EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 487
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 44. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 29. juni 2010

Kl. 9.30

Vær. 2-133

Lone Dybkjær (RV) fungerende formand, Flemming Møl-

ler (V), Marlene Harpsøe (DF), Kim Mortensen (S), Bjarne

Laustsen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Jesper Pe-

tersen (SF), Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen bistået af afde-

lingschef Steen Lohmann Poulsen.

Desuden deltog:

Lone Dybkjær ledede mødet.

Punkt 1. Kapitalkrav

–

Sagen ventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2009) 0362

KOM (2009) 0362 – bilag 4 (aktuelt notat)

KOM (2009) 0362 – bilag 5 (supplerende aktuelt notat –

formandskabets kompromisudspil) (fortroligt)

KOM (2009) 0362 – bilag 2 (grundnotat af 28/8-09)

KOM (2009) 0362 – bilag 3 (dansk høringssvar af 16/4-10)

KOM (2009) 0362 – svar på spørgsmål 1-14

EUU alm. del (09) – bilag 347 (beretning om kapitalkravs-

direktivet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 401 (side 891, referat af samråd

13/4-10 om kapitalkravsdirektivet)

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 179 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 6/11-09)

Finansministeren:

Den seneste revision af kapitalkravsdirektivet blev forelagt til

forhandlingsoplæg her i udvalget i november 2009. Som aftalt på samrådet her i

udvalget den 13. april 2010 vender jeg nu tilbage med sagen.

Der er nu udsigt til, at Rådet og Europa-Parlamentet kan opnå et kompromis om

direktivændringerne. Det spanske formandskab arbejder for at afslutte sagen,

inden formandskabet overgår til Belgien den 1. juli 2010.

Formålet med kapitalkravsdirektivet er primært at definere de minimumskrav, som

et kreditinstitut skal opfylde for at kunne honorere sine forpligtelser over for kredi-

torer, og som fungerer som en stødpude over for eventuelle tab. Passende kapi-

talkrav øger således robustheden af den enkelte kreditinstitution og understøtter

dermed den finansielle stabilitet. Den ændring i kapitalkravsdirektivet, som denne

sag vedrører, inddrager nogle af erfaringerne fra den finansielle krise.

1459

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Forslaget indebærer bl.a. stramninger af kapitalkravene i relation til såkaldte se-

curitiseringer. Det kan f.eks. være obligationer, der udstedes med sikkerhed i de

forventede fremtidige tilbagebetalinger af lån.

Stramningen består bl.a. i højere kapitalkrav og større oplysningspligt for kreditin-

stitutter, der holder sådanne securitiseringer med henblik på videresalg. Kapital-

kravene øges også for såkaldte resecuritiseringer, hvor de føromtalte securitise-

ringer bundtes og pakkes til nye, mere komplekse værdipapirer.

Krisen viste, at det ofte er vanskeligt at beregne risici for sådanne komplekse

værdipapirer, og at bankerne, der ejede dem, i flere tilfælde udsatte sig selv for

tab, som der ikke var sat tilstrækkelig kapital til side til.

Forslaget strammer endelig kravene til de metoder, institutterne kan benytte til at

beregne kapitalkravsdækning af såkaldte markedsrisici, dvs. risici forbundet med

at værdien af en investeringsportefølje ændrer sig som følge af ændringer i mar-

kedet for værdipapirer, valuta, råvarer eller lignende.

Det præciseres i forslaget, at myndighederne skal føre tilsyn med, at forpligtelser-

ne i direktivet overholdes, og at de kan pålægge sanktioner ved overtrædelse af

direktivet. Tilsynsmyndighederne skal således sikres adgang til forskellige former

for sanktioner, der er afpasset med overtrædelsens karakter, herunder mulighed

for administrative bøder, offentliggørelse af beslutninger og lignende.

For så vidt angår aflønning, der som bekendt er særligt fokus på i Danmark, inde-

holder Økofinkompromiset fra november 2009 en række regler, som har til formål

at mindske tilskyndelsen til kortsigtede gevinster, opnået gennem overdreven

risikotagning, der sætter instituttets langsigtede levedygtighed på spil. Konkret er

der følgende hovedelementer i aflønningsreglerne:



Der skal være en årlig kontrol og revurdering med implementeringen af af-

lønningspolitikken i det enkelte institut.

Der skal være en passende balance mellem fast og variabel aflønning, der er

afstemt med virksomhedens langsigtede interesser.

Resultatmål, der lægges til grund for variabel aflønning, skal være koblet til

flere parametre som resultater, risici, kapitalomkostninger, likviditet og ikke-

finansielle parametre, og målene vurderes over en flerårig ramme.

