EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 397
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 9. april 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Flemming Møller (V), Eva Kjer Hansen, næstformand (V),

Anita Christensen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen

(S), Bjarne Laustsen (S), Anne Grete Holmsgaard, funge-

rende formand (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Frank Aaen

(EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen

Desuden deltog:

Anne Grete Holmsgaard fungerede som formand.

Punkt 1.

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten -

Stabilitets- og konvergensprogrammerne

– Tidlig forelæggelse

SEK (2010) 0350

EUU alm. del (09) – bilag 309 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 261 (Danmarks

konvergensprogram af 24/2-10

EU-note (09) – E 25 (notat om Danmarks

Konvergensprogram 2009 af 4/3-10)

EU-note (09) – E 29 (notat om Kommissionens svar på

Danmarks Konvergensprogram, 2009-2011)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 308 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 5/3-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

Finansministeren:

På det uformelle møde i næste weekend skal vi behandle

udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer. Udtalelserne

vil blive formelt vedtaget på et efterfølgende formelt rådsmøde. Det er en lidt

usædvanlig proces, da behandlingen af udtalelserne normalt finder sted på et

formelt møde, men det spanske formandskab har valgt denne procedure.

EU-landene står over for store udfordringer i forhold til at konsolidere de offentlige

finanser. Det gennemsnitlige offentlige underskud i EU steg fra 2,3 pct. af BNP i

2008 til 7 pct. af BNP i 2009 og forventes at udgøre 7,2 pct. af BNP i 2010. Sam-

tidig er den offentlige gæld steget kraftigt fra knap 62 pct. af BNP i 2008 til 74 pct.

af BNP i 2009. Selv om EU-landene planlægger at nedbringe de offentlige under-

skud, vil gælden fortsat stige de kommende år og vil kun blive stabiliseret eller

falde lidt i omtrent halvdelen af landene omkring 2013.

876

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

Der er bred enighed blandt EU-landene om behovet for konsolidering. Den 20.

oktober sidste år vedtog Økofin en række overordnede principper for finanspoliti-

ske exitstrategier, herunder at alle lande som hovedregel skal starte konsoliderin-

gen senest i 2011 og mange lande allerede i 2010. Principperne er siden da kon-

kret blevet udmøntet i henstillinger til landene med uforholdsmæssigt store un-

derskud inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten.

På nuværende tidspunkt er 20 lande omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud. Hovedprincippet i henstillingerne er, at lande med relativt store

finanspolitiske udfordringer, herunder særligt store underskud, skal gennemføre

relativt store gennemsnitlige årlige strukturelle budgetforbedringer over en lang

periode. Lande med mindre udfordringer skal derimod gennemføre mindre

stramninger over en kortere periode.

Hovedkonklusionen vedrørende landenes programmer og Rådets ventede udta-

lelser er, at det flertal af lande, der allerede er omfattet af underskudsproceduren,

generelt planlægger at efterleve deres henstillinger.

De fleste af landene starter konsolideringen i 2010, mens enkelte lande med mo-

derate underskud – det gælder Tyskland, Nederlandene og Østrig – ifølge deres

henstillinger kan vente med at starte til 2011. Landene planlægger generelt at

gennemføre langt størstedelen af konsolideringen på udgiftssiden.

Kommissionens udkast til udtalelser påpeger generelt, at landene bør eller vil

kunne få behov for at styrke deres indsats for at efterleve stabilitets- og vækst-

pagten, særligt de respektive henstillinger om strukturelle budgetforbedringer og

nedbringelse af underskuddene til under 3 pct. af BNP inden for de givne frister.

Kommissionen kritiserer endvidere bredt de makroøkonomiske forudsætninger,

særligt vækstantagelserne, som generelt er mere favorable end Kommissionens

skøn, og den manglende præcisering af konsolideringstiltag udover 2010. Lande-

ne gør således generelt ikke rede for, hvordan de konkret vil efterleve deres hen-

stillinger – udover de tiltag, som allerede er vedtaget for i år.

Jeg vil henvise til samlenotatet for en nærmere gennemgang af udtalelsernes

afsluttende hovedanbefalinger for de andre EU-lande.

Regeringen kan generelt støtte de ventede udtalelser.

