EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 408
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 12. maj 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),

Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Flemming Møller (V),

Ib Poulsen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Bjarne Laustsen (S), Jeppe Kofod (S), Benny Engel-

brecht (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Per

Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen, økonomi- og er-

hvervsminister Brian Mikkelsen, justitsminister Lars Bar-

fod og fødevareminister Henrik Høegh

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3015 (økonomi og finans) den 18. maj 2010

Finansministeren:

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at alle sagerne forelæg-

ges Europaudvalget til orientering.

Jeg kan som sædvanlig henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere

indhold.

1. (Evt.) Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenheder

– Generel orientering

KOM (2009) 0207

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Rådsmøde 3015 – bilag 2 (samlenotat side 3) (fortroligt)

KOM (2009) 0207 – bilag 5 (revideret grundnotat af 24/6-09

med høringssvar)

KOM (2009) 0207 – bilag 7 (notat af 29/1-10 om status på

forhandlingerne)

KOM (2009) 0207 – bilag 1 (Poul Nyrup Rasmussens brev til

Barroso om direktivforslaget)

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 3

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 4

EUU alm. del (072) – bilag 373 (beretning nr. 3 af 30/5-08 om

kapital- og hedgefonde)

EUU alm. del (08) – bilag 89 (beretning nr. 1 af 14/11-08 om

åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne)

EU-note (08) – E 49 (notat af 18/5-09 fra den økonomiske

konsulent)

1051

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 747 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/3-10)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1238, åbent samråd i EUU

20/5-09 om kapital- og hedgefonde)

EUU alm. del (09) – bilag 47 (Side 1678, behandlet i et lukket

samråd i EUU 2/10-09)

Finansministeren:

Jeg forelagde direktivet om regulering af forvaltere af ka-

pital- og hedgefonde m.fl. – det såkaldte AIFM-direktiv – her i udvalget forud

for Økofin den 16. marts. Det spanske formandskabs kompromisforslag blev

imidlertid taget af Økofindagsordenen.

Formandskabet har nu igen sat sagen på dagsordenen på det kommende

Økofinmøde. Der lægges indtil videre op til en drøftelse af samme kompromis-

forslag som sidst – det vil sige uden ændringer i forhold til det kompromis, jeg

forelagde for udvalget i marts.

Som jeg nævnte for udvalget i marts, ventes der tilstrækkelig opbakning til det

foreliggende kompromis til, at det kan vedtages i Økofin med kvalificeret fler-

tal. En mindre gruppe af lande ønsker imidlertid en regulering, som er mindre

vidtgående, end der lægges op til i kompromisforslaget. Det foreliggende

kompromisforslag indebærer, at fonde og forvaltere fra tredjelande skal god-

kendes i hvert enkelt EU-land, hvor de ønsker at markedsføre sig

Nogle lande finder, at kompromisforslaget er for restriktivt, når det gælder ad-

gangen til EU for fonde og forvaltere fra tredjelande.

Formandskabet lægger imidlertid op til at vedtage kompromiset, som det ser

ud nu, for at kunne påbegynde drøftelserne med Europa-Parlamentet om dets

behandling af forslaget. Det er forventningen, at også Europa-Parlamentet vil

arbejde videre med spørgsmålet om vilkårene for fonde og forvaltere fra tred-

jelande.

Som jeg nævnte for udvalget i marts, er der med det foreliggende kompromis

tale om et resultat, der vurderes at tilgodese en række af ønskerne i det dan-

ske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.

Der vil med direktivet blive indført en fælles EU-regulering af et område, hvor

der i dag ikke eksisterer fælles regler. Det vil øge gennemsigtighed for til-

synsmyndigheder, investorer m.fl. samt stille krav til kapital, risikostyring, af-

lønning m.v., som vil være underlagt myndighedstilsyn.

Regeringen finder, at direktivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning og støt-

ter derfor kompromisforslaget. Som jeg allerede har tilkendegivet for udvalget,

vil regeringen i de videre forhandlinger fortsat arbejde for at fremme holdnin-

gerne i det danske indspil.

Vi kan derfor fortsat støtte det eksisterende kompromisforslag.

For så vidt angår spørgsmålet om tredjelande vil regeringen arbejde for en

balanceret tilgang, der ikke skaber ulige konkurrencevilkår eller undergraver

1052

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

en effektiv regulering. Hvis der gives bredere adgang til EU for fonde og for-

valtere fra tredjelande end i det nuværende kompromisforslag, bør det derfor

samtidig sikres, at de ikke er underlagt lempeligere regler end de europæiske

fonde og forvaltere.

Kim Mortensen

bad regeringen lave en oversigt over, hvordan det forslag fra

Kommissionen, der nu foreligger, passer med det, der står i det danske ind-

spil. De regler, der er foreslået angående fondenes overtagelse af erhvervs-

virksomheder, gælder ikke for virksomheder, der har færre end 250 ansatte,

eller for virksomheder, der har en omsætning, som er mindre end 375 mio. kr.

LO peger i den forbindelse på, at det kan give nogle problemer i Danmark,

hvis ikke vi har mulighed for at lave andre retningslinjer, idet de fleste virk-

somheder i Danmark ligger under disse grænser. På den baggrund spurgte

Kim Mortensen, om vi i Danmark kan lave skærpede regler og stille skærpede

danske krav.

Det fremgår af samlenotatet, at EU-reglerne indebærer en skærpelse, så reg-

lerne følger detaljeringsgraden i de danske regler, bl.a. hvad angår oplysnin-

ger om strategiske planer for virksomhederne. Kim Mortensen ville gerne vi-

de, hvad det helt præcis er, der skal oplyses op. Påvirker det de regler, der

gælder om lønmodtagernes adgang til relevante oplysninger?

Pia Olsen Dyhr

mente, regeringen havde arbejdet for stramninger, og syntes,

det var dejligt at se, at regeringen havde været fremme i skoene.

Lone Dybkjær

mente, det kunne være svært at se, hvor vi egentlig er henne,

når det drejer sig om kapital- og hedgefonde, idet hun mente, det spanske

kompromisforslag ikke er så godt, som vi kunne ønske det. Finansministeren

støtter det, men vi behøver ikke være oppe på de høje nagler i vores begej-

string.

Hun spurgte, hvad der egentlig er sket med hensyn til gældsbegrænsning,

idet hun pegede på, at i øjeblikket kan fondene stifte så meget gæld, som de

har lyst til. Og hvad med tømning af virksomheder?

Med hensyn til kapital- og hedgefondene har Europa-Parlamentet fjernet nog-

le grænser for størrelsen, idet man ikke vil have, at man kan omgå reglerne

ved at opdele virksomhederne.

Hun havde forstået, at Europa-Parlamentet var kommet med et forslag om

tredjelande, som man også ønsker omfattet, hvis de etablerer sig et eller an-

det sted i EU. Hun spurgte, hvad finansministeren siger til det forslag.

Anne-Marie Meldgaard

var klar over, at udvalget tidligere havde fået et notat

om sammenhængen mellem Kommissionens forslag og det danske indspil,

men bad om, at det bliver opdateret, således at man sammenligner med det

kompromisforslag, der er fremsat.

Finansministeren

sagde til Kim Mortensen, at små og mellemstore virksom-

heder som udgangspunkt er undtaget fra direktivet. Forslaget giver dog mu-

lighed for at bevare og indføre nationale regler vedrørende virksomhedsover-

1053

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

tagelser. Vi kan altså nationalt stille krav til virksomhedsovertagelser. Herved

mener regeringen, at den har imødekommet LO's bekymring.

Finansministeren svarede på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvad han priori-

terede højest i forbindelse med det kommende rådsmøde, at det især ville

være den finanspolitiske udvikling i de forskellige lande, herunder Spanien og

Portugal. Derudover ville han opretholde presset mod Østrig og Liechtenstein,

som han mente på et eller andet tidspunkt ville blive nødt til at bøje sig for de

fælles regler om automatisk informationsudveksling.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at regeringen støtter kompromisfor-

slaget, fordi det langt hen ad vejen imødekommer de danske synspunkter.

Den proces med Parlamentet, der nu sættes i gang, vil også understøtte de

danske synspunkter.

Der er en bestemmelse i kompromiset om, at vi kan opretholde vore egne

regler, som bestemmer, at tredjelande skal opfylde EU-kravene. Vi arbejder

stadig væk på at komme videre med hensyn til de betingelser, som vi har op-

stillet, i forbindelse med andre direktiver. Finansministeren mente faktisk, vi

var kommet meget langt, og hvis dette direktiv går igennem, vil vi kunne note-

re med tilfredshed, at vi er kommet så langt.

NOT

Finansministeren lovede at fremsende et notat som det, Anne-Marie

Meldgaard bad om, vedrørende kompromisforslagets forhold til det danske

indspil.

Lone Dybkjær

syntes ikke nødvendigvis, det var et særlig godt argument, at

Danmark kunne opretholde sine egne regler, for så kan andre lande også op-

retholde deres egne regler.

1054

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

2. Budget 2011

–

Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 761, senest behandlet i EUU

5/3-10)

Finansministeren:

Kommissionen vil præsentere sit udkast til EU’s budget

for 2011, som blev offentliggjort den 27. april.

Præsentationen er ment som en orientering af Økofin, og der forventes ikke

en drøftelse af Kommissionens budgetudkast på selve mødet.

Jeg har bemærket, at betalingsbevillingerne, som er bestemmende for stør-

relsen af medlemsstaternes bidrag til EU, er sat til at stige med næsten 6 pct.

fra 2010 til 2011. Det forekommer højt i lyset af den konsolideringsproces, der

er i gang i alle medlemslande.

Rådet skal nu i gang med at behandle Kommissionens udspil. I den forbindel-

se vil jeg i løbet af juni måned vende tilbage til Europaudvalget med et for-

handlingsoplæg.

Pia Olsen Dyhr

interesserede sig for budgettet for den fælles udenrigstjene-

ste, og spurgte, om der skulle laves en særlig dechargeprocedure på det om-

råde. Hun pointerede, at Ashton skal have det manøvrerum, som gør, at den

fælles udenrigspolitik kan blive en succes.

Finansministeren

svarede, at vi endnu ikke har set noget forslag fra Kom-

missionen om den fælles udenrigstjeneste. I øvrigt ville han henvise spørgs-

mål vedrørende den fælles udenrigstjeneste til udenrigsministeren. Han ville

naturligvis fremsende forslaget, når det fremkom.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at hun tog den fælles udenrigstjeneste op, fordi den

hænger sammen med budgettet, og budgettet hører under finansministeren.

1055

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

3. Skat

a) Rentebeskatningsdirektivet

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0727

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Rådsmøde 3015 – bilag 2 (samlenotat side 109) (fortroligt)

KOM (2008) 0727 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-08)

KOM (2008) 0727 – bilag 3 (suppl. grundnotat af 25/2-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 569, senest behandlet i EUU

13/1-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 360, behandlet i EUU 27/11-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 447, behandlet i EUU 28/11-

08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 289 (side 799, senest behandlet i

EUU 9/5-08)

b) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0029

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Rådsmøde 3015 – bilag 2 (samlenotat side 163) (fortroligt)

KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)

KOM (2009) 0029 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 571, senest behandlet i EUU

13/1-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 363, behandlet i EUU 27/11-

09)

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 182, behandlet i EUU 6/11-09)

c) Antisvigsaftaler med Liechtenstein

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0839

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 37)

1056

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 574, senest behandlet i EUU

13/1-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/10-09)

d) Forhandlingsmandat til antisvigsaftaler med andre tredjelande

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 574, senest behandlet i EUU

13/1-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/10-09)

Finansministeren:

På mødet skal vi igen behandle rentebeskatningsdirekti-

vet, bistandsdirektivet og antisvigsaftaler med Liechtenstein og andre tredje-

lande.

Jeg forelagde sagerne for udvalget i forbindelse med Økofin i januar, hvor vi

vedtog inddrivelsesdirektivet, men hvor der ikke kunne opnås enighed om de

øvrige sager. Det spanske formandskab har fremlagt et revideret kompromis-

forslag vedrørende rentebeskatning, men der er så vidt vides ikke sket afgø-

rende nyt i forhandlingssituationen.

Jeg forventer, at de tre sager vil blive behandlet som en samlet pakke, da sa-

gerne alle handler om informationsudveksling, samt at sikre korrekt beskat-

ning af indkomst mv. for personer og virksomheder og dermed at bekæmpe

skattesvig.

Luxembourg og Østrig har hidtil blokeret for en vedtagelse af de tre sager. Det

skyldes primært de to landes modstand mod automatisk informationsudveks-

ling, som vil være det mest effektive instrument til at sikre beskatning af kapi-

talindtægter mv.

De to lande er under pres, især som følge af fremskridtene med en aftale med

Liechtenstein om udveksling af information. Det eksisterende rentebeskat-

ningsdirektiv indebærer jo, at Luxembourg og Østrig skal skifte til automatisk

informationsudveksling, når Schweiz og Liechtenstein og andre centrale tred-

jelande går over til udveksling efter anmodning.

