PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 396
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Mandag den 31. maj 2010

Kl. 08.30

Vær. 2-133

Erling Bonnesen (V), Kristian Jensen (V), Jacob Jensen

(V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Morten Bød-

skov (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV) funge-

rende formand, Niels Helveg Petersen (RV), Per Clausen

(EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen

Lone Dybkjær fungerede som formand

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål N om

proceduren for uforholdsmæssige store underskud m.v.

SEK (2010) 0585

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål N (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt

store underskud samt den konkrete kommunikation mellem den danske rege-

ring og Kommissionen i den forbindelse? Vil ministeren redegøre for, om der i

stabilitets- og vækstpagten er taget stilling til, hvordan et medlemsland, der

kommer under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, skal leve

op til kravet om et offentligt budgetunderskud på maks 3 pct. af BNP? Vil mi-

nisteren i den forbindelse kommentere udsagn i Politiken den 25. maj 2010

om, at det er muligt for en regering at forhandle med EU-systemet om, hvor-

dan og hvornår et offentligt budgetunderskud bringes under 3 pct. af BNP?"

Pia Olsen Dyhr

motiverede samrådsspørgsmålet, idet hun gennemgik bag-

grunden for det, nemlig de mange meldinger der er kommet både fra Kom-

missionen og fra den danske regering. Den 12. maj kommer der en henstilling

fra Kommissionen. Samme dag havde finansministeren samråd med Euro-

paudvalget og svarede Pia Olsen Dyhr, at han havde en forventning om, at

der ville komme et krav fra Kommissionen om en budgetforbedring på 0,5 pct.

om året. Den 19. maj siger kommissær Olli Rehn til Financial Times, at ikke

alle lande må bremse for meget op, og at opbremsningerne i Portugal og

Grækenland har været for voldsomme. Han henviser i den forbindelse til

Tyskland og de nordiske lande som eksempler på lande, hvor man ikke må

stramme for meget op. Den 20. maj siger Kommissionens talsmand til Børsen,

at i Danmark bliver den fiskale situation i Danmark først alvorlig i 2011, og

hvad angår underskuddet er der stadig væk sammenlignet med de fleste an-

dre lande et godt fiskalt råderum. Den 21. maj kl. 15 siger Kommissionen, at

den ikke kan anbefale, at Danmark skærer ned i år. Så ringer Danmarks fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

nansminister mellem kl. 17 og 18 op til kommissær Olli Rehn, og kl. 18 sam-

me dag kommer Kommissionen ud med en ny udtalelse, der siger, at Dan-

mark er et af de lande, der har et begrænset råderum, og opfordrer Danmark

til at gennemføre besparelser, meget gerne med virkning allerede fra i år. Den

25. maj siger økonomikommissæren, at vi skal have en smart konsolidering af

europæisk økonomi, og derfor er medlemslandene nødt til at agere forskelligt

i denne situation for at beskytte væksten.

Pia Olsen Dyhr var på denne baggrund interesseret i at få at vide, hvad fi-

nansministeren sagde til økonomikommissæren den 21. maj mellem kl. 17 og

18, som gør, at kommissæren præciserer sine udtalelser til Børsen og Politi-

ken.

Hun forstod, at det kun var Estland og Østrig, som overholder konvergenskra-

vene, og de to lande kan vel ikke alene sikre væksten i EU. Hvis kommissæ-

ren også tænker på Tyskland, hvorfor er Danmark så ikke med?

Finansministeren:

I den seneste tid er der sagt og skrevet meget om EU's

underskudsprocedure, så jeg er – ikke mindst på baggrund af den beskrivel-

se, vi hørte lige nu – meget glad for at få lejlighed til at sætte regler og praksis

på plads.

Den 12. maj offentliggjorde Kommissionen en rapport, der fastslår – det var for-

målet med rapporten – at Danmark har et uforholdsmæssigt stort underskud.

Dermed er EU’s underskudsprocedure nu formelt åbnet for Danmark. Vi vil derfor

snart få en henstilling om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden

en given frist og gennemføre strukturelle budgetforbedringer.

Strukturelle budgetforbedringer betyder, at man gennem konkrete beslutninger

om finanspolitikken styrker de offentlige finanser uafhængigt af den aktuelle kon-

junktursituation. De forbedringer af de offentlige finanser, der kan komme, hvis

f.eks. den konjunkturbetingede ledighed falder, er altså ikke strukturelle, fordi de

netop er afhængige af konjunkturerne.

Åbningen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Danmark har

fulgt en helt normal procedure.

Kommissionen har åbnet proceduren, fordi Danmark som led i de normale stati-

stiske indberetninger har angivet et skønnet underskud på 5,4 pct. af BNP i 2010.

Den 12. april sendte Kommissionen et brev til Finansministeriet. I brevet anmo-

dede Kommissionen om, at Danmark angav de såkaldte ”relevante faktorer”, der

ifølge Danmark burde indgå i vurderingen af overskridelsen af 3 procents græn-

sen. De relevante faktorer er en række forhold, der begrunder udviklingen i de

offentlige finanser, herunder den økonomiske udvikling og den økonomiske poli-

tik, samt faktorer som ifølge landet selv er relevante for vurderingen af under-

skuddet.

Finansministeriet besvarede Kommissionens henvendelse med et brev, som an-

giver de faktorer, som regeringen finder relevante. Faktorerne er gengivet i Kom-

missionens rapport fra 12. maj. Det drejer sig bl.a. om, at Danmark har været

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

ramt af en kraftig konjunkturnedgang som følge af den internationale krise, at

Danmark gennem mange år har haft sunde offentlige finanser og bl.a. konsolide-

ret de offentlige finanser i gode tider, at Danmark har haft relativt moderate struk-

turelle underskud, og at holdbarhed siden 1990’erne har været et hovedmål i

dansk finanspolitik.

