Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 339
Offentligt
830684_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 24. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 24. marts 2010
Kl. 10.15
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup
Jensen (V), Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Flemming
Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Ib Poulsen (DF), Kim Mor-
tensen (S), Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holmsgaard
(SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clau-
sen (EL)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts
2010
Formanden
gjorde opmærksom på, at Europaudvalget i løbet af de kommende
måneder ville arbejde meget grundigt med Europa 2020-strategien og overvejede
at vedtage en beretning om den. Derfor forventede hun, at regeringen fortsat ville
orientere udvalget grundigt om processen, før strategien skulle vedtages i juni.
Statsministeren:
I anledning af det, formanden sagde om 2020-strategien, vil jeg
kvittere for det engagement, Europaudvalget udviser. Jeg vil give tilsagn om, at vi
gerne bistår og samarbejder om 2020-strategien, som jo vil tage form i løbet af
foråret. En række ministre vil i den sammenhæng optræde her i udvalget og fore-
lægge strategiens sektorspecifikke mål.
Det matcher egentlig meget godt med, hvad der er hovedindholdet på det EU-
topmøde, der finder sted i morgen og i overmorgen. Der er to hovedemner, nem-
lig 2020-strategien – den nye strategi for vækst og beskæftigelse – og status for
de globale klimaforandringer. Jeg har også en klar forventning om, at situationen i
Grækenland vil blive berørt.
For at starte med 2020-strategien først, så er formålet jo at udvikle et fælles euro-
pæisk svar på de betydelige økonomiske udfordringer, som EU's medlemslande
står over for på den lidt længere bane. Det gælder den stadig mere intense kon-
kurrence fra de nye vækstøkonomier. Det gælder den demografiske udvikling.
Det gælder omstillingen til grøn økonomi. Det gælder også hele udfordringen med
at konsolidere de offentlige finanser oven på den finanskrise og senere økonomi-
ske krise, vi har oplevet – og stadig væk befinder os i.
På baggrund af den mere overordnede strategiske drøftelse, vi havde på det eks-
traordinære topmøde i februar, fremlagde Kommissionen i starten af marts et
konkret forslag. Det er hensigten, at vi på topmødet i morgen og i overmorgen
skal tage stilling til nogle af hovedelementerne i Kommissionens forslag. Det
handler om de overordnede målsætninger, de tematiske prioriteringer og strate-
giens governancestruktur, hvorimod strategiens nærmere indhold – som jeg an-
843
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
tydede det for et øjeblik siden – først forventes besluttet på et topmøde i juni, efter
at de relevante sektorråd og Europa-Parlamentet har været inddraget i arbejdet.
Det gør det netop også relevant at vende tilbage til selve strategiens indhold i
løbet af foråret. Det vil der være rig lejlighed til.
Der er bred enighed om, at den nye vækststrategi skal fokusere på nogle få mål,
som er centrale for at styrke EU's langsigtede vækstpotentiale – altså i modsæt-
ning til Lissabonstrategien: Mere fokus, færre mål. Kommissionen lægger op til, at
der skal fastsættes kvantitative mål for henholdsvis beskæftigelsesfrekvens, ud-
gifterne til forskning og udvikling, andelen af unge som tager en uddannelse, kli-
ma og energi samt fattigdom. Det er tanken, at disse EU-mål i en efterfølgende
proces skal omsættes til nationale mål, som tager højde for det enkelte lands si-
tuation og udgangspunkt.
Jeg har en forventning om, at der vil være ganske bred opbakning til selve kon-
ceptet med at fastlægge nogle kvantitative mål både på EU-niveau og nationalt
niveau. Det er lidt uklart, hvor langt vi når på mødet torsdag-fredag. Der er mange
forskellige synspunkter, når det gælder de præcise mål og de præcise tal. Der er
nogle lande, der ønsker mere tid til at analysere Kommissionens forslag.
Der er især mange lande – det er vel omkring halvdelen – som er skeptiske over
for et kvantitativt EU-mål vedrørende antallet af fattige. Modstanden går naturlig-
vis ikke på selve formålet – altså målsætningen om at reducere fattigdommen i
Europa; det er alle i sagens natur enige om – men der er mange, der finder, at et
kvantitativt mål, som alene fokuserer på den relative indkomstfordeling, er misvi-
sende i forhold til fattigdomsbegrebets kompleksitet. Og nogle lande er betænke-
lige ved – af mere principielle grunde – at fastsætte meget præcise EU-mål på det
socialpolitiske område, som mange opfatter som et primært nationalt ansvarsom-
råde.
