PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

4. maj 2010

Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/4-10

På Europaudvalgets møde fredag den 7. maj 2010 skal etableringen af den

fælles udenrigstjeneste og Kommissionens forslag til forordning om etablering

af Borgerinitiativet behandles under forelæggelse af rådsmøde (almindelige

anliggender og udenrigsanliggender) den 10.-11. maj 2010.

Til brug herfor fremsendes uddrag af referatet fra Europaudvalgets

møde fredag den 23. april 2010, hvor ovennævnte sager senest blev behand-

let i Europaudvalget.

Det endelige referat for hele mødet den 23. april omdeles snarest.

Med venlig hilsen

Rebecca Wolffberg,

udvalgssekretær

1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste

–

Politisk drøftelse/politisk enighed

Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (09) – bilag 343 (fortrolig) (kompromisforslag vedr.

etablering af den fælles udenrigstjeneste)

EUU alm. del (09) – bilag 346 (fortrolig) (kompromisforslag –

anneks - vedr. etablering af den fælles udenrigstjeneste)

EUU alm. del (09) – bilag 319 (grundnotat af 12/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 337 (henvendelse af 19/4-10 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 826 senest behandlet i EUU

19/3-10)

Forsvarsministeren:

På rådsmødet vil der være en drøftelse af etableringen af

den fælles udenrigstjeneste. Ashton har fremlagt sit forslag til, hvordan den fælles

udenrigstjeneste skal se ud. Det er usikkert, om der på rådsmødet kan konstate-

res politisk enighed om Rådets linje, men jeg vil under alle omstændigheder fore-

lægge sagen til forhandlingsoplæg i dag.

Under drøftelserne i Rådet har der særligt været fokus på den nærmere arbejds-

deling i forhold til Kommissionen, hvor der har skullet findes en balance mellem at

sikre den nødvendige tværgående koordination i den fælles udenrigstjeneste via

samlede landekontorer, samtidig med at Kommissionen stadig skal implementere

EU’s udviklingsbistand i de enkelte lande. Der har desuden været drøftelser af, i

hvilken udstrækning EU-delegationerne kan supplere de nationale ambassader i

konsulære sager, men som det ser ud nu, vil der ikke være ressourcer hertil i

nævneværdig grad i de kommende år.

Når Rådets position er klar, vil beslutningen skulle forhandles på plads med Eu-

ropa-Parlamentet. I den forbindelse vil der også skulle opnås enighed om en

række tilknyttede ændringer i EU’s personalestatut og finansforordning, ligesom

der vil skulle opnås enighed om et budget for udenrigstjenesten. Centralt i disse

drøftelser vil være Europa-Parlamentets ønsker om en større rolle inden for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Parlamentet ønsker øget inddragelse i

den fælles udenrigstjenestes arbejde og adgang for personale til den fælles uden-

rigstjeneste. Endvidere har nogle medlemmer af Europa-Parlamentet ønsket en

arbejdsdeling, som lagde op til en reel inklusion af den fælles udenrigstjeneste i

Kommissionen. Der vil utvivlsomt blive tale om svære drøftelser, hvor Europa-

Parlamentet vil stille ambitiøse krav. Samlet set vil den fælles udenrigstjeneste

dermed næppe være operativ før tidligst engang hen på efteråret.

Som I ved, har vi fra dansk side efterkommet Ashtons opfordring til at stille vores

hidtidige EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen til rådighed som Ashtons

særlige rådgiver for etableringsprocessen. Der er ingen tvivl om, at han har givet

2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdet et stort skub fremad. Han er om nogen manden bag de forskellige kom-

promisser og balanceringer, der skal findes mellem de forskellige aktører i Bru-

xelles, og vi håber selvfølgelig på, at han kan bidrage til at lande en samlet løs-

ning over de næste uger og måneder.

Fra regeringens side arbejder vi for en snarlig vedtagelse af etableringen af den

fælles udenrigstjeneste baseret på det foreliggende forslag. Det er vigtigt, at den

fælles udenrigstjeneste bliver funktionsdygtig så hurtigt som muligt, således at

Ashton får den støtte, der skal til for at sikre Europa indflydelse på de mange

udenrigspolitiske udfordringer, som det hele drejer sig om.

Det er således vigtigt at sikre, at den fælles udenrigstjeneste indrettes med hen-

blik på at understøtte udenrigsrepræsentanten – altså Ashton – i en mere effektiv

forvaltning af den fælles udenrigspolitik. Fra dansk side støtter vi særligt, at tjene-

sten skal understøtte målsætningen om øget sammenhæng, synlighed og gen-

nemslagskraft.