Optjening og udbetaling af variabel aflønning bør følge en risikoperiode sva-

rende til en konjunkturcyklus, og en væsentlig del og mindst 50 pct. af den

variable aflønning skal ske i form af aktier eller aktierelaterede instrumenter

og lignende – altså ting der ikke er rede penge.

En væsentlig del af bonusbetalinger og mindst 40 pct. af den variable bonus-

komponent udskydes over en periode på mindst 3 år, og udbetalingen vil af-

hænge af virksomhedens fremtidige resultater og kan reduceres. Ved store

bonusbetalinger skal mindst 60 pct. af den variable bonuskomponent udsky-

des.

Ansatte i kontrolfunktioner skal aflønnes uafhængigt af resultaterne i de for-

retningsområder, de fører kontrol med.

Større virksomheder skal nedsætte et internt lønudvalg, hvor et bestyrelses-

medlem bliver formand.



1460

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Reglerne skal gælde medarbejdere med væsentlig indflydelse på instituttets risi-

koprofil, og det sikres, at bestemmelserne om aflønningspolitik ikke berører ar-

bejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive overenskomster.

I Økofinkompromiset fra november 2009 er der desuden krav om, at kreditinstitut-

ter mindst en gang årligt skal offentliggøre en række oplysninger vedrørende de-

res aflønningspolitikker, herunder redegørelser for aflønningspolitikkens udform-

ning, grundlaget for udmåling af de resultater, der lægges til grund for aflønning

osv. Desuden vil instituttet skulle offentliggøre opgørelser af bl.a. den samlede

aflønning, opdelt på faste og variable dele, og formen heraf samt oplysninger om

aftrædelsesgodtgørelser og lignende.

Jeg går nu over til Europa-Parlamentets forslag. Europa-Parlamentets udvalg for

økonomiske og monetære forhold – ECON – vedtog for kort tid siden en rapport

med en række ændringsforslag til direktivet, herunder de konkrete aflønningsreg-

ler. Forslaget adskiller sig på dette område fra Økofinkompromiset på følgende

hovedpunkter:



Den variable løn bør ikke overstige 50 pct. af den samlede løn. Der er ikke en

fast grænse for den variable løn i Økofinkompromiset.

Bestemmelsen om, at mindst 50 pct. af den variable aflønning skal være i

form af aktier eller aktierelaterede instrumenter, er ikke med i ECON’s forslag.

Til gengæld foreslås et andet alternativt instrument – såkaldt ”contingent capi-

tal” – i stedet for alene aktier og aktierelaterede instrumenter, som synes at

indebære flere muligheder i forhold til kravene til sammensætningen af den

variable aflønning. Man gør det altså mere fleksibelt og inddrager mere end

aktier og aktieoptioner. Dette instrument indebærer formentlig, at den ansat-

tes tilgodehavende kan inddrages som en del af virksomhedens kapitalgrund-

lag, hvis der f.eks. opstår problemer med instituttets solvens, men forslaget er

i øvrigt ikke nærmere specificeret.

Institutter, der modtager statsstøtte, vil skulle underkastes yderligere krav

vedrørende aflønning, herunder et absolut loft på 500.000 euro for aflønning

af direktører og et forbud mod variabel aflønning til direktører.

Det foreslås, at tilsynsmyndighederne på forhånd skal gennemføre kontrol og

godkendelse af kvalifikationerne hos medarbejdere med væsentlig indflydel-

se på instituttets risikoprofil. Tilsynsmyndighederne skal desuden kunne til-

bagekalde sin godkendelse af disse medarbejdere.

Aktionærerne skal have større indflydelse på aflønningspolitikken, og den

enkelte direktørs løn skal offentliggøres.

Endelig foreslås, at også pensioner skal ydes i form af instrumenter, som er

koblet til virksomhedens langsigtede levedygtighed, og som f.eks. vil kunne

tilbagekaldes, hvis der opstår problemer med instituttets solvens.



Der vurderes ikke at være flertal blandt medlemslandene for alle forslagene fra

Europa-Parlamentets udvalg. Men det forventes, at formandskabet vil kunne finde

et kompromis mellem Europa-Parlamentet og Økofin, som der vil kunne opnås

flertal for i begge institutioner. Der er tale om en meget stram tidsplan for behand-

1461

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

ling af forslaget, fordi både Europa-Parlamentet og formandskabet presser på for

at nå et kompromis inden udgangen af denne måned.

Regeringen arbejder aktivt i sagen i lyset af forelæggelsen i november og

samrådet i april.

Som led i forhandlingerne mellem formandskabet og Europa-Parlamentet arbej-

der regeringen konkret for, at bestemmelsen om, at mindst 50 pct. af den variable

aflønning skal ske i form af aktier eller aktierelaterede instrumenter og lignende,

gøres mere fleksibel for medlemslandene. Dette sker bl.a. med afsæt i forslaget

fra Europa-Parlamentet, der introducerer andre typer instrumenter end kun aktier

og aktierelaterede instrumenter.

