EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-91/08Titel og kortsagsresuméWall AG mod Stadt Frankfurter Entsorgungs- und Service GmbH m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal ligebehandlingsprincippet, der også kommer til udtryk iartikel 12, 43 og 48 EF, og det fællesskabsretlige princip om forbud modforskelsbehandling på grundlag af nationalitet fortolkes således, at de foroffentlige myndigheder heraf udledte gennemsigtighedsforpligtelser, om at sikretildelingen af tjenesteydelseskoncessioner en passende grad af offentlighed, dergør det muligt at åbne koncessionen på tjenesteydelser for konkurrence og atefterprøve, at udbudsproceduren gennemføres upartisk, påbyder den nationale retat sikre den fravalgte bydende en ret til at kræve, at en forestående tilsidesættelseaf disse forpligtelser undlades og/eller til at kræve, at fortsættelsen af en sådantilsidesættelse undlades?Kommissionen mod TysklandPåstand: At Forbundsrepublikken Tyskland frem til den 31. januar 2006 hartilsidesat artikel 8, sammenholdt med afsnit III-IV, i direktiv 92/50/EØF (1) ogsiden 1. februar 2006 har tilsidesat artikel 20, sammenholdt med artikel 23-55, idirektiv 2004/18/EF (2), idet kommunale myndigheder og virksomheder medmere end 1 218 ansatte har indgået tjenesteydelsesaftaler vedrørendearbejdsmarkedspensioner med de i § 6 i TV-EUmw/VKA nævnte institutioner ogvirksomheder uden afholdelse af en udbudsprocedure inden for heleFællesskabet. (…)IFAW Internationaler Tierschutz-Fonds mod KommissionenPåstand: Ved dom af 18. december 2007 i sag C-64/05 P ophævede Domstolendommen af 30. november 2004 afsagt af Retten i Første Instans i sag T-168/02,IFAW Internationaler Tierschutz- Fonds mod Kommissionen, Sml. II, s. 4135,vedrørende annullation af Kommissionens afgørelse af 26. marts 2002, hvorvedden meddelte afslag på sagsøgerens begæring af 20. december 2001 om aktindsigti dokumenterne vedrørende den nedklassificering af en del af Elbens mundingved Hamburg, der er et naturreservat beskyttet ved Natura 2000-planen, fastsatved Rådets direktiv 92/43/EØF, der var foretaget med henblik på forlængelse afProcesskridtDomDato13.04.10

den eksisterende landingsbane tilhørende Daimler Chrysler Aerospace GmbH tilbrug for slutmontage af Airbus A3XX. Som følge heraf begærede sagsøgeren — ilyset af Domstolens dom i appelsagen — ved skrivelse af 13. februar 2008 på nyaktindsigt i de samme dokumenter og genfremsatte denne begæring den 29. april2008 i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001.[…]Kommissionen mod Sverige (PFOS)Påstand: Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til EF-traktatens artikel 10 og artikel 300, stk. 1, idet det ensidigt harforeslået, at et stof, PFOS (perfluoroktansulfonat), skal tilføjes i bilag A tilStockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte.Kongeriget Sverige har ensidigt foreslået, at et stof, PFOS(perfluoroktansulfonat), skal tilføjes i bilag A til Stockholmkonventionen ompersistente organiske miljøgifte.Kommissionen påstår, at Sveriges ensidigt fremsatte forslag om PFOS indebar, atFællesskabets internationale repræsentation blev splittet. Hvad angår PFOShandlede Sverige ensidigt på trods af, at det vidste, at Fællesskaberne var i færdmed at udarbejde lovgivning, der omfattede dette stof. Sveriges adfærd indebar, atFællesskaberne og medlemsstaterne ikke i fællesskab kunne fremsætte forslag omtillæg til Stockholm-konventionen.Sverige har således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel10 og artikel 300, stk. 1.Panagiotis Tsakouridis mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Fire præjudicielle spørgsmål vedr. fortolkning af direktiv2004/38/EF (opholdsdirektivet) i forbindelse med spørgsmål om udvisning.Zentralbetriebsrat der Landeskrankenhäuser Tirols mod Land TirolSagen vedrører