EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 318
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 21. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 5. marts 2010

Kl. 08.00

Vær. 2-133

Kristian Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Pia Adelsteen

(DF), Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht (S), Bjarne

Laustsen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Hanne Ager-

snap (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

Klima- og energiminister og minister for ligestilling Lykke

Friis (bistået af fuldmægtig Per Stockholm), finansminister

Claus Hjort Frederiksen (bistået af afdelingschef Steen

Lohmann Poulsen), transportminister Hans Christian

Scmidt, beskæftigelsesminister Inger Støjberg, socialmi-

nister Benedikte Kiær og miljøminister Karen Ellemann

Anne Grete Holmsgaard (SF) og Lone Dybkjær (RV) fun-

gerede som formænd.

Punkt 1. Valg af ny næstformand for Europaudvalget

Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.

Desuden deltog:

727

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3001 (transport, telekommunikation og energi –

energidelen) den 12. marts 2010

Klima- og energiministeren forelagde dette punkt, efter at hun havde forelagt

punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden.

Alle dagsordenspunkterne vedrørende energidelen på dette rådsmøde hører

under Klima- og Energiministeriets ressort og blev forelagt af klima- og ener-

giministeren.

Klima- og energiministeren:

Sagerne til rådsmødet den 12. marts 2010 fore-

lægges til orientering. Desuden forelægger jeg forslaget til forordning om gasfor-

syningssikkerhed med henblik på forhandlingsoplæg. Dette forslag er sat på

dagsordenen for energirådsmødet den 31. maj 2010 med henblik på politisk

enighed.

1. Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om

investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske

Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF)736/96

(infrastrukturordningen)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0361

Rådsmøde 3001 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 28/8-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 455, senest behandlet 4/12-09)

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 26 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/10-09)

Klima- og energiministeren:

Forhandlingerne om forslaget til forordning om no-

tifikation af infrastrukturinvesteringer er nu afsluttet på arbejdsgruppeniveau, og

formandskabet har derfor sat det på dagsordenen med henblik på opnåelse af

politisk enighed.

Sagen blev forelagt i Europaudvalget den 9. oktober 2009 med henblik på for-

handlingsoplæg.

Kommissionen har under forhandlingerne givet de nødvendige indrømmelser, der

imødekommer medlemslandenes ønske om at undgå dobbelt indberetning og

unødvendige administrative byrder. Regeringen agter på det grundlag at støtte

vedtagelsen af politisk enighed om forordningen.

728

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget -

Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2 udledning (SET-

planen)

–

Vedtagelse af Rådskonklusioner

KOM (2009) 0519

Rådsmøde 3001 – bilag 3 (samlenotat side 8)

KOM (2007) 0723 – bilag 1 (grundnotat af 28/1-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 448, senest behandlet i EUU

4/12-09)

Klima- og energiministeren:

Planen for fremme af Strategiske Energi Teknolo-

gier, kaldet SET-planen, er et positivt første skridt på vejen til at realisere de lang-

sigtede planer – som vi var inde på lige før under punkt 3 på Europaudvalgets

dagsorden – der kan bidrage til at nå EU’s klimamålsætninger. Formålet er at

udnytte og samle forsknings-, udviklings- og demonstrationsressourcerne inden

for EU i store programmer for at accelerere processen.

Planen bygger på et øget samarbejde mellem industri, vidensinstitutioner og

medlemsstater. SET-planen fokuserer primært på 7 teknologi-områder af fælles

interesse, der samles i store programmer, de såkaldte ”Europæiske Industrielle

Initiativer”. De 7 teknologier, der fokuseres på, er vind, sol, intelligente el-netværk,

bioenergi, CCS, energieffektivitet og nuklear fission.

Med henblik på implementeringen af de europæiske industriinitiativer har for-

mandskabet foreslået udkast til rådskonklusioner vedrørende SET-planen. De

foreslåede overordnede principper for implementeringen bygger på en åben, let

og frivillig konstruktion, der sikrer en effektiv implementering af industriinitiativer-

ne. Konklusionerne betoner medlemslandenes suverænitet i forhold til nationale

forskningsmidler.

Regeringen agter at støtte de foreslåede rådskonklusioner.

I det videre arbejde med SET-planen vil vi gå ind for at inkludere flere teknologier

med et væsentligt potentiale, som ikke allerede er inddraget i strategien. Det kan

eksempelvis være indenfor energieffektivisering, geotermisk energi og bølge-

energi.

729

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

3. Meddelelse fra Kommissionen vedr. "EU´s 2020 strategi”

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 2020, KOM (2009) 0647

Rådsmøde 3001 – bilag 3 (samlenotat side 15)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 9 (henvendelse af 4/3-10 fra

Folkebevægelsen mod EU)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 272 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 26/2-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 627, behandlet i EUU 12/2-

10 under rådsmøde almindelige anliggender)

Klima- og energiministeren:

Energiaspekterne af EU2020-strategien er på

energirådsmødets dagsorden med henblik på en politisk drøftelse.

Jeg har allerede – under punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden – redegjort

for punktet under miljørådets dagsorden, men vil gerne fremhæve følgende

vedrørende energidelen:



At EU2020-strategien bør sigte mod, at vi realiserer det fulde poten-

tiale af et fælles liberaliseret marked for energi.

At EU2020-strategien sætter fokus på udvikling og markedsmodning

af energieffektivitet, low-carbon teknologier og en smart energiinfra-

struktur. Konkret vil SET-planen også være en vigtig platform i den

henseende.

At vi også her gerne ser indarbejdelse af energihensyn i alle relevante

sektorer.



Jeg kan tilføje, at Kommissionen på rådsmødet under frokosten vil fremlægge

sit nye arbejdsprogram og særligt sine planer for den fremtidige energipolitik.

Det forventes, at Kommissionen vil komme med sit udspil til en ny energi-

handlingsplan for Europa senere på foråret eller i forsommeren.

Regeringen ser frem til præsentationen af handlingsplanen, fordi den vil ud-

stikke retningen for Europas energipolitik i de kommende år. Jeg vil naturligvis

vende tilbage til udvalget på et senere tidspunkt med flere detaljer.

730

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden

og ophævelse af direktiv 2004/67/EF

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0363

Rådsmøde 3001 – bilag 3 (samlenotat side 20)

KOM (2009) 0363 – bilag 2 (grundnotat af 21/8-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 453, senest behandlet i EUU

4/12-09)

Klima- og energiministeren:

Forordningen om gasforsyningssikkerhed er først

på dagsordenen for energirådsmødet den 31. maj 2010, men da formandskabet

har tilkendegivet, at man sigter efter at opnå politisk enighed under rådsmødet i

maj, har jeg valgt at forelægge sagen med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Alle medlemslandene har overordnet set tilkendegivet en positiv holdning til for-

slaget. Der er enighed om, at der i lyset af gaskrisen i januar 2009 er behov for en

ændring af det eksisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed.

Fra dansk side har vi i forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at medlemslan-

denes opfyldelse af den såkaldte N minus 1 infrastrukturstandard udformes på en

sådan måde, at det ikke medfører unødige meromkostninger for landets gasfor-

brugere. Det vil sige meromkostninger som ikke afspejles i en reel forbedring af

forsyningssikkerheden.

Regeringen er derfor tilfreds med, at den formulering, der ligger på bordet nu,

tager højde for det danske synspunkt. Forordningens tekst vedrører nu utvetydigt

afbrydelse af rørledninger og ikke bortfald af national produktion.

Vi lægger desuden vægt på, at definitionen af såkaldte beskyttede kunder – dvs.

kunder som skal have højeste prioritet i en krisesituation – bliver tilstrækkelig

bred. Definitionen dækker allerede alle husholdningskunder, der forsynes fra et

gasdributionsnet.

Men med en meget høj fjernvarmedækning til opvarmning af husholdninger i

Danmark er det vigtigt, at også gasfyrede fjernvarme- og kraft-varmeværker, der

ikke har mulighed for at skifte til andre brændsler i tilfælde af forsyningssvigt, kan

være beskyttede kunder.

Det er derfor tilfredsstillende, at der i den seneste version af forslaget er taget

højde for det danske synspunkt, så fjernvarme- og kraftvarmeværker, der ikke

kan skifte til andet brændsel, og som leverer varme til husholdninger, nu er be-

skyttede kunder.

Regeringen agter på grundlag af de seneste ændringer i forslaget at kunne støtte

vedtagelsen af politisk enighed om gasforsyningssikkerhedsforordningen på

energirådsmødet den 31. maj 2010.

Pia Adelsteen

syntes, forslaget så fornuftigt ud, men kunne være bekymret

for, om opbygningen af lagre ville have store økonomiske konsekvenser for

731

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

de danske forbrugere, eller om det var noget, vi alligevel skulle have foreta-

get.

Per Clausen

savnede overvejelser om, hvordan man vil sikre energiforsynin-

gen, og mente, at en udfasning af anvendelsen af naturgas ville være en må-

de at gøre sig uafhængig på.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der var lavet en dansk risikovurdering,

og forstod nogle af høringssvarene sådan, at der kunne blive tale om store

omkostninger, uden at vi nødvendigvis fik større forsyningssikkerhed. Hun

syntes, planen var vigtigt, men mente ikke, sagen var tilstrækkeligt oplyst til,

at Europaudvalget kunne gå med til et forhandlingsoplæg. Hun pegede på, at

de to afbrydelser af naturgasforsyningen, der havde været, ikke var tilstræk-

kelige til at kræve så store investeringer.

Hun spurgte, om det stadig er Energinet.dk, der står for forsyningssikkerhe-

den, hvis der sker afbrydelser af forsyningerne.

Klima- og energiministeren

svarede Pia Adelsteen, at det konkrete forslag

med de ændringer, vi har fået ind i det, ikke vil få nogen økonomisk betydning

for forbrugerne i Danmark

Klima- og energiministeren svarede Per Clausen, at vi klart har meldt ud, at

Danmark satser på at blive uafhængig af fossile brændsler.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at Energinet.dk allerede i dag dækker

60 dage i tilfælde af forsyningssvigt.

Med hensyn til den europæiske del sagde klima- og energiministeren, at Eu-

ropa i dag får en meget stor del af sin gas fra Rusland, og vi har oplevet situa-

tioner med forsyningssvigt, hvilket har givet en betydelig usikkerhed i visse

lande. Derfor vil man i europæisk solidaritet opbygge en lagerkapacitet og

lave "reverse flow" på ledningerne – også for at sende et signal til omverde-

nen om, at vi i Europa står sammen om energipolitikken. Det er den overord-

nede vision bag gasforordningen.

Per Clausen

blev altid rørt om hjertet, når nogen talte om solidaritet, men han

pegede på, at man går fra et direktiv til en forordning, hvor man vil give mar-

kedsbaserede instrumenter forrang. Han mente, det kunne få dramatiske ne-

gative konsekvenser for Energinet.dk. Han betegnede det som fantastisk, at

man bevægede sig ind i dette projekt i stedet for at føre en seriøs diskussion

om, hvordan man sikrede sig uafhængighed af naturgas. På denne baggrund

er Enhedslisten negativ over for forhandlingsoplægget.

Pia Adelsteen

undrede sig over klima- og energiministerens svar om, at

Energinet.dk allerede i dag kan dække 60 dage, når Energinet.dk i hørings-

svaret skriver: "For Danmarks vedkommende vil der være tale om en væsent-

lig fordyrelse, som endvidere vil have negative virkninger på gasmarkedet,

herunder gasledningsmarkedet."

Hun mente, diskussionen om andre energikilder, som Per Clausen rejste, var

en anden diskussion.

Kim Mortensen

syntes også, at det, der står i samlenotatet, er noget andet

end det, klima- og energiministeren nu siger om, at forslaget ikke vil have

økonomiske konsekvenser for Danmark. Derfor spurgte han, om klima- og

732

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

energiministeren ikke kunne opgive at forelægge forhandlingsoplæg nu og

vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt, når konsekvenserne var bedre

belyst.

Lone Dybkjær

pegede på, at der står i høringssvaret fra Energinet.dk, at

Danmark har en forsyningssituation, som afviger markant fra forsyningssitua-

tionen i de central- og østeuropæiske lande. Derfor skal vi nok tænke os godt

om, før vi skiber os ind i dette projekt. Derfor ville hun ligesom Kim Mortensen

gerne vide, om forhandlingssituationen tillod, at man ventede med at give for-

handlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

bad ligeledes klima- og energiministeren om at lade

være med at bede om mandat på nuværende tidspunkt, således at man kun-

ne få sagen bedre belyst.

På dette tidspunkt måtte udvalgsmødet afbrydes på grund af gruppemøder.

Mødet var afbrudt fra kl. 9.10-10.00.

Klima- og energiministeren

resumerede grunden til, at forslaget om en gas-

forordning var kommet op, nemlig de forsyningskriser der havde været. Derfor

var man på europæisk plan blevet enige om, at man skulle have en forord-

ning, som kunne styrke energisikkerheden i Europa og styrke solidariteten

mellem landene, bl.a. ved at indføre "reverse flow" på ledningerne.

Med hensyn til høringssvarene sagde klima- og energiministeren, at de pro-

blemer, der var rejst i høringssvarene, havde regeringen taget med i forhand-

lingerne, hvor vi havde fået indfriet de ønsker, vi havde. Derfor har forord-

ningsforslaget, som det foreligger nu med de ændringer, vi har forhandlet os

frem til, ingen økonomiske konsekvenser for Danmark og de danske forbruge-

re. I den forbindelse fremhævede klima- og energiministeren, at det forhand-

lingsoplæg, hun fremlagde, netop lagde afgørende vægt på, at forslaget ikke

medfører unødvendige omkostninger for danske forbrugere. Hun tilføjede, at

hvis forhandlingerne skulle rulle tilbage på det punkt, så ville vi stemme imod.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at indretningen til "reverse flow" måtte

koste nogle penge, og de omkostningerne skal jo betales af forbrugerne. Der

er ifølge høringssvarene også tale om opbygning af ekstra lagerkapacitet. På

den baggrund ville hun gerne have en forklaring på, hvilke ændringer der er

sket i definitionen på N-1.

I dag er det Energinet.dk, som er en uafhængig, non-profit organisation, der

træder ind, hvis der sker en afbrydelse af forsyningerne. Men ifølge forslaget

ser det ud, som om det ikke længere er Energinet.dk, der skal gøre det. Ener-

ginet.dk har peget på, at der nu bliver tale om et regionalt anliggende, så for-

syningssikkerheden ikke længere bliver et rent nationalt anliggende.

Pia Adelsteen

var glad for, at man havde haft en lille pause, for hun var i

hvert fald blevet lidt klogere. Sådan som hun havde opfattet det, klima- og

energiministeren nu sagde, var situationen den, at de 60 dages lagerkapacitet

har vi allerede, og "reverse flow" skulle vi have under alle omstændigheder på

733

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

den ledning, der går over den dansk-tyske grænse, og derfor indebærer for-

slaget ikke nogen fordyrelse for de danske forbrugere.

I relation til det, Anne Grete Holmsgaard sagde om, at forsyningssikkerheden

ville blive et regionalt anliggende, ville Pia Adelsteen gerne vide, om vi stadig

væk var i stand til at planlægge, hvad vi gør i Danmark.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvilke af de europæiske lande der havde de

største fordele af, at man gennemførte forslaget.

Klima- og energiministeren

bekræftede Pia Adelsteens opfattelse af situati-

onen.

Klima- og energiministeren svarede Lone Dybkjær, at det vigtigste var den

europæiske solidaritet, men de lande, der var blevet værst ramt af forsynings-

krisen, var de øst- og centraleuropæiske lande.

Fuldmægtig Per Stockholm,

Energistyrelsen, oplyste i anledning af Anne

Grete Holmsgaards spørgsmål, at Energinet.dk har ansvaret for forsynings-

sikkerheden i Danmark, og det sker der ingen ændring i. Energinet.dk's forsy-

ningssikkerhedsstrategi er baseret på, at man skal kunne opretholde forsy-

ningen i 60 dage en normal vinter plus 3 dage med ekstremt koldt vejr. I de to

situationer dækkes vi ved, at vi har to ledninger ude fra Nordsøen, som brin-

ger gassen ind til Danmark. I tilfælde af at ledningen fra Thyrafeltet bryder

sammen, kan man omdirigere gassen og samtidig trække på lagrene, så vi

kan opretholde forsyningen til det danske marked. Den danske gas dækker

75-80 pct. af markedet. Der er tale om en tostrenget strategi. For det første

skal man have forbedret infrastrukturen i Europa, sådan at man kan transpor-

tere gassen fra områder, hvor der er rigelige mængder, til områder, hvor der

ikke er tilstrækkelige mængder. Derfor skal gassen i de vigtigste ledninger

kunne strømme begge veje. For det andet skal man ikke have en så høj be-

skyttelsesgrad, fordi gassen skal kunne strække til i en længere periode i til-

fælde af forsyningssvigt. At være beskyttet kunde i Danmark er noget, Ener-

ginet.dk tilbyder kunderne, og det indebærer, at gassen er uafbrydelig. Det

betaler kunderne for, nemlig 8-10 øre pr. m

gas. Der er ikke nogen begræns-

ning på, hvilke kunder der kan blive beskyttede kunder.

Med hensyn til det regionale samarbejde lægger forordningen op til, at man

på regionalt niveau kan klare definitionen på N-1, og i et bilag til forordningens

tekst er Danmark nævnt sammen med Sverige. Det er fordi Sverige er i den

situation, at de er fuldstændig afhængige af leverancer fra Danmark. Sverige

vil aldrig nogen sinde kunne opfylde N-1 kravet selv, så hvis Østersølednin-

gen bliver afbrudt, står Sverige uden gas, men ved at man definerer N-1 regi-

onalt, kan Sverige opfylde kravet. Ledningen fra Danmark til Sverige skal ikke

have "reverse flow", da det ikke giver nogen mening, i og med at gassen

kommer fra Danmark.

Pia Adelsteen

spurgte, om der er en begrænsning på, hvor mange kunder

der kan få denne afbrydelige gas, og om der er en definition af, hvilke kunder

det kan være.

Som hun forstod svaret vedrørende de regionale anlæg, var Danmark og Sve-

rige én region.

734

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at af samlenotatet fremgår det, at regioner-

ne bliver udvidet. Europaudvalget kender ikke kompromisforslaget, så det må

holde sig til, hvad det har fået forelagt mundtligt. Hun gentog sit spørgsmål

om, hvorvidt man skal have større gaslagre, og hvad indbygning af "reverse

flow" vil koste.

Lone Dybkjær

spurgte, hvilke kunder der kan få den uafbrydelige gas.

Klima- og energiministeren

gentog sin forsikring om, at der ikke er nogen

konsekvenser for de danske forbrugere.

Fuldmægtig Per Stockholm

sagde, at den tekst, der foreligger nu, opererer

med 45 dage.

Med hensyn til den danske infrastruktur har ministeren godkendt en kompres-

sorstation, så man kan indføre "reverse flow" på ledningen over den dansk-

tyske grænse, og der er også overvejelser om at etablere en supplerende

ledning fra grænsen, men de investeringer har intet med forordningen at gøre.

De er en konsekvens af, at produktionen i Nordsøen er faldende.

Det vil være de store kunder såsom elværker og store industrivirksomheder,

der kan få afbrudt gassen, mens de uafbrydelige kunder vil være de kunder,

som ikke har noget alternativ, herunder husholdningskunder.

