EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 490
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 45. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 9. juli 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen, næstformand, Flemming Møller (KF)

(V), Pia Adelsteen (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Hen-

rik Sass Larsen (S), Ole Vagn Christensen (S), Pia Olsen

Dyhr (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær

(RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen, fødevareminister

Henrik Høegh (suppleret af kontorchef Hanne Lauger) og

videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (suppleret af

vicedirektør Hans Müller Pedersen)

Desuden deltog:

Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3027 (økonomi og finans) den 13. juli 2010

Finansministeren:

Dagsordenspunkt 4a vedrørende Kommissionens meddelel-

se om styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU forelægges Euro-

paudvalget til forhandlingsoplæg. De andre sager forelægges til orientering.

Dagsordenspunkt 2 om alternative investeringsenheder – vedrørende regulering

af forvaltere af kapital- og hedgefonde mv. – er taget af Økofins dagsorden.

Dagsordenspunkt 9 om tidsfristen for høring af de nationale parlamenter vedrø-

rende EU's budget er ikke længere relevant. Der er nu fundet en løsning, således

at de nationale parlamenters høringsfrist kan overholdes.

Jeg har ingen bemærkninger til sagerne om de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer, optagelse af Estland i eurosamarbejdet, ændringsforslagene til

EU’s budget for 2010 og finansiel bistand til nedlukning af Kozloduy kernekraft-

værket i Bulgarien.

Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1482

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

1. Den europæiske finansielle tilsynspakke

a) (Evt.) Et europæisk råd for systemiske risici (ESRB)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0500, KOM (2009) 0499

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2009) 0499 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

KOM (2009) 0500 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 78 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1355, behandlet i EUU 4/6-

09)

b) (Evt.) Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for

finansielt tilsyn (ESFS)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0501, KOM (2009) 0502, KOM (2009) 0503

Rådsmøde 3027 – bilag 3 (samlenotat side 3)

KOM (2009) 0501 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

KOM (2009) 0502 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

KOM (2009) 0503 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 356 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 76, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476, side 1355, behandlet i EUU 4/6-

09)

1483

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

c) (Evt.) Præcisering af beføjelser for EU-tilsynsmyndigheder på det

finansielle område (Omnibus-direktiv I)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0576

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2009) 0576 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-09)

KOM (2009) 0576 – bilag 5 (fortroligt notat af 8/4-10)

KOM (2009) 0576 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0576 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 397 (side 884, senest behandlet i EUU

9/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 356 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 76, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1355, behandlet i EUU 4/6-

09)

Finansministeren:

Økofin opnåede i henholdsvis oktober og december 2009

enighed om forslagene til etablering af en ny overordnet struktur for det finansielle

tilsyn i EU, som nu forhandles med Europa-Parlamentet.

Som jeg redegjorde for i forbindelse med forelæggelserne af møderne i oktober

og december foreslås for det første etableret et europæisk udvalg for systemisk

risiko – ESRB. Udvalget skal overvåge den finansielle stabilitet i EU med henblik

på effektivt og tidligt at kunne forebygge opbygningen af risici i det finansielle sy-

stem. ESRB skal bl.a. kunne udstede advarsler og anbefalinger til relevante aktø-

rer, der vil kunne følges op på inden for nærmere angivne tidsfrister, bl.a. under

inddragelse af Økofin.

For det andet foreslås oprettet tre nye EU-tilsynsmyndigheder, der skal styrke det

grænseoverskridende samarbejde om tilsynet med de finansielle virksomheder.

Der vil blive oprettet én EU-tilsynsmyndighed for banker, EBA, én for værdipapirer

og markeder, ESMA, og én for forsikring og pension, EIOPA.

De nationale tilsynsmyndigheder skal fortsat varetage dag-til-dag tilsynet med de

finansielle virksomheder. Dog er der enighed om at lade den europæiske værdi-

papirtilsynsmyndighed – ESMA – føre det direkte tilsyn med kreditvurderingsbu-

reauer.

De nye EU-tilsynsmyndigheder skal bl.a. udarbejde udkast til såkaldte bindende

tekniske tilsynsstandarder. Disse skal sikre en ensartet tolkning og implemente-

ring af EU-reguleringen og skal vedrøre tekniske forhold, der udfylder rammerne

heri. De nye EU-tilsynsmyndigheder skal også kunne gribe ind i situationer, hvor

nationale tilsyn ikke anvender EU-retten korrekt, og skal på visse områder kunne

afgøre tvister mellem nationale tilsyn vedrørende grænseoverskridende tilsyn.

1484

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Endelig får de nye EU-tilsynsmyndigheder en rolle i forbindelse med finansielle

kriser.

Dertil kommer konsekvensændringer i de forskellige direktiver på det finansielle

område, som navnlig skal specificere de nye myndigheders beføjelser og roller

nærmere, herunder udpege på hvilke områder der skal udarbejdes de omtalte

bindende tekniske standarder. Kommissionen fremlagde i oktober 2009 et såkaldt

omnibusdirektiv med dette formål, og der blev opnået enighed herom i Rådet i

april i år. Flere omnibusdirektiver ventes fremlagt senere.

Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold – ECON – har

i de seneste måneder fremlagt sine ændringsforslag til de enkelte elementer i den

nye tilsynsstruktur.

Formandskabet forhandler nu med Europa-Parlamentet og Kommissionen med

henblik på at opnå en endelig aftale. På det kommende møde i Økofin ventes

formandskabet at orientere om fremskridtene og de fortsatte udeståender i disse

forhandlinger. Jeg forventer aktuelt, at de vanskeligste forhandlinger relaterer sig

til de tre nye EU-tilsynsmyndigheder og deres beføjelser, mens der er knap så

store udeståender om ESRB. Et kompromis om omnibusdirektivet vil afhænge af

de øvrige dele af tilsynspakken.

En af de væsentlige diskussioner med Parlamentet er bl.a., om de nye EU-

tilsynsmyndigheder også skal varetage det egentlige dag-til-dag tilsyn med større

grænseoverskridende banker, som Europa-Parlamentet har foreslået, eller om de

alene skal understøtte en styrket koordinering mellem de nationale tilsyn i de lan-

de, hvor de grænseoverskridende banker er til stede, som der er lagt op til i Øko-

finkompromiset.

Der ventes imidlertid ikke opbakning fra medlemslandene til Europa-Parlamentets

forslag på dette punkt, ligesom det heller ikke var en del af Kommissionens oprin-

delige forslag. Det er ikke hensigtsmæssigt at etablere egentlige fælleseuropæi-

ske tilsyn med centralisering af de komplekse og omfattende opgaver, som dette

ville indebære. Det er også et afgørende element bag nationalt forankrede tilsyn,

at det under alle omstændigheder er de nationale statskasser eller private natio-

nale ordninger, der risikerer at skulle dække tab i nødlidende banker.

Et andet væsentligt udestående er, at Europa-Parlamentet bl.a. også har foreslå-

et at inkludere etablering af fælles, europæiske fonde for indskydergarantier samt

afvikling og stabilisering af banker. Der ventes heller ikke opbakning fra medlems-

landene til dette forslag. EU-initiativer på disse områder drøftes i separate pro-

cesser, men ikke med henblik på at etablere fælles fonde eller central finansie-

ring.

Et tredje centralt udestående er, hvorvidt EU-tilsynsmyndighederne skal have

kompetence til at træffe afgørelser rettet direkte mod individuelle virksomheder i

tilfælde, hvor de nationale tilsynsmyndigheder ikke efterlever en afgørelse fra EU-

tilsynsmyndigheden. En række lande foretrækker på dette punkt Økofinkompro-

miset, hvor muligheden for at træffe afgørelser rettet til enkeltvirksomheder er

begrænset til spørgsmål om korrekt anvendelse af EU-retten, hvorimod Europa-

Parlamentet ønsker at fastholde Kommissionens oprindelige forslag, hvor EU-

1485

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

tilsynsmyndighederne også skal kunne træffe afgørelser rettet til enkeltvirksom-

heder i krisesituationer, og i situationer hvor EU-tilsynsmyndigheden afgør uenig-

heder mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

Derudover er der en række andre af Europa-Parlamentets forslag, som vil skulle

drøftes og forhandles nærmere forud for et konkret kompromis.

Regeringen vil i det videre forløb fortsat arbejde for et styrket, effektivt og mere

harmoniseret tilsyn med de finansielle markeder og virksomheder samt et øget

fokus på overvågning af systemiske risici på makroniveau. Det er nødvendigt for

at understøtte den finansielle stabilitet og for at skabe lige vilkår på tværs af lan-

dene.

Regeringen vil inden for denne ramme fortsat generelt arbejde for, at dag-til-dag

tilsynet med de finansielle virksomheder bevares hos de nationale tilsynsmyndig-

heder, da dette sikrer det mest effektive og målrettede tilsyn.

Regeringen kan på den baggrund støtte formandskabets bestræbelser på at nå

et kompromis med Europa-Parlamentet – i overensstemmelse med de mandater

der er givet i udvalget.

1486

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Udg.

2. (Evt.) Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenheder

(AIFM)

- Politisk enighed

KOM (2009) 0207

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2009) 0207 – bilag 5 (revideret grundnotat af 24/6-09 med

høringssvar)

KOM (2009) 0207 – bilag 7 (notat af 29/1-10 om status på

forhandlingerne)

KOM (2009) 0207 – bilag 1 (Poul Nyrup Rasmussens brev til

Barroso om direktivforslaget)

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 3

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 4

KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 5

EUU alm. del (072) – bilag 373 (beretning nr. 3 af 30/5-08 om

kapital- og hedgefonde)

EUU alm. del (08) – bilag 89 (beretning nr. 1 af 14/11-08 om

åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne)

EU-note (08) – E 49 (notat af 18/5-09 fra den økonomiske

konsulent)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1051) senest behandlet i

EUU 12/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 747 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/3-10)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1238, åbent samråd i EUU

20/5-09 om kapital- og hedgefonde)

EUU alm. del (09) – bilag 47 (Side 1678, behandlet i et lukket

samråd i EUU 2/10-09) (bilaget er fortroligt)

Punktet var udgået.

1487

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

3. Det belgiske formandskabs arbejdsprogram for Økofin i 2. halvår

2010

–

Præsentation

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Link til det belgiske formandskabsprogram:

http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/10/st11/st11767.en10.pdf

Finansministeren:

På rådsmødet vil det belgiske formandskab fremlægge sit

arbejdsprogram på det økonomiske og finansielle område for 2. halvår. Det belgi-

ske formandskab vil have stor fokus på den fortsatte håndtering af den økonomi-

ske og finansielle krise.

Økofin ventes på alle rådsmøderne at have den løbende implementering af stabi-

litets- og vækstpagten på dagsordenen. Langt de fleste EU-lande har eller får

inden længe henstillinger, som der skal følges op på. Derudover vil taskforcen

under Det Europæiske Råds formand i oktober skulle aflevere en rapport til Det

Europæiske Råd med forslag om en styrket koordination af økonomiske politikker

i EU.

Jeg forventer også, at der skal følges op på Europa 2020-strategien under det

belgiske formandskab.

Det belgiske formandskab vil også videreføre det vigtige arbejde med at styrke

den finansielle regulering i EU. På skatteområdet forventer jeg, at formandskabet

vil fortsætte arbejdet med modernisering af skatte- og afgiftssystemerne på bl.a.

moms- og energiafgiftsområdet og forbedret informationsudveksling bl.a. med

henblik på bekæmpelse af svig. Derudover ventes formandskabet også at priori-

tere de kommende klimaforhandlinger i Mexico og forberedelsen af kommende

G20-møder.

Jeg støtter generelt det fremlagte formandskabsprogram. De enkelte sager og

regeringens holdning hertil vil som sædvanlig blive forelagt Europaudvalget, når

de kommer på Økofins dagsorden.

1488

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

4. Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk

samarbejde for stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til

stærkere økonomisk ledelse i EU

– Præsentation

KOM (2010) 0367

Rådsmøde 3027 – bilag 3 (samlenotat side 17)

Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd)

EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske

konsulent)

EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1270, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1061, behandlet i EUU 12/5-

10)

Finansministeren:

Kommissionen har den 30. juni fremlagt en ny meddelelse

med forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU. Meddelelsen er en

udmøntning af de hidtidige drøftelser og retningslinjerne fra Det Europæiske Råd

den 17. juni, der senere vil blive konkretiseret i form af egentlige forslag.

Kommissionens meddelelse vedrører:



Overvågning af makroøkonomiske ubalancer og strukturreformer.

Nationale finanspolitiske rammer.

Øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed i stabilitets- og

vækstpagten.

Effektiv håndhævelse af reglerne via passende sanktioner.

Koordination under et "europæisk semester”.

Forslagene skal som udgangspunkt gælde for alle EU-landene, men Kommissio-

nen foreslår dog, at visse aspekter af forslagene kun skal gælde for eurolandene.

Ifølge Kommissionen kan alle forslagene gennemføres inden for rammerne af det

nuværende traktatgrundlag.

Kommissionen foreslår en overvågning af makroøkonomiske ubalancer med en

forebyggende og en korrigerende del:

Den forebyggende del indeholder en advarselsmekanisme med en række indika-

torer, der skal afsløre interne og eksterne ubalancer, f.eks. prisbobler og beta-

lingsbalanceunderskud. Hvis indikatorerne overskrider nærmere bestemte tær-

skelværdier, skal Kommissionen gennemføre en dybdegående analyse af pro-

blemerne. Det kan danne basis for, at Kommissionen kommer med direkte ad-

varsler eller forslag om, at Rådet vedtager landespecifikke anbefalinger.

1489

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Den korrigerende del kan aktiveres i særligt alvorlige tilfælde og indebærer, at det

pågældende land bliver genstand for en form for procedure for ”uforholdsmæssigt

store ubalancer”, hvor Rådet udsteder henstillinger. Kommissionen foreslår, at

eurolande, der ikke efterlever henstillingerne, kan blive genstand for en særlig

”håndhævelsesmekanisme”, eventuelt med nogle skærpede henstillinger.