bl.a.: Er det foreneligt med § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørendedeltidsarbejde, som blev gennemført ved deltidsarbejdsdirektivet, at arbejdstagere,der indgår i et privatretligt ansættelsesforhold med en lokal myndighed eller enoffentlig virksomhed, og arbejder mindre end 12 timer om ugen (30%) af dennormale arbejdstid),behandles på en mindre gunstig måde end sammenligneligefuldtidsansatte hvad angår aflønning, indplacering, anerkendelse af tidligerebeskæftigelsesperioder, ret til ferie, tillægsbetalinger, overtidstillæg mv.?Skal det i denne rammeaftales § 4, stk. 2, fastsatte princip om pro rata temporisfortolkes således, at der er til hinder for en national lovbestemmelse som L-VBG’s § 55, stk. 5, hvorefter endnu ikke afholdt ferie skal tilpasses den nyearbejdstid forholdsmæssigt i tilfælde af, at en arbejdstagers arbejdstid ændres,hvilket indebærer, at en arbejdstager, som nedsætter sin arbejdstid fra fuldtid tildeltid, får nedsat den ret til ferie, som den pågældende har optjent somfuldtidsansat, eller den pågældende som deltidsansat kun kan afhold denne feriemed nedsatte feriepenge? […]Skatteministeriet mod DSV Road A/SSagen vedrører: Fortolkningen af artikel 204, stk. 1, litra a, jf. artikel 92 og 96sammenholdt med artikel 1 og artikel 4, nr. 9) og 10), samt artikel 4, nr. 10), iforordning nr. 2913/92 (om indførelse af en EF-toldkodeks).Gisela Rosenbladt mod Oellerking Gebäudereinigungsgesellschaft mbHSagen vedrører: gyldigheden af en kollektiv overenskomst, der fastsætter, atarbejdsforholdet ophører, når den ansatte fylder 65 år, i relation til forbuddetmod forskelsbehandling på grund af alder i direktiv 2000/78/EF.Der spørges bl.a.: Er kollektivretlige bestemmelser, der forskelsbehandler efteralder, efter at Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz (AGG) er trådt i kraft,forenelige med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i art. 1 og art.2, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser omligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, uden at AGGudtrykkeligt tillader dette? Er en national bestemmelse, der tillader staten,parterne i en kollektiv overenskomst og parterne i en enkelt arbejdskontrakt atfastsætte, at arbejdsforhold automatisk ophører, når en bestemt fastlagt alder ernået, i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i art. 1 ogart. 2, stk. 1 i nævnte direktiv, hvis der i medlemsstaten i årtier altid har været

anvendt tilsvarende bestemmelser på næsten alle arbejdstageres arbejdsforhold,uanset hvordan den pågældende økonomiske, sociale og demografiske situationog den konkrete situation på arbejdsmarkedet var? […]Dansk Transport og Logistik mod SkatteministerietSagen vedrører: Fortolkning af artikel 233 og 215 i forordning 2913/92 omindførelse af en EF-toldkodeks; fortolkning af artikel 454 i forordning 2454/93om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning 2913/92 som gældende førikrafttrædelsen af forordning 881/2003 om ændring afgennemførelsesbestemmelserne; fortolkning af artikel 5 og 6 i direktiv 92/12 omden generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætningheraf samt om kontrol hermed med senere ændringer; fortolkning af artikel 7 og10 i direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning omomsætningsafgifter.