I forlængelse heraf støttes fra dansk side, at tjenesten etableres separat fra såvel

Rådssekretariatet som Kommissionen, idet der må tages hensyn til den traktat-

fastsatte kompetencefordeling. Den fælles udenrigstjenestes geografiske enhe-

der bør kunne betjene både udenrigsrepræsentanten og andre relevante kom-

missærer, herunder særligt udviklingskommissæren. EU bør fortsat have en

stærk udviklingskommissær, men det vil være centralt at sikre, at der ikke kom-

mer unødige duplikeringer af den fælles udenrigstjenestes geografiske enheder

andre steder i Kommissionen eller i Rådssekretariatet.

Den fælles udenrigstjeneste vil blive oprettet på grundlag af en sammenlægning

af de eksisterende udenrigspolitiske strukturer i Rådssekretariatet og Kommissio-

nen. Det er derfor vigtigt, at vi fra starten får etableret en sammenhængende

tjeneste, hvor alle de nødvendige folk overføres fra de andre institutioner. Fra

Rådets side er der desuden enighed om at afvente større klarhed fra institutio-

nerne om de konkrete overflytninger til den fælles udenrigstjeneste, inden vi god-

kender en politisk enighed om forslaget – men om det foreligger inden mandag,

er endnu uvist. I forhold til Rådssekretariatet drøftes bl.a. balancen mellem, hvilke

dele som skal blive tilbage i Rådssekretariatet for bl.a. at servicere den faste for-

mand, Van Rompuy.

Desuden udestår der i Rådet endnu drøftelser af Kommissionens indflydelse i

processen for udnævnelsen af delegationschefer samt af arbejdsdelingen mellem

den fælles udenrigstjeneste og Kommissionen vedrørende programmeringen af

EU’s stabiliseringsbistand i skrøbelige stater.

Hertil kommer et antal udsendte medarbejdere fra de nationale diplomatiske tje-

nester. Fra dansk side ses det som afgørende for en velfungerende tjeneste, at

alle medarbejdergrupper så vidt muligt stilles lige.

Forslaget, som det ligger nu, imødekommer på balanceret vis de danske syns-

punkter. Min indstilling vil derfor være, at vi fra dansk side i Rådet kan støtte poli-

tisk enighed om forslaget.

3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Per Clausen

gik ud fra, at vi i løbet af få år kunne afvikle de danske ambas-

sader, så Danmark kan spare de penge, idet EU tager sig af det hele.

Han forstod, at Europa-Parlamentet ønskede at udøve en slags parlamenta-

risk kontrol i forbindelse med udpegningen af generalsekretær og i forhold til

arbejdet generelt. Han forstod, at forsvarsministeren ikke støttede dette ønske

fra Europa-Parlamentet, og spurgte, hvor den parlamentariske kontrol med

den fælles udenrigstjeneste så ligger.

Pia Olsen Dyhr

var enig med regeringen i, at det er vigtigt at få etableret en

fælles udenrigstjeneste hurtigst muligt. Hun var bange for, at de modstridende

interesser hos Kommissionen og Rådet kunne føre til, at udenrigstjenesten

blev tandløs eller blev en bold i et magtspil. Hun så gerne, at den fik en bedre

forankring i Kommissionen. Hun ville sikre sig, at regeringen stadig væk ar-

bejder for, at man får rollerne klart afdækket.

Hun pointerede, at medarbejderstaben skal rekrutteres efter kvalifikationer, og

at de ikke kun skal komme fra de tre største medlemsstater. I den forbindelse

var det godt, at Ashton havde inddraget Poul Skytte Christoffersen.

Kim Mortensen

mente, den fælles udenrigstjeneste ville betyde en styrkelse

af EU's rolle globalt. Forsvarsministeren sagde, at nu skulle sagen jo diskute-

res i Europa-Parlamentet, og man nåede nok ikke en afklaring inden sommer-

ferien. På den baggrund spurgte Kim Mortensen, om forsvarsministeren hav-

de et bud på tidshorisonten.

Med hensyn til bemandingen forstod han, at der ville blive tale om dels diplo-

mater fra medlemslandene, dels diplomater fra EU. På den baggrund spurgte

han, om de omfattende besparelser, der var gennemført på de danske am-

bassader, har relation til den udvikling, der kommer til at ske med hensyn til

den fælles udenrigstjeneste. Afgiver vi diplomater, som så bliver lønnet af EU,

eller stiller landene et antal diplomater til rådighed for EU?

Pia Adelsteen

ville ligesom Per Clausen gerne høre nærmere om, hvem der

skulle føre den parlamentariske kontrol med den fælles udenrigstjeneste.

