Europaudvalget
Sendt via Folketingets hjemmeside
Kopi: Folketingets Fødevareudvalg
26. maj 2010
Camilla Udsen
Dok. 101504/ps
Saltindtagelse / Fødevareinformation til forbrugerne
Forbrugerrådet skal hermed kommentere to af punkterne på Europaudvalgets dags-
orden den 28. maj 2010:
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse -
fødevaredelen) den 7.-8. juni 2010
Pkt. 1. Udkast til Rådets konklusioner om foranstaltninger til at nedbringe befolk-
ningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed - vedtagelse
Forbrugerrådet mener overordnet, at det er positivt, at EU-medlemsstaterne gør en
aktiv indsats for at nedbringe befolkningens saltindtag for at mindske risikoen for
hjerte-karsygdomme. Forbrugerrådet ser dog gerne, at der lægges op til en mere
konkret indsats, herunder bl.a. at der fastsættes konkrete mål for industriens reduk-
tion af salt i fødevarer, og at det omfatter alle produkter i de respektive produkt-
grupper. Se i øvrigt vedlagte høringssvar af 18. maj 2010.
Pkt. 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinfor-
mation til forbrugere - politisk drøftelse. KOM (2008) 0040
Forslaget indeholder en række elementer med afgørende betydning for forbrugerne,
se vedlagte høringssvar af 18. maj 2010.
Forbrugerrådet mener bl.a., at %GDA-mærkning (mærkning pr. portion relateret til
daglige referenceværdier) grundlæggende er vildledende på mange produkter. Der-
for så vi helst, at %GDA-mærkning forbydes helt. Hvis denne mærkning alligevel
skal tillades, er det afgørende:
at %GDA bliver frivillig og altid et supplement til en obligatorisk
100g/100ml-mærkning
at %GDA alene kan angives i næringsdeklarationstabellen
at portionsstørrelserne, der ligger til grund for GDA-mærkningen, er reali-
stiske, og at der aldrig anvendes anbefalede/vejledende portionsstørrelser
at %GDA for sukker angives både for total og tilsat sukker eller alternativt
udgår
1/2