EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 449
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 4. juni 2010

Kl. 07.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Pia Adelsteen

(DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Jonas Dahl

(SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S), Per Clausen (EL)

finansminister Claus Hjort Frederiksen, indenrigs- og

sundhedsminister Bertel Haarder, beskæftigelsesminister

Inger Støjberg, miljøminister Karen Ellemann, klima- og

energiminister Lykke Friis og socialminister Benedikte

Kiær.

Desuden deltog:

Udvalgsmødet blev på grund af afstemninger i salen afbrudt kl. 8.55-10.50, kl.

11.20-11.55 og kl. 12.45-14.00.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3020 (økonomi og finans) den 8. juni 2010

Punkterne 1, 3, 5a, 5b, 5d, 5e(i), 6, 7 og 9a hører under Finansministeriets

ressort.

Punkterne 2, 5c og 5e(ii) hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets res-

sort.

Punkterne 4a og 4b hører under Skatteministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af finansministeren.

Finansministeren:

Sagen om finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde

forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg. De andre sager er til oriente-

ring.

Sagerne vedrørende EIB’s lånemandat, pension, administrativt samarbejde på

momsområdet og adfærdskodeks for erhvervsbeskatning er alle blevet til A-

punkter på Økofins dagorden. Jeg vil derfor ikke omtale disse punkter i oplægget,

men jeg svarer naturligvis gerne på spørgsmål om sagerne efterfølgende.

Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1248

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

1. (Evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevaluering

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0173

KOM (2010) 0174

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 99 (side 425, senest behandlet i EUU

24/11-06)

EUU alm. del (06) – bilag 28 (side 20, behandlet i EUU 6/10-06)

(05) side 1688 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 30/6-06)

Finansministeren

omtalte ikke dette punkt, som var blevet et A-punkt.

1249

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

2. (Evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedrørende

indsamling af statistik i forbindelse med underskudsproceduren

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0053

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1095, senest behandlet i

EUU 12/5-10 under rådsmøde konkurrenceevne)

Finansministeren:

EU’s eksisterende rammer for statistik, herunder indberetnin-

ger vedrørende offentlige finanser, sikrer generelt statistik af høj kvalitet. Efter de

gentagne problemer med Grækenlands statistik, er det imidlertid blevet klart, at

rammerne ikke i tilstrækkelig grad imødegår risikoen for indrapportering af fejlag-

tige data. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag, der skal forbedre Kom-

missionens og Eurostats muligheder for at kvalitetssikre landenes indberetninger.

Økonomi- og erhvervsministeren fremlagde denne sag til Europaudvalgets orien-

tering den 12. maj. Der har fortsat været forhandlinger om en række tekniske

spørgsmål, som der nu ventes enighed om med henblik på vedtagelse af forsla-

get på Økofin den 8. juni.

Forslaget vil give Eurostat en række øgede beføjelser, særligt i forbindelse med

de såkaldte metodebesøg, der afholdes, når der er berettiget tvivl om kvaliteten af

et lands indberettede data. Eurostat får i sådanne tilfælde bl.a. mulighed for at få

adgang til de underliggende data, f.eks. offentlige regnskaber. Desuden stilles der

større krav til landenes dokumentation og til landenes pligt til at stille øvrig rele-

vant information til rådighed for Kommissionen og Eurostat.

Forslaget indeholder bl.a. et sæt konkrete retningslinjer, der vejleder om, hvornår

der er berettiget tvivl om et lands indberetninger. Der er også lagt op til, at natio-

nale embedsmænd på frivillig basis skal deltage som eksperter i forbindelse med

metodebesøg. Desuden skal landene redegøre for, hvordan nationale embeds-

mænd holdes ansvarlige for korrektheden af deres indrapportering af statistik.

Det er afgørende for det økonomiske samarbejde i EU, herunder implementerin-

gen af stabilitets- og vækstpagten, at den europæiske statistik er af højeste kvali-

tet. Det er derfor vigtigt, at vi udstyrer Eurostat med tilstrækkelige muligheder for

undgå statistik med fejl.

Det er sigtet, at ændringen i forordningen sikrer, at de problemer med indberet-

ning af fejlagtige data, som det vi har set i Grækenland, kan undgås i fremtiden.

Der ventes enighed om forslaget i dets nuværende form. Regeringen kan tilslutte

sig forslaget.

Pia Adelsteen

betegnede det som positivt, at man ville sikre, at statistikken

blev korrekt, og forstod derfor godt, at man ville styrke Eurostat, selv om hun

aldrig var begejstret for at give en EU-institution øgede beføjelser.

1250

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Finansministeren

sagde, at man selvfølgelig godt kan sige, at det er kræn-

kende for landene, at de skal kigges i kortene med hensyn til statistikken, men

det er også krænkende for os andre, at den statistik, der kom fra Grækenland,

var fup og svindel. Det er derfor, man vil tillade Eurostat at komme ind og se

det underliggende materiale, hvilket finansministeren fandt meget velbegrun-

det.

1251

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

3. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

a) Cyperns stabilitetsprogram

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 13)

b) Status for finanspolitiske tiltag i andre lande

–

Generel orientering

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 58

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 755, senest behandlet i EUU

5/3-10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 654, behandlet i EUU 12/2-

10)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 853 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/2-09)

Finansministeren:

På mødet skal vi behandle Cyperns opdaterede stabilitets-

program samt behandle status for finanspolitiske tiltag i andre lande, særligt kon-

solideringstiltag for Portugal og Spanien.

Cypern ventes i 2010 at få et underskud på 6 pct. af BNP. Cypern planlægger i sit

program at konsolidere sine offentlige finanser og bringe underskuddet ned under

3 pct. af BNP i 2013, særligt via tiltag på indtægtssiden. Rådsudtalelsen vedrø-

rende programmet ventes at anbefale, at Cypern tager initiativ til at forbedre kon-

solideringen på udgiftssiden samt benytter enhver mulighed for at styrke den fi-

nanspolitiske konsolidering.

I lyset af det store underskud har Kommissionen iværksat underskudsprocedu-

ren, og Cypern vil derfor snarest få en henstilling om at gennemføre strukturelle

budgetforbedringer og bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for en

given frist.

Vi kan principielt støtte Rådets udtalelse vedrørende Cyperns stabilitetsprogram,

idet det bemærkes, at Danmark ikke har stemmeret i sager, der vedrører imple-

mentering af stabilitets- og vækstpagten, når det gælder pagtens gennemførelse

over for eurolande.

På forrige Økofin den 18. maj præsenterede Spanien og Portugal nogle nye fi-

nanspolitiske tiltag for 2010 og 2011. Kommissionen har foretaget en foreløbig

vurdering af landenes nye konsolideringstiltag.

Spaniens mål er nu et underskud pa 9,3 pct. af BNP i 2010 og 6,0 pct. af BNP i

2011, dvs. henholdsvis 0,5 og 1,5 procentenheder bedre end målene i stabilitets-

programmet. De nye budgetmål vil ifølge Kommissionen kræve, at Spanien gen-

nemfører yderligere tiltag – udover de for nyligt annoncerede tiltag – der giver en

marginal ekstra stramning i 2010 og en stramning på ca. 1 ¾ pct. af BNP i 2011.

1252

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Portugals nye budgetmål om underskud på 7,3 pct. af BNP i 2010 og 4,6 pct. af

BNP i 2011, dvs. henholdsvis 1 og 2 procentenheder bedre end målene i stabili-

tetsprogrammet, vurderes tilsvarende at kræve yderligere tiltag på ¼ pct. af BNP i

2010 og 1�½ pct. af BNP i 2011.

Kommissionen ventes snarest at fremlægge en statusrapport om Grækenlands

finanspolitiske tiltag i overensstemmelse med landets pålæg. Sagen ventes at

blive behandlet på et kommende møde.

1253

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

4. Skat

a) (Evt.) Administrativt samarbejde på momsområdet

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0427

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2009) 0427 – bilag 2 (grundnotat af 29/10-09)

b) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

–

Rådskonklusioner/Vedtagelse af fremskridtsrapport

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, senest behandlet i EUU

27/11-09, punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 448, behandlet i EUU 28/11-

08)

Finansministeren

nævnte ikke disse punkter, som var blevet A-punkter.

1254

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

5. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010

a) Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

–

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM (2010) 0193

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2010) 0193 – bilag 1 (grundnotat af 5/5-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1059, senest behandlet i

EUU 12/5-10)

Finansministeren:

Som jeg orienterede udvalget om forud for Økofin den 18.

maj, har Kommissionen fremlagt et udkast til nye integrerede retningslinjer. Ret-

ningslinjerne hænger tæt sammen med den endelige udformning af Europa

2020- strategien, og de ventes først fastlagt endeligt på mødet i Det Europæiske

Råd den 17.-18. juni.

De ti integrerede retningslinjer er formelt opdelt i to dele. Dels seks overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer. Dels fire retningslinjer for beskæftigelsespolitik-

ken. Kun de overordnede retningslinjer er på Økofins dagsorden, mens beskæfti-

gelsesretningslinjerne behandles på mødet i EPSCO dagen før Økofin.

De overordnede retningslinjer understreger bl.a. behovet for holdbarhed af de

offentlige finanser samt arbejdet med at adressere og reducere makroøkonomi-

ske ubalancer.

De overordnede retningslinjer indeholder desuden retningslinjer knyttet til to af de

fem områder, hvor der ventes at blive fastlagt overordnede EU-målsætninger i

Europa 2020 strategien. Det gælder målet for forskning og udvikling samt klima-

og energimålene.

Regeringen lægger vægt på, at retningslinjerne bidrager til vækst, beskæftigelse

og finanspolitisk holdbarhed og understøtter en effektiv og målrettet Europa 2020-

strategi. Regeringen støtter generelt forslaget til de overordnede retningslinjer,

som dog vil skulle tilpasses endeligt i lyset af den endelige formulering af Europa

2020 strategien og de konkrete EU-målsætninger.

1255

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

b) EU-2020

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2010) 2020 – bilag 1 (grundnotat af 17/3-10)

KOM (2010) 2020 – svar på spørgsmål 1

KOM (2010) 2020 – svar på spørgsmål 2

EU-note (09) – E 16 (notat om fremtidens EU af 4/12-09)

EU-note (09) – E 26 (notat af 8/3-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1006, referat af samråd med

samråd med udenrigsministeren 7/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 755, behandlet i EUU 5/3-10)

Finansministeren:

Det Europæiske Råd ventes på mødet den 17.-18. juni at

vedtage Europa 2020 strategien som afløser for Lissabonstrategien. Det Europæ-

iske Råd ventes bl.a. at fastlægge den endelige formulering af de fem overordne-

de EU-målsætninger vedrørende beskæftigelse, klima, forskning/udvikling, ud-

dannelse og social inklusion.

Europa 2020-strategien skal bidrage til at øge vækst og beskæftigelse i det kom-

mende årti ved at indfase strukturreformer, samtidig med at de ekstraordinære

krisetiltag fases ud, og finanspolitikken konsolideres. Strategien er en væsentlig

del af løsningen på EU-landenes langsigtede udfordringer i form af aldring, globa-

lisering, klimaforandringer og lignende.

Økofin ventes at vedtage konklusioner som bidrag til Det Europæiske Råds drøf-

telse af Europa 2020. Konklusionerne ventes at understrege behovet for, at stra-

tegiens fem overordnede målsætninger er i overensstemmelse med vækst, be-

skæftigelse og behovet for finanspolitisk konsolidering, herunder at arbejdet med

social inklusion inkluderer arbejdsmarkedsdimensionen.

Konklusionerne ventes at notere sig fremskridtene i Kommissionens dialog med

EU-landene om at fastsætte ambitiøse og realistiske nationale mål inden for

rammerne af Europa 2020-strategien. De hidtidige drøftelser mellem Kommissio-

nen og de enkelte lande tyder på, at der generelt er overensstemmelse mellem

de foreløbige nationale mål og EU-målsætningerne.

De nationale mål vil under alle omstændigheder blive fastlagt af de enkelte lande

med fuld respekt for at sikre nationalt ejerskab og i overensstemmelse med lan-

denes finanspolitiske udfordringer.

Konklusionerne refererer desuden til forslaget til de nye integrerede retningslinjer,

som skal udgøre en mere målrettet basis for vurderinger af landenes økonomiske

politik og reformprogrammer.

Økofin ventes at støtte, at overvågningen bør være mere effektiv, men vil afvente

mere konkrete forslag fra Kommissionen og fra den taskforce under Det Europæ-

iske Råds formand, der arbejder med spørgsmålet.

1256

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Konklusionerne om Europa 2020 ventes ledsaget af en rapport, der udpeger de

væsentligste flaskehalse for den langsigtede vækst i de enkelte lande, som lan-

dene ligeledes bør tage i betragtning i udarbejdelsen af de nationale reformpro-

grammer.

For Danmarks vedkommende peger rapporten på udfordringer, som allerede er i

regeringens fokus. Det gælder om at øge beskæftigelsen og produktiviteten, at

sikre en stabil og velfungerende finansiel sektor, at øge ”value for money” på ud-

dannelsesområdet og at øge konkurrencepresset, særligt i f.eks. servicesektoren.

Disse områder ventes derfor også at indgå i det nationale reformprogram.

Regeringen kan støtte de forventede budskaber i konklusionerne.

1257

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

c) Status vedrørende styrkelsen af finansiel regulering

–

Rapport til Det Europæiske Råd

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Finansministeren:

Økofin ventes på det kommende møde at vedtage en status-

rapport om styrket finansiel regulering som bidrag til Det Europæiske Råd.

Rapporten ventes at gøre status for det igangværende arbejde med at styrke den

finansielle regulering, herunder bl.a. status for:



Finansielle exitstrategier.

Styrket finansielt tilsyn.

Rammer for krisehåndtering.

Markedsinfrastrukturer, herunder initiativer vedrørende derivater og kreditra-

tingbureauer.

Øvrige områder, herunder kapitalkrav samt regulering af kapital- og hedge-

fonde.

Der er alene tale om en statusrapport, og der ventes derfor ikke substantielle

drøftelser af de konkrete initiativer.

Økofin vedtog den 18. maj 2010 konklusioner vedrørende exitstrategier for de

finansielle støtteordninger, dvs. statsgarantier til banker m.v.

Konklusionerne understøtter en gradvis udfasning af støtteordningerne og støtter

konkret en ændring af vilkårene for statslige bankgarantier udstedt efter den 30.

juni 2010 i form af øgede præmier og skærpede betingelser, således at konkur-

rencen ikke forvrides mellem på den ene side ”sunde” banker og på den anden

side banker, der fortsat er afhængige af statslige garantier.

Rapporten ventes også at gøre status for arbejdet med en ny EU-struktur for styr-

ket finansielt tilsyn, der etablerer et nyt, overordnet råd – European Systemic Risk

Board, ESRB – der skal overvåge den systemiske risiko på de finansielle marke-

der i EU, samt tre nye EU-tilsynsmyndigheder inden for henholdsvis banker, vær-

dipapirer og forsikring/pension.

Forslaget behandles nu i Europa-Parlamentet, og formandskabet sigter efter at

afslutte arbejdet i midten af 2010, så de nye myndigheder kan påbegynde deres

arbejde fra starten af næste år.

Arbejdet med finansiel krisehåndtering skrider frem i to hovedspor. Dels et spor,

der beskæftiger sig med bedre koordinering og etablering af samarbejdsaftaler

mellem tilsynsmyndigheder, centralbanker og finansministerier i de enkelte lande.

Dels foregår arbejdet ad et spor, der fokuserer på lovgivningsmæssige ændrin-

ger, herunder at give tilsynsmyndighederne tilstrækkelige værktøjer til at opdage

og gribe ind over for institutioner, inden de kommer i vanskeligheder. Et mere

langsigtet arbejde vedrører harmonisering af rammerne for afvikling af insolvente

grænseoverskridende banker.

1258

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Med hensyn til markedsinfrastrukturer ventes Kommissionen snart at spille ud

med et forslag, der skal øge gennemsigtigheden og sikkerheden i handel med

derivater – dvs. optioner, futures, swaps osv. – knyttet til aktier, obligationer og

andre aktiver.

Kommissionens kommende lovgivningsforslag herom skal øge tilskyndelsen til at

lade mest mulig handel og clearing ske centralt via børser og såkaldte centrale

modparter, som desuden vil blive underlagt styrket regulering for at understøtte

systemets robusthed.

Kommissionen overvejer også behovet for yderligere initiativer særligt målrettet

de såkaldte ”credit default swaps” knyttet til statsgældsmarkedet. Eventuelle yder-

ligere initiativer skulle sigte mod at øge gennemsigtighed og sikkerhed i dette

markedssegment.

Statusrapporten ventes også at nævne arbejdet med at styrke regulering af kre-

ditratingbureauer. Der er i EU allerede vedtaget en forordning herom, som vil

træde i kraft i slutningen af 2010. Kommissionen har imidlertid netop fremsat for-

slag til revision af forordningen med henblik på at sikre mere transparens i kredit-

ratingen, at stramme krav til ratingbureauerne vedrørende forebyggelse af inte-

ressekonflikter samt at overdrage tilsynet med kreditratingbureauerne til den nye

EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder – forkortet ESMA.

For så vidt angår de øvrige områder af styrket finansiel regulering nævner status-

rapporten bl.a. arbejdet med at styrke kapitalkrav bl.a. med henblik på at mindske

procyklikalitet, forbedre risikovurderinger og mindske tilskyndelsen til overdreven

risikotagning.

Endeligt nævnes AIFM-direktivet om regulering af kapital- og hedgefondforvalte-

re, der skal øge gennemsigtighed og tilsyn med området, som før har været uden

fælles regulering. Der var politisk enighed om forslaget på Økofinmødet i maj, og

direktivet behandles nu i Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt styrket finansiel regulering, der kan bidrage til at un-

derstøtte finansiel stabilitet og velfungerende finansielle markeder, og regeringen

kan støtte Økofinrapporten.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan forslaget ligger i forhold til det danske indspil

vedrørende kapital- og hedgefonde.

Finansministeren

sagde, at det, man har vedtaget, i vidt omfang følger det

danske indspil, specielt når det handler om virksomhedsoverdragelse. Vi kan

følge vore egne regler i Danmark.