Vi ser positivt på, at landene som ventet lægger stor vægt på at efterleve deres

henstillinger og generelt er gået i gang med at konsolidere de offentlige finanser.

Udskydelse af konsolideringen kan indebære store omkostninger for de offentlige

finanser, herunder via højere renter, og dermed også for aktivitet og beskæftigel-

se. Det er bedre, at landene selv planlægger og gennemfører en rettidig konsoli-

dering, frem for på et lidt senere tidspunkt at blive nødt til at gennemføre en end-

nu større konsolidering, f.eks. på grund af pres fra de finansielle markeder.

Rådet har også udarbejdet en udtalelse vedrørende Danmarks konvergenspro-

gram, der blandt andet overordnet indeholder følgende tre pointer:

1. Det vurderes, at dansk økonomi var i en god udgangsposition sammen-

lignet med andre lande, da den globale krise ramte.

877

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

2. Det vurderes endvidere, at Danmark har taget en række omfattende

skridt som reaktion på krisen – og de store finanspolitiske lempelser i

2009 og 2010 vurderes både som passende og på linje med den koordi-

nerede indsats for at stabilisere konjunkturerne, som Det Europæiske

Råd besluttede i december 2008.

3. Endelig vurderes det, at de finanspolitiske rammer i Danmark er gode og

kendetegnet ved høj gennemsigtighed. Og selv om udgiftsrammerne er

blevet overskredet, så er der taget skridt til at sikre bedre overholdelse af

udgiftsrammerne i kommuner og regioner.

Udgangspunktet i konvergensprogrammet er, at de offentlige finanser i år ventes

at udvise et underskud på 5�½ pct. af BNP og dermed overstiger grænsen på 3

pct. af BNP. Derfor ventes Danmark at komme ind i proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud og modtage en henstilling i løbet af 2010 om at bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP.

I konvergensprogrammet konsolideres de offentlige finanser med 1�½ pct. af BNP

frem mod 2013 på linje med den ventede henstilling. Konvergensprogrammet er

baseret på en mellemfristet målsætning om strukturel balance på de offentlige

finanser i 2015 og finanspolitisk holdbarhed. Samlet set udgør konsolideringskra-

vet dermed 31 mia. kr. frem mod 2015.

Rådsudtalelsen indeholder også nogle advarende bemærkninger om, at væksten

kan blive lavere og de offentlige underskud større end lagt til grund i konvergens-

programmet. Rådsudtalelsen anbefaler desuden i overordnede vendinger, at

Danmark forstærker indsatsen for at begrænse overskridelsen af 3 procents-

grænsen for det offentlige underskud og hurtigt bringer underskuddet under 3 pct.

af BNP. Desuden anbefales, at Danmark fremlægger mere detaljerede forslag til

at sikre den nødvendige konsolidering.

Lad mig hertil først sige, at selv om det er Kommissionens og Rådets opgave at

være kritiske i forhold til programmerne, er bemærkningerne til Danmark i den

milde ende.

Økonomikommissær Olli Rehn har udtalt, at Danmark ”…set over hele spektret af

EU-lande er blandt de lande, der har et mere realistisk forhold til deres vækstni-

veau og et af de mest konkrete programmer.”

Vækstskønnene for 2010 og 2011 er således på linje med de seneste skøn fra

EU. Vækstantagelserne for 2012-15 beskrives som ”favorable”, men bygger på

samme principper som i tidligere års konvergensprogrammer, dvs. en gradvis

normalisering af konjunktursituationen. Samtidig er det Kommissionens vurdering,

at forventningerne til beskæftigelsen er realistiske.

I udkastet til rådsudtalelse vurderes det, at Danmarks budgetmål ”mere end til-

strækkeligt” afspejler målene i stabilitets- og vækstpagten.

I Rådets udkast vurderes det på baggrund af den beregnede struktursaldo, at

konsolideringen af de offentlige finanser bør begyndes i 2011 – dog i et moderat

tempo. Konsolideringen i 2011 udgør op mod �½ pct. af BNP målt ved ændringen i

878

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

den strukturelle saldo ved EU's metode og EU's definition af midlertidige en-

gangsforhold, såkaldte ”one-offs”.