Regeringen arbejder desuden for, at det præciseres, at det inden for rammerne af

kapitalkravsdirektivet f.eks. vil være muligt nationalt at indføre et forbud mod ak-

tieoptioner i aflønningen af ledelse m.v. i den finansielle sektor.

De danske repræsentanter i forhandlingerne i Bruxelles har spillet ind med kon-

krete forslag, og jeg har desuden skrevet til Økofinformanden og lagt vægt på

disse prioriteter.

Det er dog ikke aktuelt klart, hvorvidt vi kan nå i mål med dette indspil. De øvrige

medlemslande og formandskabet støtter umiddelbart en opblødning af den kon-

krete bestemmelse. Man må på baggrund af ECON-udvalgets eget forslag også

formode, at Europa-Parlamentet vil være positive.

Omvendt vil en sådan opblødning afvige fra de principper, som Financial Stability

Board fremlagde i september 2009, og som var grunden til, at den pågældende

bestemmelse oprindeligt kom ind i direktivet.

Jeg kan derfor desværre ikke garantere, at det endelige kompromis vil indeholde

en mere fleksibel bestemmelse, som vi har arbejdet for. Det vil vi reelt først vide

formentlig i løbet af i dag eller i morgen, hvor vi forventes at skulle tage stilling til

et konkret kompromisforslag med meget kort varsel. Regeringen vil fortsat arbej-

de hårdt for denne prioritet.

En anden vigtig prioritet for regeringen i disse forhandlinger er desuden at fast-

holde, at forslaget udformes under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret

til at indgå kollektive overenskomster. Både Økofinkompromiset og resultatet fra

ECON-udvalgets afstemning giver mulighed for dette.

I samme tråd arbejder regeringen også for, at forslaget om også at inkludere pen-

sioner i aflønningskravene er foreneligt med den danske model, hvor arbejdsgive-

re normalt ikke kan blande sig i forvaltningen af pensionsopsparingen, når først

pensionsbidraget er indbetalt til medarbejderens pensionsordning.

Alt i alt støtter regeringen formålet med denne revision af kapitalkravsdirektivet,

der er i overensstemmelse med ønskerne i det danske indspil om åbenhed og

gennemsigtighed på kapitalmarkederne.

Regeringen vil som nævnt fortsat arbejde for at opbløde den konkrete bestem-

melse vedrørende aktier og aktierelaterede instrumenter, så den bliver mere flek-

sibel for landene, og for at gøre det muligt nationalt at indføre et forbud mod ak-

tieoptioner i aflønningen af ledelse m.v. i den finansielle sektor.

1462

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Regeringen kan støtte det kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, der

i sidste ende kan opnås enighed om.

Jeg vil også gerne gøre udvalget opmærksom på, at et kompromis om dette di-

rektiv alene kræver kvalificeret flertal, og at det derfor i særlig grad kræver kon-

struktiv medvirken fra Danmarks side, hvis vi vil sikre os et kompromis, der tilgo-

deser alle de danske ønsker.

Kim Mortensen

mindede om, at man i flere omgange havde haft en diskus-

sion i Europaudvalget vedrørende kapitalkravsdirektivet om reguleringen af

bankerne og kravet om åbenhed og gennemsigtighed. Baggrunden er, at in-

vesteringslysten i banksektoren var en stor del af årsagen til den globale kri-

se. Derfor har sagen selvfølgelig også været på dagsordenen for G20.

Det foreliggende direktiv er et langt skridt i den rigtige retning, sagde Kim Mor-

tensen. Vi har ikke fastsat, hvilke regler der skal gælde for Danmark. Derfor er

vi optaget af, at det direktiv, der kommer til at foreligge, kan betragtes som et

minimumsdirektiv. Kim Mortensen forstod også regeringens forhandlingsop-

læg sådan, at muligheden for at lave et nationalt forbud mod aktieoptioner

skal være til stede.

Når han læste teksten igennem, optræder udtryk som "passende" mange

gange. Han spurgte, om det kan opfattes sådan, at der bliver mulighed for at

fastsætte nationale regler, så vi kan gå videre og stramme kravene.

I samlenotatet er det under punkt 4 og 5 nævnt, at der skal laves en uafhæn-

gig intern kontrol i bankerne, men bankerne skal selv ansætte og lønne kon-

trollanten, som ikke må være aflønnet i forhold til resultatet i de banker, de

skal kontrollere. Kim Mortensen spurgte i den forbindelse, hvordan man sikrer

sig, at kontrollanterne foretager en objektiv vurdering af banken.