Med hensyn til strategiens governancestruktur – altså de styringsmæssige ram-
mer – lægges op til, at Det Europæiske Råd skal spille en central rolle. Det fore-
slås også at etablere et tidsmæssigt link mellem de nationale afrapporteringer i
forhold til stabilitets- og vækstpagten på den ene side og 2020-strategien på den
anden side. Der vil fortsat være tale om to forskellige instrumenter, og der lægges
ikke på nogen måde op til at svække stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen
skal kunne vedtage henstillinger og i sidste instans advarsler for at sikre, at med-
lemslandene lever op til vækst- og stabilitetspagten.
Fra dansk side støtter vi arbejdet med EU's nye 2020-strategi. Det er helt afgø-
rende, at der både på nationalt niveau og på EU-plan arbejdes målrettet for at
sikre de bedste rammer for langsigtet vækst og jobskabelse. Det er den samme
udfordring, vi har taget på os og forsøger at adressere i regeringens Vækstforum.
Der er også et sammenfald tidsmæssigt i de mål, vi stiller op i regeringens nye
arbejdsgrundlag Danmark 2020, og målene i EU's 2020-strategi.
Kommissionens forslag indeholder mange gode elementer, som flugter fint med
danske prioriteter. Det gælder f.eks. det store fokus på at fremme en vidensbase-
ret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi. Regeringen støtter derfor også tan-
ken om, at der kan fastsættes kvantitative mål, som på nationalt plan tilpasses det
844
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
enkelte lands udgangspunkt, og som kan summes op i ambitiøse europæiske
målsætninger. Det vil kunne bidrage til at sikre en høj ambition på EU-niveau og
samtidig give et stærkt nationalt ejerskab til strategien.
Vi støtter de fire målsætninger om beskæftigelse, forskning, udvikling og innovati-
on, uddannelse og energi/klima, idet de præcise talstørrelser naturligvis bør ana-
lyseres nærmere.
Derimod deler vi den skepsis, som findes i en stribe medlemslande over for et
kvantitativt EU-fattigdomsmål. Fattigdom er et komplekst begreb, som indeholder
mange andre aspekter udover det rent indkomstrelaterede. Derfor er vi meget
skeptiske over for en tilgang, som – hvis man tænker det igennem – kan give ab-
surde observationer. Hvis man anvendte dette begreb på den koreanske halvø,
så ville man nå til den konklusion, at der er færre fattige i Nordkorea end i Sydko-
rea. Bare for at antyde hvad problemstillingen er.
Hvis der skal vedtages et EU-fattigdomsmål, så er det væsentligt, at det sker på
en måde, som tager højde for, at socialpolitikken primært er et nationalt ansvar,
og at medlemslandene har forskellig tilgang til problemet.
Det, jeg siger her, er baggrunden for, at vi indenrigspolitisk har taget hul på arbej-
det med at udvikle retvisende fattigdomsindikatorer.
Med hensyn til strategiens governancestruktur kan regeringen generelt støtte
Kommissionens forslag, som forhåbentlig vil bidrage til at gøre strategien mere
ambitiøs, mere målrettet og mere forpligtende.
Med hensyn til klima er tanken, at vi skal gøre status for de internationale klima-
forhandlinger og drøfte den videre proces frem mod COP16 i Mexico. Det var
egentlig også på dagsordenen ved det sidste møde, men blev fortrængt af den
græske problemstilling. Nu vender vi så tilbage til temaet i morgen og i overmor-
gen. Jeg forventer i den forbindelse at give en status for Copenhagen Accord.
Situationen er jo den nu, at FN har modtaget positive tilbagemeldinger fra mere
end 100 lande – jeg tror, det aktuelle tal er 110 lande – som tilsammen repræsen-
terer mere end 80 pct. af de globale CO
2
-udslip og op mod 90 pct. af den globale
velstand. Det er pænt positivt, for det viser, at Copenhagen Accord opfattes som
en relevant ramme for de videre forhandlinger – også selv om vi fortsat står over
for store udfordringer.