Regeringen har meldt ud, at der vil blive taget hensyn til konjunktursituationen i

tilrettelæggelsen af finanspolitikken i 2011, men også at det er centralt, at vi

kommer i gang med at konsolidere de offentlige finanser. Finanspolitikken for

2011 fastlægges endeligt i forbindelse med finansloven for 2011.

Samlet er det som nævnt vurderingen, at udkastet til rådsudtalelse er afbalance-

ret og forholdsvist positivt i forhold til andre lande. Regeringen kan støtte rådsud-

talelserne.

Pia Olsen Dyhr

tog udgangspunkt i, at Kommissionen ikke er enig i den må-

de, regeringen har lavet beregningerne på, og forventer, at der stadig væk vil

være et underskud på den danske finanslov i 2015. Hun bad regeringen ud-

arbejde et notat, som viser, hvad forskellen i beregningerne går ud på.

Hun forstod, at Kommissionen forventede, at regeringen ville specificere,

hvad besparelserne går ud på, og det troede hun også, den danske befolk-

ning gerne ville have at vide. Derfor spurgte hun, hvornår regeringen kommer

med et bud på de konkrete besparelser, og hvilke sektorer der især vil blive

ramt.

Kim Mortensen

ville ikke tage en lang finanspolitisk debat i Europaudvalget,

idet han gik ud fra, at den ville komme i Finansudvalget eller i Folketinget, og

han havde også bemærket, at punktet kun blev forelagt til orientering i Euro-

paudvalget. Derfor gik han ud fra, at partierne ikke ville blive taget til indtægt

for, hvordan regeringen ville imødekomme det krav, som Kommissionen har

stillet. Kommissionen har svært ved at se, at det danske svar på konvergens-

kravene kan nå de mål, som regeringen selv sætter op, men den ville afvente

regeringens svar herpå. Han gik ud fra, at der ville komme en reaktion fra re-

geringen, hvor den redegør for, hvordan man vil nå målene. Han spurgte, om

det er tilfredsstillende for Kommissionen, at svarene kommer i forbindelse

med finansloven, som finansministeren nu siger – altså i slutningen af 2010.

Der er opstillet en tidstermin for, hvornår landene skal nå at nedbringe deres

budgetunderskud. I den forbindelse spurgte Kim Mortensen, om nogle lande

allerede nu har meldt tilbage, at de ikke kan nå det inden for tidsrammen.

Ligesom Pia Olsen Dyhr ville han gerne have et overblik over, hvilke præcise

uoverensstemmelser der er mellem Kommissionen og regeringen med hen-

syn til beregningerne.

Frank Aaen

undrede sig over, at det er EU, der fastlægger den økonomiske

politik i Danmark i de kommende år, som han helt principielt mente burde fast-

lægges i det danske Folketing. Herunder hvordan man undgår store under-

skud, som Enhedslisten heller ikke går ind for. Han forstod af debatten på det

sidste Europaudvalgsmøde, at regeringen mente, det var OK at lave tilpas-

ningen i perioden frem til 2015, men at man har fremrykket det til 2013 på

grund af vedtagelserne i EU. Derfor spurgte han, hvorfor vi skal bøje os for

879

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

EU og gennemføre nedskæringer i velfærden på 31 mia. kr., hvilket kommer

til at gøre nas rundt omkring.

I øvrigt mente han, det gik ud over det demokratiske, når politikken vedtages i

Europaudvalget på baggrund af et krav fra EU, som regeringen vil bøje sig

for, og gennemføres i de lukkede kommuneforhandlinger og i et lukket møde i

Finansudvalget. Først når finansloven skal vedtages, kommer der en offentlig

debat. Det betegnede han som demokratisk stærkt utilfredsstillende.

NOT

Finansministeren

lovede at sende det notat, Pia Olsen Dyhr havde bedt om.