Per Clausen

var klar over, at det foreliggende forslag kun vedrører en be-

grænset del af problemstillingen, idet der foregår andre og vigtigere diskussi-

oner. I den forbindelse glædede han sig over, at venstrefløjens gamle krav om

en skat på finansielle transaktioner åbenbart diskuteres på G20-møderne.

Han noterede sig, at der i EU tilsyneladende er enighed om gennemførelse af

en sådan skat, så på et eller andet tidspunkt må den danske regering åben-

bart have skiftet standpunkt i denne sag.

Det foreliggende forslag handler primært om aflønning af bankpersonale. Per

Clausen spurgte, hvordan regeringen stiller sig til de ændringsforslag om for-

nuftige opstramninger, der er kommet fra Europa-Parlamentet. Er der nogle af

dem, vi vil modarbejde, eller synes vi generelt godt om ændringsforslagene?

Han tilføjede, at svaret herpå ville være afgørende for Enhedslistens stilling-

tagen til forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der er andet end lønnen, der skal træf-

fes beslutning om i forbindelse med det kompromis, der skal indgås med Eu-

ropa-Parlamentet, og ville gerne vide, om der er nogen divergens mellem det,

Europa-Parlamentet mener, og holdningen i Rådet.

1463

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Finansministeren nævnte nogle af de punkter, hvor der var forskel på Europa-

Parlamentets og Rådets holdning, men så vidt hun kunne forstå, nævnte han

ikke dem alle sammen. Han sagde, at der nok ikke ville være flertal for alle

Europa-Parlamentets forslag. Hun ville gerne vide, hvilke forslag der forventes

at være flertal for, og hvilke der er på vippen.

Hun spurgte, hvad regeringens prioritering er med hensyn til forslaget om, at

institutioner, der modtager statsstøtte, skal kunne underlægges yderligere

krav, og det forslag, der handler om, at man kan reducere den udskudte bo-

nus.

Hun ville gerne vide, hvad det er der skal offentliggøres med hensyn til løn-

ningerne, og hvem der skal offentliggøre det.

Jesper Petersen

ville gerne have en uddybning af, hvad man forstår ved

"passende", og hvilke konsekvenser det vil have for os – altså om vi vil have

mulighed for at gå videre i vor egen lovgivning.

Han ville gerne vide, om direktivet bliver en slags minimumsdirektiv, hvor

Danmark kan gå videre og stille skrappere krav med hensyn til den variable

aflønning. Han kunne frygte, at man i andre lande kunne tilbyde nogle højere

bonusser, og så får vi en mere risikabel banksektor i disse lande.

Idet han refererede til nogle af høringssvarene, spurgte han, om nogle af kapi-

talkravene virkede medcyklisk, eller om de – som det er tilfældet med den nye

regulering i Spanien – virker modcyklisk.

Jesper Petersen henviste til, at der havde været en frygt for, at direktivet ville

påvirke de danske realkreditregler, idet vores realkreditsektor er ret unik og

har medvirket til, at vi ikke har haft så store problemer på boligmarkedet som i

andre lande. Han forstod, at der var lavet en aftale om forlængelse af en

overgangsordning, men det er vel stadig en stakket frist.

Bjarne Laustsen

fastslog som en kendsgerning, at lønmodtagerne er mere

ansvarlige end bankdirektørerne, og pegede på, at når der er ustabilitet og

overforbrug, ender det altid med, at det er de svageste, der skal betale reg-

ningen. Vi har haft problemer med, at bankerne har lånt penge til folk, så de

kunne købe bankens egne aktier. I forbindelse med bonus og aflønning til di-

rektionen er der ofte en tidsforskydning, som i visse tilfælde har ført til, at in-

solvente selskaber har udbetalt store bonusbeløb. Hvordan vil vi undgå noget

sådant?

Lone Dybkjær

bad finansministeren eller dennes embedsmænd redegøre

for, hvordan regeringen stillede sig punkt for punkt til ændringsforslagene fra

Europa-Parlamentet.

Hun spurgte, hvem der skal informeres om aflønningspolitikken, idet hun reg-

nede med, at det måtte være generalforsamlingen.

Ligesom andre ordførere hæftede hun sig ved, at der flere steder står "pas-

sende" og "rimelige", "i overensstemmelse med en ansvarlig og effektiv risiko-

styring" og "i overensstemmelse med kreditinstituttets forretningsstrategi og

målsætning." Hun ville gerne vide, hvad det konkrete indhold er.

1464

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

I relation til punkt 7 i afsnittet om aflønningspolitik i samlenotatet (KOM (2009)

0362 – bilag 4) ville hun gerne vide, hvad der forstås ved, at resultater skal

ses "inden for en flerårig ramme".

