirhandel ogmarkeder – direktiv 2004/39/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-procedurer for at give tilladelse som investeringsselskab og for pligten til atkonsultere andre landes tilsyn forud for meddelelse af tilladelse, herunder ud-arbejdelse af standardformularer og modeller for proceduren.-liste over oplysninger, der kræves til at vurdere ejere af kvalificerede andele,-anvendelse af oplysningskrav i forbindelse med fri udveksling af tjenesteydel-ser og oprettelse af filial, samt proceduren for fremsendelse af disse oplysnin-ger og-pligt til at nationale myndigheder samarbejder og udveksler oplysninger.Prospekter – direktiv 2003/71/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-det tillæg til prospektet, der skal udarbejdes som følge af væsentligt ændredeomstændigheder, materielle fejl eller ukorrektheder,-bestemmelserne i direktivet, der muliggør udeladelse af oplysninger i prospek-ter, f.eks. når videregivelse af oplysninger vil stride mod den offentlige interes-se,-anmeldelse af godkendelsescertifikat,-kopi af prospekt,-oversættelse af resuméet af prospektet,-samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynene,-ensartet skabelon for sammenfatning af prospektet,-specifikke oplysninger i prospektet.Transparens – direktiv 2004/109/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:

Hvidvaskforebyggelse – direktiv 2005/60/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EBA/EIOPA/ESMA på følgende områder:-fastlæggelse af hvilke yderligere foranstaltninger, som kredit- og finansierings-institutter skal gennemføre og oplyse om i forhold til deres aktiviteter i tredje-lande, hvis tredjelandes lovgivning ikke har samme niveau som EU-lovgivningen.-de tiltag, som kredit- og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemfø-re, hvis tredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de foranstaltningeri relation til kundelegitimation og opbevaring af registreringer, som finder an-vendelse i EU.UCITS (”Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities”) – regulering afkollektive investeringer (herunder investeringsforeninger) – direktiv 2009/65/EFDet præciseres i kompromisforslaget, at Kommissionen kan vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-de oplysninger, investeringsselskaber skal indlevere i forbindelse med godken-delse som investeringsselskab,-betingelser for godkendelse af administrationsselskaber,-krav om administrative og regnskabsmæssige procedurer m.v.,-krav til managementselskabers aktiviteter ift. at sikre ærlig adfærd og undgåinteressekonflikter,-godkendelse af det selvadministrerende administrationsselskab,-oplysningskrav i forbindelse med fusioner,-kategorier af aktiver et investeringsinstitut må investere i,-kriterier ift. risikostyring og værdiansættelse,-forretningsgange mellem ”master” og ”feeder” investeringsselskaber,-indhold af prospekter og årsberetninger,-nøgleinformation til investorer,-tilbagekøb og indløsning af andele i et investeringsselskab,-oplysninger i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og-udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes myndigheder og samar-bejde i forhold til kontroller og undersøgelser,-kvalificeret deltagelse i administrationsselskaber,-investeringsinstitutters mulighed for at optage lån.Kontrolprocedurer vedr. vedtagelsen af bindende tekniske standarderFør de tekniske standarder udarbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan fåbindende virkninger over for de nationale tilsynsmyndigheder, skal de godkendesaf Kommissionen gennem en efterfølgende beslutning eller forordning. Kommis-sionen kan i særlige tilfælde ændre på EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en

