Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 316
Offentligt
823586_0001.png
MS MENER
Om biobrændsel og sult
Marts 2010
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0002.png
MS MENER om biobrændsel og sult
•
At biobrændsel, der produceres på kommercielt basis og fremstilles af fødevarer
(industrielt biobrændstof), forværrer verdens sult- og fattigdomsproblemer. Vi kommer
”mad-benzin” i vores biler.
•
At millioner af fattige i u-landene i de kommende år kan blive skubbet ud i sult som følge
af øget efterspørgsel på biobrændsel i vores del af verden.
•
At Danmark og EU bør indføre et midlertidigt stop for produktionen af, investeringer i
samt subsidier til industrielt biobrændsel
•
At Danmark og andre EU-lande bør sørge for ikke at låse sig fast på brug af industrielt
biobrændsel i deres nationale handlingsplaner for nedbringelse af CO2 udledning fra
transportsektoren
•
At Danmark og andre EU-lande bør yde støtte til produktionen af bæredygtige
biobrændstoffer indenfor EU såvel som udenfor og støtte andre alternative og
bæredygtige energikilder.
Verdensrekord i sult anno 2009
I kølvandet på den globale fødevarekrise kunne FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation
(FAO) præsentere en uhyggelig verdensrekord: hvert sjette menneske eller mere end én
milliard mennesker sulter - det største antal i verdenshistorien. FAO påpegede, at den globale
fødevarekrise alene skubbede omkring 100 millioner
1
ud i sult og hungersnød.
1
FAO (2009):
“The State of Food Insecurity in the World”
s.11.
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0003.png
På trods af at retten til mad er en menneskeret, lever en sjettedel af jordens befolkning uden
mad på bordet. Der er tale om en konstant sultkatastrofe og FAO forventer, at vi vil se endnu en
fødevarekrise i 2010.
2
Den negative udvikling kan imidlertid vendes. Stigningen i antallet af sultende skyldes nemlig
hovedsageligt politiske beslutninger og initiativer, som har stærke afledte konsekvenser for
verdens fattigste. De seneste års stigende efterspørgsel på bæredygtige biobrændstoffer er en
klar hovedårsag til den globale fødevare- og sultkrise. Produktionen af biobrændsel har fjernet
store mængder fødevarer fra verdensmarkedet og presset fødevarepriserne i vejret. Men det
har også fortrængt jord til fødevareproduktion og dermed fjernet livsgrundlaget for fattige
småbønder uden andre muligheder. Mellemfolkeligt Samvirke mener derfor, at der må sættes et
midlertidigt stop for produktionen af alle former for biobrændsel indtil vi har garanti for, at
efterspørgslen ikke har negative konsekvenser for fødevaresikkerheden i verdens fattigste
lande.
Hvad er biobrændsel?
Biobrændsel blev i 1990’ernne introduceret som en alternativ brændstofkilde og er brændstof
lavet af biologisk materiale, det vil sige fødevarer, vegetabilske olie og planteaffald og i nogle
tilfælde animalsk fedt. Biobrændsel kommer i både fast og flydende form samt i form af gas.
Biobrændsel indgår relativt let i mere konventionelle brændselsformer, som f.eks. benzin.
Men biobrændsel har mange forskellige afledte effekter på fødevaresikkerhed og klima og er
derfor ikke alene et gode.
Næsten al biobrændsel fremstilles i dag af enten fødevarer eller vegetabilsk olie - de såkaldte 1.
generations biobrændstoffer. Biobrændslen produceres som hovedregel af store agro-
virksomheder og i stor skala på plantager, hvor der kun dyrkes en afgrøde (mono-kultur). I 2008
blev der produceret 83 mia. liter biobrændstof, hvoraf 68 mia. liter var bioethanol og 15 mia. liter
var biodiesel.
Affald fra fødevarer såsom stængler fra hvede og majs, skovaffald og elefantgræs kan også
bruges til biobrændsstof og kaldes 2. generationsbiobrændstoffer. Selvom flere danske
2
Financial Times (November 6 2008):
“Another Food Crisis year looms, Says FAO”,
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0004.png
virksomheder melder om nye teknologiske gennembrud er det ifølge OECD/FAO ikke
sandsynligt, at 2.generations biobrændstoffer vil være på markedet før 2015
3
-2018.
4
Det vil
derfor forsat være biobrændsel produceret af fødevarer og vegetabilsk olie, som danner
grundlaget for EU’s målsætning i 2020 om, at 10 procent af transportsektorens energiforbrug
skal komme fra vedvarende energi, og det vil i praksis blive overvejende opfyldt med brug af
biobrændsel.