1259

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

d) (Evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategier

–

Rapport til Det Europæiske Råd

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 187, senest behandlet i EUU

6/11-09)

Finansministeren:

På mødet forventer vi at vedtage en rapport, der gør status

over implementeringen af finanspolitiske exitstrategier. Hovedkonklusionerne og

budskaberne i rapporten er følgende:

På nuværende tidspunkt har 20 lande fået henstillinger om at gennemføre struk-

turelle budgetforbedringer og bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden

en given frist. Henstillingerne afspejler principperne for exitstrategier, som Økofin

vedtog i oktober 2009, herunder at alle lande som hovedregel skal starte konsoli-

deringen senest i 2011 og mange lande før. Flere lande, bl.a. Danmark, vil snart

få henstillinger.

EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer viser, at landene med henstil-

linger generelt planlægger at efterleve disse og bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP inden for deres respektive frister. Det bemærkes dog i rapporten, at

den strukturelle tilpasning i nogle tilfælde vil skulle øges for at efterleve henstillin-

gerne.

Rapporten understreger, at det er vigtigt, at alle lande implementerer deres hen-

stillinger strengt og fuldt ud. Særligt bør budgetmålene for 2010 og 2011 opnås,

og yderligere revisioner af budgetmålene bør overvejes i lande med høje finans-

politiske og makrofinansielle risici samt utilstrækkelig vægt på tidlig konsolidering.

Det fremhæves endvidere, at alle lande bør implementere yderligere tiltag i det

omfang, det er nødvendigt for at opnå budgetmålene.

Rapporten bemærker, at nogle lande allerede har accelereret og fremrykket de-

res konsolidering for at demonstrere, at deres forpligtelse til konsolidering over for

bl.a. de finansielle markeder er troværdig, og andre lande med særligt store risici

bør også overveje flere tiltag.

Det bemærkes, at efterlevelse af henstillingerne og sidenhen de mellemfristede

mål vil bidrage til at opnå offentlige underskud, som er forenelige med stabilise-

ring og efterfølgende fald i den offentlige gæld i EU-landene. Det er bl.a. nødven-

digt for at sikre, at den offentlige gæld ikke sætter det økonomiske opsving over

styr.

Rapporten fremhæver endvidere, at konsolideringens succes bl.a. afhænger af

det politiske ”commitment” og sammensætningen af de finanspolitiske tiltag.

Rapporten konstaterer, at landenes budgetstrategier muligvis ikke er tilstrækkeli-

ge til at stabilisere gældskvoterne inden 2020 i et flertal af EU-landene. En række

lande har således betydelige holdbarhedsudfordringer. Det er derfor vigtigt, at

EU-landene bestræber sig på at opnå deres mellemfristede mål inden for rimelige

frister.

1260

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Rapporten gør desuden status over de reformer, som EU-landene har annonce-

ret og implementeret som led i exitstrategierne. Det fremgår, at kun få lande har

annonceret større reformer, der styrker holdbarheden, og der er derfor behov for

tiltag på dette område i en række lande. Samtidig opfordres EU-landene til at im-

plementere strukturreformer, der styrker vækstpotentialet, og særligt lande med

makroøkonomiske ubalancer og problemer med konkurrenceevnen har behov for

reformer.

Endelig konstaterer rapporten, at der er behov for at styrke det økonomisk-

politiske samarbejde i EU og euroområdet. Taskforcen om styrket økonomisk-

politisk samarbejde skal til oktober præsentere Det Europæiske Råd for forslag,

der skal bidrage til at styrke samarbejdet. Det arbejde vil jeg give en status for om

lidt.

Regeringen er enig i rapportens konklusioner, herunder at alle lande, der har fået

eller vil få henstillinger, bør gennemføre den nødvendige konsolidering for at ef-

terleve deres henstillinger. Regeringen kan således støtte rapporten, som forven-

tes forelagt Det Europæiske Råd.

Kim Mortensen

lagde mærke til, at finansministeren pointerede, at Danmark

stadig ikke har fået en henstilling fra EU, men man beskæftiger sig jo med,

hvad der skal ske med stabilitets- og vækstpagten, og derfor spurgte Kim

Mortensen, hvilke opstramninger man forventede, at der ville komme med

hensyn til større åbenhed og gennemsigtighed, så vi ikke kommer i den situa-

tion, Grækenland har været i.

Pia Olsen Dyhr

havde noteret sig, at man faktisk også skriver i Finansmini-

steriets notat om dagsordenens punkt 5d i afsnittet om den danske holdning,

at man har massive holdbarhedsproblemer på længere sig, hvis man stram-

mer for meget op. Hun kunne bare ikke få det til at stemme med, hvad man

faktisk gør i Danmark. Regeringen er åbenbart lidt skizofren.

Bjarne Laustsen

ville gerne bore lidt i det med, at Danmark forventes snart at

få en henstilling. Han forstod, at finansministeren afviste, at Danmark selv

havde bedt om at få en henstilling. Han pegede på, at der er andre veje til at

nå målet, som andre partier har peget på i deres forslag til en fair løsning.

Han spurgte, om regeringen har lagt ordene i munden på Kommissionen for

at få den til at komme med en henstilling, der passer ind i regeringens tanke-

gang.

Finansministeren

gjorde Pia Olsen Dyhr opmærksom på, at det, der står i

samlenotatet på side 43, er: "En forsinket exit i et større antal lande med be-

hov for snarlig konsolidering kan medføre massive holdbarhedsproblemer og

en alvorlig svækkelse af disse landes handlefrihed, som kan udelukke stabili-

sering under fremtidige lavkonjunkturer og mere permanent svække vækst og

beskæftigelse." Det er altså en forsinket exit, man taler om.

Finansministeren syntes ikke, man skulle genoptage den diskussion, man

havde haft i samrådet i mandags. Han opfattede noget af den som polemisk.

Den har ikke noget med realiteterne at gøre, idet realiteten er, at vi er inde i

1261

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

proceduren, og vi får nogle henstillinger, sandsynligvis på rådsmødet den 13.

juni. Han ville slet ikke besvare Bjarne Laustsens spørgsmål, om han havde

ønsket at blive pålagt noget som helst. Det, vi foretager os, er noget, vi finder

er rigtigt og fornuftigt.

1262

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

e) Forberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010

(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 45)

Forberedelse af G20-topmøde 4.-5. juni 2010:

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1073, senest behandlet i

EUU 12/5-10)

EUU alm. del (09) - bilag 91 (side 173, seneste behandling i EUU

6/11-09)

EUU alm. del (09) - bilag 57 (side 62, behandlet i EUU 16/10-09)

Finansministeren:

Økofin ventes at drøfte Det Europæiske Råds forberedelse af

G20-topmødet den 26.-27. juni i Toronto. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i EU-

landenes fælles holdning til temaerne på G20-finansministermødet her i weeken-

den, som jeg forelagde for udvalget forud for Økofin den 18. maj. Jeg forventer, at

Økofins oplæg til Det Europæiske Råds forberedelse af G20-topmødet vil fokuse-

re på følgende hovedtemaer i det fælles "EU Terms of Reference":



Koordineringen i G20 af landenes finanspolitiske exitstrategier.

Implementeringen af G20-landenes fælles ramme for stærk, balanceret og

holdbar vækst.

Reformer af den finansielle regulering, herunder drøftelse af finansielle afvik-

lingsfonde.

Evaluering af de globale finansielle sikkerhedsnet, herunder bl.a. tilstrække-

ligheden af IMF’s nuværende lånefaciliteter.

Fra EU’s side lægges vægt på, at G20 når til enighed om principper for de finans-

politiske exitstrategier, der afspejler de betydelige og akutte finanspolitiske udfor-

dringer, og at alle G20-lande bidrager til den fælles ramme for sikring af holdbar

og balanceret vækst, herunder håndteringen af de globale ubalancer.

Derudover er det muligt, at G20 også vil drøfte reformer af IMF.

Regeringen vil kunne støtte den fælles EU-linje til G20-topmødet.

Kim Mortensen

ville gerne have finansministeren til at sætte lidt mere præci-

se ord på, hvilke forventninger han havde til G20-mødet, idet han pegede på,

at der er en global sammenhæng i økonomien.

Pia Adelsteen

kom med den sproglige bemærkning, at hun ville foretrække,

at man brugte danske ord i steder for at tale om ”commitment” og”task force”

og ”EU terms of reference”.

Finansministeren

svarede Kim Mortensen, at det nye på G20 er, at G20 og-

så vil beskæftige sig med konsolideringen af de offentlige finanser.

1263

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Finansministeren havde noteret sig Pia Adelsteens ønske om, at man

benyttede danske ord. Han sagde, at nogle gange forstod han heller ikke selv

de engelske ord, men så fik han jo vejledning af embedsmændene. I øvrigt

mente han, at der i nogle tilfælde ikke fandtes danske ord, som dækkede.

1264

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

(ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde

KOM (2010) 0254

Rådsmøde 3020- bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1070, senest behandlet i

EUU 12/5-10)

Finansministeren:

Der er i en række lande og fora overvejelser om, hvordan den

finansielle sektor kan bidrage til at dække omkostninger ved finansielle kriser.

Senest har Kommissionen den 26. maj offentliggjort en meddelelse om afviklings-

fonde for finansielle institutter.

Med en afviklingsfond forstås en fond, der kan anvendes til at finansiere udgifter

forbundet med afvikling af f.eks. insolvente banker, og som er finansieret af sekto-

ren selv f.eks. gennem en afgift eller skat på sektoren.

Kommissionens meddelelse er forholdsvis generel og har karakter af nogle over-

ordnede betragtninger om, hvordan sådanne fonde kan indrettes og finansieres.

Der gives eksempelvis ikke et konkret bud på en afgiftssats. Der gives heller ikke

et bud på skattebasen, det vil sige beregningsgrundlaget for en sådan afgift.

Meddelelsen skitserer forskellige muligheder, hvis fordele og ulemper vil skulle

analyseres nærmere, f.eks. de finansielle virksomheders aktivside, passivside

eller overskud og bonusudbetalinger.

Det er muligt, at der på det kommende Økofin vil være en drøftelse på baggrund

af Kommissionens meddelelse med henblik på forberedelse af drøftelser på Det

Europæiske Råd den 17. juni og i G20 den 26.-27. juni. Der er fortsat mange

elementer, der skal drøftes og overvejes nærmere.

Punktet er lagt til forhandlingsoplæg, selv om der ikke er konkrete forslag, fordi

der synes at være et vist politisk momentum i sagen. Derudover skal sagen i en

dansk kontekst ses i sammenhæng med det lovforslag om kontrolleret afvikling af

nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generelle statsgaranti den 30.

september 2010, der netop er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 1. juni.

Kommissionen foreslår, at:



Fondene finansieres før en eventuel krise.

Fondene er separate fra det offentlige budget.

Fondene i første omgang er nationale.

Kommissionen finder, at fondene skal kunne bidrage til afvikling af alle kreditinsti-

tutter uafhængigt af deres betydning for finansiel stabilitet.

Kommissionen forventer at fremsætte en samlet meddelelse om kriseforebyggel-

se og krisehåndtering i efteråret 2010 og at fremsætte konkrete forslag i starten af

2011. Et element heri ventes at være afviklingsfonde.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke er lagt op til, at forslaget om afviklingsfonde

skal erstatte de initiativer, der i øvrigt drøftes vedrørende styrket finansiel regule-

ring.

1265

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Regeringen er indstillet på at drøfte konstruktionen af afviklingsfonde i EU og i

internationale fora. Regeringen vil deltage i de kommende drøftelser på basis af

følgende principper:



At ”forureneren betaler”.

At der arbejdes mod en fælles EU-ramme for afviklingsfonde.

At afviklingsfonde anskues som ét element i de nye rammer for finansiel sta-

bilitet, og at samspillet med den øvrige regulering skal overvejes nøje.

Både de styrkede kapitalkrav, regnskabsstandarder, likviditetskrav mv. og afvik-

lingsfonde sigter på at opbygge reserver, som kan anvendes i dårligere tider. De

førstnævnte initiativer, herunder styrkede kapitalkrav, indebærer, at der opbygges

reserver i de enkelte institutter. Dermed kan sandsynligheden for, at et institut

skal under afvikling, reduceres. Afviklingsfondene vil indebære opbygning af en

reserve, som ligger uden for rammerne af reguleringen af bankernes kapitalbuffe-

re, og som skal tage hånd om de institutter, der skal afvikles, f.eks. som følge af

insolvens. Initiativerne er beslægtede, og afviklingsfonde må derfor ses i nøje

sammenhæng med de andre tiltag til styrket finansiel regulering.

Det danske lovforslag om håndtering af nødlidende pengeinstitutter ligger på linje

med tankerne i Kommissionens meddelelse.

I Danmark har vi fundet en god model for den fremtidige håndtering af eventuelle

nødlidende pengeinstitutter. I de kommende drøftelser i EU vil jeg lægge vægt på,

at vi på den ene side sikrer fælles, ensartede konkurrencevilkår på tværs af lan-

dene og på den anden side sikrer fleksibilitet med hensyn til den konkrete indret-

ning af landenes ordninger, så f.eks. den danske ordning kan rummes inden for

en eventuel fælles EU-ramme.

Som nævnt er vi på et tidligt stadium, og der er ikke konkrete EU-forslag på bor-

det. Jeg vil vende tilbage til sagen, når det er mere klart, hvordan et konkret for-

slag vil se ud.

Per Clausen

kunne ikke give tilslutning til regeringens forhandlingsoplæg

vedrørende afviklingsfonde til de finansielle markeder, vi har nu.

Kim Mortensen

betegnede det mandat, finansministeren bad om, som meget

bredt, i og med at der ikke foreligger noget særlig præcist forslag til disse fon-

de. Han mindede om, at i sådanne tilfælde plejede ministrene at komme tilba-

ge til Europaudvalget og forelægge eventuelle kompromisforslag, eventuelt

med et nyt forhandlingsoplæg. Han spurgte, hvordan finansministeren ville

sikre, at det også skete i denne sag.

Vi får godt nok at vide, at Danmark kan beholde sin bankpakke, som et flertal i

Folketinget er blevet enig om, men det må ikke hindre Danmark i at argumen-

tere for strammere EU-regler.

Kim Mortensen spurgte, hvordan man med det, der ligger her, kan sikre sig

mod den systemiske risiko, som ligger i, at meget store banker, som breder

sig over mange forskellige forretningsområder, ikke lige pludselig kan under-

minere et helt lands økonomi.

1266

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at finansministeren sagde, at fondene i første

omgang skulle være nationale. Hun havde ikke noget imod, at der blev lavet

nationale fonde, som blev finansieret af bankerne, men hun ville være bekym-

ret, hvis der på et tidspunkt blev tale om EU-fonde.

Pia Olsen Dyhr

bad finansministeren komme lidt ind på begrebet ex ante fi-

nansiering, idet det efter hendes opfattelse ikke kunne lade sig gøre at gen-

nemføre bankpakken, hvis pengene skal ligge på bordet.

Hun syntes, forslaget var meget lidt konkret, hvilket gjorde det svært bare at

sige "go ahead". Derfor opfordrede hun finansministeren til at forelægge noget

mere konkret, når han kom tilbage til udvalget. Men på den foreliggende bag-

grund kunne SF godt støtte forhandlingsoplægget.

Finansministeren

medgav Kim Mortensen, at det var et meget bredt mandat,

han søgte. Når han forelagde et forhandlingsoplæg nu, var det fordi der var et

vist momentum i sagen, og fordi vi skal indpasse den danske lovgivning i de

EU-regler, der kommer. Han lovede, at så snart der foreligger konkrete for-

slag, ville han komme tilbage til Europaudvalget med dem.

Vi skal sikre holdbarheden i de store finansielle institutioner ved at stille kapi-

talkrav og krav til deres regnskabsaflæggelse.

Finansministeren svarede Pia Adelsteen, at der ikke foreligger forslag om at

indføre europæiske fonde. Der er tale om at lave et system af nationale fonde.

Finansministeren sagde i anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om ex

ante finansiering, at den nyligt vedtagne danske ordning p.t. opererer med en

ex post finansiering, men det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ex

post finansieringen i relation til afviklingsordningen er noget midlertidigt, og at

der på sigt også kan blive tale om forhåndsindbetalinger, også kaldet ex ante.

Hvis Kommissionen på sigt peger på, at der skal være tale om en større ex

ante finansiering, vil den danske ordning blive ændret.

Per Clausen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at den bankpakke, man har

gennemført i Danmark, ville stride mod de kommende EU-regler, så man ikke

kan lave en sådan bankpakke igen.

Finansministeren

erkendte, at krisen har vist, at der var en mangelfuld regu-

lering af banksektoren – det er det, vi råder bod på nu – men han var mere

optaget af, hvordan man kunne få borgerne igennem krisen på den mest

skånsomme måde. Det er derfor, vi vil sikre, at gældskrisen ikke medfører, at

lande komme ud over afgrunden.

Per Clausen

fastholdt sit nej til forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

1267

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

6. Konvergensrapport fra ECB

–

Vedtagelse af anbefaling vedrørende forslag om Estlands optagelse i

euroområdet

–

Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Rå

KOM (2010) 0238, KOM (2010) 0239

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 50)

Finansministeren:

Kommissionen og ECB har den 12. maj 2010 fremlagt kon-

vergensrapporter om status for opfyldelsen af konvergenskriterierne i Bulgarien,

Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. Dan-

mark og Storbritannien, som har forbehold overfor eurosamarbejdet, er ikke vur-

deret i rapporterne.

Kommissionen og ECB vurderer, at Estland opfylder konvergenskriterierne for

deltagelse i euroen. Kommissionen har derfor fremsat forslag om, at Estland op-

tages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2011. Det forventes, at alle EU-lande er

enige og derfor vil støtte Kommissionens forslag om optagelse af Estland i euro-

zonen. Regeringen støtter også forslaget.

Den endelige beslutning om Estlands optagelse i eurosamarbejdet ventes taget

på Økofin den 13. juli 2010 efter en høring i Europa-Parlamentet og efter EU's

stats- og regeringschefers drøftelse på EU-topmødet den 17.-18. juni 2010. Lis-

sabontraktaten indeholder den nyskabelse, at eurolandene skal vedtage en hen-

stilling om et lands optagelse forud for den formelle vedtagelse blandt alle 27 EU-

lande.

Per Clausen

spurgte, om finansministeren mente, at Estlands økonomiske

politik var en politik, vi skulle efterfølge. Han ville gerne have finansministeren

til at antyde, hvad det ville have af konsekvenser for Estlands befolkning, at

man vælger at leve op til eurokravene.

Finansministeren

svarede, at tilsyneladende har Estland prioriteret, at de vil

ind i euroen, og har derfor gennemført en meget stram økonomisk kur for at

holde deres offentlige underskud under de 3 pct. Han tilføjede, at han også

ville anbefale, at vi i Danmark bringer vort underskud ned, sådan at vi på et

tidspunkt kan komme ind i euroen.

Per Clausen

noterede sig, at Estland åbenbart er finansministerens økono-

miske idealland.

1268

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

7. Pension

–

Rådskonklusioner vedrørende pensionsrapport (Vedtagelse)

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt, som var blevet et A-punkt.

1269

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

9. Siden sidst:

a) Styrket økonomisk-politisk samarbejde

KOM (2010) 0250

Rådsmøde 3020 – bilag 1 (samlenotat side 60)

EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1061, senest behandlet i

EUU 12/5-10)

Finansministeren:

Jeg vil også sige lidt om status for arbejdet med styrket øko-

nomisk-politisk samarbejde i EU.

Som det er udvalget bekendt, præsenterede Kommissionen den 12. maj en med-

delelse med en række overordnede forslag til styrket økonomisk-politisk samar-

bejde i EU. Jeg forelagde meddelelsen for udvalget i forbindelse med forelæggel-

sen af Økofin den 18. maj.

Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse er:



Forslag til styrket efterlevelse af stabilitets- og vækstpagten og dybere fi-

nanspolitisk koordination.

Forslag om en bredere overvågning af udviklingen i makroøkonomien og

konkurrenceevnen i euroområdet.

Forslag om en integreret økonomisk-politisk koordination i kraft af et såkaldt

”Europæisk semester”.

Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering for eurolandene.

Meddelelsen bliver nu drøftet blandt EU-landene i den taskforce, som ledes af

Det Europæiske Råds formand, og som består af finansministrene samt deltage-

re fra ECB og Kommissionen. Det første indledende møde i taskforcen blev af-

holdt den 21. maj.

Mødet viste, at der er meget bred enighed om behovet for en styrket stabilitets-

og vækstpagt og især en styrket implementering af pagtens regler. Ingen lande

fremsatte ønske om lempeligere regler.

Det er også muligt, at der kan opnås enighed om øget effektivitet og automatik i

procedurerne i stabilitets- og vækstpagten og øget vægt på incitamenter til efter-

levelse af reglerne. Der er således generel støtte til øget fokus på traktatens

gældskriterium og makroøkonomiske ubalancer samt en styrkelse af pagtens

forebyggende elementer, særligt efterlevelse af de mellemfristede mål om struktu-

rel balance via konsolidering i gode tider.

Der er også ret bred støtte til anvendelse af politiske og/eller økonomiske sank-

tioner samt en mere gradvis og tidligere anvendelse af sanktioner i stedet for som

i dag, at de først er en mulighed meget sent i underskudsproceduren og bliver

opfattet som en meget alvorlig sanktion.

1270

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Kommissionens tanke om et ”Europæisk Semester” vil formentlig indebære, at

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer afleveres i

foråret. Ideen er, at Kommissionen og Økofin skal kunne give input forud for, at

landenes finanslovsforslag færdiggøres. Der vil formentlig højst kunne opnås

enighed om fremlæggelse af relativt overordnede økonomisk-politiske planer i EU

forud for fremlæggelsen af egentlige budgetforslag i de nationale parlamenter.

De næste møder i taskforcen finder sted i forbindelse med Økofin den 8. juni og

13. juli. Taskforcen skal fremlægge en fremskridtsrapport til Det Europæiske Råd

den 17. juni og en endelig rapport til Det Europæiske Råd i oktober. Vi er på et

meget tidligt stadium af drøftelserne, og der er ingen konkrete forslag endnu. Jeg

vil løbende følge op på drøftelserne her i udvalget og forelægge et forhandlings-

oplæg, når der er større klarhed over, hvilke justeringer af reglerne der kan tæn-

kes gennemført.

Regeringen støtter en styrket stabilitets- og vækstpagt og en styrket implemente-

ring af pagtens regler. Pagtens regler er grundlæggende sunde, og de offentlige

finanser i Europa er afgjort bedre, end de ville have været uden pagten. Hoved-

problemet er imidlertid, at reglerne ikke er blevet implementeret i tilstrækkeligt

omfang, så den centrale udfordring er at sikre bedre gennemførelse af reglerne

på nationalt niveau og bedre håndhævelse på EU-niveau. Resultatet af arbejdet

bør således især udvikle mere effektive præventive regler, der sikrer, at landene

arbejder for at opnå deres mellemfristede mål om strukturel balance, især gen-

nem bedre incitamenter til at konsolidere de offentlige finanser i gode tider. Det er

også vigtigt, at reglerne sikrer øget fokus på gældsreduktion og makroøkonomi-

ske ubalancer.

At det er en god idé at leve op til pagten, er vi selv – og Tyskland – gode eksem-

pler på. Den finanspolitiske strategi, vi overordnet har fulgt i Danmark i mange år,

er helt på linje med stabilitets- og vækstpagten og tankerne om at styrke den. Bå-

de Danmark og Tyskland sikrede balance eller overskud i de gode tider. I kraft af

de gode udgangspunkter er Danmark og Tyskland de lande, der har kunnet lem-

pe finanspolitikken mest under krisen, og begge lande har trods de store lempel-

ser relativt moderate underskud og moderate fremadrettede konsolideringsudfor-

dringer i forhold til andre lande.

Formanden

sagde, at hun havde haft en ambition om, at man kunne afvikle

så meget som muligt af mødet, inden der skulle stemmes i salen kl. 9, og der-

for havde hun henstillet til ministrene og ordførerne at gøre deres indlæg så

korte om overhovedet muligt, sådan at man i hvert fald kunne komme igen-

nem forhandlingsoplæggene, inden man skulle i salen. Hun måtte indrømme,

at hvis finansministerens indledende indlæg, som havde varet over en halv

time, var kort, så blev det en lang dag.

Per Clausen

indrømmede, at finansministerens oplæg havde været langt,

men det er også alvorligt, hvad finansministeren lægger op til, nemlig at han

vil gå ned i EU og støtte en økonomisk politik i Europa, som med sikkerhed vil

føre til en kraftigt stigende arbejdsløshed i Europa og også i Danmark.

1271

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Han spurgte, om det virkelig er rigtigt, at efter en bankkrise og en finanskrise

er det alligevel sådan, at det vigtigste for EU er at føre en politik, som er tro-

værdig over for de finansielle markeder. I stedet for at man stiller sig selv det

spørgsmål, om det ikke var mere relevant at styre de finansielle markeder.

Per Clausen spurgte, om det ikke er rigtigt, at når man skærer dramatisk ned

på de offentlige budgetter, så vil det føre til en massiv stigning i arbejdsløshe-

den.

Han forstod, at fremover skal EU have endnu større adgang til at styre lande-

nes økonomi med udgangspunkt i, at det vigtigste er at overholde pagtens

regler, og at man først vil se på arbejdsløsheden, når man har løst alle de an-

dre problemer.

Per Clausen forstod, at EU-landenes beskæftigelsespolitik fremover ikke dreje

sig om at nedbringe arbejdsløsheden, men handler om at nedbringe den

strukturelle arbejdsløshed. Derfor bad han finansministeren bekræfte, at der

ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem den strukturelle arbejdsløs-

hed og den faktiske arbejdsløshed. Han tilføjede, at så vidt han forstod, gik

regeringens genopretningsplan ud på at nedbringe den strukturelle arbejds-

løshed bl.a. ved at forkorte dagpengeperioden.

Pia Adelsteen

syntes, Per Clausen startede den diskussion, man havde haft i

udvalget med finansministeren mandag morgen, igen.

Hun spurgte, om man var på vej til, at de enkelte landes finanslove skal tjek-

kes af EU, så der ikke bliver mulighed for at føre forhandlinger om dem. I givet

fald ville hun gerne vide, om det kun ville komme til at gælde de lande, der var

med i euroen.

Lone Dybkjær

spurgte, under hvilke af dagsordenens mange punkter fi-

nansministeren ville intervenere – altså hvilke punkter han fandt vigtigst.

Hun syntes ikke, man hørte så meget om vækst og produktivitet i Europa,

som skal være med til at skabe et konkurrencedygtigt Europa. Det er vel ikke

bare noget, beskæftigelsesministrene skal beskæftige sig med.

Lone Dybkjær ville ikke beklage sig over, at EU ville kigge på tingene i tide,

men sagde, at problemet var, at regeringen ikke selv havde kigget på tingene

i tide, men bare havde sagt: "Nu går det smaddergodt, og vi skriver lærebø-

gerne om." Regeringen undlod at gennemføre de fornødne reformer. Det er

derfor, vi står i den situation, vi står i.

Hun vidste godt, at finansministeren – som han havde sagt på Europaudval-

gets møde i mandags – var en praktisk mand, som bare ville forholde sig til

2011, 2012 og 2013, men syntes egentligt, det var en temmelig forfærdelig

udtalelse, når det kom til stykket, for det, det handler om, er, at vi på lang sigt

har orden i tingene. Hvis man i alle økonomier i Europa har samme praktiske

tilgang til tingene, er der ikke noget at sige til, at det går galt. Det drejer sig

ikke bare om at leve op til nogle budgetkrav på kort sigt, men om at få en

holdbarhed på lang sigt. Det ligger der slet ikke i det, regeringen foretager sig.

1272

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Hun spurgte, om der i EU overhovedet ikke er nogen diskussion om det lang-

sigtede.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at nobelpristageren Paul Krugman havde advaret

imod en for kraftig reduktion af underskuddene, og at økonomikommissær Olli

Rehn har sagt, at der er brug for en differentieret strategi, og at man i Tysk-

land og i de nordiske lande godt kan føre en mere offensiv investeringspolitik.

Styrkelse af det økonomiske samarbejde giver god mening, men det kommer

an på, på hvilke præmisser man snakker om det. SF kan godt støtte en diffe-

rentieret strategi og at man, som Kommissionen foreslår, styrker vækstska-

bende udgiftsområder, herunder uddannelse, forskning, udvikling m.v.

Finansministeren sagde i sin indledning, at ingen lande ønskede lempeligere

regler. Det kunne hun ikke finde noget om i samlenotatet. Hun spurgte, hvor-

dan det harmonerer med, at England har sagt, at de ikke vil følge den henstil-

ling, de har fået fra EU, men at de har tænkt sig at forhandle den med EU.

Der står i Kommissionens forordning fra 2005 om reform af vækst- og stabili-

tetspagten, at hvis et land er inde i proceduren og laver større ændringer på

pensionsområdet, kan det føre en mere lempelig finanspolitik.

Pia Olsen Dyhr fandt det meget interessant, når folk fra kapitalmarkedet kal-

der Danmark for det nye Schweiz, hvor man kan være sikker på sine investe-

ringer – samtidig med at vi hører fra regeringen, at det er ved at gå helt galt,

og at vi er nødt til at stramme op. Det ville hun gerne høre en kommentar til

fra finansministeren.

Finansministeren

sagde til Per Clausen, at det er helt afgørende, at der er

tillid hos de långivere, som skal finansiere landenes kæmpe underskud. Vi har

set, at der ikke var den tillid til den græske regering, hvorfor renten i Græken-

land kom op på 15-20 pct. Derfor har EU måttet lave en hjælpepakke for at

støtte den græske økonomi, som ellers ville være kørt ud over afgrunden. Fi-

nansministeren mente, en rente på 20 pct. ville være et endnu større problem

for beskæftigelsen i Grækenland, end at de skal konsolidere økonomien. Der-

for mente han, det var en lidt teoretisk diskussion, Per Clausen lagde op til.

Finansministeren havde med interesse læst, at en socialdemokratisk folke-

tingskandidat har den opfattelse, at Grækenlands problem er, at de ikke kun-

ne låne flere penge, så de kunne sætte gang i økonomien.

Finansministeren slog i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål fast, at trakta-

ten er knivskarp: Det er landenes suveræne ret at fastlægge finanspolitikken.

Men han syntes, krisen har vist, at vi har brug for at få lidt mere viden om hin-

anden, idet en krise i ét land kan brede sig til andre lande. Tanken er, at man

vil fremrykke tidspunktet for de konvergensprogrammer, landene afleverer, så

de skal foreligge tidligere end nu, hvor de skal afleveres om efteråret, sådan

at man kan få et overblik over udfordringerne i de forskellige lande. Det er

under ingen omstændigheder sådan, at der lægges op til, at Kommissionen

skal gå ind og kigge på de enkelte poster i en finanslov og tage stilling til, om

vi skal støtte Det Kongelige Teater eller Det Ny Teater. Anbefalingerne fra

Kommissionen vil ligge på det generelle plan. Finansministeren tilføjede, at vi

1273

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

jo modtager mange betragtninger om den økonomiske politik, bl.a. fra vis-

mændene, Nationalbanken og OECD. De indgår alle i regeringens vurdering

af den økonomiske politik. I lyset af, hvad vi har oplevet de sidste to år, syntes

finansministeren, det kunne være en god ting, at vi får større gennemsigtig-

hed og større viden.

Finansministeren svarede Lone Dybkjær på spørgsmålet om hans prioriterin-

ger, at han i sine indlæg på rådsmødet ville lægge vægt på fondene, så vi

sikrer, at den danske ordning kan rummes inden for den europæiske regule-

ring, og på de fremtidige regler for den økonomiske politik, som en arbejds-

gruppe beskæftiger sig med.

Finansministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger om, at

finansministeren havde sagt, han var en praktisk mand, at der er folk, der me-

get gerne vil diskutere, hvad der skal ske om 15-20-25 år, men han havde

som finansministeren en udfordring med hensyn til, hvad der skulle ske med

hensyn til konsolidering i 2011, 2012 og 2013, fordi vi vil få nogle henstillinger

herom. Finansministeren tilføjede, at det er så glædeligt, at når vi løser de

kortsigtede problemer, lægger vi også basis for en langsigtet løsning af de

danske udfordringer. Vi skal naturligvis også diskutere langsigtede løsninger,

men vi sidder rent faktisk i en gældskrise, som udgør en spærring for alt det

andet, vi gerne vil. Derfor er det desværre en nødvendighed, at vi kaster os

over den akutte økonomiske situation i Europa.

Han gjorde Pia Olsen Dyhr opmærksom på, at briterne har meddelt, at de den

22. juni vil fremlægge et nødbudget, som vil indeholde besparelser i meget

stort omfang. Briterne har i EU-sammenhæng ikke haft andre ønsker end de

andre lande.

Per Clausen

pegede på, at de beslutninger, der træffes i EU, har større be-

tydning for beskæftigelsen i Danmark end det, regeringen gør i Danmark. Han

spurgte, om det ikke er rigtigt, at da VKO indgik en aftale med socialdemokra-

terne og Det Radikale Venstre om at reducere efterlønnen, vurderede man, at

det ville skabe et større arbejdsudbud og skabe større rigdom i vores sam-

fund, men der er sket det, at beskæftigelsen er faldet. Man gik i gang med at

bruge penge, man ikke havde. Han pointerede, at der empirisk ikke kan påvi-

ses nogen sammenhæng mellem den strukturelle arbejdsløshed og den al-

mindelige, konjunkturbestemte arbejdsløshed.

Per Clausen betegnede det som besynderligt, at det efter at den finansielle

sektor havde drevet de europæiske lande ud i økonomisk krise, er landenes

vigtigste opgave at tilpasse sig den finansielle sektors krav.

I anledning af finansministerens svar vedrørende Grækenland bad Per Clau-

sen finansministeren bekræfte, at den offentlige sektor i Grækenland er væ-

sentligt mindre end den danske, og at den gennemsnitlige pensionsalder er

væsentligt højere, men at problemet er, at grækerne har manglet evne og vilje

til at opkræve skatter.

Per Clausen spurgte, om det ikke er rigtigt, at når man gennemfører omfat-

tende nedskæringer af de offentlige budgetter og fører en restriktiv finanspoli-

1274

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

tik, så vil det i sig selv føre til større arbejdsløshed. Har Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd ikke ret, når de siger, at den restriktive finanspolitik i EU-landene

vil føre til 6 millioner flere arbejdsløse i EU-landene og 40.000 flere arbejdslø-

se i Danmark.

Lone Dybkjær

erklærede sig dybt uenig med finansministeren i, at man løste

de fremtidige problemer ved de kortsigtede løsninger, der gennemføres. Hun

erkendte, at man havde nedbragt gælden, men havde man tænkt langsigtet i

de gode tider og lavet de nødvendige reformer, så havde vi ikke siddet i den

situation, vi befinder os i i dag.

Pia Olsen Dyhr

ville gerne have finansministeren til at bekræfte, at England

ikke ville følge Kommissionens henstilling, men ville komme med en anden

plan.

Hun var sådan set enig med finansministeren i, at vi sidder i en gældskrise i

Europa, men for at bekæmpe den skal man prioritere vækstskabende udgifts-

områder, herunder uddannelse, forskning og udvikling. Det er præcis det

modsatte af, hvad regeringen gør.

Pia Adelsteen

spurgte – i modsætning til Per Clausen – om det ikke er rigtigt,

at hvis man har en for stor offentlig sektor, så er man nødt til at låne penge for

at aflønne de offentligt ansatte, og at det er i den private sektor, man tjener

pengene. Vi skulle gerne have flere offentligt ansatte over i den private sektor,

for så får vi større overskud, så vi kan dele gaver ud.

Finansministeren

syntes, Per Clausen blandede den strukturelle udvikling

sammen med konjunkturudviklingen. Hvis strukturarbejdsløsheden bliver lave-

re, bliver den faktiske arbejdsløshed også lavere.

Finansministeren pointerede, at i Danmark har vi ført en ekspansiv finanspoli-

tik i 2009 og 2010, og at den vil virke en del ind i 2011. Vi er ved at bevæge

os ind i en selvbærende vækst, og derfor vil der ikke være negative nettobi-

drag hvad angår beskæftigelsen.

NOT

Finansministeren kendte ikke nøgletallene for Grækenland, men ville over-

sende dem til udvalget.

Finansministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at England nu har meddelt, at de

vil stramme yderligere op og dermed følge den generelle tendens i henstillin-

gerne.

Han bekræftede over for Pia Adelsteen, at velstanden i vores samfund stam-

mer fra det, der produceres i den private sektor. I de senere par år har vi op-

levet, at vi har mistet 150.000 arbejdspladser i den private sektor. Opgaven

bliver at sikre, at der igen skabes arbejdspladser i Danmark.

Per Clausen

fastholdt, at i praksis er der ikke den sammenhæng mellem den

strukturelle arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed, som teorien siger.

Han forstod, at finansministeren rejste rundt og holdt foredrag om, hvordan

det vil gå i Danmark, hvis vi ikke lærer af, hvad der er sket i Grækenland –

uden at kende de græske tal.

1275

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Finansministeren

sagde, at det altså ikke er den finansielle sektor, der har

gældsat landene. Det er landene selv.

1276

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3019 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og sundhedsdelen) den 7.-8. juni

2010

Punkterne 1, 3b, 3c, 4b, 5, 6 og 7 hører under Beskæftigelsesministeriets res-

sort og blev forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 2 på Europaud-

valgets dagsorden.

Punkterne 2, 3a, 3d, 4a, 8, 9 og 10 hører under Socialministeriets ressort og

blev forelagt af socialministeren under punkt 4 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Punkterne 11-13 hører under Indenrigs- og sundhedsministeriet og blev fore-

lagt af indenrigs- og sundhedsministeren under punkt 2 på Europaudvalgets

dagsorden.

Formanden

bad indenrigs- og sundhedsministeren om i første omgang at

koncentrere sig om forhandlingsoplægget. Derfor forelagde indenrigs- og

sundhedsministeren først dagsordenens punkt 13 vedrørende forfalskede læ-

gemidler. Man afsluttede diskussionen herom, hvorefter udvalgsmødet blev

udsat på grund af afstemninger i salen. Da mødet blev genoptaget, forelagde

indenrigs- og sundhedsministeren de resterende sundhedspunkter på råds-

mødet.

Derefter forlagde beskæftigelsesministeren dagsordenens punkter 1, 3b, 3c,

4b, 5, 6 og 7.

Dagsordenspunkterne 2, 3a, 3d, 3e, 4a, 8, 9 og 10 blev forelagt af socialmini-

steren under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden.

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg ved, der er mange ting på programmet

i dag, så jeg skal gøre det kort.

Jeg forelægger sundhedspunkterne på dagsordenen for rådsmødet den 8.

juni. Rådskonklusionerne om social ulighed i sundhed (rådsmødets punkt 11)

vil jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg besvarer naturligvis gerne

spørgsmål.

Derimod vil jeg kort orientere om status for forhandlingerne om direktivet om

grænseoverskridende sundhedsydelser (rådsmødets punkt 12).

Begge sager forelægger jeg til orientering.

Efter aftale med formanden forelægger jeg først de to forslag fra Kommissio-

nens såkaldte lægemiddelpakke om henholdsvis forfalskede lægemidler og

lægemiddelovervågning (rådsmødets punkt 13). Dem forelægger jeg til for-

handlingsoplæg.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg skal forelægge punkterne 1, 3b og 3c, 5 og

6, som alle er til orientering.

1277

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

1. Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF -

forordning 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke

allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af

deres nationalitet

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0439

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1344, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

Beskæftigelsesministeren:

Der er to retsakter vedrørende social sikring til

vedtagelse på rådsmødet. Den ene vedrører social sikring til tredjelandsstats-

borgere. Det er dagsordenens punkt 1. Onsdag var der møde i Coreper, hvor

formandskabet kunne konstatere, at der var det påkrævede kvalificerede fler-

tal i Rådet for at kunne vedtage punktet. Derfor går sagen på mandag direkte

til afstemning. Danmark deltager ikke i afstemningen, da forslaget er omfattet

af det retlige forbehold. (se også under dagsordenens punkt 7).

1278

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

2. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering,

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2008) 0426 – bilag 4 (grundnotat af 8/9-08)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (Europaudvalgets udtalelse)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar på

Europaudvalgets udtalelse)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2

EU-note (072) – E 48 (note af 8/7-08 om ny social dagsorden)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 387, senest behandlet i EUU)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1386, behandlet i EUU 4/6-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 142 (side 580, behandlet i EUU 12/12-

08)

Socialministeren forelagde dette punkt under punkt 4 på Europaudvalgets

dagsorden.

1279

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

3. Bidrag til Det Europæiske Råd (17. juni 2010): Europa 2020 – En ny

strategi for vækst og beskæftigelse. Politisk debat om:

a) EU mål for social inklusion, særligt gennem reduktion af

fattigdom

–

Enighed om passende indikatorer

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

KOM (2010) 2020 – svar på spørgsmål 2

Socialministeren forelagde dette punkt under punkt 4 på Europaudvalgets

dagsorden.

1280

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

b) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0193, KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 45)

Blev behandlet i EUU den 18/5-10 men referat foreligger endnu

ikke

c) Bidrag fra beskæftigelseskomiteen (EMCO) om Europa 2020-

strategien

–

Præsentation ved formanden for EMCO

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil koncentrere mit indlæg om punkt 3 om

Europa 2020-strategien og derudover henvise til samlenotatet.

Kommissionens forslag til den ny Europa 2020-strategi for vækst og beskæf-

tigelse skal give et fælles svar på de udfordringer, vi står over for i det kom-

mende årti. Statsministeren og udenrigsministeren har ved tidligere møder

med Europaudvalget tilkendegivet, at regeringen generelt støtter forslaget til

EU 2020-strategien.

På EPSCO’s møde på mandag skal vi have en politisk drøftelse om nogle af

strategiens elementer. Først og fremmest skal der tages beslutning om en

generel indstilling vedrørende Kommissionens forslag til retningslinjer for

medlemslandenes beskæftigelsespolitikker.

De nye retningslinjer for beskæftigelsen er hjørnestenen i den nye beskæfti-

gelsesstrategi og nøgleinstrumentet i indsatsen for at indfri ambitionerne for

Europa 2020-strategien.

Forslaget til beskæftigelsesretningslinjer er mere fokuseret og har et mindre

antal retningslinjer end i Lissabonstrategien.

Regeringen lægger vægt på, at retningslinjerne for beskæftigelsen bidrager til

vækst og beskæftigelse samt finanspolitisk holdbarhed.

Konkret skal retningslinjerne være benchmark, når medlemslandene skal ud-

arbejde deres nationale reformprogrammer, og når disse efterfølgende skal

vurderes.

Regeringen støtter generelt forslaget. Retningslinjerne vil dog eventuelt skulle

tilpasses i lyset af den endelige formulering af Europa 2020-strategien, her-

under de fem konkrete EU-målsætninger. Regeringen arbejder for, at den en-

delige formulering af strategien afspejler de danske prioriteringer.

Disse danske prioriteringer er på beskæftigelsesområdet, at vi skal sikre, at

der er det nødvendige udbud af arbejdskraft, og at arbejdsstyrken har de fær-

digheder, der kræves til at udfylde de nye jobs. For på trods af krisen må vi

ikke glemme, at vi står foran et faldende arbejdsudbud.

1281

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Det indebærer satsninger inden for bekæmpelse af bl.a. ungdomsarbejdsløs-

hed og sygefravær, en bedre integration af indvandrere og sidst men ikke

mindst en fortsat forbedring af kvinders og ældres deltagelse på arbejdsmar-

kedet. Vi skal også sikre en mere veluddannet, innovativ, mobil og iværksæt-

tende arbejdsstyrke. Jobkvalitet og arbejdsvilkår skal også adresseres.

Jeg mener, at forslaget til beskæftigelsesretningslinjer genspejler vores priori-

teter. Flexicurity står markant i forslaget. Ungeindsatsen er også på plads i

retningslinjerne. Endvidere vedrører ét af de 5 hovedprioriteter i strategien en

mindskelse af skolefrafaldet, og et af de 7 såkaldte flagskibsinitiativer er dedi-

keret unge.

Regeringen finder, at en bedre adgang til arbejdsmarkedet for de svageste er

en vigtig forudsætning for en bedre social inklusion. Regeringen vil derfor ar-

bejde for at sikre, at retningslinjen vedrørende social inklusion formuleres med

udgangspunkt i beskæftigelsesformålet, og at den formuleres bredt.

Jeg forventer, at der vil kunne opnås en generel indstilling i Rådet.

Jeg vil herefter vende mig mod nogle af de andre elementer i Europa 2020-

strategien, nemlig fastsættelse af nationale mål, afdækning af flaskehalse og

styringsmæssige aspekter for strategien.

Regeringen støtter, at de fastlagte overordnede EU-mål støttes af nationale

mål, der reflekterer den enkelte medlemsstats situation. Vi går ind for en am-

bitiøs strategi med ambitiøse målsætninger og mål, men målene skal også

være realistiske. Det nationale ejerskab til nationale mål opnås kun, hvis må-

lene er udtryk for de nationale ambitioner.

Regeringen overvejer for den samlede beskæftigelsesfrekvens et mål for

2020, der er konsistent med regeringens 2015-plan og konvergensprogram

2009. I givet fald vil der være tale om et mål, som ligger over EU-målet på 75

pct. for de 20-64-årige og formodentlig i størrelsesordenen 78 pct.

I lyset af at Danmarks beskæftigelsesfrekvens i udgangspunktet er høj og

fortsat ligger over det samlede mål for EU i 2020, vurderes et mål i størrelses-

ordenen 78 pct. at være passende.

Kommissionen har også udtrykt tilfredshed med vore overvejelser på et bilate-

ralt møde. Alle 27 medlemslande har haft et sådant møde med Kommissionen

om deres overvejelser om nationale mål.

Det Europæiske Råd vil på sit møde dem 17.-18. juni drøfte Kommissionens

foreløbige status for landenes påtænkte nationale mål.

Regeringen overvejer som sagt fortsat og forventer, at den endelige indmel-

ding af de nationale mål først vil finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af

det nationale reformprogram til efteråret.

Jeg vil også kort omtale en anden af Europa 2020-strategiens nyskabelser,

nemlig identificeringen eller afdækningen af de såkaldte flaskehalse i økono-

mien. Disse kan forstås som institutionelle hindringer for opnåelse af fuld be-

skæftigelse.

1282

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Det Europæiske Råd besluttede, at der på baggrund af den ny EU 2020-

strategi skal tages fat på at nedbryde flaskehalse både på nationalt plan og på

EU-plan.

Fokus vil være på at identificere flaskehalse på mellemlang og lang sigt.

Der forestår nu et større arbejde på feltet, hvor medlemslandene skal redegø-

re for nationale flaskehalse i forbindelse med, at de udarbejder deres nationa-

le reformprogrammer i det kommende efterår.

Afsluttende vil jeg pege på, at der i forbindelse med Europa 2020-strategiens

iværksættelse vil komme fokus på forskellige styringsmæssige aspekter.

De nye elementer i strategien betyder, at der er behov for at foretage en finju-

stering af samspillet mellem strategiens forskellige elementer. Helt overordnet

vil Det Europæiske Råd fremover få en central placering og dermed et større

ejerskab til strategien.

Kommissionen forventes at præsentere et forslag om dette i god tid, inden

medlemslandene går i gang med udarbejdelsen af deres nationale reformpro-

grammer.

Beskæftigelseskomiteen skal overveje, hvordan man fremover vil tilrettelægge

rapporteringsarbejdet og eksaminationsforløbet i forbindelse med, at landene

udarbejder deres nationale reformprogrammer.

Finjusteringen skal sikre, at EPSCO fortsat kan spille sin fulde rolle i forbin-

delse med eksaminationen af medlemslandenes gennemførelse af deres be-

skæftigelsespolitik.

Socialministeren vil senere i dag komme ind på de socialpolitiske elementer i

EU 2020-strategien.

Pia Adelsteen

sagde, at jo mere hun sad og læste i samlenotatet, jo mere

irriteret blev hun, idet hun syntes, EU ville blande sig i alt. F.eks. kan man vel

godt få indsigt i EU-landenes pensionssystemer på anden vis end den her

foreslåede. Det er rigtigt, at man i EU-landene har en demografisk problem-

stilling, men den er lidt forskellig i de forskellige lande, og de må selv finde ud

af, hvordan de vil tackle den.

Kim Mortensen

sagde, at en af bekymringerne med de mange flotte målsæt-

ninger i 2020-strategien er, om landene rent faktisk forpligter sig til at nå disse

mål, og om landene samlet set går den vej, vi nu prøver at beskrive. Med

hensyn til arbejdsmarkedspolitikken var han enig i, at en af de store udfor-

dringer er, hvordan vi får flere unge i jobs. Bekymringen er, om landene under

indtryk af den økonomiske krise gør det modsatte. Vi har mistet 160.000 jobs

alene i Danmark, og vi svækker nu muligheden for efter- og videreuddannel-

se. Kim Mortensen henviste til, at en rapport fra Dansk Industri giver udtryk for

bekymring for hele vort erhvervsuddannelsessystem, fordi der mangler prak-

tikpladser. På denne baggrund – og på baggrund af at den danske regering

arbejder den stik modsatte vej – spurgte han, hvor Danmark vil lægge snittet

1283

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

på dette rådsmøde, og hvad Danmark vil spille ud med på det arbejdsmar-

kedspolitiske område.

Lone Dybkjær

nævnte, at Danske Handicaporganisationer har opfordret re-

geringen til at inddrage perspektiver for mennesker med handicap i de over-

ordnede målsætninger i 2020-strategien. Derfor spurgte hun, hvad beskæfti-

gelsesministeren vil gøre konkret på dette område, og hvordan de andre lan-

des holdninger er.

Lone Dybkjær ville ikke tage diskussionen om fattigdomsbegrebet op ved

denne lejlighed, men håbede på, at man var nået et stykke vej, når udvalget

skulle give mandat den 11. juni.

Anne-Marie Meldgaard

opfordrede regeringen til at komme med inspiration til

en fattigdomsdefinition og ikke kun sige nej til den, Kommissionen har fore-

slået.

Beskæftigelsesministeren

måtte indrømme, at hun var uenig med Pia

Adelsteen, når det gælder EU. Hun syntes, det var rigtigt godt, at EU-landene

netop på arbejdsmarkedsområdet kunne lære af hinanden, f.eks. med hensyn

til pension og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Hun havde oplevet, når hun var til møde i Beskæftigelsesrådet i EU, at mini-

strene fra de andre lande flokkedes om hende – for at diskutere den danske

flexicuritymodel.

Hun sagde til Kim Mortensen, at hun ikke mente, de ændringer, der kommer

til at ske i den danske beskæftigelsespolitik, bl.a. på voksen- og efteruddan-

nelsesområdet, ville komme til at skade os. Hun mente, dagpengeændringen

ville være til glæde for beskæftigelsen i Danmark og ikke var noget angreb på

flexicuritymodellen. Danmark ligger stadig i toppen med hensyn til uddannel-

sesudgifter, og der er stadig ekstremt gode muligheder for voksen- og videre-

uddannelse i Danmark. Og med hensyn til dagpengeperioden ligger vi på linje

med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Beskæftigelsesministeren erklærede sig fuldstændig enig med Lone Dybkjær

med hensyn til de handicappede. De handicappede er også nævnt i retnings-

linje 7.

Beskæftigelsesministeren sagde vedrørende fattigdomsbegrebet, at der på

det sidste rådsmøde havde været temmelig store forskelle på, hvor man men-

te, snittet skulle lægges. Den diskussion vil fortsætte blandt stats- og rege-

ringslederne.

Kim Mortensen

gjorde opmærksom på, at den danske flexicuritymodel virker,

fordi vi har et ordentligt og solidt forsikringssystem, og vi har et videreuddan-

nelsessystem, der kan være med til at udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke,

der passer til behovene.

Han ville gerne vide, hvad beskæftigelsesministeren ville lægge vægt på, når

hun mødte op til rådsmødet.

1284

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Lone Dybkjær

sagde, at det ikke var nok at være velvilligt indstillet, og spurg-

te, om de synspunkter, Danske Handicaporganisationer havde fremsat, er

noget, regeringen har taget ad notam og arbejder for.

Pia Adelsteen

erkendte, at vi kan lære af hinanden, men det kan vi også

uden EU.

Anne-Marie Meldgaard

bad beskæftigelsesministeren beskrive, hvordan

Danmark vil agere i forhold til grønne jobs.

Beskæftigelsesministeren

svarede Kim Mortensen, at hun ikke mente, den

dagpengereform, der var lagt frem, var et angreb på flexicuritymodellen. Der

står ikke et bestemt sted i flexicuritymodellen, at man kan have dagpenge i

fire år. Flexicurity drejer sig om at få folk hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen.

Med hensyn til voksen- og efteruddannelse er det faktisk sådan, at 25 pct. af

den voksne befolkning i Danmark benytter sig af voksen- og efteruddannelse

på den ene eller den anden måde, mens målet i EU er 12,5 pct. De ændrin-

ger, der sker nu, betyder ikke, at vi kommer væsentligt længere ned. Vi er

stadig væk langt over EU-målet.

På rådsmødet ville beskæftigelsesministeren lægge vægt på flexicuritymodel-

len og voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærknin-

ger, at de handicappede er nævnt som gruppe, og det har vi støttet.

NOT

Hun ville fremsende et notat om de grønne jobs, som Anne-Marie Meldgaard

spurgte om.

1285

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

d) Bidrag fra komiteen for social beskyttelse (SPC) om Europa 2020-

strategien

–

Præsentation ved formanden for SPC

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

e) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om nationale mål

for beskæftigelse og social inklusion / fattigdomsreduktion

–

Information ved Kommissionen

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

Socialministeren forelagde disse to punkter under punkt 4 på Europaudvalgets

dagsorden.

1286

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

4.a Udtalelse fra SPC om ”Solidaritet i sundhed: Reduktion af ulighed i

sundhed i EU”

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0567

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 54)

Socialministeren forelagde dette punkt under punkt 4 på Europaudvalgets

dagsorden.

1287

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

4.b

EPC/SPC udtalelse om pensionsrapporten

–

Orientering

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 56)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

1288

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

5. Rådskonklusioner om bæredygtige og dækkende sociale

sikringssystemer, pensionssystemer og inklusion

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 59)

Beskæftigelsesministeren:

På EPSCO´s dagsorden er der to sæt råds-

konklusioner. Den ene handler om nødvendigheden af at sikre bæredygtige og

dækkende sociale sikrings- og pensionssystemer. Den anden om vigtigheden af

at sikre nye færdigheder til nye jobs. Regeringen kan støtte budskaberne i begge

rådskonklusioner, og jeg vil tillade mig at henvise til samlenotatet.

1289

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

6. Rådskonklusioner om nye færdigheder til nye jobs

–

Vedtagelse

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 62)

Beskæftigelsesministeren

omtalte kort denne sag under dagsordenens punkt

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man talte om bedre læring osv., men

hun forstod ikke, hvorfor man brugte tid på det fra EU's side, idet der er tale

om nationale anliggender.

1290

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

7. Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal

indtage i det associeringsråd, der er oprettet i henhold til Euro-

Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De

Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side

og staten Israel på den anden side, vedrørende vedtagelse af

bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger *

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0793

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 64)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Beskæftigelsesministeren:

Her gælder det samme som jeg nævnte for

dagsordenens punkt 1. Det andet socialforsikringsforslag, punkt 7, drejer sig

om forslag til Rådets afgørelse om associeringsaftaler.

Der er lagt op til, at Rådet opnår politisk enighed om en afgørelse, som skal

forelægges associeringsrådet om implementering af de sociale bestemmelser

i de såkaldte Euro-Middelhavsaftaler med en række tredjelande.

Der er to trin i dette forløb.

Det første trin er Rådets afgørelse om den implementering af de sociale be-

stemmelser, der skal lægges op i associeringsrådet. Danmark deltager ikke i

vedtagelsen af forslagene og er heller ikke bundet af dem som EU-med-

lemsland, fordi forslagene bl.a. har hjemmel i Lissabontraktatens artikel 79,

stk. 2, der er omfattet af det retlige forbehold.

Det andet trin er associeringsrådets behandling og afgørelse om implemente-

ringen af Rådets afgørelse. Associeringsrådet skal forhandle om implemente-

ringen af associeringsaftalerne, som omfatter andre områder end social sik-

ring.

Når det sker, vil Danmark deltage i associeringsrådet som selvstændig part.

Til den tid skal vi have taget politisk stilling til, hvordan det skal håndteres i

praksis, og hvordan vi som selvstændig part implementerer associeringsafta-

lerne. Det vil til den tid blive forelagt Folketinget.

Jeg kan oplyse, at Danmark allerede i dag har bilaterale aftaler om social sik-

ring med både Marokko, Israel, Kroatien og Makedonien. Det betyder, at vi til

en vis grad allerede har aftaler på de områder, som associeringsaftalerne

lægger op.

Pia Adelsteen

nævnte, at vi har associeringsaftaler med mange lande. Vi har

et retligt forbehold, men hvis vi ikke havde haft dette forbehold, ville borgere

fra de associerede lande så få ret til de danske sociale ydelser fra dag ét, hvis

de lovligt opholder sig i Danmark?

1291

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Beskæftigelsesministeren

svarede, at hvis vi ikke havde haft et dansk for-

behold, så ville det betyde, at man som tredjelandsborger kunne få sin pen-

sion og familieydelse med til hjemlandet, når man rejste ud af landet. Men vi

har jo et forbehold.

Pia Adelsteen

betegnede det som bemærkelsesværdigt, at når vi taler om

forbeholdene, er der et meget stort flertal i Folketinget, som gerne vil af med

dem, men når man så kommer ind på de problemer, det ville give Danmark,

så er man de første til at nævne, at det da er godt, vi har et forbehold. Hun var

glad for, at vi har et forbehold, som gør, at vi ikke skal sende pensionspenge

eller sociale ydelser til Makedonien og Israel.

Anne-Marie Meldgaard

gjorde opmærksom på, at der allerede i dag er mu-

lighed for at tage visse ydelser med sig til udlandet.

Beskæftigelsesministeren

sagde til Pia Adelsteen, at hun ikke havde sagt,

at det var godt, vi havde et forbehold, men blot konstateret, at vi havde et for-

behold. Det måtte man ikke tage som udtryk for, at hun ikke gerne ville af med

forbeholdene.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det gav god mening at afskaffe det danske retlige

forbehold. Selv om vi har et retligt forbehold, skal Danmark interessere sig for

udviklingen på området. Hun ville gerne vide, hvad en ophævelse af det retli-

ge forbehold på arbejdsmarkedsområdet ville betyde for stat og kommuner.

Beskæftigelsesministeren

mente, man kunne diskutere de spørgsmål, Pia

Olsen Dyhr rejste, i Arbejdsmarkedsudvalget.

1292

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

8. Rådskonklusioner om aktiv aldring

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 67)

9. Rådskonklusioner om fremme af inklusion af romaer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0133

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 69)

10. Rådskonklusioner om den europæiske handicapstrategi

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 71)

Socialministeren forelagde disse punkter under punkt 4 på Europaudvalgets

dagsorden.

1293

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

11. Social ulighed i sundhed

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0567

Rådsmøde 3019 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Indenrigs- og sundhedsministeren

nævnte kun kort dette punkt i sin indled-

ning.

1294

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

12. Forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænse-

overskridende sundhedsydelser

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0414

Rådsmøde 3019 – bilag 3 (samlenotat side 4)

KOM (2008) 0414 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-09)

KOM (2008) 0414 – bilag 2 (henvendelse og høringssvar af 19/8-

08 fra Foreningen af Danske Patienter)

KOM (2008) 0414 – bilag 4 (henvendelse af 27/11-08 fra Danske

Regioner)

KOM (2008) 0414 – bilag 5 (resumé af suppl. høringssvar af

17/12-08 fra Danske Regioner)

KOM (2008) 0414 – bilag 7 (henvendelse af 17/4-09 fra Danske

Regioner)

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 3

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 4

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 5

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 6

KOM (2008) 0414 – supplerende svar på spørgsmål 6 (fortroligt)

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 7

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 8

KOM (2008) 0414 – svar på spørgsmål 9

EU-note (08) – E 17 (notat af 4/12-08 om patientrettigheder)

EU-note (08) – E 16 (notat af 2/12-08 om patientrettigheder)

EU-note (072) – E 48 (notat af 8/7-08 om patientrettigheder)

EU-note (06) – E 69 (notat af 3/7-07 om social sikring)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 389, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 89 (side 143, behandlet i EUU

28/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 47 (side 1700 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 2/10-09)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Hovedemnet for rådsmødet i næste

uge vil være direktivforslaget om grænseoverskridende sundhedsydelser. På

rådsmødet i december lykkedes det ikke at samle et kvalificeret flertal. Der

foreligger nu et nyt kompromisforslag, og sagen er igen sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på politisk enighed.

Vi regner med, at det vil lykkes det spanske formandskab at opnå enighed om

forslaget.

1295

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Set fra et dansk synspunkt adskiller det foreliggende forslag sig ikke afgøren-

de fra det forslag, som var på bordet i december sidste år.

Ligesom det tidligere kompromisforslag vil det foreliggende kompromisforslag

betyde ændringer for danske patienter på to punkter:

1. Der bliver mulighed for at få tilskud til medicin købt i et andet EU-land og

til medicin købt i Danmark på baggrund af en recept udstedt i udlandet –

forudsat at medicinen er tilskudsberettiget efter de danske regler.

2. Danske gruppe 1-sikrede borgere vil fremover kunne få tilskud til almen

lægehjælp i andre EU-lande – og en henvisning fra en udenlandsk alment

praktiserende læge til en praktiserende speciallæge vil kunne bruges i

Danmark såvel som i udlandet.

Herudover lægges der op til at etablere en særlig ordning for betaling af udgif-

ter til sundhedsydelser til pensionister bosat i visse EU-lande. Det drejer sig

om de lande, som efter forordning 883/04 benytter afregning af årlige gen-

nemsnitsudgifter. P.t. er det 9 EU-lande. Danmark hører ikke til blandt disse 9

lande.

I dag er det bopælslandet, som betaler, når en pensionist bosat i et af disse

lande henvises til behandling i et andet EU-land, f.eks. i sit hjemland. Det kan

f.eks. dreje sig om en dansk pensionist på Solkysten i Malaga. Kompromisfor-

slaget indebærer, at det vil være hjemlandet, som skal afholde udgiften, hvis

en pensionist rejser hjem for at modtage behandling. Hvis man foretager det

valg, at man vil behandles i Danmark, er det altså Danmark, som betaler. Men

kun for ydelser, som efter bopælslandets regler ikke er underlagt krav om for-

håndsgodkendelse, det vil typisk sige behandling uden for sygehus. Der er

altså en begrænsning. Det er kun i de tilfælde, hvor der ikke er krav om for-

håndsgodkendelse, man kan rejse hjem og få hjemlandet til at betale.

Danmark er allerede i dag – efter forordning 883/04 – forpligtet til at dække

alle udgifter til sundhedsydelser til danske pensionister, som bor i andre EU-

lande. Det gælder såvel behandling i det land, hvor de bor, som hvis de får

"behovsbestemt sygehjælp" under ophold i andre EU-lande, f.eks. når de er

på besøg i Danmark. Derfor – og det er det beroligende – forventer vi ikke, at

den nye bestemmelse i praksis vil være relevant for særligt mange danske

pensionister, fordi de har de muligheder, de har for at få behandling i Dan-

mark. De får altså ikke en ny ret. De har den i forvejen. Derfor får forslaget

ikke den store betydning i Danmark. Men jeg skal jo redegøre for, hvad det er

for regler, der gives generelt i unionen.

De øvrige nye elementer i det spanske formandskabs forslag vedrører især

direktivets hjemmel, spørgsmålet om private leverandører – som også var til

debat i efteråret – og forslagets bestemmelser om samarbejde på it-området.

Generelt om de spanske ændringsforslag må jeg konstatere, at det ikke er

ændringer, som vi fra dansk side har bedt om. Omvendt har det stået klart

efter rådsmødet i december, at der skulle ændringer til for at samle et flertal.

Og det er bestemt min vurdering, at det foreliggende kompromisforslag samlet

set er et fornuftigt forhandlingsresultat, som vi fra dansk side kan tilslutte os.

1296

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Dette var ordene. Den vigtigste ændring er den, jeg lige beskrev. Den vil bare

ikke få betydning for danske pensionister.

Pia Adelsteen

spurgte, om der er andre steder end på sygehusene, hvor der

skal være tale om forhåndsgodkendelse. Hun tænkte f.eks. på eksperimentel-

le behandlinger. Der skal jo være en sikring af, at man ikke kan prøve hvad

som helst.

Europa-Parlamentet har lavet et ændringsforslag om, at medlemsstaterne kun

under særlige omstændigheder kan stille krav om forhåndsgodkendelse, men

samtidig er der i kompromisforslaget mulighed for at stille krav om forhånds-

godkendelse. Hvad er gældende?

Hun nævnte, at Danske Handicaporganisationer rejser spørgsmålet om beta-

ling af ledsager ved behandlinger i udlandet.

Hvis patienterne selv i første omgang skal betale for behandling i udlandet,

deler det så ikke folk op i et A-hold og et B-hold?

Hvis man er blevet fejlbehandlet i et andet land, og det kræver efterbehand-

ling, hvilke regler kommer så til at gælde?

Jonas Dahl

sagde, at sådan som han læste kompromisforslaget, får man nu

mulighed for at benytte en alment praktiserende læge i udlandet, som kan

henvise til et specialist i Danmark eller i udlandet. Hvordan hænger det sam-

men med de andre dele af forslaget? Hvis man f.eks. bliver henvist fra en læ-

ge i udlandet til en behandling i udlandet, som endnu ikke er godkendt i Dan-

mark, skal Danmark så alligevel betale? Han tilføjede, at spørgsmålet er spe-

cielt interessant i forbindelse med kræftbehandling. Samme problemstilling

gælder i øvrigt for andre undersøgelser.

Apotekerforeningen peger i sit høringssvar på, at der kan være problemer i

forbindelse med substitutionsordningen, hvis der bliver mulighed for at købe

medicin i udlandet. Han bad indenrigs- og sundhedsministeren kommentere

dette.

Lone Dybkjær

pegede på, at der havde været et langt forhandlingsforløb, og

det gav udvalget det problem, at det er svært at overskue, hvad forslaget i

den nu foreliggende form betyder i forhold til de gældende danske regler.

Hun spurgte, hvorfor det kun er gruppe 1 patienter, som kan gå til en praktise-

rende læge i udlandet.

Hun forstod ikke det, indenrigs- og sundhedsministeren sagde om de 9 lande,

men hun forstod, at det ikke vedkom Danmark.

Indenrigs- og sundhedsministeren siger, at vi nu skal betale for udlandsdan-

skere, hvis de kommer her til landet og vil behandles, men det gør vi allerede i

dag. Eller er der alligevel en lille forskel?

Hun bad om, at man på et tidspunkt for et resumé af, hvad reglerne om for-

håndsgodkendelse indebærer.

1297

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede Pia Adelsteen, at medlemssta-

terne kan stille krav om forhåndsgodkendelse til behandling, som kræver

planlægning. Det er behandling, som kræver mindst en overnatning eller kræ-

ver brug af højt specialiseret og omkostningstung medicinsk infrastruktur og

udstyr, eller som indebærer en særlig sundhedsrisiko for patienten eller for

befolkningen. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene kan afslå at give

forhåndsgodkendelse, hvis den pågældende behandling kan ydes rettidigt i

hjemlandet. Indenrigs- og sundhedsministeren forklarede, at det indebar, at

hvis man tog på ferie, og der skete én noget, men man kunne godt vente med

behandling, til man kom hjem, så kunne landet afslå at give forhåndsgodken-

delse. Det syntes han var ganske rimeligt.

Om patienterne kan risikere selv at komme til at lægge ud i første omgang, er

det overladt til medlemsstaterne selv at tage stilling til. Det skyldes, at der er

forskellig praksis i de forskellige lande med hensyn til, om der er penge mel-

lem patient og læge. Det samme gælder udgifter til transport. Indenrigs- og

sundhedsministeren mente egentlig, det var meget godt, at reglerne ikke gjor-

de det umuligt for nogle lande at have en anden model.

Hvis man bliver fejlbehandlet i udlandet, vil man naturligvis kunne modtage

efterbehandling i Danmark på samme måde som hvis fejlbehandlingen var

foregået i Danmark. Direktivet giver ikke ret til nye ydelser, når det gælder

efterbehandling.

Direktivet ændrer ikke på de danske regler om substitution, sagde indenrigs-

og sundhedsministeren til Jonas Dahl. Der er ikke taget stilling til, hvordan

man skal håndtere det, hvis der udleveres et dyrere præparat i udlandet. Men

der er selvfølgelig kun tilskud til medicin, som er omfattet af de danske regler.

Indenrigs- og sundhedsministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs

spørgsmål om, hvad forslaget indebar af ændringer i forhold til det, der gæl-

der i dag, at direktivet giver ændringer på to punkter. Det vil fremover være

muligt at få tilskud til medicin, man har købt i udlandet, og til medicin, som

man har fået recept på i udlandet, men køber i Danmark. De danske gruppe 1

sikrede vil kunne få tilskud til almen lægehjælp i andre medlemsstater, og hvis

de får en henvisning til en speciallæge i udlandet eller i Danmark, kan de og-

så få tilskud hertil. Gruppe 2 sikrede har mulighed for at få tilskud til alment

praktiserende læge, som søges i udlandet. Forslaget indebærer ikke nogen

risiko for negative konsekvenser for det danske sundhedsvæsen.

NOT

Han mente, det ville være en god idé – og måske fremme mulighederne for at

opnå bred enighed i udvalget – at man lavede et nyt papir, som forklarer,

hvad forslaget i den nu foreliggende form indebærer.

På sygehusområdet sker der ikke nogen nævneværdige ændringer for dan-

ske patienter. Det skal nemlig ses i forhold til de muligheder, de allerede i dag

har for at modtage sygehusbehandling i andre lande, hvis de f.eks. brækker et

ben på en skibakke i Alperne.

Jonas Dahl

var med på, at efterbehandling kan foregå i hjemlandet, men

hvordan er det med erstatnings- og klageansvar? Folketinget har netop i går

1298

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

vedtaget det nye patientombud, som den nye styrelse skal hedde. Der lægges

op til, at patienterne kan klage både over forløbet og over selve fejlbehandlin-

gen, men hvis man får en fejlbehandling i udlandet, berettiger det så til, at

man kan klage til patientombudet i det danske system?

Og hvorledes vil man stille sig til erstatningsspørgsmålet, hvis en dansk stats-

borger er blevet fejlbehandlet i udlandet?

Lone Dybkjær

forstod, at der med hensyn til almen lægebehandling var for-

skel på gruppe 1 og gruppe 2 sikrede, så nu kommer der måske en forskel,

som er større, end den er i dag, hvor der ikke er stor forskel i praksis i Dan-

mark. Hvis en gruppe 1 patient søger en læge i udlandet og bliver henvist til

en specialist i udlandet, så er der tilskud, men gælder det, uanset om vi aner-

kender den behandling?

Pia Adelsteen

spurgte, om vi har gjort os nogle tanker om, hvad vi vil gøre i

Danmark med hensyn til forhåndsbetaling fra patienterne.

Hun forstod, at man kun kunne få tilskud til medicin, hvis det var en anerkendt

receptmedicin i Danmark.

Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede Jonas Dahl på spørgsmålet om

klage- og erstatningsmulighederne, at ifølge direktivforslaget skal patienten

bruge det klage- og erstatningssystem, som gælder i det land, hvor behand-

lingen finder sted. Hvis en dansker vælger at blive behandlet i Tyskland, skal

han altså bruge det tyske klage- og erstatningssystem, hvis noget går galt.

Direktivet lægger op til, at landene skal sikre, at der er et klage- og erstat-

ningssystem, som også kan benyttes af patienter fra andre EU-lande, men det

er op til det enkelte EU-land at beslutte, hvordan klage- og erstatningssyste-

met skal udformes. Danske patienter vil selvfølgelig være dækket af patient-

forsikringen, hvis de er henvist til behandling i udlandet via det offentlige

sundhedssystem. Indenrigs- og sundhedsministeren tilføjede, at der altså ikke

er noget i direktivet, som pludselig giver kræftpatienter ret til at lade sig be-

handle på dr. Vogels klinik i Frankfurt.

Man kan som noget nyt klage over forløbet i Danmark. Det var det, Folketin-

get vedtog i går. Men direktivet giver ikke nogen anvisninger til medlemslan-

dene på, hvorvidt man skal kunne det i hele Europa.

Indenrigs- og sundhedsministeren sagde til Pia Adelsteen, at problemet med

forhåndsbetaling er, at vi ikke kan styre, hvordan de har indrettet systemerne i

hele Europa.

Jonas Dahl

var med på, at der ikke står noget om forløbsklager i direktivet,

men han syntes, det var en interessant problemstilling, og bad om, at man

også kommer ind på den i det lovede notat.

Lone Dybkjær

beskæftigede sig med den situation, at en dansk gruppe 1

patient fra den praktiserende læge i udlandet bliver henvist til en speciallæge-

behandling, og spurgte, om det kan ske uafhængigt af, om vi anerkender en

sådan behandling i Danmark.

1299

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

NOT

Indenrigs- og sundhedsministeren

lovede Jonas Dahl at medtage det rejste

problem i det notat, der bliver fremsendt.

Han svarede Lone Dybkjær, at der ikke er noget i direktivet, som gør, at

Danmark skal anerkende en behandling, som vi ikke før skulle anerkende. Vi

betaler for det, som er anerkendt i Danmark.

Lone Dybkjær

bad om, at man eventuelt skriftligt giver nogle eksempler på,

hvad der kan udløse tilskud, og hvad der ikke kan udløse tilskud, når en dan-

sker rejser til Tyskland til en alment praktiserende læge, som henviser til en

speciallæge i Tyskland.

Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede, at patienten vil kunne få til-

skud, hvis han havde kunnet få tilskud til behandlingen i Danmark. Der gælder

det samme.

Lone Dybkjær

nævnte, at der jo er en masse punkter på dagsordenen på det

kommende rådsmøde, f.eks. et punkt vedrørende salt og et punkt vedrørende

social ulighed i sundhed. Hun spurgte, om der var andre punkter end de to,

indenrigs- og sundhedsministeren havde nævnt, som han fandt interessante.

Hun fornemmede, at indenrigs- og sundhedsministeren i almindelighed var lidt

skeptisk ved reguleringer, som ikke har en eller anden betydning for fælles-

skabet, eller som tilfører os ny værdi.

Indenrigs- og sundhedsministeren

sagde, at han ville foretrække, at man

stillede skriftlige spørgsmål om de emner, som interesserede udvalget. Så

skulle han nok svare på dem. Når det lige præcis gælder saltindtagelse, er det

fødevareministerens område, selv om indenrigs- og sundhedsministeren ind-

rømmede, at det også har relevans for sundheden.

1300

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

13. Lægemiddelpakken

a) Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt

angår forhindring af, at lægemidler, som er forfalskede med

hensyn til identitet, historie eller oprindelse, kommer ind i den

lovlige forsyningskæde

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0668

Rådsmøde 3019 – bilag 3 (samlenotat side 33)

KOM (2008) 0668 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)

Rådsmøde 2980 – bilag 5 (henvendelse af 24/11-09 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 391, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1393, behandlet i EUU 4/6-

09)

b) Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 for

så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler

KOM (2008) 0664 og

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt angår

lægemiddelovervågning

KOM (2008) 0665

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3019 – bilag 3 (samlenotat side 43)

KOM (2008) 0664 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)

Rådsmøde 2980 – bilag 5 (henvendelse af 24/11-09 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 392, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1393, behandlet i EUU 4/6-

09)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Om lægemiddelpakken, som Kommissio-

nen fremlagde i december 2008, kan jeg oplyse, at den omfatter forslag til ny lov-

givning på 3 felter: Styrket lægemiddelovervågning, bedre forebyggelse af forfal-

skede lægemidler og adgang til at informere offentligheden om receptpligtige læ-

gemidler.

Hidtil har der kun været forhandlet ganske kortvarigt om informationsforslaget,

da ingen medlemsstater kan lide det i den foreliggende form. Til gengæld er

man, når det gælder forhandlingerne om forslagene om lægemiddelovervåg-

1301

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

ning og forfalskede lægemidler, nu nået så langt, at jeg i dag kan forelægge

dem til forhandlingsoplæg.

Formandskabet stiler mod en aftale med Parlamentet i førstebehandlingen, og

forslagene ventes derfor kun forelagt som orienteringssager på det kommen-

de rådsmøde den 8. juni.

Regeringen forventer, at vi fra dansk side kan tilslutte os begge forslag, når

de bliver klar til politisk stillingtagen i Rådet – muligvis allerede inden der

stemmes i Parlamentets plenarforsamling den 7. juli.

Efter regeringens vurdering vil den foreslåede styrkelse af samarbejdet om

lægemiddelovervågning inden for EU kunne bidrage til større lægemiddelsik-

kerhed i EU.

Forslaget indebærer blandt andet, at overvågningen i højere grad målrettes

risikoen ved de enkelte lægemiddelgrupper. Der oprettes et videnskabeligt

overvågningsudvalg under lægemiddelagenturet til at rådgive de besluttende

organer i Lægemiddelagenturet og Kommissionen om lægemiddelsikkerhed.

Adgangen til information om bivirkninger styrkes ved oprettelse af en fælles,

offentligt tilgængelig webportal i lægemiddelagenturet.

Lægemiddelsikkerheden vil blive forbedret med en ny regulering af forfalske-

de lægemidler. Heldigvis har vi endnu ikke konstateret forfalskninger i den

legale distributionskæde for lægemidler herhjemme, men det har man altså i

flere andre EU-lande. Derfor må vi i fællesskab søge at imødegå denne risiko.

Forslaget indeholder væsentlige initiativer til en styrket indsats mod forfalsk-

ninger, f.eks. skærpede regler for inspektion, underretningspligt ved mistanke

om forfalskede lægemidler og sikkerhedskrav til selve produkterne.

Under forhandlingerne har Danmark – ligesom de andre medlemsstater – lagt

vægt på, at de sundhedsmæssige fordele ved fælles regulering fastsættes

ved en afvejning i forhold til de administrative og økonomiske byrder for samt-

lige aktører på området. Altså på den ene side sundheden, på den anden side

bøvlet.

Når forhandlingerne er afsluttet, vil regeringen tage stilling til finansieringen af

de eventuelle merudgifter. En nærliggende mulighed vil være gebyrfinansie-

ring, men det vil vi tage stilling til, når vi har fuldt overblik over opgavens om-

fang.

Om status i forhandlingerne om overvågningsforslaget kan jeg kort oplyse, at

der i Rådet er enighed om, at alle medlemslande skal have mulighed for at

udpege et medlem og en suppleant til det nye overvågningsudvalg under læ-

gemiddelagenturet.

Fra dansk side lægger vi vægt på denne repræsentation af alle lande, for at

de nationale lægemiddelmyndigheder på tæt hold kan følge et lægemiddels

sikkerhedsprofil. Vi forventer, at kravet imødekommes i den endelige kom-

promistekst.

1302

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Der er bred enighed om reglerne vedrørende EU-bivirkningsdatabasen. Der

er bl.a. tilslutning til, at databasen først skal anvendes efter en overgangspe-

riode, hvor man har efterprøvet dens funktionsduelighed.

Der synes også at være flertal for et forslag til en ny definition af, hvad læge-

middelbivirkning er. Fra dansk side havde vi foretrukket at bibeholde den ek-

sisterende definition, som alene omfatter produktfejl. Vi kan dog også accep-

tere den nye definition, idet vi forudsætter, at det ved selve indberetningen

bliver muligt at adskille bivirkninger ved lægemidlet og bivirkninger ved forkert

eller overdreven brug af lægemidlet. Af hensyn til den fremtidige forebyggelse

af fejl er det vigtigt at holde de to former for fejl adskilt. Lægemidlet kan være

farligt i sig selv. Men det kan også være, at hvis man bruger det forkert, kan

det være farligt, selv om det i sig selv ikke er farligt.

Reglerne for de sikkerhedsundersøgelser, der skal gennemføres under mar-

kedsføringen, er også på plads. Regeringen er tilfreds med, at de etiske komi-

teer ikke berøres af disse regler. Hermed er der fortsat lagt op til en national

beslutning om, hvorvidt sikkerhedsundersøgelserne skal godkendes af natio-

nale videnskabsetiske komiteer. Der røres altså ikke ved det danske system

for videnskabsetiske komiteer.

I forhandlingerne om forslaget om forfalskede lægemidler er der ligeledes

enighed om flere centrale elementer. Der er bl.a. enighed om definitioner for

forfalskede lægemidler og for, hvilke aktører i forsyningskæden, der skal gæl-

de forpligtelser for. Endvidere har man afgrænset den nye regulering i forhold

til fællesskabslovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Et meget væsentligt element i forslaget er spørgsmålet om sikkerhedsordnin-

ger på selve lægemiddelpakningen. Her er der bred tilslutning til, at sikker-

hedsforanstaltningerne skal omfatte både receptpligtige og ikke-receptpligtige

lægemidler, men dog kun lægemidler udvalgt ud fra en konkret risikovurde-

ring. Vi vil lægge vægt på, at nye krav til den ydre emballage ikke udelukker

muligheden for parallelimport af lægemidler.

Med hensyn til de resterende udeståender er det regeringens forventning, at

der i de fortsatte forhandlinger kan opnås løsninger, som Danmark kan tilslut-

te sig. I modsat fald vil jeg naturligvis forelægge disse sager for udvalget igen.

Afslutningsvis skal jeg – som lovet i forbindelse med min forelæggelse den

23. april – orientere udvalget om, at Europa-Parlamentet den 19. maj har

stemt for det samlede kompromis om direktivforslaget vedrørende kvalitets-

og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer. Direktivet kan nu vedta-

ges endeligt på et kommende rådsmøde – formentlig i juni måned, men ikke

nødvendigvis på det kommende sundhedsrådsmøde.

Det var mine bemærkninger. Det går i den rigtige retning, og det kan i hvert

fald ikke skade.

Per Clausen

fandt det ikke helt betryggende, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren sagde, at direktivet ikke direkte ville skade. Han spurgte, om regerin-

1303

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

gen ville godkende et direktiv, som medfører mere EU-bureaukrati, for at løse

et problem, der slet ikke findes i Danmark. Var det ikke bedre, om man indfør-

te en passende regulering i de lande, hvor der er problemer?

Indenrigs- og sundhedsministeren siger, at direktivet ikke vil forhindre parallel-

import, men vil det ikke påvirke prisen på lægemidler i opadgående retning?

Endelig spurgte Per Clausen, om det ikke vil medføre øgede offentlige udgif-

ter, når man skal etablere et helt unødvendigt bureaukrati.

Birgitte Josefsen

pegede på, at i dag kan forbrugerne købe lægemidler over

internettet – også forfalskede lægemidler – og spurgte derfor, hvilke overve-

jelser man har gjort sig om at indføre EU-regler om internetsalg.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan apotekerne skal sikre sig, at det er en læge,

der har skrevet under på recepten, når man anerkender recepter fra andre

lande.

Jonas Dahl

var med på, at forhandlingsoplægget kun drejede sig om læge-

middelovervågning og forfalskede lægemidler, og gik ud fra, at man ville ven-

de tilbage til receptdelen på et senere tidspunkt. Han forstod, at der var nogle

lande, hvor der måske var knap så god kontrol med lægemidlerne, og opfor-

drede indenrigs- og sundhedsministeren til at fortælle om den danske kontrol

og gøre rede for, på hvilke punkter den adskilte sig fra kontrollen i andre EU-

lande.

Lone Dybkjær

spurgte, om indenrigs- og sundhedsministeren ville have lavet

dette forslag, hvis han kun skulle tage hensyn til, hvordan det er i Danmark.

Alle er modstandere af forfalskninger, men hun ville gerne have indenrigs- og

sundhedsministeren til at uddybe, hvordan dette forslag modvirker forfalsk-

ninger.

Hun var interesseret i, om vi bliver klogere på lægemidlernes bivirkninger, idet

hun pegede på, at alle lægemidler kan bruges forkert, og at man også kan

blive syg af at spise salt, hvis man spiser for meget af det.

I anledning af de bemærkninger, indenrigs- og sundhedsministeren var kom-

met med om det videnskabelige overvågningsudvalg under lægemiddelagen-

turet, spurgte hun, om der var tale om et nyt lægemiddelagentur, eller det var

det kendte i England.

Hun syntes, det var godt, at vi fik mere overvågning og information, og at reg-

lerne kan bliver lidt mere ensartede. Så kan det måske ikke blot ikke skade,

men måske oven i købet gavne.

Indenrigs- og sundhedsministeren

sagde, at forfalskede lægemidler kan

være farlige, hvis de ikke indeholder det, de burde indeholde. Han nævnte, at

man i de senere år har konstateret en stigning i forekomsten af forfalskede

lægemidler – dog ikke i Danmark, men med den vandring, der sker over

grænserne, er det vel blot et spørgsmål om tid. Kommissionen har fundet en

række svage led i distributíonskæden fra producent til patient, og det bør man

gøre noget ved. Blandt de svage led er, at der ikke er en særlig god kontrol

med de produkter, som kommer ind uden om det etablerede system. Inden-

1304

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

rigs- og sundhedsministeren syntes, han hermed havde givet et godt argu-

ment for, at det er en god idé med et samarbejde på området, for vi lever jo i

en åben verden. Danmark har næsten 90 millioner grænsepassager om året,

og vi får faktisk temmelig ofte syge hjem fra udlandet. Danskere rejser, og vi

får folk herop fra andre lande. Derfor har fælles regler også interesse for os.

Som nævnt lægger vi megen vægt på ikke at forhindre parallelimport, men

der må foretages en afvejning mellem sikkerheden og hensynet til virksomhe-

dernes konkurrenceevne. Der er nogen, der slet ikke bryder sig om parallel-

import, men det er ofte den bedste mulighed for at skabe konkurrence på

markedet. Hvis man indskrænker parallelimporten, vil det føre til højere læ-

gemiddelpriser og højere medicinudgifter.

Indenrigs- og sundhedsministeren sagde til Birgitte Josefsen, at Europa-

Parlamentet har stillet en række forslag om regulering af internetsalg og har

foreslået, at internetimportører skal have tilladelse fra en kompetent myndig-

hed fra det land, hvori de udøver deres aktivitet. Det foreslår også indført et

fællesskabslogo, så patienterne kan se, om der er tale om en myndigheds-

godkendt internetimportør. Da der er tale om en meget omfattende sag, bliver

den ikke løst med dette direktiv, men indenrigs- og sundhedsministeren reg-

nede med, at Kommissionen ville få til opgave at dykke ned i sagen og udrede

den.

Recepter skal være udstedt af læger, sagde indenrigs- og sundhedsministe-

ren til Pia Adelsteen. Sådan er det vist i alle EU-lande, og hvis det ikke er det,

vil det blive et krav. Der vil blive iværksat et arbejde for at sikre, at man lever

op til en fælles receptstandard.

Der er tale om det eksisterende lægemiddelagentur, som ligger i London,

sagde indenrigs- og sundhedsministeren til Lone Dybkjær.

Med forslaget får vi en EU-database, som giver bedre muligheder for over-

vågning.

Der er lagt op til, at man vil styrke kontrollen med alle led i distributionskæden,

og alle lande skal efterleve kontrolreglerne. Indenrigs- og sundhedsministeren

tilføjede, at han jo ikke kunne vide, hvor effektiv kontrollen ville blive fra dag ét

i f.eks. Letland, men det skal ikke få os til at undlade at indføre kontrolregler.

Anerkendelse af recepter fra udlandet indebærer, at vi skal anerkende en re-

cept, som er skrevet med græske bogstaver. Det kan måske godt give et pro-

blem for Svane Apoteket i Horsens, men hvis der kommer en stakkels syg

person, skal man jo sørge for, at han får sin medicin så hurtigt som muligt.

Måske kan lægelatinen hjælpe os her.

Lone Dybkjær

undrede sig over det, indenrigs- og sundhedsministeren sag-

de om, at vi ikke havde fundet forfalskede lægemidler i Danmark. Men måske

ligger der i bemærkningen, at de forfalskede lægemidler ikke er nået ud til

patienterne, idet man har opdaget dem forinden.

Hun gentog sit spørgsmål, om man bliver klogere med hensyn til bivirkninger.

Kommer der flere informationer om dem?

1305

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Per Clausen

rejste det spørgsmål, hvad regeringen havde sagt, hvis social-

demokraterne havde stillet et beslutningsforslag i Folketinget om det samme.

Han spurgte, om indenrigs- og sundhedsministeren var fuldstændig sikker på,

at forslaget ikke ville gøre parallelimport vanskeligere.

Enhedslisten kan ikke støtte, at vi indfører nogle regler, som er unødvendige,

og som ikke løser nogen problemer i Danmark. Hvis det oven i købet forringer

konkurrencen, er det et alvorligt problem.

Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede Lone Dybkjær, at man havde

fundet forfalskede lægemidler i Danmark, men ikke i den legale distributions-

kæde.

Han mente, man ville blive klogere med hensyn til bivirkninger. Det er bl.a.

det, lægemiddelagenturet skal sikre.

Han kunne godt se Per Clausens argument, men mente, det også set fra et

dansk synspunkt ville være en fordel med fælles regler, for danskerne rejser

jo meget. Skulle der være et enkelt felt, hvor forslaget er ligegyldigt for Dan-

mark, er det jo sådan, at hvis det er vigtigt for en række andre lande, så blo-

kerer vi ikke.

Det danske synspunkt er, at forslaget ikke bør forhindre parallelimport.

Jonas Dahl

bad indenrigs- og sundhedsministeren oversende en oversigt

eller et overslag over, hvad forslaget medfører økonomisk for Danmark.

NOT

Indenrigs- og sundhedsministeren

lovede dette.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

1306

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3021 (miljø) den 11. juni 2010

Punkterne 1-7 hører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt af miljø-

ministeren.

Punkterne 8 og 9 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og blev

forelagt af klima- og energiministeren.

Miljøministeren:

Jeg skal starte med at orientere udvalget om, at til rådsmødet

vil det være klima- og energiministeren, som repræsenterer regeringen, idet jeg

sidder i Arktisk Råd i Grønland. Sådan er der mange opgaver i en ministers ka-

lender. Man må håbe, det hele går op i en højere enhed.

Jeg kan henvise til samlenotater om rådsmøde for miljø den 11. juni – miljødelen

– som blev sendt til udvalget henholdsvis den 27. maj og 1. juni 2010.

Der er syv punkter, som vedrører mit ressortområde. Alle punkterne forelægges til

orientering.

1. Forslag om forordning om biocider

–

Fremskridtsrapport

KOM (2009) 0267

Rådsmøde 3021 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2009) 0267 – bilag 3 (revideret grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 546, senest behandlet i EUU

11/12-09)

2. Forslag om at begrænse anvendelsen af visse farlige stoffer i

elektriske og elektroniske produkter (RoHS) (omarbejdning)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0809

Rådsmøde 3021 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2008) 0809 – bilag 2 (grundnotat af 8/7-09)

KOM (2008) 0809 – bilag 3 (notat af 8/10-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 789 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/3-10)

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 50, behandlet i EUU 9/10-09)

3. Forslag om affald fra elektriske og elektroniske produkter (WEEE)

(omarbejdning)

–

Fremskridtsrapport

1307

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

KOM (2008) 0810

Rådsmøde 3021 – bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2008) 0810 – bilag 2 (grundnotat af 17/2-09)

KOM (2008) 0810 – svar på spørgsmål 1 (af 11/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 792 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/3-10)

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 48, behandlet i EUU 9/10-09)

Miljøministeren:

Jeg vil tillade mig at tage de første 3 punkter samlet, idet det

spanske formandskab for både punkt 1 om biocider, punkt 2 om farlige stoffer i

elektrisk og elektronisk udstyr, RoHS, og punkt 3 om affald af elektrisk og elektro-

nisk udstyr, WEEE, alene har fremlagt fremskridtsrapporter, da det ikke er lykke-

des at komme så langt, at der kan opnås en politisk enighed nogen af forslagene.

Forhandlingerne går på alle områderne langsomt, men dog fremad.

Jeg kan for disse 3 punkter henvise til samlenotatet.

Pia Olsen Dyhr

betegnede det som pudsigt, at RoHS får sin egen mekanis-

me og ikke baseres på REACH.

Miljøministeren

bekræftede, at vi arbejder for et selvstændigt godkendelses-

system i RoHS.

1308

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

4. Cartagenaprotokol

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3021 – bilag 1 (samlenotat side 47)

Miljøministeren:

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som

skal sikre et fælles grundlag for medlemsstaternes deltagelse i det 5. partsmøde

den 11. til 15. oktober i Nagoya i Japan.

Jeg kan støtte formandskabets udkast. Jeg er enig i, at der på det 5. partsmøde

skal vedtages en tillægsprotokol om internationale regler og procedurer for ansvar

og erstatning og genopretning for skade i forbindelse med grænseoverskridende

overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

Regler om ansvar og erstatning er et vigtigt element i den sikre håndtering af le-

vende modificerede organismer, og jeg kan støtte, at der lægges op til en løsning,

der er juridisk bindende.

1309

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

5. Skovbeskyttelse

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0066

Rådsmøde 3021 – bilag 1 (samlenotat side 49)

KOM (2010) 0066 – bilag 2 (revideret grundnotat af 29/4-10)

EU-note (09) – E 34 (notat af 19/4-10)

Miljøministeren:

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner og

er enig i behovet for en debat om mulige tiltag på EU-niveau, som kan sikre en

bedre beskyttelse af skovene i lyset af klimaforandringerne

En central overvejelse er efter min mening, i hvilket omfang EU skal have kompe-

tence på det skovpolitiske område, og jeg støtter derfor, at Kommissionen inden

årets udgang – i tæt samarbejde med medlemslandene og relevante interessen-

ter – præsenterer en opfølgningsrapport, som vurderer behovet for yderligere

tiltag på EU-niveau.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at når vi skal diskutere, hvordan skovene tilpasses de

kommende klimaforandringer, er det vigtigt, at vi ikke kun diskuterer biomas-

se. Det er mindst lige så vigtigt at sætte biodiversitet på dagsordenen. Ellers

får vi kedelige skove rundt omkring.

Miljøministeren

var enig med Pia Olsen Dyhr med hensyn til biodiversitet.

Hun nævnte, at der i forbindelse med grønbogen i Folketingets Miljøudvalg

var opstået en diskussion om, hvorvidt skove er et nationalt anliggende. Hun

mente, skove i høj grad var et nationalt anliggende. Men det ville ikke forhin-

dre hende i at sige, at biodiversitet er et EU-anliggende.

1310

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

6. Vandmangel, tørke og tilpasning til klimaændringer

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0228

Rådsmøde 3021 – bilag 1 (samlenotat side 58)

Miljøministeren:

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusi-

oner om håndtering af vandmangel og tørke på EU-niveau.

I Danmark er der ikke problemer med vandmangel og tørke. Men jeg anerkender,

at problemerne er voksende i en række sydeuropæiske lande, hvorfor der er be-

hov for, at EU følger udviklingen og vurderer, om der er behov for nye initiativer

på EU-niveau ud over vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet fastlægger jo de overordnede rammer for vandforvaltningen

og herunder både instrumenter til at skabe balance mellem vandressourcer og

vandforbrug og bestemmelser om koordination af grænseoverskridende proble-

mer.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at der i samlenotatet står, at regeringen mener

generelt, at problemet med vandmangel og vandforbrug skal løses lokalt. Hun

mente, der også var brug for EU-regulering på området og fælles EU-

løsninger, selv om Danmark måske ikke bliver indblandet.

Lone Dybkjær

pegede på, at vandmangel kan give anledning til store konflik-

ter og kampe mellem folk – ikke i Danmark, men i andre lande.

1311

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

7. Det første forberedende møde for FN´s konference om bæredygtig

udvikling

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3021 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som

skal give et klart signal omkring EU's deltagelse i forberedelsesprocessen af

Rio+20 bæredygtighedsmødet i 2012.

Regeringen kan støtte formandskabets udkast. Regeringen er enig i, at de to em-

ner "Green Economy" og "Institutional Framework" er centrale for at styrke im-

plementeringen af bæredygtig udvikling.

Vi er fortsat så tidligt i forberedelserne, at det er vanskeligt at forudsige, hvilke

konkrete emner og beslutninger som måtte blive aktuelle på Rio+20 mødet. Der

er således en sag, som vi forventeligt vil vende tilbage til flere gange.

Pia Olsen Dyhr

havde selv deltaget i Rio 0 og Rio+10 og glædede sig til

Rio+20. Et af emnerne på dagsordenen er "green economy". Her mente hun,

man skulle tale om ressourceeffektivitet – ikke blot om vand, men om alle res-

sourcer. Hun var bange for, at emnet ikke vil blive prioriteret særligt højt af

verdens ledere – særligt ikke når der er krisetider.

Lone Dybkjær

havde også været med i Rio 0. Hun spurgte, om der var ved

at ske internationale fremskridt, eller man blot kæmper for at fastholde de mål,

man vedtog på Rio 0.

Miljøministeren

bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at man under overskrif-

ten "green economy" lige præcis ville diskutere ressourceeffektivitet.

Hun sagde til Lone Dybkjær, at man kunne sige, at man nu diskuterer imple-

menteringen af målene fra Rio 0.

1312

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers

emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til

nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette køretøjer

–

Fremskridtsrapport

KOM (2009) 0593

Rådsmøde 3021 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0593 – bilag 1 (grundnotat af 16/12-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 739, senest behandlet i EUU

5/3-10)

Klima- og energiministeren:

Der er to klimasager på dagsordenen til miljø-

rådsmødet den 11. juni, som begge forelægges til orientering.

Vi har tidligere haft lejlighed til at drøfte Kommissionens forslag til en forordning

om CO

-reduktioner fra lette erhvervskøretøjer, som formandskabet har sat på

dagsordenen med henblik på præsentation af formandskabets fremskridtsrapport.

Forordningen er bygget op på samme måde som den forordning, der blev vedta-

get for CO

-emissioner fra personbiler i december 2008. Det betyder, at der sæ-

tes et loft for den gennemsnitlige CO

-udledning fra varebiler på 175 gram CO

pr. km.

Ordningen indfases løbende, således at det først er fra 2016, at alle nyproduce-

rede varebiler er omfattet af forordningen.

Forordningen indeholder også en langsigtet målsætning om, at varebilernes gen-

nemsnitlige emissioner skal nedbringes til 135 gram CO

pr. km fra 2020.

Forhandlingsbilledet har ikke ændret sig meget, siden vi sidst drøftede sagen.

Formandskabet har forsøgt sig med nogle kompromisforslag, men der er ingen

tegn på opblødning blandt en større gruppe af lande med meget store interesser i

sagen på grund af deres bilproduktion.

Fra dansk side er vi overordnet godt tilfredse med forslaget. Opgaven fra dansk

side er at støtte, at vi lander på en model, der ligger så tæt op af EU-Kommis-

sionens forslag som muligt. Vi kunne dog bl.a. godt tænke os at få undersøgt, om

en hurtigere indfasning af det kortsigtede mål er mulig, da det øger sandsynlighe-

den for at nå det langsigtede mål.

Noget tyder på, at det bliver en hård kamp og, at vi heller ikke skal forvente meget

hjælp fra Europa-Parlamentet, som er ved at udfærdige sin betænkning. Her er

der forlydender om, at bl.a. den langsigtede målsætning på 135 g CO

/km fra

2020 skal svækkes, hvis det står til rapportøren.

Pia Olsen Dyhr

syntes, regeringens holdning er fin, men kunne nære lidt be-

kymring for, om balancen i EU trækker i den forkerte retning. Hun vidste, at vi

1313

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

havde opbakning fra Holland og Belgien, men spurgte, hvordan det ellers ser

ud med hensyn til at skaffe opbakning.

Klima- og energiministeren

svarede, at Danmark har støtte fra Irland, Sveri-

ge, Slovenien og også hos Storbritannien, Grækenland, Litauen, Letland og

Finland, men der er store erhvervsinteresser involveret i nogle af de store EU-

lande, så det er lidt op ad bakke. I Europa-Parlamentet er den ansvarlige rap-

portør ikke helt på linje med den danske holdning, Derfor havde hun i denne

uge holdt et langt møde med formanden for Parlamentets miljøudvalg for at

diskutere de danske synspunkter. Hun benyttede lejligheden til at opfordre

partierne til at få de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at tage fat i

sagen.

1314

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

9. Klimaforandringer: Kommissionens meddelelse om

konsekvensanalyse af eventuelt øgede EU mål for begrænsning af

udslip af drivhusgasser frem til 2020 fra 20 pct. til 30 pct.

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0265

Rådsmøde 3021 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Klima- og energiministeren:

EU-Kommissionen har den 26. maj 2010 offentlig-

gjort en meddelelse, som vurderer EU's mulighed for – og konsekvenserne af – at

øge sit drivhusgas reduktionsmål til 30 pct. i 2020 i forhold til 1990. Meddelelsens

baggrund og formål er at levere et analytisk grundlag for en mere velinformeret

debat.

Miljørådets konklusioner fra marts 2010 bad EU-Kommissionen om – inden juni

2010 – at offentliggøre en opdateret konsekvensvurdering af, at EU øger redukti-

onsmålet til 30 pct.

Kommissionen skulle inden juni 2010 ifølge kvotedirektivet offentliggøre en opda-

teret konsekvensvurdering af kvotebelagte industriers udsathed for CO

-lækage i

lyset af resultatet af COP15.

Hvad står der så i meddelelsen?:

For det første slås det fast, at det er blevet billigere at indfri 20 pct. reduktionsmå-

let. Ved fremlæggelsen af klima- og energipakken i januar 2008 vurderede EU-

Kommissionen, at prisen i 2020 for at indfri EU's klima- og energipakkes 20 pct.

reduktion ville være ca. 70 mia. euro. I dag vurderes regningen, primært som føl-

ge af finanskrisen, at være reduceret til ca. 48 mia. euro, hvilket altså er ca. 22

mia. euro lavere, end Kommissionen forventede i 2008.

Hvad så med de 30 pct.? I klima- og energipakken havde EU-Kommissionen ikke

foretaget en konsekvensvurdering af omkostningerne ved at gå til 30 pct. I med-

delelsen fra sidste uge vurderes det samlet set at koste ca. 81 mia. euro i 2020 at

reducere med 30 pct. Det svarer til ekstra omkostninger på 33 mia. euro ved at

øge reduktionsmålet fra 20 pct. til 30 pct. Det er således ca. 11 mia. euro ud over

den pris på 70 mia. euro, som Kommissionen i 2008 regnede med i forhold til

indfrielse af en reduktion på 20 pct. i 2020.

På den ene side er det altså nu – ifølge Kommissionen – blevet billigere at opnå

en reduktion af drivhusgasudledningen. På den anden side nævnes det også i

meddelelsen, at virksomhedernes reducerede indtjening, forbrugernes lavere

købekraft og reduceret adgang til at låne penge har reduceret EU's evne til at

investere i kulstoffattige teknologier.

Meddelelsen nævner desuden nogle ideer til konkrete bud på initiativer, som –

ifølge EU-Kommissionen – eventuelt vil kunne bidrage til indfrielse af 30 pct. mål-

sætningen. I ”værktøjskassen” indgår bl.a. muligheden for at annullere 1,4 mia.

kvoter, således at disse kvoter slet ikke vil blive solgt på kvotemarkedet. En an-

den mulighed er at indføre en CO

-afgift i de ikke-kvotebelagte sektorer, således

som vi allerede har i Danmark.

1315

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Meddelelsen lægger ikke op til beslutning om, hvorvidt EU skal øge reduktions-

målet til 30 pct. Således skriver Kommissionen i indledningen, at formålet med

meddelelsen ikke er at beslutte sig nu for at gå til 30 pct. Ifølge det konkluderende

afsnit kan der ikke politisk tages stilling uden at overveje den internationale kon-

tekst, hvor Kommissionen vurderer, at betingelserne for at øge reduktionsmålet til

30 pct. ikke er opfyldt.

Fra dansk side har vi taget positivt imod EU-Kommissionens meddelelse og fin-

der, at den giver et godt udgangspunkt for videre analyser af EU's mulighed for at

øge reduktionsmålet som led i en samlet set tilfredsstillende klimaaftale.

På baggrund af offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse har det spanske

formandskab lagt op til vedtagelse af processuelle rådskonklusioner samt politisk

drøftelse.

Formandskabet har den 27. maj fremsendt et første udkast til rådskonklusioner,

som understreger, at en række elementer skal diskuteres nærmere, og at rådet

hurtigst muligt – og senest oktober 2010 – skal vende tilbage til diskussionen om

EU's muligheder for at øge reduktionsmålet, hvorfor vi også får lejlighed til at drøf-

te meddelelsen nærmere.

Jeg kan tilslutte mig formandskabets konklusioner. Herunder også at tage imod

Kommissionens tilbud om at udføre mere detaljerede analyser af omkostninger

og fordele ved at forøge reduktionsmålet til 30 pct.

Jeg ser eksempelvis gerne, at Kommissionen kommer med mere dybdegående

analyser af forskellige elementer i ”værktøjskassen”, herunder eksempelvis effek-

ten af at annullere ETS kvoter eller indførelse af en CO

-afgift i de ikke-kvote-

belagte sektorer. En sådan vurdering kunne eksempelvis se nærmere på effek-

terne på landeniveau, hvor Kommissionens analyse indtil videre er på EU-niveau.

Men lige så vigtigt som at se nærmere på omkostninger er det at belyse de positi-

ve effekter ved at gå til 30 pct. nærmere. Det gælder for eksempel EU's mulighed

for at vinde det grønne kapløb. Ingen tvivl om, at der vil være fordele i form af

grønne arbejdspladser, udvikling af grøn teknologi og større uafhængighed af

import af fossile brændsler. Det er nogle af de ting, jeg vil fremhæve på rådsmø-

det.

Hvis vi skal have held til at overbevise de mest skeptiske lande, som ønsker, at

muligheden for at gå videre end 20 pct. én gang for alle skal lægges i graven, er

der behov for, at både omkostninger og fordele belyses nærmere.

Meddelelsen har været drøftet på arbejdsgruppeniveau i Bruxelles i denne uge.

Her har ingen lande ønsket at lægge op til en beslutning om, at EU unilateralt skal

øge reduktionsmålet til 30 pct. Tværtimod, har der været opfordringer til at udsky-

de overhovedet at drøfte Kommissionens meddelelse til efter COP16. Jeg vil der-

for på rådsmødet aktivt støtte formandskabet i, at vi skal vende tilbage til spørgs-

målet til oktober.

Jeg har fået det samme indtryk fra mine samtaler i Bruxelles, nemlig at tiden ikke

er moden til at træffe beslutning om at gå til 30 pct. Specielt ikke, hvis man vil

kæmpe for klimaet. Det vigtigste lige nu er at holde muligheden åben for, at EU

1316

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

kan gå til 30 pct. i forbindelse med en kommende international aftale. Jeg håber,

vi skal vende tilbage til det spørgsmål til oktober. Hvis man forsøger at presse en

beslutning igennem nu, hvor der p.t. langtfra er opbakning dertil, vil der være risi-

ko for, at det fører den helt forkerte vej.

Pia Olsen Dyhr

noterede sig, hvad klima- og energiministeren sagde om

Kommissionens opfattelse af, at det er blevet billigere at gå fra 20 til 30 pct.

Hun spurgte, om regeringen er enig med Kommissionen. Og om regeringen

mener, det vil være i EU's egen interesse at gå efter de 30 pct., som der står i

meddelelsen fra Kommissionen. Hun nævnte målet på 25-40 pct. for nedskæ-

ringer, hvis 2 graders målsætningen skal opnås, og sagde, at de industrialise-

rede lande skal skære ned med 40 pct., hvis det skal opnås.

Klima- og energiministeren

gjorde opmærksom på, at også andre analyser

viser, at et af de få lyspunkter ved den økonomiske krise er, at omkostninger-

ne ved at reducere udledningen af drivhusgasser er faldet. Hun var enig med

Kommissionen i, at det er blevet billigere. Man kan diskutere, om 33 mia. euro

er mange penge eller ej – det er en subjektiv vurdering – men hvis vi skal gå

op til 30 pct. må det være som led i en international aftale. Klima- og energi-

ministeren gjorde opmærksom på, at Kommissionen også siger, at mulighe-

den for at rejse pengene er gået den anden vej, så det er et meget balanceret

billede, Kommissionen kommer frem til. Fra dansk side vil vi presse på for, at

EU lægger det forhandlingskort, vi har, frem, når vi når frem til "the end

game". Klima- og energiministeren tilføjede, at en række lande egentlig øn-

sker ideen om at gå op til 30 pct. hen hvor peberet gror. De ønsker i hvert fald

at udsætte det til efter COP16.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at England har sagt 30 pct.

Hun spurgte, hvad Danmark egentlig gør for at skabe alliancepartnere. Hun

vidste godt, at det på grund af krisen var vanvittigt upopulært at sige det, men

i virkeligheden er det nu, man skal slå til. Hun pegede på, at det beløb, klima-

og energiministeren nævnte, er beskedent i forhold til hvad EU bruger til im-

port af energi, hvilket sidste år var 234 mia. euro. Desuden pointerede hun, at

hvis vi ikke går op til 30 pct., bliver kurven stejlere, hvis vi skal nå målene for

2050.

Pia Olsen Dyhr henledte klima- og energiministerens opmærksomhed på, at

finansministrene på det forrige rådsmøde sagde, at de ville arbejde for indfø-

relse af en tobinskat, så her er en idé, hvis man har svært ved at finde finan-

siering. Kravet om en tobinskat er kommet fra Finland.

Pia Olsen Dyhr forstod godt opfordringen til at påvirke de danske medlemmer

af Europa-Parlamentet, og nævnte, at SF har fået et medlem af Miljøudvalget,

så det skal partiet nok gøre noget ved.

Klima- og energiministeren

havde også læst i pressen, at den nye britiske

regering gik ind for 30 pct., men det havde hun ikke fået bekræftet fra dem,

der repræsenterede Storbritannien i arbejdsgruppen. Hun håbede på at blive

1317

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

væsentligt klogere på selve mødet med hensyn til, hvad Storbritannien egent-

lig mente.

Med hensyn til, hvad Danmark skal gøre, og om vi er ved at samle alliance-

partnere, sammenlignede miljø- og energiministeren situationen med et 1000

meter løb, hvor man har en "hare", som lægger sig foran for at trække løberne

frem. Her er det vigtigt, at haren ikke lægger sig alt for langt frem, for så får

den ikke trukket feltet op. Vi skal lægge os foran hovedfeltet, og selvfølgelig

skal vi hele tiden påpege, at der er fordele ved en grøn energiplan. Den be-

tragtning, Pia Olsen Dyhr kom med om den stejlere kurve, er simpel matema-

tik.

Klima- og energiministeren pointerede, at det er regeringens overordnede

holdning, at EU skal bruge muligheden for at gå til 30 pct. som et led i at få

lavet en international aftale. Derfor vil vi ikke lægge kortet på bordet nu. I øv-

rigt gjorde hun opmærksom på, at EU kun står for 12 pct. af udledningerne, så

desværre kan vi ikke redde klimaet alene.

Lone Dybkjær

havde hørt argumentet med, at vi ikke skulle lægge kortet på

bordet nu, til ulidelighed op til klimakonferencen, men var ikke sikker på, at

den strategi var rigtig, idet man jo ikke fik de resultater på klimakonferencen,

som man havde håbet på.

Klima- og energiministeren

sagde vedrørende timingen, at Kommissionen

ikke ønsker at få en diskussion af spørgsmålet nu under krisen, da krisen vil

gøre det meget vanskeligt at blive enige om de 30 pct. I de internationale for-

handlinger, som foregår i øjeblikket, samler interessen sig mere om, hvad der

sker med hensyn til "fast start" hjælpen, hvor vi fra EU's side har sagt, at det

drejer sig om at få afløb for de penge. Det er snarere de andre lande, som

ikke rykker sig.

1318

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

10. Eventuelt – GMO

Lone Dybkjær

nævnte, at Greenpeace har sendt en skrivelse, hvori man ud-

trykker bekymring for, at Kommissionen ikke vil følge op på det, som tidligere

rådsmøder har bedt om med hensyn til GMO-godkendelser. Det drejer sig om

Europa-Parlamentets forslag om at styrke medlemslandenes ret til at forbyde

GMO-afgrøder.

Pia Olsen Dyhr

nævnte, at hun i Fødevareudvalget havde stillet en række

spørgsmål om GMO, bl.a. om en annullationssag, som Østrig prøvede at køre

mod Kommissionen, idet Østrig ønsker at kunne forbyde GMO'er nationalt.

Miljøministeren

svarede Lone Dybkjær, at hun stadig væk forventede, at

Kommissionen ville fremlægge forslag om muligheden for national godken-

delse af dyrkning af GMO-afgrøder.

NOT

Hun var ikke bekendt med den problemstilling, Pia Olsen Dyhr nævnte, men

hun ville fremsende et notat om den.

1319

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3019 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 7.-8. juni 2010

Socialministeren:

Jeg skal for udvalget forelægge punkterne 2, 3a, 3d, 4a, 8,

9 og 10. De er alle til orientering.

2. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering,

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2008) 0426 – bilag 4 (grundnotat af 8/9-08)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (Europaudvalgets udtalelse)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar på

Europaudvalgets udtalelse)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2

EU-note (072) – E 48 (note af 8/7-08 om ny social dagsorden)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 387, senest behandlet i EUU)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1386, behandlet i EUU 4/6-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 142 (side 580, behandlet i EUU 12/12-

08)

Socialministeren:

Dette dagsordenspunkt omhandler forslag til direktiv om

ligebehandling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres

religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering.

Mine forgængere har tidligere orienteret udvalget om dette forslag – senest

forud for rådsmødet den 30. november 2009.

I lighed med hvad der var tilfældet under det svenske formandskab, har der

været afholdt en række møder om sagen under det spanske formandskab, og

det kan konstateres, at medlemsstaterne fortsat har et stort behov for at få

afdækket forslagets juridiske og administrative rækkevidde.

Der er således mangel på klarhed i teksten, f.eks. vedrørende aldersbestem-

melsen, hvor der er bekymring for, om direktivet kan tilsidesætte aldersgræn-

ser i lovgivningen, som de enkelte parlamenter har fundet rimelige og sagligt

begrundede i deres lande.

Derudover er der fortsat en del uafklarede spørgsmål for så vidt angår direkti-

vets anvendelsesområde samt bestemmelserne vedrørende handicap og

gennemførelsesperioden.

1320

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Forslaget er alene på dagsordenen til fremskridtsrapport, og det er min vurde-

ring, at den i traktatens artikel 19 krævede enstemmighed ikke kan opnås lige

med det samme.

Lone Dybkjær

håbede meget, Danmark var aktiv i forbindelse med ligebe-

handlingsdirektivet, som efter hendes opfattelse var et af de meget vigtige

direktiver. Det er ikke noget, der går af sig selv, og derfor bad hun socialmini-

steren om at skubbe i den rigtige retning – uanset at vi selv har nogle uafkla-

rede problemer. Vi får en statusrapport, og så kan vi finde ud af, hvad der fak-

tisk er sket, og om det går i den rigtige retning.

Socialministeren

sagde, at regeringen fortsat støtter ligebehandlingsdirekti-

vet, men hun måtte erkende, at det er rigtigt svært. Hidtil har diskussionen

meget handlet om handicapområdet og tilgængelighed, specielt hvor langt

man kan gå med krav til eksisterende bygninger. Man er meget fokuseret på,

at reglerne skal være så klare som muligt, når man er færdige. Vi skubber på,

så meget vi kan, sådan at der kommer fremdrift i forhandlingerne.

1321

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

3. Bidrag til Det Europæiske Råd (17. juni 2010): Europa 2020 – En ny

strategi for vækst og beskæftigelse. Politisk debat om:

a) EU mål for social inklusion, særligt gennem reduktion af

fattigdom

–

Enighed om passende indikatorer

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

KOM (2010) 2020 – svar på spørgsmål 2

Socialministeren:

Punkterne 3a og 3d hører sammen. De drejer sig om den

del af 2020-strategien, der vedrører fremme af social inklusion, navnlig ved

reduktion af fattigdom.

På Det Europæiske Råds møde i marts i år var der enighed om, at strategien

skal indeholde et mål om at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.

Der var også enighed om, at målet må fastlægges således, at det afspejler, at

fattigdom og social inklusion er komplekse problemstillinger, der ikke blot kan

reduceres til lav indkomst.

Der var på den baggrund ikke opbakning til Kommissionens oprindelige for-

slag til et fattigdomsmål udelukkende baseret på relativ indkomst. Det blev

derfor besluttet, at der skulle iværksættes et arbejde med at finde de rette in-

dikatorer, således at Det Europæiske Råd kunne vende tilbage til spørgsmålet

i juni.

Siden hen har komitéen for social beskyttelse udarbejdet et forslag til tre indi-

katorer, som vi skal drøfte på rådsmødet. Den ene indikator er ”i risiko-for-

fattigdom”-indikatoren, dvs. under 60 pct. af medianindkomsten svarende til

Kommissionens oprindelige forslag.

De to andre vedrører dels materielle afsavn – det vil sige en måling af, hvilke

basale fornødenheder man har råd til – dels mennesker, som bor i husstande,

hvor ingen er i beskæftigelse.

Det er regeringens klare politik, at der skal gøres en indsats for at reducere

gruppen af mennesker, som af forskellige årsager er i risiko for social eksklu-

sion eller fattigdom. Vi er i den forbindelse meget glade for at konstatere, at

det nu er anerkendt også på EU-niveau, at risiko for fattigdom og social eks-

klusion ikke bare kan måles med én indikator, der tager udgangspunkt i for-

skelle i indkomst; men at der er tale om et mangesidet fænomen, som kræver

flere indikatorer.

Det har vi fra dansk side arbejdet for, og der har været stor opbakning til dette

synspunkt fra mange medlemslande.

Vi er også tilfredse med, at medlemsstaterne har frihed til selv at fastsætte

nationale mål på basis af de mest hensigtsmæssige indikatorer i en national

sammenhæng.

1322

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

Endelig er det positivt, at der lægges op til en midtvejsevaluering af EU-

målsætningen og indikatorerne i 2015.

Samtidig er det vigtigt, at vi får klarhed over, hvilken persongruppe der er be-

rørt af en reel risiko for fattigdom og social eksklusion.

Efter regeringens opfattelse bør vi søge at afgrænse persongruppen så præ-

cist og snævert som muligt, således at størrelsen af det mål for reduktion af

risiko for fattigdom, vi eventuelt bliver enige om, står i et rimeligt og fornuftigt

forhold hertil.

Det vil jeg arbejde for på rådsmødet.

Til sidst vil jeg minde om, at udenrigsministeren den 11. juni vil forelægge he-

le 2020-strategien for udvalget med anmodning om et samlet forhandlingsop-

læg.

Kim Mortensen

var mere tilfreds med det første udkast, der kom fra Kommis-

sionen, og mente, det nu var blevet udvandet. Socialdemokraterne har endnu

ikke taget stilling til det nye fattigdomsbegreb og vil først gøre det, når Euro-

paudvalget skal give mandat til udenrigsministeren den 11. juni. Man vil bruge

tiden indtil da til at finde ud af, hvad det nye oplæg vil indebære.

Lone Dybkjær

troede, de fleste var enige om, at der er nogle, der er mere

fattige end andre, og der er nogle, der er marginaliseret. Derfor er det vigtigt,

at vi finder en eller anden måde at håndtere fattigdomsproblemet på.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig med socialministeren i, at man skal se me-

get mere nuanceret på fattigdomsgrænsen, men kunne ikke forstå, hvorfor

man ville have en fattigdomsgrænse i EU. Det må være op til nationalstaterne

at kigge på, hvad man har af problemer, og hvad man kan gøre for at hjælpe

de fattige.

Pia Olsen Dyhr

var ikke enig med regeringen, men fandt det nødvendig med

et ensartet, relativt fattigdomsbegreb. Det giver ingen mening med et fast be-

løb, for der er forskel på situationen i Rumænien og i Danmark. Man må se

på, hvad det nye fattigdomsbegreb konkret indeholder, men det lyder, som

om regeringen har trukket i den forkerte retning.

Når man har vedtaget et fattigdomsbegreb i EU, vil vi så også anvende det i

Danmark til at definere fattigdom?

Flemming Møller

pointerede, at et relativt fattigdomsmål ikke måler fattig-

dom, men indkomstspredningen. Diskussionen drejer sig primært om eksklu-

sion. En relativ fattigdomsgrænse kan sige noget om risikoen for at være fat-

tig, men ikke om risikoen for eksklusion. Derfor mente han, man måtte have

andre parametre på banen. Han kunne forstå, at Kommissionen arbejder med

dette, og spurgte, hvordan chancerne er for, at man når til enighed om et re-

sultat.

Socialministeren

pointerede, at målet i 2020-strategien ikke er at få fastsat

en fattigdomsgrænse, men at bekæmpe fattigdom og eksklusion. I den forbin-

delse har det været centralt at finde frem til nogle indikatorer. Blandt med-

1323

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

lemslandene har der været enighed om, at man ikke blot kan beskrive fattig-

dom ved den relative fattigdomsgrænse, Kommissionen oprindeligt foreslog.

Fattigdom er flerdimensionel, og derfor skal man have flere indikatorer på ba-

nen. Nu er man nået frem til tre, som man begynder at blive nogenlunde eni-

ge om. Vi må finde nogle mål, som de enkelte lande derefter kan bruge, når

de fastsætter deres nationale fattigdomsindikatorer. Hvis vi tager Danmark

som eksempel og ser på de tre indikatorer og adderer dem, så lander vi på, at

der er 1 million danskere, som er "fattige", og så udvander man begrebet. Vi

vil gå konstruktivt ind i arbejdet med at få udarbejdet nogle fattigdomsindikato-

rer, som reelt beskriver, hvad det er for nogle problemer, vi har, så vi kan nå

frem til de rigtige løsninger.

1324

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

b) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0193, KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 45)

Blev behandlet i EUU den 18/5-10 men referat foreligger endnu

ikke

c) Bidrag fra beskæftigelseskomiteen (EMCO) om Europa 2020-

strategien

–

Præsentation ved formanden for EMCO

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

Disse to punkter blev forelagt af beskæftigelsesministeren under punkt 2 på

Europaudvalgets dagsorden.

d) Bidrag fra komiteen for social beskyttelse (SPC) om Europa 2020-

strategien

–

Præsentation ved formanden for SPC

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

e) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om nationale mål

for beskæftigelse og social inklusion / fattigdomsreduktion

–

Information ved Kommissionen

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 42)

Socialministeren

omtalte disse to punkter under dagsordenens punkt 3a.

1325

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

4.a Udtalelse fra SPC om ”Solidaritet i sundhed: Reduktion af ulighed i

sundhed i EU”

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0567

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 54)

Socialministeren

henviste til samlenotatet.

4.b

EPC/SPC udtalelse om pensionsrapporten

–

Orientering

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 56)

Beskæftigelsesministeren forelagde dette punkt under punkt 2 på

Europaudvalgets dagsorden.

1326

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

8. Rådskonklusioner om aktiv aldring

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 67)

Socialministeren:

Formandskabet ønsker med udkastet at opfordre med-

lemslandene til at prioritere igangsættelsen af initiativer, der kan sikre aktiv

aldring.

Det foreslås, at Kommissionen i samarbejde med medlemslandene udarbej-

der en ny handlingsplan, der skal have til formål at fremme værdighed, sund-

hed og livskvalitet for ældre mennesker.

Endelig opfordrer formandskabet til, at 2012 udpeges til et europæisk år for

aktiv aldring.

Regeringen kan tilslutte sig disse rådskonklusioner.

1327

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

9. Rådskonklusioner om fremme af inklusion af romaer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0133

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 69)

Socialministeren:

Punkt 9 er et formandskabsudkast til rådskonklusioner om

fremme af inklusion af romaer.

Regeringen kan tilslutte sig konklusionerne, som påpeger vigtigheden af, at

de roma-befolkninger, som lever rundt omkring i Europa, på alle områder bli-

ver ordentlig inkluderet i samfundet, navnlig for så vidt angår adgang til ud-

dannelse, boliger, sundhedsvæsenet, beskæftigelse, sociale ydelser, retsvæ-

senet samt sport og kultur.

Regeringen kan tilslutte sig disse rådskonklusioner.

1328

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 449: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-10

38. Europaudvalgsmøde 4/6-10

10. Rådskonklusioner om den europæiske handicapstrategi

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3019 – bilag 2 (samlenotat side 71)

Socialministeren:

I forslaget tilrådes Kommissionen og medlemslandene at sikre

en effektiv gennemførelse af FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap.

Kommissionen inviteres til at udarbejde en ny europæisk handicapstrategi,

som tager afsæt i de værdier, der er indeholdt i de europæiske traktater, Eu-

ropa 2020-strategien samt FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap.

Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådsresolution.

1329