standard før vedtagelse, eller Kommissionen kan undlade at vedtage EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en standard helt eller delvist, hvis dette er nød-vendigt af hensyn til fællesskabets interesse.I sådanne tilfælde, hvor Kommissionen vælger at ændre i EU-tilsynsmyndighedernes udkast til standard, vil Kommissionen for det første skullegive den pågældende EU-tilsynsmyndighed mulighed for selv at ændre på sit ud-kast til standarden på baggrund af Kommissionens tilbagemelding, før Kommissi-onen vedtager ændringer i forhold til EU-tilsynsmyndighedernes udkast. For detandet vil Kommissionen ifølge kompromisforslaget være underkastet nærmerekontrolprocedurer, som giver EU’s lovgiver (Rådet eller Rådet og Europa-Parlamentet) mulighed for at føre kontrol med Kommissionens vedtagelse af rets-akter.Kommissionen kan ifølge Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmådevedtage henholdsvis delegerede retsakter (artikel 290) og implementeringsretsakter(artikel 291). Delegerede retsakter supplerer eller ændrer ikke-essentielle dele af etrammedirektiv, mens implementeringsretsakter skal sikre ensartede betingelser forimplementering af et rammedirektiv eller gennemførelsesforanstaltningerne fordet. For delegerede retsakter kan lovgiver (Rådet og Europa-Parlamentet) i denkonkrete direktivtekst fastsætte regler om tilbagekald, tidsbegrænsning af delegati-on og indsigelsesmulighed. For implementeringsretsakter kan det såkaldte komito-logi-system anvendes som kontrolmekanisme. Herved kan Rådet gennem delta-gelse i særlige komitéer nedsat til formålet kontrollere Kommissionens vedtagelseaf de pågældende retsakter.3I tilfælde, hvor Kommissionen vedtager EU-tilsynsmyndighedernes udkast til bin-dende standarder uden at ændre i udkastet, vil processen ifølge kompromisforsla-get ikke være omfattet af ovennævnte kontrolprocedurer. Udgangspunktet er, atder er tale om tekniske standarder udarbejdet af EU-tilsynsmyndighederne ud fradisses tilsynsekspertise, og kompromisforslaget indfører på den baggrund kun denævnte kontrolprocedurer i forhold til situationer, hvor Kommissionen ændrer itilsynenes udkast til standarder.Kompromisforslaget opdeler bemyndigelserne til at vedtage bindende tekniskestandarder i henholdsvis delegerede retsakter og implementeringsretsakter afhæn-gig af standardens indhold og rækkevidde. Det fastsættes samtidig hvilke kontrol-mekanismer, der skal gælde for de forskellige bemyndigelser. For delegerede rets-akter indføres en tidsbegrænsning på 4 år, mulighed for tilbagekald af delegationsamt mulighed for indsigelse for Rådet og Europa-Parlamentet inden for 3 måne-der. For implementeringsretsakter henvises til den eksisterende komitologi-procedure (som dog er under revision, jf. fodnote 1). Anvendes kapitalkravsdirek-tivet som eksempel, så er der i kompromisforslaget lagt op til, at bindende tekni-ske standarder vedr. f.eks. krav i forbindelse med autorisation, risikovurdering,3

modelvalidering og intern organisation, udpeges som delegerede retsakter, mensbindende tekniske standarder vedr. f.eks. procedurer for kommunikation mellemtilsynsyndigheder, rapporteringsformater og fælles beslutningsprocesser mellemmyndigheder, udpeges som implementeringsretsakter. Hvis Kommissionen såle-des vælger at ændre på EU-tilsynsmydighedernes udkast til bindende standarderindenfor disse områder, vil det være omfattet af den tilhørende kontrolprocedure.Bilæggelse af uenighed mellem nationale tilsynsmyndighederI overensstemmelse med EU-tilsynspakken gives EU-tilsynsmyndighederne ogsåadgang til at mægle i situationer, hvor der kan være uenighed mellem nationaletilsynsmyndigheder i forhold til beslutninger, som de skal tage i fællesskab. Resul-tatet af EU-tilsynsmyndighedernes mægling vil være bindende for de nationaletilsynsmyndigheder.På visse områder giver sektorlovgivningen i dag (dvs. inden etableringen af de treEU-tilsynsmyndigheder) mulighed for at de tre tilsynsudvalg kan anvende ikke-bindende