I punkt 13 i afsnittet om aflønningspolitik i samlenotatet (KOM (2009) 0362 –

bilag 4) står der noget om tilbageholdelsespolitikken. Hun ville gerne vide, om

det er et instrument, vi kan bruge i Danmark.

På side 6 i samlenotatet står der noget om handelsbeholdninger og bankbe-

holdninger, som kan være rimeligt nok, men hvad er niveauet?

Finansministeren

sagde til Kim Mortensen og Jesper Petersen, at der ikke er

tale om et minimumsdirektiv i egentlig forstand, men for så vidt angår afløn-

ningen og nogle af de spørgsmål, vi især har interesseret os for, indeholder

det en vis fleksibilitet, og vi arbejder for, at det kommer til at indeholde så me-

gen fleksibilitet som muligt, så det bliver muligt for de enkelte lande at fast-

sætte de regler, som de er interesseret i. Som eksempel nævnte finansmini-

steren, at vi gerne vil have mulighed for at indføre forbud mod visse instru-

menter, eksempelvis aktieoptioner.

Når man taler om "passende" og "meget store beløb", giver det mulighed for,

at landene nationalt kan fastsætte de nærmere beløb. Et "meget stort beløb" i

London er nok ikke det samme som et "meget stort beløb" i Danmark.

Man vil styrke kontrollanternes uafhængighed ved, at de ikke bliver en del af

den institution, de skal kontrollere, men udover at der skal være sådanne kon-

trollanter i det enkelte pengeinstitut, skal der også være revision af bankerne,

og endelig skal tilsynsyndighederne også føre tilsyn med bankerne.

Vedrørende pensioner sagde finansministeren, at formandskabet har foreslå-

et, at pensionspolitikken skal være i overensstemmelse med virksomhedens

langsigtede interesser, og i den forbindelse foreslås det mere specifikt, at så-

kaldte diskretionære pensioner – dvs. pensioner der ikke er overenskomst-

fastsat – skal tilbageholdes i 5 år i virksomheden, såfremt en medarbejder

forlader virksomheden, og for så vidt angår medarbejdere, der går på pensi-

on, skal de diskretionære pensioner udbetales i form af aktier eller andre

langsigtede instrumenter og kunne trækkes tilbage inden for en 5-årig perio-

de, hvis det viser sig, at resultaterne er skabt igennem overdreven risikotag-

ning, som har påvirket instituttet negativt. Regeringen er skeptisk indstillet

over for denne del af forslaget, da vi i Danmark har en model, hvor pensioner

typisk indbetales til et separat pensionsselskab frem for at blive i virksomhe-

den. Regeringen vil arbejde for, at der tages hensyn til denne model ved ud-

formningen af direktivets regler.

Finansministeren svarede Jesper Petersen, at bestemmelsen om de 50 pct.

ikke er med i Europa-Parlaments forslag, hvor man i stedet for taler om en

passende tilbageholdelsespolitik.

Man diskuterer i øjeblikket, om nogle af forslagene virker medcyklisk eller

modcyklisk. Det er imidlertid ikke en del af det foreliggende forslag.

Realkreditten er heller ikke en del af det foreliggende forslag. Realkreditten

omfattes af opstramningen af reglerne for markedsrisici og aflønning, men

1465

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

realkreditobligationer er ikke en del af sercutiseringen efter den definition, der

lægges op til. Kreditrisikoen bæres af instituttet. Et særligt emne inden for re-

alkreditten er, at Europa-Parlamentet har foreslået at gøre en overgangsregel,

om at et selskab i en koncern kan udstede særligt dækkede obligationer på

vegne af andre selskaber i koncernen, permanent. Det imødekommer bl.a. et

dansk ønske om at gøre overgangsordningen permanent, hvorfor vi støtter

det.

Finansministeren sagde i anledning af Bjarne Laustsens spørgsmål om udbe-

taling af bonus fra et konkursbo, at det er netop for at undgå noget sådant,

man har reglerne om udskudt udbetaling af bonus.

I svaret til Lone Dybkjær pointerede han, at såvel bestyrelse som tilsynsmyn-

dighederne har en rolle i forbindelse med at påse, om aflønningsreglerne er i

overensstemmelser med direktivet.

Sprogbrugen "passende", "flerårig ramme", "en længere periode" og "høje

beløb" er anvendt for at give landene mulighed for nationale fortolkninger af

disse regler.