Formandskabets nye kompromisforslag til ændring af direktivet indebærer

imidlertid, at Østrig og Luxembourg skal skifte til automatisk informationsud-

veksling på et bestemt tidspunkt, nemlig senest den 1. januar 2014, uanset

1057

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

om Schweiz og de andre tredjelande går over til informationsudveksling efter

anmodning.

I formandskabets kompromisforslag opfordres Kommissionen desuden til at

arbejde for, at ændringsforslaget vedrørende rentebeskatningsdirektivet bliver

indarbejdet i antisvigsaftalerne med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco

og San Marino,og at ændringerne træder i kraft på samme tidspunkt samt at

forhandle om automatisk informationsudveksling af kapitalindkomst med disse

tredjelande.

Jeg forventer, at drøftelserne vil være meget vanskelige – især på grund af

Luxembourgs og Østrigs modstand – og formandskabets nye forslag vil for-

mentlig være mindre og ikke mere acceptabelt for Østrig og Luxembourg.

Regeringen støtter både forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet,

forslaget til nyt bistandsdirektiv samt antisvigsaftalerne med Liechtenstein og

andre tredjelande. Vi finder Luxembourgs og Østrigs blokering uacceptabel,

fordi den forhindrer korrekt beskatning og effektiv bekæmpelse af f.eks. skat-

tesvig.

Vi er som nævnt ikke bekendt med, at der skulle være sket væsentligt nyt i

forhandlingssituationen, men det er positivt, at sagerne diskuteres løbende,

så vi fastholder presset på Luxembourg og Østrig.

Formanden

gjorde opmærksom på, at der under mødet var omdelt et bilag

fra Udenrigsministeriet vedrørende dagsordenens punkt 3a.

Lone Dybkjær

forstod, at Liechtenstein og Østrig stadig væk er besværlige.

Hun pegede på, at SKAT i bemærkningerne skriver, at forsalget vil medføre

ganske omfattende systemændringer, og spurgte, hvad det vil koste.

Finansministeren

svarede, at det nok ville kræve nogle systemændringer,

men det var han parat til i den gode sags tjeneste.

1058

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

4. Integrerede retningslinjer

–

Orienterende debat

KOM (2010) 0193

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Finansministeren:

Som led i drøftelsen af Europa 2020 strategien har Kom-

missionen fremlagt et udkast til nye integrerede retningslinjer for den økono-

miske politik samt for beskæftigelsespolitikken. Der er oversendt en grundno-

tat om sagen.

Der vil på det kommende møde i Økofin være en indledende drøftelse af

Kommissionens forslag. Jeg forventer, vi skal drøfte sagen igen i Økofin i juni.

Kommissionens forslag indeholder med samlet ti retningslinjer færre retnings-

linjer – i overensstemmelse med hensigten om at gøre Europa 2020 strategi-

en mere fokuseret og målrettet end Lissabonstrategien.

De ti integrerede retningslinjer er formelt opdelt i to dele. Dels seks overord-

nede økonomisk-politiske retningslinjer og dels fire retningslinjer for beskæfti-

gelsespolitikken.

Retningslinjerne understreger bl.a. behovet for holdbarhed af de offentlige

finanser samt arbejdet med at adressere og reducere makroøkonomiske uba-

lancer. Derudover er der retningslinjer knyttet til hvert enkelt af de fem områ-

der, hvor der ventes at blive sat overordnede EU-målsætninger som led i Eu-

ropa 2020 strategien.

De integrerede retningslinjer vil skulle tilpasses i lyset af den endelige formu-

lering af Europa 2020 strategien og de fem konkrete EU-målsætninger.

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til

vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed. Regeringen kan generelt

støtte forslaget til integrerede retningslinjer, idet vi vil arbejde for, at den ende-

lige formulering af de integrerede retningslinjer afspejler de danske prioriterin-

ger vedrørende Europa 2020 strategien.

Som både statsministeren og udenrigsministeren har redegjort for i udvalget

tidligere, vil regeringen arbejde for at sikre, at retningslinjerne vedrørende so-

cial inklusion formuleres bredt, således at de understøtter arbejdet med et

bredere mål for social inklusion end blot indkomst.

Per Clausen

pegede på, at man under punkt 1 skriver, at man bør fokusere

på tiltag, der ikke svækker vækst og beskæftigelse. Han læste den næste

sætning sådan, at skattestigninger næsten var det værste, man kunne finde

på. Derfor spurgte han, om det ikke ville være fornuftigt i mange EU-lande at

få et mere effektivt skattesystem, som beskattede de høje indkomster mere

effektivt. Når man skriver, at man skal koncentrere sig om skattebaser, som

ikke er arbejdsindkomst, er det så udtryk for, at man vil inddrage en række

arbejdsfrie indkomster – f.eks. de værdistigninger der sker på jord og fast

ejendom?

1059

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Han kunne forstå, at ingen af de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer forholdt sig til social dumping. Er det fordi man i EU synes, det er et lille

problem, som der ikke er grund til at bruge megen energi på?

Kim Mortensen

sagde, at når man gennemlæser de ti punkter i EU's 2020

strategi, er det svært at finde specifikke punkter, som handler om, hvordan

man undgår social dumping. Derfor spurgte han, hvad Danmark vil gøre for at

undgå social dumping, som jo er en konkurrenceparameter på det danske

arbejdsmarked.

Ungdomsarbejdsløsheden bliver nævnt, men ikke særlig præcist. Derfor

spurgte han, hvad Danmark møder op med for at imødegå den stigende ung-

domsarbejdsløshed.

Han bad finansministeren uddybe, hvordan lønmodtagernes grundlæggende

rettigheder beskyttes i henhold til 2020 strategien.

Finansministeren

erkendte i svaret til Per Clausen, at der kunne være uhen-

sigtsmæssigheder i skattesystemerne, og at der kunne være brug for at få

mere effektive skattesystemer, som han mente, der var i de skandinaviske

lande. Men samtidig har man i de skandinaviske lande en høj levestandard og

en høj beskæftigelse.

I relation til social dumping sagde finansministeren, at regeringen går stærkt

ind for den frie bevægelighed, men samtidig har Danmark arbejdet for, at det

sker i overensstemmelse med de spilleregler, vi har på det danske arbejds-

marked. Social dumping er ikke et særskilt tema i 2020 strategien eller de in-

tegrerede retningslinjer. Men retningslinjerne sætter fokus på opkvalificering

af arbejdsstyrken, hvilket går i modsat retning af at gå efter de lavest tænkeli-

ge lønninger. For så vidt angår udstationeringsdirektivet er det indikeret i

Kommissionens meddelelse fra marts i år om 2020 strategien, at der kan

komme et udspil vedrørende udstationeringsdirektivet, som vil give bedre mu-

ligheder for at imødegå social dumping.

Lønmodtagernes grundlæggende rettigheder er ikke omfattet af de 10 ret-

ningslinjer, men det ændrer ikke på de danske regler, sagde finansministeren

til Kim Mortensen.

Per Clausen

spurgte, om det virkelig var finansministerens mening, at pro-

blemerne med social dumping håndteres ved en øget uddannelse af arbejds-

kraften, og om man forventer at have så meget styr på det, at problemet med

social dumping er forsvundet inden 2020.

1060

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

5. (Evt.) Meddelelse vedr. styrket økonomisk samarbejde (artikel 136)

–

Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 48)

Finansministeren:

Kommissionen forventes i dag at præsentere en medde-

lelse med en række forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU.

Forslagene skal ses i lyset af den økonomiske udvikling under den internatio-

nale krise, som har øget udfordringerne medhensyn til konsolidering af de

offentlige finanser.

Meddelelsen er en slags ”idékatalog”, hvor Kommissionen vil præsentere en

række overordnede forslag, som efterfølgende skal drøftes blandt EU-

landene, inden Kommissionen fremsætter konkrete forslag. Forslagene for-

ventes bl.a. at blive drøftet i den taskforce, som Det Europæiske Råds for-

mand fik mandat til at nedsætte i forbindelse med Det Europæiske Råd i

marts i år.

Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse forventes at være:

−

Bedre koordination af den økonomiske politik.

Styrkelse af stabilitets- og vækstpagten.

Dybere og bredere økonomisk overvågning, særligt for eurolandene.

Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering.

Det er endnu uklart, hvad Kommissionen konkret vil forslå, og i hvilket omfang

forslagene vil gælde for alle EU-landene eller kun eurolandene. Det er muligt,

at nogle af initiativerne vil gælde alle EU-landene, men med ekstra bestem-

melser og tættere koordination for eurolandene.

Meddelelsen forventes dog at afspejle de elementer, der blev vedtaget på

Økofin her i weekenden, og som jeg forelagde for udvalget ved samrådet i

mandags.

Så vidt jeg forstår, vil Kommissionen bl.a. lægge op til en bredere diskussion

af EU-landenes finanspolitik. I den forbindelse forventes Kommissionen at

foreslå, at EU-landene afleverer deres stabilitets- og konvergensprogrammer i

1. halvår – i stedet for som nu i slutningen af året – så udtalelserne om pro-

grammerne kan vedtages midt på året.

Det kan være en god idé at have horisontale drøftelser af finanspolitikken i EU

midt på året på baggrund af programmerne, så anbefalingerne – på linje med

anbefalinger fra f.eks. Nationalbanken og Det Økonomiske Råd – kan indgå i

arbejdet med finansloven for det efterfølgende år.

Kommissionen forventes endvidere at foreslå, at Kommissionen og Rådet, i

tilfælde af at et eurolands finanspolitiske planer er klart uholdbare, kan anmo-

de et euroland om at revidere sine planer for det kommende års finanslov.

Der er imidlertid ikke tale om, at Kommissionen eller Økofin skal ”godkende”

landenes finanslovsforslag. Det vil fortsat være en national suverænitet.

1061

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Derudover forventes Kommissionen at fremsætte forslag om en styrkelse af

den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, så bl.a. incitamenterne til

at efterleve pagtens regler forbedres. Samtidig vil Kommissionen muligvis fo-

reslå, at det finanspolitiske samarbejde bliver baseret på bredere analyser af

makroøkonomiske ubalancer, herunder udviklingen i konkurrenceevne og be-

talingsbalance.

Nu må vi så sætte os ned og vurdere Kommissionens konkrete forslag, men

overordnet er jeg enig i, at det er en god idé at se på, om stabilitets- og

vækstpagtens regler kan forbedres.

Per Clausen

spurgte, om Kommissionens meddelelse ikke indebærer, at man

vil reducere landenes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik,

hvilket han kunne forstå, at der var en vis uro overfor i det parti, der er rege-

ringens politiske grundlag. Derfor spurgte han, om regeringen er indstillet på

at acceptere beslutninger i EU, der yderligere begrænser det danske Folke-

tings mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik. I den forbindelse

pegede han på, at EU-modstanderne hele tiden have sagt, at hvis man har en

fælles mønt, må man også have en fælles finanspolitik. Vi er imidlertid ikke

medlem af eurozonen og har det derfor lidt nemmere.

Kim Mortensen

sagde, at ganske vist havde man haft et samråd med fi-

nansministeren i Europaudvalget om økofinmødet vedrørende finanskrisen,

men det havde ikke hindret, at regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, truer

med at blokere for den aftale om at stille en garanti på 9 mia. kr., finansmini-

steren har indgået på Danmarks vegne med opbakning i Europaudvalget.

Derfor bad han finansministeren sige, hvor de 9 mia. kr. optræder i finanslo-

ven og det danske statsregnskab, og om det er rigtigt, at regeringens støtte-

parti vedrørende finansloven derfor kan blokere for aftalen.

Kim Mortensen opfattede Per Clausens teori om, at nu skal den danske fi-

nanslov underlægges EU, som noget vrøvl. Han spurgte, om finansministeren

ikke er enig i, at Danmark faktisk nyder stor gavn af, at den er tilknyttet euro-

samarbejdet, og at vi har en fordel af vores fastkurspolitik. Han forstod, at

Dansk Folkeparti – som er regeringens støtteparti både hvad angår finanslo-

ven og hvad angår den økonomiske politik – nu foreslår, at vi bryder med den

fastkurspolitik, der har været gældende længe. Finansministeren har oriente-

ret om, at det stadig væk er konvergenskravene og det, der er aftalt i forbin-

delse med Maastrichttraktaten, der er gældende. Han gik ud fra, at det er det,

Kommissionen beder om at få lov til at overvåge, og at Kommissionen ikke

stiller skærpede krav. Regeringen har jo lavet et konvergensprogram, som

Kommissionen har kritiseret for ikke at være fyldestgørende, idet den ikke

mener, det lever op til både de kortsigtede og de langsigtede mål. Det udspil,

som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er kommet med, går ud på

på længere sigt at få skabt den nødvendige tilførsel af arbejdskraft. På den

baggrund spurgte han, om finansministeren ikke er af den opfattelse, at hvis

regeringen og et flertal i Folketinget og et flertal i befolkningen kommer til EU

1062

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

og siger: "Vi vil gerne tilslutte os euroen", så vil Kommissionen ikke lægge så

megen vægt på, hvor stort vores underskud på statsbudgettet er nu, men vil

lægge mere vægt på, at vi opnår en langsigtet holdbarhed i økonomien, der

på sigt kan bringe balance i regnskabet. Hvis et flertal i Folketinget og et fler-

tal i befolkningen går ind for, at vi beder om at komme ind i eurozonen, vil

Kommissionen så sige nej, hvis underskuddet er på 3,5 eller 4 procent?