Efterfølgende fik Finansministeriet et udkast til Kommissionens rapport og sendte

nogle bemærkninger til Kommissionen. I modsætning til det billede, der har været

forsøgt skabt, så var sigtet med disse bemærkninger at nuancere Kommissio-

nens mere pessimistiske billede af de danske offentlige finanser sammenlignet

med vores eget. For eksempel peger en af bemærkningerne på, at Kommissio-

nens opgørelse formentlig overdriver det strukturelle underskud, fordi Kommissi-

onens beregning ikke tager højde for de aktuelt relativt lave indtægter fra f.eks.

pensionsafkastbeskatningen. Bemærkningerne peger også på, at vores planlagte

finanspolitik ikke er ekspansiv som angivet af Kommissionen.

En uge efter at Danmark var kommet ind i proceduren, nemlig den 19. maj, havde

jeg en samtale med Kommissær Rehn. Jeg tog kontakt til ham, fordi jeg var ble-

vet opmærksom på en artikel i Financial Times, som kunne udlægges på en må-

de, der ikke hang sammen med anvendelsen af regelsættet og stred mod Kom-

missionens tidligere udtalelser om, at lande, der er i underskudsproceduren, bør

konsolidere. Derfor spurgte jeg Olli Rehn om, hvordan artiklen skulle forstås, og

hvad Kommissionen præcist mener.

Jeg forstår Kommissionen sådan, at det i modsætning til de fleste EU-lande, der

er i underskudsproceduren, ikke er nødvendigt at stramme i Danmark i år, hvad vi

jo heller ikke gør – tværtimod, vi fører en meget ekspansiv finanspolitik i 2010.

Men Kommissionen understreger, at når vi kommer ind i proceduren, skal vi

stramme finanspolitikken i overensstemmelse med reglerne.

Da Kommissionen nu har åbnet proceduren for Danmark, vil Økofin snart – efter

helt sædvanlig procedure – vedtage to retsakter:

1. En beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Dan-

mark. Det sker i henhold til traktatens artikel 126, stk. 6.

2. En henstilling med to hovedkrav: Dels at bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP inden for en given frist og dels at gennemføre strukturelle budget-

forbedringer. Det sker i henhold til traktatens artikel 126, stk. 7.

Pagten siger, at et land skal have bragt underskuddet ned under 3 pct. af BNP

året efter, at det uforholdsmæssigt store underskud er konstateret, med mindre

der foreligger ”særlige omstændigheder”. Fristen kan således blive længere, hvis

Økofin på basis af en helhedsvurdering af alle ”relevante faktorer” fastslår, at der

foreligger sådanne ”særlige omstændigheder”.

Der er ikke nogen klar definition på, hvad der ligger i ”særlige omstændigheder”,

men det kan f.eks. være et kraftigt økonomisk tilbageslag som det, vi har oplevet i

forbindelse med den internationale krise. På den baggrund har de lande, der alle-

rede har fået henstillinger, fået flerårige frister til at korrigere deres underskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

I forhold til stramningskravet er den generelle regel i stabilitets- og vækstpagten,

at Økofin i en henstilling skal anbefale en forbedring af den strukturelle saldo på

mindst �½ pct. af BNP om året i gennemsnit i konsolideringsperioden. Det vil som

nævnt sige, at man gennem konkrete finanspolitiske beslutninger skal gennemfø-

re reelle forbedringer af finanserne.

Det enkelte land beslutter selv, hvordan det samlede stramningskrav skal sam-

mensættes og fordeles over konsolideringsperioden, men – og det er vigtigt –

man må dog ikke lempe finanspolitikken.

Det er præcis sådanne konkrete beslutninger, som regeringen og Dansk Folke-

parti har truffet med aftalen om genopretningspakken, der skal til for at sikre reelle

stramninger, fordi de i modsætning til bidrag fra konjunkturerne varigt forbedrer

finanserne.

De 20 lande, som underskudsproceduren indtil videre er åbnet over for, har alle

fået en henstilling om at bringe underskuddet på de offentlige finanser ned. De

fleste lande har fået en henstilling om at konsolidere allerede fra i år – altså 2010

– og med mere end �½ pct. af BNP om året i gennemsnit. Det gennemsnitlige årli-

ge stramningskrav er over 1 pct. af BNP, og en række lande skal stramme med

op mod 2 pct. af BNP eller mere om året.

Spørgsmålet om, hvorvidt et land kommer ind i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud, er ikke til forhandling. Det er baseret på en konstatering af, om

underskuddet er over eller forventes at overskride 3 pct. af BNP.

Det er Kommissionen, der har initiativret og dermed fremsætter et udkast til en

henstilling. Udkastet bliver efterfølgende – som alle andre juridiske instrumenter –

forhandlet i Rådet inden for de gældende regler og den praksis, der er etableret.

Rammerne for sådanne forhandlinger er imidlertid snævre, og det land, som hen-

stillingen er adresseret til, har ikke stemmeret.

Reglerne er som nævnt, at Rådet skal vedtage en henstilling om at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP inden en given frist og som generel regel gen-

nemføre strukturelle budgetforbedringer på mindst �½ pct. af BNP om året.

Praksis er baseret på de fælles principper for finanspolitiske exitstrategier, som

Økofin vedtog den 20. oktober sidste år, herunder at alle lande som hovedregel

skal starte konsolideringen i 2011 og mange lande før, og at den årlige strukturel-

le konsolidering skal udgøre mindst �½ pct. af BNP. Principperne er udmøntet i

konkrete henstillinger i henhold til stabilitets- og vækstpagten.

Hovedprincippet i de aktuelle henstillinger er, at lande med relativt store finanspo-

litiske udfordringer får relativt lang tid til at få bragt underskuddene ned under 3

pct. af BNP, mens de til gengæld skal gennemføre relativt store gennemsnitlige

årlige strukturelle budgetforbedringer.

