Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 355
Offentligt
836634_0001.png
836634_0002.png
836634_0003.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDepartementet/2.1Sagsnr.:3575Den 29. april 2010FVM 760
ORIENTERENDE NOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom fødevareministerens konference ”På sporet af en ny landbrugspolitik” den 26. april2010 i KøbenhavnFødevareministeren afholdt den 26. april 2010 en international konference ”På sporet af en nylandbrugspolitik” blandt andet som opfølgning på Folketingets beslutning B75 om den fælleslandbrugspolitik fra 2007 og regeringens efterfølgende strategi fra 2008, hvor der netop læg-ges op til, at man fra dansk side vil deltage aktivt i debatten for at fremme de danske syns-punkter. Konferencen indeholdt indlæg fra en række hovedaktører i de kommende forhand-linger om fremtidens landbrugspolitik:- Kommissær for Landbrug og Landdistriktsudvikling, Dacian Ciolos.- Formanden for Europa-parlamentets udvalg for landbrugs- og landdistriktspolitik, fraItalien, Paolo De Castro.- Medlem af Europa-Parlamentet og ordfører på Europa-Parlamentets initiativbetænk-ning om fremtidens landbrugspolitik, fra Storbritannien, George Lyon.- Tysklands minister for fødevare, landbrug og forbrugerbeskyttelse, Ilse Aigner.- Nederlandenes minister for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet, Gerda Verburg.- Polens minister for landbrug og landdistriktspolitik, Marek Sawicki.- Frankrigs minister for fødevare, landbrug og fiskeri, Bruno Le Maire.Oplæggene og den efterfølgende debat viste, at der fortsat er stor forskel i ønskerne til denfremtidige fælles landbrugspolitik. Dette til trods for, at alle oplægsholdere fokuserede påspørgsmålet om, hvordan landbrugspolitikken kan fremme offentlige goder og dermed under-støtte et bæredygtigt landbrug, der kan håndtere de nye udfordringer i forhold til blandt andetklima, miljø og global konkurrence. Der var stor enighed om at undgå en renationalisering afden fælles landbrugspolitik. Forskellene i holdningen til fremtidens landbrugspolitik kom ty-deligst frem i forhold til:- landbrugsbudgettets størrelse- fordelingen og omfanget af den direkte støtte- behovet for regulering af markedet.Nedenfor er de enkelte oplægsholderes indlæg opsummeret.
2Dacian Ciolos henviste til den igangværende offentlige høring, som Kommissionen har sat igang med henblik på at inddrage alle forslag, inden Kommissionen fremlægger sin meddelel-se, som ventes at indeholde forskellige mulige reformoplæg i slutningen af 2010. Kommissæ-ren fremhævede nødvendigheden af at skabe en fælles landbrugspolitik, som den europæiskeskatteborger kan se fornuften i. Ligeledes skal spørgsmålet om fordeling af støtten adresseres,men Kommissæren understregede, at en retfærdig fordeling af støtten ikke nødvendigvis be-tyder den samme støtte til alle landmænd i Europa. Kommissionens Europa 2020 strategi villigge til grund for udviklingen af landdistrikterne.Paolo De Castro fremhævede den udfordring, der ligger i at øge produktionen af fødevarer,grundet at efterspørgslen efter fødevarer vil stige dramatisk i de kommende år, samtidig medat økosystemerne skal bevares og beskyttes bedre. Paolo De Castro fandt, at den fælles land-brugspolitik i fremtiden bør fremme både konkurrencedygtighed og især indkomststabilitet ilandbruget, samt fremme frembringelsen af offentlige goder og en integreret udvikling aflanddistrikterne. Paolo De Castro fremhævede, at der havde været en indkomstnedgang på 12% i 2009 ifølge EUROSTAT.George Lyon fremlagde hovedlinjerne i sit udkast til initiativbetænkning, som behandles i Eu-ropa-Parlamentets udvalg for landbrugs- og landdistriktspolitik under overskriften, ”En mereretfærdig, grønnere og mere bæredygtig landbrugspolitik i fremtiden”. George Lyons oplægindeholder nogle konkrete bud på, hvorledes man kan sammensætte en ny fælles landbrugspo-litik. Modellen fastholder, men ændrer indholdet i den nuværende søjle-struktur. Søjle I børbestå af en basisstøtte, samt markedsinstrumenter til krisestyring og som noget nyt mulighe-den for fleksibel kontraktmæssig top op støtte, samt støtte til ugunstigt stillede områder. SøjleII bør anvendes til sikring af grøn vækst, med fokus på miljø og klima. Diskussionen om enbudgetreduktion hvilede ifølge George Lyon som en ”sort sky” over drøftelserne.Ilse Aigner understregede, at den tyske regering forventer en stærk og velfunderet europæisklandbrugspolitik i perioden efter 2013. Fra tysk side er man fortaler