Pia Olsen Dyhr

syntes, det giver god mening, at man skal udarbejde konver-

gensplanerne midt på året, således at de kan indgå i finansloven, for vi skal

leve op til ØMU'en og til konvergenskravene. Det er ikke SF's holdning, at vi

ikke behøver leve op til konvergenskravene, som Per Clausen siger.

Hun rejste spørgsmålet, hvordan vi kan forbedre vækst- og stabilitetspagten,

så den bliver mere fremadrettet. Desuden kan man begynde at diskutere, om

den skal indeholde politiske krav i stedet for de rigide økonomiske krav. Det

kunne bl.a. være vedrørende den sociale dimension, som Frankrig har fore-

slået.

Hun ville gerne vide, hvordan man vil håndtere det mandat til at give 9 mia. kr.

til en fond, som også SF har været med til at give. Hun syntes, det var lidt

problematisk, når Dansk Folkeparti melder ud i dagens presse, at det ikke vil

være med til at finde pengene, når Dansk Folkeparti er finanslovspartner. Her

har regeringen et problem.

Socialistisk Folkeparti er enig i, at der står i konvergenskravene, at budgetun-

derskuddet maksimalt må være 3 pct., og den plan, SF og Socialdemokrater-

ne har foreslået, overholder konvergenskravene.

Jeppe Kofod

sagde, at det handler om, at de finansielle markeder skal have

tillid til medlemslandenes økonomi og til euroen som sådan. Derfor skal lan-

dene føre en sund finanspolitik. I Socialdemokraternes og SF's plan er der en

sammenhæng mellem budgetforbedringer og nogle af de strukturelle proble-

mer, og planen er udtryk for en meget sund finanspolitik.

Lone Dybkjær

var klar over, at det var stort møde, finansministeren skulle

deltage i, og at han ikke kunne blande sig i alle dagsordenspunkterne. Derfor

spurgte hun, hvilke diskussioner han især ville finde det vigtigt at gå ind i.

Hun fandt det logisk, at man skulle aflevere konvergensplanerne i løbet af

første halvår. Hun spurgte, om finansministeren mener, der kan være nogen

problemer med det.

Hun ville gerne have finansministeren til at sige, at den diskussion, der kører i

øjeblikket, hvor modstanderne af euroen siger, at nu vil EU til at bestemme

den danske finanslov, er det skinbarlige vrøvl.

Finansministeren

svarede Per Clausen på spørgsmålet om ønsket om større

indsigt i den økonomiske politik og landenes finanslove, at reglerne er helt

klare: Det er suverænt de enkelte lande, der har herredømmet over og be-

stemmer over finanspolitikken. Man kan så supplere dette med større indsigt

og større gennemsigtighed. Det kan være meget godt, så man ved, om den

kurs, man går ind for i de forskellige lande, er holdbar. Krisen har jo vist, hvor

1063

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

afhængige vi er af hinanden, idet dominoeffekten også kan eksponere lande,

som har orden i økonomien.

Ligesom Pia Olsen Dyhr syntes finansministeren, det var fint, hvis vi kan få

vedtaget konvergensprogrammerne tidligere. Han anså det for en fordel at få

gode råd, som vi også får det fra OECD, Det Økonomiske Råd, Nationalban-

ken osv.

Finansministeren forstod, at Europaudvalget interesserer sig meget for den

garanti på 9 mia. kr., som Danmark har givet. Han pointerede, at der er tale

om en garanti, ikke om penge vi betaler. Forhåbentlig vil der aldrig skulle ud-

betales en eneste krone. Beløbet vil ikke optræde på finansloven. Hvis det går

galt, så vi til sin tid bliver bedt om at indbetale et bidrag, vil det figurere sam-

men med det bidrag, vi i øvrigt indbetaler til EU. Finansministerens konklusion

på den diskussion om euroen, som sagen har givet anledning til, er, at vi fort-

sat skal bestræbe os på at blive optaget i euroen. Det er ikke en eurokrise, vi

har oplevet. Euroen er en valuta, der går op og ned ligesom dollars og i sin tid

DM. Den krise, vi oplever meget stærkt i Europa i øjeblikket, er en gældskrise,

der er forårsaget af en uansvarlig økonomisk politik i nogle lande.

S og SF mener åbenbart, at der gælder nogle særlige regler for en S-SF rege-

ring, hvad angår opfyldelsen af konvergenskravene. Det er imidlertid ufravige-

ligt, at intet land kan optages i euroen, hvis man har et underskud, der over-

stiger 3 pct. af BNP. På grund af diskussionen om, hvorvidt Grækenland op-

fyldte kravet i sin tid, vil der være ekstrem fokus på dette krav. S og SF siger,

at de sandsynligvis kan opfylde kravene på et eller andet tidspunkt. Men me-

kanismen i vækst- og stabilitetspagten er, at når vi får henstillinger om 2011,

2012 og 2013, så er det i de år, vi skal overholde henstillingerne; så er det

ikke i 2015 og 2016 og 2017. Det er derfor, der ikke er nogen nem vej. Fi-

nansministeren understregede, at man i Europaudvalget havde været enig i

de henstillinger, EU hidtil har rettet til 20 lande. Derfor skal vi også selv over-

holde henstillingerne i de år, de gælder. Efter S-SF planen vil man i 2010 bru-

ge yderligere 5 mia. kr. Så må man ud og låne. Det skal man også gøre i

2011. I 2010 kommer Danmark til at få et underskud på 5,5 pct. af BNP. Det

udløser efter al sandsynlighed det samme krav, som man har stillet til Tysk-

land, nemlig at vi skal lave en budgetforbedring, som svarer til �½ pct. af BNP i

hvert af årene 2011, 2012 og 2013. Holland har et underskud svarende til 6,1

pct. af BNP, og det udløser efter al sandsynlighed krav om budgetforbedringer

på 3/4 pct. af BNP pr. år. Omregnet til danske forhold vil det svare til, at vi

skulle spare yderligere 12 mia. kr. Det er derfor, regeringen er så omhyggelig

med at komme i gang med denne konsolidering så tidligt som muligt.

Per Clausen

beklagede, at diskussionen om, hvordan man løser de økono-

miske problemer, bliver reduceret til et skænderi om, hvornår man skal leve

op til konvergenskravene.

Han mente, indgrebene vil føre til en begrænsning af de enkelte landes mu-

lighed for at føre selvstændig økonomisk politik, og spurgte, om det ikke også

vil have betydning for Danmark. Er finansministeren ikke enig i, at hvis vi skal

1064

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

leve op til konvergenskriterierne, udmønter det sig i en lang række politiske

krav til, hvilken politik regeringerne skal føre. Det er rigtigt, at hvis EU fulgte

SF's råd og f.eks. indbyggede i konvergenskravene, at man ikke måtte kom-

mer over en vis arbejdsløshedsprocent, så ville EU bliver nødt til at give nogle

andre råd.

Lone Dybkjær

mindede om, at finansministeren i mandags havde lovet et

notat om, hvordan man i dansk ret vil behandle garantien på de 9 mia. kr.,

ligesom han havde lovet et notat om de amerikanske delstater i sammenlig-

ning med de europæiske nationalstater.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvordan regeringen stiller sig til Kristian Thulesen

Dahls udtalelser om, at Dansk Folkeparti vil blokere for de 9 mia. kr. Vil det

føre til, at regeringen vil forhandle finanslov med S og SF?

Hun syntes, det var tankevækkende, at formændene for regeringens ar-

bejdsmarkedskommission og regeringens skattekommission og regeringens

velfærdskommission siger, at det, S og SF lægger op til, er ansvarligt i forhold

til konvergenskravene. Hun mente, det viste, at regeringen ikke havde ført en

ansvarlig økonomisk politik, når den har ført til et underskud på statsbudgettet

på 5,5 pct. af BNP.

Kim Mortensen

gentog, at S og SF i det udspil, der blev fremlagt i går, siger,

at det lever op til konvergenskravene. Danmark bestemmer selv, på hvilken

måde vi vil leve op til konvergenskravene – om vi vil arbejde os ud af det eller

spare os ud af det.

Han spurgte, om det, regeringen har skrevet under på, er en garantiforpligtel-

se eller en kassekredit. Hvis den udløses, skal regeringen finde et flertal i Fol-

ketinget. Dansk Folkeparti har truet med at ville blokere den aftale, Europaud-

valget har tilsluttet sig.

Finansministeren

pointerede, at der er tale om aftaler, som skal rette op på

økonomien, og de lande, som har indgået aftaler, f.eks. Grækenland, vil leve

op til dem.

Den meddelelse, Kommissionen vil komme med i dag, kunne man vende til-

bage til, når man kendte de nærmere forslag, men efter finansministerens

opfattelse var det hævet over enhver tvivl, at der overhovedet ikke ville være

noget i den om, at EU kunne blande sig i landenes finanslove.

Finansministeren troede, han havde et mandat fra Europaudvalget til de 9

mia. kr., hvilket han fortolkede på den måde, at der så også ville være et fler-

tal i Folketinget, som ville være med til at yde de midler, vi var forpligtet til at

yde, såfremt det skulle blive aktuelt. Rent praktisk vil det foregå på den måde,

at det vil være en del af Danmarks bidrag til EU i det år, hvor forpligtelserne

måtte blive aktuelle. Reglerne i EU er jo sådan, at vi ikke kan stemme imod

dele af budgettet. Finansministeren sagde, at han erindrede andre situationer,

hvor Dansk Folkeparti havde et andet syn på EU-regler end det store flertal i

udvalget.

1065

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Man kan altid diskutere, hvordan konvergenskravene bør være udformet, men

det er ikke op til de enkelte lande selv at fastlægge det tidspunkt, hvor de skal

være opfyldt. Han ville gerne have på skrift, hvoraf det fremgår, at S-SF pla-

nen lever op til konvergenskravene. Efter finansministerens opfattelse var der

indikationer af, at den ville gøre problemet større, fordi man vil optage 5 mia.

kr. mere i lån i år og vil føre en ekspansiv finanspolitik også i 2011.

Finansministeren sagde, at Kommissionen har en anden opfattelse end for-

mændene for de regeringskommissioner, Pia Olsen Dyhr havde nævnt.

Pia Olsen Dyhr

ville gerne have en kopi af det brev, finansministeren siger, vi

har fået fra Kommissionen om, at vi skal skære �½ pct. af BNP i hvert af årene

2011, 2012 og 2013. Hun gjorde opmærksom på, at regeringen i et svar til

hende havde indrømmet, at den regner på en anden måde end Kommissio-

nen, så regeringen er selv ude at sejle i forhold til Kommissionens anbefalin-

ger. Hun gentog, at finansministeren selv havde været med til at bryde kon-

vergenskravene, idet han havde ansvaret for, at vi i 2010 har et underskud på

5,5 pct. af BNP. Hun mente, man havde brugt pengene forkert, og at man

havde kunnet gøre det meget klogere. I virkeligheden mente hun, der på

grund af krisen var tale om en eller anden form for reel undtagelsestilstand i

forhold til konvergenskravene.

Kim Mortensen

var glad for finansministerens svar vedrørende de 9 mia. kr.,

som viste, at det, Dansk Folkeparti havde sagt om at blokere, var rent vrøvl.

Men det kunne være interessant at høre, om de 9 mia. kr. optræder i de afta-

ler, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti.

Han gentog, at S-SF planen lever op til bundlinjen i konvergensprogrammet,

idet vi i 2013 vil have nedbragt underskuddet på statsbudgettet til 3 pct. af

BNP. Det viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har gjort

sig den ulejlighed at beregne planens langsigtede holdbarhed.

Finansministeren

pointerede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at han ikke havde

sagt, at vi havde fået et brev fra Kommissionen, men at han forventede, at vi

ville få de nævnte krav, idet det er de krav, Kommissionen har stillet til Tysk-

land.

Han forstod Pia Olsen Dyhrs indlæg sådan, at hun ikke mente, vi skulle have

haft et underskud i 2010. Det ville indebære, at vi skulle have fundet 95 mia.

kr. på finansloven for 2010, hvilket ville have medført dramatiske besparelser.

Han troede egentlig, alle partier havde været enige om, at vi skulle have en

lempelig finanslov i 2010. Hvis vi ikke havde haft det, ville beskæftigelsen ha-

ve været 80.000 lavere. Regeringen har det synspunkt, at vi skal bringe Dan-

mark så skånsomt igennem krisen som overhovedet muligt.