EU-landene har således fået frister på typisk 3 til 4 år, mens stramningskravet

varierer fra typisk �½ pct. af BNP og op til 2 pct. eller mere. Landene skal gennem-

snitligt stramme finanspolitikken med ca. 1¼ pct. af BNP årligt over 3-4 år, dvs.

ca. 4�½ pct. af BNP i alt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

Henstillingen til Danmark vil naturligvis ligge inden for de gældende regler og

praksis, som jeg har redegjort for her, og jeg forventer derfor, at Danmark vil få en

henstilling svarende til Tysklands, som er en af de mildeste.

Det er på den baggrund, jeg forventer, at henstillingen vil anbefale Danmark at

bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2013 og gennemføre struk-

turelle budgetforbedringer på i alt 1�½ pct. af BNP i perioden 2011-2013. Men det

skal understreges, at det jo er Kommissionen, der har initiativretten, og at det i

princippet er muligt, at udkastet til henstilling kan indeholde en kortere frist eller et

højere stramningskrav, f.eks. ¾ pct. af BNP om året.

Som nævnt vil henstillingen i henhold til traktatens regler blive vedtaget med kvali-

ficeret flertal uden stemmeret til Danmark.

Når Økofin har vedtaget henstillingen til Danmark, er den ikke til forhandling, men

et juridisk instrument, man skal leve op til. Genopretningspakken sigter på at indfri

den forventede henstilling.

Kommissionen vil løbende vurdere, hvorvidt Danmark efterlever henstillingen –

første gang 6 måneder efter vedtagelsen.

Danmark kommer ud af proceduren, når faktiske tal viser, at underskuddet er un-

der 3 pct. af BNP, og Kommissionens prognoser viser, at det forventes at forblive

under 3 pct. af BNP fremadrettet. Danmark kan således komme ud af under-

skudsproceduren i foråret 2014, hvis faktiske tal for 2013 viser et underskud un-

der 3 pct. af BNP og prognoser for 2014 og 2015 peger på, at underskuddet for-

bliver under den grænse fremadrettet.

Hvis Danmark ikke efterlever henstillingen, vil Økofin vedtage en ny henstilling.

En ny henstilling kan eventuelt udskyde fristen for at korrigere underskuddet med

typisk ét år, men kan samtidig også øge kravet til strukturelle budgetforbedringer.

Det vil formentlig også indebære en skærpet overvågning fra Kommissionen og

et større politisk pres på Danmark fra de andre EU-lande for at konsolidere.

Jeg vil advare mod at gå den vej. Det vil være uansvarligt og til skade for dansk

økonomi og vil ikke løse de problemer, vi står over for.

Jeg tror heller ikke, at der vil være mange EU-lande, der ville kunne forstå, hvis

Danmark – der sammenlignet med det store flertal af de øvrige lande står med en

af de mest overkommelige konsolideringsopgaver – ville meddele i EU-finans-

ministerredsen, at vi ikke ville løse den opgave og bidrage til at få de offentlige

finanser i EU tilbage på et holdbart spor.

Men det ville også være et markant brud med den linje, skiftende regeringer har

lagt for Danmarks tilgang til de fælles finanspolitiske regler i EU.

Danmark har gennem mange år været blandt de lande, der har støttet stabilitets-

og vækstpagtens regler, fordi de er udtryk for grundlæggende sunde principper

for landenes finanspolitik og går hånd i hånd med den strategi, vi har fulgt i Dan-

mark. Et brud med den linje vil være meget skadeligt for vores troværdighed og

gennemslagskraft blandt EU-partnerne.

Genopretningspakken løser på én og samme tid vores konkrete problemer og

lever op til den forventede EU-henstilling til Danmark om at stramme finanspolitik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

ken og nedbringe det offentlige underskud, der understøtter vores mål om at brin-

ge orden på finanserne igen. Henstillingen er således et stort skridt på vejen mod

dét, der i kraft af 2015-planen hele tiden har været vores mål, nemlig strukturel

balance i 2015.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at vækst- og stabilitetspagten blev revideret i

2005, idet der blev åbnet op for forståelsen af, hvad "særlige omstændighe-

der" er. Ved forordning 1467/97 er muligheden for at overskride grænsen på

de 3 pct. af BNP udvidet, hvis der sker usædvanlige begivenheder, der ligger

uden for det pågældende medlemslands kontrol, og som har en afgørende

virkning på de samlede offentlige finanser. Samtidig bliver et alvorligt økono-

misk tilbageslag defineret som et fald i BNP på 0,75 pct. af BNP, hvor det tid-

ligere var 2 pct. af BNP. Det danske underskud blev i fredags vurderet at væ-

re på 5,8 pct. af BNP, og ud fra reformen af vækst- og stabilitetspagten er

Danmark i virkeligheden inden for rammen for, hvad vi godt må. Vi skal kon-

solidere inden 2013, men der er ikke – som finansministeren har sagt tidligere

– krav om, at det skal ske hvert eneste år indtil da.

Pia Olsen Dyhr mente, Danmark skulle gå ind i en ordentlig debat med Kom-

missionen, som skal vurdere medlemslandenes vækstpotentiale, konjunktur-

betingelser og implementering af politikkerne inden for rammerne af Lissabon-

strategien.

Sidst men ikke mindst mente hun, finansministeren blev nødt til at forholde sig

til, at Kommissionen har bedt nogle lande om at "vækste" for at sikre, at den

europæiske økonomi ikke går totalt i stå. Hvad er det for lande, der skal

"vækste"? Det er tydeligt, at finansministeren ikke mener, det er Danmark,

men hvem er det så? I den forbindelse pegede Pia Olsen Dyhr på, at vurderet

ud fra den strukturelle saldo og ud fra gælden ligger Danmark i den bedste

ende blandt EU-landene.