Præcis af den grund er det derfor også vigtigt, at vi får fremdrift i operationalise-
ringen af Copenhagen Accord. Det er vigtigt, at EU engagerer sig stærkt i det
arbejde. Det rette sted at begynde er efter min opfattelse opstartfinansieringen.
Det vil sende et stærkt signal til udviklingslandene om, at vi står ved det betydeli-
ge beløb – 30 mia. dollars – i perioden 2010-2012, som blev stillet i udsigt i Co-
penhagen Accord. Jeg tror, det vil kunne bane vejen for fremskridt, også når det
gælder gennemførelse af andre elementer i Københavnsaftalen. Derfor bør EU
tage initiativ til konkrete drøftelser med andre donorlande og modtagerlande om,
hvordan vi i praksis får penge til arbejdet, så det understøtter formålet. Det vil især
sige indsatsen med tilpasning, kapacitetsopbygning, skovindsats og teknologi.
Det er generelt vigtigt, at vi arbejder for en så konkret og resultatorienteret klima-
dagsorden som overhovedet muligt. Vi må erkende, at den store, forkromede
845
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
klimaaftale nok ikke ligger lige for. Der er stadig store udfordringer og forskellige
tilgange blandt nøgleaktørerne. Men så meget desto vigtigere er det jo, at der
arbejdes på at finde konkrete delløsninger på konkrete delproblemer både i FN-
sporet og i andre relevante sammenhænge. I den forbindelse bør EU naturligvis
spille en nøglerolle.
Endelig er det mere end sandsynligt, at vi på mødet også kommer ind på den
fortsat vanskelige situation i Grækenland. Status i den sag er jo, at Grækenland
for nylig har besluttet en række meget markante tiltag for at bringe deres offentli-
ge finanser tilbage på et holdbart spor. Kommissionen og EU's finansministre har
vurderet, at disse nationalt funderede tiltag er tilstrækkelige. Fremadrettet udestår
der en meget betydelig opgave for Grækenland med at gennemføre tiltagene. Fra
EU's side bakker man fuldt ud op bag den græske regerings bestræbelser. Det
var også det, der var hovedbudskabet i den støtteerklæring, som udgik fra det
ekstraordinære topmøde i februar.
Lad det være min indledning.
Kim Mortensen
var glad for statsministerens bemærkninger om løbende inddra-
gelse af Europaudvalget, idet det ind imellem kan være svært at få et overblik
over den samlede nationale strategi. Han spurgte, hvilken minister der ville være
tovholder med hensyn til den nationale strategi. Er det statsministeren, udenrigs-
ministeren eller finansministeren?
I forhold til de fem målsætninger delte han det synspunkt, at det er vigtigt, at der
er kvantitative målsætninger og forpligtende målsætninger. Han delte også
Kommissionens synspunkt om, at der må være kvantitative målsætninger, når det
drejer sig om bekæmpelse af fattigdom. Det er vigtigt også nationalt at forholde
sig til, hvordan man bekæmper fattigdom. Han syntes, man også som udgangs-
punkt skal have en kvantitativ og forpligtende målsætning, når det gælder be-
kæmpelse af fattigdom i EU, selv om man altid kan diskutere, hvordan den skal
udformes.
Med hensyn til beskæftigelsen pointerede han, at målsætningen også må handle
om ungdomsarbejdsløsheden.
Med hensyn til etableringen af nye grønne jobs spurgte han, om regeringen ar-
bejder med et særligt udspil.
Foranlediget af Kommissionens bemærkninger om, at Økofin skal have en frem-
trædende rolle, kunne Kim Mortensen frygte, hvis de kvantitative målsætninger
udelukkende blev et anliggende for finansministrene. Han kunne godt tænke sig,
at det politisk ville blive mere bindende, hvis det var noget, statsministrene tog
stilling til på topmøderne.
Per Clausen
spurgte, om han skulle forstå statsministerens bemærkninger om
Grækenland på den måde, at det er fuldstændig forkert – som det forlyder i de
danske medier – at den danske regering er af den opfattelse, at der skal stilles
yderligere krav til den græske regering.
846
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
I det foreliggende udkast til konklusioner taler man om forstærket koordination og
en effektiv gennemførelse af den økonomiske politik, som EU beslutter sig for. På
den ene side giver statsministeren udtryk for, at han støtter dette. På den anden
side må vi vel forvente, at når Kommissionen kommer med sin udmelding om den
danske konvergensplan, så vil statsministeren sige, at når den danske regering
mener, dens plan vil opfylde konvergenskravene, så er det godt nok.