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-73/08Titel og kortsagsresuméNicolas Bressol m.fl. mod Gouvernement de la Communauté francaisede BelgiqueSagen vedrører bl.a.: Skal artikel l12, stk. 1, og artikel 18, stk. 1 TEF,sammenholdt med artikel 149, stk. 1, og stk. 2, andet led, og artikel 150, stk. 2,tredje led, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at etselvstændigt fællesskab i en medlemsstat, som har kompetence vedrørendeundervisningen ved højere læreanstalter, og som står over for en tilstrømning afstuderende fra en nabomedlemsstat på flere uddannelser af medicinsk karakter,der hovedsageligt finansieres af offentlige midler, efter at dennenabomedlemsstat har ført en restriktiv politik, træffer sådanne foranstaltningersom opstillet i det franske fællesskabs dekret af 16. Juni 2006 om regulering afantallet af studerende på visse studiers første del ved højere læreanstalter, nårdette fællesskab påberåber sig en gyldig begrundelse for, at denne situationrisikerer at vej tungt på de offentlige finanser og bringe den udbudteundervisnings kvalitet i fare?Anklagemyndigheden mod Lars SandströmSagen vedrører: fortolkning af direktiv 2003/44/EF om ændring af direktiv94/25/EF om administrative bestemmelser for fritidsfartøjer. Der spørges: 1.Er direktivet til hinder for nationale bestemmelser, som indeholder forbud modbrug af vandscootere på andre vandveje end offentlige vandveje ellervandområder, hvis der af de lokale myndigheder er givet tilladelse efter ennational bestemmelse?CIBA mod Adó-és Pénzügyi Ellenörzesi Hivatal Hatosagi FöosztalySagen vedrører: Er princippet om etableringsfrihed i artikel 43 EF og 48 EF tilhinder for en retsforskrift, hvorefter handelsselskaber med hjemsted i Ungarnogså skal betale erhvervsuddannelsesbidrag, når de beskæftiger arbejdstagere ien udenlandsk afdeling og betaler skat og socialbidrag for disse arbejdstagere iden stat, hvor afdelingen findes?E. Friz GmbH, Schleswig mod Carsten von der HeydenSagen vedrører bl.a.: Skal bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, første punktum iRådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse iforbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted fortolkes således,at en forbrugers indtrædelse i et personselskab, et personhandelsselskab, enforening eller et andelsselskab er omfattet af bestemmelsen, hvis formålet medindtrædelsen ikke fortrinsvis består i at blive medlem af selskabet, foreningeneller andelsselskabet, men derimod, at deltagelsen som medlem blot er enanden form for kapitalanbringelse eller opnåelse af ydelser, der typisk er led igensidigt bebyrdende kontrakter, hvilket navnlig ofte er tilfældet ved deltagelsei en lukket ejendomsfond? […]Handelsgesellschaft Heinrich Heine GmbH mod VerbraucherzentraleNordrhein-Westfalen e.VSagen vedrører: Skal bestemmelserne i art. 6, stk. 1, 2. pkt. og art. 6, stk. 2, i EPog Rådets direktiv 97/7/EF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftalervedrørende fjernsalg (”fjernsalgsdirektivet) fortolkes således, at de er til hinderfor nationale bestemmelser, hvorefter omkostningerne ved levering af varenogså pålægges forbrugeren, når denne har fortrudt aftalen?Oracle Nederland B.V mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht-Gooi/kantoor UtrechtSagen vedrører: fortolkningen af andet og sjette momsdirektiv, nærmerebestemt muligheden for at udelukke momsfradrag for bestemte kategorier afudgifter.Der spørges bl.a.: Skal andet moms- direktivs art. 11, stk. 4, og sjettemomsdirektiv art. 17, stk. 6, fortolkes således, at en medlemsstat, som har gjortbrug af muligheden efter disse bestemmelser for (fortsat) at udelukke defølgende kategorier af udgifter fra fradrag, har opfyldt betingelsen om, atkategorien af goder og tjenesteydelser skal være tilstrækkelig præcist defineret:Proces-skridtDomDato13.04.10