Morten Bødskov

pegede på, at finansministeren gentagne gange havde

sagt, at budgetforbedringerne skulle ske i 2011, 2012 og 2013, og i hvert fald

havde han givet befolkningen det meget klare indtryk, at når et land var inde i

proceduren, så var der fra EU's side et klart krav om, at der skulle leveres bå-

de i 2011, 2012 og 2013. Derfor bad han finansministeren slå op i sit eget

konvergensprogram og se, at der på side 8 står: "Der er ikke krav om, hvor-

dan stramningerne fordeles over årene, og henstillingerne kan efterfølgende

blive ændret, hvis den økonomiske udvikling er mindre gunstig end ventet."

Han ville gerne vide, hvordan det stemmer overens med finansministeren

meget rigide udtalelser om, hvilke krav Kommissionen har stillet.

Kristian Jensen

støttede i modsætning til de to foregående ordførere det ini-

tiativ, der var taget, både i forhold til EU og i forhold til overforbruget. Han

spurgte, om finansministeren er enig i, at øget ustabilitet og renteforhøjelser

vil være en lige så alvorlig trussel mod væksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

Per Clausen

kunne i finansministerens beskrivelse af konvergenskravene

genkende det, Per Clausen faktisk havde sagt i årevis, idet ministerens udta-

lelser bekræftet rigiditeten i EU-kravene.

Så vidt han forstod, ønskede Kommissionen, at nogle lande skal skabe vækst

i de kommende år, og han forstod også, at regeringen mente, at Danmark har

en af EU's sundeste økonomier. Mener Kommissionen ikke, hvad den siger,

eller er det sådan, at regeringen bevidst har tolket EU's udsagn så negativt

som muligt for at få legitimeret den politik, som regeringen under alle om-

stændigheder ville gennemføre?

Per Clausen kunne ikke finde nogen sammenhæng i den beskrivelse, finans-

ministeren gav af Danmarks gunstige situation, og så hans udtalelser om, at

Danmark er i en særlig sårbar situation, og derfor er det endnu mere vigtigt, at

vi skærer ned så hurtigt som muligt.

Jacob Jensen

spurgte, om der er nogen EU-lande, som forventes at lempe

finanspolitikken i 2011, 2012 og 2013.

Kan man sige, at den genopretningspakke, som regeringen og Dansk Folke-

parti har aftalt, lever op til de EU-krav, der er stillet, og samtidig sikrer stabilitet

og dermed tillid til dansk økonomi i årene fremover?

Erling Bonnesen

støttede også de initiativer, der er taget. Det står nu helt

klart, at der er tale om uforholdsmæssigt store underskud, som man skal have

gjort noget ved. Er det så ikke godt, at vi får taget tyren ved hornene ved at

gribe ind allerede nu, så Danmark bliver bedre i stand til at klare nye udfor-

dringer?

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti ikke har et så varmt forhold til EU,

at det er af hensyn til EU, partiet er gået med til en genopretningsplan. Hun

mente simpelt hen, det var et spørgsmål om sund fornuft i forhold til dansk

økonomi. Hun undrede sig over, at meget EU-venlige partier tilsyneladende er

fuldstændig ligeglad med, hvad EU siger.

Finansministeren

så på nøjagtig samme måde som de tre sidste ordførere

genopretningsplanen som udtryk for sund fornuft. I lyset af, hvad vi oplever i

Europa i disse måneder, mente han ikke, vi skal fortsætte gældsætningen.

Øget gældsætning vil true stabiliteten. Danmark har også glæde af genopret-

ningen, og i øvrigt ville det være mærkeligt, hvis vi ikke går ind for budgetfor-

bedringer i Danmark, når vi i 20 tilfælde har været med til at stemme for det,

når det gælder de andre lande i EU. Som et land, der står uden for euroen, er

vi ekstremt sårbare over for spekulation mod den danske krone, som vi så det

i efteråret 2008, hvor der blev et meget stort rentespænd i forhold til Tyskland.

Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at der er tillid til den danske finanspolitik.

Finansministeren syntes, Pia Olsen Dyhr blandede vækst- og stabilitetspag-

ten sammen med Kommissionens henstillinger vedrørende det offentlige un-

derskud. Indholdet af det, Kommissionen siger, er jo, at alle lande skal konso-

lidere – med et par undtagelser – men der er nogle lande, der kan vente til

2011, nemlig Tyskland, Holland, Østrig og Danmark – samt Sverige, Estland

og Finland, som ikke er inde under proceduren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

I anledning af Morten Bødskovs spørgsmål sagde finansministeren, at i hen-

hold til vækst- og stabilitetspagten kan et land få en revideret henstilling under

to betingelser, nemlig at landet skal have gennemført tiltag, der udgør et pas-

sende skridt, og at landet har oplevet en uventet negativ økonomisk udvikling,

som har haft en betydelig ugunstig effekt på de offentlige finanser. Det gælder

Malta, Litauen og Rumænien.

Det ligger fast, at Danmark nu er inde i proceduren, og det ligger fast, at vi

godt kan have en forskellig profil over årene 2011, 2012 og 2013, men man

kan dog ikke lempe finanspolitikken, når man er kommet ind i proceduren. Vi

kan altså ikke lempe finanspolitikken i 2011. I øvrigt pegede finansministeren

på, at vi er et af de lande, der fører den allermest ekspansive finanspolitik i

2010.

Per Clausen

pegede på, at man bl.a. har ført en ekspansiv finanspolitik i

2010, fordi regeringen har gennemført en række skattelettelser, som ikke er

finansieret. Han pointerede, at finansministeren den 5. marts havde sagt til

Europaudvalget, at det ville være i overensstemmelse med sund fornuft, hvis

man fik styr på finanserne i 2015, men af hensyn til EU's regler bliver vi nok

nødt til at gøre det i 2013. Det synes finansministeren så ikke er så skadeligt,

men pointen er, at man af hensyn til konvergenskravene gennemfører en hur-

tigere opstramning, end det ellers var nødvendigt. Resultatet er en stor stig-

ning i arbejdsløsheden. Men måske ønsker finansministeren at føre en gan-

ske bestemt økonomisk politik og finder så en undskyldning eller forklaring

ved at henvise til konvergenskravene.