Når statsministeren siger, at en forkromet løsning på klimaproblemerne ikke ligger
lige for, kunne Per Clausen ikke forstå, at et af de konkrete initiativer ikke var at
sige, at fordi det vil være utrolig gavnligt for den økonomiske udvikling, at Europa
hurtigt bliver uafhængig af fossile brændsler, så vil vi allerede nu gå op til en 30
pct. målsætning med hensyn til CO
2
-udledning.
Anne Grete Holmsgaard
hæftede sig ved, at der var planlagt to temamøder om
2020-strategien, et i efteråret og et i begyndelsen af 2011, og spurgte, hvorfor
man ikke vil starte med energien.
Med hensyn til klima står der, at man vil refokusere indsatsen, men samtidig bak-
ker man op om den udtalelse fra Kommissionen, der kom den 9. marts om, at vi
nok desværre ikke kan nå så meget i Mexico, som vi kunne ønske os, så vi må
nok vente med en eller anden form for forpligtende aftale til Sydafrika i 2011. Hun
spurgte, om det reelt betyder, at vi har opgivet Kyoto, idet den første Kyotoperio-
de udløber i 2011.
Vedrørende klimaaftalen står der i punkt 12, at man skal undersøge muligheder-
ne for samarbejde med andre industrialiserede partnere om at udnytte mulighe-
derne for fastsættelse af normer. Det opfattede hun som et spørgsmål om stan-
darder, f.eks. for udslip fra transportsektoren, men det kunne også være udslip fra
kraftværker.
Til sidst spurgte hun, hvad Kommissionen er blevet bedt om at forberede til Det
Europæiske Råd om den nye strategi.
Jeppe Kofod
sagde, at hvis det femte mål i 2020-strategien vedrørende fattig-
domsbekæmpelse ryger ud, så vil det være væk i den videre proces. Derfor
spurgte han, om regeringen vil blokere for, at der kommer en kvantitativ fattig-
domsmålsætning i EU. Kommissionens mål er, at 20 millioner færre mennesker
skal være fattige i 2020. Når der står, at målene skal tilpasses de enkelt landes
udgangspunkt, må det vel også gælde fattigdomsmålsætningen. Han pegede på,
at hvis vi ikke bekæmper fattigdommen i EU, rammer det os i Danmark med det
indre marked, vi har, ikke mindst i forhold til de nye medlemslande.
Pia Olsen Dyhr
erklærede sig enig med Kim Mortensen i, at EU skal have et fat-
tigdomsmål.
Hun henviste til, at klima- og energiministeren i et samråd i Miljøudvalget i ons-
dags havde sagt, at den internationale maritime organisation skal levere nogle
værktøjer for at opnå 20 pct. målsætningen inden Mexico. Hun mente, Danmark
måtte lægge et særligt pres på, så dette sker. Hun nævnte, at klima- og energimi-
nisteren tidligere har sagt, at vi må sikre os, at IMO leverer til COP16, og spurgte,
om statsministeren ville sige det samme.
847
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
Formanden
nævnte, at samrådene i Europaudvalget udsendes over tv, og bad
statsministeren uddybe, hvad han mente, når han sagde, at der fra Grækenlands
side var taget en række initiativer, som EU havde tilsluttet sig.
Statsministeren
svarede Kim Mortensen vedrørende rollefordelingen i dansk
perspektiv, at de danske mål i sagens natur i høj grad bliver styret af Finansmini-
steriet. I forhold til Europaudvalget vil det være de respektive fagministre, der har
ansvaret for, hvad der sker på deres område i relation til EU. Og det vil være
udenrigsministeren, der indhenter mandatet til topmødet.
Med hensyn til arbejdsdelingen mellem Økofin og statsministerkredsen har den
nye faste formand for Det Europæiske Råd lagt vægt på, at det Europæiske Råd
får en nøglerolle i forhold til strategien, men det mødes jo ikke så tit som finans-
ministrene.
I forhold til Per Clausens indlæg sagde statsministeren, at han ikke kunne gen-
kende billedet af, at regeringen ikke skulle tage EU-processen i forbindelse med
konvergenskravene alvorligt. Vi skal opfylde konvergenskravene, også for vor
egen skyld, fordi det på længere sigt ikke er holdbart, at indtægter og udgifter ikke
svarer til hinanden.