Bestemmelsen om aktier og obligationer, som bankerne har i deres handels-

beholdninger, tager sigte på et etablere en stødpude i stresssituationer. Æn-

dringen er relevant for institutter, som beregner deres kapitalkrav ved hjælp af

deres egne modeller, og den indebærer omtrent en fordobling af de gældende

kapitalkrav. Konsekvenserne for Danmark vil afhænge af, hvordan bankerne

sammensætter deres porteføljer.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen,

Finansministeriet, sagde vedrø-

rende offentliggørelse af lønninger til direktionen, at det forslag, der foreligger,

vedrører en offentliggørelse af den samlede aflønning af direktionen og le-

dende medarbejdere m.v., altså ikke på individniveau, men det er muligt, at

der kan laves sådanne regler i Danmark, og så vidt han havde forstået, er

sektoren også indstillet på at gå den vej, så det i praksis bliver sådan under

alle omstændigheder.

Derefter gennemgik afdelingschefen punkt for punkt de 9 forslag i kompromis-

forslaget, som er opregnet på side 7-8 i samlenotatet. Han konkluderede, at

regeringen kan støtte forslagene – med reservationer for så vidt angår føl-

gende forslag:

Med hensyn til det femte forslag vedrørende variable og diskretionære pensi-

oner henviste afdelingschefen til finansministerens svar og tilføjede, at vi har

et forbehold, at det skal være i overensstemmelse med de pensionsmodeller,

vi opererer med i Danmark. Det er endnu uklart hvordan vi vil håndtere dette.

Det syvende forslag om, at tilsynsmyndighederne skal kontrollere egnetheden

af medarbejdere, hvis aktiviteter har en indflydelse på kreditinstituttets risiko-

profil, lyder umiddelbart udmærket, men der er nok vanskeligt at implemente-

re det i praksis, idet tilsynsmyndighederne ikke altid er klar over de konkrete,

navngivne medarbejderes kompetencer.

1466

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Han tilføjede på spørgsmål fra Lone Dybkjær, at regeringen også kan accep-

tere det forslag, som er nævnt nederst på side 8, om, at der skal være stren-

gere bestemmelser om tilsyn med komplekse resecurtiseringer.

Per Clausen

sagde, at da der ikke er tale om et minimumsdirektiv, risikerer vi,

hvis nogle af bestemmelserne bliver meget præcise, at vi ikke kan gennemfø-

re andre regler i Danmark, selv om der måtte være flertal herfor i Folketinget.

Derfor bad han finansministeren uddybe, hvilke frihedsgrader der er i direkti-

vet.

Anne Grete Holmsgaard

var også interesseret i, på hvilke punkter der i prak-

sis ikke vil være tale om minimumsbestemmelser.

Hun spurgte, hvad regeringen især er interesseret i at gå efter i det endelige

kompromis. Hun ville gerne vide, hvilke af de 9 ændringsforslag fra Europa-

Parlamentet, der havde størst chancer for at opnå flertal, og hvad regeringens

prioritering af de 9 forslag er.

Kim Mortensen

henviste til, at det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg,

at det skal være muligt nationalt at gennemføre strammere regler, men rege-

ringen nævner konkret kun muligheden for forbud mod aktieoptioner ved af-

lønning af ledelsen. Derfor spurgte han, om Danmark generelt vil arbejde for,

at vi får mulighed for at gå videre. Som et eksempel på et sted, hvor vi kunne

være interesseret i at gå videre, nævnte han det, der står på side 5 om de

oplysninger, som institutterne skal offentliggøre mindst en gang årligt.

Han efterlyste svar på sit spørgsmål om bankernes nye "ombudsmandsfunk-

tion". Forestiller man sig, at det er en person, der ansættes direkte under be-

styrelsen, eller skal han ansættes af direktionen, som han i så fald kan føle en

vis loyalitet over for?

Lone Dybkjær

sagde, at så vidt hun forstod, kunne der ikke være tale om et

minimumsdirektiv. Det er vel i realiteten et totalharmoniseringsdirektiv med en

vis fleksibilitet. Derfor er det interessant, hvilke frihedsgrader vi har.

Finansministeren

gjorde opmærksom på, at der foregår meget intense for-

handlinger i dag og i de kommende dage, hvorfor det er svært at sige, hvad

forhandlingsresultatet bliver. Vi kan som nævnt støtte hovedparten af æn-

dringsforslagene fra Europa-Parlamentet, men der er ingen garanti for, at de

kan samle flertal.

Vor hovedprioritet er, at der skal være en bredere vifte af muligheder, f.eks.

skal obligationer nævnes udover aktier og aktieoptioner. Vor anden hovedpri-

oritet er, at vi nationalt skal kunne forbyde aktieoptioner.

Finansministeren sagde til Kim Mortensen, at når direktivet skal omsættes i

national lovgivning, skal vi diskutere, hvad der skal stå i lovteksten, og hvad

der skal stå i bemærkningerne, ligesom man skal tage de spørgsmål, der stil-

les i udvalget, i betragtning.