Pia Adelsteen

fandt svarene meget betryggende. Hun forstod, at den udgift,

der kommer i forbindelse med gasledningen til Tyskland, er noget, der var

planlagt i forvejen. Forslaget medfører altså ingen ekstra omkostninger for de

danske forbrugere. Derfor kan Dansk Folkeparti give tilslutning til forhand-

lingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

kunne efter det oplyste godt gå med til forhand-

lingsoplægget, men bad om, at man fremover sender et notat over, hvis der

sker væsentlige ændringer med forslaget undervejs, som gør, at de indven-

dinger, der fremgår af samlenotatet, ikke længere foreligger.

Klima- og energiministeren

tog opfordringen fra Anne Grete Holmsgaard til

sig. I den konkrete sag havde hun forstået, at kompromiset først var indgået

to dage før.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedsli-

sten havde ytret sig imod det.

735

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3002 (miljø - klimadelen) den 15. marts 2010

Dagsordenspunkterne 1-4 for rådsmødet hører under Miljøministeriets ressort

og blev forelagt af miljøministeren under punkt 8 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Dagsordenspunkt 5 er fælles ressort mellem Miljøministeriet og Klima- og

Energiministeriet og blev forelagt af klima- og energiministeren.

Dagsordenspunkterne 6 og 7 hører under Klima- og Energiministeriet og blev

forelagt af klima- og energiministeren.

Klima- og energiministeren begyndte kl. 8 med at forelægge dette rådsmøde

for Europaudvalget. Derefter forelagde hun dagsordenens punkt 2. På grund

af gruppemøder afbrød man Europaudvalgets møde kl. 9.10-10.00 og fortsat-

te drøftelsen af punkt 2 til kl. 10.20, hvorefter klima- og energiministeren som

ligestillingsminister forelagde punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden, der dre-

jer sig om ligestilling.

Klima- og energiministeren:

Sagerne til rådsmødet den 15. marts 2010 fore-

lægges til orientering. Den første sag drejer sig om grøn transport.

5. Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”EU's 2020-strategi”

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 2020, KOM (2009) 0647

Rådsmøde 3002 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 9 (henvendelse af 4/3-10 fra

Folkebevægelsen mod EU)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 272 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 26/2-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 627, behandlet i EUU 12/2-

10 under rådsmøde almindelige anliggender)

Klima- og energiministeren:

Klima- og miljøaspekterne af EU2020-

strategien er på miljørådsmødets dagsorden med henblik på udveksling af

synspunkter. Jeg redegør nu for klimadelen.

I drøftelsen på rådsmødet vil jeg støtte, at EU2020-strategien har et klart fo-

kus på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU gennem omstilling til en

vidensbaseret, innovativ og grønnere økonomi.

EU er en ledende global aktør inden for klimadagsordenen, og med en be-

folkningsstørrelse på 500 mio. mennesker og en solid teknologibase har EU

optimale betingelser for at høste gevinsterne ved et grønt indre marked. Målet

er selvfølgelig øget vækst, innovation og beskæftigelse.

736

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Jeg vil derfor på rådsmødet varmt støtte, at EU2020-strategien har klima-

dagsordenen som et fokuspunkt i forhold til udviklingen af vækst og beskæfti-

gelse i EU. EU bør nemlig stræbe efter at blive det største "grønne indre mar-

ked" på den globale scene, hvor EU skal lægge sig i spidsen i forhold til kon-

kurrencedygtig produktion og handel af grønne produkter og services. Vi skal

se vækstpotentialet i at gøre det nemt for forbrugerne at foretage miljørigtige,

men også effektive valg.

Jeg vil fremhæve, at EU2020-strategien skal sigte mod at indarbejde klima-

dagsordenen i alle relevante EU sektorpolitikker – dvs. forskning, transport,

landbrug – og ikke mindst indarbejdes i EU budgettet, når vi kommer så langt.

Ligeledes kunne man forestille sig, at man med EU2020-strategien lægger op

til, at f.eks. strukturfondsmidler og andre lignende programmer understøtter

EU's klimamål.

Per Clausen

mente, man burde have to klare målsætninger: at løse miljø- og

klimaproblemerne og at sikre beskæftigelsen. Men nu siger man blot, at man

som målsætning har at få økonomisk vækst, og så skal man inddrage klima-

hensyn. Per Clausen spurgte derfor, om regeringen vil lægge pres på, så kli-

maproblemet bliver en selvstændig målsætning.

Kim Mortensen

syntes, det var nogle pæne ord og nogle pæne målsætnin-

ger, der stod i 2020-strategien, ikke mindst på klimaområdet, men han syntes,

det var meget svært at finde de konkrete initiativer, som landene skulle for-

pligte sig på. Derfor spurgte han, hvilke overvejelser regeringen gør sig med

henblik på at få nogle mere forpligtende aftaler, specielt vedrørende beskæfti-

gelsesperspektivet, grønne job og klimaet.

Lone Dybkjær

mente godt, 2020-strategien kunne bruges som en motor for

at trække væksten i den rigtige retning, men man bør konkretisere den. Derfor

spurgte hun, om Danmark vil komme med et udspil, og om regeringen vil bru-

ge 2020-strategien offensivt og aktivt. I den forbindelse henviste hun til en

kronik, hun sammen med en kandidat til Europa-Parlamentet havde skrevet

dagen før i Politiken.

Anne Grete Holmsgaard

mente, 2020-strategien var fuld af pæne ord, men

der er ingen konkret handling. Derfor spurgte hun, om man ville lave en hvid-

bog med konkrete tiltag – ikke mindst hvad angår energipolitikken, miljøpoli-

tikken og klimapolitikken – sådan som man gjorde, dengang man gik i gang

med det indre marked.

Klima- og energiministeren

sagde helt overordnet, at hun mente, man var

kommet væk fra det juletræ, som Lissabonstrategien var. Hun mente, det var

godt, at man koncentrerede sig om 5 overordnede mål, som man skal navige-

re efter.

Hun bekræftede over for Per Clausen, at grøn vækst er et af de mål, vi navi-

gerer efter. Det er vigtigt, at det mål gennemsyrer samtlige politikområder.

Hun sagde til Lone Dybkjær, at hun ville opfatte det som sin rolle at få det

grønne ind, når man f.eks. diskuterede forskningspolitik og uddannelse.

737

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde klima- og energiministeren, at inden

for energipolitikken skal målet selvfølgelig også udmøntes i noget konkret. Nu

giver man energipolitikken et serviceeftersyn, og her ligger der en oplagt mu-

lighed, så det vil være et arbejde, Danmark engagerer sig i.

Per Clausen

spurgte, om den danske regering planlægger at komme med et

udspil til, hvordan man kan konkretisere 2020-strategien, i stedet for blot at

sige, at man hele tiden skal huske på klima og miljø. Måske kunne man hente

inspiration fra det, socialdemokraternes europæiske formand, Poul Nyrup

Rasmussen, havde spillet ud med.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte igen, hvornår der kommer et dansk udspil i

relation til energipolitikken.

Klima- og energiministeren

pegede på, at der på dette område er en balan-

ce mellem national kompetence og EU-kompetence. Energipolitikken skal

have et serviceeftersyn, og vi forventer, at der vedtages en handlingsplan,

som bl.a. omfatter energieffektivisering og elbiler. Danmark er kommet med et

udspil, i forbindelse med at Kommissionen den 3. marts offentliggjorde sin

meddelelse. Her sætter vi en tyk streg under grøn omstilling. Vi vil selvfølgelig

også prøve at påvirke planerne. I den forbindelse vil vi arbejde sammen med

Polen og Cypern. Det er vigtigt, at vi får planerne konkretiseret.

738

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

6. Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye

lette erhvervskøretøjer inden for Fællesskabets integrerede tilgang

til nedbringelse af CO

-emissioner fra lette erhvervskøretøjer

–

Politisk drøftelse

KOM (2009) 0593

Rådsmøde 3002 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0593 – bilag 1 (grundnotat af 16/12-09)

Klima- og energiministeren:

Formandskabet har sat EU-Kommissionens for-

slag til en forordning om CO

-reduktioner fra lette erhvervskøretøjer på dags-

ordenen med henblik på en politisk drøftelse.

Forordningen er bygget op på samme måde som den forordning, der blev

vedtaget for CO

-emissioner fra varebiler i december 2008. Det betyder, at

der sættes et loft for den gennemsnitlige CO

-udledning fra varebiler på 175

gram CO

per km, hvor loftet for den enkelte varebil gøres afhængigt af dens

vægt. Overskrides loftet, skal der betales en bøde per gram, som loftet er

overskredet.

Ordningen indfases løbende, således at det først er fra 2016, at alle nyprodu-

cerede varebiler er omfattet af forordningen. Samtidig indeholder forslaget en

indfasning af bødestørrelsen frem mod 2019, hvor fabrikanterne skal betale

120 euro pr. gram, den samlede bilpark overskrider emissionsloftet.

Forordningen indeholder også en langsigtet målsætning om, at varebilernes

gennemsnitlige emissioner skal nedbringes til 135 gram CO

per km fra 2020.

Forhandlingsbilledet minder meget om det, vi oplevede under forhandlingerne

med CO

-forordningen for personbiler. Der er igen en større gruppe af lande

med meget store interesser i sagen på grund af deres bilproduktion, der for-

søger at gøre forslaget mere lempeligt. Indtrykket fra de indledende forhand-

linger er, at det især bliver det langsigtede mål, der kommer under pres.

Fra dansk side er vi overordnet godt tilfredse med forslaget. Opgaven fra

dansk side er at støtte, at vi lander på en model, der ligger så tæt op ad EU-

Kommissionens forslag som muligt. Vi kunne dog bl.a. godt tænke os at få un-

dersøgt, om en hurtigere indfasning af det kortsigtede mål er mulig, da det jo

øger sandsynligheden for at nå det langsigtede mål.

Anne Grete Holmsgaard

synes, det var vigtigt at fremrykke de forskellige

deadlines, idet hun henviste til, at det ikke gik så forfærdeligt godt med hen-

syn til personbiler.

739

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

7. Vedtagelse af rådskonklusioner: Opfølgning af klima konferencen i

København COP15

–

Eventuel vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3002 – bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (09) – bilag 256 (brev fra Kommissionens formand

vedr. arbejdet med klimaforhandlingerne efter COP15)

Klima- og energiministeren:

Så går vi til COP'en.

Her forelægger jeg forslaget til miljørådskonklusioner om EU’s opfølgning på

Copenhagen Accord til orientering.

Et vigtigt signal fra de to EU-miljøministermøder, jeg har deltaget i siden

COP15, er, at EU fortsat skal vise lederskab i de internationale forhandlinger.

Det budskab fremhæves i rådskonklusionerne.

For at forberede EU på dette er vi nu i gang med at analysere, hvordan EU

kan drive udmøntningen af accorden, hvilket afspejler sig i udkast til konklusi-

oner.

Jeg tror dog ikke, vi skal forvente endelige og markante positioner fra EU i

marts, men indstille os på, at der vil være en proces, der vil fortsætte i løbet af

foråret, der konkretiserer EU’s position forud for COP16.

Regeringen støtter konklusionerne, der helt overordnet har en god balance. Vi

lægger vægt på, at EU ser Copenhagen Accord som et skridt videre i de in-

ternationale forhandlinger mod en global juridisk bindende post 2012 aftale.

Det er dog stadig for tidligt at sige, hvor langt vi kan nå i Mexico.

Konklusionerne lægger også på op til, at Kommissionen skal udarbejde en

konsekvensanalyse af EU’s overgang til en 30 pct. målsætning.

Ligeledes skal Kommissionen, i forhold til at nå 2 graders målsætningen, ud-

arbejde en analyse af:



Tilstrækkeligheden af anneks I landenes reduktionsmål for 2020.

Tilstrækkeligheden af udviklingslandenes bud på nationale aktioner,

som de har indmeldt til Copenhagen Accord.

EU har fortsat sine eksisterende positioner som baggrund for forhandlingerne,

ligesom regeringen lægger vægt på, at EU vil være forberedt på diskussionen

om fast start finansiering til junimødet.

Afsluttende vil jeg nævne, at opfølgningen på Copenhagen Accord i høj grad

vil ske gennem de videre forhandlinger i arbejdsgrupperne. Der afholdes som

bekendt et såkaldt uformelt møde i Bonn i arbejdsgrupperne fra den 9. til den

11. april for netop at få afklaret det kommende arbejde i de to forhandlings-

spor frem til Cancun.

Per Clausen

syntes, det var rart at høre, at det stadig væk var regeringens og

EU’s politik at gå efter en juridisk bindende aftale, men hvornår kan det ske?

Han forstod, at EU’s klimakommissær havde sagt, at det var usandsynligt, at

der kom en juridisk bindende aftale i Mexico, og derfor er det urealistisk. Han

740

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

mente, der var brug for en opstramning, og spurgte, hvad Danmarks holdning

er.

Kim Mortensen

henviste til, at det danske synspunkt hele tiden havde været,

at man skulle nå til en juridisk bindende global klimaaftale i Mexico, og spurg-

te derfor, hvordan regeringen forholdt sig til klimakommissærens udtalelse

om, at det er urealistisk.

Han mindede om de diskussioner, man havde haft om, at der skulle være tale

om nye og additionelle midler, og spurgte, om der ville komme en dansk ud-

melding herom.

Han mente, de fleste var enige om, at med den afdæmpning af økonomien,

den økonomiske krise havde medført, ville EU kunne opfylde målsætningen

om en 20 pct. reduktion af CO

-udsplippet uden at gøre noget, og spurgte

derfor, hvordan regeringen stillede sig til allerede nu at hæve målsætningen til

30 pct.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne havde bekræftet, at Danmark stadig går

ind for, at vi kører i FN-sporet, og at vi går efter den juridiske forpligtende afta-

le.

Hun pegede på, at i Danmark er der efter konvergensprogrammet på det kor-

te sigt ikke længere er tale om nye og additionelle midler, idet man har skåret

ulandsbistanden ned.

I Københavnsaftalen står der, at man med hensyn til den langsigtede finansie-

ring arbejder for 100 mia. dollars. Hun gik ud fra, at Danmark fortsat mener,

det skal være 100 mia. euro, som der oprindelig var tale om. Hun ville i øvrigt

gerne vide, hvordan man regnede det ud, idet hun pegede på, at nogle talte

om, at man skulle regne den private finansiering og køb af kvoter med, og så

blev beløbet helt usikkert.

Hun gik naturligvis ind for, at man går op til de 30 pct. nu, idet de 20 pct.

kommer af sig selv.

Klima- og energiministeren

sagde til Per Clausen og de øvrige ordførere, at

det, Danmark går efter, er en juridisk bindende aftale. Om det så kan lykkes i

Mexico, er op til parterne. Klima- og energiministeren mente, det var for tidligt

at kaste håndklædet i ringen på nuværende tidspunkt. Vi vil kæmpe hele ve-

jen frem til målstregen.

Additionalitet er ikke nogen eksakt videnskab. I praksis er det vel sådan, at

klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse vanskeligt kan skilles ad, men

overlapper og understøtter hinanden. Hvordan det mere specifikt opgøres på

EU-plan, hvornår der er tale om additionalitet, er man ikke nået til i diskussio-

nerne endnu, sagde klima- og energiministeren til Anne Grete Holmsgaard.

Med hensyn til at gå fra en nedskæring på 20 pct. til en nedskæring på 30 pct.

sagde klima- og energiministeren til Kim Mortensen og Anne Grete Holms-

gaard, at Danmark hele tiden har presset på, og fortsat vil gøre dette, når vi

kommer frem til analysedelen. EU's politik på det område er uændret.

Klima- og energiministeren bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at

Danmark arbejder på FN-sporet. Det var også den helt klare konklusion på

det bureaumøde i Bonn, som hun var formand for. Klima- og energiministeren

741

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

tilføjede, at man også ville benytte sig af instrumenter som Grønlandsdialo-

gen, og at man ikke kan sidde med 192 lande i ét lokale og blive enige om

noget, men man må gøre det på en transparent måde.

Per Clausen

forstod, at man ikke mere taler om additionelle midler, men si-

ger, at der ikke er tale om en eksakt videnskab. Man kan definere additionelle

midler på to måder. Enten at man ikke bruger midler, der i forvejen er afsat til

ulandshjælp, som et led i at betale for klimaændringer. Det er den bløde må-

de. Eller man kan sige, at man udover at levere det, vi lovede i klimabistand,

også skal levere, hvad den vestlige verden har lovet i ulandshjælp. Han kunne

acceptere, at man brugte den første definition, men forstod, at det nu er den

officielle danske politik, at det er lidt lige meget.

Per Clausen forstod, at Danmark ikke ville kaste håndklædet i ringen på nu-

værende tidspunkt, men det har klimakommissæren gjort. Han havde svært

ved at forestille sig, at der var mange i EU, som ville være mere ambitiøse

end klimakommissæren.

Lone Dybkjær

var lidt rystet over klima- og energiministerens måde at angri-

be sagen på, når hun sagde, at additionalitet ikke er en eksakt videnskab.

Lone Dybkjær henviste til, at statsministeren helt præcist havde sagt til Euro-

paudvalget, at Danmark yder 0,83 pct. af BNP plus noget mere i klimabistand.

Det er han imidlertid løbet fra i forbindelse med konvergensplanen.

Kim Mortensen

erklærede sig enig med Lone Dybkjær og henviste til histo-

rikken, hvor man på COP-mødet på Bali skrev i konklusionerne, at der skulle

være tale om additionelle midler. Derefter var man gået over til blot at henvise

til tidligere konklusioner, og nu siger klima- og energiministeren, at additionali-

tet ikke er en eksakt videnskab. Derfor opfordrede han klima- og energimini-

steren til at sige, at det stadig væk er Danmarks holdning, at der skal være

tale om additionelle midler, og at arbejde for, at det skrives ind i konklusioner-

ne i EU-papirerne.

Anne Grete Holmsgaard

betegnede det som fusk med regnskabet at tale

om, at man også kan lave klimaindsatser inden for ulandspolitikken. Hun

spurgte, hvordan Danmark vil slås for, at der bliver tale om ekstra midler. Det

giver et skår i troværdigheden, når vi i Danmark i forbindelse med konver-

gensprogrammet kommer ud for et fald i ulandsbistanden.

Hun mente ikke, hun havde fået svar på, hvad Danmark går ind for med hen-

syn til den langsigtede finansiering, og hun havde heller ikke fået svar på,

hvad der skal tælles med.

I relation til nedsættelsen af CO

-udslippet pegede hun igen på, at det ikke

koster mere at gå til 30 pct. nu uden betingelser, end det gjorde at gå til 20

pct., dengang man fastlagde den målsætning.

Klima- og energiministeren

henviste med hensyn til de nye og additionelle

midler til, at det aldrig på EU-plan var blevet defineret, hvad der forstås ved

additionelle midler. Hun pointerede, at Danmark er blandt de 5 lande i verden,

der yder den bistand, FN anbefaler, nemlig 0,7 pct. af BNP, og at Danmark i

kroner og ører vil fastholde sin ulandsbistand i årene frem. På længere sigt vil

742

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

vi sikre, at der bruges 0,8 pct. Med hensyn til opstartfinansieringen vil vi yde

1,2 mio. kr. i perioden 2010-2012, der finansieres af den særlige klimapulje.