Med hensyn til reduktionsmålene vedrørende CO
2
gentog statsministeren, hvad
der var sagt ved mange tidligere møder, og pointerede, at EU's position er uæn-
dret, at problemet må løses i en global sammenhæng.
Statsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at det er Van Rompuy, der
tilrettelægger, hvad der skal drøftes på temamøderne. Han havde selv en ople-
velse af, at økonomi og grøn vækst gik hånd i hånd.
Vi har ikke opgivet Kyoto. Den anden Kyotoperiode løber fra 2012, og det er for-
ventningen, at der træffes beslutninger inden da.
Det, der står i udkastet i punkt 12 om normer, er en markering af et ønske om at
udvikle nogle normer og standarder, der kan fremme en grøn udvikling. Statsmi-
nisteren nævnte i den forbindelse, at han selv i forbindelse med et besøg i Sydko-
rea og Japan i sidste uge havde haft lejlighed til at diskutere disse spørgsmål
med sine kolleger i forbindelse med normer for elbiler, som ville få et betydeligt
løft, hvis man var i stand til at udvikle nogle fælles standarder.
I svaret til Jeppe Kofod pointerede statsministeren, at regeringen ønsker at be-
kæmpe fattigdom, og regeringen er ikke skræmt over for at få kvantitative mål,
men en fattigdomsgrænse skal være relevant, og regeringen er skeptisk over for
den model, Kommissionen foreslår, og det er en skepsis, den deler med andre
regeringer. Han nævnte, at man i EU arbejder med en grænse på 60 pct. af me-
dianindkomsten, mens vi i Danmark opererer med 50 pct. af medianindkomsten.
Med den danske grænse er 91.000 studerende fattige, men efter EU's grænse er
135.000 fattige. For statsministeren var det ikke relevant at definere de studeren-
de som fattige. Samtidig vil nogle mennesker, som de facto er marginaliserede,
måske ikke blive betragtet som fattige. Det er baggrunden for, at vi i den danske
2020-strategi arbejder med at udvikle en retvisende fattigdomsindikator. Den
skepsis må afklares, før vi kan støtte et kvantitativt fattigdomsmål i EU.
848
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
Med hensyn til Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om vejen fra COP15 til COP16 gav
statsministeren fuld opbakning til det, klima- og energiministeren havde sagt un-
der samrådet i Miljøudvalget. I vort arbejde som COP-formand, som varetages af
klima- og energiministeren, arbejder vi fortsat for at opnå så gode fremskridt inden
Mexico som overhovedet muligt, og vi præciserer, at IMO's bidrag er relevant.
Statsministeren sagde til formanden, at han gerne bidrog til folkeoplysningen,
men møderne i Europaudvalget afvikles med henblik på mandatgivning og udval-
gets interne processer. Hvis udvalget i forhold til sin egen beslutningsproces har
brug for at vide, hvilke beslutninger der er truffet i det græske parlament, formid-
lede han gerne, at Finansministeriet oversendte et notat herom.
Kim Mortensen
takkede for svaret vedrørende rollefordelingen. Han forstod, at
det var finansministeren, Europaudvalget skulle have i samråd.
Han syntes, statsministerens svar vedrørende fattigdom i anden runde var mere
imødekommende. Han forstod, at den danske regering ikke ville blokere, men var
åben over for, at man skulle finde et kriterium, som man kunne blive enige om.
Hvis man skal måle, om det går den rigtige vej, er man jo nødt til at kende ud-
gangspunktet i 2010 eller 2011. Han gentog, at Socialdemokraterne er interesse-
ret i, at man får snakket sammen om, hvad der skal være det nationale fattig-
domskriterium, idet kriterierne jo skal være forskellige fra land til land. Han ville
gerne vide, hvilke lande der ligesom Danmark var skeptiske over for Kommissio-
nens fattigdomsgrænse.
Anne Grete Holmsgaard
gentog, at hun syntes, det var lidt sent, hvis man først
fik en temadrøftelse om energi i 2011, altså efter Mexico. Det er ganske vist Van
Rompuy, der fastlægger dette, men statsministrene kunne jo opfordre ham til at
fremskynde den drøftelse.