”forsyning af virksomhedens personale med mad og drikkevarer”, ” ydelse afforretningsgaver eller andre gaver til personer, som ikke er eller ville væreberettiget til at fradrage hele eller den væsentligste del af den moms herfor, somer eller ville blive faktureret dem”, ”anskaffelse af bolig til virksomhedenspersonale”, lejlighed for virksomhedens personale til adspredelse”? […]Fundacio Gala-Salvador Dali m.fl. mod Auteur dans les arts graphiqueset plastiques m.fl.Sagen vedrører: Kan Frankrig efter udstedelsen af direktiv 2001/84 opretholdeen følgeret for arvinger med undtagelse af legatarer og retssuccessorer? Giverovergangsbestemmelserne i artikel 8, stk. 2 og 3 i samme direktiv Frankrigmulighed for at have en undtagelsesordning?Barth mod Bundesminister für Wissenschaft und ForschungSagen vedrører: Udgør anvendelse af en forældelsesbestemmelse, derforeskriver en forældelsesfrist på 3 år, på særlige anciennitetstillæg, som i ettilfælde som det, der foreligger i hovedsagen, forholdes en vandrendearbejdstager på grund af en national lovgivning, der er uforenelig medfællesskabsretten, før EF-Domstolens dom i sag C-224/01, Köbler, enindirekte forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere som omhandlet i art.39 TEF og art. 7, stk. 1 i forordning nr. 1612/68 eller en begrænsning afarbejdskraftens frie bevægelighed, som er sikret ved disse bestemmelser?Kommissionen mod FrankrigPåstand: At Frankrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 omudrangerede køretøjer, idet den ikke har vedtaget de love og administrativebestemmelser, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at efterkommedirektivets artikel 2, nr. 13, artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 5, stk. 3 og 4, artikel6, stk. 3, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3.Bâtiments et Ponts Construction SA og Thyssenkrupp Industrieservicemod Berlaymont 2000 SASagen vedrører bl.a. Er forpligtelsen til at være indehaver af en registrering forat få tildelt en offentlig kontrakt i Belgien, sådan som det er pålagt ved artikelI.G. i de særlige udbudsbetingelser, der finder anvendelse i den foreliggendesag, i strid med princippet om fri bevægelighed inden for den EuropæiskeUnion og art. 24, stk. 2, i Rådets direktivet 92/37/EØF af 14. Juni 1993 omsamordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge-og anlægskontrakter, såfremt den skal fortolkes således, at den giver denordregivende myndighed mulighed for fra udbuddet at udelukke en bydende,som er udenlandsk entreprenør, og som ikke er indehaver af en registrering,men har fremlagt tilsvarende attester fra sin nationale administration? […]Polska Telefonia Cyfrowa Spólka z ograniczona odpowiedzialnosciamod Formanden for Urzad Komunikacji ElektronicznejSagen vedrører: Skal artikel 30, stk. 2 i direktiv 2002/22/EF om forsyningspligtog brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) fortolkes således, at de kompetentenationale tilsynsmyndigheder i deres tilsyn med, at eventuelle direkte gebyrer,der skal betaltes af abonnenterne, ikke virker prohibitivt for anvendelsen afnummerportering, er forpligtede til at tage hensyn til de omkostninger, somlevering af denne facilitet medfører for operatører af et mobilnet?Federutility m.fl. mod Autorita’ per l’energia elettrica e il gas m.fl.Sagen vedrører: fastsættelse af referencepriser på naturgas. Der spørges bl.a.om art. 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF, somindeholder regler om liberalisering af gasmarkedet, i overensstemmelse medEF-traktatens principper skal fortolkes således, at en national retsforskrift (ogde hertil udstedte gennemførelsesbestemmelser) – som også efter den 1. Juli2007 giver den nationale, regulerende myndighed beføjelser til at fastsættereferencepriser for levering af naturgas til privatkunder (en ubestemt kategori,som ikke er defineret i referenceangivelserne, og som ikke i sig selv indebærer,at der foreligger særlige situationer med sociale og økonomiske vanskeligheder,der kan begrunde en fastsættelse af de nævnte referencepriser), som