Klima- og energiministeren vedgik, at klimakommissæren var kommet med et

udsagn, men det er nu engang stats- og regeringscheferne, der fastlægger

EU's politik, og EU's målsætning er den samme som den danske regerings,

nemlig at man går efter en juridisk bindende aftale. Hun tilføjede, at man selv-

følgelig godt kan have den overvejelse, at vi på en måde står i et dilemma,

idet vi lagde meget vægt på, at der skulle opnås en juridisk bindende aftale i

København – hvilket som bekendt ikke lykkedes – og hvordan vil det så gå,

hvis vi lægger meget kraftigt op til, at det skal ske i Mexico, og det så ikke

sker? Men som nævnt mente hun ikke, man skulle smide håndklædet i ringen

på nuværende tidspunkt.

Det er endnu ikke konkretiseret, hvordan det med de 100 mia. dollars eller

euro skal skrives ind.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard vedrørende de 20, respektive 30 pct. hen-

viste klima- og energiministeren til, at Kommissionen netop er blevet bedt om

at lave en analyse af, hvad det vil koste. Den analyse vil man sandsynligvis få

en drøftelse af på rådsmødet i juni.

Per Clausen

måtte forstå svaret sådan, at klimakommissæren åbenbart ikke

udtalte sig på EU's vegne.

Udviklingslandene ved nu, at der ikke kommer additionelle midler, og at det er

ganske usikkert, hvor mange penge der kommer. Derfor vil udlandene ikke

acceptere en ny aftale i Mexico.

Lone Dybkjær

troede, den nye klimakommissær havde begået den fejl at tro,

at hun kunne udtale sig i Danmark, uden at det blev taget som et udtryk for

EU's mening.

Med hensyn til de additionelle midler mente hun, statsministerens udsagn om

de 0,83 pct. af BNP var krystalklart. Han havde også sagt, at vi ikke kan sige,

at de andre lande ikke kan siges at yde additionelle midler, før de er nået op

på de 0,7 pct., som er FN-målsætningen, for nogle af landene yder i øjeblikket

kun 0,34 pct. Det, vi skal vurdere, er, om Danmark yder noget oven i de 0,83

pct. af BNP, som selvfølgelig kan være et faldende beløb i kroner, hvis BNP

går ned.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at finansministeren havde sagt, at man

ville lave to separate regnskaber for ulandshjælpen og klimabistanden.

Klima- og energiministeren

gentog, at regeringen har sagt, at den vil bruge

1,2 mia. kr. i perioden 2010-2012, som bliver finansieret af den særlige klima-

pulje.

743

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3000 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse - ligestillingsdelen) den 8.-9. marts 2010

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde klima- og ener-

giminister og minister for ligestilling Lykke Friis som ligestillingsminister dags-

ordenens punkt 2f og 4.

Ligestillingsministeren:

Under dette dagsordenspunkt vil jeg forelægge to

sager. Jeg skal gøre det så kort som muligt, men det er jo vigtige punkter, da

de drejer sig om ligestilling. Det går jeg ud fra, at formanden er enig i, og det

gælder vist alle rundt om bordet her.

2 f) Rapport vedr. status for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010

–

Præsentation ved Kommissionen

KOM (2009) 0694

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Ligestillingsministeren:

Som punkt 2f på dagsordenen præsenterer Kommissi-

onen sin ligestillingsrapport 2010.

I rapporten oplyser Kommissionen blandt andet, at den vil vedtage en ligestil-

lingsstrategi som en opfølgning på den nuværende køreplan, den såkaldte road-

map.

Lissabonstrategien skal opdateres og ligestilling fastholdes i EU’s 2020-strategi.

2010 er desuden også et centralt år i form af opfølgningen på verdenskvindekon-

ferencen i 1995 – Beijing+15.

Rapporten fremhæver en række udfordringer på forskellige ligestillingsområder,

men også en række resultater vedrørende lovgivning, herunder rådskonklusion

om ligestillingens betydning for økonomisk vækst samt rammebeslutning om be-

kæmpelse af menneskehandel.

Kommissionen understreger i sin rapport, at ligestillingspolitikker må anses som

en del af løsningen på den økonomiske krise

Til slut nævner Kommissionen, at den overvejer, at kønsaspektet skal styrkes i

alle dele af Lissabonstrategien. Desuden anmodes Rådet om at henstille til med-

lemsstaterne, at landene tager de udfordringer op, som rapporten nævner.

Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi i Danmark.

Kommissionens rapport afspejler de samme værdier i EU.

Jeg synes, at Kommissionen præsenterer mange vigtige punkter i sin ligestil-

lingsrapport for 2010. Danmark vil også i fremtiden arbejde for ligestilling mellem

kvinder og mænd, nationalt og i EU-sammenhæng.

Lone Dybkjær

ville ikke på dette udvalgsmøde tage den helt store debat om li-

gestilling, men ligestillingsministeren tager ikke fejl, når hun mener, udvalgets

medlemmer interesserer sig meget for ligestilling. Hun tilføjede, at det, der foregår

i EU på ligestillingsområdet, er meget interessant. Hun opfordrede ministeren,

som ikke er ny som minister, men er ny som ligestillingsminister, til på et tidspunkt

744

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

at indkalde ligestillingsordførerne og andre interesserede – gerne nogle mænd –

til en diskussion om, hvad der foregår på ligestillingsområdet i EU, og hvordan

man kan udvikle det. Lone Dybkjær mente, EU på mange punkter har været dri-

vende, når det gælder ligestilling. I den forbindelse pegede hun på Lissabonstra-

tegien, hvor man havde sat en målsætning for kvinderne på arbejdsmarkedet.

Det havde man i hvert fald brug for i andre lande.

Pia Adelsteen

tilsluttede sig den opfordring, Lone Dybkjær kom med, idet hun

tilføjede, at hun også var ligestillingsordfører.

Ligestillingsministeren

var enig i, at når man taler om ligestilling, skal man

ikke kun se på, hvordan det står til i Danmark, men også på, hvad der sker i

Europa. Derfor ville hun gerne invitere til et møde som det, Lone Dybkjær fo-

reslog. Hun mente, EU har været en løftestang, når det gælder ligestilling.

Hun tilføjede, at det kunne være fint, hvis man kunne få nogle mænd til at in-

teressere sig for ligestillingsdebatten. Hun opfattede sig som ligestillingsmini-

ster for begge køn og ville arbejde for ligestilling – ikke for en ligelig fordeling.

745

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Rådskonklusioner om vold mod kvinder

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Ligestillingsministeren:

Som punkt 4 på dagsordenen skal der vedtages en

rådskonklusion om bekæmpelse af vold mod kvinder. Jeg forelægger sagen til

orientering for udvalget.

Vi har her i Danmark styrket indsatsen mod vold i hjemmet. Vi har med støtte

fra satspuljepartierne gennemført to nationale handlingsplaner med en lang

række konkrete initiativer. Og allerede tilbage i 2002 udviklede vi sammen det

daværende spanske EU-formandskab indikatorer om vold mod kvinder. På

baggrund af indikatorerne har vi faktisk kunnet påvise et fald i antallet af kvin-

der, der udsættes for partnervold.

Det spanske formandskab har også under deres nuværende formandskab

valgt at sætte fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder og har fremlagt en

rådskonklusion på dette område.

I rådskonklusionen lægges der op til erfaringsudveksling og koordinering af

indsatsen mod vold mod kvinder. Det spanske formandskab foreslår blandt

andet, at medlemslandene kan oprette en fælles hotline for voldsramte kvin-

der. Telefonnummeret kan så i alle lande starte med 116.

Desuden forpligter rådskonklusionen Kommissionen til at etablere et europæ-

isk observatorium om vold mod kvinder.

Der er generelt opbakning fra alle landene, og fra dansk side støtter vi na-

turligvis også bekæmpelsen af vold mod kvinder. Jeg agter derfor at støtte

rådskonklusionen og dermed sikre, at vi også fortsat arbejder målrettet med

bekæmpelse af vold mod kvinder på EU-niveau.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man lavede en erfaringsudveksling om vold

mod kvinder, og at man lavede en fælles hotline, hvor voldsramte kvinder kan

henvende sig.

Hun spurgte, hvilke opgaver det fælles observatorium egentlig skulle have. Hun

vidste, at mange af de kvinder, der i Danmark befandt sig på kvindecentrene, var

muslimske kvinder, som blev udsat for vold, og spurgte, om det er sådan noget,

man vil observere.

Ligestillingsministeren

forstod det på den måde, at observatoriets opgave var

at indsamle eksempler på "best practice" og etablere en fælles værktøjskasse.

Det gælder selvfølgelig hele vejen rundt, uanset hvem der måtte komme ud for

den forfærdelige begivenhed, det er et blive udsat for vold.

746

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3003 (økonomi og finans) den 16. marts 2010

Dagsordenspunkt 1 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 2 henhører under Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3, 4a, 4c og 5 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4b hører under både Finansministeriets og Økonomi- og

Erhvervsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af finansministeren.

Finansministeren:

Sagen om alternative investeringsenheder forelægges

Europaudvalget til forhandlingsoplæg, mens de øvrige sager forelægges til

orientering.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Alternative investeringsenheder

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0207

Rådsmøde 3003 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0207 – bilag 7 (notat af 29/1-10 om status på

forhandlingerne)

KOM (2009) 0207 – bilag 5 (revideret grundnotat af 24/6-09 –

høringssvar)

KOM (2009) 0207 – bilag 1 (Poul Nyrup Rasmussens brev til

Barroso om direktivforslaget)

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 3

EUU alm. del (072) – bilag 373 (beretning nr. 3 af

30/5-08 om kapital- og hedgefonde)

EUU alm. del (08) – bilag 89 (beretning nr. 1 af

14/11-08 om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne)

EU-note (08) – E 49 (notat af 18/5-09 fra den økonomiske

konsulent)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1238, åbent samråd i EUU

20/5-09 om kapital- og hedgefonde)

Side 1678 (lukket samråd i EUU 2/10-09)

Finansministeren:

På det kommende Økofin ventes en generel drøftelse af di-

rektivforslaget om regulering af forvaltere af alternative investeringsfonde, herun-

der kapital- og hedgefonde.

Forslaget om fælles EU-lovgivning for forvaltere af alternative investeringsfonde

vil:

747

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10



forbedre overvågning af risici på de finansielle markeder,

forbedre investorbeskyttelse,

forbedre markedets effektivitet og integritet, og

øge gennemsigtigheden i situationer, hvor kapitalfonde opnår kontrol

med eksisterende virksomheder.

Forslaget vurderes at tilgodese en række af ønskerne i det danske indspil om

åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne. Lad mig især fremhæve seks

elementer:

For det første introduceres en fælles EU-regulering på et væsentligt område, hvor

der i dag ikke eksisterer fælles regler.

For det andet indføres registrering af alle forvaltere, der markedsfører fonde i EU.

Først når en EU-forvalter med EU-fonde er godkendt i et EU-land, kan forvalteren

operere i andre EU-lande.

For det tredje er der krav til forvaltere om at informere investorer og myndigheder

om en række faktorer, herunder investeringsstrategi, gældseksponering – dvs.

gearing – gebyrer, historiske resultater, værdiansættelsesmetoder og aflønning.

For det fjerde indføres organisatoriske og adfærdsmæssige krav til forvalteren i

form af minimumskrav for kapital, krav til effektiv risikostyring, krav til forvalterens

aflønningspolitik og krav om en politik for at begrænse interessekonflikter mellem

forvalteren og investorerne.

For det femte vil tilsynsmyndighederne i forvalterens hjemland føre tilsyn med

reglernes overholdelse.

For det sjette kan myndighederne i særlige tilfælde sætte grænser for fondenes

gældsætning.

Lad mig uddybe to elementer, der har haft særlig interesse i danske øjne: hvem

forslaget berører og oplysningskrav i forbindelse med virksomhedsovertagelser.

Først vedrørende anvendelsesområdet.

Alle forvalterne er – som foreslået i det danske indspil – uanset størrelse omfattet

af forslaget. Medlemslande kan dog vælge at tillade en forvalter, hvis samlede

forvaltede aktiver er under en vis grænse, at opfylde færre betingelser. Anvender

forvalteren denne mulighed, kan han imidlertid kun agere i det pågældende med-

lemsland. Hvis forvalteren vil operere i andre medlemslande, skal alle krav opfyl-

des.

Forslaget regulerer forvalterne, men lad mig slå fast, at fonde ikke kan omgå re-

gulering ved ikke at have en forvalter. For i det tilfælde vil fonden selv være om-

fattet af direktivets krav til forvalteren.

Der gælder særlige regler for fonde og forvaltere fra lande uden for EU. Udover at

skulle opfylde krav, der er ækvivalente med direktivet, for at kunne markedsføre

sig i et medlemsland, skal der også være passende samarbejdsaftaler med det

pågældende tredjeland. Fonde og forvaltere fra tredjelande skal godkendes i

hvert EU-land, de ønsker at markedsføre sig i. De får altså ikke med det forelig-

gende forslag adgang til alle EU-lande via godkendelse i et EU-land – det såkald-

te EU-pas.

748

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Vedrørende virksomhedsovertagelser er der i direktivet indført en række oplys-

ningskrav vedrørende overtagelse af unoterede virksomheder og ét specifikt op-

lysningskrav vedrørende fondes overtagelse af børsnoterede virksomheder. Der-

udover gælder bestemmelserne fra EU’s overtagelsesdirektiv samt eventuelle

yderligere nationale bestemmelser vedrørende virksomhedsovertagelser.

Regeringen har lagt mange kræfter i at få direktivets oplysningskrav vedrørende

virksomhedsovertagelser gjort så ambitiøse som muligt, men vi må konstatere, at

der ikke er opbakning blandt de øvrige lande til at gå længere end det nuværende

forslag.

Regeringen har aktivt arbejdet for at sikre, at Danmark også fortsat kan have me-

re vidtgående regler nationalt i forbindelse med virksomhedsovertagelser end de

krav, der indgår i direktivet. Det er lykkedes, og det lægger regeringen afgørende

vægt på at kunne opretholde.

Regeringen finder, at direktivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Direktivfor-

slaget afspejler også en række danske synspunkter på linje med det danske ind-

spil som følge af dels det store og konstruktive arbejde, der er lagt i at påvirke

kompromisset og dels en lydhørhed fra især det spanske formandskab. Man skal

gøre sig klart, at der er andre lande, der helst ser et mindre ambitiøst forslag.

Regeringen støtter kompromisforslaget og vil i de videre forhandlinger fortsat ar-

arbejde for at fremme holdningerne i det danske indspil.

Kim Mortensen

henviste til den beretning om reguleringen af kapitalfonde,

som Europaudvalget havde afgivet. Han erkendte, at der blandt de 27 lande

kunne være nogle, der havde andre synspunkter, men i det oplæg, der ligger

her, mente han, vi var nået et langt stykke ad vejen. Socialdemokraterne hav-

de lagt megen vægt på, at det danske indspil var præget af krav til åbenhed

og til regulering af kapitalfonde, og Kim Mortensen kunne godt have ønsket

sig, at der var sket en større imødekommelse af de danske synspunkter,

f.eks. når det handlede om hyppig afrapportering til Kommissionen, ligesom

han godt kunne have ønsket sig, at der havde været en bedre adgang til data,

og at tilsynsmyndighederne havde fået bedre redskaber. Baggrunden for, at

udvalget kom med det danske indspil, var, at man mente, den manglende re-

gulering bar en vis del af ansvaret for den økonomiske krise. På denne bag-

grund spurgte Kim Mortensen, hvordan regeringen forventede at fortsætte

arbejdet for at få styrket åbenheden og reguleringen i det direktivforslag, der

nu foreligger.

Med hensyn til tærskelværdierne er der en delvis imødekommelse af de dan-

ske krav. Der er dog den undtagelse, at der er mulighed for at lave nationale

minimumsgrænser. Han spurgte, om det giver mulighed for at opdele sig i

mindre enheder og dermed omgå reglerne om åbenhed.

I forhold til aflønningen har vi i det danske indspil lagt vægt på, at der ikke var

en mulighed for aktieoptioner i forbindelse med overdragelse, som kunne væ-

re medvirkende til salget. Derfor rejste han spørgsmålet, hvordan man und-

går, at der kommer sådanne eksempler.

749

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Pia Adelsteen

henviste til, at der i samlenotatet står om tredjelande, at "der

skal etableres passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor

forvalter ønsker at markedsføre sin investeringsenhed, og tilsynsmyndighe-

den i det tredjeland, hvor forvalter er etableret." Hun kunne godt tænke sig at

få defineret ordet "passende".

Kristian Jensen

læste notatet sådan, at de danske ønsker i høj grad var

imødekommet. Han ville gerne have finansministeren til at sige noget om det

politiske spændingsfelt, som kunne trække forslaget væk fra de danske øn-

sker.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der sættes en øvre grænse for gæld-

sætningen, således som man kan gøre i de enkelte lande. Hun mente, be-

stemmelsen var formuleret meget vagt.

Finansministeren

indledte besvarelsen med at sige, at der har været et om-

fattende dansk indspil i denne diskussion, og at det spanske formandskab

under forhandlingerne har strakt sig meget langt for at sikre, at Danmark kan

støtte formandskabets forslag, selv om vi i flere situationer har stået meget

alene med vore synspunkter. Da forslaget skal vedtages med kvalificeret fler-

tal, kommer resultatet til at afhænge af, hvordan indstillingen er i de forskellige

lande. Der er en række lande, som er mindre ambitiøse, og der er lande, der

er lodret imod. Vor vurdering er, at på en række punkter har vi fået opfyldt

vore ønsker, på en række punkter er vi imødekommet på anden vis, men der

er også en række punkter, hvor vore synspunkter ikke er medtaget. Med hen-

syn til overdragelser har vi fået en bestemmelse ind om, at vi nationalt kan

bevare vore regler. Det er begrundelsen for, at vi overordnet siger, at vi anbe-

faler at stemme for direktivforslaget. Nogle af de ting, vi ikke har fået igennem

i dette direktiv, hører faktisk hjemme i andre direktiver.

Når vi ser, hvad det samlede resultat bliver, og når vi kender resultatet af for-

handlingerne mellem Rådet og Parlamentet, så gør vi status, og så arbejder vi

videre, idet der jo er tale om en proces, der løber videre. Hvis vi stemmer nej

til forslaget, risikerer vi, at de gevinster, som Danmark har fået ind i forslaget,

ryger ud, for der vil være stærke kræfter, der trækker den anden vej. I yderste

konsekvens risikerer vi at miste en mulighed for at fastholde eksisterende lov-

givning med hensyn til overdragelser.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen,

Finansministeriet, opfattede

spørgsmålet fra Kim Mortensen vedrørende tærskelværdier sådan, at Kim

Mortensen spurgte, om direktivet kunne undgås ved, at man splittede en stor

forvalter op i nogle mindre forvaltere. Måske kunne man i teorien gøre det,

men han mente, det var hypotetisk. For det første gælder tærskelværdien for-

valterens samlede portefølje, så hvis en forvalter administrerer en række små

fonde, er det summen af de små fonde, der er afgørende. For det andet skal

man være opmærksom på, at hvis en forvalter splitter sig op i mange små

enheder, skal hver enkelt forvalter opfylde oplysningskravene, hvilket der vil

være en række omkostninger forbundet med. For det tredje vil de nationale

tilsyn have adgang til at gribe ind over for omgåelser. For det fjerde kan lan-

dene, eksempelvis Danmark, vælge at fastsætte samme høje krav til forval-

750

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

terne uanset størrelse. Derfor er det set i et dansk perspektiv fuldstændig

umuligt at omgå direktivet ved at splitte sig op.