Forslaget om en tematisk overvågning af strukturreformer indebærer, at Kommis-

sionen skal vurdere EU-landenes strukturreformer på baggrund af de nationale

reformprogrammer. Hvis et land f.eks. vurderes at gøre utilstrækkelige fremskridt

mod de nationale mål under Europa 2020-strategien, kan der udstedes en hen-

stilling til det pågældende land.

Kommissionen vil på baggrund af den landespecifikke overvågning foretage en

årlig samlet vurdering af fremskridtene mod EU’s Europa-2020 mål og foreslå

specifikke retningslinjer til at fremme implementeringen af de nødvendige struk-

turreformer.

Kommissionens forslag til styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer skal

sikre et minimumsniveau for kvalitet og sammenhæng mellem EU-reglerne og de

nationale regler, samtidig med at EU-landenes specifikke behov og præferencer

respekteres.

Kommissionen foreslår bl.a., at de nationale finanspolitiske regler og rammer bør

afspejle de fælles finanspolitiske regler og sikre overholdelse af traktatens refe-

renceværdier i forhold til underskud og gæld og være i overensstemmelse med

landenes mellemfristede budgetmål.

I forhold til stabilitets- og vækstpagten foreslår Kommissionen et stærkere fokus

på den offentlige gæld og finanspolitisk holdbarhed, både i den forebyggende og i

den korrigerende del af pagten.

Under den forebyggende del foreslår Kommissionen bl.a., at lande med høj eller

stigende offentlig gæld eller store holdbarhedsudfordringer skal sikre hurtigere

fremskridt mod deres mellemfristede mål.

I forhold til den korrigerende del foreslår Kommissionen bl.a. en operationalisering

af gældskriteriet og dets krav om, at gælden skal nærme sig 60-procentsgrænsen

med tilfredsstillende hastighed, f.eks. at gælden over en vis periode skal udvise et

vist fald, der afhænger af gældens afvigelse fra de 60 pct. af BNP. Kommissionen

foreslår også, at både iværksættelse og ophævelse af underskudsproceduren

kan afhænge af gældsudviklingen.

Kommissionens forslag vedrørende sanktioner og incitamenter har til formål at

styrke implementeringen af de fælles finanspolitiske regler. Forslagene skal sup-

plere de eksisterende sanktionsmuligheder i traktaten og stabilitets- og vækstpag-

ten, som kun omfatter eurolandene, samt sanktionsmulighederne under samhø-

righedsfonden, der omfatter alle EU-lande.

Under den forebyggende del af pagten foreslår Kommissionen to nye sanktions-

muligheder: For det første en mulighed for at pålægge eurolandene en rentebæ-

rende deponering ved utilstrækkelige fremskridt mod de mellemfristede mål. For

1490

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

det andet at der knyttes konditionaliteter, f.eks. krav til konsolideringen, til udbeta-

ling af midler under samhørighedspolitikken.

Under den korrigerende del foreslår Kommissionen et nyt system af finansielle

sanktioner baseret på EU-budgettet, hvor f.eks. udgifter relateret til samhørig-

hedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og fiskerifonden kan omfattes. Der er

allerede i dag sanktionsmuligheder for alle EU-lande, hvor man f.eks. kan miste

midler fra samhørighedsfonden, hvis man har store offentlige underskud.

I forhold til underskudsproceduren foreslår Kommissionen to nye typer sanktioner.

For det første at en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud kan medføre suspension af forpligtelsesbevillinger relateret til flerårige

programmer. Suspensionen ophæves, i det omfang landet efterlever sin henstil-

ling. For det andet at manglende efterlevelse af en henstilling kan medføre annul-

lering af forpligtelsesbevillinger i et givent år.

Kommissionen vil udmønte forslaget om finansielle sanktioner for alle EU-lande i

de kommende forslag vedrørende EU’s næste finansielle perspektiver fra 2014.

Men der bliver muligvis tale om en overgangsordning, så de nye sanktionsmulig-

heder kan træde i kraft for eurolandene – og måske for alle EU-lande – også in-

den de nye finansielle perspektiver.

Kommissionens forslag om et europæisk semester skal styrke drøftelserne af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik – den såkald-

te ex ante koordination. Forslaget indebærer bl.a., at stabilitets- og konvergens-

programmerne og Rådets udtalelser om dem fremrykkes til foråret.

Kommissionen foreslår endvidere, at stabilitets- og konvergensprogrammerne

skal præsentere planer for den økonomiske politik, herunder planer for det kom-

mende års finanspolitik på et meget overordnet niveau, f.eks. de planlagte samle-

de offentlige indtægter og udgifter samt de mellemfristede planer for de offentlige

finanser. Der er imidlertid ikke tale om, at EU vil skulle godkende de nationale

finanslove. Kommissionen understreger dette eksplicit i sin nye meddelelse. Fi-

nanslovene vil fortsat være national suverænitet.

Kommissionen vil ved udgangen af september i år fremsætte forslag til retsakter

til implementering af en række af forslagene. Økofin vil muligvis allerede på det

kommende møde udtrykke støtte til iværksættelsen af det europæiske semester

fra 2011.

Jeg vil nu nævne regeringens oplæg til dansk holdning.

Regeringen støtter generelt initiativer, der kan sikre sunde og holdbare offentlige

finanser i EU. Regeringen støtter således en styrkelse af stabilitets- og vækstpag-

ten og det generelle økonomiske samarbejde, idet vi lægger vægt på, at EU fin-

der en løsning inden for rammerne af den gældende traktat.

Regeringen støtter derfor forslagene om at øge fokus på den offentlige gæld og

finanspolitisk holdbarhed i stabilitets- og vækstpagten og lægger stor vægt på at

styrke især den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, særligt initiativer

der sikrer bedre efterlevelse af de mellemfristede mål.

1491

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Regeringen støtter ligeledes en bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i

det finanspolitiske samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme

baseret på indikatorer for ubalancer.

Regeringen støtter også forslagene til styrkelse af de nationale finanspolitiske

rammer, men lægger vægt på, at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvordan

man sikrer, at de fælles regler afspejles i nationale rammer og regler.

I forhold til sanktioner støtter regeringen Kommissionens forslag om, at de eksi-

sterende sanktionsmuligheder i traktaten – det er artikel 126, stk. 11 – og pagten

fortsat kun skal gælde for eurolandene, mens nye sanktionsmuligheder kan om-

fatte både eurolande og lande uden for euroen, idet det forudsættes, at der gives

stemmeret til alle lande.

Regeringen finder det relevant, at vi støtter sanktioner for både eurolande og lan-

de uden for euroen. Krisen har jo vist, at både lande i og uden for euroen har

bragt sig selv i store problemer med negative virkninger på andre lande. Ud-

gangspunktet er, at Danmark fortsat vil føre en ansvarlig økonomisk politik, som

vi overordnet har gjort gennem mere end et kvart århundrede under skiftende

regeringer. Den linje, der hidtil er lagt i den økonomiske politik, indebærer, at

Danmark ikke havner i en situation, hvor vi bliver påvirket af sanktioner. Men det

påvirker Danmark, hvis andre lande fører uansvarlig finanspolitik, og derfor er det

en fordel, at vi er med til at træffe beslutninger om f.eks. sanktioner for andre lan-

de, så vi kan understøtte, at andre lande fører en ansvarlig økonomisk politik.

Men hvis vi vil have indflydelse på beslutningerne om sanktioner for andre lande,

må vi også selv være omfattet af dem.

Regeringen kan støtte den foreslåede sanktionsmodel, hvor de nuværende sank-

tioner altså fortsat kun skal gælde for eurolande, og hvor nye sanktioner gælden-

de for alle EU-lande som udgangspunkt bliver relateret til midler fra EU’s budget –

herunder landbrugs-, fiskeri- og strukturfondsmidler – i tilfælde af vedvarende

brud på de fælles spilleregler.

Endelig støtter regeringen introduktionen af et europæisk semester og finder det

nyttigt med EU-drøftelser af finanspolitikken midt på året på basis af stabilitets- og

konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer. Dermed kan

anbefalingerne – på linje med anbefalinger fra f.eks. Nationalbanken og Det Øko-

nomiske Råd – indgå i arbejdet med den økonomiske politik, herunder finanslo-

ven for det efterfølgende år. Udviklingen under krisen viser, at det havde været i

alle landes interesse, hvis Kommissionen og Økofin på et tidligere tidspunkt hav-

de fået indsigt i problemerne i en række lande, så vi kunne give de relevante lan-

de politisk støtte til en mere rettidig genopretning, inden økonomierne kørte helt af

sporet.

Jeg vil dog understrege, at EU kan ikke eller skal ikke godkende den danske fi-

nanslov. Regeringen lægger stor vægt på, at den nationale suverænitet i forhold

til finanspolitikken fastholdes, og afgørende vægt på, at EU ikke skal godkende

den danske finanslov. Finanslove er national kompetence, ikke EU-kompetence.

Drøftelser i taskforcen viser, at der er generel enighed om dette blandt EU-

1492

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

landene og Kommissionen. Heri ligger også, at forslagene ikke udelukker natio-

nale prioriteringer på hverken udgifts- eller skatteområdet.

Udover arbejdet med at styrke EU’s finanspolitiske rammer lægger regeringen

samtidig stor vægt på arbejdet med EU’s nye vækst- og jobstrategi, Europa 2020,

der skal fokusere på vækst, jobskabelse, grøn omstilling og social inddragelse.

Indsatsen for dels konsolidering og dels jobskabelse samt social og miljømæssig

sammenhængskraft skal gå hånd i hånd, for EU har grundlæggende to hovedud-

fordringer, at gælden er for høj, og væksten er for lille.

Regeringen er samlet set positiv over for Kommissionens meddelelse, som vil

blive udmøntet i mere konkrete forslag og løsninger frem mod Det Europæiske

Råd i oktober i år, og regeringen vil på grundlag af de angivne holdninger støtte

en aftale om en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten og det økonomiske sam-

arbejde. Jeg vil naturligvis løbende vende tilbage til sagen her i udvalget.

Per Clausen

syntes, det var spændende at høre finansministerens beskrivel-

se – i betragtning af at Barroso havde talt om en stille revolution og sagt, at

medlemslandene havde accepteret en meget stærkere kontrol med de enkel-

te landes finanslove. Tager Barroso fejl, eller hvad ligger der i Kommissionens

forslag, som finansministeren ikke støtter? Kommissionen mener, at den skal

gå relativt detaljeret ind i diskussionen om, hvordan fremtidens finanslove i de

enkelte lande skal skrives. Enhedslisten er af politiske grunde imod, at man

styrker EU’s indflydelse på de enkelte landes finanslove.

Desuden rejste Per Clausen det spørgsmål, om det overhovedet er en fornuf-

tig økonomisk politik, man lægger op til at føre. Han pegede på, at der blandt

økonomer føres en ret heftig debat om, hvorvidt det er en fornuftig politik, eller

om den vil føre til deflation og massearbejdsløshed. Man fører en nedskæ-

ringspolitik i en situation, hvor arbejdsløsheden i eurozonen er større, end den

nogen sinde har været. På den baggrund spurgte Per Clausen, om finansmi-

nisteren er helt sikker på, at opsvinget kommer.

Pia Olsen Dyhr

mente, der var brug for, at vi fik styr på tingene, efter at vi

havde set, hvordan det gik i Grækenland. Hun syntes, det var fornuftigt, at der

bliver fokuseret på fleksibilitet. Hun pegede på, at ved den reform af stabili-

tets- og vækstpagten, der blev gennemført i 2005, er der en mulighed for, at

et land ikke behøver leve op til betingelsen om de 3 pct., hvis der indtræffer

en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for det pågældende medlems-

lands kontrol, og som har afgørende virkning for de offentlige finanser. Er fi-

nansministeren enig i den tolkning, og er det denne bestemmelse, regeringen

vil henvise til, når man taler om fleksibilitet? Og ikke blot som Tyskland køre

en meget stram monetaristisk linje.

Hun forstod, at de nuværende sanktionsmuligheder kun gælder de lande, som

er med i eurozonen, mens de nye sanktionsmuligheder også kommer til at

gælde andre EU-lande. Derfor spurgte hun, hvad det vil betyde for den enkel-

te danske landmand, hvis Danmark lige pludselig ikke overholder reglerne.

1493

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Skal den danske stat så punge ud og betale de penge, som EU tidligere betal-

te i landbrugsstøtte til landmanden?

Pia Olsen Dyhr var enig med finansministeren i, at den danske finanslov ikke

skal godkendes af EU.

Hun var tilhænger af et europæisk semester.

Pia Adelsteen

var stik imod forslaget, idet hun var imod, at man begynder at

lave en fælles finanspolitik for at redde euroen, og at man vil pådutte det en-

kelte land at føre en finanspolitik, som EU synes er god. Ganske vist siger

finansministeren, at EU ikke skal kontrollere det enkelte lands finanslov, men

når man begynder at ”kigge på” den, så er næste skridt, at man begynder at

styre den, hvis man finder, der er problemer. Derfor spurgte hun, hvordan fi-

nansministeren vil sikre, at man ikke griber ind i nationalstatens finanslov.

Hun forstod ikke rigtig finansministerens argument om, at hvis andre EU-

lande fører en uansvarlig finanspolitik, påvirker det også Danmark. Det påvir-

ker da også Danmark, hvis man fører en uansvarlig finanspolitik i USA og i

Japan, og deres finanslove skal Kommissionen jo ikke blande sig i, gik hun ud

fra.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at man nu har indført strengere be-

stemmelser vedrørende Eurostat, men spurgte, om man kunne have afvær-

get, at Grækenland var kommet så langt ud, hvis man havde grebet ind tidli-

gere og brugt de eksisterende regler.

Hun havde hørt, at der skulle være et særligt råd i EU, som skal træffe beslut-

ning om eventuelle sanktioner. Det ville hun gerne have bekræftet eller af-

kræftet.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at det ligger i Europa 2020-strategien, at

man skal investere i grønne job og igangsætte en mere offensiv vækststrate-

gi, hvor man kan bruge strukturfonde og andre fonde samt den europæiske

investeringsbank langt mere offensivt.