Det skal understreges, at de negative konsekvenser af biobrændstoffer hovedsageligt stammer
fra masseproduktionen hos store agro-virksomheder, også kaldet industrielle biobrændstoffer.
Den industrielle produktion foregår overalt i verden; i EU, USA og Brasilien og en række af de
andre større udviklingslande. Selve biomassen dyrkes enten lokalt eller importeres fra større u-
lande såsom Indonesien, Tanzania, Ghana, Senegal, Mozambique og Sydafrika. Herudover
produceres der også biobrændstoffer i mindre skala i udviklingslande, og de forbruges lokalt og
gavner lokalsamfundet. Lokalt producerede biobrændstoffer kan være til stor gavn for
lokalsamfund uden adgang til andre former for bæredygtig energi. Mellemfolkeligt Samvirke ser
derfor et stort potentiale i lokale initiativer, som understøtter udviklingsmulighederne for fattige
lokalsamfund.
Forskellige former for biobrændstoffer:
Industrielle biobrændstoffer
Produceret I stor skala af agro-virksomheder
Plantage-drift
Monokultur og intensiv dyrkning
Til eksport (fra u-lande)
risiko for landgrab og ændringer i brugen af
landbrugsjord
kræver store mængder vand til kunstvanding og
involverer ofte omdirigering af floder
Forurener vandkilder med gødning og affald
Af små lokale producenter
Afveksling mellem forskellige afgrøder (som
ikke konkurrerer med fødevarer)
Leverer de største besparelser af drivhusgasser
Ejes og kontrolleres af lokalsamfundet
Kræver kun få input
Til lokalt forbrug
2. Fra overskudsmadolie
3. Fra gas fra lossepladser
Bæredygtige biobrændstoffer
1. Biobrændstoffer produceret af afgrøder
3
IEA (2010): ”Sustainable
Production of Second-Generation Biofuels”
s. 21.
OECD-FAO (2008): ”Agricultural
Outlook 2008-2017”.
4
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0005.png
Dansk lov om bæredygtige biobrændstoffer
Danmark indførte i 2009 Lov om bæredygtige biobrændstoffer på baggrund af EU’s såkaldte
vedvarende energi-direktiv fra 2008 (VE-direktivet). VE-direktivet har som målsætning, at 10
procent af Europas transportsektors energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i
2020, altså om blot 10 år. I den danske lov om bæredygtige biobrændstoffer har Danmark
forpligtet sig til at 5,75 procent af den danske transportsektors energiforbrug i 2012 skal komme
fra biobrændsel. Idet elbiler endnu ikke er særlig udbredte er den europæiske og danske
lovgivning i praksis en politisk målsætning om øget brug af industrielle biobrændstoffer og
konsekvensen af lovgivningen vil være en eksplosiv stigning i efterspørgslen på industrielle
biobrændstoffer. Ifølge konsulentfirmaet AEA vil EU's årlige forbrug af biobrændstoffer stige fra
13 milliarder liter til 55 milliarder liter frem til 2020. Andre lande, f.eks. USA har også opstillet
mål for brugen af biobrændstoffer. På globalt plan vurderes det at efterspørgslen vil stige fra 70
milliarder liter til 250 milliarder liter.
5
Biobrændsel skubber prisen på mad i vejret
Den globale efterspørgsel på biobrændstoffer, der i langt overvejende grad produceres af
fødevarer, har vist sig at være katastrofal for verdens fattigste. Hovedparten af de 1,4 milliarder
mennesker som lever under fattigdomsgrænsen har svært ved at overleve, når prisen på helt
basale fødevarer er stigende, og når adgangen til landbrugsjord mindskes pga. øget
efterspørgsel efter jord til biobrændselsproduktion. To hundrede kilo majs kan fylde tanken på
en stor personbil, eller brødføde et barn i et år!
Under fødevarekrisen i 2008 steg de globale fødevarepriser gennemsnitligt med 75 procent og
med op til 126 procent på hvede, ris og majs. Prisudsving i de globale fødevarepriser afhænger
af mange forskellige faktorer, men der er klar enighed om at biobrændstofproduktionen har
påvirket de globale fødevarepriser og selvom der ikke er enighed om omfanget, mener
5
AEA (2008)
“Review into Indirect Effects of Biofuels –Report to the Renewable Fuels Agency”
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0006.png
Verdensbanken, OECD, FAO at biobrændstofferne måtte tilskrives mellem 30-75 procent af
prisstigningerne.