Per Clausen spurgte, hvilke sanktioner EU kan gennemføre over for Dan-

mark, når vi ikke er medlem af euroen.

Pia Olsen Dyhr

pointerede, at SF ikke er uenig i, at vi skal have styr på øko-

nomien i Danmark, men SF er uenig i de virkemidler, regeringen vil bruge.

Finansministeren har sagt den 12. maj, at vi er nødt til at stramme op nu for at

leve op til EU's konvergenskrav, men nu siger han noget andet. Hun syntes,

det var ret vigtigt at holde fast i den ændring, der skete i vækst- og stabilitets-

pagten i 2005. Hun forstod ikke, hvorfor Danmark lige pludselig skulle falde

uden for det, der kaldes en "usædvanlig begivenhed". Nu siger finansministe-

ren, at Tyskland, Holland, Østrig og Danmark ikke behøver stramme op med

det samme. Det er i modstrid med, hvad finansministeren har sagt tidligere.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvilke lande der skal sørge for, at Europa

kommer op i gear igen.

Hun var lidt nysgerrig efter at høre, hvorfor finansministeren har behov for at

sende det signal ud i verden, at Danmarks økonomi egentlig er på niveau

med Portugals og Spaniens. Mener finansministeren ikke, det vil påvirke ak-

tiekurserne i Danmark?

Morten Bødskov

tog finansministeren svar som udtryk for, at det var rigtigt,

når han havde sagt, at der ikke er noget krav om, hvordan stramningerne skal

fordeles over årene, bare man når slutresultatet. Han fandt det på sin plads,

at finansministeren tilkendegav, at den meget rigide fortolkning af, hvad der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

skal ske i 2011, 2012 og 2013, ikke er rigtig. Det står i regeringens eget kon-

vergensprogram.

Han gik ud fra, at finansministeren havde fulgt med i diskussionerne på øko-

nomi- og finansministermøderne og derfor kunne sige, hvilke lande økonomi-

kommissæren tænker på, når han taler om, at nogle lande skal føre en mindre

restriktiv finanspolitik af hensyn til den samlede vækst i Europa. Hvilke andre

lande er det, hvis det ikke er Danmark – som regeringen jo bryster sig af har

en af Europas mest sunde økonomier?

Jacob Jensen

spurgte, hvor konkrete landene skal være i deres tiltag på na-

tionalt plan. Skal det være noget, der er besluttet konkret, eller er det nok at

komme med en målsætning om, at man vil gøre noget i løbet af de kommen-

de år?

Niels Helveg Petersen

sagde, at der ikke er nogen tvivl om, at med et under-

skud i år på op imod 100 mia. kr. har Danmark et uforholdsmæssigt stort un-

derskud i 2010. Det er ikke alene finanskrisen, der har ført til dette underskud.

Det er også fordi regeringen alt for sent opdagede, at noget var galt. Det var

dengang, man kunne købe hele verden, og det var dengang, den tidligere

finansminister ikke troede på recession – som om recession er en trossag og

ikke en statistisk kendsgerning.

Niels Helveg Petersen betegnede det som irriterende, at finansministeren he-

le tiden skyder EU foran sig i stedet for at erkende, at vi af hensyn til os selv

er nødt til at gøre noget ved det uforholdsmæssigt store underskud.

Niels Helveg Petersen var uenig i de midler, regeringen har brugt. Han ville

ikke komme med en stor tale om reformer, men sagde, at det var de forkerte

metoder, regeringen havde brugt. Han mente i øvrigt, at de store skattestig-

ninger, der er indeholdt i regeringens og Dansk Folkepartis genopretnings-

plan, vil føre til for store stramninger til skade for beskæftigelsen og til skade

for den langsigtede vækst.

Erling Bonnesen

kunne godt se, at venstrefløjen havde en interesse i at

fremstille det sådan, at man bare kunne forhandle lidt med EU og få det hele

udskudt lidt, når man ser på den underfinansiering, der er i venstrefløjens

plan. Han bad derfor finansministeren bekræfte, at selve rammen ikke er til

forhandling, men det er op til os selv, hvordan vi vil nå det samlede beløb.

Han tilføjede, at når det oven i købet er sund fornuft, gælder det bare om at

komme i gang.

Lone Dybkjær

føjede til de betragtninger, Niels Helveg Petersen var kommet

med, at det også var dengang, lærebøgerne skulle skrives om.

Hun spurgte, hvad de har gjort i Sverige, Estland og Finland, som gør, at de

ikke er inde i proceduren.

Finansministeren

advarede Per Clausen mod at blande konvergenskravene

og EU's henstillinger sammen på den måde, han gjorde. I henhold til konver-

gensprogrammet skal der være balance i 2015, og vi beregnede i begyndel-

sen af året, at krisen havde skubbet os ud af kurs, og at vi havde en strukturel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

opgave, som gik ud på, at vi skulle konsolidere med 31 mia. kr. I henhold til

underskudsproceduren i vækst- og stabilitetspagten skal vi konsolidere med

1�½ pct. af BNP i løbet af 2011, 2012 og 2013. Det kan opgøres til 24 mia. kr.

Det gode ved det er, at når vi har løst opgaven med de 24 mia. kr., har vi nået

en væsentlig del af det, vi skal nå i 2015. Finansministeren tilføjede, at vi i

kraft af dagpengereformen har taget hul på de resterende udfordringer frem

mod 2015.

I anledning af Per Clausens spørgsmål om, hvad der er sket siden den 5.

marts, sagde finansministeren: "Herre jemini, kig da ud af vinduet og se på,

hvad der er sket i Grækenland."