Henrik Sass Larsen

kunne støtte det, regeringen lægger op til. Han var me-

get tilfreds med, at der bliver lagt vægt på, at når det gælder sammensætnin-

gen af den økonomiske politik, er det stadigvæk de enkelte medlemslande,

der bestemmer. Det åbner rum for, at man kan føre såvel en økonomisk poli-

tik, som lægger vægten på jobskabelse og vækst, som en økonomisk politik,

som lægger vægten på at nedbringe udgifterne. I den forbindelse hæftede

han sig ved det, finansministeren havde sagt om, at Europa står over for to

hovedudfordringer: Den store gældsbyrde og den for lave vækst.

Henrik Sass Larsen ville gerne vide lidt mere præcist, hvad de konkrete kon-

sekvenser vil være af de nye sanktioner, Kommission vil foreslå. Han var klar

over, at det kan være svært at sige på nuværende tidspunkt, men han kunne

blive nervøs, når man siger, at man gerne vil pålægge sig nogle bindinger,

som man ikke kender

Lone Dybkjær

var klar over, at finansministeren sagde, EU ikke vil gå ind i de

enkelte landes finanslove, men man kan da godt sige, det er en indblanding i

1494

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

den danske finanslov, når Danmark får en henstilling som den, vi har fået.

Hun forstod, at EU ikke vil blande sig i, om vi vil skaffe balance ved at ned-

sætte udgifterne eller ved at øge skatterne. Det viser, at der er andre mulig-

heder end dem, regeringen har valgt.

Lone Dybkjær spurgte, hvem taskforcen består af. Som hun havde forstået

det, var det udelukkende finansministre, hvilket har den ulempe, at finansmi-

nistrene normalt ikke er særlig fokuserede på vækst og omstilling, men mere

beskæftiger sig med budgetdisciplin – altså er nogle budgetbisser.

Lone Dybkjær ville også gerne vide, hvad de nye sanktioner konkret vil bety-

de. Hun havde forstået det sådan, at et land kunne få frataget landbrugsstøt-

ten, men at pengene kunne udbetales alligevel – blot nationalt finansieret.

Finansministeren

fremhævede, at forslaget holder sig inden for traktatens

rammer. Der er ikke tale om at overføre kompetence til Kommissionen fra na-

tionalstaterne, når det drejer sig om finanspolitikken eller finanslovens ud-

formning.

Når finansministeren talte om fleksibilitet, tænkte han på, at vi inden for en

bestemt tidsfrist skal bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP. I Dan-

marks tilfælde skal vi nedbringe det med 1�½ pct. inden udgangen af 2013.

Deri ligger der en vis fleksibilitet. Hvis man gør noget mindre det første år,

skal man gøre noget mere de følgende år. Med genopretningsplanen har re-

geringen valgt at sige, vi nedbringer underskuddet med �½ pct. i hvert af årene

2011, 2012 og 2013. Regeringen har også valgt at konsolidere gennem be-

sparelser, men kunne selvfølgelig også have valgt at hæve skatterne. Her er

der fuld fleksibilitet. EU har ikke nogen mening om, hvordan man forholder sig

til investeringer i de år, henstillingen gælder. Det er en suveræn dansk afgø-

relse. Det afgørende er, at vi kommer under 3 pct. af BNP inden udgangen af

2013.

I anledning af Per Clausens bemærkninger om, hvad forskellige økonomer

mener, sagde finansministeren generelt, at EU indtil nu ikke har gennemført

sanktioner, men tværtimod har givet lånegarantier til de lande, der var kom-

met i økonomisk uføre. Finansministeren mente, at hvis man skulle bekæmpe

arbejdsløsheden, måtte det være ved at holde orden i de offentlige finanser.

I besvarelse af Pia Adelsteens spørgsmål om, hvad det er EU pålægger os,

nævnte finansministeren, at det europæiske semester går ud på, at vi skal

aflevere vores konvergensprogrammer i foråret, f.eks. i april måned. Her skal

vi ikke redegøre for finansloven for det kommende år – for den fremlægges

først i august måned, og det konkrete indhold af den er først kendt, når den

vedtages i december måned – men vi skal fremlægge nogle opdaterede

makroøkonomiske scenarier, altså skøn over den økonomiske udvikling i form

af vækst m.v., konkrete indikatorer for budgetplanerne for de kommende år,

en beskrivelse af den planlagte politik, mellemfristede fremskrivninger af ho-

vedtallene for de offentlige finanser, en vurdering af udviklingen i de offentlige

finanser i det senest afsluttede budgetår samt en opdateret plan for finanspoli-

tikken i indeværende år. Det centrale nye er konkrete indikatorer for budget-

1495

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

planerne for det kommende år. Finansministeren pointerede, at der er tale om

oplysninger på et meget, meget overordnet niveau, og at det i realiteten er de

samme informationer, som gives i dag.

Hvis vi overholder 3 pct. loftet, er der fuld fleksibilitet, så landene kan indrette

deres finanslove, som de ønsker det.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard nævnte finansministeren, at Grækenland

svindlede med tallene, men havde vi kendt de reelle tal, kunne vi formentlig

have undgået det værste. Krisen har lært os, at vi ikke konsekvent nok har

brugt de redskaber, som man allerede har i stabilitets- og vækstpagten.

Med hensyn til om der skal nedsættes et særligt råd til at give sanktioner,

sagde finansministeren, at det formentlig ville blive Økofin.

Vi kender ikke sanktionsreglerne endnu, sagde finansministeren til Henrik

Sass Larsen. Han lovede at vende tilbage, når der ligger konkrete forslag

bordet. Regeringen forelægger forhandlingsoplæg nu, for at vi kan begive os

ind i forhandlingerne. For hvert konkret skridt, der bliver taget hen ad vejen,

ville finansministeren naturligvis vende tilbage til Europaudvalget.

Den taskforce, som består af samtlige finansministre, skal efter tidsplanen

arbejde frem til Det Europæiske Råd i oktober.

Eventuelle sanktioner vil ikke påvirke de endelige modtagere af f.eks. land-

brugsstøtte, men vil kunne påvirke udbetalingerne til det pågældende land.

Med hensyn til den fælles landbrugspolitik foreslår Kommissionen konkret, at

en reduktion af EU-midlerne, som følger af sanktioner, ikke må påvirke, hvad

den enkelte landmand eller fisker får udbetalt.

Per Clausen

bad finansministeren bekræfte, at årsagen til den økonomiske

krise i Europa ikke er Grækenland, men den finansielle krise, som førte til ar-

bejdsløshed og underskud på de offentlige budgetter. Og nu er det de finan-

sielle markeder, som har skabt krisen, der skal afgøre, om konsolideringen af

de offentlige finanser er tilstrækkelig.

I anledning af finansministerens grundige gennemgang af, hvad der bliver

sendt ned til EU, spurgte Per Clausen, om det nye ikke er, at når man har fået

disse informationer, så vil Kommissionen foretage en vurdering af, om de

stemmer overens med 2020-planen og holder sig inden for de budgetmæssi-

ge rammer, som er sat i EU, og derefter vil man have en klar forventning om,

at Danmark laver en finanslov, der overholder de råd og vejledninger, der

kommer fra EU. Han mente, dette i virkeligheden var meget smartere, end at

man bagefter skulle have godkendt sit finanslovsforslag, hvilket ville give an-

ledning til utrolig megen ballade. Per Clausen tilføjede, at Kommissionen i

særlig grad ville lægge vægt på, at man bekæmpede inflation – også kaldet

budgetortodoksi. Derfor bliver der ikke nogen ny fleksibilitet.

Med hensyn til sanktioner forstod Per Clausen, at finansministeren havde en

opsøgende holdning og gerne ville have, at Danmark blev omfattet af præcis

de samme sanktioner som EU-landene og fra samme tidspunkt.

1496

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Pia Olsen Dyhr

påpegede igen, at det ikke er i overensstemmelse med be-

slutningen fra 2005, at landene altid skal holde sig under 3 pct. af BNP. Hun

spurgte, om Danmark ville arbejde for, at man fastholdt den forståelse, at man

i visse situationer godt kunne have et underskud på de offentlige finanser,

som var større. Spørgsmålet er, om vi skal bevæge os i den tyske, monetari-

stiske retning, eller gå i retning af Frankrig.

Pia Olsen Dyhr sagde, at hvis sanktionerne ikke skal gå ud over den enkelte

landmand, skal den danske stat betale, og det får da nogle økonomiske kon-

sekvenser for finansloven, som Folketinget må tage stilling til. Hun betegnede

det som meget uigennemskueligt, hvad sanktionerne vil betyde.

Pia Olsen Dyhr ville gerne vide, hvordan planerne forholder sig til det danske

forbehold, når sanktionerne skal gælde Danmark.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at Grækenland svindlede med talle-

ne, men det burde være blevet meget vanskeligere efter de ændringer, der er

gennemført. Men EU har ikke brugt de eksisterende regler godt nok, måtte

hun konkludere efter finansministerens svar. Man må tage hensyn til de eksi-

sterende regler, når man strammer, så man ikke kommer til at overdosere.

Man skal forebygge, at man kommer ud i en situation som den, Grækenland

kom i, men man skal også føre en offensiv investeringspolitik i EU, der sætter

fokus på grøn omstilling og social inklusion og uddannelse.

I anledning af at finansministeren sagde, det var Økofin, der skulle træffe be-

slutning om sanktioner, betegnede Anne Grete Holmsgaard dette organ som

”Den store Bastian”-gruppe, som opførte sig tåbeligt, når de gik med til, at EU

bruger næsten 250 mia. euro om året på at importere energi. Udvikling er

normalt ikke finansministrenes spidskompetence. De må øve sig, hvis de i

stedet for rollen som ”Den store Bastian” skal påtage sig rollen som ”Den sto-

re moder”.

Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun betragtede det mandat, regeringen får

i dag, som et foreløbigt mandat. For SF vil det afgørende være, hvad der

kommer ud af det, når regeringen skal have sit endelige mandat.

Pia Adelsteen

sagde i anledning af finansministerens lange forklaring på,

hvad vi skal sende ned til EU, at når man først har sendt noget ned, og Kom-

missionen siger, det ikke er godt nok, så ville hun gerne se den regering, der

turde fremlægge en finanslov, hvor man ikke havde taget hensyn til det, der

var kommet fra Kommissionen. Der skal stadig væk være en lille smule fleksi-

bilitet, for man skal jo forhandle om finansloven, men regeringen er ikke dum,

og som udgangspunkt vil den overholde kravene. Derfor betegnede hun det

som decideret forkert, når man fremstillede det, som om Kommissionen ikke

blandede sig.

Hun mente, en hvilken som helst regering, som ville overholde stabilitets- og

vækstpagten, skulle have fundet besparelser for 24 mia. kr. – selv om det

nogle gang kan lyde, som om nogle mener, at det behøvede den ikke.

1497

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Lone Dybkjær

mente, der kunne være god fornuft i det, finansministeren si-

ger om ”det europæiske semester”, at det i realiteten er de samme informati-

oner, som gives i dag. Vil det sige, at Danmark ikke skal lave andet, end vi

gør i dag? Hvad er så det nye i det? Det er vel rigtigt, som Pia Adelsteen si-

ger, at Kommissionen kommer med nogle anbefalinger. Står regeringen helt

frit over for de anbefalinger – som den f.eks. gør det, når det drejer sig om

anbefalinger fra OECD?

Når finansministeren siger, at EU ikke har givet nogen sanktioner endnu, og

at man ikke har brugt de redskaber, man har, hvorfor skal man så opfinde nye

redskaber? Lone Dybkjær mente ikke, Danmark bare kan underlægge sig nye

sanktioner, som jo vil have afgørende indflydelse på den danske finanslov,

hvis vi får frataget landbrugsstøtten, og den danske stat skal punge ud.

Finansministeren

påpegede, at Danmark godt kan blive pålagt sanktioner

efter det gældende regelsæt. Han var enig i, at havde været mere konsekvent

for år tilbage, var det nok ikke løbet så løbsk i en række lande.

I svaret til Per Clausen sagde finansministeren, at det startede som en finan-

siel krise, men er gledet over i at være en offentlig finanskrise. Man kan godt

stille sig selv det spørgsmål, hvorfor der ikke var nogen, der greb ind tidligere.

En del af svaret er, at Eurostat ikke havde de beføjelser, det nu får til at gå ind

og se på det underliggende talmateriale. I så fald havde man måske kunnet

forebygge, at det gik så galt.

Det er ECB’s opgave at bekæmpe inflation i euroområdet, sagde finansmini-

steren til Per Clausen.

Når finansministeren taler om, at vi støtter sanktioner, er det nye sanktioner,

det drejer sig om. Kommissionen siger, at den vil overveje nogle overgangs-

regler, indtil de nye finansielle perspektiver er kommet på plads.

Finansministeren bekræftede igen, at han ville vende tilbage til Europaudval-

get, så snart vi ved noget mere konkret om sanktionerne.

Finansministeren var enig i den forståelse af den beslutning, der blev truffet i

2005, som Pia Olsen Dyhr gav udtryk for. Han påpegede dog, at UK ikke har

forhandlet stramningskravene. Vi støtter hverken Tyskland eller Frankrig. Vi

gør ikke andet end det, vi mener er fornuftigt og rigtigt. Vi vil begrænse gæld-

sætningen for at forhindre, at renteudgifterne udvikler sig til en gøgeunge.

Finansministeren bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at det er et

foreløbigt mandat, regeringen søger nu. Den vil vende tilbage, når der kom-

mer noget mere konkret på bordet med hensyn til sanktionerne.

Det vigtigste er at forebygge, altså den præventive virkning. Finansministeren

syntes, billedet med ”Den store Bastian” var fint. Det er finansministrene, der

lægger de overordnede retningslinjer. De skal udfyldes hen ad vejen i de en-

kelte fagråd.

I svaret til Pia Adelsteen sagde finansministeren, at der i det foreliggende til-

fælde ikke er nogen modsætning mellem, hvad der er fornuftigt, og hvad der

1498

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

gives af henstillinger fra EU. En ny regering med S og SF vil jo i stedet for

besparelser kunne vælge at sætte skatterne op med 24 mia. kr.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at det er den sidste mulighed, at

Danmark kan blive pålagt sanktioner inden for landbrugspolitikken. Vi skal jo

fortsat arbejde for at forebygge, at vi kommer i den situation.