Med hensyn til aflønning kommer der de samme regler ind i direktivet, som

findes i andre dele af den finansielle regulering, f.eks. i kapitalkravsdirektivet,

som ligger på linje med de retningslinjer, som Kommissionen har udstedt.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen svarede Pia Adelsteen, at "passende"

betød, at en sådan samarbejdsaftale skal være i overensstemmelse med al-

mindeligt etablerede internationale standarder for samarbejde mellem tilsyn.

Der vil efterfølgende blive udarbejdet retningslinjer for, hvordan et sådant

samarbejde skal foregå. Man skal være opmærksom på, at det land, hvor en

tredjelandsfond markedsfører sig, vil have et meget klart incitament til at sikre

sig de tilstrækkelige oplysninger fra tredjelandets myndigheder.

Med hensyn til en øvre grænse for gælden sagde afdelingschef Steen Loh-

mann Poulsen til Anne Grete Holmsgaard, at hvis de nationale tilsynsmyndig-

heder vurderer, at en fonds gældsætning indebærer en risiko for ustabilitet,

kan de gribe ind. Grunden til, at der ikke er sat konkrete beløbsgrænser på

gældsætningen, er, at fondene jo ikke er homogene størrelser. Derfor overla-

der man det til tilsynsmyndighederne på baggrund af deres erfaringer og de-

res samarbejde med konkrete fonde at vurdere, om gældsætningsniveauet i

fondene er forsvarligt.

Kim Mortensen

pegede på, at man i stedet for at fastsætte regler for fonde-

nes gældsætning kunne lave regler, der skaber den nødvendige åbenhed,

f.eks. gennem krav om månedlige indberetninger og krav om, at der skal væ-

re adgang til rådata med hensyn til aflønningsstruktur og gebyrstruktur. Det

fremgår ikke umiddelbart af udkastet til direktivforslaget, men det kunne være

nærliggende, at Danmark arbejdede for noget sådant.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen

svarede Kim Mortensen, at der i

kompromisforslaget ligger et krav om åbenhed i den forstand, at fondene skal

registreres, de skal rapportere om aflønning af bestyrelse og direktion, og de

skal rapportere om andre ting. Så tilsynsmyndighederne vil have relativt me-

get styr på, hvad fondene foretager sig.

Kim Mortensen

bad om, at Europaudvalget fik oversendt svaret vedrørende

mulighederne for opsplitning.

I anledning af Kristian Jensens ønske om at høre noget om, hvad der kunne

gøre, at udviklingen i forhandlingerne gik i en retning, Danmark ikke brød sig

om, gjorde Kim Mortensen opmærksom på, at der jo er tale om en politisk

proces. Socialdemokraterne vil godt støtte forhandlingsoplægget, men man

ville gerne have tilsagn om, at regeringen fortsat ville søge at fremme de dan-

ske holdninger og prøve at påvirke kompromisforslaget i den rigtige retning,

eksempelvis vedrørende gældsætning. I den forbindelse pegede han på, at

det var svagere, et landene kunne lave grænser.

NOT

Finansministeren

lovede at oversende det notat, Kim Mortensen bad om.

Finansministeren ville gerne give det tilsagn, Kim Mortensen efterlyste. Grun-

den til, at vi anbefaler at stemme ja, er, at der er en række lande, der synes,

at det, der ligger på bordet nu, er alt for vidtgående, og hvis Danmark skulle

751

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

springe fra, ville de få en kærkommen anledning til at rulle kompromisforsla-

get tilbage. Vi betragter det som et første og vigtigt skridt, men processen

stopper ikke her. Vi kan måske gøre status, når vi ser, hvad Rådet og Parla-

mentet når frem til.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun ville sætte pris på, at man fik en dis-

kussion i Europaudvalget, inden den endelige beslutning skulle træffes.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der

ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

752

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

2. Skat - Momsfaktura

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0021

Rådsmøde 3003 – bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2009) 0021 – bilag 2 (grundnotat af 31/3-09)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat forslag om at ændre momsdirekti-

vets regler om momsfaktura. Forslaget indebærer en forenkling og harmonisering

af reglerne og skal således lette de administrative byrder for erhvervslivet i EU.

Det er især forslagets modernisering og forenkling af elektronisk faktura – den

såkaldte e-faktura – der har et stort potentiale i forhold til at lette de administrative

byrder. Kommissionen skønner, at dette delforslag potentielt vil kunne lempe de

administrative byrder for erhvervslivet i EU med i størrelsesordenen 18 mia. euro

årligt.

På baggrund af formandskabets seneste kompromisforslag udestår der fortsat at

opnå enighed om nogle delelementer i sagen. Det drejer sig bl.a. om tidspunktet

for momspligtens indtræden, hvor regeringen – af hensyn til at lette de admini-

strative byrder – arbejder for et årligt tidspunkt for momspligtens indtræden frem

for formandskabets forslag om et månedligt tidspunkt for momspligtens indtræ-

den.

Et andet udestående vedrører såkaldte lovvalgsregler for udstedelse af fakturaer

– dvs. de regler der fastsætter, hvilket lands regler der skal anvendes i forbindelse

med fakturaer ved grænseoverskridende handel. Kompromisforslaget indebærer

en hovedregel om, at det er reglerne i det land, hvor leverancen finder sted, der

skal anvendes ved udstedelse af fakturaer. Regeringen støtter en foreslået mu-

lighed for at anvende undtagelsesbestemmelser, så det i visse tilfælde bliver virk-

somhedens hjemlands regler, der skal være gældende. Herved undgås, at virk-

somhederne ellers skal anvende op til 27 landes fakturaregler.

I forhold til momsfritagne ydelser har formandskabet foreslået, at kun finansielle

ydelser og forsikringsydelser bliver undtaget fra pligten til at udstede momsfaktu-

ra. Regeringen arbejder for at videreføre de gældende regler, som indebærer, at

alle momsfritagne ydelser er undtaget fra pligten til at udstede momsfaktura, da

der herved sikres ligebehandling.

Kompromisforslaget giver endvidere EU-landene mulighed for at kunne stille vis-

se krav til indhold og oplysning i forenklet faktura, der reelt svarer til kravene i

fuldstændig faktura. Det kan begrænse lettelsen af de administrative byrder, og

derfor arbejder regeringen for, at dette forslag ikke gennemføres.

Endelig indebærer kompromisforslaget en vis skærpelse af kravene til både pa-

pir- og e-fakturaer i forhold til de gældende regler samt Kommissionens forslag.

Det foreslås bl.a., at både fakturaudsteder og -modtager skal sikre fakturaens

oprindelsesægthed, indholdsintegritet og læsbarhed. Regeringen arbejder for, at

EU-kravene til udstedelse, modtagelse og opbevaring af momsfakturaer ikke

kommer til at overstige de krav, som danske virksomheder i forvejen skal følge

efter den danske bogføringslov og de danske momsregler.

753

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Det foreliggende kompromisforslag vil formentlig medføre mindre årlige lempelser

af de administrative byrder for erhvervslivet i EU end Kommissionens forslag.

Forslaget vurderes dog at opfylde danske interesser med hensyn til fælles EU-

regler, der samlet set lemper kravene til virksomhedernes oplysninger og admini-

stration ved momsopkrævningen i forbindelse med udstedelse, modtagelse og

opbevaring af fakturaer.

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget og lægger vægt på, at

forslaget samlet set vil indebære en lempelse af de administrative byrder for er-

hvervslivet.

Pia Adelsteen

måtte indrømme, at som en lavpraktiker, der havde beskæfti-

get sig med momsregnskab i over 20 år, forstod hun ikke, hvordan man kunne

komme frem til, at der ville være så gigantiske besparelser forbundet med

forslaget.

Hun håbede, man ville holde fast i, at danske virksomheder kunne bruge de

momsfakturaer, vi bruger i Danmark, uanset hvilket land man sender varen til.

Hun forstod ikke, hvad det er, der bliver lettere, når man går over til e-faktura,

og ville gerne have det forklaret i detaljer.

Hun henviste til, at tidligere stod der noget om, at man skulle angive moms-

numre ved intern handel, og spurgte, om den bestemmelse var udgået.

Kristian Jensen

mente, at det, der stod om momsfaktura, ligger fuldt ud i tråd

med det, der efterspørges fra dansk side.

Finansministeren

svarede, at den bestemmelse om angivelse af momsnum-

re ved intern handel, som Pia Adelsteen spurgte om, var udgået.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen

sagde, at kravet om elektronisk

signatur vil blive fjernet, og kravet om, at man skal benytte et bestemt elektro-

nisk datainterface, vil også blive slettet.

754

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

3. Implementering af stabilitets- og vækstpagten – Opfølgning på

rådsafgørelse om pålæg til Grækenland

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0026

Rådsmøde 3003 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 654, senest behandlet i EUU

12/2-10)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 853 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/2-09)

Finansministeren:

Økofin vedtog på sit seneste møde en afgørelse, der retter

pålæg til Grækenland om at stramme finanspolitikken med ca. 10 pct. af BNP

over tre år for at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2012.

Pålægget fastslår også, at Grækenland skal annoncere yderligere budgetforbed-

rende tiltag for at sikre efterlevelse af budgetmålene for 2010 – en forbedring af

saldoen på 4 pct.-enheder til 8,7 pct. at BNP – i det omfang de makroøkonomiske

risici materialiserer sig og indebærer, at de aktuelt planlagte tiltag ikke synes til-

strækkelige til at nå målene.

Økofin ventes derfor på det kommende møde at behandle en rapport fra den

græske regering, der især præciserer tidsplan og yderligere konkrete tiltag for at

nå målene i 2010.

Rapporten ventes først at foreligge umiddelbart inden Økofinmødet. På rådsmø-

det ventes der bred støtte til tidsplan og tiltag, der sikrer fuld implementering af

pålægget.

Lone Dybkjær

spurgte, om finansministeren havde nogen kommentarer til

det, der var kommet frem om, at Grækenland havde haft det svært på det eu-

ropæiske finansmarked, fordi landet ikke var så økonomisk velfunderet.

Finansministeren

sagde, at et af de problemer, man løber ind i, når landene

kommer langt ud i økonomiske problemer, er, at markedet begynder at speku-

lere imod det pågældende land. Det er også en stor risiko og en stor bekym-

ring i relation til Grækenland. Det er derfor, vi lægger vægt på, at de initiativer,

der er taget, er solide og af en sådan troværdighedsgrad, at markederne får

tillid til det pågældende lands økonomi. Det har der været nogen diskussion

om for så vidt angår Grækenland, og derfor har det græske parlament på det

sidste vedtaget yderligere initiativer, som forhåbentlig vil give markedet den

sikkerhed, som gør, at man kan udstede statsobligationer i Grækenland til en

rimelig rente. I den forbindelse har det været vigtigt, at det er Grækenland

selv, der har taget hånd om problemerne. Det, man har gjort i sidste omgang i

Grækenland, er, at man på indtægtssiden har igangsat initiativer, der svarer til

1 pct. af BNP, ved at øge momssatsen og øge afgifterne på bl.a. cigaretter og

alkohol, og at man på udgiftssiden har reduceret udgifterne også svarende til

1 pct. af BNP, bl.a. ved at reducere de offentlige lønninger og pensioner samt

reducere de offentlige investeringer.

755

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010

a) EU2020

KOM (2010) 2020, KOM (2009) 0647,

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3003 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 9 (henvendelse af 4/3-10 fra

Folkebevægelsen mod EU)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 272 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 26/2-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 627, behandlet i EUU 12/2-

10 under rådsmøde almindelige anliggender)

Lissabonstrategien:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 368, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Finansministeren:

Det Europæiske Råd skal på forårstopmødet i marts drøfte et

konkret udspil fra Kommissionen vedrørende Lissabonstrategiens afløser, den

såkaldte Europa 2020-strategi. Økofin vil på det kommende møde vedtage kon-

klusioner som bidrag til drøftelsen.

Formålet med Europa 2020-strategien er – som for Lissabonstrategien – at sikre

en samlet ramme for samarbejdet om økonomiske reformer i EU-landene.

Udfordringerne med at sikre vækst og arbejdsudbud samt holdbare offentlige fi-

nanser – bl.a. i lyset af den demografiske udvikling – er ikke blevet mindre som

følge af den aktuelle krise. Der er derfor behov for at se på, hvordan en ny re-

formstrategi kan blive mere effektiv og fokuseret på de store udfordringer.

Konklusionerne ventes derfor at understrege behovet for fortsat at fokusere stra-

tegien overordnet på reformer, der styrker vækst og beskæftigelse og de offentli-

ge finansers holdbarhed. De overordnede mål for strategien bør derfor vælges og

designes på en måde, så de understøtter den langsigtede vækst og beskæftigel-

se.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en strategi med færre konkrete mål end i

Lissabonstrategien. Der lægges også op til en større forankring af strategien i Det

Europæiske Råd, der som det første led vedtager strategien og målene og heref-

ter aktivt overvåger fremskridt, mens de enkelte rådsformationer skal implemente-

re arbejdet med de enkelte mål og værktøjer.

Kommissionen foreslår også nogle konkrete mål for strategien, som skal opfyldes

senest i 2020. Det gælder mål for den samlede beskæftigelse, udgifterne til forsk-

ning og udvikling, uddannelse, klima og reduktion af fattigdom.

Jeg forventer, at Økofin i sine konklusioner støtter forslaget om en reformstrategi

med færre mål og større forankring i Det Europæiske Råd.

756

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Kommissionens forslag og formulering af målene for den nye reformstrategi har

ikke tidligere været drøftet i Økofin eller Det Europæiske Råd. Økofin ventes der-

for at skulle bidrage til det videre arbejde med den nærmere formulering og ud-

formning af de konkrete mål efter Det Europæiske Råd for at sikre en konsistent

og effektiv strategi.

Regeringen støtter en mere fokuseret og effektiv reformstrategi forankret i Det

Europæiske Råd med færre mål, der understøtter vækst, beskæftigelse og hold-

bare offentlige finanser, og som differentieres efter de enkelte landes udgangs-

punkt.

Regeringen kan støtte de forventede budskaber i rådskonklusionerne.

Kim Mortensen

tog udgangspunkt i finansministerens oplysning om, at man

kunne lave specifikke mål for enkelte lande, afhængig af det enkelte lands

formåen, og nævnte, at kansler Merkel havde skrevet til Kommissionsforman-

den om, at der heri kunne ligge en risiko.

Finansministeren

var enig i, at målene er vigtige, men han mente, der var

enighed om, at det ikke er for godt at have for mange mål, og at der nok hav-

de været en tendens til i forbindelse med Lissabonprocessen at opstille for

mange mål. Målene skal være realistiske og inden for landenes rækkevidde.

Derfor må der være en vis differentiering i forhold til de enkelte lande.

757

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

b) Exitstrategier

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3003 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 368, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 187, behandlet i EUU 6/11-09)

Finansministeren:

Som forberedelse til Det Europæiske Råd den 25.-26. marts

ventes Økofin under overskriften exitstrategier at drage to sæt konklusioner.

For det første vil der være et sæt konklusioner om exit fra de ekstraordinære støt-

teordninger til den finansielle sektor i form af statsgarantier, kapitalindskud og – i

visse lande – opkøb af dårlige aktiver. Disse konklusioner ventes at bygge videre

på rådskonklusionerne herom fra december 2009.

Der ventes at blive lagt vægt på vigtigheden af en fortsat gensidig informations-

udveksling og EU-koordinering af de enkelte landes finansielle exitstrategier. Den

konkrete exit i landene vil afhænge af de nærmere omstændigheder på de finan-

sielle markeder og indretningen af de nationale ordninger og vil derfor ikke nød-

vendigvis ske samtidigt i alle lande.

Der er enighed om, at blandt de forskellige støtteordninger til den finansielle sek-

tor bør garantiordningerne, som er de mest forvridende, tilbagerulles før rekapita-

liseringer og opkøb af dårlige aktiver.

Regeringen kan støtte de ventede konklusioner vedrørende finansielle exitstrate-

gier og støtter en fortsat drøftelse og koordinering af spørgsmålet i Økofin.

Økofin ventes for det andet at drage konklusioner vedrørende tilbagerulningen af

EU-landenes ekstraordinære tiltag på arbejds- og produktmarkederne.

Disse tiltag omfatter bl.a. arbejdsfordelingsordninger, hvor staterne kompenserer

ansatte i virksomhederne for en midlertidig nedsættelse af deres arbejdstid. Der

er også tiltag rettet mod udvalgte sektorer, som har været særligt hårdt ramt, her-

under f.eks. ekstraordinær statsstøtte, skrotpræmier og lignende til bilindustrien.

Der er desuden tiltag rettet specifikt mod at lette virksomhedernes adgang til kre-

dit, f.eks. eksportkredit, som ligger udover tiltagene rettet mod den finansielle sek-

tor.

I takt med opsvinget, hvor EU-landene nu er vendt tilbage til positive vækstrater,

er det vigtigt at sikre udfasningen af sådanne ekstraordinære krisetiltag under

hensyntagen til forholdene i de enkelte lande. Selv om de fleste af disse tiltag fra

starten blev vedtaget med en begrænset varighed, har der i praksis vist sig et

pres for efterfølgende forlængelser af ordningerne.

Sådanne tiltag må imidlertid ikke fastholdes for længe. Det er især vigtigt, at man

undgår at fastholde tiltag, som permanent reducerer arbejdsudbuddet og dermed

hindrer den omstilling, som er nødvendig for at understøtte opsvinget og øge den

langsigtede vækst og beskæftigelse. Desuden vil fastholdelsen af de ekstraordi-

nære tiltag i for lang tid belaste de offentlige finanser i en situation, hvor der er et

særligt behov for at prioritere og målrette offentlige udgifter.

758

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Økofin ventes at konkludere, at de midlertidige tiltag rettet mod specifikke sektorer

bør tilbagerulles først som de mest forvridende tiltag for det indre marked.

Herefter bør de ekstraordinære arbejdsmarkedstiltag afløses af en mere langsig-

tet dagsorden for udviklingen på arbejdsmarkedet, som kan øge arbejdsudbud og

beskæftigelse. Midlerne kan være fokus på omskoling, aktivering og andre former

for aktiv arbejdsmarkedspolitik.

For så vidt angår tiltagene rettet mod virksomhedernes adgang til kredit, herunder

eksportkredit, er timingen mere usikker og vil afhænge af udviklingen i den finan-

sielle sektor samt drøftelserne vedrørende exit fra de ekstraordinære støtteord-

ninger til den finansielle sektor, som jeg omtalte tidligere.

Regeringen kan støtte de ventede konklusioner og støtter, at de ekstraordinære

krisetiltag tilbagerulles og giver plads for en langsigtet reformstrategi, som både

kan understøtte et bæredygtigt opsving og det langsigtede vækstpotentiale.

759

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

c) Klimafinansiering

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3003 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 868, senest behandlet i EUU

27/2-09)

Finansministeren:

Økofin forventes at vedtage rådskonklusioner om internatio-

nal klimafinansiering. Konklusionerne ventes at gøre status efter COP15 og i den

forbindelse understrege Københavnsaftalens elementer vedrørende forøget in-

ternational klimafinansiering, nationale reduktionsindsatser, behovet for at etable-

re systemer til måling, rapportering og verifikation, lavemissionsudviklingsstrate-

gier og brugen af markedsmekanismer.

For så vidt angår den internationale klimafinansiering forventes konklusionerne at

minde om de industrialiserede landes forpligtelse til at tilvejebringe op mod 30

mia. dollars i opstartsfinansiering og understrege behovet for hurtig implemente-

ring heraf. Konklusionerne ventes også at minde om det langsigtede finansie-

ringsmål på 100 mia. dollars, som skal ses i sammenhæng med udviklingslande-

nes implementering af reduktionsindsatser.