Statsministeren nævnte elbiler som et udmærket eksempel på, at fælles standar-
der kan hjælpe klimaet. Anne Grete Holmsgaard pegede på, at man også kan
gennemføre noget, der virker umiddelbart i retning af at nedbringe udslippet,
f.eks. ved at lave en regulering af, hvad der må komme op af skorstenen på kraft-
værker. Hun pegede på, at den kvotehandel, som man havde håbet på, ikke en-
gang fungerer på europæisk plan, fordi priserne er så lave. Bør vi ikke i Mexico
gå efter nogle internationale standarder, der rent faktisk kan sænke udslippet?
Statsministeren siger, at vi ikke har opgivet Kyoto, men er der overhovedet no-
gen, der slås for Kyoto?
Hun spurgte, om vi vil gå sammen med de lande, som er mest fremme i skoen,
når det drejer sig om at gøre noget mere selv vedrørende klima og energi.
Per Clausen
forstod, at det var vigtigt for statsministeren, at studerende ikke blev
talt med blandt de fattige, og spurgte, hvordan det ligger med kontanthjælpsmod-
tagere. Han spurgte, om statsministeren ikke er enig i, at når vi insisterer på at
have åbne grænser og fri bevægelighed for arbejdskraft, så giver den meget sto-
re økonomiske ulighed problemer med social dumping og kriminalitet.
Han ville gerne være sikker på, at det er rigtigt forstået, at det er regeringens stra-
tegi, at koordineringen af den økonomiske politik i EU skal styrkes, og at koordi-
849
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
neringen også skal slå igennem i den nationale politik, selv om regeringen nogle
gange giver udtryk for en lidt oprørsk tankegang. Giver det ikke regeringen anled-
ning til overvejelser om, hvorvidt EU's meget klare fokusering på konvergenskrite-
rierne godt kan give nogle problemer i forhold til den økonomiske udvikling i de
kommende år, hvor bl.a. vismændene siger, at alt for meget stramning kan sætte
opsvinget i stå, og at man måske i stedet for skulle satse på en investeringspolitik
som fremmer en grøn omstilling?
Han forstod, at Danmark ikke presser på for, at vi kommer med et selvstændigt
udspil vedrørende en 30 pct. reduktion af CO
2
. Det syntes han ikke var helt i
overensstemmelse med det, klima- og energiministeren havde sagt tidligere på
dagen.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, om Danmark vil støtte en fattigdomsgrænse, hvis man
får afklaret, at studerende ikke falder ind under den.
Hun pegede på, at skibsfarten udleder 4 pct. af den globale CO
2
, og spurgte, om
det vil være et tema, som den danske regering tager op på topmødet.
Lone Dybkjær
var glad for, at statsministeren sagde, at det var finansministeren,
der var omdrejningspunktet, når det handler om EU's 2020-strategi. Det Radikale
Venstre er meget optaget af 2020-strategien og holder i eftermiddag en konferen-
ce om emnet. Det Radikale Venstre er interesseret i en dialog med regeringen.
Hun opfordrede regeringen til at gå i dialog med partierne om dette emne, idet det
kunne være, partierne havde nogle gode ideer.
Hun opfattede det sådan, at statsministeren med hensyn til fattigdomsindikatorer i
hvert fald ville sige, at han var optaget af at bekæmpe fattigdommen, og at vi måt-
te finde frem til nogle målemetoder, som var relevante. Hun var enig i, at stude-
rende ikke skal regnes for fattige. Men der er nogle i Danmark, der har for lidt, og
der er frem for alt nogle i Europa, der har for lidt, og de vil søge de steder hen,
hvor de mener, de kan få det bedre.
Formanden
mente, det var meget nyttigt at få at vide, at det var finansministeren,
der var omdrejningspunktet. Det sagde hun på baggrund af, at udenrigsministe-
ren på det seneste møde i Europaudvalget havde givet tilsagn om at møde op i et
samråd og diskutere 2020-strategien.
Statsministeren
gentog vedrørende fattigdomsdiskussionen, at han klart meldte
sig på banen blandt dem, der ønsker at bekæmpe fattigdom. Han pegede på, at
vi i Danmark har en rimelig jævn indkomstfordeling, hvilket han mente giver
sammenhængskraft. Statsministeren var enig med Per Clausen i, at fattigdom-
men i Europa har betydning på grund af den fri bevægelighed af arbejdskraften.