Per Clausen

fik det sværere og sværere at tro på, at Barroso har uret, når

han mener, at Kommissionen får meget stærkere beføjelser over for de enkel-

te lande.

Det er helt uklart, hvor langt regeringen vil gå med hensyn til sanktionsmulig-

heder, men finansministeren har tilsyneladende ingen grænser.

Per Clausen sagde, at efter den diskussion, der havde været under dette

dagsordenspunkt, mente han ikke, der var nogen grund til at opretholde det

samråd, der står på dagsordenen som punkt 2 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Med de EU-regler, der gælder i dag, bliver der ikke megen plads til de kvinde-

lige værdier i finanspolitikken, som Anne Grete Holmsgaard var inde på, og

der vil næppe komme en anderledes reaktion fra Kommissionen, hvis vi væl-

ger at følge en vækststrategi, men reaktionen vil blot komme tidligere. Per

Clausen mente i øvrigt, at når finansministeren var så positiv over for sanktio-

ner, er det fordi finansministeren mener, at en fremtidig dansk S-SF regering

kan have brug for at blive truet.

Pia Olsen Dyhr

bad regeringen om at udarbejde et juridisk notat om, hvad

det vil betyde for det danske parlament, hvis der kommer nye sanktionsmulig-

heder, som også gælder for Danmark. Hun mente, det var uacceptabelt, at vi

ikke kender konsekvenserne af eventuelle sanktioner.

Henrik Sass Larsen

syntes, der blev skabt et billede af, at nu kommer Kom-

missionen med et eller andet komplot. Han mindede om, at hele konstruktio-

nen er, at et land kan tage højde for, at der kommer de nævnte ubalancer,

men det er kun i en midlertidig periode, underskuddet på statsfinanserne må

overstige 3 pct. Når man indgår i et tæt økonomisk samarbejde, er der ingen

medlemslande, der har en interesse i, at der er et enkelt land eller to, der bare

kan sejle derudaf.

Der er sanktioner i forvejen. Det eneste nye er, at man vil anvende dem. Det

syntes Henrik Sass Larsen var positivt. Det er selvfølgelig uafklaret i øjeblik-

ket, hvad der kommer af nye sanktioner. Derfor opfattede han finansministe-

rens udtalelse som et klart tilsagn om, at når der foreligger noget nærmere om

sanktionerne, vender han tilbage til Europaudvalget. På den baggrund havde

han ingen betænkeligheder ved forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede finansministeren til at gå varsomt til

værks, når det gælder sanktioner. Hun syntes ikke, der var argumenteret

overbevisende for, at der skulle vedtages nye sanktioner, ligesom der ikke var

argumenteret overbevisende for, at sanktionerne skal udstrækkes til alle lan-

de.

1499

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

SF lægger overordentlig stor vægt på, at man udbygger fleksibiliteten.

Anne Grete Holmsgaard gik ud fra, at der forelå et klart tilsagn om, at dette

ikke er et endeligt forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

undrede sig lidt over debatten om mandatet vedrørende sank-

tioner mod Danmark. Da Maastrichttraktaten i sin tid blev vedtaget, og man fik

euroen og stabilitets- og vækstpagten, lå der en vis fleksibilitet med hensyn til

den årrække, man havde til at rette op på problemet. Man kunne stramme 2

pct. det ene år og 1 pct. det næste år. Hun kunne ikke forstå, hvilken yderlige-

re fleksibilitet man ønsker.

Lone Dybkjær

efterlyste et svar på sit spørgsmål om, hvilke nye informatio-

ner der skal gives til Kommissionen. Vil det indebære et stort ekstra arbejde?

Finansministeren skal jo ned og sige et eller andet. Det er væsentligt, at rege-

ringen tilkendegiver, at der er andet i denne verden end besparelser. Der kan

også være tale om omstillinger, der fremmer væksten i Europa.

Hun ville gerne have at vide, hvad sammenhængen er mellem taskforcen og

Kommissionen, idet de på en eller anden måde hænger sammen.

Flemming Møller

understregede, at Danmark i høj grad har en interesse i, at

konvergenskravene bliver overholdt i hele EU. Vi har heller ikke selv haft pro-

blemer med at overholde dem indtil nu. Derfor er der ingen grund til at frygte

de sanktioner, der nu kommer.

Finansministeren

gentog, at vi ikke kender de konkrete sanktioner, og at han

ville vende tilbage, når vi kender de konkrete forslag. Vi arbejder hårdt for at

sikre, at sanktionerne holder sig inden for traktatens bestemmelser, og at de

holder sig inden for det danske EU-forbehold over for ØMU’ens tredje fase.

NOT

Han lovede Pia Olsen Dyhr at komme med en juridisk vurdering af, hvordan

sanktionerne forholder sig til traktaten og til vort forbehold, men det forud-

sætter, at vi kender det konkrete indhold af de sanktioner, som måtte komme.

Finansministeren bekræftede igen over for Henrik Sass Larsen, at der er tale

om et foreløbigt forhandlingsoplæg.

Vi ønsker at skabe det bedste udgangspunkt for Danmark, og det sker efter

regeringens opfattelse ved, at vi får indflydelse på de henstillinger, der gives

til de andre lande.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor vi ikke kan blive stående ved de eksi-

sterende sanktioner, sagde finansministeren til Anne Grete Holmsgaard, at vi i

hvert fald har fået den erfaring under krisen, at sanktionerne er kommet alt for

sent. Vi skulle gerne kunne foregribe en uheldig udvikling.

Det er rigtigt, som Pia Adelsteen siger, at der er mulighed for fleksibilitet med

hensyn til, hvordan vi vil fordele den henstilling, vi har fået om at konsolidere

med 1�½ pct. inden 2013, på de enkelte år. Vi har ved genopretningsplanen

valgt at konsolidere med �½ pct. i hvert af årene 2011, 2012 og 2013.

1500

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at udgangspunktet er, at vi skal af-

levere det, vi afleverer i dag, hvilket ikke vil give noget større merarbejde.

Tidspunktet er bare fremrykket et halvt år.

Finansministeren erklærede sig helt enig i, at vi skal sikre vækst, vi skal sikre

grøn omstilling, vi skal sikre jobskabelse, og vi skal sikre social og miljømæs-

sig sammenhæng. Det gør vi også i 2020 sammenhæng.

Finansministeren pointerede, at Økofin også beskæftiger sig med vækst og

beskæftigelse og grøn omstilling.

Finansministeren var helt enig i Flemming Møllers beskrivelse.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten

havde ytret sig imod det.

1501

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

b) Andre punkter fra Det Europæiske Råd

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 65)

Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd)

Finansministeren:

Det er planen, at vi skal følge op på Det Europæiske Råd den

17. juni. Jeg forventer, at vi især skal drøfte spørgsmålene om styrket koordina-

tion, herunder det ”europæiske semester”, samt den netop vedtagne Europa

2020-strategi.

1502

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

5. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0193

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 68)

KOM (2010) 0193 – bilag 1 (grundnotat af 5/5-10)

KOM (2010) 0193 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

Europa 2020-strategien forelagt til forhandlingsoplæg 11/6-10

men referatet foreligger endnu ikke

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1255, behandlet i EUU 4/6-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1059, behandlet i EUU 12/5-

10)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

1503

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

6. Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud

a) Vurdering af effektive tiltag foretaget af Belgien, Tjekkiet,

Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig,

Portugal, Slovenien, Slovakiet og Storbritannien

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0329

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 74)

Rådsmøde 3027 – bilag 4 (supplerende samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Finansministeren:

EU-landene gennemfører under krisen en finanspolitisk stra-

tegi, der er godt afstemt med konjunkturudviklingen og landenes forskellige råde-

rum, idet man har sat gang i aktivitet og beskæftigelse, da der var mest brug for

det, og idet stramningerne kommer gradvist og i takt med opsvinget. De fleste

lande er nu i gang med exitfasen af strategien. På nuværende tidspunkt har 20

lande modtaget henstillinger om at bringe deres offentlige underskud ned under 3

pct. af BNP, og Grækenland har modtaget et pålæg.

På Økofinmødet den 13. juli skal vi drøfte, hvorvidt de 13 lande, der modtog hen-

stillinger i december sidste år, har gennemført effektive tiltag i overensstemmelse

med anbefalingerne, nu hvor deres 6-månedersfrist for at gennemføre tiltag er

udløbet. Det drejer sig om Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig,

Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og UK.

Kommissionen har i juni vurderet landenes konsolideringsplaner og gennemførte

tiltag, særligt tiltagene for 2010, og konkluderer, at de pågældende lande har

gennemført effektive tiltag, der udgør passende fremskridt i forhold til henstillin-

gerne. Økofin ventes at støtte Kommissionens vurdering af, at alle landene har

gennemført effektive tiltag.

Alle lande har iværksat konsolideringstiltag i henstillingens startår, og en række

lande har præsenteret konkrete tiltag med henblik på at understøtte konsolide-

ringsstrategien fra og med 2011. Men der er behov for yderligere specifikation af

tiltag for resten af henstillingsperioden.

I mange lande finder Kommissionen foreløbigt, at konsolideringen i 2010 er min-

dre end det gennemsnitlige årlige stramningskrav, og at konsolideringen i de ef-

terfølgende år derfor skal være tilsvarende større.

Regeringen støtter den vurdering, at alle 13 lande har gennemført effektive tiltag i

overensstemmelse med deres henstillinger.

1504

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

b) Beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud i samt vedtagelse af henstillinger til Danmark, Finland,

Cypern og Bulgarien

–

Rådsbeslutninger og rådshenstillinger

SEK (2010) 0743

SEK (2010) 0744

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 80)

Rådsmøde 3027 – bilag 4 (supplerende samlenotat side 7)

SEK (2010) 0743 – bilag 1 (forslag til Rådets afgørelse om et

uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark)

SEK (2010) 0744 – bilag 1 (Rådets henstilling om et

uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 79

Finansministeren:

Som det er udvalget bekendt, blev underskudsproceduren for

Danmark åbnet i maj. På mødet vil Økofin derfor – efter helt sædvanlig procedure

– vedtage to retsakter under traktatens artikel 126, stk. 6, og artikel 126, stk. 7, for

Danmark:

1. En beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Dan-

mark.

2. En henstilling med to hovedkrav: Dels at bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP inden for en given frist og dels at gennemføre strukturelle budget-

forbedringer.

Kommissionens udkast til henstilling anbefaler, at Danmark:



Bringer underskuddet ned under 3 pct. af BNP snarest og senest i 2013.

Gennemfører de finanspolitiske lempelser i 2010, som er planlagt i Danmarks

konvergensprogram 2009, og starter konsolideringen i 2011.

Sikrer en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst �½ pct. af BNP

i perioden 2011-2013.

Specificerer og strengt gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2013 – under hensyntagen til kon-

junkturforholdene – og accelererer reduktionen af underskuddet, hvis de

økonomiske og budgetmæssige forhold udvikler sig gunstigere end forventet.

Iværksætter effektive tiltag senest 6 måneder efter henstillingen.



Derudover anbefales Danmark at sikre, at den budgetmæssige konsolidering

mod det mellemfristede budgetmål om strukturel balance i 2015 fastholdes, efter

at det faktiske underskud er bragt ned under 3 pct. af BNP.

De to retsakter vedtages formelt med kvalificeret flertal uden stemmeret til Dan-

mark, men jeg forventer, at der vil være fuld enighed blandt alle lande om den

danske henstilling, som klart indebærer ligebehandling i forhold til alle de andre

lande med henstillinger.

Henstillingen til Danmark er blandt de mildeste, da vi kan vente med at stramme

finanspolitikken til 2011, og stramningskravet svarer til det generelle minimums-

1505

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

krav i stabilitets- og vækstpagten. De andre EU-lande med henstillinger skal gen-

nemsnitligt stramme finanspolitikken væsentligt mere.

Genopretningsplanen, som forbedrer de offentlige finanser med 24 mia. kr. frem

mod 2013, er fuldt på linje med – og sigter netop på at indfri – kravene i henstillin-

gen.

Genopretningsplanen og henstillingen er et stort skridt på vejen mod det, der hele

tiden har været målet, nemlig at sikre strukturel balance i den offentlige økonomi i

2015.

Regeringen støtter principielt beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæs-

sigt stort underskud i Danmark og henstillingen til Danmark, men Danmark har

som nævnt ikke stemmeret.

Økofin ventes også at vedtage henstillinger til Finland, Cypern og Bulgarien om at

bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP, hvor Finland og Bulgarien har frist i

2011, mens Cypern har frist i 2012. Finland henstilles at gennemføre de planlagte

finanspolitiske lempelser i 2010 samt specificere og gennemføre en finanspolitisk

stramning på mindst �½ pct. af BNP i 2011. Det er tilstrækkeligt, da underskuddet

kun udviser en lille overskridelse af 3-procentsgrænsen.

Cypern henstilles at gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre, at underskud-

det i 2010 reduceres til højst 6 pct. af BNP samt specificere og gennemføre en

gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst 1�½ pct. af BNP i perioden

2011-2012. Derudover anbefales Cypern bl.a. at styrke de mellemfristede finans-

politiske rammer og forbedre overvågningen af budgetudførelsen samt implemen-

tere pensions- og sundhedsreformer.

Bulgarien henstilles at gennemføre de nødvendige tiltag for at undgå, at under-

skuddet bliver større end det planlagte på 3,8 pct. af BNP i 2010, samt specificere

og gennemføre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst ¾ pct. af

BNP i 2011. Derudover anbefales Bulgarien bl.a. at styrke de finanspolitiske

rammer.

Regeringen støtter principielt beslutningerne vedrørende Finland, Cypern og Bul-

garien, idet Danmark dog ikke har stemmeret for så vidt angår eurolandene Fin-

land og Cypern.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvorfor henstillingen til Danmark ikke forelægges til

forhandlingsoplæg. I den forbindelse henviste hun til det svar, hun havde fået

vedrørende Storbritannien, som viste, at henstillinger var noget, der var til for-

handling.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at finansministeren taler om, at der skal

være en vis fleksibilitet, men så vidt hun forstod, havde regeringen ikke ind-

ledt forhandlinger med Kommissionen, men blot sagt, at Kommissionens

holdning passer fint med, hvad regeringen ville have gjort alligevel. På den

baggrund spurgte hun, om regeringen vil arbejde for en udvidelse af fleksibili-

teten.