Det er endvidere forventningen, at konklusionerne vil hilse det velkommen, at

FN’s generalsekretær har nedsat et højniveaupanel vedrørende klimafinansiering,

og udtrykke interesse i en rapport fra dette panel snarest muligt.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne og vil aktivt arbejde for, at EU bidrager

til udmøntningen af Københavnsaftalen, og at EU generelt støtter de internationa-

le klimaforhandlinger, herunder vedrørende yderligere omkostningseffektiv klima-

finansiering.

760

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

5. Rådets prioriteter for EU’s budget for 2011

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3003 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Finansministeren:

Det er fast procedure, at Økofin allerede i marts drøfter de

overordnede prioriteter for næste års fællesskabsbudget.

Rådets prioriteter for 2011-budgettet omhandler primært tværgående principper.

Det forventes således understreget, at der er behov for at sikre marginer inden for

udgiftslofterne til uforudsete udgifter, samt at der er behov for at sikre en realistisk

budgettering af betalingerne, så vi undgår overbudgettering. Regeringen kan støt-

te den ventede linje.

Lone Dybkjær

syntes, finansministeren var kommet meget hurtigt om ved,

hvordan vores prioriteter er med hensyn til budgettet for 2011. Hun mente

ikke, det var uvigtigt, hvad der prioriteres. Hun ville derfor gerne høre finans-

ministerens kommentarer, specielt til budgettet for landbrug og strukturfonde,

idet det er vigtigt, at vi allerede nu begynder at påvirke budgettet i retning af at

få grøn vækst og klimainvesteringer. Vi skal starte på 2020-strategien så hur-

tigt som muligt. Hun syntes, det foreliggende budget lige så godt kunne være

skrevet sidste år.

Finansministeren

gik ud fra, at når der ikke stod mere om prioriteringen,

skyldtes det, at der ikke er vedtaget politikker på området. Det vil indgå i de

finansielle perspektiver, som skal vedtages næste gang. I øvrigt henviste fi-

nansministeren til den diskussion, man tidligere havde haft om prioriteringen i

Europaudvalget, og tilføjede, at vi støtter ordentlige budgetter og ordentlig

regnskabsaflæggelse.

761

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 6. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål H om

Danmarks konvergensprogram

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål H (vedlagt)

EUU alm. del (09) – bilag 261 (Danmarks konvergensprogram for

2009)

EU-note (09) – E 25 (notat af 4/3-10 om Danmarks

konvergensprogram)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for regeringens konvergensprogram 2009 herunder re-

geringens strategi for hvordan den vil nedbringe det offentlige budgetunderskud?"

Kim Mortensen

begrundede samrådsspørgsmålet. Selv om der havde været et

samråd i Finansudvalget om regeringens konvergensrapport, og selv om Euro-

paudvalget havde modtaget et omfattende papir om sagen, syntes han, det var

rimeligt, at Europaudvalget også hørte finansministerens ord om konvergenspla-

nerne.

Finansministeren:

Regeringen har netop fremlagt Danmarks konvergenspro-

gram 2009, som er baseret på en efterlevelse af den forventede EU-henstilling og

fastholdelse af målet om strukturel balance i 2015.

Lad mig sige det helt klart: Danmark har tænkt sig at efterleve EU’s henstilling,

når den som forventet kommer i løbet af 2010. Som det fremgår af konvergens-

programmet, ved vi endnu ikke præcist, hvad henstillingen vil indeholde. Blandt

de lande, der for nylig er kommet ind i underskudsproceduren, er det kun Tysk-

land, der har fået et stramningskrav på størrelse med det krav, som jeg forventer

at Danmark vil få, og det er ifølge stabilitets- og vækstpagten som hovedregel det

mindst mulige stramningskrav.

På nuværende tidspunkt har 20 af de 27 EU-lande modtaget henstilling om at

bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. De lande, der har fået vurderet, om de

har gennemført effektive tiltag til at efterleve deres henstilling, har alle – bortset fra

Grækenland – fået vurderet, at de har gennemført effektive tiltag, der udgør pas-

sende fremskridt mod korrektion af deres underskud.

De lande, som først bliver vurderet til sommer, herunder Tyskland, planlægger i

deres stabilitets- og konvergensprogrammer at efterleve deres henstillinger.

Formålet med programmerne – og reglerne i pagten – er at sikre, at der er orden i

økonomien i Europa. Det er centralt også for Danmark, fordi det vil sikre lavere

rente end ellers og ro om valutaen – altså undgå negative markedsreaktioner.

Det centrale er også at få bremset gældsopbygningen. Ellers vil stigende rente-

udgifter være en trussel mod finansieringen af velfærdssamfundet, fordi renterne

fortrænger andre udgifter.

Det afgørende er således ikke, hvad der sker, hvis lande ikke efterlever reglerne.

Det afgørende er, at reglerne er til for at sikre orden i økonomien, som er til gavn

762

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

for alle landene. Og Danmark har selv støttet, at andre lande skal efterleve reg-

lerne. Det må alle Folketingets partier forholde sig til.

Konvergensprogrammet er baseret på den seneste status for den økonomiske

situation i Økonomisk Redegørelse fra december. Lad mig lige sætte nogle ord

på den økonomiske situation, vi er i.

Vi og resten af den vestlige verden er ramt af et meget kraftigt tilbageslag. Aktivi-

teten i dansk økonomi er på linje med andre lande faldet meget markant.

Der er nu tegn på, at bunden er nået, og at den internationale økonomi igen be-

væger sig fremad. Også i Danmark er aktiviteten øget igen i anden halvdel af

2009.

Men der er ikke udsigt til et hurtigt og kraftigt opsving, og vi er nødt til at indrette

os på, at samfundskagen i en længere periode er noget mindre, end vi havde

udsigt til i årene før krisen.

Vi vil igennem resten af 2010 have et skarpt blik for at undgå at træffe beslutning-

er, der kan slå et spirende opsving ihjel. Men vi vil på den anden side gøre klar til

at stramme op fra 2011, hvis økonomien udvikler sig som forventet i den seneste

konjunkturvurdering.

Danmark havde et godt udgangspunkt, fordi vi sparede op i den offentlige øko-

nomi i årene forud for krisen. Faktisk havde vi i gennemsnit de største overskud

på de offentlige finanser blandt EU15-landene i perioden 2005-2008.

Danmark havde også ret lav ØMU-gæld i 2008. Helt frem til krisen brød ud, var vi

faktisk foran med hensyn til gældsnedbringelsen i forhold til de ambitiøse mål,

som den tidligere regering stillede op i 2001.

Gældsnedbringelsen betød, at den offentlige nettogæld – hvor værdien af de of-

fentlige aktiver modregnes i gælden – blev vendt til en lille nettoformue i 2008. Vi

fik altså afviklet nettogælden, før krisen ramte.

Det har givet plads til, at vi har kunnet lempe finanspolitikken ganske meget for at

afbøde krisens virkning på dansk økonomi.

Lempelserne er gennemført både via en underfinansiering af skattereformen i

starten og fremrykning af offentlige investeringer samt andre tiltag. Det offentlige

forbrug er også steget mere end planlagt.

Lempelserne i finanspolitikken betyder sammen med de meget lave renter, at

aktiviteten – altså bruttonationalproduktet – er i omegnen af 4�½ pct. større i 2010

end uden disse tiltag. Og virkningen af de ting, der er gennemført – herunder den

lavere rente – er faktisk endnu større i 2011.

Både lempelserne og det, man kalder de automatiske stabilisatorer, har medvir-

ket til at dæmpe stigningen i ledigheden – som er uundgåelig med så kraftigt et

tilbageslag i dansk og international økonomi.

Ledigheden var på et meget lavt niveau inden krisen og er steget, siden krisen

brød ud. Men ledigheden er stadig i den lave ende, når man sammenligner med

andre lande, og når vi ser det i et hjemligt historisk lys. Det er trods alt kun i 5 ud

af de seneste 30 år, at ledigheden har været lavere end de 5,3 pct. af arbejds-

styrken, som vi aktuelt forventer at ledigheden vil udgøre i 2010 og 2011 i års-

gennemsnit.

763

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

De offentlige finanser skønnes at være forværret med næsten 9 pct. af BNP fra et

overskud på knap 3�½ pct. af BNP i 2008 til et underskud på 5�½ pct. af BNP i

2010.

I 2008 havde vi et overskud på de offentlige finanser på 60 mia. kr. I år regner vi

med at få et underskud på 95 mia. kr. Det vil sige, der er tale om en forværring i

størrelsesordenen 155 mia. kr.

Godt 1/3 af svækkelsen skyldes de aktive finanspolitiske lempelser, vi har gen-

nemført. Dermed er overskuddet på den strukturelle offentlige saldo på knap 2

pct. af bruttonationalproduktet i 2008 vendt til et underskud på 1,7 pct. i 2010.

De resterende knap 2/3 af svækkelsen afspejler virkningen af de automatiske

stabilisatorer i økonomien, som er stærkere i Danmark end i de fleste andre lan-

de. Det er blandt andet fordi dagpengene ved ledighed er relativt høje, ligesom vi

har høje afgifter og skatter. Når omsætningen svigter, slår det meget stærkt igen-

nem.

For at giver en illustration kan jeg nævne, at udgifterne til dagpenge således er

vokset med 17 mia. kr. I 2007 udbetalte vi 7 mia. kr. i dagpenge. Det vil i år stige

til 24 mia. kr. Desuden har faldet i privatforbruget reduceret indtægterne fra moms

og registreringsafgifter med i alt godt 10 mia. kr., og Nordsøindtægterne er redu-

ceret med ca. 14 mia. kr.

De store lempelser, vi har gennemført, og virkningen af de automatiske stabilisa-

torer betyder, at svækkelsen af de offentlige finanser er stærkere end i de fleste

andre EU- og OECD-lande.

Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt er kernen i konver-

gensprogrammet. Derfor fokuserer vi på udviklingen i det, man kalder den struktu-

relle saldo – det svarer til den faktiske saldo, men renset for de aktuelle konjunk-

turer.

Vi står med den helt grundlæggende udfordring, at der vil være et ret stort offent-

ligt underskud frem til 2015, hvis ikke vi gør noget – selv om konjunkturerne nor-

maliseres frem mod 2015.

Uden nye initiativer vil det strukturelle underskud i 2015 være 1,8 pct. af BNP. De

offentlige finanser skal altså styrkes med ca. 31 mia. kr. via nye initiativer for at få

balance mellem indtægter og udgifter i 2015.

I det regnestykke er der taget højde for udløbet af de midlertidige lempelser under

krisen, der isoleret set styrker de offentlige finanser gradvist fra 2010 og frem mod

2015.

Det afspejler, at de offentlige investeringer, vi har i øjeblikket som følge af de

fremrykninger, vi har lavet, skal tilbage til et normalt niveau, og at finansierings-

elementerne i skattereformen indfases gradvist.

Jeg skal understrege, at skattereformen er fuldt finansieret på sigt – og styrker

den offentlige økonomi både i 2015 og på langt sigt. Reformen styrker rent faktisk

holdbarheden med 5�½ mia. kr. om året.

Det vil sige, at skattereformen bidrager til at nå målene i 2015-planen og styrker

finansieringsgrundlaget for den offentlige service. Samtidig stimulerer skattere-

formen økonomien på den korte bane. Reformen er dermed en del af løsningen –

både på det korte og på det lange sigt.

764

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Fra 2010 og frem til 2013 og igen frem til 2015 er det samlet set et ganske stort

bidrag til forbedring af de offentlige finanser fra skattereformen og fra den norma-

lisering af de offentlige investeringer, der vil ske.

Men det modgås desværre af en række andre forhold, som svækker de offentlige

finanser. Det er især de vigende Nordsøindtægter, det er de store årgange, der

nu går på pension, og det er de stigende renteudgifter på den voksende gæld, vi

pådrager os i disse år.

Uden de nye tiltag er der således kun en forbedring af den strukturelle saldo på

ca. ¼ pct. af BNP frem mod 2013 – og samlet set en lille forværring frem mod

2015.

Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt er øget siden sidste

års konvergensprogram, navnlig fordi krisen har skubbet os ud af kurs.

I sidste års konvergensprogram var der en udfordring på 14 mia. kr. for at sikre

strukturel balance i 2015. Den udfordring er som sagt nu steget til ca. 31 mia. kr.

Skattereformen giver et positivt bidrag på omkring 7 mia. kr. i 2015. Men højere

rentebyrde på øget gæld øger udfordringen med ca. 16 mia. kr.

Samtidig er udgifterne til offentligt forbrug højere, navnlig i forhold til BNP. Højere

udgifter i forhold til BNP øger udfordringen med at opnå strukturel balance i 2015

med ca. 9 mia. kr.

En styrkelse af finanserne med 31 mia. kr. for at opnå balance i 2015 vil bremse

gældsopbygningen og stigningen i nettorenteudgifterne. Det medfører, at finans-

politikken kan opfylde kravet om finanspolitisk holdbarhed.

Alternativet vil være en hastigt voksende gæld og stigende rentebetalinger. Hvis

ikke vi gør noget, kan nettogælden stige til op mod 50 pct. af BNP i 2030. Dermed

vil renteudgifterne stige til over 50 mia. kr.

Renteudgifterne vil virke som en gøgeunge, der fjerner muligheden for andre me-

re nyttige udgifter.

Siden 2001 har vi sigtet efter at nedbringe gæld og rentebetalinger på gælden.

Det gik som sagt rigtig godt, indtil krisen kom – men nu er billedet vendt. Hvis vi

ikke får bremset gældsopbygningen effektivt, så er det en trussel mod finansierin-

gen af velfærdssamfundet, fordi renterne vil fortrænge andre udgifter.

Men selv med balance i 2015 er der stadig udsigt til en længere periode med pres

på finanserne efter 2015.

Det skyldes en udvikling med flere ældre og faldende indtægter fra Nordsøen, og

hertil kommer et lavere provenu fra energiafgifter på grund af klima- og energimå-

lene. Derfor er det vigtigt at tage fat på konsolideringen nu.

Det er næsten banalt at sige det, men jo længere tid vi venter med at gøre noget,

jo mere skal vi til sin tid stramme op.

Samtidig vil vi gerne have handlemuligheder i finanspolitikken, så vi kan reagere,

hvis der skulle komme nye tilbageslag. Det kræver altså, at vi styrker de offentlige

finanser.

Endelig vil vi undgå pres på renten og valutaen. Det er derfor vigtigt, at Danmark

fører en ansvarlig økonomisk politik, der understøtter fastkurspolitikken, som alt

andet lige kræver en strammere finanspolitik, end hvis man er med i euroen.

765

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Jeg har nu været inde på udfordringerne i forhold til målene i vores 2015-plan.

Men heri indgår som nævnt en mere kortsigtet udfordring, nemlig i forhold til den

ventede henstilling fra EU.

Med udsigt til et underskud på 5�½ pct. af BNP i år ventes det, at Danmark vil

komme ind i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Danmark

ventes at modtage en henstilling fra Økofin om at nedbringe underskuddet til un-

der 3 pct. af BNP inden for en kortere årrække.

Med afsæt i de henstillinger, som andre lande har modtaget indtil nu, vil henstil-

lingen formentlig anbefale Danmark at gennemføre initiativer, der indebærer en

forbedring af den strukturelle saldo på i alt 1�½ pct. af BNP, dvs. med �½ pct. af

BNP om året i gennemsnit i årene 2011, 2012 og 2013.

Kravene til konsolidering vil i så fald være mindre end for de øvrige lande i EU,

som for nylig er kommet ind under proceduren – med undtagelse af Tyskland.

Vores problemer minder om Tysklands og er i samme størrelsesorden som Tysk-

lands. Hertil kommer, at de fleste lande skal i gang allerede i år, og stramnings-

kravet er typisk meget større end for Danmark. Landene skal gennemsnitligt

stramme finanspolitikken med over 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over flere år.

Eksempelvis skal Irland hvert år i fem år stramme med 2 pct. af BNP. Det ville

svare til, at vi efter danske forhold skulle konsolidere for 180 mia. kr. Det er en

temmelig stor opgave. Nummer 2 i rækken er Storbritannien, som er i næsten

samme klasse, og så kommer Spanien. Der er altså lande, der har virkelig store

byrder foran sig.

Der er ikke krav om, hvordan stramningerne fordeles over årene Desuden kan

henstillingerne blive revideret undervejs i forløbet, hvis Danmark har gennemført

effektive tiltag i form af stramninger, der udgør passende fremskridt mod korrekti-

on af underskuddet i overensstemmelse med henstillingen, og hvis økonomien

skulle udvikle sig mindre gunstigt end ventet.

Men vi kan ikke lempe finanspolitikken i 2011 i forhold til 2010 – målt ved den

strukturelle saldo – uden at det er brud på de EU-regler, vi selv har støttet op om.

Og hvis vi havde lempet mere i 2010, så underskuddet blev større, ville henstillin-

gen til Danmark formentlig være strammere. Det er den f.eks. for Holland, der har

et skønnet underskud på godt 6 pct. af BNP – vi har et forventet underskud på 5,5

pct. – og Holland skal stramme med ¾ pct. i modsætning til den halve procent, vi

forventer. Omsat til danske forhold ville det svare til, at vi skulle finde yderligere

13 mia. kr.

Samlet gælder, at en forbedring af den strukturelle saldo på 1�½ pct. af BNP i lø-

bet af 2011, 2012 og 2013 i henhold til EU-henstillingen vurderes at kræve nye

initiativer for ca. 24 mia. kr. Når vi så har løst det problem, så mangler vi omkring

7 mia. for at nå strukturel balance i 2015. I alt bliver det altså 31 mia. kr.

De 7 mia. kr. betyder, at vi så vil være tilbage i ”kendt farvand”, for det svarer til

det resterende reformkrav i 2015-planen, som vi havde, inden krisen brød ud.

Samlet set vil konsolideringen i henhold til EU-anbefalingen og kravet om yderli-

gere initiativer altså give de 31 mia. kr., som skal til for at indfri regeringens mål

om balance i 2015.

766

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Det vil samtidig betyde, at finanspolitikken vil være holdbar. Hvis vi løser denne

opgave, vil vi få en holdbarhedsindikator, som vil være svagt positiv, nemlig 0,2

pct. af BNP. Det betyder populært sagt, at vi ikke efterlader en regning i børnevæ-

relset – eller med andre ord at nettogælden vil være stabil på langt sigt.

Lad mig til slut opsummere regeringens strategi for konsolideringen af de offentli-

ge finanser:

Vi fastholder en meget ekspansiv finanspolitik i 2010. Vi vil holde skarpt fokus på,

hvordan konjunkturerne udvikler sig.

Udvikler konjunkturerne sig stabilt, som vi håber og tror på på nuværende tids-

punkt, indleder vi genopretningen i 2011, sådan at den samlede opstramning af-

stemmes med den økonomiske udvikling.

Målet er at genskabe balance mellem indtægter og udgifter i 2015. Det kræver

som nævnt en samlet konsolidering frem mod 2015 på 31 mia. kr.

Som et delmål vil vi efterleve den forventede henstilling fra EU om, at de 24 mia.

kr. gennemføres frem mod 2013. Det præcise indhold af EU’s henstilling vil vi

først kende, når vi kommer til midten af året og kommer ind i proceduren.

Genopretningen skal ske på udgiftssiden. Danmark er i forvejen et af verdens

højest beskattede lande, og der er fortsat skattestop. Vi vil ikke vende tilbage til

tidligere tiders skatteskrue, for øget skattetryk vil svække arbejdsudbuddet, be-

skæftigelsen og Danmarks konkurrenceevne.