Kommissionen mener, det kan blive vanskeligt at opnå den planlagte forbed-

ring af den strukturelle saldo på 1�½ pct. af BNP i 2013, og at der vil være et

underskud på 0,4 pct. af BNP i 2015. Der er en række tekniske forskelle mel-

lem Finansministeriets beregninger og Kommissionens beregninger, hvoraf

finansministeren nævnte, at med Kommissionens definition af midlertidige

engangsforhold svarer forbedringen af den strukturelle saldo fra 2010 til 2013

til ca. 1,4 pct. af BNP, mens Finansministeriets siger 1�½ pct. af BNP. Forskel-

len på 0,4 pct. af BNP er ikke stor i lyset af de usikkerheder, der må regnes

med, men afspejler, at EU anlægger et mere forsigtigt skøn for den potentielle

vækst i dansk økonomi fra 2010 til 2015. Kommissionen tager efter Finansmi-

nisteriets opfattelse ikke tilstrækkelig højde for, at en lavere produktivitets-

vækst også vil medføre lavere aflønninger og overførselsindkomster. Finans-

ministeriet skøn med hensyn til den strukturelle saldo tager i højere grad høj-

de for særlige danske forhold. Vi mener, at Finansministeriets skøn er mere

nøjagtigt.

Finansministeren svarede Kim Mortensen, at partierne på grundlag af drøftel-

sen i Europaudvalget ikke vil blive taget til indtægt for regeringens økonomi-

ske politik, og det vil Folketinget selvfølgelig heller ikke. Når udtalelsen om

Danmarks konvergensprogram forelægges til orientering, er det i overens-

stemmelse med normal praksis. Den praksis har været gældende i hvert fald

de sidste fire år. Konvergensprogrammet forudskikker ikke, hvad der skal ske

med de henstillinger, som Danmark får om at nedbringe sit underskud, så det

kommer under 3 pct. at BNP. Vi har i vort konvergensprogram taget hensyn til

den forventede henstilling, som vi vil få om en konsolidering på 1�½ pct. i åre-

ne 2011-13. Finansministeren pointerede, at der er tale om en henstilling, ikke

et krav. Vurderingen af Danmarks efterlevelse af henstillingen vil ske på bag-

grund af den faktisk førte finanspolitik, der vil blive gennemført – i første om-

gang i forbindelse med finanslovsforslaget for 2011.

Finansministeren erklærede sig uenig i Frank Aaens fremstilling af, at konver-

gensplanen er noget, EU dikterer. Vi har nøjagtig den samme interesse som

EU i, at finanserne er holdbare, og at vi ikke oparbejder et kæmpe underskud,

der gør, at vi får store renteudgifter. Han mente ikke, der var noget modsæt-

ningsforhold. Finansministeren tilføjede, at han mente, det var en kolossal

styrke, at EU følger med i, hvor det sker i de enkelte lande. Som eksempel

herpå nævnte han Grækenland.

880

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

Den økonomiske politik i Danmark fastlægges i Folketinget – primært i finans-

lovsforhandlingerne. Hvad angår kommunernes økonomi fremsender regerin-

gen et bloktilskudsaktstykke til Finansudvalget. Derfor mente finansministeren

ikke, Frank Aaens fremstilling var passende. Vi møder udfordringen to gange i

år. Først i forhandlingerne i juni måned med kommunerne og derefter i slut-

ningen af året i forbindelse med finanslovens vedtagelse. Her vil der ske den

konkrete udformning af de initiativer, den danske regering tager.

Pia Olsen Dyhr

gentog sit spørgsmål om specifikationen af besparelserne.

Frank Aaen

var enig med finansministeren i, at underskud og renter er noget

skidt, idet renterne skal betales af de almindelige skatteydere og går til dem,

der har formue. Men underskud kan være nødvendigt i en periode.

Enhedslisten har protesteret mod regeringens skattelettelser, fordi de primært

kommer de rigeste til gode. Efter Frank Aaens opfattelse skyldes krisen i høj

grad regeringens skattepolitik.

Han gentog sine synspunkter vedrørende det udemokratiske i beslutningspro-

cessen.

Frank Aaen spurgte, om det ikke er korrekt, at vi bare kan lade være med at

følge EU's henstilling, hvis der er flertal herfor i Folketinget.

Kim Mortensen

sagde, at da han hørte Frank Aaen, kom han i tvivl om, hvor-

vidt de sad med de samme papirer. Han mente ikke, Kommissionen siger,

hvordan Danmark skal nå frem til en konsolidering. Kommissionen kommer

med en henstilling, som ikke er et diktat.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der var lande, som allerede nu havde

sagt, at de ikke kunne overholde tidsfristerne.