distributions- eller salgsvirksomheder er forpligtet til at optage i deres egnesalgstilbud som led i deres offentlige serviceforpligtelser – er i strid med dennebestemmelse og Fællesskabets principper?Kommissionen mod LitauenPåstand: At Republikken Litauen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold dlartikel 6, stk. 1, og bilag I, del II, nr. 4, iii direktiv 2001 /83/EF, som ændretved direktiv 2003/63/EF, artikel 3, stk. 1, i forordning (E0F) nr. 2309/93, ogartikel 3, stk. 1, i forordning (EF)nr. 726/2004, idet den har opretholdt en national tilladelse til markcdsforing aflægemidlet ”Grasalva”Astra Zeneca UK Limited mod Commissioners for Her Majesty’sRevenue and CustomsSagen vedrører: Skal art. 2, nr. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF [artikel 2,stk.1, litra c], i direktiv 2006/112/EF] under de i denne sag foreliggendeomstændigheder, hvor en ansat i henhold til sin ansættelsesaftale har ret til atvælge at modtage en del af sin løn i form af en værdikupon med en pålydendeværdi, fortolkes således, at arbejdsgiverens levering af en sådan værdikupon tilden ansatte, udgør en levering af tjenesteydelser mod vederlag?[…]The Queen efter begæring af Association of the British PharmaceuticalIndustry mod Medicines and Healthcare Products Regulatory AgencySagen vedrører: Er artikel 94, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF til hinder for, at etoffentligt organ, som indgår i en national offentlig sundhedsordning, medhenblik på at reducere de samlede udgifter til lægemidler gennemfører enordning, der giver lægepraksisser økonomiske incitamenter (som igen kanmedføre en økonomisk gevinst for den ordinerende læge) til at ordinere etspecifikt navngivet lægemiddel, som fremmes af tilskyndelsesordningen, ogsom enten kan være: a) Et andet receptpligtigt lægemiddel end det lægemiddel,som lægen tidligere har ordineret for patienten, eller b) Et andet receptpligtigtlægemiddel end det, som muligvis ellers var blevet ordineret for patienten, hvisikke tilskyndelsesordningen havde eksisteret - Når dette andet receptpligtigelægemiddel er fra den samme terapeutiske kategori af lægemidler, somanvendes til behandling af patientens særlige lidelse?Dimos Agios Nikolaos – Kriti mod Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kaiTrofimonSagen vedrører bl.a.: Finder de i artikel 3, litra a) og b) i forordning nr.2152/2003 omhandlede definitioner af skov og træbevokset landområde ogsåanvendelse på spørgsmål vedrørende beskyttelse og forvaltning generelt afskove og træbevoksede landområder ifølge de nævnte definitioner, som ikke erudtrykkeligt reguleret i forordningen, men som er fastsat i nationaleretsordener? Hvis dette besvares bekræftende, er det myuligt i de nationaleretsordener at definere områder som skove eller træbevoksede landområder,hvis de ikke udgør skove eller træbevoksede landområder i henhold tildefinitionerne i art. 3, litra a) og b), i forordning nr. 2152/2003? […]Enosi Efoplistion Aktoploïas m.fl. mod Ypourgos Emporikis Nagtilíasm.fl.Sagen vedrører: I henhold til art. 10, stk. 2, og art. 249, stk. 2, i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Fællesskab, burde den græske lovgiver, mens denved art. 6, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 om anvendelse afprincippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport imedlemsstaterne (cabotagesejlads) indførte midlertidige undtagelse vedrørendeGrækenland, indtil 1. januar 2004, fra anvendelsen af denne forordning vargældende, afholde sig fra at indføre bestemmelser, som kan bringe forordningnr. 3577/92's fulde og effektive anvendelse i Grækenland fra den 1. januar 2004i alvorlig fare? Kan privatpersoner påberåbe sig denne forordning for atanfægte gyldigheden af bestemmelser, som blev indført af den græske lovgiverfør den 1. januar 2004, såfremt disse nationale bestemmelser bringer denneforordnings fulde og effektive anvendelse i Grækenland efter den 1. januar2004 i alvorlig fare? [...]Italien mod Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning K(2008) 1711 af 30. april 2008 omafslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer vedrørendede udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget(EGFL), for regnskabsåret 2007 annulleres.Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:Beslutningen, der ligger til grund nærværende søgsmål, anfægtes, for så vidt denberegner renter af de beløb, der er pålagt den italienske stats budget i henholdtil artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/05, og særligt for så vidt denbogfører renterne med løbetid fra datoen for betalingen af det skyldige beløb afde beløb, hvis inddrivelse ikke har fundet sted inden otte år efter datoen forden første administrative eller retslige konstatering, og der verserer et søgsmålved de nationale domstole, og idet disse beløb skal bæres af den pågældendemedlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %.Den sagsøgende regering har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at der ersket en tilsidesættelse af artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/05. Dennebestemmelse kan ikke fortolkes således, at der skal pålægges renter, såfremtinddrivelsen er genstand for et verserende søgsmål, dels fordi det ikke erforeskrevet i artikel 32, stk. 5 (i modsætning til det i artikel 32, stk. 1,foreskrevne), dels fordi begrebet renternes løbetid kun kan fastsættes vedretsinstansens domsafsigelse.Italien mod KommissionenPåstand: Kommissionens beslutning K(2008) 1709 endelig udg. af 30. april2008 om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Tyskland,Italien og Slovakiet over udgifter finansieret af Den Europæiske Udviklings- ogGarantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret2006 annulleres, for så vidt den beregner renter af de beløb, der er pålagt denitalienske stats budget i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr.1290/05, og særligt for så vidt den bogfører renterne med løbetid fra datoenfor betalingen af det skyldige beløb af de beløb, hvis inddrivelse ikke har fundetsted inden otte år efter datoen for den første administrative eller retsligekonstatering, og der verserer et søgsmål ved de nationale domstole, og idetdisse beløb skal bæres af den pågældende medlemsstat med 50 % og affællesskabsbudgettet med 50 %.Latchways og Eurosafe Solutions mod Kedge Safety Systems ogConsolidated NederlandSagen vedrører: Fællesskabsrettens sikkerhedskrav til forankringsanordninger,der skal forebygge fald i forbindelse med arbejde på flade tage. Der spørgesbl.a.: Er forankringsanordninger i klasse A1 som omhandlet i EN 795 (der erbestemt til varig installation) udelukkende omfattet af direktiv 89/106/EØF?Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, er disse forankringsanordningerda – i givet fald som en del af faldsikringsudstyret – omfattet af direktiv89/686/EØF?[…]Kommissionen mod NederlandenePåstand: Det fastslås, at Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i medføraf associeringsaftalen, navnlig dens artikel 9, i medfør af tillægsprotokollen,navnlig dens artikel 41, og i medfør af afgørelse nr. 1/80, navnlig dens artikel10, stk. 1, og 13, idet det har indført og opretholdt bestemmelser om gebyrerfor tildeling af opholdstilladelse, der overstiger de gebyrer, der opkræves afstatsborgere fra medlemsstaterne og fra Norge, Island, Liechtenstein ogSchweiz, og idet det anvender disse bestemmelser på tyrkiske statsborgere, derhar ret til ophold i Nederlandene i medfør af associeringsaftalen,tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80.Til støtte for sin påstand gør Kommissionen gældende, at de gebyrer, somNederlandene siden 1994 har afkrævet tyrkiske statsborgere for tildeling afopholdstilladelse, er i strid med standstill-klausulerne og forbuddet modforskelsbehandling, der er fastsat i associeringsaftalen, tillægsprotokollen ogafgørelse nr. 1/80. Kommissionen har videre gjort gældende, at for så vidt somNederlandene kræver gebyrer af tyrkiske statsborgere for opholdstilladelser, mådisse gebyrer i overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i

associeringsaftalen og afgørelse nr. 1/80 ikke være højere end gebyrerne fortilsvarende dokumenter til EU-borgere eller statsborgere fra Norge, Island,Liechtenstein eller Schweiz.Akzo Nobel Chemicals Ltd og Akcros Chemicals Ltd modKommissionenPåstand: Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 17. September 2007 isag T-253/03 ophæves, for så vidt som Retten herved afslog en anmodning ombeskyttelse af dokumenter som følge af hensynet til fortroligheden ikorrespondancen med Akzo Nobels virksomhedsjurist.— Kommissionens afslag af 8. maj 2003 annulleres, for så vidt somKommissionen afviste at tilbagelevere e-mailkorrespondancen med AkzoNobels virksomhedsjurist (en del af kategori B-dokumenterne)Appellanterne har gjort gældende, at Retten i Første Instans tilsidesattefællesskabsretten ved at afslå denne anmodning. Særligt har appellanterneanført, at Retten i Første Instans ved strengt at følge en delvis og bogstaveligfortolkning af enkelte præmisser i dommen i sagen AM & S Europe modKommissionen:1) anlagde en ukorrekt fortolkning af princippet om beskyttelse affortroligheden i korrespondancen mellem advokater og klienter, således somdet er forklaret i dommen i sagen AM & S Europe mod Kommissionen,hvorved Retten tilsidesatte ligebehandlingsprincippet (kategori B) […]Kommissionen mod TysklandPåstand: At Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til direktiv 92/50/EØF (1) og 2004/18/EF (2) samt principperne ometableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 43 EF og 49 EF),idet den ikke har offentliggjort meddelelser om tildelte kontrakter og ikke hartildelt tjenesteydelseskontrakter på området for offentlige redningstjenester vedoffentligt udbud, henholdsvis ved ikke at tildele disse kontrakter på engennemsigtig måde.Kommissionen har anført, at den efter at have modtaget flere klager er blevetgjort opmærksom på praksis for tildeling af tjenesteydelseskontrakter påområdet for offentlige redningstjenester i Forbundsrepublikken Tyskland. Meddisse klager er der klaget over, at kontrakter på dette område som regel ikketildeles efter udbud eller på en gennemsigtig måde. Efter Kommissionensopfattelse er det generelt lave antal EF-udbud af redningstjenesteydelserforetaget af lokale myndigheder som ansvarlige for den offentligeredningstjeneste (13 bekendtgørelser om offentlige udbud i et tidsrum på seksår, gennemført af kun 11 ud af de mere end 400 tyske Landkreise, henholdsvisbyer ikke omfattet af en Landkreis) et indicium for en i Tyskland udbredtpraksis med ikke at tildele disse redningstjenesteydelser i overensstemmelsemed bestemmelserne i de europæiske udbudsdirektiver. Endvidere er dissekontrakter tildelt uden foranstaltninger til at sikre en passende gennemsigtighedog atundgå forskelsbehandling.Forbundsrepublikken Tyskland har med denne tildelingspraksis tilsidesat sineforpligtelser i henhold til direktiv 92/50/EØF og 2004/18/EF samt de i artikel43 EF og 49 EF fastsatte principper om etableringsfrihed og den friebevægelighed for tjenesteydelser, navnlig forbuddet mod forskelsbehandling,der er omfattet af disse principper. (...)R (på vegne af M) Mod Her Majesty’s TreasurySagen vedrører: Gennemførelsen af sanktioner der er pålagt Taliban og Al-Qaida-organisationen. Skal art. 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002finde anvendelse på en stats bestemmelser om social sikring og social bistand tilægtefællen til en person, der er udpeget af sanktionskomitéen oprettet ihenhold til FN-resolution 1267 (1999), alene med den begrundelse, atægtefællen bor sammen med den udpegede person og vil eller kan brugepengene til at betale for varer og tjenesteydelser, som sidstnævnte vil forbrugeeller nyde godt af?Panagiotis Ioannis Karanikolas m.fl. mod Ministeriet for