for at fastholde den nuvæ-rende opdeling i søjle I og søjle II med et fast budget for hele budgetperioden 2014-2020, dergiver landmændene planlægningssikkerhed. Det vil sige uden modulation af søjle I til søjle II.Der bør derfor fortsat være en direkte indkomststøtte uden national medfinansiering. Der læg-ges fra tysk side ikke op til omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne. Man forventer, atder vil være behov for intervention som sikkerhedsnet, men det betyder ikke at man konstantbør gribe ind i markedet. Ilse Aigner fremhævede desuden, at især i de ugunstigt stillede om-råder, er landbruget en drivende kraft i økonomien, der skaber beskæftigelse og det bør fast-holdes.Gerda Verburg lagde ud med, at erklære, at den fælles landbrugspolitik er en hjørnesten i deteuropæiske samarbejde. Det skal det vedblive med at være, som grundlaget for en fair kon-kurrence mellem landene. Men der er et behov for at ændre politikken for at imødegå de nyeudfordringer. Man bør fortsætte markedsorienteringen af landbrugsproduktionen og gøre eu-
3ropæisk landbrugsproduktion konkurrencedygtig på verdensplan uden landbrugsstøtte. Manbør skabe en mere målrettet direkte støtte, for at sikre bæredygtighed, konkurrencedygtighedog produktivitet, men også for at imødegå markedsfejl, herunder opnåelsen af en række of-fentlige goder. Innovation, viden og investeringer skal være grundlaget for fremtidens land-brug. I forhold til udbetaling af den direkte støtte udtalte Gerda Verburg, at man bør undgå atstøtten med tiden fører til højere jordpriser og dermed ikke aktivt indgår i landbrugsaktivite-ter. Det forventes, at der vil være behov for intervention som sikkerhedsnet begrænset til sær-lige krisesituationer.Marek Sawicki understregede, at den fælles landbrugspolitik også efter 2013 vil være afgø-rende med henblik på at sikre fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig udvikling af landbrugog landdistrikter, lige markedsvilkår og en stærk, konkurrencedygtig position for EU på detglobale marked. Man bør derfor bevare en fællesskabsbaseret landbrugspolitik, herunder enopretholdelse af det aktuelle niveau af fællesskabsfinansiering, samt undgå øget national med-finansiering, ikke mindst for den direkte støtte. Man bør udvikle et ensartet system for direktestøtte i hele EU (flat-rate) og opgive de historiske fordelingskriterier samt bevare den eksiste-rende struktur bestående af den fælles markedsordning, direkte støtte og landdistriktspolitik-ken. Desuden bør eksisterende interventionsmekanismer opretholdes, dog som et sikkerheds-net. Marek Sawicki understregede, at modulation bør afskaffes, og den eksisterende forde-lingsnøgle for tildeling af støtte under søjle II bør bevares.Bruno Le Maire fremhævede at det er nødvendigt at bevare en ambitiøs landbrugspolitik og ettilsvarende ambitiøst landbrugsbudget. Politikken skulle kunne håndtere krisen i landbrugetog bidrage til global fødevareforsyning. Landbrugssektoren skulle betragtes som en strategisksektor, der ikke blot kunne ses som en residual af budgetdrøftelserne. Den franske ministerunderstregede behovet for at legitimere den fælles landbrugspolitik på ny, ved hjælp af fokuspå offentlige goder. Frankrig gik ikke ind for de traditionelle markedsordninger, som for ek-sempel mælkekvoterne, som under mælkekrisen havde vist, at de ikke fungerer optimalt. Mender var i stedet behov for en ny regulering af markederne. Ved ny regulering forestås indsat-sen for at modvirke spekulation, markedsstabiliserende intervention, gensidige fonde i forbin-delse med kriser, etablering af et prisobservatorium og en tilpasning af konkurrencereglerne.Bruno Le Maire understregede at fremtidens landbrugspolitik skal sikre en større og bedrelandbrugsproduktion under hensyntagen til natur og miljø. Hvad angik spørgsmålet om om-fordeling fandt man fra fransk side ikke, at ensartet støtte er en hensigtsmæssig model. Manmå derimod finde nogle objektive kriterier, så lige situationer behandles lige. Bruno Le Maireunderstregede ligeledes, at krisestyring er central for den moderne landbrugsproduktion, samtat sikring af ugunstigt stillede områder er en fransk prioritet. Landdistriktspolitikken kan mål-rettes modernisering af bedrifter, innovation, tilpasning til klimaændringer. Modulation børikke fortsætte. Den globale konkurrenceevne skal beskyttes.Yderligere information og oplægsholdernes talepapirer kan findes på Fødevareministerietshjemmeside:http://www.fvm.dk/CAP_konference_2010.aspx?ID=44035