Kim Mortensen pegede på, at de to væsentligste grunde til, at vi har fået et så

stort underskud på statsfinanserne, er vigende indtægter fra Nordsøen og den

store arbejdsløshed. Man kan sætte flere folk i beskæftigelse, eller man kan

spare i den offentlige sektor. Hvad man vælger, afgøres i Folketinget. Kim

Mortensen spurgte, om det ikke er rigtigt forstået, at Kommissionen kommer

med en henstilling om at nedbringe underskuddet, men at den spørger rege-

ringen, hvordan Danmark har tænkt sig at gøre det.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at hidtil havde de danske konvergenspla-

ner været forelagt Europaudvalget til orientering, men nu foreligger der en ny

situation, idet vi ikke længere overholder konvergenskravene, og så er det

principielle spørgsmål, om der ikke skal forelægges forhandlingsoplæg om

sagen. Hun spurgte, hvor forpligtet Danmark er af det svar, vi afgiver til EU

nu.

Finansministeren

mente ikke, der var noget modsætningsforhold mellem

ham og Frank Aaen – eller for den sags skyld mellem Danmark og EU – når

det gælder om, at man så vidt muligt skal udgå underskud og renteudgifter.

Han ville ikke bevæge sig ind i en lang diskussion med Frank Aaen vedrøren-

de skattepolitikken, men ville ikke lade det stå uimodsagt, at regeringens skat-

881

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

tereform havde medvirket til krisen. Tværtimod mente han, den var en del af

løsningen.

Finansministeren svarede Kim Mortensen, at det kun var Storbritannien, som

havde sagt, at de ikke kunne nå at komme under 3 pct. af BNP inden for fri-

sten, men han mente, at nogle lande under forhandlingerne med Kommissio-

nen på et tidligere tidspunkt havde fået udskudt fristerne.

Kontorchef Rasmus Degn

tilføjede, at på nuværende tidspunkt er 20 lande

omfattet af proceduren vedrørende for store underskud. Et antal lande havde

tidligere fået henstillinger, og nogle af dem havde været ude for en økonomisk

udvikling, som havde været mindre gunstig, end man havde forudset, og der-

for var anbefalingerne til dem blevet revideret.

Finansministeren

sagde, at den danske regering havde tilrettelagt processen

i tre faser. I 2009 og 2010 fører vi en finanspolitik, som er en af de mest ek-

spansive i OECD-området. I 2011-2013 skal vi konsolidere med 1�½ pct. af

BNP. Der er ikke noget krav om, at konsolideringen skal ske med lige store

beløb hvert år, men det ville nok vække forundring, hvis vi sagde, at hele kon-

solideringen ville finde sted i sidste kvartal af 2013. Vi har også selv en inte-

resse i, at processen bliver så skånsom som overhovedet mulig. Straffen

kommer ikke fra EU, men fra markedet, hvis man ikke fører en ansvarlig øko-

nomisk politik. Det ser man et tydeligt eksempel på i Grækenland for tiden.

EU straffer ikke Grækenland, men hjælper tværtimod Grækenland med at

skabe troværdighed.

Når vi har konsolideret med 31 mia. kr. i løbet af de nævnte tre år, mangler vi

7 mia. kr., som vi skal konsolidere med i de følgende år, således at vi når

målsætningen i regeringens 2015 plan.

Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at regeringen ikke mente,

den skulle forelægge forhandlingsoplæg, idet det ikke er i Europaudvalget,

regeringens økonomiske politik bliver fastlagt. Vi har fremsendt vores konver-

gensprogram, og det behandles på det uformelle finansministermøde i næste

uge.

Frank Aaen

henviste til, at han havde spurgt skatteministeren, hvor meget

skattestoppet og skattelettelserne havde kostet staten, siden regeringen tråd-

te til, og fået det svar, at det drejede sig om 223 mia. kr.

Ganske vist er Frank Aaen også imod et underskud, som giver større rente-

udgifter, men Enhedslisten går ikke ind for, at man skal afskaffe underskuddet

ved at skære i velfærden.