Sanktionerne kommer ikke fra EU, men fra markederne – fra de långivere,

som skal finansiere det græske underskud. EU har tværtimod stillet en hjæl-

pepakke til rådighed for Grækenland. Det er den græske regering selv, der

har foreslået og gennemført strenge besparelser og reformer.

Det er rigtigt, som flere ordførere har sagt, at EU udtaler sig ikke om, hvilke

midler der skal bringes i anvendelse. Det havde finansministeren heller aldrig

sagt. Men vi skal stramme op fra 2011. Vi har ført en ekspansiv finanspolitik i

2009 og en endnu mere ekspansiv finanspolitik i 2010, og den vil virke et

stykke ind i 2011. Det er regeringens samlede skøn, at den genopretnings-

plan, der er indgået aftale om, ikke vil kvæle opsvinget.

Finansministeren svarede Pia Olsen Dyhr, at de lande, der skal trække op-

svinget, er Tyskland, Holland, Østrig og Danmark – samt Finland og Sverige.

Men fra 2011 skal alle de lande, som er inde i proceduren, konsolidere, altså

stramme finanspolitikken.

Morten Bødskov har ret i, at EU ikke kan diktere, hvordan genopretningen

skal fordeles over årene, men når man er kommet ind i proceduren, kan man

ikke føre en endnu mere ekspansiv finanspolitik, således som man vil gøre

det efter S-SF planen, der vil øge gældsætningen i 2010 med 5 mia. kr. og

øge gældsætningen i 2011 med 10 mia. kr. Hvis vi gør det, risikerer vi at få

krav om en højere konsolideringsprocent, måske på 3/4 pct. om året ligesom

Holland. Det betyder en yderligere konsolidering på 13 mia. kr. Det forekom

finansministeren at være uden for al sund fornuft at sige, at vi skal konsolidere

med 24 plus 13 mia. kr. i 2013. Regningen bliver billigere, jo tidligere vi gør

den op. Det er regeringens vurdering, at vi nu bevæger os ind i et selvbæren-

de opsving. Det går langsomt, men det går fremad.

Finansministeren sagde i anledning af Niels Helveg Petersens bemærkninger,

at man jo kan føre en lang diskussion om, hvornår man skulle have gjort

hvad. Han noterede sig i hvert fald, at Niels Helveg Petersen var enig i, at der

skal konsolideres. Niels Helveg Petersen er så uenig i de virkemidler, regerin-

gen vil anvende.

I svaret til Erling Bonnesen fremhævede finansministeren, at desværre er det

ikke sådan, at vi blot kan snakke med Kommissionen, og så slipper vi udenom

alle kravene. Den gældskrise, der har udviklet sig i Europa, er meget drama-

tisk, hvilket gør, at der i alle europæiske lande er en øget krisebevidsthed og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

et krav om, at landene nu sikrer en solid økonomi. Ikke mindst i lyset af, at det

buldrer frem i Asien.

Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at Estland har gennemført en dra-

belig sparerunde og skåret gevaldigt ned på alt, hvad der hedder offentlig ser-

vice, f.eks. ved at lukke skoler og sætte lærerlønninger ned, for Estland vil

optages i euroen og vil under de 3 pct. Finland kan meget vel komme ind i

proceduren, men er ikke kommet det endnu. Sverige havde jo en bankkrise

for snart mange år siden, hvor man gennemførte drastiske ændringer, og

Sverige er indtil videre ikke kommet ind i proceduren.

Morten Bødskov

fandt det prisværdigt, at finansministeren i dag havde skå-

ret ned på sine meget kantede og skråsikre udtalelser om, hvilke krav EU

havde stillet. Han fandt det imidlertid bekymrende, at finansministeren havde

meldt ud som han havde gjort, når man tænker på, hvordan det vil blive mod-

taget af dem, der opererer på finansmarkederne. I den forbindelse henviste

han til, at den 21. maj havde en chefanalytiker udtalt til Børsen, at der selvføl-

gelig kunne være mange gode grunde til, at man skal stramme op, men netop

angsten for, at vi ellers ville blive finansmarkedernes næste bloddryppende

offer, er ikke en af dem.

Morten Bødskov spurgte konkret, hvor stor en andel af det budgetunderskud,

vi har i 2011, 2012 og 2013, der skyldes regeringens underfinansierede skat-

tereform.

Pia Olsen Dyhr

henviste igen til revisionen af vækst- og stabilitetspagten i

2005, hvoraf det fremgår, at hvis man ikke kan leve op til kravene, kan man

genforhandle dem. Der står ikke noget om, at man ikke må lempe finanspoli-

tikken. Hun ville derfor gerne have en konkret henvisning til, hvoraf det frem-

gik.

Hun pegede på, at Olli Rehn argumenterer for mere fokuserede investeringer,

og at Kommissionen gerne vil have en lavere arbejdsløshed. Hvordan stem-

mer det, finansministeren siger om, at alle lande skal stramme op i 2011, med

det, Olli Rehn siger om, at der er forskel på den fiskale situation, og derfor må

landene reagere forskelligt, idet han peger på, at hvis alle reagerer ens, så får

man et tilbageslag i Europa.

I anledning af finansministerens frygt for, at vi skulle få samme henstilling som

Holland, henviste Pia Olsen Dyhr til, at Danmark er langt bedre stillet både

med hensyn til underskuddets størrelse og med hensyn til gælden, som i Hol-

land ligger over 60 pct. af BNP.

Per Clausen

betegnede det som en smule besynderligt, at når han stillede

spørgsmål om, hvad der var sket med den danske økonomi siden den 5.

marts 2010, fik han en sang fra de varme lande om Grækenland.