6
Verdens fattigste rammes hårdt af prisstigninger på basale fødevarer. Mange har ikke adgang til
eller muligheder for at dyrke jord og de er tvunget til at bruge en forholdsvis stor andel af deres
indkomst på mad. I nogle husholdninger op mod 80 procent. Majspriserne i det sydlige Afrika er
forsat 60 procent højere end i starten af 2007 og alle analyser peger på, at fødevarepriserne vil
forblive høje de næste 10 år. Den stigende efterspørgsel på biobrændsel vil derfor med stor
sikkerhed skubbe millioner ud i sult.
EU kommissionen vurderer selv, at 10 procents-målsætningen vil forårsage en stigning i de
globale kornpriser på 3-6 procent. Samtidig vurderer den internationalt anerkendte organisation
IFPRI, at én procent stigning i prisen på fødevarer vil øge antallet af mennesker som lever i sult
og hungersnød med yderligere 16 millioner mennesker.
7
Ud fra EU's egne tal kan EU’s
biobrændselsmål derfor være direkte ansvarlige for at yderligere 50-100 millioner mennesker
kommer til at sulte i år 2020. Ser man på den stigning i fødevarepriser, som den globale
efterspørgsel efter biobrændsel vil forårsage, kan produktionen og forbruget af industrielle
biobrændstoffer være skyld i at yderligere 600 millioner mennesker kommer til at sulte.
8
Biobrændsel fortrænger lokal fødevareproduktion
Men biobrændsel påvirker ikke bare verdens fattige negativt via stigende fødevarepriser. På
lokalt niveau, der hvor biomassen som bruges til biobrændstof dyrkes, er konsekvenserne også
alvorlige. Produktion af biobrændstof er blevet et kommercielt eventyr, hvor landjord i verdens
fattigste lande er blevet en eftertragtet handelsvare til produktion af biomasse til
biobrændstofsproduktion. De sidste år har vi set adskillige eksempler på at pensionsselskaber
og internationale virksomheder har opkøbt landjord i fattige udviklingslande gennem tvivlsomme
handler, hvor de mennesker der ejer eller lever af jorden ofte ikke er blevet inddraget. Adgang til
jord i udviklingslande er ofte dårligt beskyttet, og regeringerne i udviklingslande har ofte ikke
lovgivning på plads til at håndhæve jordrettigheder. Kvinder er særligt sårbare i forbindelse med
6
ActionAid (2010): “Meals
per Gallon”
s. 14.
ODI (2008): “Review
of the Indirect Effects of Biofuels – Economic Benefits and food insecurity”
s. 41.
ActionAid (2010): “Meals
per Gallon”.
7
8
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0007.png
manglende jordrettigheder. Kvinder producerer 60-80 procent af fødevarerne, men ejer kun få
procent jorden. Udenlandske fødevare- og biobrændselsvirksomheder har siden 2006 erhvervet
et område på størrelse med Frankrig – ca. 20 millioner hektar – i udviklingslandene. Småbønder
fortrænges og mister muligheden for at have selvstændige og bæredygtige landbrug. De bliver i
højere grad afhængige af at skulle købe mad, og i mindre grad selvforsynende med fødevarer.
9
De er lette at fortrænge fordi der mangler lovgivning, fordi de ikke kender til den lovgivning der
måske eksisterer eller fordi de ofte ikke har dokumentation for at de ejer jorden, som ofte er
familieejet gennem generationer. FN estimerer, at 60 millioner mennesker globalt er i risiko for
at blive fortrængt fra deres jord pga. produktion af biobrændsel.
10
Dertil kommer at jord ofte
bliver opkøbt med løfter om jobs, fair løn og generel udvikling, men ofte bliver disse løfter ikke
overholdt.
11
Indkomstniveauet
for
arbejdere
på
biobrændselsplantager
er
lave
og
arbejdsbetingelserne er dårlige.