Skattereformen indfases som planlagt, dvs. skatten sættes op fra 2011. Skattere-

formen er som nævnt fuldt finansieret og bidrager samlet til at styrke det offentlige

finansieringsgrundlag.

Vi fastholder pejlemærket i 2015-planen om, at det offentlige forbrug kan udgøre

26�½ pct. af BNP i 2015. Det offentlige forbrug er steget mere end planlagt og ud-

gør i dag den største andel af samfundsøkonomien nogen sinde. Også når man

renser for de dårlige konjunkturer her og nu. Og den offentlige beskæftigelse er

også på det højeste niveau nogen sinde.

Vi vil holde det offentlige forbrug i ro frem mod 2013 i stedet for den planlagte

vækst på 1 pct. om året, vi havde budgetteret med, men vi har tilføjet, at vi fortsat

prioriterer vækst på sundhedsområdet.

De offentlige udgifter i staten, kommunerne og regionerne gennemgås nu med en

tættekam.

Vi vil styrke indsatsen for at frigøre ressourcer til udvikling af den offentlige ser-

vice: afbureaukratisering, digitalisering, øget teknologi, mere effektiv administrati-

on, bedre indkøb, flere udbud osv.

Den konkrete udformning vil blandt andet ske i kommuneaftalerne og regionsafta-

lerne, som vi skal lave her i juni, og selvfølgelig når vi skal forhandle finanslov i

efteråret.

Vi igangsætter arbejdet med Danmark 2020-planen som annonceret.

Målet er, at Danmark gennem vækst skal være blandt de ti rigeste lande i verden

i 2020 – blandt andet via bedre uddannelser, innovation, grøn teknologi samt

øget arbejdsudbud bl.a. ved at få flere hurtigere gennem uddannelserne og ved

at færre går på førtidspension.

767

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Kim Mortensen

pegede på, at det fremgik af finansministerens gennemgang,

at en meget stor del af Danmarks problemer skyldes den stigende ledighed.

Derfor undrede det ham, at man ville gennemføre besparelser på 24 mia. kr.,

som ville give en yderligere stigning i ledigheden.

Han mente, at nok kan der komme en venlig henstilling fra EU, men det er

ikke EU, der bestemmer Danmarks finanspolitik, og ved revisionen af vækst-

og stabilitetspagten blev det netop påpeget, at i krisesituationer ville der være

mere fleksibilitet med hensyn til landenes opfyldelse af konvergenskravene.

I anledning af at finansministeren havde nævnt, at overskuddet fra Nordsø-

olien ville være vigende de kommende år, pegede han på, at en meget stor

del af Danmarks hidtidige overskud beroede på, at vi havde et overskud fra

Nordsøolien. Han spurgte, om finansministeren kunne sige, hvor stor en del af

overskuddet de sidste 5 år, der stammede herfra.

Finansministeren sammenligner hele tiden med Tyskland, man så vidt Kim

Mortensen forstod, har Tyskland en væsentlig større gæld. Kan man så umid-

delbart foretage den sammenligning, finansministeren foretager?

Han spurgte, hvad regeringens beregninger viser med hensyn til ledigheden,

når vi når til 2015, med den opbremsning, som regeringen foreslår. Har rege-

ringen nogen beregninger af, hvor stor ledigheden vil blive i de forskellige om-

råder af landet, når man dikterer kommunerne nulvækst.

Bjarne Laustsen

spurgte, om regeringen havde udvist rettidig omhu gennem

den skattepolitik, man havde ført, da man i 2007 gennemførte ufinansierede

skattelettelser, og spurgte, hvordan den økonomiske situation ville have set

ud, hvis man havde ladet være med det. Han mente, det var kommunerne,

der kom til at betale, og det går ud over de svageste i samfundet. Nulvækst

betyder reelt set en tilbagegang. Når man skal spare 24 mia. kr., svarer det til,

at ca. 70.000 stillinger skal spares væk i det offentlige.

Til sidst bad han finansministeren bekræfte, at hvis man laver offentlige inve-

steringer, så er beskæftigelsesgevinsten 4-5 gange højere, end hvis man gi-

ver skattelettelser med det formål at få folk til at købe noget mere.

Per Clausen

pegede på, at når finansministeren siger, at de offentlige udgif-

ter skal holdes i ro, altså at der skal være tale om nulvækst, samtidig med at

der skal afsættes flere penge til sundhedsområdet, så må der være andre

områder, hvor man skal skære ned. Hvis man ikke kan lave væsentlig større

produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, end man har kunnet i den

private sektor, så vil der komme klare forringelser.

Per Clausen spurgte, om det ikke er rigtigt forstået, at hvis man havde valgt at

føre en ekspansiv finanspolitik, som var baseret på investeringer i klimafor-

bedringer og energirenoveringer og andre offentlige investeringer, ville be-

skæftigelseseffekten have været betydelig højere. Den skattereform, som i

hvert fald i begyndelsen er ufinansieret, indebærer en ekspansiv finanspolitik,

men den giver ikke samme effekt.

Han spurgte, om det ikke er rigtigt, at en ikke uvæsentlig årsag til de struktu-

relle problemer, man står i nu, er, at man har indført et skattestop, der har

768

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

betydet, at arbejdsfrie indkomster fra jord og fast ejendom ikke er blevet be-

skattet.

Til sidst spurgte han, hvorfor finansministeren tror, at arbejdsløsheden i 2012

vil komme så langt ned, at det ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt er

fornuftigt at stramme finanspolitikken.

Pia Adelsteen

spurgte, om finansministeren ikke finder det besynderligt, at

Socialdemokraterne ikke vil overholde konvergenskravene, som EU stiller,

samtidig med at Socialdemokraterne går ind for euroen og en fjernelse af for-

beholdene.

Der bliver talt meget om nulvækst i kommunerne, men sådan som hun havde

forstået det, er beløbene pris- og lønreguleret, så penge, kommunerne har i

øjeblikket, har de også til næste år. De besparelser, der eventuelt måtte finde

sted, skyldes, at man har haft et større forbrug, end man reelt har haft indtæg-

ter til. Det er noget, man skal håndtere ude i kommunerne.

I anledning af Per Clausens bemærkninger om en ufinansieret skatteomlæg-

ning gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at den over hele forløbet er fuldt

finansieret og endda er overfinansieret, når vi når målet.

Erling Bonnesen

fandt, at det var godt, at regeringen havde en fast hånd på

rattet, og spurgte, om det ikke er rigtigt, at hvis regeringen ikke havde gen-

nemført de ekstra investeringer, ville arbejdsløsheden har været højere, end

den er i dag.

Han opfattede det sådan, at staten faktisk skærmer både den kommunale

sektor og den regionale sektor for krisen, og at der ikke er taget en eneste

krone fra disse sektorer.

Lone Dybkjær

hæftede sig ved finansministerens udtalelse om, at en tredje-

del af problemerne er strukturelle. Det vil sige, de ikke har noget med finans-

krisen at gøre. Hvorfor vedkendte man sig ikke dette, da man i begyndelsen

af 2009 sagde, at alt var i den skønneste orden?

Hun ville gerne vide, hvad finansministeren præcis hentydede til, når han talte

om tidligere tiders skatteskrue.

Hun ville gerne vide, hvad den konkrete ulandsbistand vil være fremover, og

spurgte, hvordan regeringen vil sikre sig, at klimapengene ligger udover de

0,83 pct. af BNP, som statsministeren i et samråd i Europaudvalget har sagt

at ulandsbistanden ville udgøre.

Finansministeren

sagde i anledning af Kim Mortensens bemærkninger, at

det er rigtigt, at der har været en diskussion om, hvorvidt man kunne konsoli-

dere opsvinget ihjel, men finansministeren mente, at de initiativer, regeringen

havde taget, vil have en stor virkning ind i 2011, hvilket betyder, at vi godt kan

lave veltilrettelagte stramninger, uden at det truer opsvinget. Hans skøn var,

at det ikke vil påvirke ledigheden, men her måtte han tage et generelt forbe-

hold for, hvordan konjunkturerne udviklede sig.

Finansministeren kunne ikke huske tallene fra Nordsøolien, men som han

nævnte i sit indlæg, var det 14 mia. kr., vi har mistet.

Finansministeren sagde i anledning af Kim Mortensens bemærkninger om

Tyskland, at Tyskland jo har fået en henstilling om at spare �½ pct. af BNP i

769

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

hvert af årene 2010, 2011 og 2012. Vores problemer er mindre end Tysk-

lands, men der gives ikke henstillinger på mindre end �½ pct. af BNP, og derfor

gætter vi på, at vi får en henstilling om at spare �½ pct. I den næste gruppe,

hvori Holland og Østrig befinder sig, taler man om besparelser på 3/4 pct. af

BNP.

Dilemmaet er, om vi skal fortsætte gældsætningen, sådan som S og SF fore-

slår, eller om vi skal prøve at undgå yderligere gældsætning. Hvis underskud-

det kommer over de 5,5 pct., vi regner med i øjeblikket, nærmer vi os et kon-

solideringskrav på 3/4 pct. af BNP, og så skal vi ud og finde 13 mia. kr. mere.

Virkningen af de lave renter og af den ekspansive finanspolitik svarer til

80.000 flere i beskæftigelse, så det er en ganske betragtelig indsats, regerin-

gen har gjort i 2009 og 2010. Vi regner med, at ledigheden fortsat vil stige,

men så vil det flade ud, og fra 2011 vil ledigheden begynde at falde igen. Det

skyldes dels, at konjunkturerne vil stabilisere sig, men det skyldes også de-

mografien. Når folk forlader arbejdsstyrken, vil det isoleret set have en positiv

virkning på ledigheden. Vi har en krise i øjeblikket, men desværre går vore

grundlæggende problemer jo ikke væk, når vi kommer ud af krisen.

I svaret til Bjarne Laustsen og Per Clausen pointerede finansministeren, at

talen fra oppositionens side om ufinansierede skattelettelser er det rene hum-

bug. I 2009 havde vi en nettoformue, så der er altså ikke en gæld, som efter-

lades til efterkommerne. Det er ikke rigtigt, at skattereformerne fra 2004 og

2007 og 2009 har medført nogen ulykker overhovedet. De er tværtimod en del

af løsningen på vores problemer. Skattereformen er fuldt finansieret på sigt,

hvilket Morten Bødskov også har erkendt.

Med hensyn til at holde udgifterne i ro er det ikke rigtigt, som Per Clausen si-

ger, at det indebærer nedskæringer. Hvis man havde 5.000 sygeplejersker i

går, kan man også have 5.000 sygeplejersker i morgen. Nulvækst betyder, at

man får kompensation for pris- og lønstigninger, som Pia Adelsteen siger.

Regeringen har igangsat et arbejde for at se på budgetterne i store regioner

og kommuner, så man kan komme klogt igennem processen med nulvækst,

men finansministeren ville ikke foregøgle nogen, at det bliver nemt.

Med hensyn til om offentlige investeringer er bedre end at frigive SP-midler og

lave en skattereform, som er underfinansieret i begyndelsen, pointerede fi-

nansministeren, at regeringen i 2009 og 2010 fremrykkede offentlige investe-

ringer, så der blev en vækst i de offentlige investeringer i de to år på 30 pct.

Nulvækst eller det at holde udgifterne i ro betyder ikke, at der ingenting sker.

Der er masser af muligheder for, at man i kommunerne og regioner og stat

kan udnytte pengene meget smartere og meget klogere. Som eksempel

nævnte finansministeren digitalisering, at man går sammen om løsningen af

en opgave, at man laver bedre indkøb osv. I den forbindelse nævnte han, at

der er nogle kommuner, der har 18 medarbejdere pr. 1000 indbyggere, mens

der er andre, der kun har 11. Der er kommuner, som bruger 50.000 kr. pr.

elev, mens andre kommuner bruger 80.000 kr. pr. elev. I nogle kommuner er

sygefraværet på 18 sygedage pr. år, mens det i andre er på 11-12 sygedage

pr. år.

770

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

I svaret til Lone Dybkjær vedrørende skatteskruen pegede finansministeren

på, at den tidligere regering gennemførte en ny skat hver måned år ud og år

ind. Det var som en reaktion imod det, at den nuværende regering indførte

skattestoppet og sagde, at borgerne kunne være sikre på, at det ikke løb

løbsk.

Med hensyn til ulandsbistand er vi et af de få lande – i øjeblikket er det 4 lan-

de – der lever op til de internationale målsætninger, idet vi giver godt 0,8 pct.

af BNP i bistand. Vi står over for en betydelig og nødvendig konsolidering af

de offentlige finanser i de kommende år, men ikke desto mindre har regerin-

gen foreslået, at man med hensyn til udviklingsbistand i 2011-13 fastholder

beløbet på det, det var i 2010, og sikrer, at ulandsbistanden ikke falder under

niveauet på 0,8 pct. af BNP. Selvfølgelig skal vores udviklingsbistand tage

højde for klimaindsatsen. Det vigtigste er, at vi på dette område sikrer, at der

bliver transparens.

Kim Mortensen

gik ud fra, at finansministeren var enig i, at det samlede

skattetryk ikke var steget i 1990-erne.

EU kan godt stille krav til Danmark, men EU kan ikke stille krav om, hvordan

Danmark skal nedbringe sit underskud.

Han bad om at få oversendt en oversigt over, hvor stort overskuddet fra Nord-

søolien havde været de sidste 5 år.

Lone Dybkjær

bad om at finansministeren oversendte et notat om det fakti-

ske skattetryk i 1990-erne.

Med hensyn til udviklingsbistanden fastholdt hun, at der i årene frem til 2015

eller 2013 ville blive tale om en nedgang i forhold til bruttonationalproduktet.

Hun spurgte, om udviklingsbistanden på de 0,8 pct. af BNP inkluderede klima-

indsatsen.

Når man har en nettoformue i 2009, hvordan kan man så året efter have et

kæmpe strukturelt underskud?

Hun spurgte, om EU's konvergenskrav overhovedet ændrer på det, vi alligevel

skulle gøre.

Hun gav finansministeren det gode råd ikke at regne med store gevinster ved

digitalisering, idet hun henviste til de problemer, der er i øjeblikket med ting-

lysningen.

Bjarne Laustsen

bad finansministeren bekræfte, at den daværende SR-

regering både satte skatter op og satte skatter ned.

Han gentog sit spørgsmål, om det ikke er korrekt, at hvis man foretager of-

fentlige investeringer, giver det en større beskæftigelseseffekt.

Han bad om et notat, som belyste, om det ikke ville havde betydet, at vi nu

skulle spare færre penge, hvis man havde fortsat den skattepolitik, som SR-

regeringen førte.

Han forstod på finansministeren, at alt det, der gik godt fra 2001 til 2008, var

regeringens skyld, mens alt det, der er gået dårligt siden, er konjunkturernes

skyld.

771

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Er det ikke korrekt, at der er flere familier, der bliver udsat fra deres boliger,

og at der er flere private, der har en større gæld, end de havde tidligere?

Per Clausen

mente, regeringen bygger sin økonomiske politik på kviksand.

Han bad finansministeren bekræfte, at en del af forklaringen på, at man nu

har nogle strukturelle problemer, er, at man har valgt at sige, at arbejdsfrie

indtægter, der stammer fra jord og fast ejendom, ikke skulle beskattes, idet de

har været medvirkende til at skabe boligboblen og krisen.

Han syntes, det var dejligt og positivt, at Socialdemokraterne vil føre en øko-

nomisk politik, der vil skabe beskæftigelse, også selv om den måtte komme i

konflikt med EU's konvergenskrav, men det var nyt for ham, at Dansk Folke-

parti var så loyal over for konvergenskravene.

Hanne Agersnap

spurgte, hvordan det kunne komme som en overraskelse i

2009, at der kom en nedgang i statsindtægterne, fordi man havde forsømt at

kigge på den strukturelle balance, mens der var højkonjunktur, og mens man

havde store indtægter fra Nordsøen.

Hun forstod, at en hel del lande bliver bedt om at opbremse økonomien, og

spurgte, hvad det ville betyde for deres købekraft og dermed for vores ek-

sportmuligheder.

Hun ville gerne vide, hvornår vi får at vide, hvad der skal friholdes, når kon-

vergensplanen sættes i værk.

Er finansministeren ikke enig i, at hvis man skal digitalisere, kræver det nogle

investeringer.

Pia Adelsteen

bad finansministeren som tidligere beskæftigelsesminister si-

ge, hvad arbejdsløsheden var, da regeringen trådte til, og hvad den er nu.

Finansministeren

pegede på, at regeringen fortsatte den indsats, der var

lavet igennem 1990-erne, og det kulminerede som sagt med, at vi havde en

nettoformue i 2009.

I oktober 2008 var der en ledighed i Danmark på 1,9 pct., hvilket var en histo-

risk lav ledighed, og vi havde et overskud på 60 mia. kr. Men krisen har slået

os ud af kurs. De finanspolitiske lempelser har gjort, at den strukturelle opga-

ve er blevet større. I 2007, da vi udarbejdede 2015-strategien, var udfordrin-

gen på 14 mia. kr. Det lykkedes gennem sygedagpengeforliget og arbejds-

markedsinitiativer samt skattereformen at nedbringe det til 7 mia. kr. Men kri-

sen og den stigende gældsætning og den deraf følgende høje rentebyrde har

gjort, at opgaven nu er på 31 mia. kr.

Finansministeren gjorde opmærksom på, at den danske ledighed stadig væk

ligger langt under ledigheden i andre lande, og nævnte i den forbindelse, at

ledigheden i Spanien i øjeblikket er på 19,6 pct., og at ungdomsledigheden er

på 45 pct. Langtidsledigheden stiger, men den er stadig langt under, hvad den

var i 1990-erne.

I svaret til Lone Dybkjær sagde finansministeren, at klimaindsatsen er inde-

holdt i udviklingsbistanden på de 0,8 pct. af BNP.

Det, regeringen gør nu, svarer til, hvad den ville have gjort, hvis der ikke hav-

de været nogen konvergenskrav fra EU, men så ville tidshorisonten have væ-

ret 2015 i stedet for 2013.

772

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Finansministeren medgav Bjarne Laustsen og Per Clausen, at offentlige inve-

steringer giver et godt bidrag til beskæftigelsen, men problemet er, at det ikke

kun er bygge- og anlægssektoren, som er blevet ramt af krisen.

Finansministeren nævnte i anledning af Per Clausens bemærkninger om So-

cialdemokraternes forhold til konvergenskriterierne, at han for nylig havde

læst i en kronik af Morten Bødskov og Dan Jørgensen, at Socialdemokraterne

ikke agter at leve op til EU's konvergenskrav.

Kim Mortensen

sagde, at Socialdemokraterne synes, det er vigtigt, at vi har

en ordentlig og ansvarlig økonomisk politik, men fastholder, at Danmark selv

bestemmer, hvordan vi vil nedbringe vort underskud.

Per Clausen

spurgte, om han skulle forstå finansministerens sidste svar til

Lone Dybkjær sådan, at man på grund af konvergenskravene og vores ihær-

dighed med at opfylde dem gennemfører nogle nedskæringer tidligere, end vi

mener det er økonomisk fornuftigt.

Finansministeren

bekræftede, at det er rigtigt, som Kim Mortensen siger, at

vi selv bestemmer vejen, blot vi opfylder målet med at nedbringe underskud-

det.