Finansministeren havde opfattet det sådan, at Venstre og Konservative og

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti var

enige om, at man kunne give den garanti på 9 mia. kr. I så fald er der jo et

komfortabelt flertal i det danske Folketing for, at vi skal leve op til den forplig-

telse.

1066

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Finansministeren mente, det måtte være skrevet med usynligt blæk, hvis der

stod i S-SF planen, at den lever op til konvergensprogrammet. Han pegede

på, at der på side 14 i planen står, at den ikke tager højde for dette. Der står,

at planen ikke går i detaljer med hensyn til effekten på de offentlige finanser

på kort sigt, da indfasningen af de enkelte elementer i planen bl.a. vil afhæn-

ge af, hvornår S og SF kommer til magten. Der står også, at man ikke mener,

finanspolitikken bør strammes i 2011,og at man forventer, at EU's centrale

krav vil rette sig mod den langsigtede holdbarhed.

Anne-Marie Meldgaard

sagde, at det ikke er en tilfældig ordfører, der er

kommet med bemærkningerne om, at Dansk Folkeparti vil blokere, men for-

manden for Finansudvalget.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at SF bakker op om mandatet, men det er jo normalt

ikke SF, regeringen kommer til, når den forhandler finanslov.

Kim Mortensen

tilføjede, at man selvfølgelig bliver nysgerrig med hensyn til,

om det overhovedet kan lade sig gøre, når Dansk Folkeparti siger, det vil blo-

kere.

Han argumenterede med, at S-SF planen må koncentrere sig om den langsig-

tede holdbarhed, idet det indtil 2011 er den siddende regering, der bestemmer

finansloven.

Per Clausen

forstod det sådan, at det var en fuldstændig gratis omgang, når

Kristian Thulesen Dahl sagde, at han ikke ville gå med til de 9 mia. kr., for det

ville han slet ikke blive bedt om.

Finansministeren

bekræftede, at de partier, der står bag mandatet, også er

dem, der skal skaffe finansieringen, hvis garantien udløses.

1067

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

6. Finansielle exitstrategier

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3015 – bilag 3 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 758, senest behandlet i EUU

5/3-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 368, behandlet i EUU 27/11-

09)

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 187, behandlet i EUU 6/11-09)

Finansministeren:

På det kommende møde ventes Økofin at drage konklu-

sioner om de finansielle exitstrategier i forlængelse af de tidligere konklusio-

ner herom, senest fra mødet i marts.

Konklusionerne vedrører det fortsatte arbejde med en koordineret og gradvis

tilbagerulning af de ekstraordinære finansielle støtteordninger, som blev

iværksat i mange lande under krisen. Det gælder garantier, kapitalindskud og

– i visse lande – opkøb af dårlige aktiver.

Den seneste uges udvikling viser, at det er rigtigt med en gradvis og forsigtig

tilgang. Til forskel fra situationen ved begyndelsen af den finansielle krise er

årsagerne til den aktuelle uro imidlertid en anden, nemlig udviklingen i marke-

det for statsgæld og ikke bankernes fundamentale sundhed.

Der er enighed om, at tilbagerulningen bør starte med garantierne først, som

umiddelbart er de mest forvridende blandt de nævnte støtteordninger. Kon-

klusionerne ventes på den baggrund at støtte en gradvis stigning i den anbe-

falede pris for bankernes brug af de statslige garantier med virkning fra 1. juli

2010.

Formålet er gradvist at mindske konkurrenceforvridningen mellem banker, der

er i stand til at fungere på markedsvilkår, og banker, der fortsat har brug for

statslig støtte.

Kommissionen har fremlagt et konkret forslag, som indebærer et pristillæg for

garantiordningerne i størrelsesordenen 0,2 til 0,4 procentpoint, afhængigt af

den enkelte banks kreditværdighed.

Desuden vil banker, der er særligt afhængige af statslige garantier, komme

under skærpet opsyn. Konkret vil banker, der ikke i tilstrækkeligt stort omfang

kan opnå finansiering uden brug af statslige garantier, skulle fremlægge en

redegørelse for den langsigtede levedygtighed af sin virksomhed og forret-

ningsmodel. Sådanne redegørelser svarer til dem, der er brugt som led i ydel-

sen af de statslige kapitalindskud i bankerne.

Det ventes, at Kommissionen vil lægge denne model til grund for sine god-

kendelser af de enkelte landes statsgarantiordninger for perioden efter 30.

juni 2010. Det er derfor forventningen, at prissætningen i den danske ordning

med individuelle statsgarantier vil skulle justeres i lyset af Kommissionens

model efter konkrete drøftelser med Kommissionen. Forslaget vil ikke påvirke

1068

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

vilkårene for den generelle statsgarantiordning, der udløber den 30. septem-

ber 2010.

Regeringen støtter rådskonklusionerne og deres opbakning til Kommissio-

nens konkrete model. Det er vigtigt at fortsætte arbejdet med en gradvis ud-

fasning af de statslige støtteordninger, men der er fortsat behov for at bevare

adgangen til de individuelle statsgarantier.

Situationen på de finansielle markeder er endnu ikke helt normaliseret, og de

individuelle garantier kan således tjene som et sikkerhedsnet ved en eventuel

tilbagevenden af fornyet markedsuro. I Danmark vil en fortsat adgang til de

individuelle statsgarantier i resten af 2010 desuden være et hensigtsmæssigt

sikkerhedsnet, der kan bidrage til en rolig overgang, når den generelle stats-

garantiordning udløber 30. september 2010.

Per Clausen

forstod, at man havde brugt så mange ressourcer på at redde

bankerne, at man skal spare på de offentlige budgetter, hvilket vil føre til en

massiv arbejdsløshed – især i de lande der har en særligt vanskelig situation.

Derfor spurgte han, om finansministeren var overbevist om, at denne fokuse-

ring på en kortsigtet løsning er den rigtige.

Finansministeren

mente, at den største trussel mod beskæftigelsen ville væ-

re, hvis rentespændet blev alt for stort i det pågældende land. Derfor var han

ikke enig i Per Clausens ræsonnement.

Per Clausen

pegede på, at mens det oprindelig var målsætningen at forbedre

de enkelte landes økonomier og gøre dem mindre afhængige af gæld, laver

man nu lånegarantier og beskriver, på hvilke områder de skal skære ned –

hvilket med sikkerhed vil føre til større arbejdsløshed.

Finansministeren

mente, vi herhjemme skulle klare sagen gennem bespa-

relser.

1069

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

7. Finansiel stabilitet og krisehåndtering

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 53)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 371, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) - bilag 57 (side 77, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (072) - bilag 289 (side 794, seneste behandling i

EUU 9/5-08)

EUU alm. del (07) - bilag 35 (side 20, behandlet i EUU 5/10-07)

Lamfalussy-proceduren:

EUU alm. del (072) - bilag 49 (side 33, seneste behandling i EUU

30/11-07)

EUU alm. del (06) - bilag 330 (side 1168, behandlet i EUU 2/5-

07)

Finansministeren:

På det kommende Økofin forventer jeg en vedtagelse af

rådskonklusioner om udviklingen af EU's rammer for kriseforebyggelse og

-håndtering samt en tidsplan for kommende initiativer.

For det første forventer jeg, at rådskonklusionerne vil lægge vægt på at styrke

politikkoordinering i relation til finansiel stabilitet gennem en række konkrete

forslag, herunder bl.a. en præcisering af Økofins rolle i forbindelse med finan-

sielle kriser, og en pragmatisk tilgang til forberedelse af krisehåndtering i rela-

tion til grænseoverskridende institutioner, herunder i forhold til overvejelser

om fordelinger af potentielle finansielle byrder mellem landene.

For det andet forventer jeg, at Rådet bl.a. vil opfordre Kommissionen til at ud-

arbejde en harmoniseret ”værktøjskasse”, således at relevante myndigheder i

alle medlemslande har adgang til samme og passende værktøjer til tidlig ind-

griben og til krisehåndtering. Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en

meddelelse om rammer for grænseoverskridende krisehåndtering i efteråret

2010, og at Kommissionen vil stille direktivforslag i 2011.

For det tredje forventer jeg, at rådskonklusionerne bl.a. vil berøre principper

for den finansielle sektors finansiering af finansielle kriser. Det væsentligste

princip er, at ”forureneren skal betale”. Derudover skal eventuelle initiativer

koordineres internationalt så vidt som muligt, og der skal ved udarbejdelsen af

nye initiativer tages højde for samspillet mellem disse og de øvrige regule-

ringsmæssige ændringer, der arbejdes på, f.eks. styrkede kapitalkrav. På det

kommende Økofin er der ikke lagt op til drøftelser om konkrete forslag som

f.eks. en finansiel stabilitetsskat, men Kommissionen forventer at offentliggøre

en meddelelse i slutningen af denne måned om den finansielle sektors bidrag

til finansiering af kriser.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.

1070

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

8. Kommissionens arbejdsprogram for de kommende måneder vedr.

finansielle tjenesteydelser

–

Orienterende debat

KOM (2010) 0135

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 57)

KOM (2010) 0135 – bilag 1 (Kommissionens arbejdsprogram)

Finansministeren:

Kommissionen har i marts måned fremlagt sit samlede

arbejdsprogram for 2010. På den baggrund ventes Kommissionen på det

kommende Økofinmøde at orientere om Kommissionens kommende initiativer

på det finansielle område.

Orienteringen ventes at vedrøre Kommissionens overordnede intentioner,

hovedlinjerne i dens arbejde på det finansielle område og forventede tidspla-

ner for konkrete udspil. Regulering af handel med såkaldte derivater forventes

at være et centralt tema.

Holdninger til de konkrete forslag ventes først drøftet på et senere Økofinmø-

de, når Kommissionen har fremsat forslagene.

Regeringen støtter generelt arbejdet med styrket finansiel regulering, herun-

der arbejdet med at sikre øget gennemsigtighed og sikkerhed i derivatmarke-

det.

Jeg vil tage Kommissionens orientering til efterretning.

1071

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

9. Finanspolitiske exitstrategier – Styrkelse af budgetmæssige rammer

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 59)

Finansministeren:

Økofin forventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende

medlemslandenes finanspolitiske rammer. I lyset af krisen og behovet for

konsolidering er der større fokus på behovet for stærke nationale finanspoliti-

ske rammer.

Rådskonklusionerne anerkender, at finanspolitiske rammer er landespecifik-

ke, og lægger primært op til vidensdeling, herunder at lande med store konso-

lideringsproblemer i højere grad kan tage ved lære af erfaringerne i lande

med gode finanspolitiske rammer.

Økofin ventes at understrege, at det er væsentligt med nationale finanspoliti-

ske rammer, som omfatter mellemfristede rammer, numeriske fiskale regler,

gode budgetprocedurer og kontrol- og håndhævelsesinstrumenter samt tro-

værdige fiskale institutioner.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

1072

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

10. Forberedelse af G20 finansministermøde den 4.-5. juni 2010

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 61)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 173, seneste behandling i

EUU 6/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 62, behandlet i EUU 16/10-09)

Finansministeren:

På Økofin forventes en drøftelse af EU-landenes fælles

holdning til temaerne på det kommende G20-finansministermøde den 5.-6.

juni.

Jeg forventer, at der vil være drøftelser af 3 temaer på G20-mødet. G20-

medlemmernes fælles ramme for stærk, balanceret og holdbar vækst, refor-

mer af den finansielle regulering samt evaluering af de eksisterende globale

finansielle sikkerhedsnet. Derudover er det muligt, at G20 også vil drøfte re-

former af de internationale finansielle institutioner, herunder især IMF.

Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning – de såkaldte

Terms of Reference – til det kommende G20-møde. På det uformelle Økofin i

april drøftedes imidlertid EU’s fælles holdning til det seneste G20 finansmini-

stermøde. Her lagde man fra EU’s side blandt andet vægt på følgende:



At evalueringen af G20-medlemmernes politikker og anbefalinger til

den økonomiske politik tager højde for de økonomisk-politiske ram-

mer og regler i EU, herunder de finanspolitiske rammer i stabilitets- og

vækstpagten.

At momentum opretholdes i forhold til sikring af reformer af det inter-

nationale finansielle system og den finansielle regulering, herunder at

muligheden for at den finansielle sektor bidrager til finansieringen af

de omkostninger, som er forbundet med finansielle redningspakker og

sikringen af finansiel stabilitet, undersøges nærmere.

At man støtter op om en evaluering af IMF’s eksisterende låneinstru-

menter, herunder med henblik på sikring af tilstrækkelige globale sik-

kerhedsnet.

Og endelig at man støtter vedtagelsen af en samlet kvote- og stem-

mereform i IMF inden januar 2011 og en række andre reformer til

styrkelse af IMF’s styring.



Jeg forventer, at regeringen vil kunne støtte op om en fælles EU-linje til det

kommende G20-møde, der afspejler de nævnte holdninger.