12
Biobrændsel måske ikke så godt for klimaet som vi tror
Endelig er biobrændstoffer slet ikke så godt for klimaet som hidtil troet. Når man ser på den
opnåede CO2 besparelse skal de faktorer, der er blevet brugt til at producere afgrøderne
(gødning, transport, fremstilling af brændstoffer) medregnes med for at få et reelt billede af
miljøgevinsten. F.eks. er det i de fleste tilfælde nødvendigt at bruge gødning indeholdende
nitrogen der udleder drivhusgasser der er omkring 300 gange mere skadelige end CO2. Dertil
kommer at store skovarealer er blevet inddraget til produktion af afgrøder til biobrændsel, og
undersøgelser fra blandt andet Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) har vist, at karbon-udslippet ved at omdanne afgrøder til biobrændsel, ofte er større
end udslippet ved brug af fossile brændstoffer – som biobrændselproduktionen har til hensigt at
erstatte.
13
9
ActionAid (2010): “Meals
per Gallon”.
Ibid s. 21.
Ibid s. 26
Ibid s. 12
Paj Patel og Eric Holt-Giménez, (2009): “Food
Rebellions! - Crisis and the Hunger for Justice”
p.76.
10
11
12
13
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0008.png
Derudover sker der ændringer i brugen af landjord, når bl.a. skov, tørveland og græsarealer og
ryddes og pløjes op for at dyrke biomasse til biobrændsel. I jorden lagres kulstof, som frigives
når arealerne ryddes til biobrændsel. Det skader klimaet, og det kan tage årtier at genoprette
balancen.
14
Produktionen af afgrøder til biobrændsel leder derudover ofte til forringelse af
jordkvalitet og udtømning af vandressourcer, samt ødelæggelse af biodiversitet.
15
Støtter vi reelt sult?
I øjeblikket støttes produktionen af biobrændstoffer massivt. Det sker gennem de tilskud, EU’s
landmænd får til alle deres afgrøder, gennem lavere skatter på brugen af biobrændsel i f.eks.
England
og
Sverige,
og
gennem
de
handelsaftaler
EU
har
med
u-lande,
hvor
biobrændstofproducenter kan importere biobrændstof til en gunstig pris. Samlet set vurderes
det, at europæerne i 2006 støttede industrielle biobrændstoffer med 4,408 millioner euro. I 2020
forventes det, at europæerne støtter med 13,722 millioner euro.
16
Fra EU's side har man opstillet såkaldte bæredygtighedskriterier for at sikre, at den voldsomme
stigning i efterspørgslen på biobrændsel ikke har negative konsekvenser. Imidlertid er
kriterierne meget svage og blottet for krav om social bæredygtighed og udvikling. De reflekterer,
at da diskussionen om biobrændsel startede, kiggede man kun på miljø- og klimahensyn. Man
glemte at vurdere eller inddrage andre slagsider, og der er f.eks. ingen krav om at jord, der
bliver brugt til at dyrke biobrændselsafgrøder, skal være erhvervet på ordentlig vis. Dermed
åbnes op for ”land grabbing” og fortrængning af lokale. Der er ligeledes ikke krav om, at
produktionen
af
biobrændstofsafgrøder
ikke
må
fortrænge
fødevareproduktion.
Bæredygtighedskriterierne stammer fra en tid, hvor vi ikke – som nu – kendte til effekterne af
biobrændsel, og derfor har vi på nuværende tidspunkt ingen redskaber, der kan sikre, at vores
politikker og forbrug af biobrændsel ikke skaber mere sult og fattigdom for verdens fattigste.
Der er alarmerende behov for bedre forståelse for de konsekvenser, biobrændselproduktionen
og agro-virksomheder kan have for småbønder i fødevaresystemet. Udviklingen af vedvarende
14
ActionAid (2010): “Meals
per Gallon
s. 28
Ibid s. 12.
15
16
Ibid s. 10.
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
823586_0009.png
energikilder må bidrage til at løse – ikke forværre - fødevareproblemerne. Forståelse for
konsekvenserne af biobrændselproduktion er en forudsætning for at udvikle alternative og
bæredygtige løsninger for klodens småbønder, forbrugere og miljø.
Litteratur:
ActionAid (2008): “Food,
farmers and Fuel – Balancing Global Grain and Energy Policies with sustainable
land use”.
ActionAid (2009):
“Rethink the rush to Agro fuels” Lessons from Ghana, Senegal, Mozambique on the
Unintended Consequences of Agro fuels production for Food Security”.
FAO (2009): “The
State of Food Insecurity in the World”
FAO (2009)
“The Right to Food and Access to Natural Resources”
International Food Policy Research Institute (IFPRI) (2008):
”Biofuels, International Food Prices, and the
Poor”
af Joachim von Braun.
World Bank (2008), World Development Report 2008:
“Agriculture for Development”.
MS MENER om biobrændsel og sult
Side
|
9