mægling mellem nationale tilsyn, mens der på andre områder er fastsattidsfrister for fælles beslutninger truffet af et eller flere tilsyn. I disse tilfælde vildet imidlertid være nødvendigt at foretage ændringer i direktiverne for at tilpassesektorlovgivningen til de nye EU-tilsynsmyndigheders beføjelser i henhold til bi-læggelse af uenigheder mellem nationale myndigheder.I forslaget præciseres mæglingsbeføjelser i markedsmisbrugsdirektivet (anmodningom oplysninger og fælles tilsyn), kapitalkravsdirektivet (identifikation af filialer,godkendelse af metoder med interne ratings (IRB metode) og vurdering af grup-perisici) og UCITS-direktivet (udveksling af oplysninger, kontrol på stedet ogværtslandets indgreb over for andet lands virksomhed). I disse tilfælde indskrivesde nye EU-tilsynsmyndigheders muligheder for at foretage bindende mæglingsåledes konkret i de pågældende områder. Konkret betyder det, at hvis en nationaltilsynsmyndighed er uenig med en tilsynsmyndighed i et andet land i forhold til atidentificere betydende filialer i kapitalkravsdirektivets forstand, kan tilsynsmyn-dighederne indbringe dette spørgsmål for EU-tilsynsmyndigheden (dvs. EBA idette konkrete tilfælde). EBA vil herefter skulle mægle mellem de nationale tilsynefter proceduren fastlagt i forslaget om den nye EU-tilsynsstruktur.Generelle ændringer i de enkelte finansielle direktiverEndelig gennemføres en række konsekvensrettelser af mere generel karakter i deenkelte direktiver, herunder at ændre referencerne fra de eksisterende tilsynssam-arbejdsudvalg til de nye EU-tilsynsmyndigheder, som erstatter dem. Dette vedrø-rer f.eks. de nye EU-tilsynsmyndigheders rolle i at samarbejde og udveksle oplys-ninger med de nationale tilsyn, samt de nye EU-tilsynsmyndigheders rådgivenderolle i forhold til EU-institutionerne og deres rolle i forhold til samarbejdet medtilsyn og myndigheder i tredjelande uden for EU.EU-tilsynsmyndighederne får også til opgave at udarbejde, offentliggøre og re-gelmæssigt opdatere registre og lister over finansielle aktører i EU. Det drejer sig

Kommissionen fremfører, at målene for dette direktiv, nemlig at forbedre detindre markeds virkemåde gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- ogtilsynsniveau, at beskytte indskydere, investorer og modtagere og dermed virk-somheder og forbrugere, at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet ogordnede virkemåde, at opretholde det finansielle systems stabilitet og styrke deninternationale koordinering af tilsyn, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-lemslande og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, da ensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridendefinansiel aktivitet fordrer fælles regler og ensartet fortolkning af og tilsyn meddisse.Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger en rapport fra ordføreren i Europa-Parlamentet, som dels foreslårat hovedparten af standarderne klassificeres som delegerede retsakter (artikel 290 itraktaten), hvor Europa-Parlamentet gives mulighed for at kontrollere Kommissi-onen sammen med Rådet, jf. beskrivelsen af kontrolprocedurerne ovenfor. Her-udover foreslås en række ændringer i de enkelte direktiver, som skal styrke samar-bejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder, Kommissionen og EU-tilsynsmyndighederne, fremme informationsudveksling og generel koordinationsamt styrke samarbejdet om konkrete tilsynsaktiviteter. Det ansvarlige udvalg iEuropa-Parlamentet, ECON, har endnu ikke taget stilling hertil.