Derfor må der være fokus på at gøre Europa rigere og øge velstanden. Men
statsministeren fastholdt sin skepsis over for Kommissionens fattigdomsbegreb
og mente, man risikerer at gå galt i byen, hvis man indfører et fattigdomsbegreb,
som indebærer, at når det går skidt for samfundet, bliver der statistisk færre fatti-
ge, og når der går godt, bliver der flere. Statsministeren mente, det fattigdomsbe-
greb er for firkantet, og kunne derfor ikke give Pia Olsen Dyhr tilsagn om, at han
kunne acceptere det, hvis de studerende blev pillet ud.
850
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
I anledning af Kim Mortensens spørgsmål om, hvilken landekreds der deler vores
skepsis over for Kommissionens fattigdomsbegreb, sagde statsministeren, at det
var omkring halvdelen. Nogle af dem havde det principielle synspunkt, at social-
politik er et nationalt anliggende.
Statsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at det er den faste formand for
Det Europæiske Råd, der har det prærogativ, at han fastlægger, hvad møderne
skal handle om. Når der endnu ikke er kommet et energiudspil fra Kommissionen,
hænger det sammen med kommissionsdannelsen. I øvrigt tilføjede statsministe-
ren, at klima- og energiproblemerne også diskuteres uden for temamøderne.
Statsministeren delte Anne Grete Holmsgaards betragtninger om, at standarder
kan være et vigtigt element i forhold til at fremme en grøn udvikling, og mente, der
ligger en vækstdynamo i et reelt grønt indre marked. I den forbindelse pegede
han på, at der er indgået en frihandelsaftale med Sydkorea, og at der er diskussi-
on om en aftale med Japan, så man samarbejder om udvikling af fælles standar-
der.
Statsministeren sagde til Per Clausen, at han ikke mente, der var nogen diskre-
pans mellem det, han havde sagt, og det, klima- og energiministeren havde sagt
om de 20, respektive 30 pct. Han mente, EU var kommet med et offensivt udspil
og havde tilbudt at gå til 30 pct., hvis andre lande gjorde noget tilsvarende. Vi skal
også nå videre i forhandlingerne om alle de øvrige komponenter, der f.eks. hand-
ler om skove og opstartfinansiering, for at opnå momentum frem mod Mexico. Vi
skal også have IMO med.
Statsministeren sagde til formanden og andre vedrørende rollefordelingen, at når
det drejer sig om forholdet til EU, er det udenrigsministeren, der er ressortmini-
ster, og det er også udenrigsministeren, der forelægger mandat i Europaudvalget,
når EU skal tage stilling til 2020-strategien. Men de nationale mål skal jo indpas-
ses i EU-målene, og her er det finansministeren, der spiller hovedrollen. I forbin-
delse med de enkelte rådsformationers forberedelse vil det faktisk være næsten
alle regeringens ministre, som er relevante. Så enkelt – og så kompliceret – er
det.
Lone Dybkjær
spurgte, om vi har nogle danske ideer om, hvad man kan gøre på
europæisk plan for at bekæmpe arbejdsløshed, og nævnte som et eksempel, at
vi her i landet har haft succes med at udvikle erhvervs-ph.d.'er.
Anne Grete Holmsgaard
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt Danmark arbejder
aktivt for at lave alliancer inden for EU med de lande, som vil gå længst med hen-
syn til klima og energi.
Statsministeren
syntes, det var et udmærket eksempel, Lone Dybkjær kom
med. Han mente, grundtanken var rigtig, nemlig at man fastsætter nogle få, men
præcise EU-mål og så lader hvert enkelt land "oversætte" dem til noget, der virker
i det enkelte land, da udgangspunkterne er meget forskellige. Han forudså, at der
fra nu af og frem til strategiens endelige vedtagelse i juni ville blive rig lejlighed til
at diskutere strategien, bl.a. med de ministre som sidder med ressortansvaret for
de enkelte områder.
851
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/3-10 kl. 10.15
24. Europaudvalgsmøde 24/3 2010 kl. 10.15
Statsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at Danmark klart står for den
offensive linje, når sager om klima og energi diskuteres, og vi gør os som en del
af vor almindelige mødeforberedelse tanker om, hvilke lande der deler vores
synspunkter.
852