Jeppe Kofod

forstod, at det spanske formandskab har rejst en diskussion om

illegal kapitalflugt og virksomheders manglende skattebetalinger. Han spurg-

te, hvad regeringens holdning var hertil. De multinationale selskaber unddra-

ger sig skat, fordi de ikke aflægger regnskab i hvert enkelt land. Derfor har

Kommissionen været inde på, at de skal aflægge regnskab i alle de lande, de

1073

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

opererer i. Derfor spurgte han, hvad den danske regerings holdning er til ide-

en om at styrke transparensen og synligheden i forhold det, hvad der foregår

af kapitalstrømme, og hvad man vil gøre for at sikre, at virksomhederne beta-

ler skat dér, hvor de opererer.

Han mente, det var vigtigt, at den danske regering helt klart melder ud med

hensyn til ideen om en afgift på internationale finanstransaktioner.

Lone Dybkjær

henviste til, at finansministeren på det lukkede samråd havde

sagt, at når der kom en bemærkning med i konklusionerne om skat på inter-

nationale finanstransaktioner, var det fordi et enkelt lande havde insisteret på

det. Hun spurgte, hvad regeringens holdning er til den idé.

Finansministeren

erklærede sig enig i Jeppe Kofods betragtninger om kapi-

talflugt og unddragelse af beskatning. Vi arbejder også både i EU, i OECD og

i nordisk sammenhæng for, at der skal være øget transparens, og at man ikke

skal kunne unddrage sig beskatning.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at regeringen er imod en transak-

tionsafgift på kapitaloverførsler.

1074

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

11. Klimafinansiering

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 64)

Finansministeren:

Økofin forventes at vedtage rådskonklusioner om klimafi-

nansiering, som bekræfter EU’s tilsagn om årligt at bidrage med 2,4 mia. euro

i opstartsfinansiering i perioden 2010 til 2012. Det forventes i den forbindelse

understreget, at EU og medlemsstaterne har gjort store fremskridt i udmønt-

ningen af opstartsfinansiering i 2010.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, herunder godkendelsen af en EU-

rapport om opstartsfinansiering.

Regeringen finder det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forhold til, at op-

startsfinansiering iværksættes og synliggøres som led i udmøntningen af Kø-

benhavnsaftalen.

Per Clausen

tolkede den sammenkobling, der nu sker mellem klimafinansie-

ring og udviklingsbistand, sådan, at al den snak, der tidligere har været om ny

og additionel finansiering, er endegyldig død.

Jeppe Kofod

fandt det påfaldende, at det med nye og additionelle midler er

faldet ud af sprogbrugen. Han bad finansministeren uddybe, om de 1,2 mia.

kr., som Danmark vil bidrage med i perioden 2010-2012, vil blive taget fra ud-

viklingsbistanden.

Finansministeren

erkendte, at der for hovedparten af landene vil være et

betydeligt overlap mellem udviklingsbistand og deres bidrag til opstartfinansie-

ringen. Det gælder også den danske klimafinansiering, da den gives til lande,

til hvilke vi i forvejen yder udviklingsbistand. Sådan hænger det simpelt hen

sammen statistisk. Det vigtige bliver at etablere en transparens, så man kan

se landenes respektive bidrag til klimafinansiering og udviklingsbistand. Han

forventede, at ulandene ville forpligte sig til at indberette data, så der kunne

skabes denne transparens.

Per Clausen

betegnede det som skidt, at fra at tale om additionelle midler er

man nu gået over til, at det er en statistisk kendsgerning, at midlerne til klima-

bistanden indgår i udviklingsbistanden.

Finansministeren

sagde, at i Danmark har vi ingenting at være flove over,

når det gælder udviklingsbistand og klimafinansiering. Vi skal kæmpe for, at

der blive transparens, så vi kan se, om de andre lande følger op på FN's mål.

1075

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

12. Sager vedrørende EU’s budget

a) Regelændringer vedrørende EU’s budget som følge af

Lissabontraktaten

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 18. maj

2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2010) 0071, KOM (2010) 0072, KOM (2010) 0073

Rådsmøde 3015 – bilag 4 (tillæg til samlenotat side 3)

Finansministeren:

Der er nogle sager på vej i EU-systemet, der vedrører

EU’s budget, som ikke drøftes på Økofinmødet den 18. maj, men som jeg

gerne vil orientere om.

Den første sag handler om ændringer i reglerne for EU’s budget som følge af

Lissabontraktaten. Regelændringerne vedrører indførelse af en forordning for

den flerårige finansielle ramme, et forslag om ændring af finansforordningen

samt et forslag om ændring af den internstitutionelle aftale mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig øko-

nomiske forvaltning.

Formålet med, at Kommissionen har udsendt denne pakke af forslag, er tek-

nisk at tilpasse og ajourføre EU’s regelsæt på budgetområdet til de ændringer

vedrørende EU’s budget og finanser, som er indført med Lissabontraktaten.

I forbindelse med ajourføringen af regelsættet er der opstået en problemstil-

ling om ændring af EU’s flerårige finansielle ramme. Ifølge den nuværende

interinstitutionelle aftale mellem Råd og Parlament kan en revision af den fi-

nansielle ramme på op til 0,03 pct. af EU’s BNI vedtages med kvalificeret fler-

tal i Rådet.

Rådets juridiske tjeneste har dog udtalt, at en fastholdelse af de nuværende

bestemmelser i den interinstitutionelle aftale vil stride imod Lissabontraktaten.

Ifølge Lissabontraktaten kan den flerårige finansielle ramme kun revideres

med enstemmighed.

Efter regeringens opfattelse bør ajourføringen af EU’s regler på budgetområ-

det alene gennemføres som tekniske og juridiske løsninger, der er nødven-

diggjort af Lissabontraktaten. Derfor kan regeringen støtte, at der ikke gives

mulighed for anvendelse af kvalificeret flertal, når den finansielle ramme revi-

deres med op til 0,03 pct. af BNI.

I sidste ende vil regeringen acceptere en pakke, som kan sikre enstemmig

tilslutning i Rådet og sikre en aftale med Europa-Parlamentet.

1076

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

b) Gentlemanaftalen om samarbejde mellem Rådet og Parlamentet

på budgetområdet

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 18. maj

2010

Rådsmøde 3015 – bilag 4 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (08) – bilag 387 (EUU’s beretning om decharge)

Finansministeren:

Dagsordenspunkt 12b vedrører samarbejde mellem Rå-

det og Parlamentet på budgetområdet inden for den såkaldte ”gentlemanafta-

le”. Folketinget og Folketingets Europaudvalg har tidligere beskæftiget sig

med problemstillinger knyttet til denne sag, og Danmark har som bekendt

fremlagt et forslag, der vil erstatte gentlemanaftalen med en ny ordning speci-

fikt vedrørende dechargesamarbejdet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Andre medlemsstater og Europa-Parlamentet har i den seneste tid – bl.a. i

lyset af Lissabontraktaten og de ændringer den fører med sig på budgetom-

rådet – også overvejet en generel revision af gentlemanaftalen. Der er altså

nu bl.a. på baggrund af det danske engagement i sagen udsigt til, at overve-

jelserne om revision af gentlemanaftalen intensiveres, omend der er betydelig

uklarhed om, hvordan en sådan revision kan gennemføres, og hvordan det vil

påvirke samarbejdet mellem Rådet og Parlamentet.

Per Clausen

takkede, fordi regeringen havde arbejdet seriøst og grundigt

med denne sag, som Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag om.

Anne-Marie Meldgaard

spurgte, om finansministeren forventer, at gentle-

manaftalen mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen bliver af-

skaffet.

Finansministeren

takkede Per Clausen for de meget smukke ord.

Finansministeren svarede Anne-Marie Meldgaard, at det var svært at sige,

hvad der sker med gentlemanaftalen, og om der kan laves en ny aftale mel-

lem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, der fastlægger nogle principper for

de tre institutioners samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, deltagel-

se i møder m.v.

1077

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

c) Tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2010.

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 18. maj

2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2010) 0169

Rådsmøde 3015 – bilag 4 (samlenotat side 8)

Finansministeren:

Dagsordenspunkt 12c vedrører tillægs- og ændringsbud-

get nr. 4 til EU’s budget for 2010. I ændringsforslag 4 foreslår Kommissionen

at indbudgettere et overskud fra EU-budgettet for 2009 på godt 2,3 mia. euro

som indtægter på 2010-budgettet. Overskuddet skyldes både lavere udgifter

og større indtægter end budgetteret. Der er tale om en fast og teknisk funde-

ret procedure, der fremgår af finansforordningen og også er kendt fra tidligere

år. De ekstra indtægter på 2,3 mia. euro vil reducere medlemslandenes bi-

drag i 2010 tilsvarende. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. Det bety-

der, at indbudgetteringen af de 2,3 mia. euro isoleret set vil reducere det dan-

ske EU-bidrag i 2010 med godt 300 mio. kr.

1078

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

13. Eventuelt – Spaniens og Portugals præsentation af yderligere tiltag

Finansministeren:

Jeg vil lige tilføje en lille bemærkning under "Eventuelt".

Så skal jeg nok stoppe. Den drejer sig om opfølgning på Økofinmødet den 9.

maj 2010, nemlig Spaniens og Portugals præsentation af yderligere tiltag.

Spanien og Portugal ventes i dag at blive sat på dagsorden for Økofinmødet

den 18. maj, hvor de to lande ventes at præsentere nye finanspolitiske tiltag.

Det sker i opfølgning på konklusionerne fra søndagens møde om en europæ-

isk finansiel stabilitetsmekanisme. Vi vil udarbejde et samlenotat om sagen,

som vil blive sendt til udvalget.

1079

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3016 (konkurrenceevne – indre markeds delen)

den 25.-26. maj 2010

Dagsordenspunkt 1 og 4-9 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 2-3 hører under Justitsministeriets ressort.

Økonomi- og erhvervsministeren forelagde dagsordenspunkterne 1 og 3-9.

Justitsministeren forelagde dagsordenspunkt 2.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen til kon-

kurrenceevnerådsmødet den 25. og 26. maj. Jeg forelægger sagerne til Euro-

paudvalgets orientering. Der er ingen forhandlingsoplæg. To sager, der ikke er på

dagsordenen, forelægges til orientering. Der er en enkelt sag under siden sidst.

Punkt 2 på rådsmødets dagsorden drejer sig om direktivet om bekæmpelse af

forsinket betaling i handelstransaktioner. Dette punkt er dog i mellemtiden blevet

taget af rådsmødedagsordenen. Justitsministeren forelægger ikke desto mindre

denne sag til tidligt forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg senere i

dag.

1. Forslag til forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om

harmonisering af betingelserne for markedsføring af byggevarer

–

Politisk enighed / fremskridtsrapport

KOM (2008) 0311

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0311 – bilag 2 (revideret grundnotat af 15/7-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 884 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/2-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den første sag drejer sig om, at Rådet skal

behandle et forslag til en ny byggevareforordning. Ambitionen fra formandskabet

er at nå til politisk enighed i denne sag.

Forslaget udspringer af en revision af det eksisterende byggevaredirektiv. Formå-

let er at effektivisere det indre marked for byggevarer. Det er til gavn for dansk

byggeri og for dansk eksport af byggevarer. Branchen støtter generelt op om for-

slaget.

Siden sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i udvalget, er der i kompromistek-

sten åbnet op for, at Kommissionen kan fastsætte minimumskrav til ydeevnen for

en byggevare. Det kunne f.eks. være minimumskrav til et spærs bæreevne.

Oprindeligt handlede forslaget alene om at fastlægge ensartede begreber og

testmetoder til angivelse af byggevarernes egenskaber. Nu bliver det muligt på

EU-niveau at fastsætte minimumskrav til byggevarernes kvalitet og ydeevne.

1080

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Ændringen giver mulighed for, at der i efterfølgende bestemmelser kan fastsæt-

tes EU-krav, som vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i retning af øgede

sikkerhedskrav til byggevarer.

Da vi i Danmark har et af Europas højeste sikkerhedsniveauer på byggeområdet,

vil ændringen næppe få nogen praktisk betydning. Faktisk kan denne mulighed

vise sig som en fordel for dansk eksport, fordi vi typisk er foran, når det handler

om høj sikkerhed til byggevarer.

Regeringen støtter derfor ændringen, som desuden ligger inden for rammerne af

den danske holdning, der tidligere har været forelagt for udvalget, og som fremgår

af samlenotatet.

1081

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0126

Rådsmøde 3016 – bilag 3 (samlenotat side 1)

KOM (2009) 0126 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-09)

KOM (2009) 0126 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 364 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 16/4-10)

Justitsministeren:

Jeg skal i dag forelægge sagen om direktivforslaget om be-

kæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at Rådet i begyndelsen af denne uge har til-

kendegivet, at sagen alligevel ikke sættes på dagsordenen for det kommende

rådsmøde om Konkurrenceevne, således som vi troede, da udkastet blev sendt

ud.

Når jeg alligevel forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg i dag, skyl-

des det, at vi under de fortsatte drøftelser om direktivforslaget – herunder til brug

for Rådets senere forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget – godt

kan få mulighed for at tilkendegive en dansk holdning.