Vi er forbeholdne over for forslaget vedrørende pensioner, idet vi herhjemme,

siden Nordisk Fjer skandalen medførte, at alle de ansatte mistede deres pen-

sioner, ikke har haft pensionsordninger, som er knyttet til de enkelte virksom-

heder.

1467

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

De interne kontrollanter skal have en uafhængig status i organisationen, sag-

de finansministeren til Kim Mortensen, fordi de skal kunne give en reel og fair

vurdering af aflønningen, men det nærmere regelsæt er ikke klar endnu. Til-

synsmyndighederne må kontrollere, at de interne kontrollanter er uafhængige.

Der er ikke tale om et minimumsdirektiv i traditionel forstand, men på en lang

række felter er der lagt op til, at der kan være nogle nationale fortolkninger.

Andre bestemmelser vil man derimod ikke kunne lave om. F.eks. kan man

ikke sige, at banker, der modtager statsstøtte, kan give mere end 500.000

euro i løn til direktøren.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen

tilføjede, at det sætter nogle be-

grænsninger, når Europa-Parlamentet foreslår konkrete beløbsstørrelser. Der

er ikke tale om et minimumsdirektiv, og hvor megen fleksibilitet der bliver, af-

hænger af, hvordan det endelige kompromis kommer til at se ud.

Jesper Petersen

spurgte konkret, om man kan fastsætte nationalt, at den

variable aflønning ikke må overstige 25 pct., hvis der i det endelige kompro-

mis står, at den ikke må overstige 50 pct.

Kim Mortensen

var klar over, at der ikke er tale om et minimumsdirektiv, men

ville have sikkerhed for, at Danmark arbejder for, at der i så vidt omfang som

muligt bliver tale om minimumsregler, så de enkelte lande kan gå videre.

Anne Grete Holmsgaard

bad finansministeren eller afdelingschefen gå de 9

forslag igennem og præcisere, hvor landene kan stille yderligere krav.

Lone Dybkjær

syntes yderligere, det var vigtigt at få klarhed over hvilken type

af direktiv, der her var tale om, idet hun pegede på, at EU-Domstolen jo kom-

mer ind i billedet, og Domstolen vil sige, at der ikke er tale om et minimumsdi-

rektiv. I øvrigt mente hun ikke, man undervejs i behandlingen kunne ændre et

direktiv fra at være et totalharmoniseringsdirektiv til at være et minimumsdi-

rektiv.

Finansministeren

svarede bekræftende på Jesper Petersens spørgsmål, om

vi kan sige 25 pct. Der vil være fortolkningsmuligheder hvad angår de be-

stemmelser, hvor der levnes fortolkningsmuligheder, men finansministeren

var nødt til at sige, at hvis det endelige kompromis indeholder konkrete be-

løbsstørrelser, kan vi ikke sige, at der skal gælde andre beløb.

Vor bestræbelse vil hele tiden gå på, at vi får den størst mulige fleksibilitet, så

vi kan beslutte det, vi ønsker i Danmark.

Afdelingschef Steen Lohmann Poulsen

gennemgik i besvarelse af Anne

Grete Holmsgaards spørgsmål punkt for punkt de 9 ændringsforslag fra Euro-

pa-Parlamentet, han havde gennemgået før, idet han gjorde rede for, hvor vi

efter hans opfattelse kan gå videre.

Med hensyn til forslag 1 kan vi sige 25 pct. eller for den sags skyld 0 pct., men

vi kan ikke gå over 50 pct.

Med hensyn til forslag 2 kan vi fastsætte en procent på mellem 90 og 100.

Med hensyn til forslag 3 kan loftet være mindre end 500.000 euro, men ikke

mere.

1468

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Efter forslag 4 bliver personkredsen udvidet, så vi kan ikke i Danmark ind-

skrænke den igen.

Som nævnt er vi skeptiske over for forslag 5 angående pensioner. Hvis det

bliver gennemført, må vi se nærmere på, hvad det konkret får af betydning for

de danske ordninger.

Med hensyn til forslag 6 kan vi ikke fastsætte, at direktørernes lønninger ikke

må offentliggøres, men vi kan formentlig godt fastsætte, at de skal offentliggø-

res på individniveau.

Vi kan ikke fravige forslaget under nr. 7.

Med hensyn til forslag 8 kan vi ikke fastsætte en procent, som overstiger 25

pct., men vi kan godt fastsætte en mindre procent.

Da den udskudte bonus må opfattes som en del af lønnen, skal der være mu-

lighed for, at bonussen kan reduceres – det er et krav – men det er muligt, at

der vil være en vis fleksibilitet med hensyn til hvordan den konkret skal redu-

ceres.