Han forstod, at det var helt frivilligt, at regeringen tilpasser sig de henstillinger,

der kommer fra EU, og at vi, hvis der var flertal for det i Folketinget, kunne

lade være med at følge dem.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hendes spørgsmål om, hvorvidt der skulle

forelægges et forhandlingsoplæg, mere går på, at det er første gang, vi ikke

overholder konvergenskravene. Det er en principielt anderledes situation end

den, vi har kendt tidligere.

882

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

Finansministeren

erklærede sig uenig i Frank Aaens syn på skat. Han mente

ikke, at svaret på den finansielle krise, vi befinder os i nu, hvor tusindvis af

danske arbejdspladser flytter til Kina, Vietnam og Indien, fordi det er for dyrt at

producere her i landet, er at forøge omkostningerne ved at sætte skatten op –

altså gøre arbejdskraften dyrere og gøre det dyrere at drive virksomhed.

Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at ved vurderingen af, om

en sag skal forelægges til orientering eller til forhandlingsoplæg, ses der på

en række kriterier: om Danmark har stemmeret i sagen, hvad den politiske

rækkevidde er, om sagen er kontroversiel, om den har konsekvenser for

dansk lovgivning osv. Det er regeringens samlede vurdering, at den konkrete

sag bør fremlægges til orientering, således som tidligere konvergensplaner er

blevet det.

883

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

Punkt 2. Præcisering af beføjelser for EU-tilsynsmyndigheder på

det finansielle område (Omnibus-direktiv I)

– Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0576

KOM (2009) 0576 – bilag 5 (fortroligt notat af 8/4-10)

KOM (2009) 0576 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

KOM (2009) 0576 – bilag 3 (samlenotat side 17)

KOM (2009) 0576 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-10)

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

gjorde opmærksom på, at

de tre finansielle tilsynsmyndigheder, der behandles i omnibusdirektivet, blev

drøftet på Europaudvalgets møde den 27. november 2009, hvor der også blev

givet mandat.

Finansministeren:

Dette punkt på dagsordenen handler om det såkaldte omni-

busdirektiv, som ventes vedtaget på et snarligt rådsmøde.

Der er tale om en opfølgning på og udmøntning af forslaget om en ny struktur for

det finansielle tilsyn i EU, der blev opnået enighed om i Økofin i december 2009.

Den nye tilsynsstruktur indebærer som bekendt bl.a., at der etableres tre nye EU-

tilsynsmyndigheder for henholdsvis banker, værdipapirer og forsikring/pension.

De nye myndigheder sammensættes af repræsentanter for de nationale finansiel-

le tilsyn.

EU-tilsynsmyndighederne tildeles en række konkrete beføjelser. Der var således i

december enighed om, at de nye myndigheder bl.a. skulle have beføjelser til at

udarbejde bindende tekniske tilsynsstandarder.

Det foreliggende forslag til omnibusdirektiv indskriver konkret de nye EU-

tilsynsmyndigheder i de enkelte finansielle direktiver og udpeger konkrete områ-

der i de enkelte direktiver, hvor der kan eller skal udarbejdes bindende tekniske

standarder.

Det er præciseret i forslaget, at sådanne standarder alene skal vedrøre tekniske

forhold. Standarderne kan derfor ikke ændre i EU-reguleringen på det pågælden-

de område.

Standarderne skal udarbejdes inden for de politiske rammer for reguleringen af

det finansielle område, som sættes af Rådet og Europa-Parlamentet samt Kom-

missionen. Det betyder bl.a., at hvis der på et konkret område alene gælder mi-

nimumsregler, kan de bindende tekniske standarder ikke medføre, at reglerne

totalharmoniseres.

De bindende tekniske standarder kan f.eks. dreje sig om de krav, et medlemsland

kan stille for at give tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed. Her foreskriver

kapitalkravsdirektivet f.eks., at der skal fremsendes en driftsplan i forbindelse med

ansøgningen, der præciserer den påtænkte forretning og kreditinstituttets organi-

sation. Med omnibusdirektivet indsættes en hjemmel i direktivet, hvorefter Kom-

884

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

missionen efter forslag fra den europæiske banktilsynsmyndighed kan vedtage

en bindende standard, der præciserer, hvilke specifikke oplysninger der skal være

indeholdt i driftsplanen. Standarden skal også etablere ensartede formater, ska-

beloner og procedurer for indsendelsen af disse oplysninger.