Sagen vil naturligvis på et senere tidspunkt, når den sættes på dagsordenen for

et rådsmøde, blive forelagt for Europaudvalget.

Der er siden min tidligere forelæggelse af denne sag for Europaudvalget den 16.

april 2010 bl.a. sket det, at Europa-Parlamentets udvalg om det indre marked og

forbrugerbeskyttelse den 4. maj 2010 har afgivet en betænkning over forslaget.

Sagen forventes behandlet på Europa-Parlamentets plenarforsamling midt i juni

2010, og en udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentet vil derfor tidligst fore-

ligge umiddelbart herefter.

Helt grundlæggende drejer forslaget sig om at styrke kreditors retsstilling ved for-

sinket betaling, og forslaget indeholder bl.a. regler om kreditors krav på kompen-

sation for inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for

ordregivende offentlige myndigheders forsinkede betaling. Udvalget har modtaget

et revideret samlenotat om sagen, hvori direktivforslaget og de konsekvenser,

forslaget vil have for dansk ret, er gennemgået.

Jeg skal starte med at sige, at direktivforslaget ikke udelukker, at medlemsstater-

ne kan opretholde eller for den sags skyld fastsætte nationale regler, der giver

kreditor en videre beskyttelse end efter direktivets bestemmelser. Det skyldes, at

der er tale om minimumsharmonisering og ikke tale om en totalharmonisering.

Betænkningen fra Europa-Parlamentets udvalg om det indre marked og forbru-

gerbeskyttelse indeholder en række forslag til ændringer af Kommissionens op-

1082

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

rindelige forslag. Jeg skal i den forbindelse henvise til samlenotatets side 16-18,

hvor der er redegjort nærmere for de enkelte forslag.

Et af forslagene fra udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse drejer

sig således om at indføre regler om erhvervsvirksomheders betalingsfrister i han-

delstransaktioner. Forslaget indebærer, at erhvervsvirksomheder skal betale in-

den for 60 dage, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem parterne, og en

sådan anden aftale ikke fører til skade for nogen af de kontraherende parter.

Et andet af forslagene drejer sig om at indføre regler om ordregivende offentlige

myndigheders betalingsfrister. Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder

som debitorer som udgangspunkt forpligtes til at betale inden for 30 dage, dog

således at 30-dages fristen ved aftale skal kunne forlænges til en maksimal frist

på 60 dage, hvis det er objektivt begrundet i kontraktens særlige karakter.

I betænkningen bliver det også foreslået, at der for institutioner inden for sund-

hedssektoren skal gælde en betalingsfrist på 60 dage i stedet for de 30 dage, der

ellers som udgangspunkt foreslås at skulle gælde for offentlige myndigheder.

Forslagene fra udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse adskiller sig

fra det senest reviderede direktivforslag fra Rådet, bl.a. ved at der i Rådets forslag

lægges op til aftalefrihed med hensyn til betalingsfrister i forholdet mellem er-

hvervsvirksomheder, mens der for offentlige myndigheder som debitorer som

udgangspunkt skal gælde en betalingsfrist på 30 dage, medmindre andet udtryk-

keligt er aftalt mellem parterne og behørigt begrundet. Det senest reviderede for-

slag fra Rådet indeholder endvidere en overgangsbestemmelse, der indebærer,

at medlemsstaterne i en periode på 3 eller 5 år efter implementeringsfristens ud-

løb kan forlænge betalingsfristen til 60 dage for offentlige institutioner inden for

sundhedssektoren.

Overordnet set vil vi fra dansk side være positive over for direktivforslaget. Som

jeg tidligere har tilkendegivet over for Europaudvalget, skyldes det navnlig, at di-

rektivet både vil kunne være med til at bidrage til at skabe mere effektive retsmid-

ler mod forsinket betaling i forhold til det gældende direktiv om bekæmpelse af

forsinket betaling i handelstransaktioner og vil styrke beskyttelsesniveauet for

kreditorerne ved forsinket betaling.

Vi har dog under de fortsatte drøftelser af direktivforslaget tænkt os bl.a. at tilken-

degive, at Danmark ikke finder det velbegrundet, at princippet om parternes afta-

lefrihed i forholdet mellem erhvervsvirksomheder fraviges ved at fastsætte abso-

lutte betalingsfrister. Samtidig har vi dog tænkt os at tilkendegive, at Danmark

ikke vil stille sig i vejen for, at der fastsættes betalingsfrister i forholdet mellem

erhvervsvirksomheder, når bare sådanne frister kan fraviges ved aftale.

For så vidt angår forslaget om ordregivende offentlige myndigheders betalingsfri-

ster har vi tænkt os at tilkendegive, at Danmark kan støtte den foreslåede regule-

ring af myndighedernes betalingsfrister, således at offentlige myndigheder som

altovervejende udgangspunkt forpligtes til at betale inden for 30 dage. Parterne

bør dog samtidig have mulighed for konkret at aftale en anden og længere beta-

lingsfrist.

1083

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Med hensyn til forslaget om, at betalingsfristen for offentlige myndigheder på 30

dage skal forlænges til 60 dage, når der er tale om institutioner inden for sund-

hedssektoren, er det regeringens opfattelse, at der bør gælde samme betalings-

regler for hele den offentlige sektor, og vi vil derfor arbejde for, at der ikke indføres

særlige betalingsfrister for bestemte sektorer. I det omfang der måtte blive fastsat

betalingsfrister for institutioner inden for den offentlige sundhedssektor, vil vi ar-

bejde for, at der skal gælde samme betalingsfrister for det private sundhedsom-

råde.

Som sagt vil sagen blive forelagt for Europaudvalget på et senere tidspunkt, når

den sættes på dagsordenen for et rådsmøde.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at det indgik i forhandlingsoplægget, at Danmark ikke

ville stille sig i vejen for, at der fastsættes betalingsfrister i forholdet mellem

erhvervsvirksomheder, men at vi mener, der principielt bør være aftalefrihed

for så vidt angår erhvervsvirksomheder. Hun mente, det ville være en god idé

at have fælles regler, ligesom man kræver det for offentlige myndigheder, og

mente derfor, vi skal være åben over for de krav, Europa-Parlamentet har stil-

let.

Hun ville gerne vide, hvilke konkrete problemer der var inden for sundheds-

sektoren, som gjorde, at man mente, der skulle gælde særlige regler for den-

ne sektor.

I øvrigt kunne hun godt støtte regeringens holdning.

Kim Mortensen

henviste til, at han tidligere har slået til lyd for, at der skal

gælde samme regler for offentlige og private virksomheder på sundhedsom-

rådet for at undgå konkurrenceforvridning.

Justitsministeren

pegede i svaret til Pia Olsen Dyhr på, at der på mange

områder gælder særlige regler for erhvervsvirksomheder både i Danmark og i

andre europæiske lande, så det er ikke sådan, at regeringen mener, der slet

ikke skal være regler for erhvervslivet. Vores udgangspunkt er blot, at der ikke

er behov for at gribe ind over for aftalefriheden, når det gælder betalingsfrister

ved handler mellem private virksomheder. Men hun havde jo fremlagt et me-

get "rundt" forhandlingsoplæg.

Justitsministeren mente ikke, der var dokumenteret særlige problemer inden

for sundhedssektoren, som gjorde, at der skulle gælde særlige regler for den-

ne sektor. I forhandlingerne ville vi efterspørge en argumentation for, at der

skulle være særlige regler for sundhedssektoren.

Formanden

forstod det sidste svar sådan, at hvis der skulle opstå en situati-

on, hvor der blev forskellige regler for private og offentlige virksomheder inden

for sundhedsområdet, så ville han vende tilbage til udvalget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1084

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

3. Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv

om forbrugerrettigheder

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0614

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2008) 0614 – bilag 5 (grundnotat af 10/11-09)

KOM (2008) 0614 – bilag 9 (henvendelse af 11/5-10 fra DI)

KOM (2008) 0614 – bilag 8 (henvendelse af 11/5-10 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2008) 0614 – bilag 7 (henvendelse af 11/2-10 fra Dansk

Erhverv)

KOM (2008) 0614 – bilag 3 (dokumenter fra Kommissionen vedr.

direktivforslaget)

KOM (2008) 0614 – bilag 2 (henvendelse af 21/8-09 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2008) 0614 – bilag 6 (henvendelse af 16/11-09 fra DI)

KOM (2008) 0614 – svar på spørgsmål 1

EU-note (09) – E 9 (notat af 19/11-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 158 (side 335, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste punkt, jeg vil forelægge, er for-

slaget til direktiv om forbrugerrettigheder. Der er tale om et meget vigtigt og gan-

ske omfattende direktivforslag, som – hvis det bliver vedtaget i sin nuværende

form – vil få stor betydning for forbrugerbeskyttelsen.

Det vil være for omfattende at gennemgå alle områderne her. For en nærmere

gennemgang henviser jeg derfor til det omfattende grundnotat om direktivforsla-

get, som Europaudvalget modtog den 10. november 2009. Herudover henviser

jeg til det samlenotat om forslaget, som Europaudvalget har modtaget i forbindel-

se med dette rådsmøde, og som beskriver den seneste udvikling i arbejdet med

forslaget.

Som det fremgår af samlenotatet, behandles forslaget fortsat i en arbejdsgruppe

under Rådet, ligesom forslaget den 3.-4. december 2009 blev behandlet på et

rådsmøde, hvor der skete en drøftelse af fire udvalgte emner vedrørende forsla-

get.

Arbejdet med forslaget skrider kun langsomt fremad, idet der blandt medlemslan-

dene er uenighed på en række centrale områder, herunder i relation til spørgsmå-

let om totalharmonisering.

For at komme videre i arbejdsgruppens forhandlinger har det spanske formand-

skab foreslået en politisk drøftelse af tre afgrænsede emner på rådsmødet den

25. maj 2010.

1085

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Det skal drøftes, om direktivet som udgangspunkt skal indebære totalharmonise-

ring, eller om direktivet som udgangspunkt alene skal indebære minimumshar-

monisering, således at der kun på visse nærmere angivne områder skal ske to-

talharmonisering. I forlængelse heraf skal det drøftes, om direktivet bør opbygges

således, at der gennemføres totalharmonisering med hensyn til fjernsalgsaftaler

og aftaler, der indgås uden for fast forretningssted. Det skal også drøftes, om der

alene samtidig skal gennemføres minimumsharmonisering med hensyn til aftaler,

der indgås på den erhvervsdrivendes forretningssted, hvor både den erhvervsdri-

vende og forbrugeren er til stede.

Som min forgænger har nævnt over for Europaudvalget, er regeringen ikke udelt

begejstret for totalharmonisering på forbrugerområdet, selv om ens regler i hele

EU selvfølgelig kan have fordele for både erhvervslivet og forbrugerne. Det skyl-

des blandt andet risikoen for, at det ved en totalharmonisering bliver nødvendigt

at sænke forbrugerbeskyttelsesniveauet på væsentlige områder.

Hertil kommer, at forståelsen og rækkevidden af en stor del af direktivets be-

stemmelser giver anledning til tvivl. Der har også været tvivl om forståelsen af en

række af de bestemmelser, som det foreslåede direktiv skal afløse, men sådanne

problemer har i vidt omfang kunne løses i forbindelse med implementeringen ved

at fastsætte skærpede nationale regler. Det vil naturligvis ikke være muligt, hvis

direktivet indebærer totalharmonisering.

Regeringen er imidlertid ikke imod en hensigtsmæssig totalharmonisering på om-

råder, hvor totalharmonisering kan gennemføres uden at være til skade for for-

brugerne og uden at medføre en uklar retstilstand.

Efter regeringens opfattelse må det derfor bero på de videre forhandlinger, om

reglerne i direktivet i overvejende grad bør indebære totalharmonisering eller mi-

nimumsharmonisering.

Som tilfældet også var på rådsmødet i december, hvor dette direktiv også var på

dagsordenen, er der tale om tre konkrete spørgsmål, som skal drøftes. Der er

ikke tale om, at vi tager endelig stilling til denne sag. Når det er tilfældet, vender

jeg naturligvis tilbage til udvalget for at forelægge sagen til forhandlingsoplæg.

Per Clausen

spurgte, hvorfor man vil totalharmonisere direktivet, når det in-

debærer en stor risiko for, at det giver forringelser i en række lande. Han men-

te, det rigtige udgangspunkt måtte være, at der var tale om et minimumsdirek-

tiv, men at man på visse punkter kunne gå ind for totalharmonisering, hvis der

var tungtvejende argumenter for det. Hvis økonomi- og erhvervsministeren så

havde sagt, at han ville gå ind for en totalharmonisering på områder, hvor det-

te var til fordel for forbrugerne, kunne det være interessant, men han havde

sagt, at han kunne gå ind for totalharmonisering, hvor det kunne gennemføres

uden at være til skade for forbrugerne. Hvilke interesser ligger der bag øn-

skerne om en totalharmonisering? I øvrigt mente Per Clausen, det er lidt

upræcist, når der i samlenotatet står "m.v.".