Jesper Petersen

nævnte, at der i samlenotatet vedrørende forslag nr. 2, står,

at hermed forstås "formentlig" et tilgodehavende, som nedskrives eller konver-

teres til aktier, såfremt instituttet kommer i vanskeligheder, og der står, at Eu-

ropa-Parlamentets ændringsforslag "synes" at indebære, at der kan anvendes

andre instrumenter. Derfor bad han om et notat, som gør dette mere præcist.

Anne Grete Holmsgaard

understregede det, der var sagt om, at Danmark

bør arbejde for minimumsbestemmelser i så vidt omfang som muligt, så vi

nationalt kan stille strengere krav.

Lone Dybkjær

efterlyste et svar på sit spørgsmål om Domstolen.

NOT

Finansministeren

svarede Jesper Petersen, at vi ikke ved, hvordan Europa-

Parlamentet forestiller sig den nærmere afgrænsning, men vi støtter forslaget,

da det giver nogle bredere muligheder. Så snart vi ved, hvad Europa-Parla-

mentet mener, vil regeringen sende et notat om sagen.

Finansministeren erklærede sig helt enig med Anne Grete Holmsgaard i, hvad

vi skal arbejde for. Han tilføjede, at der vil være lande, som er imod nogle af

Europa-Parlamentets ændringsforslag. Vi er som nævnt i en forhandlingssitu-

ation, hvor der vil blive forhandlet intenst i dag og i morgen.

Finansministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om Domsto-

len, at der ville være tale om en konkret vurdering af de enkelte bestemmelser

i det endelige direktiv, når Domstolen i givet fald skal tage stilling til, om vi i en

konkret sag har overholdt direktivets bestemmelser.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde udtrykt sig imod det.

1469

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-10

44. Europaudvalgsmøde 29/6-10

Punkt. 2 Makrofinansiel bistand til Moldova

–

Sagen ventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2010) 0302

KOM (2010) 0302 – bilag 1 (aktuelt notat)

Finansministeren:

Kommissionen har stillet forslag om at yde makrofinansiel

assistance til Moldova i form af gavebistand på 90 mio. euro med henblik på snar-

lig vedtagelse.

Moldova er blandt de EU-nabolande, der er hårdest ramt af den økonomiske kri-

se, og indkomstniveauet pr. indbygger er fortsat langt det laveste i regionen. Mol-

dova har særligt været ramt hårdt af aftagende efterspørgsel efter dets eksportva-

rer fra EU, Rusland, Ukraine og Hviderusland, og faldet i handel, overførsler fra

emigranter og i tilgangen af udenlandske investeringer har haft stor betydning for

Moldovas økonomiske problemer. Underskuddet på de offentlige finanser skøn-

nes at ville udgøre 6,5 pct. af BNP i 2010, og underskuddet på betalingsbalancen

skønnes at udgøre 9,5 pct. af BNP.

De økonomiske genopretningstiltag, som er nødvendige for at stabilisere økono-

mien og rette op på underskuddet på betalingsbalancen og de offentlige finanser,

understøttes af betydelige eksterne finansieringsbidrag. Moldova har indgået et

program med IMF på basis af IMF’s lånefacilitet til lavindkomstlande på særligt

favorable vilkår og får også lån fra bl.a. Verdensbanken, de europæiske investe-

ringsbanker EIB og EBRD samt bidrag fra EU og fra andre bilaterale donorer.

IMF vurderer, at Moldovas betalingsbalanceproblemer ventes at medføre et eks-

ternt finansieringsbehov på i alt 6,5 milliarder euro fordelt over de tre år 2010-

2012.

Efter at der er taget højde for de øvrige finansieringskilder, og at EU bidrager til

Moldova igennem det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument, udestår et

finansieringsbehov på 90 millioner euro i 2010-2011, som Kommissionen foreslår

dækket af makrofinansiel assistance fra EU i form af gavebistand.

Bistanden ventes udbetalt i 3-4 trancher, og udbetalingerne betinges af fremskridt

i implementeringen af IMF-programmet, og at Moldova gennemfører en række

strukturelle reformer.

Regeringen støtter reformbestræbelserne og stabiliseringen af den økonomiske

situation i Moldova og kan derfor støtte forslaget om makrofinansiel assistance til

Moldova.

Per Clausen

sagde, at sagen vedrørende Moldova nok kunne give anledning

til at stille spørgsmålet, hvorvidt det er fornuftigt, at EU altid hægtes op på de

aftaler, IMF træffer, men ville begrænse sig til at bede om et skriftligt notat om,

hvilke krav IMF har stillet, som EU kræver opfyldt for at udbetale gavebistand,

og hvilke strukturelle reformer der er i færd med at blive gennemført i Moldo-

va.

Mødet slut kl. 10.55. Ref.: BE/sra

1470