Et andet eksempel er det prospekt, som udbyderen af et værdipapir skal udarbej-

de i forbindelse med udbud af værdipapirer til offentligheden. Prospektdirektivet

fastsætter, at prospektet skal indeholde et resumé, som præciserer de vigtigste

forhold og risici i forbindelse med udstedelsen. Med omnibusdirektivet indsættes

en hjemmel i direktivet, hvorefter Kommissionen efter forslag fra den europæiske

værdipapirmyndighed kan vedtage en bindende standard, der etablerer en ska-

belon for et sådant resumé. Formålet er at gøre det nemmere for investorerne at

sammenligne forskellige værdipapirer i forskellige lande på baggrund af et ensar-

tet resumé.

Omnibusdirektivet vil også gøre det muligt for Kommissionen efter forslag fra den

europæiske banktilsynsmyndighed at vedtage bindende standarder vedrørende

forskellige aspekter af kreditinstitutters styring og ledelse.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at efter den forventede tilføjelse af afløn-

ningsregler til kapitalkravsdirektivet kan de nye EU-tilsynsmyndigheder i princip-

pet også foreslå bindende tekniske standarder, der præciserer reglerne om af-

lønning i kreditinstitutter.

Omnibusdirektivet lægger ikke op til noget konkret herom, og lad mig understre-

ge, at som på alle de øvrige områder vil en eventuel bindende standard ikke kun-

ne ændre ved den bagvedliggende regulering – dvs. konkret de principper som

ventes tilføjet i kapitalkravsdirektivet.

Det nærmere indhold af de tekniske standarder udarbejdes af EU-tilsynsmyndig-

hederne. Kommissionen skal efterfølgende vedtage de konkrete standarder for at

gøre dem bindende. Kommissionen kan i særlige tilfælde ændre i den foreslåede

tekniske standard før vedtagelsen. I sådanne tilfælde vil Kommissionens ændrin-

ger kunne kontrolleres nærmere af Rådet eller af Rådet og Europa-Parlamentet,

som vil skulle godkende ændringen, eller som vil kunne komme med indsigelser,

afhængigt af hvilket område standarden konkret vedrører.

Formålet med vedtagelsen af bindende tekniske standarder er at styrke det indre

marked og gøre det nemmere for de finansielle virksomheder at agere på tværs

af grænserne gennem skabelsen af en ”single rule book”.

Den nye tilsynsstruktur, der blev opnået enighed om i december, tildeler også de

nye EU-tilsynsmyndigheder rådgivende og koordinerende roller i samarbejdet

mellem de nationale tilsyn m.v.

Desuden gives EU-tilsynsmyndighederne mulighed for at gennemføre bindende

mægling i eventuelle uenigheder mellem nationale tilsyn.

Det foreliggende forslag indskriver ligeledes disse roller konkret i de enkelte direk-

tiver.

Jeg vil desuden nævne, at det spanske formandskab netop har rundsendt et nyt

kompromisforslag, som jeg har sendt til Europaudvalget. I forhold til det kompro-

885

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

misforslag, der blev rundsendt i midten af marts, og som samlenotatet bygger på,

er der kun meget små, primært sproglige ændringer i det nye kompromisforslag.

En indholdsmæssig ændring i det seneste kompromisforslag er, at Kommissio-

nen nu skal rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar

2014 om, hvorvidt EU-tilsynsmyndighederne har fremsendt de udkast til tekniske

standarder, som direktivet omfatter.

Herudover præciserer det seneste kompromisforslag, at formålet med en række

standarder er at sikre ensartet anvendelse af de underliggende direktivartikler.

Der er med omnibusdirektivet som nævnt tale om en konkret udmøntning af det

tidligere forelagte forslag om en ny tilsynsstruktur i EU på det finansielle område,

som gennem styrket og mere harmoniseret tilsyn skal understøtte finansiel stabili-

tet og et velfungerede indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Regeringen kan støtte forslaget.

