Notat til Folketingets Europaudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-domstolens

præjudicielle sag C-161/10, Martinez et Martinez

1. Indledning

Den franske Tribunal de grande instance de Paris har forelagt EU-domstolen et præjudicielt spørgsmål til brug for den franske domstolsvurdering af, om der er værneting i Frankrig i en sag om krænkelse afpersonlige rettigheder via offentliggørelse af en artikel og billeder på eninternetportal.Det præjudicielle spørgsmål drejer sig om fortolkningen af artikel 5, nr.3, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-lige område (herefter Bruxelles I-forordningen).

2. Sagens faktiske omstændigheder

De franske statsborgere Olivier Martinez og Robert Martinez (hereftersagsøgerne) har anlagt en sag i Frankrig mod det britiske selskab MGNLimited (herefter sagsøgte). Sagen er anlagt, fordi der den 3. februar2008 blev offentliggjort en artikel med engelsk tekst og fotografier påadressenwww.sundaymirror.co.uk,som er et websted, der stilles til rå-dighed af sagsøgte. Artiklen og fotografierne var efter sagsøgernes opfat-telse en tilsidesættelse af deres ret til privatlivets fred og af Olivier Mar-tinez’ ret til sit eget portræt, idet artiklen bl.a. omhandlede et møde mel-lem Olivier Martinez og hans ekskæreste Kylie Minogue samt beskrevomstændighederne omkring bruddet i deres forhold.Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal betale 27.500 eurotil Olivier Martinez og 20.000 euro til Robert Martinez i erstatning ogrenter, 480 euro til Oliver Martinez for dækning af udgifter til afholdelseSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

af syn og skøn, og 4.500 euro til hver af de sagsøgte på grundlag af be-stemmelserne i artikel 700 i den franske retsplejelov. Sagsøgte har be-stridt, at de franske retter er kompetente.Det centrale spørgsmål i sagen er således, om den franske Tribunal degrande instance de Paris er kompetent til at behandle sagen i henhold tilartikel 5, nr. 3, i Bruxelles I-forordningen. Efter denne bestemmelse kanen person, der har bopæl på en medlemsstats område, sagsøges i en an-den medlemsstat i sager om erstatning uden for kontrakt ved retten på detsted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.Den franske Tribunal de grande instance de Paris har derfor forespurgtEU-domstolen, om det i sager om krænkelse af personlige rettighedersom følge af offentliggørelse af artikler eller billeder på internettet følgeraf artikel 5.nr. 3, i Bruxelles I-forordningen, at en ret i en medlemsstathar kompetence til at træffe afgørelse i sagen uden nogen anden betingel-se, end at der er adgang til et websted fra medlemsstaten, eller om retter-ne i en medlemsstat, hvor indehaveren af netstedet ikke er etableret, kuner kompetente, hvor der foreligger entilstrækkelig, væsentligellerklartilknytningmellem skadetilføjelsen og den første medlemsstats område.Hvis der kræves en sådan særlig tilknytning, ønsker den franske Tribunalde grande instance de Paris endvidere fastlagt, efter hvilke kriterier til-knytningen skal vurderes.

3. Den danske interesse i sagen

Bruxelles I-forordningen finder anvendelse i Danmark på mellemstatsligtgrundlag som følge af en parallelaftale med EU, der er gennemført idansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006.EU-domstolens vurdering af det rejste præjudicielle spørgsmål om for-tolkning af værnetingsreglen i artikel 5, nr. 3, vil derfor have betydningfor, i hvilket omfang personer, der er bosat her i landet, kan sagsøges iandre medlemsstater for at have offentliggjort informationer på internet-tet, der potentielt krænker andres personlige rettigheder, og i hvilket om-fang personer, der er bosat i de øvrige medlemsstater, vil kunne sagsøgesher i landet i tilsvarende sager.I det omfang Bruxelles I-forordningens regler giver sagsøgeren mulighedfor at anlægge en sag i flere forskellige medlemsstater, vil sagsøgeren2

kunne vælge at anlægge sagen i den medlemsstat, som har den for sagsø-geren mest favorable lovgivning og/eller retspraksis (forumshopping).Muligheden for, at danske medier kan blive sagsøgt i England for udta-lelser gengivet i de danske medier via internettet, som ikke ville givegrundlag for sager om ærekrænkelse her i landet, har givet anledning tilbekymring.EU-domstolens besvarelse af de præjudicielle spørgsmål, der er stillet inærværende sag, vil kunne have betydning for, i hvilket omfang Bru-xelles I-forordningens regler fremover giver mulighed for forumshoppingi bl.a. sager om krænkelse af privatlivets fred eller ærekrænkelse.Det bemærkes i den forbindelse, at der for tiden verserer en anden sag –C-509/09 e-Data Advertising – ved EU-Domstolen, der ligeledes vedrø-rer fortolkningen af Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3. Den dan-ske regering har ultimo marts 2010 afgivet et skriftligt indlæg i sagen.