I forlængelse af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om rekruttering efter kvalifika-

tioner spurgte hun, om der ville blive indført en kvoteordning, således at 40

pct. skulle være kvinder.

For Dansk Folkeparti er den fælles udenrigstjenestes implementering en del

af Lissabontraktaten, partiet er lodret imod, nemlig at det er EU, der skal føre

en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med mulighed for flertalsafgørelser.

Derfor siger Dansk Folkeparti nej til forhandlingsoplægget.

Lone Dybkjær

var glad for, at Ashton havde valgt Poul Skytte Christoffersen

til at hjælpe sig med at etablere den fælles udenrigstjeneste. Hun håbede på,

at det kunne give Danmark en vis indflydelse.

Hun kendte Europa-Parlamentets ønsker om hele tiden at finde håndtag, så

det kunne få mere indflydelse, men syntes ikke, det var Europa-Parlamentets

opgave at gå ind i personalespørgsmål.

4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hun spurgte, om man havde haft nogle diskussioner med Europa-Parlamentet

om det, det står i Lissabontraktaten om, at Parlamentet skal orienteres om

udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Hun gik ud fra, at man i Europaudvalget eller i Det Udenrigspolitiske Nævn

ville få en diskussion om Danmarks forhold til ambassaderne under den fæl-

les udenrigstjeneste.

Anne-Marie Meldgaard

syntes, diskussionen om etableringen af den fælles

udenrigstjeneste og Parlamentets rolle helt tydeligt viser, hvor vanskelig op-

gaven er. Parlamentet har jo meddelt, at det først vil komme med en udtalelse

om forslaget, når man har set alle forslag til budget og personalestruktur og

ændringer af finansforordningen. Hun understregede, at Parlamentets hold-

ning ikke er bindende for Rådet, men det er jo Parlamentet, der skal sige god

for udenrigstjenestens budget og godkende ændringerne i personalestatutten.

Så sagen er lidt tricky.

Forsvarsministeren

pointerede i anledning af Per Clausens spørgsmål ved-

rørende Europa-Parlamentets ønske om parlamentarisk kontrol og inddragel-

se af Europa-Parlamentet, at man skal gøre sig klart, at først skal der skabes

en politisk enighed i Rådet, og derefter kommer der et forhandlingsforløb med

Europa-Parlamentet, som har tilkendegivet, at det ønsker medbeslutnings-

kompetence for så vidt angår budgettet og personalet. Hun understregede, at

Lissabontraktaten ikke ændrer på, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

grundlæggende er et mellemstatsligt anliggende. Regeringen mener, at det

ikke nødvendigvis er sådan, at Rådet skal være enig i alle Parlamentets

synspunkter. Hun mente f.eks., at Parlamentets ønske om at godkende de

enkelte medarbejdere i høj grad ville politisere embedsværket, hvilket rege-

ringen ikke kan gå ind for. Der er kommet mange tilkendegivelser fra forskelli-

ge medlemmer af Europa-Parlamentet, men der er altså endnu ikke indledt

konsultationer med Europa-Parlamentet.

Forsvarsministeren svarede Per Clausen og Pia Adelsteen vedrørende par-

lamentarisk kontrol med den fælles udenrigstjeneste, at det netop var for at få

parlamentarisk kontrol, vi i Danmark i sin tid oprettede Markedsudvalget. Så

den parlamentariske kontrol med den fælles udenrigstjeneste finder i høj grad

sted i dette lokale.

I relation til Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om at afdække rollerne sagde

forsvarsministeren, at det er meget vigtigt, at der er en klar rollefordeling. Det

skal eksempelvis afklares, hvorledes betjeningen af Van Rompuy på det

udenrigspolitiske område skal være.

Forsvarsministeren mente ikke, Europa-Parlamentet skal godkende de enkel-

te medarbejdere i udenrigstjenesten. Hun var enig med Pia Olsen Dyhr i, at

det er vigtigt, at man rekrutterer efter kvalifikationer.

Forsvarsministeren sagde til Pia Adelsteen, at så vidt hun vidste, ville man

med hensyn til kvoter følge EU's generelle regler – uden at hun var klar over,

hvad de konkret gik ud på. Det er ikke til diskussion på rådsmødet.

5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsvarsministeren svarede Kim Mortensen angående tidshorisonten, at vi

håber, vi kan få en afklaring af arbejdsdelingen og nå til enighed herom i Rå-

det, og at Rådet kan nå til enighed med Europa-Parlamentet, men ellers må vi

tage det hen over sommeren, så det kan komme på plads i september.