1506

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Lone Dybkjær

mente, finansministeren – i lyset af den diskussion, der forgår

i Danmark – burde have forelagt et forhandlingsoplæg vedrørende henstillin-

gen til Danmark, som hun så i sammenhæng med det styrkede økonomisk-

politiske samarbejde, regeringen forelagde forhandlingsoplæg om under

dagsordenens punkt 4a. Ganske vist har Danmark ikke stemmeret, men vi har

taleret.

Hun ville gerne vide, hvad finansministeren tænkte på, når han talte om at

give mere fleksibilitet. Når man ser på, hvad finansministeren siger om hen-

stillingen til Danmark, tyder det ikke på, at der er megen fleksibilitet.

Finansministeren

svarede, at når henstillingen til Danmark ikke er forelagt til

forhandlingsoplæg, er det fordi Danmark ikke har stemmeret. Henstillingen

ligger i øvrigt i den milde ende, og den svarer til, hvad der er givet af henstil-

linger til lande med en sammenlignelig økonomi.

Pia Olsen Dyhr

fastholdt, at landene godt kan vende tilbage og forhandle

med Kommissionen om, hvornår man skal nå ned under de 3 pct. Når Dan-

mark skal tilkendegive sin holdning til henstillingen, skal regeringen vel have

et flertal i Folketinget. Derfor spurgte hun, om Dansk Folkeparti står bag rege-

ringen i denne sag, eller om regeringen skal søge sit mandat hos andre parti-

er.

Lone Dybkjær

fastholdt, at regeringen burde have søgt et mandat, da den jo

skal forholde sig til henstillingen. Hun spurgte, om det er traktatbundet, at un-

derskuddet skal være nedbragt i 2013, og at det f.eks. ikke kan være i 2014.

Finansministeren udtaler sig, som om det er ”hugget i sten”. I øvrigt mente

hun, vi render ind i et kæmpe budgetunderskud i 2015 og fremover.

Finansministeren

nævnte i svaret til Lone Dybkjær, at der er nogle lande,

som har fået en henstilling, der rækker ind i 2014, men de lande har proble-

mer af en anden størrelsesorden. Vi styrer efter, at vi i 2015 skal have balan-

ce mellem indtægter og udgifter. Ved at efterleve henstillingen om at komme

under 3 pct. i 2013 har vi løst en væsentlig del af udfordringen, nemlig de 24

mia. kr. ud af de 31 mia. kr. Der er vedtaget en dagpengereform, som giver et

par milliarder kroner. Tilbage er 5 mia. kr. Her er regeringen inde på, at man

skal se på SU-systemet, så vi får de unge hurtigere igennem uddannelserne,

og at vi skal se på førtidspensionerne.

Per Clausen

mente, at når finansministeren ikke bad om mandat, er det fordi

Dansk Folkeparti har leveret de stemmer, der skal til, for at regeringen kan

føre den finanspolitik, EU kræver.

Pia Olsen Dyhr

mente også, at når finansministeren ikke vælger at søge et

mandat i Europaudvalget, må det være, fordi han har sit flertal et andet sted,

nemlig hos Dansk Folkeparti.

Pia Adelsteen

replicerede over for Per Clausen, at det er helt klart, at Dansk

Folkeparti har været med til at lave genopretningspakken, fordi de anser den

for at være sund fornuft i forhold til den danske økonomi. Men Dansk Folke-

parti synes ikke, der skal være en fælles EU-finanspolitik. Dansk Folkeparti

ser hellere, at vi sparer, end at man sætter skatterne op.

1507

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

7. (Evt.) Vedtagelse af beslutning om optagelse af Estland i

eurosamarbejdet den 1. januar 2011

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0239, KOM (2010) 0240

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 89)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1268, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. EU’s budget for 2010

a) Ændringsbudget 5 om UK-rabatten mv.

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0320

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 91)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

b) Ændringsbudget 6 om Den Fælles Udenrigstjeneste

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0315

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 93)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

9. Tidsfristen for høring af de nationale parlamenter vedrørende EU's

budget for 2011

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0300

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 96)

EU-note (09) – E 48 (notat af 6/7-10)

Europaudvalget blev orienteret om sagen på mødet 18/6-10 men

referat foreligger endnu ikke

Finansministeren

nævnte, at punktet var udgået.

1508

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

10. Finansiel bistand mht. nedlukning af blok 1-4 på Kozloduy

kernekraftværket i Bulgarien

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0581

Rådsmøde 3027 – bilag 1 (samlenotat side 98)

KOM (2009) 0581 – bilag 1 (grundnotat af 9/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 239, senest behandlet i EUU

13/11-09)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

1509

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

12. Siden sidst

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kreditvurderingsbureauer

KOM (2008) 0704, KOM (2010) 0289

KOM (2008) 0704 – bilag 2 (grundnotat af 22/12-08)

b) Grønbog om corporate governance i finansielle institutioner og

aflønning

KOM (2010) 0284, KOM (2010) 0285 og KOM (2010) 0286

EU-note (09) – E 45 (notat af 24/6-10)

Finansministeren:

Den 30. juni blev der indgået et kompromis med Europa-

Parlamentet vedrørende seneste justering af kapitalkravsdirektivet, som ligger

inden for rammerne af det mandat, jeg forelagde for udvalget den 29. juni. Euro-

pa-Parlamentet har nu vedtaget dette kompromis. Kompromisteksten er over-

sendt til udvalget.

Til orientering kan nævnes, at kompromiset ikke indeholder forslag om f.eks. ab-

solutte lofter over direktørers lønninger eller et konkret procentuelt loft på den va-

riable aflønnings andel af den samlede aflønning, som Parlamentet havde fore-

slået. Kompromiset medtager heller ikke Europa-Parlamentets forslag om, at in-

dividuelle direktørlønninger skal offentliggøres, men stiller i stedet krav om offent-

liggørelse af den samlede direktions aflønning.

Bestemmelsen om, at mindst 50 pct. af den variable aflønning skal ske i form af

aktier eller aktierelaterede instrumenter, er blevet ændret, således at også ”andre

instrumenter” nu kan anvendes, og således at medlemslandene eller deres til-

synsmyndigheder nu får mulighed for at begrænse eller forbyde brugen af visse

typer instrumenter. Andelen er fortsat 50 pct.

I relation til aflønning vil jeg desuden gøre udvalget opmærksom på, at der er

oversendt et grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om corporate

governance i den finansielle sektor, hvor aflønning er et blandt flere temaer, som

Kommissionen vil arbejde videre med.

1510

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Punkt 2. Samråd med finansministeren vedrørende samrådsspørgsmål

O om hvilke nye forpligtelser regeringen har lovet eller er indstillet på at

påføre Danmark overfor EU i form af orientering af Kommissionen om

finanslovsforslagets indhold, før dette fremlægges for folketinget m.v.

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål O (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for, hvilke nye forpligtelser regeringen har lovet eller er

indstillet på at påføre Danmark over for EU i form af orientering af Kommissionen

om finanslovsforslagets indhold, før dette fremlægges for Folketinget, og i form af

sanktioner over for Danmark, hvis EU vurderer, at Danmark ikke overholder EU's

krav til størrelsen af underskud på de offentlige budgetter og størrelsen af den

offentlige gæld, samt hvis Danmark ikke følger EU's pålæg til indholdet af Dan-

marks økonomiske politik."

Under drøftelsen af dagsordenens punkt 1 trak Per Clausen ønsket om et samråd

tilbage, idet sagen var drøftet grundigt under dagsordenens punkt 1.

1511

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Punkt 3. Samråd med finansministeren vedrørende samrådsspørgsmål P

om konsekvenser af eventuelt sammenbrud af euroen

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål P (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark afværger de potentielle negative

økonomiske konsekvenser, hvis og når euroen i sin nuværende form bryder

sammen, hvilket flere ledende økonomer forudser vil ske inden for få år."

Pia Adelsteen

begrundede samrådsspørgsmålet med henvisning til den se-

neste tids debat om euroen, idet hun tilføjede, at da Danmark fører en fast-

kurspolitik i forhold til euroen, har euroens fremtid også betydning for Dan-

mark.

Finansministeren:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at krisen ikke er en euro-

krise. Det er en international økonomisk og finansiel krise, som i en række lande

har udviklet sig til en offentlig finanskrise. Krisen havde ikke sit udspring i euroom-

rådet, euroen eller eurosamarbejdet. Krisen havde sit udspring i globale ubalan-

cer og en usund økonomisk politik i mange lande på globalt plan samt i problemer

i den finansielle sektor. Krisen har omfattet stort set hele verden, herunder både

lande i og uden for euroen og i og uden for EU.

Der er stort fokus på situationen i euroområdet og især i Grækenland. Situati-

onen er alvorlig i flere eurolande, men det er ikke kun eurolande, der er i krise

og står over for meget store udfordringer. USA og Storbritannien samt Japan

har f.eks. også meget store offentlige budgetunderskud og meget høj offentlig

gæld. Den offentlige bruttogæld vil i år udgøre ca. 85 pct. af BNP i euroområ-

det, men gælden vil udgøre omtrent det samme i UK, og gælden vil komme

op over 90 pct. af BNP i USA og op over 225 pct. af BNP i Japan. Nogle EU-

lande uden for euroen – Letland, Ungarn og Rumænien – har som bekendt

måttet bede om lån fra IMF og EU og andre lande, fordi de er i store vanske-

ligheder. Uden for EU er blandt andet Island i alvorlig krise. Fælles for disse

kriser, jeg remser op, er, at de ikke skyldes euroen. Krisen handler altså ikke

om euroen – eller amerikanske dollar eller japanske yen – men om den øko-

nomiske politik, der i en række lande verden over ikke har været god nok.

Jeg ser ikke for mig, at euroen vil bryde sammen. Jeg ser heller ikke for mig,

at enkelte eller flere lande vil forlade euroen. Det er der politiske og økonomi-

ske grunde til.

Spekulationerne om euroens overlevelse er ikke nye. Før euroens indførelse

tvivlede mange på, at euroen ville kunne realiseres, og da euroen så alligevel

blev indført, tvivlede mange på, at den ville overleve. Euroen har nu været en

realitet i over 11 år.

1512

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Der er i Europa en stærk politisk opbakning til euroen, som går tilbage til for-

beredelserne af euroen i 1990’erne. Den skal ses i lyset af Europas økonomi-

ske problemer og høje ledighed i 1970’erne og 1980’erne og krisen i 1993,

der var knyttet til usund finanspolitik samt devalueringer og høje renter og in-

flationsrater.

Den primære økonomiske grund til, at euroen ikke vil bryde sammen på grund

af den aktuelle krise, er, at krisen havde været meget værre uden euroen.

Tidligere økonomiske og finansielle kriser blev altid fulgt af valutakriser og

konkurrerende devalueringer, der gjorde kriserne langt værre. Tænk bare på

krisen i 1992-1993, hvor Danmark naturligvis holdt fast i fastkurspolitikken,

men hvor mange andre lande, herunder Sverige, blev tvunget til at devaluere

og kom i alvorlig krise.

Desuden har det økonomiske samarbejde i EU og især euroområdet bidraget

til at håndtere krisen. Den økonomiske politik har været historisk lempelig. Det

gælder ECB’s pengepolitik. Og det gælder landenes finanspolitik, især i de

lande, der havde bedst råd, herunder Tyskland, Nederlandene og Østrig –

samt Danmark.

Derudover er eurolandene rykket tættere sammen under krisen. Blandt andet

eurolandene yder lån til Grækenland, der har bragt sig selv i ekstraordinært

store vanskeligheder. Eurolandene viste også handlekraft den 9. maj, da de

traf beslutning om at stille op mod 440 mia. euro til rådighed via den europæi-

ske stabiliseringsmekanisme, der skal understøtte den finansielle stabilitet i

euroområdet.

Krisen har gjort det tydeligt, at lande, der følger pagtens regler og konsolide-

rer de offentlige finanser i gode tider, også er de lande, som i dårlige tider vil

kunne lempe finanspolitikken med henblik på at understøtte vækst og beskæf-

tigelse. Tyskland og Danmark er eksempler på dette. Derfor ligger vi nu bedre

i svinget end de fleste andre EU-lande.

Det er helt afgørende, at landene efterlever pagtens regler. De eksisterende

rammer og regler er generelt gode nok, men implementeringen har ikke været

tilstrækkelig – slet ikke i gode tider. Det bør der rettes op på.

Krisen har belyst en række udfordringer, som skal og vil blive håndteret, men

krisen har også vist, at euroen er en del af svaret og ikke en del af problemet.

Det er også meget uklart, hvilke økonomiske fordele et euroland måtte have

ved at forlade den fælles valuta, ikke mindst under de nuværende omstæn-

digheder med stor usikkerhed på de finansielle markeder. Det gælder både

for eurolande med moderate økonomiske og finanspolitiske udfordringer og

eurolande med større udfordringer.

For lande med meget store kort- og langsigtede finanspolitiske udfordringer vil

et euroexit ikke bidrage til at løse landets underliggende problemer, tværti-

mod. Et brud med den fælles valuta vil alene resultere i øget usikkerhed om

den økonomiske politik i landet, lede til betydeligt pres på landets nye valuta

og kraftigt stigende rentespænd. Og det vil naturligvis ikke mindske, men øge

landets problemer.

1513

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Nogle landes finanspolitiske konsoliderings- og reformudfordringer er betyde-

lige. Det vil tage adskillige år at rette op på de offentlige finanser. Men der er

ikke nogen lette løsninger, og spekulationer om alternative løsninger, herun-

der euroexit, er – som jeg lige har redegjort for – utroværdige.

For relativt stærke eurolande – eksempelvis Tyskland – er det også meget

uklart, hvilke fordele der måtte være ved at forlade euroen. Tyskland og andre

”stærke” lande har jo også stor interesse i euroen, der bidrager til en bedre og

mere stabil økonomisk udvikling i hele Europa. Landene lever jo i høj grad af

at handle med hinanden, så det er f.eks. i Tysklands interesse, at de andre

lande har en stærk økonomi og dermed efterspørger tyske varer.