Pia Olsen Dyhr

betegnede omnibusdirektivet som meget omfattende og ville

gerne vide, hvor meget det går i detaljer med hensyn til tekniske standarder,

som kan få væsentlige konsekvenser for det danske realkreditmarked. Hun

henviste til, at Retsudvalget i øjeblikket behandler L91, som handler om kre-

ditaftaler, og spurgte, om direktivet vil skabe problemer i Danmark, fordi vi har

et realkreditsystem, som man ikke kender i andre lande. Vil det betyde, at vi

skal ændre vort lånesystem?

Pia Olsen Dyhr henviste til, at man i England og Holland kan lave overførsler

på bankkort på få timer, mens bankerne i Danmark bruger 3 dage til det – og

får rentepengene i de tre dage. Derfor spurgte hun, om direktivet vil beskæfti-

ge sig med sådanne detaljer.

Kim Mortensen

spurgte, hvordan regeringen forholder sig til de høringssvar,

der er kommet vedrørende det danske realkreditsystem, eventuelt i et notat.

Han gik ud fra, at regeringen ville fastholde, at vi har en særlig model for real-

kreditten i Danmark.

Frank Aaen

erklærede sig enig i det, der var sagt om, at det er meget vigtigt,

at vi har mulighed for at fastholde det danske realkreditsystem, som skal ved-

tages i Folketinget og ikke i Bruxelles.

Finansministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at grundlæggende kan direktivet

ikke lave om på de bagvedliggende regler, men kun udfylde de tekniske stan-

darder – det kan altså ikke fastsætte strammere krav. Efter forslaget skal der

fastlægges nogle standarder i relation til elementer i kapitalkravsdirektivet,

som generelt kan vedrøre den danske realkreditmodel, men det er for tidligt at

sige, hvad det konkrete indhold af disse standarder vil være. Finansministeren

tilføjede, at det præciseres i omnibusdirektivet, at de bindende tekniske stan-

darder ikke kan begrænse den mulighed, som medlemslandene har for selv at

tilrettelægge deres regler på et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i

det bagvedliggende direktiv. Det er regeringens vurdering, at den primære

udfordring for den danske realkreditmodel kommer i forbindelse med den

886

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 397: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/4-10

27. Europaudvalgsmøde 9/4-10

grundlæggende revision af de bagvedliggende regler i kapitalkravsdirektivet,

som kan forventes fremsat af Kommissionen i slutningen af 2010. Til den tid

vil der komme en diskussion om det danske realkreditsystem.

Pia Olsen Dyhr

gentog sit spørgsmål om direktivets betydning for realkredit-

institutterne og forholdet til L91, idet hun tilføjede, at måske skulle finansmini-

steren komme med et skriftligt svar. Egentlig syntes hun, det var en god idé

med tekniske standarder, men det er vigtigt at huske på, at der er nationale

forskelle med hensyn til både realkredit, forsikringer og pensionsordninger,

som også har noget at gøre med forbrugerbeskyttelse.

Kim Mortensen

havde forstået, at regeringen er enig i, at vi skal sikre den

danske realkreditmodel, men der er ikke noget i det foreliggende direktivfor-

slag, som forringer den danske realkreditmodel, og hvis der senere kommer

et udspil fra Kommissionen, er det noget, der kommer til afgørelse i Euro-

paudvalget inden udgangen af 2010.

Bjarne Laustsen

pegede på, at der dagen før havde været et indslag i tv,

hvor Bendt Bendtsen og den nye økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkel-

sen havde bekræftet, at den danske realkreditmodel er under pres, og at der

var enkelte lånetyper, som ville være passé, men nu siger finansministeren, at

der ikke er nogen problemer p.t. Hvorfor er der den forskel i de 2 udtalelser?

Finansministeren

sagde i svaret til Pia Olsen Dyhr, at han ikke kendte de

konkrete regler i relation til L91, som er økonomi- og erhvervsministerens om-

råde. Som nævnt møder vi de konkrete udfordringer i december måned, når

Kommissionen fremlægger sit forslag.

Finansministeren bad om, at man stillede spørgsmålene vedrørende de frem-

tidige drøftelser om realkreditten til økonomi- og erhvervsministeren.

Finansministeren bekræftede over for Kim Mortensen, at der ikke er noget i

det foreliggende direktivforslag, som ødelægger det danske realkreditsystem.

887