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at et af problemerne i direktivet er, hvordan man

definerer en forbruger. Er en, der sælger brugte biler, også en forbruger?

1086

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Hun henviste til, at Europa-Parlamentet har bedt Kommissionen udarbejde en

oversigt over, hvad der gælder af regler i dag i medlemslandene, således at

de kan sammenligne med direktivet. Hun spurgte, om Danmark har oplistet,

hvordan de danske forbrugerrettigheder er. Hun ville også gerne vide, om

Kommissionen overhovedet har spurgt landene, herunder Danmark, og hvad

vi i givet fald har svaret. Hvis Kommissionen ikke har spurgt, ville hun bede

regeringen på eget initiativ udarbejde en sådan liste, så udvalget kan få klar-

hed over, på hvilke punkter reglerne bliver forbedret, og på hvilke punkter de

bliver forringet.

Hvad angår e-handel syntes Pia Olsen, det var glimrende, at vi får en EU-

regulering, men reglerne skulle helst ikke betyde, at de danske forbrugere

bliver stillet ringere end i dag.

Benny Engelbrecht

syntes, det lød ganske fornuftigt kun at lave totalharmo-

nisering på fjernhandelsområdet. Kort før mødet har Europaudvalget fået en

henvendelse fra Forbrugerrådet. I relation til den bad Benny Engelbrecht øko-

nomi- og erhvervsministeren uddybe regeringens holdning vedrørende infor-

mationskravet, mangelbeføjelser og forældelsesfrister.

Lone Dybkjær

undrede sig over, at Kommissionen pludselig kunne ændre et

forslag fra at være et totalharmoniseringsdirektiv til et være et minimumsdirek-

tiv, men hun syntes, det var fint, hvis Kommissionen gjorde det.

Hun spurgte, hvor lang tid man regner med at det vil tage at få direktivet gen-

nemført.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde til Per Clausen, at vor grundlæg-

gende holdning er, at totalharmonisering kan være godt på visse områder, når

det gælder om at beskytte forbrugerne, men en generel totalharmonisering vil

skabe en række vanskelige juridiske problemer og rejse spørgsmålet om ræk-

kevidden af de foreslåede bestemmelser. Han tilføjede, at der også har været

tvivl om forståelsen af en række af de bestemmelser, som det foreslåede di-

rektiv skal afløse, men de har kunnet løses ved, at man brugte minimums-

klausulen.

NOT

Økonomi- og erhvervsministeren vidste ikke, om Kommissionen har spurgt,

hvordan de danske regler var, sådan som Pia Olsen Dyhr spørger om, men

det ville han finde ud af og svare skriftligt på spørgsmålet. Han mente også,

en oversigt over forbrugerbeskyttelsesreglerne kunne være nyttig. I samleno-

tatet gennemgår man direktivet bestemmelse for bestemmelse, men det kan

godt være, man kan uddybe det og beskrive, hvordan direktivets regler for-

holder sig til de danske regler på området.

Økonomi- og erhvervsministeren sagde til Benny Engelbrecht, at han ikke

havde set brevet fra Forbrugerrådet, men han ville undersøge de ting, der

blev nævnt, og svare skriftligt.

Økonomi- og erhvervsministeren ville undersøge det juridiske spørgsmål om

hjemmelen, Lone Dybkjær stillede, og svare skriftligt.

Han fandt det umuligt at sige, hvornår direktivet blev færdiggjort, men arbejdet

i arbejdsgruppen er gået meget langsomt, og der er ikke taget stilling til de

NOT

1087

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

grundlæggende spørgsmål, så det er ikke usandsynligt, at der kommer til at

gå lang tid – desværre.

1088

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

4. Kommissionens meddelelse om introduktionen af elektriske biler og

deres konsolidering på det europæiske indre marked

–

Præsentation fra Kommissionen

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0186

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 106)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil nu orientere udvalget om udkastet til

rådskonklusioner om en strategi for miljøvenlige køretøjer, som Kommissionen

skal udarbejde.

Strategien skal bidrage til både at mindske CO

-udledningen fra transportsekto-

ren, mindske energiafhængigheden og bidrage til fremtidig vækst og beskæftigel-

se inden for køretøjsindustrien og de mange underleverandører og følgeindustrier

i EU.

Regeringen støtter det spanske formandskabs sigte med meddelelsen, der læg-

ger vægt på både elbiler, hydrogen og biobrændsel.

For det første finder vi det vigtigt, at strategien overordnet set har en teknologi-

neutral tilgang, således at det er markedet, der finder frem til de bedste løsninger

og teknologier på mellemlang og lang sigt. Når det er sagt, støtter regeringen, at

udviklingen af elbiler særligt skal fremmes, da elbiler ikke blot reducerer CO

transportsektoren, men også har en række andre fordele så som integrering af

vindenergi i elsystemet.

For det andet finder vi det endvidere centralt, at der bliver udarbejdet internatio-

nalt funderede standarder på området, så man skal kunne køre fra det nordlige

Finland til det sydlige Portugal i sin elbil, uden at bagagerummet skal være fyldt

op med forskellige adaptorer. Standarderne skal ligeledes sikre en høj grad af

sikkerhed for forbrugerne og gøre produkterne billigere.

Regeringen vil for det tredje lægge vægt på, at der med strategien følger en pa-

rallel opbygning af en infrastruktur, som kan understøtte brug af miljøvenlige køre-

tøjer. Det gælder både etablering af ”smart grids” – altså sammenhængende

”smarte netværk” – som kan bidrage til at øge anvendelsen af vedvarende elek-

tricitet. Det gælder også infrastruktur for biobrændsel og særligt 2. generations

bioethanol, som ligeledes kan bidrage betydeligt til at reducere CO

-udslippet fra

den eksisterende bilpark.

En bred tilgang sikrer, at CO

-udslippet mindskes både på kort og lang sigt. Elbi-

ler har en vigtig rolle at spille, men også 2. generations biobrændstoffer og hydro-

gen kan hjælpe til at gøre bilparken grønnere og må hjælpes ind på markedet på

kort sigt.

Regeringen støtter rådskonklusionerne og arbejdet med at gøre elbiler til en del af

den europæiske løsning for en grønnere transportsektor.

1089

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

5. Industriel ejendom. Analyse af funktionen af varemærkesystemet i

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 109)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag drejer sig om, at Rådet skal

behandle rådskonklusioner, der pålægger Kommissionen at gennemføre en frem-

tidig revision af varemærkesystemet i EU.

Formandskabet har udarbejdet nogle meget overordnede rådskonklusioner i for-

bindelse med en fremtidig revision af varemærkesystemet i EU, som skal sikre

den videre fremdrift i Kommissionens arbejde. Der er særligt lagt vægt på at styr-

ke samarbejdet og harmoniseringen mellem de nationale varemærkekontorer og

det europæiske varemærkekontor.

Kommissionen har igangsat en undersøgelse af, hvordan det europæiske vare-

mærkesystem fungerer. Formandskabet ønsker i den forbindelse input fra kon-

kurrenceevnerådet.

Max Planck instituttet i Tyskland udfører undersøgelsen af funktionen af det euro-

pæiske varemærkesystem. Instituttet har i marts givet en status på arbejdet

Her fremgår det blandt andet, at det europæiske varemærkekontor har oplevet en

stor stigning i antallet af ansøgere, imens nationale kontorer generelt har oplevet

en nedgang i antallet. Det fremgår også, at der er et ønske om øget samarbejde

mellem nationale kontorer og det europæiske varemærkekontor fra de nationale

kontorer og brugerorganisationernes side.

Regeringen mener, at det med fordel kan fremgå af rådskonklusionerne, at Max

Planck instituttets foreløbige konklusioner indgår i Kommissionens fremtidige ar-

bejde for at revidere varemærkeforordningen og -direktivet.

Regeringen kan derfor tilslutte sig rådskonklusionerne.

1090

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

6. Servicedirektivet:

a) Status for implementeringen af servicedirektivet

–

Information ved Kommissionen

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 112)

EUU alm. del (09) – bilag 362 (Kommissionens meddelelse til

Konkurrenceevnerådet d. 1-2/3-10 vedr. servicedirektivet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 659, seneste behandling i

EUU 12/2-10 under rådsmøde økofin)

EUU alm. del (09) – bilag 37 (side 1663, behandlet i EUU 22/9-

09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne, er status på

implementeringen af servicedirektivet, som skal drøftes på rådsmødet.

Formandskabet ønsker at sætte fokus på implementeringen af servicedirektivet.

Desuden ønsker formandskabet at sikre fremdrift i den gensidige evaluering af

direktivets implementering, som medlemslandene foretager i 2010.

Implementeringsfristen for servicedirektivet var den 28. december 2009. Danmark

var det første medlemsland, som fik implementeret direktivet i national ret, idet

direktivet er fuldt gennemført pr. 4. maj 2010. En række medlemslande mangler

stadig at implementere store dele af servicedirektivet.

Markedet for services i Europa har stort potentiale, også for danske virksomhe-

der. Det er derfor vigtigt, at vi får udnyttet dette potentiale til gavn for danske virk-

somheder og forbrugere. Servicedirektivet er et vigtigt redskab til at opnå dette

mål, og vi støtter det fortsatte arbejde med implementeringen af direktivet.

På rådsmødet vil Kommissionen orientere om status.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvor mange lande der endnu ikke har implementeret

servicedirektivet fuldt ud.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at det er mere end halvdelen af

EU-landene.

1091

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

b) Fremdrift til den gensidige evaluering

–

Formandskabets rapport om status

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 112)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 659, seneste behandling i

EUU 12/2-10 under rådsmøde økofin)

EUU alm. del (09) – bilag 37 (side 1663, behandlet i EUU 22/9-

09)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1092

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

7. Forordning om mærkning af tekstiler

–

Punktet er ikke på dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den

25.-26. maj 2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2009) 0031 endelig

Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 115)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil forelægge, omhand-

ler tekstilmærkningsforordningen.

Mærkningen af tekstiler sikrer, at forbrugeren kan se, hvilke fibre det enkelte teks-

til består af. Forordningen om mærkning af tekstiler har til formål fortsat at sikre

denne oplysning og dermed sikre beskyttelse af forbrugeren.

Kommissionen har foreslået at sammenskrive de tre eksisterende direktiver på

tekstilmærkningsområdet til en forordning, så reglerne bliver direkte gældende i

medlemslandene.

Tanken bag forslaget er at samle lovgivningen på området samt at forenkle pro-

ceduren, når der sker ændringer, og når nye fibernavne skal optages og godken-

des. Regeringen støttede tanken om denne forenkling, men forordningen er ikke

blevet vedtaget som førstelæsning i den oprindelige form.

Parlamentet har fremlagt flere ændringsforslag, og der bliver nu tale om en an-

denlæsningsløsning, hvor disse ændringsforslag kan tænkes at indgå i det ende-

lige forslag til forordning.

Europa-Parlamentet har i forhold til det oprindelige forslag bl.a. foreslået at udvide

forordningen med blandt andet mærkning, der viser, om der indgår animalske

produkter i tekstilet, og mærkning af tekstilers oprindelsesland.

Europa-Parlamentets ændringsforslag kan tænkes at blive en del af den løsning,

der findes i andenlæsningen. Europa-Parlamentet vil muligvis også ønske at defi-

nere på forhånd præcis, hvad Kommissionens undersøgelse af anvendelsesom-

rådet skal indeholde.

Regeringen mente i udgangspunktet, at det var fornuftigt, at forordningen kom på

plads i form af en forenkling af tekstilmærkningen.

I forhold til det eksisterende forslag mener vi i udgangspunktet ikke, at det er hen-

sigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet med det samme. Der er dog nu tale

om en helt ny forhandlingssituation, og andenlæsningsaftalen kan meget vel for-

me sig anderledes end den aftale, der netop er blevet afvist af Europa-Parla-

mentet.

Når der foreligger en ny aftale, vil jeg naturligvis vende tilbage til udvalget med

henblik på at forelægge sagen til forhandlingsoplæg.

Benny Engelbrecht

spurgte, om man havde gjort sig overvejelser over andre

ting end fibre, f.eks. lynlåse og nikkelknapper.

1093

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvorfor regeringen tilsyneladende er imod

Europa-Parlamentets forslag om, at mærkningen skal vise, om der indgår

animalske produkter i tekstilet.

I øvrigt opfordrede hun økonomi- og erhvervsministeren til at tale om "første

behandling" i stedet for "første læsning".

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Benny Engelbrecht, at så vidt

han havde forstået, havde man ikke gjort sig overvejelser om andet end fibre,

men det ville han undersøge.

Han svarede Lone Dybkjær, at når vi ikke kan støtte Europa-Parlamentets

ændringsforslag om at mærke for animalske produkter, er det fordi forslaget,

som det foreligger nu, kun er en forenkling af de eksisterende direktiver.

1094

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

8. Statistiksag EDP forordning

–

Punktet er ikke på dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den

25.-26. maj 2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2010) 0053

Rådsmøde 3016 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste punkt handler om et forslag til

forordning, der skal sikre kvaliteten af de statistiske data, der indberettes til pro-

ceduren om uforholdsmæssigt store underskud.