Den fælles pengepolitik i euroen giver en række fordele for alle eurolande:

Valutakursstabilitet, lav og stabil inflation samt lave og stabile korte og lange

renter.

Lad mig afslutningsvis understrege, at krisen bestemt er alvorlig. Men det står

helt klart for mig, at det intet er at sammenligne med, hvordan det ville havde

set ud uden euroen. Udover de første 11 års succes for euroen er der både

stærke politiske og økonomiske argumenter for, at euroen er en stærk og le-

vedygtig valuta. Derfor vil euroen overleve og kan endda komme styrket ud af

krisen.

Pia Adelsteen

forstod, at regeringen ikke havde lavet en plan B, fordi den

simpelt hen ikke regnede med, at euroen gik ned, og at regeringen synes,

euroen er en god ting. Det undrede hende, at regeringen kunne være så

skråsikker. Hun var godt klar over, at krisen startede som en finanskrise, men

den har jo påvirket stabiliteten i de lande, som er med i eurozonen. Vi har talt

temmelig meget om Grækenlands økonomi, men den græske økonomi udgør

jo en forholdsvis lille del af den samlede økonomi i EU. Spaniens økonomi

udgør en væsentlig større del, og Spanien har en arbejdsløshed på 20 pct. og

har kæmpestore offentlige budgetunderskud. Hun vidste godt, at Spanien har

fremlagt en plan, som vil nedbringe underskuddet fra 12 pct. til 6 pct. i løbet af

et år, men hvis det ikke lykkes, mener finansministeren så ikke, at euroen er i

fare?

I anledning af finansministerens udtalelse om, at det er uklart, hvilke fordele et

land kan have af at forlade euroen, mindede Pia Adelsteen om, at da Argenti-

na kom i gevaldige vanskeligheder for 6-7 år siden, opgav man fastkurspoli-

tikken over for amerikanske dollars og devaluerede, og Argentina kom hurtigt

ud af krisen, fordi de omlagde deres økonomiske politik. Grækenland kan ikke

devaluere, men ville det ikke være smart?

Bjarne Laustsen

hørte finansministerens lange forsvarstale for euroen, men

hørte ikke noget om, at en dansk folkeafstemning om vores euroforbehold er

nært forestående.

Han pegede på, at de opskruede priser på boligmarkederne havde været en

medvirkende årsag til den finansielle krise, og nævnte, at vi også her i landet

1514

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

havde haft opskruede priser på boligmarkederne, bl.a. på grund af pauselån

og afdragsfrie lån.

Finansministeren

henviste i svaret til Pia Adelsteen til det, han havde sagt

om, at der er gode politiske og økonomiske grunde til, at euroen ikke vil bryde

sammen, og så derfor ingen grund til at gå ind i en hypotetisk diskussion.

Danmark fører en fastkurspolitik i forhold til euroen, hvilket er en af grundpil-

lerne i vor økonomiske politik. Euroen er jo en flydende valuta over for andre

valutaer som dollars og yen og pund.

Med hensyn til om det ikke ville være en fordel at devaluere, som Argentina

havde gjort det, henviste finansministeren til, at erfaringerne fra 1970’erne,

hvor vi gentagne gange devaluerede, var, at det er meget svært at få omver-

denen til at tro på, at man kun ville devaluerer én gang. Devalueringerne den-

gang var ikke et svar på den økonomiske krise, og det troede finansministe-

ren heller ikke, devalueringer ville være i dag. Han mente, det var en meget

rationel og fornuftig beslutning, der blev truffet i 1980’erne om, at Danmark

skal føre en fastkurspolitik og afskrive devalueringer. Det troede han var en af

årsagerne til, at der har været troværdighed omkring den danske økonomiske

politik.

Finansministeren havde svært ved at forestille sig, at euroen skulle blive op-

løst, fordi enkelte lande kommer i vanskeligheder og måtte søge finansiel as-

sistance hos IMF og hos de øvrige eurolande. I den forbindelse gennemgik

han, hvordan EU og eurolandene har stillet garantier, som sigter på at undgå

noget sådant. Han pointerede igen, at der ikke er tale om en eurokrise, men

om en krise for de offentlige finanser.

Med hensyn til Bjarne Laustsens spørgsmål om en folkeafstemning om det

danske euroforbehold sagde finansministeren, at det fortsat er regeringens

overbevisning, at det er i Danmarks klare interesse at være med i euroen,

hvilket vi så i 2008, da der var valutauro, og hvor Nationalbanken måtte sætte

renten op, fordi Danmark ikke var med i euroen. Regeringen har fortsat planer

om en afstemning om forbeholdene og vil på et passende tidspunkt tage en

drøftelse med Folketingets partier for at sikre en bred politisk opbakning og

dermed en bedre chance for et positivt udfald.

Finansministeren sagde til Bjarne Laustsen, at problemerne på boligmarkedet

ikke skyldtes euroen, men den økonomiske politik, der var ført.

Pia Adelsteen

ville ikke betegne det som et positivt udfald, hvis vi ophævede

vores forbehold. Hun spurgte, om den hjælpepakke, der blev lavet i forbindel-

se med krisen i Grækenland, var stor nok, hvis Spanien også får brug for

hjælp.

Det er rigtigt, at der var spekulation mod den danske krone i 2008, men er det

ikke også rigtigt, at normalt ligger Nationalbanken inde med 160-170 mia. kr. i

valutareserve, men nu er den oppe på 440 mia. kr. Der er i øvrigt spekulation

mod euroen, så at gå ind i euroen sikrer da ikke mod spekulation, som man

sagde i år 2000.

1515

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Finansministeren

sagde, at vurderingen hos ECB og Økofin er, at hjælpe-

pakken er tilstrækkelig, men det forudsætter, at de lande, der har problemer,

selv løser deres problemer inden for den fastsatte årrække. Reaktionen på de

finansielle markeder har også vist, at de anser hjælpepakken for tilstrækkelig.

Det er rigtigt, at Nationalbanken i dag har en meget stor valutareserve, men

det koster jo også penge at ligge med en valutabeholdning.

Pia Adelsteen

sagde, at hvis det går helt galt, skal Danmark betale noget i

henhold til den garanti, der er stillet. Det gik hun ud fra at regeringen havde

flertal for med andre partier end Dansk Folkeparti. Hvis konsolideringstiltage-

ne ikke lykkes, kommer der så om et eller to år en større hjælpepakke?

Finansministeren

sagde vedrørende den garanti, Danmark har været med til

at stille, at i første række er det det pågældende land, der hæfter, og hvis det

ikke er i stand til at tilbagebetale det lån, det har fået – altså hvis landet går

konkurs – så hæfter EU for pengene, og hvis EU ikke kan klare sine forpligtel-

ser, så vil der i tredje instans komme et krav til Danmark, som vil skulle afreg-

nes i forbindelse med Danmarks årlige bidrag til EU. Så finansministeren var

ret fortrøstningsfuld.

1516

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3026 (landbrug og fiskeri) den 12. juli 2010

Fødevareministeren:

Der forelægges ikke nogen sager til forhandlingsoplæg i

Europaudvalget.

1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2010

–

Præsentation

Rådsmøde 3026 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Det belgiske formandskab vil præsentere sit arbejdspro-

gram på det første rådsmøde. Det spanske formandskab har haft en ret tynd

dagsorden i første halvår af 2010, men i andet halvår af 2010 vil Kommissionen

begynde at komme med en række nye forslag – særligt på landbrugsområdet i

slutningen af året.

Det væsentligste emne bliver meddelelsen om reformen af den fælles landbrugs-

politik, der dog først forventes at komme i november eller december 2010, så dis-

kussionen kommer reelt til at foregå under ungarsk formandskab i foråret 2011.

I forhold til forslaget om fødevaremærkning forventer det belgiske formandskab at

kunne opnå enighed ved førstebehandlingen i Rådet. Europa-Parlamentet kom

med deres udtalelse i juni 2010. Andenbehandlingen vil så fortsætte under un-

garsk formandskab.

På fiskeriområdet vil det som altid i andet halvår være TAC/kvoterne, der vil være

det store emne sammen med fiskeriforhandlingerne med Norge. Der vil også væ-

re drøftelser om fiskerireformen, og de egentlige reformforslag forventes at kom-

me i første halvår 2011.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvordan den udtalelse, Europa-Parlamentet har

afgivet om fødevaremærkning, flugter med det mandat, fødevareministeren

har.

Han fremhævede, at det er vigtigt, at vi får sat et arbejde i gang med henblik

på afvikling af landbrugsstøtten, idet flere lande har krævet en videreførelse af

landbrugsstøtten.

Per Clausen

ville gerne have afklaret, hvad regeringens ambition i grunden

er. Han havde fået det svar fra statsministeren, at regeringen har den ambiti-

on at få EU’s landbrugsstøtte afviklet på sigt – uden at der siges noget som

helst om, hvornår det skal ske. Når Danmark vil rejse diskussionen i sam-

menhæng med de finansielle perspektiver, er det så udtryk for, at det er en

dansk forventning, at landbrugsstøtten kan blive reduceret inden udgangen af

2020?

Det fremgår, at der kommer en midtvejsevaluering af GMO-området i oktober

2010, og Per Clausen havde forstået, at Kommissionen ville foreslå, at det

blev et nationalt anliggende at tage stilling til udsættelse af GMO-planter. Der-

1517

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

for spurgte han, hvornår man forventer, at der kommer et forslag fra Kommis-

sionen, idet der ikke står noget om, at det kommende formandskab forventer

at arbejde med det overhovedet.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at det belgiske formandskab vil sætte den fremti-

dige landbrugsstøtte på dagsordenen, og at nogle medlemslande ønsker en

renationalisering af landbrugsstøtten. På den baggrund bad hun fødevaremi-

nisteren om at gøre det klart, at den danske regering selvfølgelig stadig væk

ønsker en afvikling af landbrugsstøtten og en fortsat modulering, hvilket den

tidligere landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, gjorde en del ud af.

Hun pegede på, at grunden til, at man ikke er kommet længere med fødeva-

remærkning, bl.a. er diskussionen om GDA. Hun betegnede Europa-

Parlamentets holdning til GDA som en lille smule skizofren. Hun spurgte,

hvordan det går med arbejdet i regeringens arbejdsgruppe vedrørende GMO.

Så vidt hun forstod, havde der været to afstemninger om GMO, men nu var

sagen taget af dagsordenen.

Fødevareministeren

svarede Bjarne Laustsen vedrørende fødevaremærk-

ning, at det er et forslag, der kommer op i løbet af efteråret under det belgiske

formandskab. Det mandat, regeringen arbejder ud fra, er, at vi helst ser, at

GDA-mærket bliver frivilligt, og at landene selv får indflydelse på hvad mærk-

ningen skal indeholde. Det er ikke sådan, Europa-Parlamentet har stemt lige

nu. Han ville selvfølgelig vende tilbage til sagen, når der foreligger noget nyt,

men indtil videre ville han holde sig til den holdning, han havde beskrevet.

Der er ingen tvivl om, at landbrugspolitikken er et spændende emne. Rege-

ringen er stadigvæk af den opfattelse, at landbrugsstøtten skal afvikles på

sigt. Vi ønsker, at det sker så hurtigt som muligt. Men vi ved godt, at det kan

der ikke blive flertal for i EU. Vi har også et ønske om at påvirke politikken,

indtil man kan begynde en afvikling, og en af de ændringer, vi ønsker, kom

meget klart til udryk under konferencen om fremtidens landbrugsstøtte under

overskriften ”offentlige goder”.

Fødevareministeren sagde til Pia Olsen Dyhr vedrørende modulation, at der

på konferencen havde været en drøftelse af, om man skulle flytte ”offentlige

goder ” over til søjle 1 fra søjle 2. Han ville ikke lægge sig fast på en bestemt

løsning. Regeringen laver sit forhandlingsoplæg efter sommerferien, og så vil

den naturligvis debattere det med Europaudvalget.

Fødevareministeren sagde, at vi er interesserede i at få landbrugsstøtten af-

viklet, og at vi er interesserede i at drøfte sagen under overskriften ”offentlige

goder”, men taktikken med hensyn til, hvad vi gør langsigtet, er det for tidligt

at lægge.

Der er ingen GMO-sager på dagsordenen på det kommende rådsmøde. Der

skulle komme en meddelelse den 13. juli. Fødevareministeren ville arbejde

videre med det mandat, han havde fået i Europaudvalget, altså arbejde for at

vi kan beslutte nationalt, om vi vil udplante.

1518

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Bjarne Laustsen

sagde, at hvis regeringen ikke kan komme igennem med

sine ønsker om afvikling af landbrugsstøtten, ligger det lige for at få mere mo-

dulering. Den danske regering udnytter imidlertid ikke selv de muligheder, der

er for modulering. Derfor spurgte han, hvordan den danske regerings position

er med hensyn til at flytte noget af den direkte landbrugsstøtte over, så man

kan bruge den til natur, miljø og landdistriktsudvikling.

Bjarne Laustsen rejste spørgsmålet om løsdrift og spurgte, hvordan regerin-

gen vil håndtere det, hvis de andre lande ikke lever op til de fælles beslutnin-

ger.

I forbindelse med GMO’er nævnte Bjarne Laustsen, at vi har haft en diskussi-

on om Amflorakartofler, som man har et forbud imod i Østrig. Han ville gerne

vide, hvad forskellen er på Østrig og Danmark, hvor regeringen siger, at vi

ikke kan indføre et sådant forbud.

Pia Olsen Dyhr

mente, det ville være oplagt at gennemføre en høring sam-

men med Fødevareudvalget, hvor man diskuterede den fremtidige landbrugs-

politik. Diskussionen om overførsel fra søjle 1 kan man vende tilbage til.

Hun henviste til, at der var stillet et spørgsmål om Amflorakartoflen i relation til

GMO. Hun spurgte, hvornår spørgsmålet ville komme op på et rådsmøde.

Fødevareministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at i øjeblikket tager vi alle de

landdistriktsmidler hjem, vi kan få, og bruger dem til grøn vækst.