4. Regeringens stillingtagen

Det følger af EU-domstolens praksis i sag C-68/93, Shevill v. Presse Al-liance SA, at når ærekrænkelse sker i aviser og tidsskrifter, skal den ska-degørende handling anses foretaget i den stat, hvor udgiveren har hjem-sted, og skaden skal anses for indtrådt i de stater, hvor avisen eller tids-skriftet er blevet udbredt, og hvor den fornærmede hævder, at hans ellerhendes omdømme har lidt skade. En tilsvarende fortolkning vil forment-lig kunne anvendes i forhold til krænkelser af privatlivets fred. Det vilmedføre, at et offer for en krænkelse af privatlivets fred i en avisartikel,der er udbredt i flere lande, kan søge om erstatning mod udgiveren entenved retterne i den stat, hvor udgiveren af den krænkende offentliggørelsehar hjemsted, således at disse har kompetence til at tilkende erstatning forhele den skade, krænkelsen har forvoldt, eller ved retterne i hver enkeltmedlemsstat, hvor avisartiklen er blevet udbredt, og hvor den krænkedehævder at have lidt skade på privatlivets fred, således at disse kun harkompetence til at tage stilling til den skade, der er forvoldt i den stat, forhvis retter sagen er indbragt.EU-domstolen har endnu ikke udtalt sig om, hvilke tilknytningskriterierder skal anvendes ved vurderingen af, hvor en skadetilføjelse vil kunneforegå, når skaden forvoldes eller vil kunne forvoldes af indholdet på etnetsted. Der hersker derfor tvivl om, hvorvidt offentliggørelse af infor-3

mationer på et netsted medfører, at den, der offentliggør informationerne,vil kunne sagsøges i alle medlemsstater i for eksempel sager om kræn-kelse af privatlivets fred, fordi der som udgangspunkt er global adgang tiloffentliggjorte informationer på internettet.En lempelig fortolkning af værnetingsreglen i artikel 5, nr. 3, vil kunneføre til, at der i sager vedrørende krænkelse af personlige rettigheder somfølge af offentliggjorte informationer på et netsted, vil være værneting iadskillige medlemsstater. Sagsøgeren får derved mulighed for at vælge atanlægge sagen i den medlemsstat, der har den for sagsøgeren mest gun-stige lovgivning og/eller retspraksis (forumshopping). For den, der øn-sker at offentliggøre informationer på internettet, indebærer sagsøgerensmulighed for forumshopping, at det bliver vanskeligere at forudsige, omoffentliggørelse af de pågældende informationer vil kunne krænke per-sonlige rettigheder.Mulighed for forumshopping bør derfor begrænses i videst muligt om-fang af hensyn til netstedets indehaveres og andres mulighed for at for-udsige deres retsstilling forud for offentliggørelse af informationer påinternettet.Efter den danske regerings opfattelse bør retterne i en medlemsstat, hvornetstedets indehaver ikke er etableret, derfor kun være kompetente, hvisdet anfægtede indhold eller netstedet har en særlig tilknytning til den stat,hvor retten er beliggende, der rækker ud over den blotte mulighed for atbesøge netstedet på et for sagsøgeren forståeligt sprog.For så vidt angår spørgsmålet om, efter hvilke kriterier en sådan særligtilknytning skal defineres, bør der lægges vægt på, at udfaldet af vurde-ringen i videst muligt omfang bliver forudsigeligt ud fra de pågældendekriterier. Der må derfor stilles krav om, at de offentliggjorte informatio-ner eller netstedetretter sig særligtmod den pågældende medlemsstat,eller en eller flere personer, som har bopæl i den pågældende medlems-stat, eller krav om, at de offentliggjorte informationerobjektivt har ensærlig tilknytningtil den pågældende medlemsstat.