Han sagde til Per Clausen og Lone Dybkjær, at hvis krisen ikke var kommet,

havde vi styret efter 2015-målsætningerne, men så kom krisen, og vi er kom-

met ind i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Finansministeren erkendte, at det kan være rigtigt fint at have en investe-

ringsstrategi, og det er faktisk også det, vi har haft, idet vi har fremrykket en

række offentlige investeringer, hvilket virker ind i 2011. Men vi skal ud og låne

pengene. Derfor bliver kravene til opstramning større.

773

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3001 (transport, telekommunikation og energi -

transportdelen) den 11. marts 2010

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

bød den nye transportminister, Hans

Christian Schmidt, velkommen.

Hun sagde, at hun på grund af det fremskredne tidspunkt havde aftalt med trans-

portministeren, at denne kun forelagde den sag, der var til forhandlingsoplæg,

mundtligt, mens han for de øvrige sager på dagsordenen, som var til orientering,

kun nævnte dem, hvis udvalgsmedlemmer ønskede det.

Transportministeren:

Tak for velkomsten.

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsordenen for rådsmødet den 11.

marts 2010. Dagsordenen er relativt kort. Jeg har kun én sag, som jeg i dag fore-

lægger til forhandlingsoplæg, og på grund formandens henstilling vil jeg nøjes

med at forelægge denne, mens jeg for de øvrige sager henviser til det fremsendte

samlenotat.

1. Forslag til direktiv om fastlæggelse af fælles principper for

opkrævning af luftfartssikkerhedsafgifter

–

Fremskridtsrapport

KOM (2009) 0217

Rådsmøde 3001 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0217 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 29/6-09)

KOM (2009) 0217 – bilag 2 (grundnotat af 9/6-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 506, senest behandlet i EUU

11/12-09)

EUU alm. del (09) – bilag 47 (side 1710 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 2/10-09)

Transportministeren

nævnte ikke dette punkt.

774

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

2. Forslag til forordning om undersøgelse og forebyggelse af

flyvehavarier og flyvehændelser i civil luftfart

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0611

Rådsmøde 3001 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2009) 0611 – bilag 2 (grundnotat af 27/11-09)

KOM (2009) 0611 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 22/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 513, senest behandlet i EUU

11/12-09)

Transportministeren:

Denne sag forelægger jeg som nævnt til forhandlingsop-

læg. Forslaget blev fremsat den 29. oktober, og der er oversendt grundnotat til

udvalget om sagen.

Det spanske formandskab har prioriteret sagen meget højt, og arbejdet er derfor

skredet hurtigere frem end forventet. Formandskabet har sat sagen på dagsorde-

nen til generel indstilling.

Kommissionens forslag har til hensigt at ajourføre og modernisere de væsentlig-

ste bestemmelser i det eksisterende direktiv om fastlæggelse af de grundlæg-

gende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for

civil luftfart.

Et af formålene er desuden at fremme det frivillige samarbejde yderligere mellem

medlemslandenes havarikommissioner ved at udvikle et såkaldt europæisk net-

værk af havarikommissioner.

Forslaget introducerer endvidere en større rolle til Det Europæiske Luftfartssik-

kerhedsagentur – også kaldet EASA. Ifølge forslaget bør EASA være repræsen-

teret og deltage ved de nationale havarikommissioners sikkerhedsundersøgelser.

Det vil dog være den nationale undersøgelsesleder, der leder efterforskningen.

Regeringen mener, at det som udgangspunkt er positivt med initiativer, hvor hen-

sigten er at forbedre efterforskning og forebyggelse af ulykker i civil luftfart.

Regeringen ønsker, at undersøgelseskompetencerne i EU på området for luft-

fartshavarier udnyttes mest effektivt, og at moderniseringen fremmer gennemsig-

tighed på området. Det er derfor fornuftigt at fremme frivilligt samarbejde og del-

tagelse i et netværk blandt medlemslandenes myndigheder på området.

I dag er det ikke alle undersøgelsesorganer, der har samme høje undersøgelses-

kompetencer, og en bred vidensdeling mellem de nationale havarikommissioner

og med EU synes derfor hensigtsmæssig.

Hovedproblemstillingen har været den foreslåede inddragelse af det europæiske

luftfartssikkerheds agentur, EASA, i alle aspekter af havarikommissionernes sik-

kerhedsundersøgelser, fordi det bryder med princippet om, at disse undersøgel-

ser skal være uafhængige.

Regeringen lægger stor vægt på det centrale princip om, at havarikommissioner-

nes sikkerhedsundersøgelser er uafhængige – og dermed også uafhængige af

luftfartsmyndigheder som EASA.

775

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

I modsat fald kan det så tvivl om formålet med undersøgelserne, idet EASA teore-

tisk set efterfølgende kan foretage aktioner over for involverede parter. Dette kan

medføre, at de undersøgte vil overveje, hvorvidt de informationer, de videregiver,

vil kunne blive brugt til efterfølgende at placere skyld og ansvar.

Regeringen mener derfor, det er vigtigt, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn

ved uafhængigheden af sikkerhedsundersøgelserne. Derudover bør eventuel

udveksling og analyse af oplysninger behandles fortroligt og anvendelsen af disse

begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at løse sikkerhedsrelaterede

forpligtelser.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund følgende:

1. At man fra dansk side vil arbejde for, at forslaget træder i kraft så hurtigt

som praktisk muligt.

2. At man fra dansk side vil arbejde for, at netværkets beslutninger om at

udstede anbefalinger bør kræve enstemmighed.

3. At man fra dansk side vil arbejde for, at princippet om at stille ressourcer

til rådighed for andre medlemslandes undersøgelsesmyndigheder ikke

medfører, at medlemslandene står til rådighed for yderligere opgaver i et

omfang, hvor det kræver markant flere ressourcer end den nuværende

ordning.

4. At man fra dansk side vil lægge vægt på, at EASA ikke automatisk får ret

til at deltage i havarikommissionernes sikkerhedsundersøgelser. I sidste

ende vil man fra dansk side lægge afgørende vægt på, at den rolle,

EASA måtte få tildelt, ikke betyder, at der kan stilles spørgsmålstegn ved

uafhængigheden af undersøgelserne.

5. At man fra dansk side vil lægge vægt på, at EASA’s deltagelse i udveks-

ling og analyse af oplysninger behandles fortroligt, og at anvendelsen af

disse begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at løse sikker-

hedsrelaterede forpligtelser.

Lone Dybkjær

erklærede sig uenig i det, transportministeren sagde om enstem-

mighed, idet hun pegede på, at det så bliver for svært at få noget igennem. Hun

spurgte, om det er noget, alle er enige om, eller om det er et absolut krav fra den

danske regering.

Transportministeren

sagde, at det ser ud til, at netværksproceduren ikke vil bli-

ve beskrevet så detaljeret, som der først var lagt op til, for at understrege, at det

foreslåede netværk ikke vil have status af juridisk person. Dermed kan landene i

netværket i høj grad selv bestemme, hvordan de ønsker at indrette sig. Danmark

kan støtte denne løsere formulering af netværket.

776

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Lone Dybkjær

mente, at den løsere formulering gjorde, at kravet om

enstemmighed er vigtigt, og at vi skal overveje, om det er i Danmarks

interesse, at der kræves enstemmighed.

Transportministeren

erklærede sig rede til at forhandle om denne sag, idet

han var enig i, at hvis et sådant krav kan ødelægge viljen til at prøve at løse

problemerne, skal vi være fleksible. Hvis der – mod forventning – kommer til

at stå noget om, at netværket kan vedtage anbefalinger, skal vi ikke mod-

sætte os det. Netværkets anbefalinger er ikke juridisk bindende, men alligevel

vil de de facto have en bindende karakter. Transportministeren ville anlægge

en meget pragmatisk holdning, idet han syntes, det er vigtigt, at vi får løst

problemet. Det vil i hvert fald ikke være det spørgsmål, der vælter læsset.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde ytret sig imod det.

777

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

3. Eksterne relationer: Kommissionens varslede rapportering om status

for forhandlingerne mellem Kommissionen og USA om anden fase af

en luftfartsaftale mellem EU og USA

–

Orientering fra Kommissionen / Politisk drøftelse

KOM (2006) 0169

Rådsmøde 3001 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 508, senest behandlet i EUU

11/12-09)

Transportministeren

nævnte ikke denne sag.

4. Konference om Single European Sky II i Madrid 25-26. februar 2010

–

Orientering fra Formandskabet / Politisk drøftelse

KOM (2008) 0390

Rådsmøde 3001 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Transportministeren

nævnte ikke denne sag.

778

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

5. Forslag til direktiv om ændring af direktiv 1999/36/EF, EFT L 138 af 1.

juni 1999 om transportabelt trykbærende udstyr (”TPED”)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0482

Rådsmøde 3001 – bilag 2 (samlenotat side 1)

KOM (2009) 0482 – bilag 1 (grundnotat af 6/1-10)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg skal vedrørende mødet i transportrådet nævne

dagsordenens punkt 5, nemlig forslaget til ændring af direktiv om transportabelt

trykbærende udstyr.

Denne sag forelægger jeg til orientering.

Forslaget hører under transportrådet, men herhjemme skal den implementeres

via Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transport af trykbærende udstyr. Derfor er

det mig, der forelægger sagen.

Trykbærende udstyr er tanke, beholdere, tromler og flasker og andet, som indgår

i transport af farligt gods.

Der er tale om en ændring af det eksisterende direktiv fra 1999 om transport af

trykbærende udstyr. Direktivet indeholder regler om markedsføring og brug af det

trykbærende udstyr.

Reglerne i det eksisterende direktiv har vist sig at være vanskelige at fortolke en-

tydigt. Desuden er der nogle regler i det eksisterende direktiv, der strider mod

internationale regler for transport af farligt gods.

Kommissionen har fremsat forslag om at ændre direktivet med det hovedformål at

forenkle og tydeliggøre reglerne og fjerne modstridende krav i forskellige regel-

sæt.

Ændringerne er af redaktionel art, og der er ikke væsentlige indholdsmæssige

ændringer i direktivet.

Forslaget indeholder ikke nogen væsentlige økonomiske eller administrative byr-

der for medlemslandene, men bidrager til at skabe bedre sikkerhed og brugerven-

lighed gennem større klarhed. Derfor har der også under forhandlingerne om for-

slaget, der blev fremsat i september, stort set været enighed om teksten.

Regeringen støtter forslaget.

Ingen bad om ordet.

779

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3000 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og socialdelen) den 8.-9. marts

2010

Punkterne 1, 2a, 2d, 2f, 3 og 5 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort

og blev forelagt af beskæftigelsesministeren – bortset fra punkt 2f, som blev

forelagt af klima- og energiministeren som ligestillingsminister under punkt 4

på Europaudvalgets dagsorden.

Punkterne 2b og 2c er delt mellem Beskæftigelsesministeriet og Socialmini-

steriet og blev forelagt af beskæftigelsesministeren.

Punkt 2e hører under Socialministeriets ressort og blev forelagt af socialmini-

steren.

Punkt 4 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og blev forelagt af

Klima- og Energiministeren som ligestillingsminister under punkt 3 på Euro-

paudvalgets dagsorden.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

bød velkommen til den nye

socialminister, Benedikte Kiær.

Hun gjorde opmærksom på, at udvalget havde haft en meget lang dag, så

hvis socialministeren havde forberedt en meget lang tale, ville hun bede hen-

de om at koncentrere sig om det vigtigste.

Socialministeren:

Tak for velkomsten.

Jeg skal gøre det kort, idet jeg kun skal forelægge dagsordenens punkt 2e til

orientering.

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af rammeaftalen

indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i

sygehus- og sundhedssektoren

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0577

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2009) 0577 – bilag 1 (grundnotat af 23/12-09)

Beskæftigelsesministeren:

Vedrørende EPSCO-rådsmødet den 8. marts vil jeg

orientere om to sager i dag. Den første er forslag til direktiv om at implementere

parternes aftale om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan har indgået en rammeaftale om fo-

rebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren.

Direktivforslaget er fremsat efter den lovgivningsproces, hvor EU-reglerne fast-

lægges efter en aftaleproces mellem de europæiske parter. Direktivet skal give

retsvirkning til parternes rammeaftale om forebyggelse af stikskader i sygehus- og

sundhedssektoren.

780

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Skader forårsaget af kanyler og andre skarpe medicinske instrumenter er en af

de mest almindelige og alvorlige risici for arbejdstagere i sygehus- og sundheds-

sektoren. Konsekvenserne kan være sygdomme som for eksempel AIDS.

Aftalen beskriver og konkretiserer kravene til arbejdsgiveren om at sikre ansatte i

sundhedssektoren mod stikskader.

Aftalen indfører en integreret tilgang med retningslinjer for risikovurdering, risiko-

forebyggelse og oplæring. Arbejdsgiveren skal for eksempel oplyse om risici og

fremme en god praksis for forebyggelse. Arbejdstagere skal tilbydes oplæring i,

hvordan man håndterer kanyler, og der skal være retningslinjer og procedurer for,

hvordan man følger op på skader.

Et eksempel på, at aftalen konkretiserer reglerne, er retningslinjer for, hvordan

man skal sætte hætten på kanyler efter brug, så man ikke kommer til skade.

Aftalen berører ikke nugældende eller fremtidig national eller EU-regulering, som

giver større beskyttelse af arbejdstagere mod stikskader.

Direktivforslaget medfører ikke ændringer i de generelle danske regler, og der vil

ikke være væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser. Den danske

gennemførelse af direktivet og rammeaftalen vil kunne opfyldes ved en bekendt-

gørelse om arbejdsmiljø for hospitals- og sundhedssektoren.

Regeringen støtter forslaget om at skabe bedre beskyttelse af arbejdstagerne i

sygehus- og sundhedssektoren.

De danske parter har forholdt sig positivt til forslaget, og Danmark har jo tradition

for at bakke op om de aftaler, som arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

forhandler sig frem til.

Der er bred tilslutning i både Rådet og Europa-Parlamentet til forslaget, og vi for-

venter, at det vil blive vedtaget den 8. marts.

781

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

2. Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde:

a) Kommissionens meddelelse om EU2020-strategien

–

Præsentation ved Kommissionen

KOM (2010) 2020, KOM (2009) 0647

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 9 (henvendelse af 4/3-10 fra

Folkebevægelsen mod EU)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 272 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 26/2-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 627, behandlet i EUU 12/2-

10 under rådsmøde almindelige anliggender)

Beskæftigelsesministeren:

Som altid er forberedelsen af Det Europæiske Råds

forårstopmøde på dagsordenen for forårets EPSCO-rådsmøde. Men denne gang

er der ingen nøglebudskaber, henstillinger og retningslinjer at tage stilling til.

Det skyldes først og fremmest, at den ny Kommission som bekendt er tiltrådt for

nyligt, men også at den kommende Europa 2020-strategi lige nu står højt på

dagsordenen.

EU-Kommissionen fremlagde i onsdags, den 3. marts, en meddelelse om den ny

Europa 2020-strategi.

Meddelelsen er jo helt ny, men jeg vil i dag sige lidt om hovedlinjerne på beskæf-

tigelsesområdet.

Et af strategiens overordnede mål er, at beskæftigelsesfrekvensen på EU-niveau

skal øges fra de nuværende 69 procent til 75 procent. Medlemslandene skal in-

kludere bl.a. kvinder, ældre arbejdstagere og indvandrere i arbejdsstyrken.

Et af meddelelsens såkaldte flagskibsinitiativer er et initiativ kaldet ”En dagsorden

for nye kvalifikationer og jobs”. Her er flexicurity et af de centrale indsatsområder.

Flexicurity skal videreudvikles i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at

lette overgange på arbejdsmarkedet.

Medlemsstaterne skal også fremme en ny og bedre balance mellem arbejds- og

privatliv, aktiv aldring og forøge ligestillingen mellem kvinder og mænd. Desuden

skal medlemsstaterne fremme den sociale dialog og kvalifikationsniveauet i ar-

bejdsstyrken.

Fra dansk side er vi generelt positive over for Kommissionens meddelelse.

Med hensyn til den videre proces forventer vi, at de enkelte rådsformationer efter

Det Europæiske Råds møde i marts skal udforme de nye integrerede retningslin-

jer og omsætte de overordnede fælles mål til konkrete mål for de enkelte lande.

På EPSCO-rådsmødet den 8. marts vil Kommissionen præsentere sin meddelel-

se, og der skal være en udveksling af synspunkter. Det spanske formandskab vil

782

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

opsummere debatten, og opsummeringen vil komme til at indgå i en samlet frem-

skridtsrapport til Det Europæiske Råd med bidrag fra de enkelte rådsformationer.

Under dette punkt på dagsordenen er også bidrag fra formandskabet og beskæf-

tigelseskomiteen om Europa 2020-strategien og den fælles beskæftigelsesrap-

port for 2009-10, som vi støtter vedtagelsen af.

Lone Dybkjær

hæftede sig ved, at beskæftigelsesministeren havde sagt, at med-

lemslandene "bl.a." skulle inkludere kvinder i arbejdsstyrken, og gjorde opmærk-

som på, at kvinderne udgjorde over halvdelen af befolkningen.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede, at kvinderne udgør over halvdelen af

befolkningen, men pegede på, at i de sydeuropæiske lande er kvindernes delta-

gelse på arbejdsmarkedet ikke så høj, som den er i Danmark. Derfor er kvinder-

nes deltagelse på arbejdsmarkedet noget, man også beskæftiger sig med på eu-

ropæisk plan.

Lone Dybkjær

troede også, EU har betydning for kvinders beskæftigelse.

783

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

b) Baggrundspapir fra formandskabet om opfølgning på det

uformelle

ministermøde i Barcelona den 28.-29. januar 2010

–

Orientering

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

c) Bidrag fra SPC og EMCO

–

Præsentation

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

d) Den fælles beskæftigelsesrapport 2009/2010

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0674

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

784

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

e) Fællesrapport om social beskyttelse og social inklusion 2010

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0025

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Socialministeren:

Dagsordenens punkt 2e vedrører den årlige fællesrapport

mellem Kommissionen og Rådet om social beskyttelse og social inklusion, hvori

der er listet en række nøglebudskaber om den sociale situation i EU, ikke mindst

som følge af den økonomiske krise. Disse nøglebudskaber er beskrevet i samle-

notatet, og jeg vil derfor ikke gentage dem her i detaljer.

Men jeg kan fremhæve et par enkelte budskaber:

Det nævnes, at krisen tydeligt har vist de store forskelle, der er i EU. Krisens om-

fang og virkninger varierer, og det samme gælder de nationale velfærdssyste-

mers evne til at give en passende social beskyttelse.

Det nævnes endvidere, at forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom, især fattig-

dom blandt børn, er af afgørende betydning for at gøre Europa klar til fremtiden,

således at vi udnytter alle menneskelige ressourcer.

Rapporten ser på de mange forskellige aspekter af fattigdom, f. eks. problemet

med udelukkelse fra boligmarkedet, hjemløshed og social ulighed i sundhed.

Vi kan således konstatere, at alle medlemsstaterne på det sociale område i større

eller mindre grad er berørt af krisen, og at det netop er i sådanne situationer, det

er godt at have solide, robuste sociale systemer, som vi har i Danmark.

Hanne Agersnap

nævnte, mens beskæftigelsesministeren var til stede, at

handicappede ifølge et EU-direktiv eller en EU-vejledning skal kunne komme i

job og arbejde med de mest almindelige softwareprogrammer, og spurgte, om

beskæftigelsesministeren vidste, om dette var relevant for dette punkt på

rådsmødets dagsorden.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

sagde, at dette punkt vedrørte

socialministeren.