Det nye er, at man i øjeblikket debatterer, om man skal behandle de ting,

Bjarne Laustsen nævner – vedrørende natur, miljø, klima, dyrevelfærd, øko-

logi osv. – under overskriften ”offentlige goder” i søjle 1 og reservere søjle 2 til

landdistriktsarbejdet, innovation og udvikling. Det begyndte der at tegne sig

en interesse for under konferencen i Danmark. Det spørgsmål havde han som

nævnt ikke taget stilling til, men ville vende tilbage til.

Det er rigtigt, at der er lidt forskel på implementeringshastigheden med hen-

syn til bestemmelserne om løsgående søer, men det må i første omgang væ-

re Kommissionen, der har ansvaret for at overvåge området og tage de nød-

vendige konsekvenser over for de lande, der ikke når det. Det er rigtigt, at det

I øjeblikket ser svært ud. Fødevareministeren tilføjede, at han heller ikke kun-

ne garantere, at vi når at få bestemmelserne fuldstændig på plads i tide.

Med hensyn til Østrig og GMO gentog fødevareministeren, at sagen ikke var

på dagsordenen. I øvrigt henviste han til miljøministeren, hvis sag det er.

1519

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

2. Rapport fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3026 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Resumé af rapporten kan læses her:

http://ec.europa.eu/agriculture/markets/milk/hlg/sum_hlg_da.pdf

Fødevareministeren:

I oktober 2009 nedsatte Kommissionen en særlig high

level ekspertgruppe om mælk som følge af den ophedede debat om markedssi-

tuationen for mælk.

Gruppen bestod af repræsentanter for medlemsstaterne med Kommissionens

tjenestegrene som formand. Formålet var at sikre en mere grundig diskussion af

eventuelle problemer på markedet for mælk. Der var ikke enighed om alle emner,

men gruppen er kommet med en rapport til Kommissionen, som Rådet nu får

mulighed for at kommentere på.

Det positive er, at markedssituationen for mælk har stabiliseret sig, og at priserne

er på et fornuftigt niveau. Det er også værd at notere sig, at der reelt ikke er no-

gen medlemsstater, der taler om at ændre beslutningen om at udfase mælkekvo-

terne fra 2014. Jeg vil forsøge at give et kort resume af de 7 hovedpunkter i rap-

porten:

1. I forhold til kontrakter lægges der op til, at Kommissionen kan overveje at

udarbejde frivillige standardkontrakter, og at det kan overvejes at give med-

lemsstaterne mulighed for at gøre disse kontrakter obligatoriske. Fra dansk

side er vi åbne over for at drøfte frivillige standardkontrakter.

2. Der lægges op til, at Kommissionen kan overveje, hvordan producenternes

forhandlingsposition kan styrkes. Det kan ske ved, at sammenslutninger af

producenter – også kaldet producentorganisationer – kan gives lov til at for-

handle kontraktbetingelser med et mejeri. Det kan eventuelt kræve en fravi-

gelse fra konkurrencelovgivningen, hvilket vi fra dansk side er skeptiske over-

for. Vi vil foretrække, at man præciserer mulighederne, der allerede er i kon-

kurrencelovgivningen gennem for eksempel en fortolkningsnote.

3. Der lægges desuden op til, at det undersøges, hvorvidt nogle af de gældende

bestemmelser om interprofessionelle organisationer i frugt- og grøntsagssek-

toren vil kunne anvendes i mælkesektoren. Interprofessionelle organisationer

dækker alle led i fødevareforsyningskæden fra landmænd til forarbejdnings-

industri og supermarkeder i en bestemt region eller medlemsstat. Vi lægger

stor vægt på, at der ikke her sker en indirekte regulering af pris og mængde.

Ligesom vi lægger vægt på, at det er frivillige organisationer, der ikke sætter

hindringer op for det indre marked.

4. Der lægges op til, at man videreudvikler det europæiske prisovervågnings-

værktøj for fødevarer.

5. Der var generelt opbakning til de nuværende markedsinstrumenter som et

sikkerhedsnet under markedet. Kommissionen opfordres til at undersøge mu-

1520

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

ligheder i forhold til forsikring og uddannelse i brug af futures. I forhold til for-

sikring mener vi fra dansk side, at der ikke er brug for yderligere instrumenter

med EU-finansiering. Derimod kan rådgivning og uddannelse af landmænde-

ne i brug af forskellige markedsbaserede løsninger være en idé.

6. Der lægges op til, at Kommissionen skal overveje mulighederne for mærk-

ning af mælkeprodukter, herunder i forhold til produktionssted og særlig

mærkning af imitationsprodukter. Fra dansk side mener vi, at det er vigtigt at

se dette sammen med forhandlingerne om fødevaremærkningsforslaget.

Som udgangspunkt bør oprindelsesmærkning kun være obligatorisk, hvis der

er risiko for vildledning.

7. Endelig lægges der op til at styrke innovation i den fremtidige fælles land-

brugspolitik efter 2013, herunder især i landdistriktspolitikken. Der ønskes og-

så større fokus på forskning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at net-

op innovation og forskning er det emne, som vi lægger størst vægt på fra

dansk side, hvor der reelt kan ske en forbedring af konkurrenceevnen i den

europæiske mælkesektor.

Grundlæggende er det vigtigt for mig, at vi holder fast i resultatet fra sundheds-

tjekket af landbrugspolitikken i november 2008, hvor det blev aftalt, at kvoterne

udfases frem til 2014. Derfor lægger jeg vægt på, at den markedsorienterede ret-

ning fastholdes.

Jeg vil selvfølgelig komme tilbage til nogle af disse emner senere i efteråret.

Landbrugskommissæren har tilkendegivet, at der vil blive fremsat forslag som

opfølgning på rapporten.

Bjarne Laustsen

opfordrede fødevareministeren til at holde fast i den køre-

plan, der er for afvikling af mælkekvoterne, som han anså for direkte skadeli-

ge, fordi de er blevet kapitaliseret og har været med til at øge prisen på ejen-

domme og jord. Han nævnte det, der står i samlenotatet om de forskellige

muligheder, landene har for at finde på støtte til deres producenter, og adva-

rede imod, at man renationaliserer landbrugspolitikken.

Fødevareministeren

sagde, at der faktisk ikke er nogen, der snakker om, at

mælkekvoterne ikke skal afvikles. Ved nytår 2015 skulle de være helt afviklet.

1521

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007

(fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår støtte ydet inden for

rammerne af Tysklands alkoholmonopol og Rapport fra

Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Tysklands

alkoholmonopol

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0336 og KOM (2010) 0337

Rådsmøde 3026 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Fødevareministeren:

Kommissionen har fremlagt en rapport og forslag om det

tyske alkoholmonopol. Tyskland har siden omkring 1920 haft et nationalt monopol

for produktion af alkohol. Monopolet er i EU videreført som en undtagelse fra den

fælles landbrugspolitik og fra EU’s statsstøtteregler.

Der er sket en reduktion i omfanget af monopolet de seneste år. Det dækker nu

ca. 10 pct. af det tyske marked for landbrugsalkohol. Kommissionen lægger op til,

at monopolet afvikles helt, ved at hovedparten af produktionen under monopolet

helt ophører efter 2013 og fuldstændigt i 2017. Fra dansk side støtter vi en afvik-

ling af monopolet.

På rådsmødet vil der være tale om en første præsentation af rapporten og forsla-

get.

Bjarne Laustsen

hilste med tilfredshed, at man vil afvikle det tyske alkohol-

monopol, så man får mere ensartede vilkår. Han pegede på, at nogle lande

eller delstater giver forskellige former for tilskud til biobrændstof, hvilket også

giver en ulige konkurrencesituation.

Fødevareministeren

gjorde opmærksom på, at den alkohol, der er tale om,

ikke må bruges til biobrændstof. Det bliver brugt til parfume og måske også i

visse madvarer. Vi går selvfølgelig ind for, at monopolet afvikles så hurtigt

som muligt.

1522

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

4. Siden sidst:

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg kort nævne, at vi i regeringen er

på vej med et høringssvar om fremtidens landbrugspolitik i perioden 2014-2020.

Når svaret er klar, vil der blive oversendt en kopi af høringssvaret til udvalget.

Lone Dybkjær

hæftede sig ved, at fødevareministeren sagde, at regeringen

ville udarbejde et høringssvar på det udspil vedrørende den fremtidige land-

brugspolitik, der var kommet. Hun forstod, at det først ville blive i november

2010. På den baggrund bad hun fødevareministeren overveje at tage en drøf-

telse i Europaudvalget, inden man fastlagde høringssvaret, idet Europaudval-

get har været meget optaget af denne sag.

Fødevareministeren

sagde, at nu laver regeringen høringssvaret færdigt, og

så sender den det over. Han var selvfølgelig med på, at det kan blive debatte-

ret efter sommerferien, når Folketinget mødes igen.

Lone Dybkjær

blev lidt forvirret med hensyn til, hvad det er for et høringssvar,

regeringen er ved at udarbejde, idet der i samlenotatet står, at det belgiske

formandskab vil komme med en meddelelse.

Kontorchef Hanne Lauger

oplyste, at Kommissionen i april måned iværksat-

te en offentlig høring om den fremtidige landbrugspolitik, hvori alle kunne

komme med høringssvar. Det var den, fødevareministeren hentydede til. Der

bliver holdt en konference i juli 2010, og Kommissionen vil gennemgå resulta-

terne af høringen. Og så kommer der til november en meddelelse, som vil

blive debatteret i Rådet, og som vil blive genstand for en almindelig procedu-

re.

1523

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Punkt 5. ITER

–

Vedtagelse af rådskonklusioner på et kommende rådsmøde

EUU alm. del (09) – bilag 458 (aktuelt notat)

KOM (2010) 0226 – bilag 1 (talepapir vedr. afrapportering fra

rådsmøde konkurrenceevne 25-26/5-10 om ITER)

EUU alm. del (09) – bilag 445 (formandskabets konklusioner fra

det 2. og 3. møde i ITER Task Forcen)

EUU alm. del (09) – bilag 431 (status for arbejdet med ITER

Task Forcen)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 16

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 26

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 74

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 75

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 76

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 77

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 126 (referat af samråd om ITER 18/11-

09)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1214, senest forelagt EUU

28/5-10 under eventuelt)

Videnskabsministeren:

ITER er jo et grundforskningsprojekt. Formålet er at på-

vise, at det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergi til fre-

delige formål og skabe en sikker og bæredygtig energikilde i fremtiden ved at ud-

vinde energi af vand og lithium. Dette projekt havde jo ved etableringen bred poli-

tisk opbakning.

Jeg har i det fremsendte samlenotat redegjort for det forhandlingsresultat, der er

kommet ud af arbejdet i den ITER taskforce, som det tidligere spanske formand-

skab nedsatte.

Udkastet til rådskonklusioner fremgår af samlenotatet. De centrale punkter knytter

an til spørgsmål vedrørende omkostningskontrol og inddæmning af udgifter, sty-

ring og ledelse, rapportering og review samt finansiering.

Først omkostningskontrol. Her lægges der op til, at der gennemføres en bespa-

relse på 600 mio. euro samt indarbejdes det nye paradigme, at ITER-projektet

tilpasses budgettet og ikke omvendt.

Dernæst styring og ledelse. Her er der allerede taget visse skridt. Blandt andet er

den daglige ledelse allerede blevet udskiftet, og med udkastet til rådskonklusioner

lægges der fremadrettet op til en række markante stramninger.

Den europæiske ITER-organisation skal bl.a. vedtage og implementere overvåg-

nings- og kontrolsystemer, der skal certificeres af eksterne revisorer.

For det tredje rapportering og review. Her vil Rådet få en stærkere placering, idet

der skal afrapporteres mindst én gang årligt. Og det skal være en afrapportering,

der skal tages i betragtning i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

1524

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Endelig finansiering. Her fremgår det af konklusionsteksten, at ITER-projektets

samlede budget nu reduceres og låses til 6,6 mia. euro. Det fremgår ligeledes, at

der skal findes 1,4 mia. euro i 2012 og 2013 fra et miks af finansieringsmulighe-

der. Kommissionen skal fremlægge et forslag inden for de gældende finansielle

rammer.

Det fremgår af udkastet, at dette primært skal være baseret på omprioriteringer

inden for kategori 1A. Der skal først anvendes uforbrugte midler og herefter en

forholdsmæssig reduktion af de øvrige udgiftsposter.

Det betyder, at merudgifterne til ITER for 2012 og 2013 ventes at blive indarbej-

det af Kommissionen på budgetforslagene for 2012 og 2013. Det vil indgå i den

helt almindelige budgetprocedure, hvor Kommissionen fremlægger et forslag.

Rådet forhandler sig derefter frem til en enighed, hvorefter der forhandles med

Europa-Parlamentet om den endelige vedtagelse.

Det fremgår ligeledes af udkastet, at mulighederne for at reducere omkostninger-

ne i 2012 og 2013 også overvejes, så længe de er i overensstemmelse med den

endelige tidsplan for opførelse af ITER forskningsprojektet.

Jeg vil gøre opmærksom på, at samtlige medlemsstater har udtrykt stor utilfreds-

hed med den situationen, der er opstået vedrørende ITER. Både i forhold til ledel-

se, økonomi og styring.

Der er dog enighed om, at den forhandlingsløsning, der nu er skruet sammen, er

den bedst opnåelige i den konkrete situation. De øvrige medlemsstater har med-

delt, at de vil kunne støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen har gennem hele processen støttet opførelsen af ITER. Forudsæt-

ningen for dette har været – og er stadig – at der findes realistiske finansierings-

muligheder og sikres en effektiv omkostningskontrol og en realistisk tidsplanlæg-

ning for projektet.

Samtidig skal der ikke være tvivl om, at vi fra regeringens side er meget utilfredse

med den betydelige budgetoverskridelse, sådan som vi også har givet udtryk for

under forhandlingerne.

Derfor lægger vi stor vægt på, at der nu tages skridt til at forbedre styring, ledelse

og omkostningskontrol, så lignende budgetoverskridelser kan undgås i fremtiden.

Og vi hilser det meget velkomment, at merudgifterne er reduceret med 600 mio.

euro i forhold til det oprindeligt foreslåede – bl.a. efter ønske fra Danmark.