Et af de problemer, man har i EU-landene og også i Danmark, er den meget

store arbejdsløshed. I Danmark er den officielt kun på godt 100.000, men i

realiteten er over 200.000 arbejdssøgende. De sidste får blot ikke understøt-

telse. Er finansministeren ikke enig i, at hvis man laver en finanspolitisk op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

stramning i alle EU-lande, så får det negative konsekvenser for beskæftigel-

sen?

Per Clausen mente, det var vigtigt at få at vide, hvad vi kan beskylde EU for,

og hvad vi skal beskylde den danske regering for.

Jacob Jensen

spurgte, hvordan det ville have set ud med Danmarks mulig-

hed for at leve op til konvergenskravene, hvis vi havde ført en endnu mere

ekspansiv finanspolitik i 2009 og 2010

Niels Helveg Petersen klandrede regeringen for, at den ikke havde set krisen

komme. I den anledning spurgte Jacob Jensen, om man fra venstrefløjens

side havde krævet en opstramning af finanspolitikken igennem de senere år.

Pia Adelsteen

spurgte, om de besparelser, vi skal gennemføre, ikke ville ha-

ve været meget større, hvis man ikke havde lavet genopretningsplanen, og

hvis vi ikke havde ført den ansvarlige økonomiske politik, vi har ført siden

2001.

Erling Bonnesen

undrede sig over at høre fra venstrefløjen, at vi tilsynela-

dende ikke skal gøre noget. Vil det ikke bare være at skubbe problemerne

foran os i et par år, således at vi bliver endnu værre stillet?

Lone Dybkjær

henviste til, at man i 2009 havde en stor diskussion, hvor bl.a.

Det Radikale Venstre gjorde regeringen opmærksom på, at den var gal, men

hvor regeringen blot svarede, at alt var i den skønneste orden.

Finansministeren

henviste til, at med udgangen af 2008 var vi gældfri, hvil-

ket var baggrunden for, at vi kunne føre den meget ekspansive finanspolitik.

Vi kan altså prise os lykkelige over, at vi førte en så ansvarlig politik.

Han henviste til, at S og SF ikke vil forholde sig til, hvad der skal ske i 2011 og

2012 og 2013, hvilket står på side 14 i deres plan. Det er en akavet situation,

når kendsgerningen er, at Danmark er inde i proceduren.

Han gik ud fra, at man var enige om, at grundlaget for Danmarks politik er, at

vi har en fast kurs i forhold til euro. Sådan har politikken været i mange år, og

den er vi nødt til at værne om.

Finansministeren gjorde for en god ordens skyld igen opmærksom på, at re-

geringen ikke har gennemført ufinansierede skattelettelser.

I anledning af Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om, hvor det står, at landene ikke

må svække finanspolitikken, når de er inde i proceduren, henviste finansmini-

steren til, at det står i samtlige henstillinger fra Kommissionen, der er givet

indtil nu. På baggrund af artiklen i Financial Times havde finansministeren

spurgt Olli Rehn og fået det svar, at vi godt kunne føre en ekspansiv finanspo-

litik i 2010, men når vi kom ind i proceduren, skulle vi stramme finanspolitik-

ken.

I svaret til Jacob Jensen sagde finansministeren, at der jo er tale om en ba-

lancegang. Regeringen har villet mildne konsekvenserne af krisen for den

danske befolkning mest muligt. Han mindede om, at resultatet af den lempeli-

ge finanspolitik og den lave rente er, at beskæftigelsen er 85.000 højere, end

den ellers ville have været. Men hvis vi ikke strammer finanspolitikken nu, bli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

ver gælden en gøgeunge, som gør, at vi skal bruge penge til rente og afdrag,

som vi hellere ville have brugt til noget andet.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at finansministeren i første omgang sagde, at det

stod i vækst- og stabilitetspagten, at man ikke måtte lempe finanspolitikken,

når man først var inde i proceduren, og nu siger finansministeren, at det står i

henstillingerne til de lande, der har fået pålæg fra Kommissionen. Hvad er

rigtigt? Er det reglerne, eller er det praksis?

Når finansministeren siger, at alle lande skal stramme finanspolitikken i 2011,

hvilke lande er det så, der skal "vækste"?

Morten Bødskov

advarede finansministeren mod at antyde, at de partier, der

bærer ansvaret for den stabilitet, der har været i den økonomiske politik, vil

opgive fastkurspolitikken. Men han forstod, at regeringens støtteparti havde

været inde på den idé.

På den ene side siger regeringen, at vi har en af Europas sundeste økonomi-

er, og på den anden side truer man nærmest den danske befolkning med, at

vi får græske tilstande, hvis man ikke gør, som regeringen ønsker. Han spurg-

te, om finansministeren kan nævne en af sine kolleger, som opfører sig på

samme uansvarlige måde. I hans optik er det ikke varetagelse af danske inte-

resser.

Han gentog sit spørgsmål om, hvor stor en andel af underskuddet i 2011,

2012 og 2013 der skyldtes regeringens underfinansierede skattereform.

Niels Helveg Petersen

gentog, at det ikke er EU, der har påført Danmark et

uforholdsmæssigt stort underskud. Det er os selv, der skal bringe os ud af det

ingen. Derfor henstillede han, at regeringen lod være med at skyde skylden

på EU.

Han var interesseret i finansministerens udtalelse om, at vi bevæger os ind i

en selvbærende økonomisk vækst, idet han pegede på, at der lige er kommet

en rapport fra OECD, som siger, at af samtlige OECD-lande er Danmark –

bortset fra Japan – det land, der har haft den laveste vækst i de sidste 10 eller

15 år. Han spurgte, om finansministeren ikke frygter, at de indgreb, der nu

gennemføres, vil gå ud over den selvbærende økonomiske vækst.

Lone Dybkjær

nævnte, at Berlingske Tidende den 28. maj havde en meget

interessant kurve, der viste, at vi måske lige kan klare det i 2015, men så går

det nedad igen. Hun spurgte, om finansministeren ikke gør sig nogle tanker

om det. Kræver det ikke andre typer af indgreb, hvis vi mere langsigtet skal

have en holdbar økonomi?

Finansministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at der er tale om en blanding af

regler og praksis. Det fremgår af nogle af henstillingerne, at der skal stram-

mes, men det, man interesserer sig for, er differentieringen af stramningsbe-

stræbelserne. Alle lande skal stramme finanspolitikken, men de skal ikke

stramme lige meget og på samme måde, da de har forskellige situationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

Han havde ikke forsøgt at betvivle viljen til fastkurspolitik fra Socialdemokrati-

et og SF, men når man siger fastkurspolitik, har man også sagt ja til, at man

skal gøre en ekstra indsats for at sikre, at den ikke kommer under angreb.

Finansministeren mente ikke, han truede med græske tilstande, som Morten

Bødskov var inde på. Hele hans bestræbelse går jo ud på at undgå, at vi

kommer i en sådan situation. Finansministeren betegnede det som lidt spøjst,

at Morten Bødskov åbenbart havde en løsning på krisen, som ingen kan

mærke.

NOT

Han havde ikke de tal, Morten Bødskov efterlyste, men dem ville han selv-

følgelig sende over.

Finansministeren sagde til Niels Helveg Petersen, at regeringen forventer en

vækst i år på 1,7 pct. af BNP og en vækst til næste år på 1,3 pct. af BNP, men

han ville nødigt hænges op på de tal. Derfor mener regeringen, at vi er på vej

ud af krisen, selv om der selvfølgelig stadig er store udfordringer for det dan-

ske samfund.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at han ikke gjorde sig nogen illusio-

ner om at finde en løsning på alle problemer én gang for alle. Han var en

praktisk mand, som løste problemer i den rækkefølge, han blev stillet over for

dem.

Pia Olsen Dyhr

syntes, der var sket en interessant udvikling med hensyn til,

hvor det står, at vi ikke må lempe finanspolitikken. I tredje omgang siger fi-

nansministeren blot, at det står i nogle af Kommissionens henstillinger.

Hun mente stadig ikke, finansministeren havde givet hende et svar på, hvad

han sagde til Olli Rehn den 21. maj , ligesom hun ikke havde fået svar på,

hvilke lande der skal sørge for, at der bliver økonomisk vækst.

Morten Bødskov

mente, at jo længere tid man diskuterer, jo mere bliver de

sidste 3-4 ugers meget aggressive og skråsikre argumentation fra finansmini-

steren brudt ned. For det første er det blevet klart, at der ikke står noget i kon-

vergenskravene om, hvordan vi skal fordele stramningerne hen over årene.

For det andet har finansministeren meget svært ved at finde ud af, om det står

i henstillingerne, eller det er en fast praksis, at man ikke må lempe finanspoli-

tikken, når man er inde i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Morten Bødskov kunne ikke opfatte finansministerens udtalelse om, at hvis vi

sender et signal om, at vi vil føre en løs finanspolitik på nuværende tidspunkt,

vil vi ligesom Grækenland blive straffet af markedet, som andet end en trus-

sel.

Pia Adelsteen

havde forstået det sådan, at alle lande undtagen to skal spare

fra 2011, og da Danmark har hjulpet med til at få væksten i gang igen i 2009

og 2010, er vi også nødt til at spare efterfølgende.

Finansministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at henstillingen er en juridisk akt,

og henstillingen indeholder den praksis, som er udviklet igennem årene. Som

nævnt er de lande, der skal sørge for væksten, Tyskland, Holland, Østrig og

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37. Europaudvalgsmøde 31/5-10

Som nævnt havde finansministeren ringet til finanskommissæren, fordi han

havde haft behov for at få en afklaring.

Finansministeren bekræftede Pia Adelsteens fremstilling.

Morten Bødskov

spurgte, hvor sædvanligt det er, at en minister ringer til en

kommissær, og ville gerne vide, om finansministeren ikke havde lagt et pres

på finanskommissæren, fordi dennes udtalelser var i åbenlys strid med den

plan, regeringen havde fremlagt.

Pia Olsen Dyhr

konstaterede, at man nu var enige om, at det ikke står i

vækst- og stabilitetspagten, at man ikke må lempe finanspolitikken, når man

er inde i proceduren. Hun ville gerne have finansministeren til at bekræfte, at

der kan være forskel fra land til land.

Lone Dybkjær

spurgte, om det er tilstrækkeligt til at sikre europæisk vækst

og undgå en stigning i arbejdsløsheden, at Tyskland og Holland ikke fører en

så stram finanspolitik.

Finansministeren

citerede følgende fra artikel 3, stk. 4, i vækst- og sta-

bilitetspagten: "In the recommendation, the Council shall request that the

Member State achieves a minimum annual improvement of at least 0,5 % of

GDP as a benchmark, in its cyclically adjusted balance net of one-off and

temporary measures, in order to ensure the correction of the excessive deficit

within the deadline set in the recommendation."

Han svarede Morten Bødskov, at han ikke plejede at ringe til finanskommis-

særen, men han gjorde det i lyset af den diskussion, vi havde i Danmark, idet

kommissærens udtalelser til Financial Times kunne skabe usikkerhed om,

hvorvidt vi skulle stramme finanspolitikken i 2011. Det fik han altså bekræftet.

Finansministeren tilføjede, at han godt forstod, at det var interessant for op-

positionen, som ville føre en ekspansiv finanspolitik både i 2011 og i 2012.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at der i Finansministeriets gennemgang af udspil-

let fra S og SF står i en fodnote på side 12, at udspillet overholder EU's kon-

vergenskrav.

Finansministeren

gentog, at vi er nødt til at sondre mellem vort sidste kon-

vergensprogram frem til 2015 og de henstillinger, der gives for 2011, 2012 og

2013.