Ingen bad om ordet til socialministerens forelæggelse.

785

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

3. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

–

Information fra formandskabet

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Rådskonklusioner om vold mod kvinder

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Klima- og energiministeren

omtalte dette punkt under punkt 4 på

Europaudvalgets dagsorden.

5. Konklusioner om Europæiske forskeres mobilitet og karriere

–

Præsentation v. en delegation af forskningsministre

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3000 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

786

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3002 (miljø) den 15. marts 2010

Dagsordenspunkterne 1-4 hører under Miljøministeriets ressort og blev fore-

lagt af miljøministeren.

Dagsordenspunkt 5 er fælles ressort mellem Miljøministeriet og Klima- og

Energiministeriet, og energidelen blev forelagt af klima- og energiministeren

under punkt 2 på Europaudvalgets dagsorden, mens miljødelen blev forelagt

af miljøministeren under punkt 9 på Europaudvalgets dagsorden.

Dagsordenspunkterne 6 og 7 hører under Klima- og Energiministeriet og blev

forelagt af klima- og energiministeren under punkt 2 på Europaudvalgets

dagsorden.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

bød Karen Ellemann velkommen

i hendes nye egenskab af miljøminister.

Miljøministeren:

Tak for velkomsten.

Der er fem punkter, som vedrører mit ressortområde. For punkt 3 om farlige stof-

fer i elektriske og elektroniske produkter og punkt 4 om affald fra elektriske og

elektroniske produkter – RoHS og WEEE – er der tale om tidlig forelæggelse til

forhandlingsoplæg, da formandskabet har oplyst, at man søger at opnå enighed

med Europaparlamentet i 1. behandling.

De øvrige punkter forelægges til orientering.

1. Forslag om rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden

”Jordrammedirektivet”

–

Fremskridtsrapport/(Evt.) politisk enighed

KOM (2006) 0232

Rådsmøde 3002 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 0232 – bilag 2 (grundnotat af 22/12-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 480 (side 1470, senest behandlet i

EUU 19/6-09)

EUU alm. del (072) – bilag 78 (side 226 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 14/12-07)

Miljøministeren:

Forslaget er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en

fremskridtsrapport, da det ikke er lykkedes formandskabet at fjerne det blokeren-

de mindretal, som forhindrede de tidligere portugisiske, franske og tjekkiske for-

mandskaber i at samle et kvalificeret flertal af medlemslande bag forslaget.

Jeg vil basere mig på det indhentede forhandlingsoplæg fra december 2007 og

kan støtte det spanske kompromisforslag, der imødekommer det danske ønske

om at øge det nationale råderum i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.

787

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

2. Kommissionens meddelelse om valg af mål for biodiversitet efter

2010 samt rådets konklusioner om valg af mål for biodiversitet efter

2010.

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0004

Rådsmøde 3002 – bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2010) 0004 – bilag 1 (grundnotat af 18/2-10)

Miljøministeren:

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner. Jeg

er enig i den foreslåede vision for 2050 om, at jordens naturkapital – dvs. biodi-

versitet og økosystemtjenester – er bevaret og værdsat og så vidt muligt geneta-

bleret.

Jeg er også enig i det foreslåede overordnede, generelle mål for 2020 om at

stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester og så vidt muligt genoprette

dem samt intensivere EU’s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på

verdensplan.

For os har det været vigtigt at disse flotte, omend måske lidt abstrakte visions- og

målformuleringer ikke står alene. De må følges op af en række konkrete, operati-

ve delmål, instrumenter og tidplaner, som gør det klart, hvad det er, vi konkret

skal opnå for at indfri målet, og som gør det muligt at måle, om vi rent faktisk når

målet.

Jeg er derfor tilfreds med, at Rådet i konklusionerne opfordrer Kommissionen til at

fremlægge en efter 2010 biodiversitetsstrategi efter Biodioversitetskonventionens

partsmøde i efteråret og i den fremkomme med sådanne konkrete, operative og

målbare delmål og foranstaltninger og handlinger til at nå dem baseret på konkre-

te konsekvensvurderinger.

For så vidt angår konklusionerne om EU’s holdning til forhandlingerne om ABS –

altså Access and Benefit Sharing – lægger jeg vægt på, at EU arbejder for, at der

vedtages en juridisk bindende protokol på biodiversitetskonventionens 10. parts-

møde i Japan til efteråret. Om nødvendigt kan jeg acceptere ikke-bindende ele-

menter i en sådan protokol, men jeg vil søge at begrænse dem mest muligt.

Benny Engelbrecht

syntes, det var fint at have nogle ambitiøse mål med

hensyn til biodiversitet, men kunne godt tænke sig, at man også satte nogle

delmål, sådan at man kan se, at der bliver tale om en progression. Han rejste

spørgsmålet, hvad der sker, hvis man ikke når målene. I den forbindelse hen-

viste han til, at man ikke havde nået målene i 2010-biodiversitetsstrategien.

Hvis man fastlægger de foreslåede mål på europæisk plan, så bliver vi nødt til

at lave en handlingsplan i Danmark, så vi rent faktisk kan effektuere målene i

Danmark.

788

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

3. Forslag om at begrænse anvendelsen af visse farlige stoffer i

elektriske og elektroniske produkter (RoHS) (omarbejdning)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0809

Rådsmøde 3002 – bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2008) 0809 – bilag 2 (grundnotat af 8/7-09)

KOM (2008) 0809 – bilag 3 (notat af 8/10-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 50, senest behandlet i EUU

9/10-09)

Miljøministeren:

Sagen vil blive forelagt til forhandlingsoplæg, da formandskabet

har oplyst, at man forsøger at opnå enighed med Europa-parlamentet i 1. be-

handling.

Jeg er positivt indstillet over for forslaget. Jeg kan fuldt ud støtte, at to nye pro-

duktgrupper – medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr – bliver omfattet

af RoHS-reglerne. Det er en klar forbedring for miljøet, idet brugen af problema-

tiske stoffer herved mindskes.

Derimod kan jeg ikke støtte indførelsen af udtømmende produktlister, fordi det vil

medføre, at kun de elektriske og elektroniske produkter, der står på en liste i bila-

get, skal være omfattet af direktivet. Vi arbejder derfor for et åbent anvendelses-

område, hvor alle elektriske og elektroniske produkter skal være omfattet, med-

mindre de specifikt er undtaget.

Netop inden for det elektriske og elektroniske område går produktudviklingen

utroligt hurtigt, og nye produkter skal naturligvis være omfattet af direktivet med

det samme.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at få tilstrækkelig opbakning til det danske syns-

punkt, for det er altså afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag æn-

dres præcist på dette punkt.

Et åbent anvendelsesområde gør det nødvendigt at definere, hvilke produkter der

ikke er omfattet. Vi arbejder for at få så mange produkter som muligt omfattet.

Dog således at det skal være forståeligt for almindelige mennesker, at der er tale

om et elektrisk eller elektronisk produkt.

Med hensyn til spørgsmålet om at forbyde flere farlige stoffer i elektriske og elek-

troniske produkter er jeg ikke tilfreds med Kommissionens afvisning med den be-

grundelse, at de skal vurderes efter REACH-direktivets begrænsningsprocedure.

Vi har derfor foreslået 5 nye stoffer omfattet af RoHS-direktivet. Desværre må jeg

nok allerede nu konstatere, at der ikke vil kunne tilvejebringes kvalificeret flertal

for at optage de 5 stoffer i denne omgang. Vi må så, når REACH-vurderingen er

tilendebragt, vende tilbage til spørgsmålet om at få de nye stoffer omfattet af

RoHS-direktivet.

Per Clausen

havde ingen problemer med regeringens forhandlingsoplæg.

789

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Han betegnede det som godt og fornuftigt, at regeringen ønskede 5 stoffer

optaget på RoHS-listen over forbudte stoffer, men han var ikke så glad for, at

miljøministeren sagde, at de nok alligevel ikke kom på listen. Han gik ud fra,

at når regeringen ville have dem på listen, var det fordi den mente, der var

videnskabeligt belæg for, at de er farlige. Nu kommer de åbenbart ind i en

REACH-vurdering. Derfor spurgte han, hvor mange år der vil gå, før der

kommer et resultat heraf.

Desuden spurgte han, om miljøministeren var indstillet på at undersøge mu-

lighederne for at gennemføre nationale forbud mod de pågældende stoffer,

hvis man i første omgang ikke kan få et forbud i EU.

Pia Adelsteen

havde ingen problemer med forhandlingsoplægget.

Hun pegede på, at der i samlenotatet står, at forældelsesfristen i forbindelse

med kemikalieloven bliver udvidet fra 5 til 10 år. Hun kunne ikke overskue, om

det vil være en fordel eller en ulempe, og ville gerne bede miljøministeren ud-

dybe det lidt.

Benny Engelbrecht

kunne generelt han godt tænke sig en lidt skarpere defi-

nition af vugge til vugge princippet. I den forbindelse henviste han til den dis-

kussion, man tidligere havde haft heraf i Miljøudvalget.

Lone Dybkjær

pegede på, at der står i samlenotatet, at Danmark har nogle

undtagelser vedrørende bly og kviksølv, som hun håbede, miljøministeren

ikke ville fastholde.

Hun rejste spørgsmålet, hvordan det ligger med stoffer, hvor bly og kviksølv

indgår som delkomponenter.

Hanne Agersnap

støttede selvfølgelig, at der kommer flere stoffer på listen,

og håbede, miljøministeren ville kæmpe herfor med næb og kløer. Måske

kunne man indgå en alliance med Europa-Parlamentet.

Ligesom Per Clausen ville hun gerne vide, hvornår vi kan vente et resultat af

REACH-vurderingen.

Socialistisk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren

takkede for opbakningen.

I svaret til Per Clausen sagde hun, at vi selvfølgelig må vurdere situationen,

når REACH-vurderingen er tilendebragt, og i givet fald prøve at få de nye stof-

fer omfattet af RoHS-direktivet.

I svaret til Benny Engelbrecht sagde miljøministeren, at efter samrådet i Miljø-

udvalget ville hun forsøge som det første skridt at få en omtale i præamblen af

vugge til vugge princippet. Det er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet til, at det

kan indgå i egentlig lovgivning.

Hun svarede Lone Dybkjær vedrørende grænseværdierne, at den igangvæ-

rende omarbejdning af RoHS-direktivet handler om en udvidelse af direktivets

anvendelsesområde med medicinsk udstyr og kontrol- og overvågningsudstyr.

Grænseværdierne er ikke til forhandling i denne omgang.

Benny Engelbrecht

syntes, det ville være en utrolig hensigtsmæssig løsning

at få vugge til vugge princippet ind i præamblen.

790

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Per Clausen

syntes ikke, det var tilfredsstillende, at stoffer, som vi mener der

er videnskabelig dokumentation for er farlige, ikke bliver forbudt, men han gik

ud fra, at man ved en anden god lejlighed kunne vende tilbage til, hvilke kon-

krete initiativer det kan føre til i Danmark.

Lone Dybkjær

spurgte, om hun havde forstået det rigtigt, når hun mente, at

bly og kviksølv ville blive totalt forbudt. Hun var tilhænger at, at vi får kviksølv

faset ud, og håbede derfor, miljøministeren ikke ville kæmpe for, at vi bevarer

de danske undtagelser. Hun tilføjede, at det ville være rart på en eller anden

måde at få produkter med, der indeholder bly og kviksølv som delkomponen-

ter. I øvrigt mente hun, bly burde forbydes i lodninger.

Miljøministeren

sagde til Per Clausen, at det er en lang proces at få forbudt

de 5 stoffer, men det spor arbejder vi naturligvis på.

Miljøministeren svarede Lone Dybkjær, at bly og kviksølv i dag er forbudt i

elektriske og elektroniske produkter. Med hensyn til stoffer, hvor bly og kvik-

sølv indgår som delkomponenter, forsøger vi at komme så langt som overho-

vedet muligt. Bly vil blive forbudt i forbindelse med lodninger.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde udtalt sig imod det.

791

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

4. Forslag om affald fra elektriske og elektroniske produkter (WEEE)

(omarbejdning)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0810

Rådsmøde 3002 – bilag 1 (samlenotat side 47)

KOM (2008) 0810 – bilag 2 (grundnotat af 17/2-09)

KOM (2008) 0810 – svar på spørgsmål 1 (af 11/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 48, senest behandlet i EUU

9/10-09)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Også her har formandskabet oplyst, at man forsøger at opnå enighed med Euro-

pa-Parlamentet i 1. behandling.

Jeg støtter Kommissionens overordnede intension om at skærpe direktivets

miljøeffekter, men der er nogle tunge udeståender, som skal løses, hvis det skal

lykkes for formandskabet at opnå enighed med Parlamentet i første behandling.

Det drejer sig om sammenhængen mellem dette forslag og forslaget om anven-

delsesrestriktioner på farlige stoffer i elektriske og elektroniske produkter, altså

RoHS. Jeg er enig med formandskabet i at afvise Kommissionens forslag om at

flytte produktkategorierne over i RoHS-direktivet og gøre dem udtømmende.

For det første fordi opdelingen i produktkategorier kun har betydning for affalds-

behandlingen, dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne for elektrisk og elektronisk af-

fald og ikke for produkternes indhold af skadelige stoffer.

For det andet fordi udtømmende og bindende produktlister som foreslået af

Kommissionen vil betyde en væsentlig forringelse af beskyttelsesniveauet, da kun

de produkter, der står på listerne, vil være omfattet af direktivet.

For mig er det altså helt centralt, at vi får sikret et åbent anvendelsesområde.

Et andet udestående er spørgsmålet om indsamlingsprocenten. Her støtter jeg

fuldt ud Kommissionens ambitiøse forslag om en et krav om særskilt indsamling

af 65 pct. af elektrisk og elektronisk affald. Det er en væsentlig skærpelse af det

eksisterende krav, der i Danmark vel svarer til ca. 22.000 tons fra private hus-

holdninger.

Med det nye krav på de 65 pct. vil der skulle indsamles ca. 87.000 tons. Det bety-

der, at vi kan fjerne farlige stoffer fra affaldet inden den videre behandling, og at vi

får større mængder af sekundære råstoffer til rådighed og kan spare på ressour-

cerne.

Derimod kan jeg ikke støtte Kommissionens forslag om, at den ansvarlige produ-

cent er den, der har bragt produktet i omsætning i Fællesskabet. Jeg støtter for-

mandskabets forslag om at fastholde, at den ansvarlige producent er den, der har

bragt produktet i omsætning i medlemsstaten.

Det er nødvendigt, hvis man vil sikre, at producenterne reelt bliver ansvarlige for

håndteringen eller finansieringen af affaldet i den enkelte medlemsstat.

792

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Med hensyn til spørgsmålet om krav til dokumentation ved eksport af brugt elek-

trisk og elektronisk udstyr støtter jeg Kommissionens forslag. Kravene bygger på

guidelines til affaldstransportforordningen. Vi anvender i dag disse guidelines,

bl.a. når der gennemføres uanmeldt kontrol ved grænserne.

Per Clausen

havde ingen problemer med regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

havde heller ingen problemer med forhandlingsoplægget.

Hun erklærede sig enig med miljøministeren i, at det ikke giver nogen mening

at have en udtømmende liste, for selvfølgelig skal nyt elektronisk udstyr også

være omfattet af direktivet. Hun spurgte, om vi vidste, hvordan de andre lande

så på det.

Hvis vi ikke kommer igennem med vores krav om, at listen ikke skal være ud-

tømmende, har vi så tænkt os at sige, at så vil vi ikke være med?

Benny Engelbrecht

erklærede sig helt enig med miljøministeren i, at listen

ikke skal være udtømmende, idet vi må have alt fremtidigt elektronisk udstyr

med.

Han mente godt, vi i Danmark ville kunne leve op til Kommissionens ambitiø-

se forslag om en indsamlingsprocent på 65, men var lidt bekymret for, om

andre lande kunne.

Lone Dybkjær

spurgte, om vi kan være sikre på, at listen ikke bliver udtøm-

mende, men blot eksemplificerende.

Hun spurgte, om der er nogen økonomiske incitamenter for virksomhederne til

at indsamle elektroniske produkter.

Hanne Agersnap

støttede selvfølgelig høje indsamlingsprocenter og høje

genanvendelsesprocenter. Måske kan det indbygges i forslaget, at procenten

øges over tid.

Hun var enig med miljøministeren, at det skal være den, der markedsfører et

produkt i landet, som bliver ansvarlig – ikke den, der markedsfører produktet i

EU.

Socialistisk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren

svarede Pia Adelsteen og Lone Dybkjær, at der synes at

være rimelig stor opbakning fra de andre lande til, at listen ikke skal være ud-

tømmende.

Miljøministeren svarede Benny Engelbrecht og Hanne Agersnap vedrørende

ambitionen om at hæve indsamlingsprocenten til 65, at vi ligger rigtigt godt, og

med hensyn til husholdninger ligger vi på omkring 50 pct., men indsamlings-

procenterne er langt mindre i de fleste andre lande, og derfor vil 65 pct. være

et kæmpe skridt fremad. Det bliver spændende, om vi kan nå til 65 pct. alle-

rede fra starten, altså om de 65 pct. er realistisk. Om procenten skal være

stigende over tid, må vi vende tilbage til, når vi hører, hvad de andre lande

siger.

Der er ingen økonomiske incitamenter i forslaget, som drejer sig om regule-

ring, sagde miljøministeren til Lone Dybkjær.

793

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde udtalt sig imod det.

794

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 318: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/3-2010

21. Europaudvalgsmøde 5/3-10

5. Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”EU's 2020-strategi”

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 2020, KOM (2009) 0647

Rådsmøde 3002 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 9 (henvendelse af 4/3-10 fra

Folkebevægelsen mod EU)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 272 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 26/2-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 627, behandlet i EUU 12/2-

10 under rådsmøde almindelige anliggender)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til orientering.

Rådet skal have en indledende drøftelse af den miljømæssige del af den kom-

mende strategi ”Europa 2020”, som skal afløse Lissabonstrategien med udgan-

gen af 2010.

Kommissionen lægger op til, at EU’s indsats for vækst og beskæftigelse skal vi-

dereføres på tre prioritetsområder, nemlig vidensbaseret vækst, styrkelse af bor-

gerne i et sammenhængende samfund og skabelsen af en konkurrencedygtig,

sammenhængende og grønnere økonomi – altså smart, bæredygtig og inklusiv

vækst.

I forhold til det miljømæssige lægger Kommissionen op til, at væksten skal ske på

et bæredygtigt grundlag bl.a. ved at fremme grøn økonomi og grønne teknologier

og innovation.

Jeg støtter og er meget enig i, at fremme af en grøn og ressourceffektiv økonomi

og grønne teknologier og innovation simpelt hen skal være væsentlige elementer

i Europa 2020. I denne sammenhæng mener jeg, at man særligt skal tage hen-

syn til de udfordringer, der knytter sig til områder som tab af biodiversitet og over-

udnyttelse af jordens sparsomme naturressourcer.

Jeg mener samtidig, at et velfungerende ”grønt indre marked” er et meget vigtigt

element i indsatsen for at skabe en grøn økonomi i EU – også som drivkraft for

høje globale miljøstandarder.

Hanne Agersnap

henviste til den drøftelse, man havde haft med klima- og

energiministeren om CO

-reduktioner, hvor man ville lægge vægt på grøn

vækst, og spurgte, om der ikke ligger et kæmpe vækstpotentiale i allerede nu

at gå fra 20 til 30 pct. reduktion.

795