Forslaget er fremsat på baggrund af uregelmæssigheder i indberetningerne af

statistiske data fra Grækenland. Formålet er at forbedre Kommissionens mulig-

heder for at kvalitetssikre de data, der indberettes af medlemsstaterne.

Forslaget vil give bedre mulighed for at sikre en høj kvalitet af statistiske data om

offentlige underskud og gæld, som bruges til overvågning af medlemsstaternes

efterlevelse af ØMU-kriterierne. Disse data er en forudsætning for hurtig og sikker

indgriben i situationer med uholdbare offentlige finanser, som vi for eksempel har

set i Grækenland. En hurtig indgriben kan være afgørende for at sikre økonomisk

og monetær stabilitet i EU.

En høj og sammenlignelig kvalitet af statistiske data vil sikre en fair og ensartet

behandling af medlemsstaterne i forbindelse med proceduren for efterlevelse af

ØMU-kriterierne for offentlige finanser. Dermed er forslaget også i Danmarks inte-

resse.

Kommissionens øgede fokus bidrager også til kvalitetssikring af danske data og

dokumentation af statistikken over de offentlige finanser. Dette forbedrer også det

danske beslutningsgrundlag for gennemførelse af den økonomiske politik.

Flertallet af EU-lande støtter hovedsigtet i forslaget og ønsker, at Kommissionens

udvidede beføjelser forbeholdes særlige situationer, hvor der foreligger berettiget

tvivl om de indberettede datas kvalitet. Det ventes derfor, at et stort flertal – det vil

nok være alle medlemslande – bakker op om et kommende kompromisforslag.

Danmark er på linje med denne holdning.

På denne baggrund kan regeringen tilslutte sig forslaget.

Lone Dybkjær

spurgte, hvilken betydning den ændrede forordning vil have

for Danmark, og hvor meget det vil koste at leve op til den.

Økonomi- og erhvervsministeren

mente ikke, forordningen ville betyde så

meget økonomisk i Danmark, men der vil nok komme nogle metodebesøg for

at sikre, at vi gør det fornuftigt.

1095

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

9. Siden sidst

a) Kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

KOM (2009) 0362

–

Orientering om status for Kommissionens arbejde med sagen

Økonomi- og erhvervsministeren:

Under siden sidst har jeg en enkelt sag. Det

drejer sig om de nye forslag til kapital- og likviditetsregler.

Regeringen har afsendt høringssvar på de nye forslag til kapital- og likviditetsreg-

ler fra Kommissionen den 16. april 2010. Det er blevet oversendt til udvalgets ori-

entering.

I regeringens høringssvar støttes det generelle sigte med de nye forslag til kapi-

tal- og likviditetskrav. Men der lægges samtidig vægt på at kunne opretholde det

danske realkreditsystem, som har klaret sig fint gennem den finansielle krise.

I høringssvaret sættes derfor fokus på de negative effekter af forslagene for det

velfungerende danske realkreditsystem.

Der vil i den kommende tid blive gjort en stor indsats fra dansk side for at forklare

og påpege problemerne for dansk realkredit ved de nye forslag.

Der vil foregå sonderinger for at finde allianceparter blandt de andre EU-lande.

Vi er endnu i en tidlig fase, men det må forventes, at der forestår vanskelige for-

handlinger om direktivet forude.

Lone Dybkjær

pegede på, at vi har et godt fungerende realkreditsystem. Det

skulle nødigt forringes, fordi man ikke kender det i de andre EU-lande. Bliver

vi tvunget over til et nyt system, eller kan man tilpasse vores system, så det

stadig kan bruges?

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede, at vi har en unik situation i

Danmark med vort realkreditsystem, som har fungeret godt også i et ustabilt

marked. Da man ikke har noget tilsvarende i andre lande, får vi et problem

med at forklare dem, hvordan det virker. Sagen er meget opad bakke. Vi for-

søger at vinde forståelse for vort system hos nogle alliancepartnere, bl.a. ved

at vise empirisk, at det har fungeret godt under krisen. F1-lånene kommer

under pres, men vi gør, hvad vi kan for at forklare værdien af vort system.

Lone Dybkjær

spurgte, hvilke handlemuligheder vi har. Kan vi nedlægge ve-

to, eller kan man forestille sig, at man vedtager en "Lex Danmark".

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at i første omgang ville vi prøve at

overbevise de andre lande.

1096

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3014 (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2010

Fødevareministeren:

Der forelægges ikke nogen sager til forhandlingsoplæg

i Europaudvalget. Der er kun 2 punkter på dagsordenen baseret på oplæg fra

formandskabet.

1. Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors internationale

konkurrenceevne

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3014 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 340 (side 856 –

fødevareforsyningskæden – behandlet i EUU 26/3-10)

EUU alm. del (08) – bilag 572 (side 1584, behandlet i EUU 2/9-

09)

Fødevareministeren:

Formandskabets oplæg om at drøfte landbrugs- og

fødevaresektorens internationale konkurrenceevne er meget bredt og omfat-

ter mange emner.

Det er vigtigt, at vi i Europa sætter mere fokus på de fremtidige udfordringer,

hvor den internationale konkurrenceevne er en vigtig parameter. Europa 2020

strategien er netop med sine initiativer om innovation og grøn vækst et godt

udgangspunkt for diskussionen.

I en del medlemslande er der en tendens til at gå tilbage til tidligere tiders re-

gulering af markedet, hvor EU skal regulere både mængde og pris samt be-

skytte EU’s marked mod import fra tredjelande. Det mener jeg ikke er den

rigtige vej at gå. Uanset at det kan omdøbes til ”ny regulering” eller ”selvregu-

lering” via de såkaldte interprofessionelle organisationer.

Jeg er imod tiltag, der ensidigt lukker EU’s marked. EU er afhængig af import

af fødevarer og foder fra tredjelande. Særligt i forhold til udviklingslandene er

det vigtigt at sikre mulighed for eksport til EU af deres landbrugsprodukter.

EU bør aktivt påvirke forhandlinger om internationale standarder for fødevare-

sikkerhed og dyresundhed for at sikre et højt beskyttelsesniveau.

En af anbefalingerne fra den såkaldte Verheugen-gruppe om fødevareerhver-

vets konkurrenceevne var netop at styrke den internationale regeldannelse.

Så dette arbejde globalt lægges til grund for lovgivningen og herved medvir-

ker til at fjerne handelsbarrierer.

Det er efter min mening ikke realistisk at se bort fra det globale marked, hvor

der også er store eksportmuligheder for EU. Derfor må vi også se på, hvordan

vi kan sikre EU’s internationale konkurrenceevne.

1097

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

Grundlæggende er det øget fokus på innovation, produktudvikling og alterna-

tive indkomstkilder, der skal sikre europæisk landbrug i fremtiden. Vi skal

kunne udnytte det store potentiale, der er i en øget global handel og øget ef-

terspørgsel efter fødevarer.

Det kræver, at vi nøje ser på mulighederne i landbrugspolitikken. Det hjælper

jo ikke, at Kommissionen præsenterer innovation som et flagskib, hvis der

reelt ikke gives mulighed for at anvende budgetmidler på innovation. Behovet

for innovation og udvikling kommer jo særligt til at gælde i forhold til klima og

grøn energi, hvor der vil være meget store udfordringer og også muligheder

for europæisk landbrug i de kommende år.

Bjarne Laustsen

henviste til, at man havde diskuteret sagen tidligere, og at

man havde haft en god diskussion om emnet i Fødevareudvalget tidligere på

dagen. Med hensyn til tredjelande mente han, fødevareministeren skulle bi-

drage positivt til at gøre det muligt for ulandene at have en produktion, så folk

kunne være beskæftigede i de lande. Vi skal ikke lave unfair konkurrence, når

de i deres hjemlande forsøger at skabe et indre marked. Spørgsmålet er, om

landbrugsstøtten giver en skævvridning i forhold til de produkter, de selv for-

søger at dyrke i deres hjemlande. Desuden er det et spørgsmål, om vi har

nogle restriktioner eller toldbarrierer, som gør, at vi afviser deres varer, når de

prøver at komme ind på EU's marked. Han erkendte, at der kan være veteri-

nære forhold, som gør deres varer så ringe, at de ikke må sælges på det dan-

ske marked, men der må ikke være handelsbarrierer. Han opfordrede rege-

ringen til at koordinere med vores udviklingsbistand, så vi ikke giver støtte

med den ene hånd og samtidig forringer mulighederne for, at ulandenes bøn-

der kan have en produktion.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var interessant at læse, at Forbrugerrådet og

Landbrug & Fødevarer syntes, det var en god idé at få en overvågning af

prisudviklingen, og spurgte derfor, om fødevareministeren sammen med øko-

nomi- og erhvervsministeren ville lave en form for monitorering i Danmark,

idet hun pegede på, at der er væsentlige forskelle på råvareprisen og den en-

delige pris, som forbrugeren skal betale.

Fødevareministeren

svarede Bjarne Laustsen, at regeringen mener, debat-

ten om forholdet til tredjelande skal føres i WTO. Det er ikke noget, EU skal

lave egne regler om. Han henviste til, at der bl.a. har været en diskussion om

hormonbehandlet oksekød, men det er en diskussion, der må tages i WTO.

På det sidste rådsmøde blev der snakket lidt om de interprofessionelle bran-

cheaftaler, som i nogle regioner i EU ville prøve at udelukke individuel konkur-

rence. Det er vi imod. Landbrugsministeren pointerede, at den direkte land-

brugsstøtte i EU nu er afkoblet, så den ikke længere udbetales pr. liter eller

kilo. I øvrigt pegede han på, at eksportstøtten var faldet kraftigt, så den næ-

sten ikke eksisterer mere. Vi støtter, at den er helt væk i 2013, hvor vi skal

diskutere den nye landbrugspolitik.

1098

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

I svaret til Pia Olsen Dyhr erkendte fødevareministeren, at den sidste under-

søgelse fra Konkurrencestyrelsen viste, at der var stor forskel på råvareprisen

og den endelige pris. Her mente han, den frie konkurrence måtte komme ind.

Vi må prøve at skabe større gennemsigtighed.

Lone Dybkjær

var glad for det, fødevareministeren sagde om større gen-

nemsigtighed, for det er der brug for.

1099

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10

34. Europaudvalgsmøde 12/5-10

2. Ligestilling mellem kønnene i landdistrikterne

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3014 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Fødevareministeren:

Formandskabets andet punkt på dagsordenen handler

om ligestilling i landdistrikterne. Det er igen et bredt punkt, der lægger op til en

meget åben drøftelse.

I den sammenhæng er Danmark ikke et stort land med geografiske regioner,

der er specielt isolerede. Men det er på den anden side klart, at der i visse

områder af Danmark sker en uheldig udvikling, hvor der bliver færre unge og

især færre unge kvinder.

Derfor er det et relevant emne i landdistriktspolitikken at sikre bedre vilkår for

unge og ikke mindst kvinder i landdistrikterne.

Bjarne Laustsen

hilste med tilfredshed, at man i Spanien vil forbedre kvin-

dernes mulighed for at erhverve jord, som de kan gøre det i Danmark. Han

fortalte, at man i Fødevareudvalget ville spørge ligestillingsministeren om,

hvordan det ser ud med ligestillingen i Danmark i yderområderne. Han pege-

de på, at landdistriktsmidlerne kan bruge til at give ligestillingen et ekstra

skub.

Fødevareministeren

kunne kun støtte, at de spanske kvinder sikres ligestil-

ling, når det drejer sig om ejerskab til jord og modtagelse af landbrugsstøtte.

Han ville foretrække, at man diskuterede den hjemlige ligestilling med ligestil-

lingsministeren.

Lone Dybkjær

pegede på, at det er vigtigt, at vi ikke fastholder kvinderne i et

mønster fra det forrige århundrede. Hun syntes selvfølgelig, det var fint, at

kvinderne kan deltage i produktionen, men pegede på, at det kan få temmelig

uheldige konsekvenser, hvis man lægger særlig vægt på kvinder i udkantsom-

råder i en produktion, som for længst er passé.

Bjarne Laustsen

nævnte, at man havde set en udvikling, hvor konen fik lov

at overtage gården og gælden, hvis landmanden havde det skidt økonomisk.

Det er ikke det, EU skal beskæftige sig med. Men der ligger trods alt nogle

gode ideer i de lokale aktionsgrupper, hvor man vil skabe nye job for kvinder.

Det kunne man fortælle de andre lande om.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Lone Dybkjær i, at vi ikke skal

forsøge at fastholde en hundrede år gammel ordning, men give kvinderne

frihed til at vælge deres livsbane.

I svaret til Bjarne Laustsen pegede fødevareministeren på, at nogle af de lo-

kale aktionsgrupper havde iværksat initiativer, som skulle styrke de selver-

hvervende kvinder i mikrovirksomheder. Det kunne vi godt fortælle de andre

lande om for på den måde at inspirere dem.

1100