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har været forelagt EU-specialudvalget for den finansielle sektor medhøringsfrist den 20. november 2009. Høringen resulterede i følgende holdninger.Finansrådet (FR) lægger vægt på via Finanstilsynet at blive inddraget i godtid i udformningen af de tekniske standarder, som EBA skal udarbejde udkast til.Realkreditrådet (RK) anfører, at der generelt er en risiko for, at der i fastsættelsenaf tekniske standarder utilsigtet ikke tages hensyn til de særlige sikre karakteristika,som den danske realkreditmodel bygger på, fordi der tages udgangspunkt i dengængse europæiske forretningsmodel for banker. En ensretning af den materielleret for covered bonds m.v., som kan påvirke muligheden for at fastholde den dan-ske realkreditmodel, må derfor undgås.RK lægger vægt på, at der ikke sker en glidning af kompetencer mellem niveauer-ne i komitologi-proceduren. RK efterlyser i den forbindelse en overvejelse af Eu-ropa-Parlamentets fremtidige rolle, såfremt der opstår uenighed om, hvad der måanses for et politisk valg i forbindelse med udarbejdelsen af en teknisk standard.I forhold til de specifikke bemyndigelser anfører RK ift. kapitaldækningsdirekti-vets (2006/48/EF) artikel 106 (2) om store engagementer, at det er af stor betyd-ning for realkreditsektoren, at standarden ikke fjerner muligheden for at tage hen-syn til ”penge på vej”. Blandt andet i forbindelse med terminsbetalinger fra kun-derne kan realkreditinstitutterne have et stort indestående ”over natten” i en ræk-ke pengeinstitutter, som efterfølgende udbetales til obligationsejerne.Ift. kapitaldækningsdirektivets artikel 150, som skal afgrænse vilkårene for anven-delsen af punkt 15-17 i bilag V vedrørende likviditetsstyring, anfører RK, at det ervigtigt, at der tages hensyn til de særlige karakteristika ved danske realkreditinsti-tutter. Dansk realkredit har reelt set ikke likviditetsrisiko, selvom der er store ud-sving i likviditeten omkring terminerne. Det er en konsekvens af den danske real-kreditmodel med direkte videregivelse af kundens betalinger til investorerne(match-funding).

RK anfører endvidere, at de foreslåede tekniske standarder i UCITS(2009/65/EC), artikel 50 om investeringsinstitutters investeringspolitik, kan havevidtgående konsekvenser, hvis det indebærer, at ESMA har indflydelse på de kate-gorier af aktiver, et investeringsinstitut må investere i. Der bør derfor ske en afkla-ring af rækkevidden heraf.InvesteringsForeningsRådet (IFR) støtter generelt specialudvalgsnotatets indstil-linger. IFR finder dog, at der på en række områder er behov for en yderligere af-klaring af forslagenes indhold og konsekvenser for de finansielle virksomheder.IFR lægger endvidere vægt på, at det præciseres, hvordan lovhierarkiet mellemniveau 1, 2 og 3 fungerer og spiller sammen. Endelig understreger IFR, at niveau3 standarderne tages højde for, at tilsynsmåderne stadig kan tilpasses til nationaleegenarter, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten.Danmarks Rederiforening (DRF) finder det væsentligt, at de nye standarder ikkevil medføre ekstra byrder for virksomhederne og øgede oplysninger i forhold tilreglerne i dag.Forsikring & Pension (F&P) støtter, at forslagene udformes, så standardernesrækkevidde og indhold er af klar teknisk karakter, samt at der ikke sker forskyd-ning nedad mellem niveau 2 og 3. Herudover skal det være muligt i de enkeltemedlemslande at tilrettelægge et "risikobaseret" tilsyn, og tilsynsreglerne bør inde-holde et proportionalitetsprincip.Dansk Industri (DI) støtter et øget samarbejde mellem EU-myndighederne ogKommissionen for at sikre ensartede regler og rammevilkår. DI finder, at det erafgørende, at de nye standarder ikke medfører øgede administrative byrder for deberørte virksomheder. I den forbindelse bør det søges afklaret, hvad rækkeviddenog indholdet af de bindende standarder inden for krav til bl.a. solvens og likviditetskal være. Ligeledes bør proportionalitetshensyn indarbejdes i de konkrete stan-darder, således at en national tilsynsproces ikke bliver unødigt administrativ ogomkostningstung.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg