Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 451
Offentligt
872641_0001.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/13
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/31/EU
af 19. maj 2010
om bygningers energimæssige ydeevne
(omarbejdning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg (
1
),
øget anvendelse af energi fra vedvarende energikilder vil
foranstaltningerne med sigte på at reducere Unionens
energiforbrug gøre det muligt for Unionen at efterleve
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekon­
vention om klimaændringer (UNFCCC), og at respektere
sin langsigtede målsætning om at holde den globale
temperaturstigning under 2 °C og sit tilsagn om inden
2020 at reducere de samlede udledninger af drivhus­
gasser med mindst 20 % i forhold til 1990 og med
30 %, hvis der indgås en international aftale. Reduktion
af energiforbruget og en forøget anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder spiller desuden en vigtig rolle for
at fremme energiforsyningssikkerheden, fremme den
teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæf­
tigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder.
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (
2
),
(4)
efter den almindelige lovgivningsprocedure (
3
), og
Styring af energiefterspørgslen er et vigtigt redskab,
hvormed Unionen kan påvirke det globale energimarked
og dermed forsyningssikkerheden på længere sigt.
ud fra følgende betragtninger:
(5)
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af
16. december 2002 om bygningers energimæssige
ydeevne (
4
) er blevet ændret (
5
). Da der nu skal foretages
flere substantielle ændringer, bør det af klarhedshensyn
omarbejdes.
(2)
En effektiv, forsigtig, rationel og bæredygtig udnyttelse af
energi omfatter bl.a. olieprodukter, naturgas og faste
brændstoffer, som er vigtige energikilder men også de
vigtigste kilder til CO
2
-udledning.
(3)
Bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i
Unionen. Sektoren er i vækst, hvilket nødvendigvis vil
øge dens energiforbrug. Reduktion af energiforbruget
og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i
bygningssektoren er derfor vigtige foranstaltninger, der
er nødvendige for at reducere Unionens energiafhæn­
gighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med
(
1
) EUT C 277 af 17.11.2009, s. 75.
(
2
) EUT C 200 af 25.8.2009, s. 41.
(
3
) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009 (endnu ikke offentlig­
gjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 14.4.2010 (endnu
ikke offentliggjort i EUT), Europa-Parlamentets holdning af
18.5.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(
4
) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
(
5
) Jf. bilag IV, del A.
I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd nødven­
digheden af at øge energieffektiviteten i Unionen for at
nå målsætningen om at reducere Unionens energiforbrug
med 20 % senest i 2020 og opfordrede til en grundig og
hurtig gennemførelse af prioriteterne i Kommissionens
meddelelse med titlen »Handlingsplan for energieffekti­
vitet: udnyttelse af potentialet«. I denne handlingsplan
pegede Kommissionen på, at der var store omkostnings­
effektive energibesparelser at hente i bygningssektoren.
Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar
2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv
2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i
sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strate­
giske energiredegørelse, opfordret til, at energieffektivi­
tetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende. Desuden
opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes
indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med
henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at
reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (
6
)
bindende nationale mål for CO
2
-reduktionen, for hvilke
energieffektivitet i bygningssektoren spiller en afgørende
rolle, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder (
7
) omhandler
fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et
bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå
for 20 % af Unionens samlede energiforbrug.
(
6
) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.
(
7
) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0002.png
L 153/14
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
(6)
Det Europæiske Råd bekræftede i marts 2007 Unionens
tilsagn om at udvikle energi fra vedvarende energikilder i
hele Unionen ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 %
energi fra vedvarende energikilder senest i 2020. Direktiv
2009/28/EF fastlægger en fælles ramme for fremme af
energi fra vedvarende energikilder.
tive eller omkostningsoptimale krav til bygningsdele, der
i praksis ville begrænse installationen af byggeprodukter,
der overholder standarderne i EU-lovgivningen, forudsat
at disse krav ikke udgør en uberettiget markedshindring.
(7)
Der er brug for mere konkrete foranstaltninger med det
formål at gennemføre de store urealiserede energispare­
muligheder i bygninger og mindske de store forskelle
mellem medlemsstaternes resultater på dette område.
(12)
(8)
Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers
energimæssige ydeevne bør tage hensyn til klima og
lokale forhold samt indeklima og omkostningseffektivitet.
Disse foranstaltninger bør ikke påvirke andre krav til
bygninger såsom tilgængelighed, sikkerhed og bygnin­
gens tilsigtede anvendelse.
Når medlemsstaterne opstiller krav til den energimæssige
ydeevne for tekniske bygningsinstallationer, bør de, når
det er muligt og relevant, anvende harmoniserede instru­
menter, især testnings- og beregningsmetoder og energi­
effektivitetsklasser, der er udviklet som led i gennemførel­
sesbestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne
for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energi­
relaterede produkter (
1
) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af
energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug
ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplys­
ninger (
2
), med henblik på at sikre sammenhæng med
beslægtede initiativer og i størst muligt omfang minimere
en potentiel fragmentering af markedet.
(9)
Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved
hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt
og regionalt plan. Dette omfatter foruden bygningens
termiske egenskaber andre forhold, der spiller en stigende
rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anven­
delse af energi fra vedvarende energikilder, bygningsdele,
der udnytter passiv opvarmning og køling, skyggefor­
hold, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald
og bygningens udformning. Metoden for beregning af
en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til
ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun baseres på
opvarmningssæsonen. Nævnte metode bør tage hensyn
til eksisterende europæiske standarder.
(13)
Dette direktiv berører ikke artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Begrebet incitament, som det benyttes i dette direktiv,
bør derfor ikke fortolkes som udgørende statsstøtte.
(14)
(10)
Medlemsstaterne har eneansvaret for at opstille mindste­
krav til bygningers og bygningsdeles energimæssige
ydeevne. Disse krav bør sigte mod den omkostningsopti­
male balance mellem investeringer og sparede energiom­
kostninger i hele bygningens levetid, uden at dette
berører medlemsstaternes ret til at opstille mindstekrav,
der er mere energieffektive end omkostningsoptimale
energieffektivitetsniveauer. Der bør være mulighed for,
at medlemsstaterne regelmæssigt kan revidere deres
mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i
lyset af den tekniske udvikling.
(11)
Målsætningen om omkostningseffektive eller omkost­
ningsoptimale energieffektivitetsniveauer kan under visse
omstændigheder, f.eks. i lyset af klimatiske forskelle,
berettige medlemsstaterne til at stille omkostningseffek­
Kommissionen bør fastlægge rammerne for en sammen­
ligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale
niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.
Medlemsstaterne bør benytte denne ramme til at
sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energi­
mæssig ydeevne, som de har vedtaget. Hvis der er betyde­
lige afvigelser, dvs. over 15 %, mellem de beregnede
omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til ener­
gimæssig ydeevne og de gældende mindstekrav til ener­
gimæssig ydeevne, bør medlemsstaterne retfærdiggøre
forskellen eller planlægge passende foranstaltninger til
at nedbringe afvigelsen. Den anslåede økonomiske livs­
cyklus for en bygning eller en bygningsdel bør
bestemmes af medlemsstaterne under hensyntagen til
eksisterende praksis og erfaringer med at definere en
typisk økonomisk livscyklus. Resultaterne af denne
sammenligning og de data, der er anvendt til at nå
frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til
Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommis­
sionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om
medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse af
omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til ener­
gimæssig ydeevne.
(
1
) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(
2
) Se side 1 denne EUT.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0003.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/15
(15)
Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover. På
baggrund af den lange renoveringscyklus for eksisterende
bygninger bør nye bygninger, og eksisterende bygninger,
der undergår en større renovering, derfor opfylde mind­
stekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets
klima. Da mulighederne i alternative energiforsynings­
systemer ikke generelt udnyttes fuldt ud, bør alternative
systemer i nye bygninger overvejes uanset bygningernes
størrelse efter princippet om først at sikre, at energibe­
hovet til opvarmning og køling er nedbragt til et
omkostningsoptimalt niveau.
(16)
Større renoveringer af eksisterende bygninger giver
uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage
omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygnin­
gernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkost­
ningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig
ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de
renoverede dele, der er mest relevante for bygningens
energimæssige ydeevne. Medlemsstaterne bør kunne
vælge at definere »større renoveringsarbejder« enten
som en procentdel af bygningens klimaskærm eller i
forhold til bygningens værdi. Hvis en medlemsstat
beslutter at definere større renoveringsarbejder i forhold
til bygningens værdi, vil værdier som forsikringsværdien
eller den nuværende værdi baseret på genopførelses­
omkostningerne, eksklusive værdien af den grund,
bygningen står på, kunne anvendes.
finansiering af bæredygtig energi«, der bl.a. skal gøre det
muligt at investere i energieffektivitet; den EIB-ledede
»Margueritefond«: den Europæiske 2020-fond for energi,
klimaændringer og infrastruktur; Rådets direktiv
2009/47/EF af 5. maj 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF hvad angår de nedsatte satser for merværdi­
afgiften (
2
); struktur- og samhørighedsfondsinstrumentet
Jeremie (fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder
og små og mellemstore virksomheder); finansieringsfaci­
liteten for energieffektivitet (EEFF); rammeprogrammet
for konkurrenceevne og innovation (CIP), herunder
programmet »Intelligent energi — Europa« (IEE) II, der
specifikt fokuserer på at fjerne markedshindringer rela­
teret til energieffektivitet og energi fra vedvarende ener­
gikilder gennem f.eks. den tekniske bistandsfacilitet
ELENA (European Local Energy Assistance); borgmester­
aftalen;
iværksætter-
og
innovationsprogrammet;
programmet for støtte til politikken på ikt-området
2010 samt syvende forskningsrammeprogram. Den Euro­
pæiske Bank for Genopbygning og Udvikling yder også
finansiering med det formål at stimulere energieffektivi­
tetsrelaterede tiltag.
(19)
(17)
Der er brug for foranstaltninger for at øge antallet af
bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindste­
krav til energimæssig ydeevne, men også er mere energi­
effektive og derved reducerer både energiforbruget og
CO
2
-udledningen. Med henblik herpå bør medlemssta­
terne udarbejde nationale planer for at øge antallet af
næsten energineutrale bygninger og regelmæssigt indbe­
rette sådanne planer til Kommissionen.
Finansielle EU-instrumenter bør anvendes til at udmønte
dette direktiv målsætninger i praksis uden dog at træde i
stedet for nationale foranstaltninger. Især bør de
anvendes til at sikre relevante og innovative finansierings­
midler, der kan katalysere investering i energieffektivitets­
foranstaltninger. De vil kunne spille en vigtig rolle i
udviklingen af nationale, regionale og lokale energieffek­
tivitetsfonde, -instrumenter eller -mekanismer, der yder
sådanne finansieringsmuligheder til private ejere, små
og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber.
(20)
(18)
Finansielle EU-instrumenter og andre foranstaltninger er
ved at blive indført eller tilpasset med det formål at
stimulere energieffektivitetsrelaterede tiltag. Sådanne
finansielle instrumenter på EU-plan omfatter bl.a.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling (
1
), der er ændret for at give
mulighed for øgede investeringer i energieffektivitet i
boliger; det offentligt-private partnerskab om et »euro­
pæisk initiativ for at skabe energieffektive bygninger«,
der skal fremme grønne teknologier og udviklingen af
energieffektive systemer og materialer i nyopførte og
renoverede bygninger; initiativet fra Kommissionen og
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) »EU-initiativ til
Med henblik på at give Kommissionen relevant infor­
mation bør medlemsstaterne opstille en liste over eksi­
sterende og foreslåede foranstaltninger ud over dem, der
kræves i dette direktiv, herunder foranstaltninger af
finansiel karakter, der fremmer målsætningerne for
dette direktiv. De eksisterende og foreslåede foranstalt­
ninger, som medlemsstaterne anfører, kan navnlig
omfatte foranstaltninger, der sigter på at reducere eksi­
sterende juridiske hindringer og markedshindringer, og
som tilskynder til investeringer og/eller andre aktiviteter
med henblik på at øge energieffektiviteten i nye og eksi­
sterende bygninger og således potentielt bidrager til at
nedbringe energifattigdommen. Sådanne foranstaltninger
vil kunne omfatte, men bør ikke være begrænsede til
gratis eller subsidieret teknisk bistand og rådgivning,
direkte tilskud, rentelettede låneordninger eller lavren­
telån, tilskudsordninger og lånegarantiordninger. De
offentlige myndigheder eller andre institutioner, der står
for disse foranstaltninger af finansiel art, vil kunne knytte
anvendelsen af foranstaltningerne til den anførte energi­
mæssige ydeevne og anbefalingerne i energiattesterne.
(
1
) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.
(
2
) EUT L 116 af 9.5.2009, s. 18.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0004.png
L 153/16
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
(21)
Med henblik på at begrænse medlemsstaternes indberet­
ningsbyrde, bør de indberetninger, dette direktiv kræver,
kunne indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er
omhandlet i artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energi­
effektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (
1
). I
hver medlemsstat bør den offentlige sektor gå i spidsen
med energimæssigt ydedygtige bygninger, og derfor bør
de nationale planer opstille mere ambitiøse mål for
bygninger, der benyttes af offentlige myndigheder.
(26)
henblik herpå fokuseres på foranstaltninger til at undgå
overophedning, bl.a. skyggeforhold og tilstrækkelig
termisk kapacitet i bygningens konstruktion, samt videre­
udvikles og anvendes passive køleteknikker, først og
fremmest køleteknikker, der forbedrer indeklimaet og
mikroklimaet omkring bygningerne.
(22)
Energiattesten bør give potentielle købere og lejere af en
bygning eller en bygningsenhed korrekte oplysninger om
bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om,
hvordan den kan forbedres. Oplysningskampagner kan
bruges til at tilskynde ejere og lejere yderligere til at
forbedre deres bygnings eller bygningsenheds energimæs­
sige ydeevne. Ejere og lejere af erhvervsbygninger bør
også tilskyndes til at udveksle oplysninger om det aktu­
elle energiforbrug for at sikre, at alle data er til rådighed
med henblik på at træffe kvalificerede beslutninger om
nødvendige forbedringer. Energiattesten bør også give
oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske
betydning for bygningens energibehov, for dens forbrug
af primærenergi og for dens udledning af kuldioxid.
(27)
Kvalificerede personers regelmæssige vedligeholdelse og
eftersyn af varme- og klimaanlæg kan bidrage til at
sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillede i
overensstemmelse med produktspecifikationen, så deres
ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energi­
mæssigt optimal. En uafhængig vurdering af hele varme-
og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets
livscyklus, især før det skal udskiftes eller opgraderes.
Medlemsstaterne bør for at reducere den administrative
byrde på ejere af bygninger og lejere bestræbe sig på at
kombinere eftersyn og attesteringer.
(23)
De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt
eksempel og bestræbe sig på at gennemføre anbefalin­
gerne i energiattesten. Medlemsstaternes nationale planer
bør omfatte foranstaltninger, der tilskynder de offentlige
myndigheder til tidligt at indføre forbedringer af energi­
effektiviteten, og til at gennemføre anbefalingerne i ener­
giattesten, så snart det kan lade sig gøre.
En fælles fremgangsmåde for attestering af bygningers
energimæssige ydeevne og for eftersyn af varme- og
klimaanlæg, som gennemføres af kvalificerede og/eller
godkendte eksperter, hvis uafhængighed skal sikres på
grundlag af objektive kriterier, vil bidrage til at skabe
lige vilkår for medlemsstaternes bestræbelser på at
spare energi i bygningssektoren og desuden give poten­
tielle ejere eller brugere bedre oplysning om energi­
mæssig ydeevne på Unionens ejendomsmarked. For at
sikre energiattesternes kvalitet og kvaliteten af eftersynet
af varme- og klimaanlæg i hele Unionen, bør der indføres
en uvildig kontrolmekanisme i hver medlemsstat.
(24)
Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og
bygninger, som offentligheden ofte besøger, bør vise
andre et godt eksempel på, at der kan tages miljø- og
energimæssige hensyn, og de bør derfor energiattesteres
med jævne mellemrum. Formidling af viden om energi­
mæssig ydeevne bør forbedres, ved at opslå disse energi­
attester på iøjnefaldende steder, navnlig i bygninger af en
vis størrelse, som anvendes af offentlige myndigheder,
eller som offentligheden ofte besøger såsom butikker
og butikscentre, supermarkeder, restauranter, teatre,
banker og hoteller.
(28)
(25)
Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i
de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastnings­
perioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer ener­
gibalancen. Strategier, der forbedrer bygningers termiske
ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med
(
1
) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
Eftersom lokale og regionale myndigheder er af afgø­
rende betydning for en vellykket gennemførelse af dette
direktiv, bør de på den måde og på det tidspunkt, det i
overensstemmelse med relevant national lovgivning er
hensigtsmæssigt, høres og inddrages i forbindelse med
planlægningsspørgsmål, udvikling af programmer med
henblik på oplysning, uddannelse og bevidstgørelse
samt i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv
på nationalt eller regionalt plan. Disse konsultationer kan
også være med til at fremme, at lokale planlæggere og
bygningsinspektører modtager tilstrækkelig vejledning til
udførelse af de nødvendige opgaver. Medlemsstaterne bør
endvidere give arkitekter og planlæggere mulighed for og
tilskynde dem til omhyggeligt at overveje den optimale
kombination af forbedringer af energieffektiviteten,
anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og
anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med
planlægning, udformning, opførelse og renovering af
industri- eller boligområder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0005.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/17
(29)
Montører og bygningshåndværkere er af afgørende betyd­
ning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv.
Derfor bør et tilstrækkeligt antal montører og bygnings­
håndværkere i kraft af uddannelse og andre foranstalt­
ninger have de relevante kvalifikationer for installation
og integration af den nødvendige teknologi inden for
energieffektivitet og vedvarende energi.
(34)
Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i
national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til
direktiv 2002/91/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de
bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer,
følger af sidstnævnte direktiv.
Nærværende direktiv bør ikke påvirke medlemsstaternes
forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne
frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af
direktiv 2002/91/EF.
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutio­
nelle aftale om bedre lovgivning (
3
) tilskyndes medlems­
staterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udar­
bejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt
muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og
gennemførelsesforanstaltningerne —
(35)
(30)
Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (
1
), for så
vidt angår gensidig anerkendelse af professionelle
eksperter omhandlet i dette direktiv, og Kommissionen
bør fortsætte sine aktiviteter under programmet »Intel­
ligent energi — Europa« for så vidt angår retningslinjer
og anbefalinger af standarder for uddannelse af sådanne
professionelle eksperter.
(36)
(31)
For at give bedre oplysning om energimæssig ydeevne på
Unionens marked for erhvervsbygninger, bør der fast­
sættes ensartede betingelser for en frivillig fælles atteste­
ringsordning vedrørende erhvervsbygningers energimæs­
sige ydeevne. I overensstemmelse med TEUF artikel 291
fastsættes generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser på forhånd ved
forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Indtil vedtagelsen af denne nye forordning finder
Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fast­
sættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (
2
),
fortsat anvendelse.
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
1.
Dette direktiv fremmer forbedring af bygningers energi­
mæssige ydeevne i Unionen, under hensyntagen til udeklima
og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffekti­
vitet.
2.
Dette direktiv indeholder krav vedrørende:
(32)
Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage dele­
gerede retsakter i overensstemmelse med TEUF
artikel 290 for så vidt angår tilpasningen af visse dele
af de fælles generelle rammebestemmelser i bilag I til den
tekniske udvikling og for så vidt angår etableringen af en
ramme til en metode til beregning af omkostningsopti­
male niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau.
a) en fælles overordnet ramme for en metode til beregning af
den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og
bygningsenheder
b) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for
nye bygninger og nye bygningsenheder
c) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for:
i) eksisterende bygninger, bygningsenheder og bygnings­
dele, der gennemgår større renoveringsarbejder
ii) bygningsdele, der udgør en del af bygningens klima­
skærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskær­
mens energimæssige ydeevne, når de vedligeholdes eller
udskiftes, og
iii) tekniske bygningsinstallationer, når disse installeres,
udskiftes eller opgraderes
(
3
) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(33)
Målet for dette direktiv, nemlig at højne bygningers ener­
gimæssige ydeevne, kan — på grund af bygningssekto­
rens kompleksitet og de nationale boligmarkeders mang­
lende evne til at reagere på den energieffektivitetsmæssige
udfordring — ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens
omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen
kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportiona­
litetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
videre end, hvad der er nødvendigt for at nå nævnte mål.
(
1
) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
(
2
) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0006.png
L 153/18
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
d) nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale
bygninger
e) energiattestering af bygninger eller bygningsenheder
f) regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg i bygninger,
og
g) systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersyns­
rapporter.
3.
De i dette direktiv fastsatte krav er minimumskrav og er
ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller
indfører strengere foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger
skal være forenelige med traktaten om den Europæiske
Unions funktionsmåde. De meddeles Kommissionen.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »bygning«: en konstruktion med tag og mure, hvor der
anvendes energi til regulering af indeklimaet
2) »næsten energineutral bygning«: en bygning, der har en
meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstem­
melse med bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energi­
mængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af
energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende
energi produceret på stedet eller i nærheden
3) »teknisk bygningsinstallation«: teknisk udstyr til opvarm­
ning, køling, ventilation, produktion af varmt vand, belys­
ning eller til en kombination heraf i en bygning eller en
bygningsenhed
4) »en bygnings energimæssige ydeevne«: den energimængde,
der ifølge beregninger eller målinger er behov for til
dækning af det energiforbrug, som er forbundet med en
typisk brug af bygningen, herunder bl.a. energi til opvarm­
ning, køling, ventilation, varmt vand og belysning
5) »primærenergi«: energi fra vedvarende og ikke-vedvarende
energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses-
eller transformationsproces
6) »energi fra vedvarende energikilder«: energi fra vedvarende
ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi, aeroter­
misk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi og
havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spil­
devandsanlæg og biogas
7) »klimaskærm«: de integrerede bygningsdele, der adskiller
bygningens indre fra det ydre miljø
8) »bygningsenhed«: en sektion, etage eller lejlighed i en
bygning, der er bestemt eller ændret til at blive anvendt
særskilt
9) »bygningsdel«: en teknisk bygningsinstallation eller en del af
klimaskærmen
10) »større renoveringsarbejder«: renovering af en bygning, der
indebærer
a) at de samlede renoveringsomkostninger for klima­
skærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør
mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien
af den grund, bygningen står på, eller
b) at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres.
Medlemsstaterne kan vælge at anvende mulighed a) eller b).
11) »europæisk standard«: en standard, der er vedtaget af Den
Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske
Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Euro­
pæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation og
stillet til rådighed for offentligheden
12) »energiattest«: et certifikat, der er anerkendt af en medlems­
stat eller af en af denne udpeget juridisk person, og som
viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller
bygningsenheden beregnet efter en metode, der er vedtaget
efter bestemmelserne i artikel 3
13) »kraftvarme«: samtidig produktion i én proces af termisk
energi og elektrisk og/eller mekanisk energi
14) »omkostningsoptimalt niveau«: det niveau for energimæssig
ydeevne, der fører til de laveste omkostninger i løbet af den
anslåede økonomiske livscyklus, hvor
a) de laveste omkostninger er bestemt under hensyntagen
til energirelaterede investeringsomkostninger, vedligehol­
delses- og driftsomkostninger (inklusive energiomkost­
ninger og besparelser, den berørte bygnings kategori,
eventuelle indtægter fra produceret energi), hvor det er
relevant, og bortskaffelsesomkostninger, hvor det er
relevant
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0007.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/19
b) den anslåede økonomiske livscyklus er bestemt af hver
enkelt medlemsstat. Den refererer til den resterende
anslåede økonomiske livscyklus for en bygning, hvor
kravene til energimæssig ydeevne er opstillet for
bygningen som helhed, eller til den anslåede økono­
miske livscyklus for en bygningsdel, hvor kravene til
energimæssig ydeevne er opstillet for bygningsdele.
Artikel 4
Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig
ydeevne for bygninger eller bygningsenheder med sigte på
omkostningsoptimale niveauer. Den energimæssige ydeevne
beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 3. Omkost­
ningsoptimale niveauer beregnes i overensstemmelse med
rammen for sammenligningsmetoden i artikel 5, så snart
rammen er indført.
Det omkostningsoptimale niveau skal ligge inden for de
ydelsesniveauer, hvor cost-benefit-analysen beregnet over
den anslåede økonomiske livscyklus er positiv.
15) »klimaanlæg«: en kombination af de komponenter, der er
nødvendige til en form for behandling af indeluften,
hvorved temperaturen kontrolleres eller kan sænkes
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for
bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og
som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæs­
sige ydeevne, når de udskiftes eller vedligeholdes, med sigte på
opnåelse af omkostningsoptimale niveauer.
16) »kedel«: en kombination af kedelbeholder og brænder, der
er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til væsker
Ved fastsættelsen af krav kan medlemsstaterne sondre mellem
nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier
af bygninger.
17) »nominel nytteeffekt«: den af fabrikanten fastsatte og garan­
terede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan
leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af
fabrikanten angivne virkningsgrad
Disse krav skal tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser
med henblik på at undgå mulige negative effekter som for
eksempel utilstrækkelig ventilation, samt til lokale forhold og
bygningens anvendelse og alder.
18) »varmepumpe«: en maskine, en anordning eller et anlæg,
som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft,
vand eller jord til bygninger eller industrielle anordninger
ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den
flyder fra en lavere til en højere temperatur. I forbindelse
med reversible varmepumper kan der også overføres varme
fra bygninger til naturlige omgivelser
En medlemsstat er ikke forpligtet til at opstille mindstekrav til
den energimæssige ydeevne, der ikke er omkostningseffektive
set over den anslåede økonomiske livscyklus.
19) »fjernvarme eller fjernkøling«: distribution af termisk energi
i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et
centralt produktionssted gennem et net til et større antal
bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proces­
opvarmning eller -køling.
Kravene revurderes regelmæssigt og mindst hvert femte år og
ajourføres om nødvendigt for at afspejle den tekniske udvikling
inden for bygningssektoren.
2.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller
anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorier af bygninger:
Artikel 3
Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers
energimæssige ydeevne
Medlemsstaterne anvender en metode til beregning af bygnin­
gers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de fælles
generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.
a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt
udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske
eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mind­
stekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uaccep­
tabel ændring af deres karakter eller udseende
Denne metode vedtages på nationalt eller regionalt plan.
b) bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse
formål
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0008.png
L 153/20
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
c) midlertidige bygninger, som skal anvendes i højst to år,
industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt
energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt land­
brugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes
af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om
den energimæssige ydeevne
4.
Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlems­
staternes fremskridt hen imod opnåelse af omkostningsoptimale
niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.
Artikel 6
Nye bygninger
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til ener­
gimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med
artikel 4.
For nye bygninger sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljø­
mæssige og økonomiske muligheder for at benytte højeffektive
alternative systemer som bl.a. dem, der er anført nedenfor, over­
vejes, hvis de er til rådighed, og at de tages i betragtning inden
byggeriet går i gang:
a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra
vedvarende energikilder
b) kraftvarme
c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller
gruppekøleanlæg, navnlig sådanne, som helt eller delvist er
baseret på energi fra vedvarende energikilder
d) varmepumper.
d) boliger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i
enten mindre end fire måneder om året eller alternativt i en
begrænset del af året og med et forventet energiforbrug på
mindre end 25 % af, hvad det ville være ved brug hele året
e) fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50
m
2
.
Artikel 5
Beregning af omkostningsoptimale niveauer for
mindstekrav til energimæssig ydeevne
1.
Senest den 30. juni 2011 fastlægger Kommissionen ved
hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 23, 24 og 25, rammen
for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsopti­
male niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne
gældende for bygninger og bygningsdele.
Rammen for sammenligningsmetoden fastlægges i overensstem­
melse med bilag III, og den skal skelne mellem nye og eksiste­
rende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.
2.
Til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mind­
stekrav til energimæssig ydeevne anvender medlemsstaterne den
ramme for sammenligningsmetode, der er fastsat i overensstem­
melse med stk. 1, og andre relevante parametre, f.eks. klima­
forhold og den praktiske tilgængelighed af energiinfrastruktur,
og sammenligner derpå resultaterne af denne beregning med de
gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede analyse
af alternative systemer dokumenteres, og er tilgængelig for
kontrol.
3.
Nævnte analyse af alternative systemer kan foretages for
enkeltbygninger eller for grupper af lignende bygninger eller for
almindelige bygningstyper i samme område. For så vidt angår
kollektive opvarmnings- eller køleanlæg kan analysen foretages
for alle bygninger, der er koblet til det samme system i samme
område.
Artikel 7
Eksisterende bygninger
Når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at bygningens eller den renoverede dels energimæssige
ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde de mindstekrav
til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med
artikel 4, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk
muligt.
Disse krav anvendes for den renoverede bygning eller bygnings­
enhed som helhed. Endvidere eller som et alternativ kan kravene
anvendes for de renoverede bygningsdele.
Medlemsstaterne indberetter alle inddata og antagelser i disse
beregninger og resultaterne af disse beregninger til Kommis­
sionen. Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlings­
planer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv
2006/32/EF. Medlemsstaterne indberetter disse oplysninger til
Kommissionen med regelmæssige mellemrum, der ikke må
overstige fem år. Den første indberetning indsendes senest
den 30. juni 2012.
3.
Viser resultatet af den sammenligning, der udføres i over­
ensstemmelse med stk. 2, at de gældende mindstekrav til ener­
gimæssig ydeevne er væsentligt mindre energieffektive end
omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig
ydeevne, retfærdiggør den berørte medlemsstat skriftligt
forskellen over for Kommissionen i den i stk. 2 nævnte
rapport sammen med, i det omfang forskellen ikke kan retfær­
diggøres, en plan, der skitserer de passende foranstaltninger for
at reducere forskellen væsentligt inden næste revurdering af
kravene til den energimæssige ydeevne, jf. artikel 4, stk. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0009.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/21
Derudover træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstalt­
ninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne for en
bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en
væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige
ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne,
for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt,
når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller udskiftes.
Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig
ydeevne i overensstemmelse med artikel 4.
I forbindelse med bygninger, som gennemgår større renover­
ingsarbejder, tilskynder Medlemsstaterne til, at anvendelsen af
højeffektive alternative systemer, jf. artikel 6, stk. 1, overvejes
og tages i betragtning, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og
økonomisk muligt.
Artikel 8
Tekniske bygningsinstallationer
1.
Med henblik på optimering af tekniske bygningsinstalla­
tioners energiforbrug fastsætter medlemsstaterne krav til instal­
lationer for så vidt angår den samlede energimæssige ydeevne,
korrekt installering og passende dimensionering, indstilling og
kontrol af de tekniske bygningsinstallationer, der er installeret i
eksisterende bygninger. Medlemsstaterne kan også anvende disse
krav til installationer på nye bygninger.
Kravene til installationer fastsættes for tekniske bygningsinstal­
lationer, som er nye, som udskiftes og som opgraderes, og
anvendes for så vidt det er teknisk, økonomisk og funktionelt
muligt.
Kravene til installationer skal som minimumdække følgende:
a) varmeanlæg
b) varmtvandsanlæg
c) klimaanlæg
d) store ventilationsanlæg
eller en kombination af sådanne anlæg.
2.
Medlemsstaterne tilskynder til indførelse af intelligente
målersystemer, hver gang en bygning opføres eller undergår
større renovering, og sikrer, at denne tilskyndelse er i overens­
stemmelse med bilag I, punkt 2, til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler
for det indre marked for elektricitet (
1
). Medlemsstaterne kan
(
1
) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.
endvidere, hvor det er hensigtsmæssigt, tilskynde til installation
af aktive kontrolsystemer, såsom automatiserings-, kontrol- og
overvågningssystemer, der tager sigte på energibesparelser.
Artikel 9
Næsten energineutrale bygninger
1.
Medlemsstaterne sikrer,
a) at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest den
31. december 2020, og
b) at nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndig­
heder efter den 31. december 2018 er næsten energineutrale.
Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet
af næsten energineutrale bygninger. De nationale planer kan
indeholde mål, der er differentieret efter, hvilken bygningskate­
gori det drejer sig om.
2.
Medlemsstaterne udarbejder desuden politikker med den
offentlige sektor som eksempel og træffer foranstaltninger,
såsom fastsættelsen af mål, med henblik på at stimulere omdan­
nelsen af bygninger, der moderniseres, til næsten energineutrale
bygninger, og de underretter Kommissionen derom i de natio­
nale planer, der er omhandlet i stk. 1.
3.
De nationale planer skal bl.a. omfatte følgende elementer:
a) medlemsstatens nærmere anvendelse i praksis af definitionen
af næsten energineutrale bygninger, der afspejler de natio­
nale, regionale eller lokale forhold, og med en talindikator
for forbrug af primærenergi, udtrykt i kWh/m
2
pr. år. De
primærenergifaktorer, der anvendes til at bestemme
forbruget af primærenergi, kan baseres på nationale eller
regionale årsgennemsnit og kan tage relevante europæiske
standarder i betragtning
b) delmål for forbedring af nye bygningers energimæssige
ydeevne senest i 2015 med henblik på at forberede gennem­
førelsen af stk. 1
c) oplysninger om politikker og finansielle eller andre foran­
staltninger, der træffes i forbindelse med stk. 1 og 2, for
at fremme næsten energineutrale bygninger, herunder
nærmere enkeltheder i nationale krav og foranstaltninger
vedrørende brug af energi fra vedvarende energikilder i nye
bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større
renoveringsarbejder, inden for rammerne af artikel 13, stk. 4,
i direktiv 2009/28/EF og artikel 6 og 7 i nærværende
direktiv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0010.png
L 153/22
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
4.
Kommissionen evaluerer de nationale planer, der er
omhandlet i stk. 1, navnlig hvorvidt de foranstaltninger, som
medlemsstaterne agter at indføre i relation til målsætningerne
for dette direktiv, er tilstrækkelige. Kommissionen kan under
behørig hensyntagen til nærhedsprincippet anmode om flere
specifikke oplysninger i relation til kravene i stk. 1, 2 og 3.
Den pågældende medlemsstat fremsender i så fald de ønskede
oplysninger eller fremsætter ændringsforslag inden ni måneder
efter Kommissionens anmodning. Kommissionen kan i forlæn­
gelse af evalueringen fremsætte en anbefaling.
kan lade sin undersøgelse og eventuelle rådgivning eller anbe­
falinger indgå i sin rapport om de nationale energieffektivitets­
planer, jf. artikel 14, stk. 5, i direktiv 2006/32/EF.
4.
Kommissionen bistår, hvor det er hensigtsmæssigt og efter
anmodning, medlemsstaterne med oprettelse af nationale eller
regionale finansielle støtteprogrammer, med det formål at øge
energieffektiviteten i bygninger, navnlig eksisterende bygninger,
ved at støtte udveksling af bedste praksis mellem de ansvarlige
nationale eller regionale myndigheder eller organer.
5.
Kommissionen offentliggør senest den 31. december 2012
og derefter hvert tredje år en rapport om, hvilke fremskridt der
gøres i medlemsstaterne med at øge antallet af næsten energi­
neutrale bygninger. På grundlag af nævnte rapport udarbejder
Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt
forslag til foranstaltninger til at øge antallet af sådanne
bygninger og til fremme af bedste praksis med hensyn til en
omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til
næsten energineutrale bygninger.
5.
Med henblik på at forbedre finansiering, der støtter for
gennemførelsen af dette direktiv og under behørig hensyntagen
til nærhedsprincippet fremlægger Kommissionen, helst senest i
2011, en analyse af navnlig:
6.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende kravene i
stk. 1, litra a) og b), i særlige og berettigede tilfælde, hvor cost-
benefit-analysen af den pågældende bygnings økonomiske livs­
cyklus er negativ. Medlemsstaterne underretter Kommissionen
om principperne i de relevante lovgivningsmæssige systemer.
a) effektiviteten af, relevansen af niveauet for og det faktisk
anvendte beløb fra de strukturfonde og rammeprogrammer,
der har været anvendt til at øge energieffektiviteten i
bygninger, navnlig i boliger
b) effektiviteten af anvendelsen af midlerne fra EIB og andre
offentlige finansieringsinstitutioner
Artikel 10
Finansielle incitamenter og markedshindringer
1.
Under hensyn til vigtigheden af, at der tilvejebringes
finansielle og andre instrumenter til at katalysere bygningers
energimæssige ydeevne og overgangen til næsten energineutrale
bygninger, tager medlemsstaterne passende skridt til at overveje,
hvilke instrumenter, det i lyset af de nationale forhold er mest
relevant at anvende.
c) koordineringen af EU- og national finansiering og andre
former for støtte, der kan fungere som løftestang for en
stimulering af investeringer i energieffektivitet, og spørgs­
målet om, hvorvidt sådanne midler er tilstrækkelige til at
opfylde Unionens målsætninger.
På grundlag af denne analyse og i overensstemmelse med den
flerårige finansielle ramme kan Kommissionen efterfølgende,
hvis den finder det hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om EU-
instrumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
2.
Medlemsstaterne opstiller senest den 30. juni 2011 en
liste over eksisterende og, hvis det er hensigtsmæssigt, foreslåede
foranstaltninger og instrumenter ud over dem, der kræves i
dette direktiv, herunder foranstaltninger og instrumenter af
finansiel karakter, der fremmer målsætningerne for dette
direktiv.
6.
Medlemsstaterne tager de omkostningsoptimale niveauer
for energimæssig ydeevne i betragtning, når de tilvejebringer
incitamenter til opførelse eller større renoveringer af bygninger.
Medlemsstaterne ajourfører listen hvert tredje år. Medlemssta­
terne meddeler listerne til Kommissionen, hvilket kan ske ved at
inkludere dem i de handlingsplaner for energieffektivitet, der er
omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.
7.
Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne kan tilvejebringe incitamenter til nye
bygninger, renoveringsarbejder eller bygningsdele, der går ud
over de omkostningsoptimale niveauer.
Artikel 11
3.
Kommissionen undersøger effektiviteten af de anførte
eksisterende og foreslåede foranstaltninger, der er omhandlet i
stk. 2, samt relevante EU-instrumenter til støtte for gennem­
førelsen af dette direktiv. Kommissionen kan på grundlag af
denne undersøgelse og under behørig hensyntagen til nærheds­
princippet yde rådgivning eller fremsætte anbefalinger vedrø­
rende specifikke nationale ordninger og samordning med Unio­
nens og internationale finansielle institutioner. Kommissionen
Energiattester
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til
oprettelse af et system for attestering af bygningers energimæs­
sige ydeevne. En energiattest skal indeholde oplysninger om den
pågældende bygnings energimæssige ydeevne og referencevær­
dier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne,
så ejere eller lejere af bygningen eller bygningsenheden kan
sammenligne og vurdere dens energimæssige ydeevne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0011.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/23
Energiattesten kan indeholde supplerende oplysninger, såsom
erhvervsbygningers årlige energiforbrug og procentdelen af
energi fra vedvarende energikilder af det samlede energiforbrug.
b) en vurdering af en anden repræsentativ bygningsenhed med
samme energirelevante kendetegn i samme bygning.
2.
Energiattesten skal indeholde anbefalinger om omkost­
ningsoptimal eller omkostningseffektiv forbedring af bygningens
eller bygningsenhedens energimæssige ydeevne af, medmindre
der ikke er noget rimeligt potentiale for en sådan forbedring
sammenlignet med de gældende krav til energimæssig ydeevne.
7.
For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering
af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og
størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis
den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere en sådan
overensstemmelse.
8.
Energiattestens anbefalinger skal omfatte:
Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti år.
a) foranstaltninger udført i forbindelse med større renoverings­
arbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske
bygningsinstallationer og
9.
Kommissionen vedtager senest i 2011 i samråd med de
relevante sektorer en frivillig fælles attesteringsordning for EU
vedrørende erhvervsbygningers energimæssige ydeevne. Nævnte
foranstaltning vedtages efter den i artikel 26, stk. 2, omhandlede
rådgivningsprocedure. Medlemsstaterne tilskyndes til at aner­
kende eller anvende ordningen, eller anvende en del af den
ved at tilpasse den til nationale forhold.
b) foranstaltninger, der vedrører enkelte bygningsdele uafhæn­
gigt af større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den
eller de tekniske bygningsinstallationer.
Artikel 12
Udstedelse af energiattester
1.
Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes energiattester for:
3.
Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk mulige
for den pågældende bygning og kan indeholde et skøn over­
tilbagebetalingsperioder eller omkostningsfordele i løbet af den
økonomiske livscyklus.
a) bygninger eller bygningsenheder, der bygges, sælges eller
lejes ud til en ny lejer, og
4.
Energiattesten skal angive, hvor ejeren eller lejeren kan få
nærmere oplysninger om bl.a. omkostningseffektiviteten af de
foranstaltninger, der anbefales i energiattesten. Vurderingen af
omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår,
som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende
energipriser og et foreløbigt skøn over omkostningerne. Den
skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennem­
føre anbefalingerne. Andre oplysninger om relaterede emner,
som f.eks. energisyn eller incitamenter af finansiel eller anden
art og finansieringsmuligheder kan også meddeles ejeren eller
lejeren.
b) bygninger, hvor et samlet nytteareal på over 500 m
2
bruges
af en offentlig myndighed og ofte besøges af offentligheden.
Den 9. juli 2015 sænkes denne tærskel på 500 m
2
til
250 m
2
.
Kravet om udstedelse af en energiattest finder ikke anvendelse,
hvis der for den pågældende bygning eller bygningsenhed fore­
ligger en tilgængelig og gyldig attest, der er udstedt i overens­
stemmelse med enten direktiv 2002/91/EF eller nærværende
direktiv.
5.
Med forbehold af nationale bestemmelser, tilskynder
medlemsstaterne offentlige myndigheder til at tage den
ledende rolle, de bør spille med hensyn til bygningers energi­
mæssige ydeevne, i betragtning bl.a. ved at gennemføre anbefa­
lingerne i den energiattest, der er udstedt for bygninger, som de
ejer, inden for attestens gyldighedsperiode.
2.
Medlemsstaterne kræver, at energiattesten eller en genpart
heraf forevises for en potentiel ny lejer eller køber og over­
drages til køberen eller den nye lejer, når en bygning eller
bygningsenhed opføres, sælges eller udlejes.
6.
Attestering for bygningsenheder kan baseres på:
a) en fælles attestering for hele bygningen, eller
3.
Hvis en bygning sælges eller udlejes, inden den opføres,
kan medlemsstaterne som en undtagelse fra stk. 1 og 2, kræve,
at sælgeren fremlægger en vurdering af bygningens kommende
energimæssige ydeevne; energiattesten udstedes i så fald senest,
når bygningen er opført.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0012.png
L 153/24
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
4.
Medlemsstaterne kræver, at når
— bygninger, der har en energiattest
— bygningsenheder i en bygning, der har en energiattest, og
anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks.
varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulations­
pumper, der har kedler med en nominel nytteeffekt til rumop­
varmning på over 20 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en
vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i
forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af
kedlens dimensionering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis
der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget
eller i bygningens opvarmningsbehov.
— bygningsenheder, der har en energiattest
Såfremt der forefindes et elektronisk overvågnings- og kontrol­
system kan medlemsstaterne, hvis det er hensigtsmæssigt,
nedsætte hyppigheden af sådanne eftersyn eller gøre dem
mindre krævende.
udbydes til salg eller til leje, skal indikatoren for energimæssig
ydeevne i bygningens eller bygningsenhedens energiattest
anføres ved annoncering i kommercielle medier.
5.
Denne artikels bestemmelser gennemføres i overensstem­
melse med gældende nationale regler om fælles ejerskab eller
fælles ejendom.
6.
Medlemsstaterne kan undtage de kategorier af bygninger,
der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, fra anvendelsen af stk. 1, 2,
4 og 5 i denne artikel.
2.
Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for
eftersyn på grundlag af varmeanlæggenes type og nominelle
nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved at
efterse varmeanlægget og til de besparelser i energiomkost­
ninger, eftersynet anslås at kunne medføre.
7.
Eventuelle retslige skridt, som følger af disse energiattester,
afgøres i overensstemmelse med nationale regelsæt.
3.
Varmeanlæg med kedler med en nominel nytteeffekt på
mere end 100 kW efterses mindst hvert andet år.
Artikel 13
Opslag af energiattester
1.
Når et samlet nytteareal på over 500 m
2
i en bygning, for
hvilken der er udstedt en energiattest i medfør af artikel 12, stk.
1, anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offent­
ligheden, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre,
at energiattesten opslås på et iøjnefaldende sted, der tydeligt kan
ses af alle.
For gaskedler kan denne periode udvides til fire år.
4.
Som alternativ til stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne
vælge at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning af
brugere vedrørende udskiftning af kedlen, andre ændringer af
varmeanlægget og alternative løsninger til vurdering af kedlens
effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af
denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i
stk. 1, 2 og 3.
Den 19. juli 2015 sænkes tærsklen på 500 m
2
til 250 m
2
.
Medlemsstater, der vælger at træffe foranstaltninger som anført i
første afsnit, sender senest den 30. juni 2011 Kommissionen en
rapport om ækvivalensen af disse foranstaltninger i forhold til
dem, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel. Medlems­
staterne forelægger Kommissionen en sådan rapport hvert tredje
år. Rapporterne kan indgå i de energieffektivitetshandlings­
planer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv
2006/32/EF.
2.
Når et samlet nytteareal på over 500 m
2
i en bygning, for
hvilken der er udstedt en energiattest i medfør af artikel 12, stk.
1, ofte besøges af offentligheden kræver medlemsstaterne, at
energiattesten opslås på et iøjnefaldende sted, der tydeligt kan
ses af alle.
3.
Denne artikels bestemmelser indebærer ikke nogen
forpligtelse til at opslå energiattestens anbefalinger.
5.
Kommissionen kan, efter at have modtaget den nationale
rapport fra en medlemsstat om anvendelsen af fremgangsmåden
i stk. 4, anmode om yderligere specifikke oplysninger om
kravene og ækvivalensen i forbindelse med foranstaltningerne
fastsat i overensstemmelse med nævnte stk. Den pågældende
medlemsstat forelægger i så fald inden ni måneder de ønskede
oplysninger eller fremsætter ændringsforslag.
Artikel 14
Eftersyn af varmeanlæg
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til
at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0013.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/25
Artikel 15
Eftersyn af klimaanlæg
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at der regelmæssigt foretages eftersyn af de tilgæn­
gelige dele af klimaanlæg med en nominel nytteeffekt på over
12 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets
effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens køle­
behov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis
gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i
klimaanlægget eller i bygningens kølebehov.
i nævnte stk. Den pågældende medlemsstat forelægger i så fald
inden ni måneder de ønskede oplysninger eller fremsætter
ændringsforslag.
Artikel 16
Rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg
1.
Der udarbejdes en eftersynsrapport efter hvert eftersyn af
et varme- eller klimaanlæg. Eftersynsrapporten skal indeholde
resultatet af det eftersyn, der er foretaget i overensstemmelse
med artikel 14 eller 15, og indeholde anbefalinger til omkost­
ningseffektive forbedringer af det eftersete anlægs energimæssige
ydeevne.
Såfremt der forefindes et elektronisk overvågnings- og kontrol­
system, kan medlemsstaterne, hvis det er hensigtsmæssigt,
nedsætte hyppigheden af sådanne eftersyn eller gøre dem
mindre krævende.
2.
Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for
eftersynet på grundlag af klimaanlæggenes type og nominelle
nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved at
efterse klimaanlægget og til de besparelser i energiomkostninger,
eftersynet anslås at kunne medføre.
Anbefalingerne kan baseres på en sammenligning af det efter­
sete anlægs energimæssige ydeevne med den energimæssige
ydeevne for det bedste anlæg, som det er muligt og realistisk
at installere, og et anlæg af tilsvarende type, i hvilket alle rele­
vante komponenter opfylder den gældende lovgivnings krav om
energimæssig ydeevne.
3.
Ved fastsættelse af de i stk. 1 og 2 i denne artikel nævnte
foranstaltninger sikrer medlemsstaterne, for så vidt det er
økonomisk og teknisk muligt, at eftersynet udføres i overens­
stemmelse med eftersynet af varmeanlæg og andre tekniske
anlæg som omhandlet i artikel 14 i dette direktiv og kontrol
af lækage som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluor­
holdige drivhusgasser (
1
).
2.
Eftersynsrapporten overdrages til bygningens ejer eller
lejer.
Artikel 17
Uvildige eksperter
Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæs­
sige ydeevne og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres
uvildigt af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, hvad
enten de er selvstændige erhvervsdrivende eller ansat i offentlige
organer eller private virksomheder.
4.
Som alternativ til stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne
vælge at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning af
brugere med hensyn til udskiftning af klimaanlæg eller andre
ændringer af klimaanlægget, som kan indebære eftersyn for at
vurdere klimaanlæggets effektivitet og passende størrelse. Den
samlede virkning af denne metode skal svare til virkningen af
bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3.
Eksperterne akkrediteres på grundlag af deres kompetence.
Medlemsstater, der vælger at træffe foranstaltninger som anført i
første afsnit, sender senest den 30. juni 2011 Kommissionen en
rapport om ækvivalensen af disse foranstaltninger i forhold til
dem, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel. Medlems­
staterne forelægger Kommissionen en sådan rapport hvert tredje
år. Rapporterne kan indgå i de energieffektivitetshandlings­
planer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv
2006/32/EF.
Medlemsstaterne stiller oplysninger om uddannelse og godken­
delser til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne sikrer, at
offentligheden har adgang til enten regelmæssigt ajourførte lister
over kvalificerede og/eller godkendte eksperter eller regelmæs­
sigt ajourførte lister over godkendte selskaber, der tilbyder
sådanne eksperters tjenesteydelser.
Artikel 18
System for uvildig kontrol
1.
Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes systemer for
uvildig kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter
for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II.
Medlemsstaterne kan oprette særskilte systemer til kontrol
med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og
klimaanlæg.
5.
Kommissionen kan, efter at have modtaget den nationale
rapport fra en medlemsstat om anvendelsen af fremgangsmåden
i stk. 4, anmode om yderligere specifikke oplysninger om
kravene og ækvivalensen i forbindelse med foranstaltningerne
(
1
) EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0014.png
L 153/26
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
2.
Medlemsstaterne kan uddelegere ansvaret for, at syste­
merne for uvildig kontrol gennemføres.
Beslutter medlemsstaterne sig for denne mulighed, sikrer de, at
systemerne for uvildig kontrol gennemføres i overensstemmelse
med bilag II.
3.
Medlemsstaterne kræver, at de energiattester og eftersyns­
rapporter, der er omhandlet i stk. 1, på anmodning stilles til
rådighed for de kompetente myndigheder eller organer.
løbende at forbedre sine oplysningstjenester, navnlig det
websted, der er blevet oprettet som en europæisk portal for
energieffektivitet i bygninger, og hvis målgruppe er borgerne,
fagfolk og myndigheder. Oplysninger, der vises på dette
websted, kan indeholde links til relevante EU-regler samt natio­
nale, regionale og lokale regler, links til EUROPA-websteder, der
viser de nationale handlingsplaner for energieffektivitet, links til
de finansielle instrumenter, der er til rådighed, samt eksempler
på bedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan. I forbin­
delse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal
Kommissionen videreføre og yderligere intensivere sine oplys­
ningstjenester for at fremme brugen af de midler, der er til
rådighed, ved at give interessenter, herunder nationale, regionale
og lokale myndigheder, bistand og oplysninger om finansie­
ringsmuligheder under hensyntagen til de seneste ændringer i
den lovgivningsmæssige ramme.
Artikel 19
Revision
Kommissionen evaluerer, bistået af det udvalg, der er nedsat i
medfør af artikel 26, dette direktiv senest den 1. januar 2017 i
lyset af de erfaringer og fremskridt, der er gjort under dets
anvendelse, og forelægger om nødvendigt forslag.
Artikel 21
Høring
For at fremme en effektiv gennemførelse af direktivet hører
medlemsstaterne de berørte interessenter, herunder lokale og
regionale myndigheder, i overensstemmelse med gældende
national lovgivning, og hvor det er relevant. En sådan høring
er navnlig vigtig i relation til anvendelsen af artikel 9 og 20.
Artikel 20
Oplysning
1.
Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for
at oplyse ejere og lejere af bygninger eller bygningsenheder om
de forskellige metoder og former for praksis, der kan bidrage til
at forbedre den energimæssige ydeevne.
Artikel 22
Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling
Kommissionen tilpasser bilag I, punkt 3 og 4, til den tekniske
udvikling ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 23, 24
og 25.
2.
Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere eller lejere af
bygninger om energiattester og eftersynsrapporter, om deres
formål og målsætning, om omkostningseffektive måder,
hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og,
hvor det er hensigtsmæssigt, om de finansielle instrumenter,
der er til rådighed til at forbedre bygningens energimæssige
ydeevne.
Artikel 23
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de dele­
gerede retsakter, der er omhandlet i artikel 22, i en periode på
fem år fra den 8. juli 2010 Kommissionen aflægger rapport
vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden
udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges
automatisk for perioder af tilsvarende varighed, medmindre
Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i
henhold til artikel 24.
Kommissionen bistår efter anmodning fra medlemsstaterne med
gennemførelsen af oplysningskampagner til opfyldelse af stk. 1
og første afsnit i nærværende stk., der kan indgå i EU-
programmer.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige for gennem­
førelsen af dette direktiv får adgang til vejledning og uddannelse.
Vejledningen og uddannelsen skal omhandle betydningen af at
forbedre den energimæssige ydeevne og gøre det muligt at over­
veje den optimale kombination af forbedringer af energieffekti­
viteten, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og
anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlæg­
ning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller
boligområder.
2.
Med forbehold af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede frist
tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage de i artikel 5
omhandlede delegerede retsakter indtil den 30. juni 2012.
4.
Med henblik på at bistå medlemsstaterne i deres oplys­
nings- og bevidstgørelsesarbejde opfordres Kommissionen til
3.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver
den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0015.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/27
4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 24 og 25.
1.
Artikel 24
Tilbagekaldelse af delegationen
1.
Den i artikel 5 og 22 omhandlede delegation af beføjelser
kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
Artikel 26
Udvalgsprocedure
Kommissionen bistås af et udvalg.
2.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i
afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
2.
Den institution, der har indledt en intern procedure med
henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbage­
kaldes, bestræber sig på at give den anden institution og
Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den ende­
lige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede
beføjelser der eventuelt vil kunne tilbagekaldes, samt den
mulige begrundelse herfor.
Artikel 27
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i
medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstalt­
ninger til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den
9. januar 2013 Kommissionen meddelelse om disse bestem­
melser og meddeler omgående senere ændringer af betydning
for bestemmelserne.
3.
Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der
præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de
delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres
i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 28
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 9. juli
2012 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme dette direktivs artikel 2-18 og artikel 20 og 27.
Artikel 25
Indsigelser mod delegerede retsakter
1.
Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod
en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra medde­
lelsen.
For så vidt angår artikel 2, 3, 9, 11, 12, 13, 17, 18, 20 og 27,
anvender de disse bestemmelser senest fra den 9. januar 2013.
Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parla­
mentet eller Rådet.
For så vidt angår artikel 4, 5, 6, 7, 8, 14, 15 og 16, anvender de
disse bestemmelser på bygninger, der anvendes af offentlige
myndigheder, senest fra den 9. januar 2013 og på andre
bygninger senest fra den 9. juli 2013.
2.
Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af
denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offent­
liggøres den i
Den Europæiske Unions Tidende
og træder i kraft på
den dato, der er fastsat heri.
Den delegerede retsakt kan offentliggøres i
Den Europæiske
Unions Tidende
og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både
Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de
ikke agter at gøre indsigelser.
De kan udskyde anvendelsen af artikel 12, stk. 1 og 2, på
enkelte bygningsenheder, der udlejes, indtil den 31. december
2015. Dette må dog ikke medføre, at der udstedes færre atte­
ster, end hvad der ville have været tilfældet ved anvendelse af
direktiv 2002/91/EF i den pågældende medlemsstat.
3.
Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en
delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der
gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen
herfor.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at
henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser
til direktiv 2002/91/EF, gælder som henvisninger til nærvæ­
rende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler
for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den
nævnte oplysning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0016.png
L 153/28
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste
nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der
er omfattet af dette direktiv.
Artikel 30
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggø­
relsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 29
Ophævelse
Direktiv 2002/91/EF, som ændret ved den forordning, der er
anført i bilag IV, del A, ophæves hermed med virkning fra den
1. februar 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forplig­
telser med hensyn til den i bilag IV, del B, angivne frist for
gennemførelse af direktivet i national ret.
Artikel 31
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.
Henvisninger til direktiv 2002/91/EF gælder som henvisninger
til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i
bilag V.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
På Rådets vegne
D. LÓPEZ GARRIDO
Formand
Formand
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0017.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/29
BILAG I
Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne
(jf. artikel 3)
1. En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes ud fra den beregnede eller målte mængde energi, der årligt forbruges
for at opfylde de forskellige behov, som er forbundet med typisk brug af bygningen, og afspejler behovene for energi
til opvarmning køling (energi, der medgår til at undgå overopvarmning) for at opretholde de planlagte temperatur­
forhold i bygningen, og behovet for varmt brugsvand.
2. En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt, og skal omfatte en indikator for energimæssig
ydeevne og en talindikator for forbrug af primærenergi baseret på primærenergifaktorer pr. energibærer, der kan
baseres på nationale eller regionale årlige vægtede gennemsnit eller en specifik værdi for lokal produktion.
Metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til europæiske standarder, og skal
stemme overens med den relevante EU-lovgivning, herunder direktiv 2009/28/EF.
3. Metoden fastlægges under hensyntagen til mindst følgende forhold:
a) følgende faktiske termiske egenskaber ved bygningen, inklusive dens indre skillevægge
i) varmekapacitet
ii) isolering
iii) passiv opvarmning
iv) kølende bygningsdele, og
v) kuldebroer
b) opvarmningsanlæg og varmtvandsforsyning, herunder deres varmeisoleringskarakteristika
c) klimaanlæg
d) naturlig og mekanisk ventilation, herunder eventuelt lufttæthed
e) indbygget belysningsinstallation (hovedsagelig uden for boligsektoren)
f) bygningens udformning, placering og orientering, herunder udeklima
g) passive solenergisystemer og solafskærmning
h) indeklima, herunder det projekterede indeklima
i) interne laster.
4. I beregningen tages der, hvor det er relevant, hensyn til den positive virkning af følgende forhold:
a) den lokale soleksponering, aktive solenergisystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer, der bygger på
energi fra vedvarende energikilder
b) elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg
c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg og fjern- eller gruppekøleanlæg
d) dagslysindfald.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0018.png
L 153/30
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
5. I forbindelse med beregningen bør bygninger på passende vis opdeles i følgende kategorier:
a) forskellige typer af enfamiliehuse
b) lejlighedskomplekser
c) kontorer
d) uddannelsesbygninger
e) sygehuse
f) hoteller og restauranter
g) idrætsanlæg
h) engros- og detailhandelsbygninger
i) andre typer af energiforbrugende bygninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0019.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/31
BILAG II
Systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter
1. De kompetente myndigheder eller de organer, til hvem de kompetente myndigheder har uddelegeret ansvaret for at
gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve på mindst en statistisk signifikant procentdel af alle
årligt udstedte energiattester og kontrollerer disse attester.
Kontrollen udføres på grundlag af en af de nedenfor angivne muligheder eller tilsvarende foranstaltninger:
a) validitetskontrol af de inddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, og af de resultater,
der er oplyst i attesten
b) kontrol af inddataene og kontrol af resultaterne i energiattesten, inklusive anbefalingerne
c) fuld kontrol af de inddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, fuld kontrol af de
resultater, der er oplyst i attesten, inklusive anbefalingerne, og om muligt fysisk inspektion af bygningerne for at
kontrollere overensstemmelsen mellem de specifikationer, der er anført i energiattesten, og den bygning, attesten
er udstedt for.
2. De kompetente myndigheder eller de organer, til hvem de kompetente myndigheder har uddelegeret ansvaret for at
gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve på mindst en statistisk signifikant procentdel af alle
årligt udstedte eftersynsrapporter og kontrollerer disse rapporter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0020.png
L 153/32
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
BILAG III
Ramme for en sammenligningsmetode til beregning af det omkostningsoptimale niveau for krav til bygningers
og bygningsdeles energimæssige ydeevne
Rammen for sammenligningsmetoden skal sætte medlemsstaterne i stand til at konstatere bygningers og bygningsdeles
energimæssige ydeevne og de økonomiske aspekter af de foranstaltninger, der har tilknytning til den energimæssige
ydeevne, og forbinde dem med henblik på at beregne det omkostningsoptimale niveau.
Rammen for sammenligningsmetoden ledsages af retningslinjer for, hvordan denne ramme anvendes til beregning af
omkostningsoptimale niveauer for ydeevnen.
Rammen for sammenligningsmetoden gør det muligt at tage hensyn til forbrugsmønstre, udeklima, investeringsomkost­
ninger, bygningskategori, vedligeholdelses- og driftsomkostninger (inkl. energiomkostninger og besparelser), eventuelle
indtægter fra produceret energi og eventuelle bortskaffelsesomkostninger. Den bør være baseret på relevante europæiske
standarder med tilknytning til dette direktiv.
Kommissionen fremlægger også
— retningslinjer vedrørende rammen for sammenligningsmetoden; disse retningslinjer skal sætte medlemsstaterne i stand
til at tage de nedenfor anførte skridt
— oplysninger om den anslåede udvikling i energipriserne på lang sigt.
For så vidt angår medlemsstaternes anvendelse af rammen for sammenligningsmetoden fastsættes de almindelige vilkår,
udtrykt i parametre, af medlemsstaterne.
Rammen for sammenligningsmetoden kræver, at medlemsstaterne:
— definerer referencebygninger, der er kendetegnet ved og repræsentative for deres funktionalitet og geografiske place­
ring, herunder indendørs og udendørs klimaforhold. Referencebygningerne omfatter både nye og allerede eksisterende
bygninger i og uden for boligsektoren
— definerer energieffektivitetsforanstaltninger, der skal vurderes for referencebygningerne. Det kan være foranstaltninger
vedrørende enkelte bygninger som helhed, enkelte bygningsdele eller en kombination af bygningsdele
— vurderer referencebygningernes slut- og primærenergiforbrug og vurderer referencebygningerne efter gennemførelse af
de definerede energieffektivitetsforanstaltninger
— beregner omkostningerne (dvs. nettoværdien) til energieffektivitetsforanstaltningerne (jf. andet led) i løbet af den
forventede økonomiske livscyklus for referencebygningerne (jf. første led) ved at anvende sammenligningsmetodens
principper.
Medlemsstaterne vurderer omkostningseffektiviteten af forskellige niveauer af mindstekrav til energimæssig ydeevne ved at
beregne omkostningerne til energieffektivitetsforanstaltningerne i løbet af den forventede økonomiske livscyklus. Det giver
mulighed for at bestemme de omkostningsoptimale niveauer for krav til energimæssig ydeevne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0021.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/33
BILAG IV
DEL A
Ophævet direktiv med ændringer
(jf. artikel 29)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF
(EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1137/2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1.)
Kun bilagets punkt 9.9
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret og anvendelse
(jf. artikel 29)
Direktiv
Frist for gennemførelse
Anvendelsesdato
2002/91/EF
4. januar 2006
4. januar 2009 for så vidt angår artikel 7, 8 og 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0022.png
L 153/34
DA
Den Europæiske Unions Tidende
18.6.2010
BILAG V
Sammenligningstabel
Direktiv 2002/91/EF
Nærværende direktiv
Artikel 1
Artikel 2, nr. 1)
—
Artikel 2, nr. 2)
—
Artikel 2, nr. 3)
Artikel 2, nr. 4)
—
Artikel 2, nr. 5)
Artikel 2, nr. 6)
Artikel 2, nr. 7)
Artikel 2, nr. 8)
—
Artikel 3
Artikel 4, stk. 1
Artikel 4, stk. 2
Artikel 4, stk. 3
—
Artikel 5
—
Artikel 6
—
Artikel 7, stk. 1, første afsnit
Artikel 7, stk. 1, andet afsnit
Artikel 7, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 7, stk. 2
—
—
Artikel 7, stk. 3
—
Artikel 8, litra a)
—
Artikel 8, litra b)
—
Artikel 9
Artikel 1
Artikel 2, nr. 1)
Artikel 2, nr. 2) og 3)
Artikel 2, nr. 4), og bilag I
Artikel 2, nr. 5), 6), 7), 8), 9), 10) og 11)
Artikel 2, nr. 12)
Artikel 2, nr. 13)
Artikel 2, nr. 14)
Artikel 2, nr. 15)
Artikel 2, nr. 16)
Artikel 2, nr. 17)
Artikel 2, nr. 18)
Artikel 2, nr. 19)
Artikel 3 og bilag I
Artikel 4, stk. 1
—
Artikel 4, stk. 2
Artikel 5
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2 og 3
Artikel 7
Artikel 8, 9 og 10
Artikel 11, stk. 8 og artikel 12, stk. 2
Artikel 11, stk. 6
Artikel 12, stk. 6
Artikel 11, stk. 1 og 2
Artikel 11, stk. 3, 4, 5, 7 og 9
Artikel 12, stk. 1, 3, 4, 5 og 7
Artikel 13, stk. 1 og 3
Artikel 13, stk. 2
Artikel 14, stk. 1 og 3
Artikel 14, stk. 2
Artikel 14, stk. 4
Artikel 14, stk. 5
Artikel 15, stk. 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
872641_0023.png
18.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 153/35
Direktiv 2002/91/EF
Nærværende direktiv
—
—
Artikel 10
—
Artikel 11, indledning
Artikel 11, litra a) og b)
Artikel 12
—
—
Artikel 13
—
Artikel 14, stk. 1
Artikel 14, stk. 2 og 3
—
—
Artikel 15, stk. 1
Artikel 15, stk. 2
—
Artikel 16
Artikel 17
Bilag
—
Artikel 15, stk. 2, 3, 4 og 5
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
—
Artikel 20, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, andet afsnit
Artikel 20, stk. 2, første afsnit, og artikel 20, stk. 3 og 4
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23, 24 og 25
Artikel 26, stk. 1
—
Artikel 26, stk. 2
Artikel 27
Artikel 28
—
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Bilag I
Bilag II-V