Landdistriktsudvikling og FødevarerSagen vedrører: Kan en medlemsstat i henhold til art. 1, stk. 2, i Rådetsforordning nr. 1626/1994 vedtage yderligere foranstaltninger bestående i etabsolut forbud mod at anvende fiskeredskaber, som det i princippet ifølgeforordningens bestemmelser er tilladt at anvende? Er det i henhold tilforordningens bestemmelser tilladt i en medlemsstats territorialfarvand iMiddelhavet at anvende fiskeredskaber, som ikke henhører under de redskaber,det i henhold til forordningens art. 2, stk. 3, og art. 3, stk. 1 og 1a, i princippeter forbudt at anvende, og som det ifølge en national bestemmelse i enmedlemsstat blev forbudt at anvende før forordningens ikrafttrædelse?Société Solgar Vitamin’s m.fl. mod Den franske statSagen vedrører bl.a.: Skal direktiv 2002/46/EØF, særligt art. 5, stk. 4 og art. 11,stk. 2, fortolkes således, at selv om det principielt tilkommer Kommissionen atfastlægge maksimums- og minimumsmængder for vitaminer og mineraler ikosttilskud, har medlemsstaterne fortsat kompetence til at vedtage lovgivningpå området, så længe Kommissionen ikke har vedtaget den påkrævedefællesskabsretsakt? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende skalmedlemsstaterne da også, hvis de ved fastsættelsen af maksimumsmængder harpligt til at overholdes art. 28 og 30 TEF, lade sig inspirere af de i direktivets art.5 opstillede kriterier, herunder kravet om en videnskabelig risikovurdering,baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, i en sektor, der fortsat erkarakteriseret ved en vis usikkerhed? […]Firma Volker und Markus Schecke GbR og Hartmut Eifert mod LandHessenSagen vedrører: Databeskyttelsesret. Der spørges bl.a. er art. 40, stk. 1, nr. 8b,og art. 44a i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af denfælles landbrugspolitik, der blev indsat ved Rådets forordning nr. 1437/2007om ændring af forordning nr. 1920/2005 om finansiering af den fælleslandbrugspolitik, ugyldige? Er kommissionens forordning nr. 259/2008 omgennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1290/2005 for så vidtangår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra DenEuropæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne, ugyldig eller kun gyldig, fordi EP og Rådetsdirektiv 2006/24/EF om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelsemed tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniskekommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændringaf direktiv 2002/58/EF er ugyldigt? […] Skal art. 7, navnlig litra e) i EP ogRådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysningerfortolkes således, at den er til hinder for en praksis, hvor IP-adresserne påbrugerne af en hjemmeside lagres uden disses udtrykkelige samtykke?Smit Reizen BV mod Minister van Verkeer en WaterstaatSagen vedrører: Hviletid og kontrolapparater inden for vejtransport. Derspørges: Hvorledes skal udtrykket ”driftssted”, således som det anvendes i pr.21 ff. i Domstolens dom i sag C-297/99, Skills Motor Coaches, fortolkes, nårhenses til art. 1, nr. 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 omharmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden forvejtransport og art. 15 i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 omkontrolapparatet inden for vejtransport? Gør det ved bedømmelsen afspørgsmålet, om der er tale om hviletid i henhold til art. 1, nr. 5, i Rådetsforordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på detsociale område inden for vejtransport, en forskel, om den pågældende førerselv kører til det sted, hvor han overtager et køretøj, der skal være udstyret medet kontrolapparat, eller om han bliver kørt dertil af en anden?