Europaudvalget
REFERAT
AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag d. 24. marts 2010
Kl. 07.45
Vær. 2-133
Erling Bonnesen (V), Flemming Møller (V), Pia Adelsteen
(DF), Ib Poulsen (DF), Tage Leegaard (KF), Kim Morten-
sen (S), Benny Engelbrecht (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Kri-
sten Touborg (SF), Lone Dybkjær (RV)
Fødevareminister Henrik Høegh
Desuden deltog:
Lone Dybkjær ledede mødet.
Punkt 1. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål J om
maksimalgrænseværdierne for pesticidrester
EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål J
EUU alm. del (09) – bilag 284 (grundnotat af 15/3-10 om
komitésag)
EUU alm. del (09) – bilag 297 (materialesamling fra Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris behandling af komitésagen)
Fødevareudvalget og Miljøudvalget var inviteret til at overvære samrådet.
Den fungerende formand, Lone Dybkjær,
bød velkommen til den nye føde-
vareminister, Henrik Høegh, som jo var et kendt ansigt i Europaudvalget.
Hun bød også velkommen til SF’s nye EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr.
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Vil ministeren redegøre for, hvorfor han har valgt at hæve maksimalgrænse-
værdierne for pesticidrester?"
Bjarne Laustsen
begrundede samrådsspørgsmålet. Europaudvalget var for
kort tid siden blevet opmærksom på en komitésag, hvor EU foreslår, at man
hæver grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt. Det syntes han var
lidt underligt, idet han havde indtryk af, at vi i hvert tilfælde i Danmark arbej-
dede for, at grænseværdierne blev så lave som muligt. Han henviste til, at
fødevareministeren under et samråd i sidste uge i Fødevareudvalget havde
sagt, at man faktisk kunne undgå pesticidrester ved at købe økologisk. Men
nu gik fødevareministeren – desværre sammen med et flertal i Folketinget –
ind for, at man hævede nogle grænseværdier, mens det logiske ville være, at
man sagde nej.
834