Lukningen af nogle danske ambassader og åbningen af andre har ikke rela-

tion til den fælles udenrigstjeneste. Men måske kan vi på sigt, når vi kommer

mage år ud i fremtiden, kigge på, om der er mulighed for, at den fælles uden-

rigstjenestes ambassader kan tage sig at visse konsulære sager. Med hensyn

til medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste er det udgangspunktet, at det

er EU, der skal lønne dem. For nogle overgangsstillinger kan det være natio-

nalstaterne, der lønner dem. Det er f.eks. tilfældet for Poul Skytte Christoffer-

sen.

Forsvarsministeren lovede på udenrigsministerens vegne Lone Dybkjær, at

Europaudvalget ville få en opfølgning vedrørende Europa-Parlamentets for-

hold til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og implementeringen af den

fælles udenrigstjeneste.

Per Clausen

var glad for, at den parlamentariske kontrol udøves af Euro-

paudvalget, men det kan være lidt svært, når den skal udøves gennem uden-

rigsministeren. Det er meget godt, at vi mener, stillingerne skal besættes efter

kvalifikationer af neutrale embedsmænd, men det kan godt være, man i andre

lande har andre interesser.

Enhedslisten kan stadig ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af

Borgerinitiativet

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 0119

Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2010) 0119 – bilag 2 (gennemførelsen af borgerinitiativet

af 9/4-10)

KOM (2010) 0119 – bilag 3 (grundnotat af 12/4-10)

Forsvarsministeren:

Næste punkt på dagsordenen er borgerinitiativet, hvor

Kommissionen den 31. marts fremlagde sit udkast til forordning.

Jeg fremlægger punktet i dag til orientering, da der på mødet den 26. april ude-

lukkende ventes en orienteringsdrøftelse. Udenrigsministeren vil på et senere

møde i udvalget inden sommerferien fremlægge punktet til forhandlingsoplæg.

Jeg vil derfor ikke gå i detaljer med elementerne i forordningsudkastet nu.

Jeg vil bare slå en ting fast, nemlig at regeringen i den foreløbige drøftelse af

borgerinitiativet har lagt vægt på simple procedurer for både initiativtageren til et

borgerinitiativ og medlemsstaterne ud fra et overordnet hensyn om tilgængelig-

hed.

Yildiz Akdogan

spurgte om tidsperspektivet vedrørende borgerinitiativet.

Hun spurgte, hvad forsvarsministeren mente om den tidsfrist på et år, der var

foreslået, og ville gerne vide, om det kunne føre til, at nogle borgere opgav at

komme med konstruktive forslag.

I forbindelse med underskriftindsamlingen bliver der stillet ret detaljerede krav

om oplysninger. Derfor spurgte Yildiz Akdogan, om regeringen frygter, at de

mange krav kan hindre borgerne i at benytte borgerinitiativet.

Forsvarsministeren

sagde med hensyn til tidsperspektivet, at udenrigsmini-

steren som nævnt vil vende tilbage til sagen og forelægge et forhandlingsop-

læg i starten af maj, og det er håbet, at forslaget kan vedtages i løbet af maj.

Regeringen går ind for den foreslåede 12 måneders periode for indsamling af

underskrifter.

Med hensyn til detaljerne såsom om man skal oplyse fødselsdato og pas-

nummer er regeringens udgangspunkt, at det skal være så let for borgerne

som muligt, men nogle af de europæiske lande er lidt nervøse for, at borger-

initiativet kan blive brugt til at fremme ekstremistiske dagsordener. Vi skal

derfor finde et kompromis. Præcis hvor vi lander, er ikke klart endnu.

Per Clausen

mente ikke, man først kan indføre borgerinitiativet for at fremme

borgernes muligheder for at tvinge EU til at tage stilling til emner, der ligger

borgerne på sinde, og derefter opstille en masse bureaukratiske regler for at

forhindre borgerne i at udøve denne indflydelse.

7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsvarsministeren

gentog, at udgangspunktet for den danske regering er,

at der skal være simple procedurer. Det er ikke meningen, at man efterføl-

gende skal hegne det ind, så det bliver umuligt at bruge borgerinitiativet. Men

man skal ikke kunne svindle med underskrifterne. Forsvarsministeren tilføje-

de, at det ikke er alle lande, der ser på det på samme måde som os.

Yildiz Akdogan

spurgte, hvordan forsvarsministeren stillede sig til ideen om,

at borgerinitiativet skal foregå via internettet, idet hun pegede på, at mange

borgere ikke har adgang til internettet.

Forsvarsministeren

svarede, at vi mener, internettet skal være en mulighed,

men det skal bestemt ikke være den eneste mulighed.

8/8