Det er på denne baggrund, at jeg i dag anmoder udvalget om et forhandlingsop-

læg til punktet.

Fra dansk side vil man fremadrettet gøre følgende:

For det første vil vi arbejde for at fastholde en øvre budgetramme på maksimalt

6,6 mia. euro.

For det andet vil vi for arbejde for, at finansiering i 2012 og 2013 sker ved et miks

af finansieringsmuligheder, således at der ikke udelukkende sker reduktion af det

syvende rammeprogram.

1525

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

For det tredje vil vi kunne acceptere anvendelsen af en kreditfacilitet fra EIB til

finansiering af meromkostningerne som en del af en samlet løsning, såfremt der

er et bredt ønske derom.

For det fjerde vil vi arbejde for, at der sker en fortsat forbedring af styring, ledelse

og omkostningskontrol.

Afslutningsvist vil Danmark ikke i sidste instans modsætte sig en løsning, som de

øvrige medlemsstater kan tilslutte sig.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at der er tale om et projekt, hvor om-

kostningerne i realiteten er vokset fra 5 til 15 milliarder euro, hvoraf EU betaler

halvdelen. Hun ville gerne vide, hvad videnskabsministeren mener, når hun

siger, at hun vil ”arbejde for”, at der kommer et loft på 6,6 mia. euro. Hun pe-

gede i den forbindelse på, at videnskabsministeren over for pressen har givet

udtryk for, at det er sidste gang, og at man ikke kommer med flere penge.

Men at ”arbejde for” er jo noget blødere. Går Danmark videre og siger, at hvis

man overskrider 6,6 mia. euro, så melder vi i hvert fald fra?

Der er lagt op til, at de fleste af pengene tages fra 7. rammeprogram – altså

fra alt andet end det, der har med nuklear forskning at gøre. Det syntes hun

var urimeligt. Hun spurgte, hvorfor det ikke er Danmarks holdning, at man må

finde pengene ved en kombination af en yderligere økonomisk tilpasning af

projektet og af låneoptagelse samt ved at tage fra Euratom.

Det fremgår af samlenotatet, at efter 2013 skal ITER indarbejdes i de finan-

sielle perspektiver. Derfor spurgte Anne Grete Holmsgaard, hvad der forven-

tes indarbejdet. Hun betragtede ITER som en gøgeunge og frygtede, at man

om nogle år ville se, at det kommer til at fylde en større og større del af bud-

gettet og dermed indirekte vil fortrænge andre og efter hendes mening væ-

sentligere forskningsområder. Hun pegede i den forbindelse på, at der har

været forsket i fusionsenergi siden 1950’erne, og at man ikke er kommet

voldsomt langt.

Anne Grete Holmsgaard syntes, alle alarmklokker burde ringe.

Bjarne Laustsen

sagde, at Socialdemokraterne er meget kritiske over for

sagen, idet ITER-projektet har udviklet sig fuldstændig vanvittigt. Enten har

man oprindeligt skudt fuldstændig ved siden af, eller også har der været en

meget dårlig økonomisk styring. Han var godt klar over, at der er tale om et

fælles projekt for alle EU-lande og en række store lande, hvorfor det kan være

utroligt svært at få et særligt dansk synspunkt ind.

Han spurgte, hvordan regeringen har orienteret Folketingets partier om det

forløb, der har været.

Han henviste til, at der er stillet en række spørgsmål i det østrigske parlament,

og spurgte, om videnskabsministeren er bekendt med den østrigske skepsis.

Hvis vi bruger de 6,6 mia. euro, som videnskabsministeren siger der skal til,

kan vi så være sikre på, at vi får noget ud af det? Ellers har vi smidt pengene

ud ad vinduet.

1526

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Bjarne Laustsen ville gerne vide, hvilke konsekvenser det vil have for EU-

forskningen og for den nationale forskning, hvis man tager pengene andre

steder fra. Han mente, der var mange lavthængende frugter, man kunne pluk-

ke, og nævnte i den forbindelse havvindmølleparken, som den danske rege-

ring har aflyst. Han mente også, der forskes for lidt i biogas, solceller og lag-

ring af alternativ energi, hvor man både kan hjælpe på miljøet og skabe mas-

ser af arbejdspladser. Derfor skuffede det ham uendeligt meget, at man vil

ofre så mange penge på dette fantasiprojekt.

Lone Dybkjær

hæftede sig ved, at videnskabsministeren sagde, der var bred

opbakning til projektet. Det fremgår, at ITER kom ind i billedet i forbindelse

med 7. rammeprogram, og at man altså ikke selvstændigt havde taget stilling

til ITER. Senere er det så vedtaget som et A-punkt på et rådsmøde. Euro-

paudvalget har altså aldrig givet særskilt mandat til ITER.

Hun syntes, videnskabsministeren siger noget forskelligt til pressen og til Eu-

ropaudvalget, idet hun i dag kun siger, at hun vil ”arbejde for”, at ikke alle

pengene tages fra 7. rammeprogram. Hvad er mixet?

Selvfølgelig er der al mulig grund til forbedring af ledelsen.

Når videnskabsministeren til sidst i forhandlingsoplægget siger, at hun ikke vil

modsætte sig en løsning, de andre lande kan gå ind for, virker det lidt under-

ligt. Lone Dybkjær mente godt, man kunne lægge vægten på, at vi vil arbejde

for det og det.

Projektet er nok en gøgeunge. Man kan skifte ud i ledelsen og indføre en

strammere økonomisk styring, men det vil formentlig ikke løse alle problemer.

Lone Dybkjær mindede om projektets historie. Da hun var ung ingeniør, fik

hun at vide, at tidsperspektivet var 40-50 år, og det er det stadig.

Ved at tage pengene fra 7. rammeprogram risikerer man at skære ned på

nogle ting, der kunne hjælpe os nu.

Per Clausen

betegnede det som spændende nytænkning, at ITER nu skal

tilpasses budgettet og ikke omvendt. Han spurgte, om det betyder, at der ikke

kommer flere penge til projektet i 2011 og 2012 og i årene fra 2013 og frem-

over.

For ham var det fuldstændig uantageligt, at man ville finansiere ITER ved at

tage penge fra forskning i vedvarende energi, energibesparelser, miljø og

sundhed. Det gør det ikke bedre, at man ikke præcist kan få at vide, hvor

pengene skal komme fra, men blot får at vide, at de skal komme fra et mix.

Enhedslisten kan på denne baggrund ikke støtte regeringens forhandlingsop-

læg.

Pia Adelsteen

pegede på, at ITER er grundforskning i vedvarende energi,

nemlig fusionsenergi. Når der er tale om grundforskning, ved man ikke, om

man får et resultat om et år, om 10 år eller om 20 år. Nogle gange når man

ikke det resultat, man ønsker, men så kan grundforskningen måske være til

glæde for nogle andre.

1527

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Dansk Folkeparti støtter projektet. Det er ikke i orden, at der sker overskridel-

ser af budgettet. Men Pia Adelsteen ville ikke foretage en vurdering af, hvilke

forskningsprojekter der skulle prioriteres. ITER har kørt et stykke tid, og rigtigt

mange lande udover EU er involveret i det. Der er åbenbart rigtigt mange lan-

de, der tror på denne forskning.

Budgetoverskridelsen er totalt uacceptabel. Derfor har man udskiftet ledelsen.

Videnskabsministeren siger, at nu bliver der styr på tingene. Det var ud-

gangspunktet for Pia Adelsteen. De penge, der skal til, tager man fra 7. ram-

meprogram og måske ved noget lånefinansiering.

I anledning af Anne Grete Holmsgaard spørgsmål, om man ikke kunne tage

nogle af pengene fra Euratom, spurgte Pia Adelsteen, hvordan økonomien

ser ud dér.

Flemming Møller

sagde med hensyn til, om vi skal træde ud af ITER, at han

mente, det var klogere at se på, hvordan vi kommer videre. At skrotte projek-

tet på nuværende tidspunkt vil være vanvittig dyrt, og vil ville være sikre på

ikke at få noget ud af det.

Det er økonomien, der er problemet. Han havde ikke hørt nogen sige, at de

havde noget imod selve projektet. Der er jo tale om grundforskning, og selv

om man ikke i sidste ende får det ud af den, som man håber på, får man en

masse delresultater, som vil løfte forskningen andre steder.

Flemming Møller syntes, det ville være tåbeligt at trække stikket ud for ITER,

men selvfølgelig skal man have nogle realistiske budgetter og mere budget-

kontrol.

Videnskabsministeren

pointerede, at der ikke er nogen, der mener, der er

tale om en attraktiv situation. Fra regeringens side er der stor interesse for at

fastholde dette grundforskningsprojekt, men der er udtrykt stor utilfredshed

med den måde, projektet er styret på. Hun erindrede fra det seneste møde i

Europaudvalgt, at der var tre punkter, man var enige om: 1) at der skulle fin-

des en fornuftig finansieringsplan, 2) at man skulle have styr på budgettet og

lave omkostningskontrol, og 3) at man skulle lave en realistisk tidsplan. Det er

der blevet lyttet til.

Med hensyn til grundforskning generelt sagde videnskabsministeren, at der er

aldrig nogen grundforskning, som er helt spildt. Det er et spørgsmål om, at

den viden, man tilegner sig, bliver formidlet. Man går måske efter ét mål, og

så viser det sig, at resultatet ligger i periferien, men det betyder ikke, at den

viden, der opsamles undervejs, ikke er relevant.

Det er vigtigt, som det bliver nævnt, at vi også forsker i miljø, energi og klima,

men det gør vi jo – både i EU og herhjemme. Samtidig er danske forskere

dygtige til at hjemtage midler fra EU. Man kan altid diskutere balancen mellem

den strategiske forskning og grundforskningen.

Hvordan er så mixet? Regeringen vil arbejde for, at vi får reduceret den del, vi

tager fra 7. rammeprogram, men videnskabsministeren ville ikke i dag sætte-

konkrete procenter på. Det er det, forhandlingerne kommer til at dreje sig om.

1528

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Med hensyn til Euratom henviste videnskabsministeren til, at hun i et svar af

24. maj i år på spørgsmål nr. 74 havde skrevet, at det oprindelige mandat blev

afgivet af Europaudvalget i forbindelse med bevillingen til Euratom i 2007-

2011, hvor der samlet blev afsat 2,8 mia. euro, heraf 2,2 mia. euro til ITER, så

en betydelig del af midlerne fra Euratom går allerede til ITER.

Anne Grete Holmsgaard

efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvorvidt de 6,6

mia. euro skal betragtes som et absolut loft. Hun mente, vi allerede nu fra

dansk side skulle tilkendegive, at hvis det skrider, er Danmark på det hold, der

mener, at der ikke skal bevilges yderligere penge.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvorfor man ikke fører den politik, at man skal

finansiere projektet med et mix, som ikke omfatter 7. rammeprogram.

Endelig efterlyste hun svar på sit spørgsmål om langtidsbudgettet.

Hun gik ud fra, at de to notater, udvalget har fået fra taskforcen, ikke længere

er fortrolige.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvordan tidligere regeringer har orienteret Folke-

tinget om, hvad der er løbet af sporet.

Han gentog sit spørgsmål om den debat, der har været i Østrig.

Han nævnte, at der også er kritik fra USA.

Kan det lade sig gøre at finde en anden model i stedet for at tage pengene fra

7. rammeprogram?

Vil videnskabsministeren arbejde for, at der bliver taget mindst muligt fra den

forskning, flere ordførere har nævnt?

Endelig savnede han svar på sit spørgsmål om, hvilke konsekvenser det får

for andre forskningsprojekter på EU-plan og på nationalt plan.

Flemming Møller

erkendte, at det er rigtigt, at der ikke er kommet noget ud af

projektet endnu, men det er også for tidligt i projektets levetid. Vi må have en

økonomisk styring, der sikrer, at økonomien ikke ryger helt af sporet, men

projektet kører i og for sig, som det skal.

Flemming Møller pegede på, at der jo er tale om et projekt, der kan løse de

problemer, der er med nuklear energi, og at vi kan få CO

-neutral energi uden

de problemer med stråling, som vi kender fra atomkraft. Derfor gik han ud fra,

at de partier, der stod bag projektet, fortsat står bag det.

Lone Dybkjær

sagde, at når tidsperspektivet stadig er 40 år, skyldes det ikke,

at der ikke har været forsket i det. Man kan altid diskutere, hvad man får ud af

grundforskningen på anden vis, men det er muligt, de resultater kunne være

nået på en billigere måde. De dramatiske budgetoverskridelser, der har væ-

ret, tyder på, at der er noget piskegalt, og kan ikke bare skyldes dårlig ledelse.

Videnskabsministeren kan måske ikke sige, hvilke mix det ender med, men

hun kan sige, hvad hun selv synes. Skal mixet være 50 pct. eller 90 pct. fra 7.

rammeprogram?

Anne Grete Holmsgaard

replicerede i anledning af Flemming Møllers be-

mærkninger, at der ikke er givet noget separat mandat til ITER. Det problem

1529

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

vil være der fortsat, hvis man ikke gør noget ved det. Vi bør arbejde for, at

ITER kommer til særskilt afstemning.

Pia Adelsteen

sagde, at hvis man blot havde sagt ja eller nej til 7. ramme-

program, og ITER var noget, der var blevet bevilget senere administrativt, så

burde der slet ikke være noget problem, for så kunne man blot beslutte admi-

nistrativt, at der skulle bevilges yderligere penge til projektet.

Hun gentog, at grundlæggende er det vigtigt, at der kommer styr på økonomi-

en, men det havde hun også en fornemmelse af, at der kommer.

Videnskabsministeren

sagde med hensyn til de 6,6 mia. euro, at man havde

brugt den formulering, at budgettet låses. Det er vel det stærkeste, man kan

sige. Især når det kombineres med en rigtig stram styring. Som hun nævnte,

ville der i forbindelse med budgetkontrollen blive holdt øje med ITER separat.

På den måde mente hun, man havde givet administrationen af ITER den kor-

test tænkelige snor.

Videnskabsministeren mente, regeringen gennem årene havde orienteret Eu-

ropaudvalget om økonomien i ITER. Hun nævnte, at hun forud for det sidste

møde i Rådet lavede en præsentation af ITER i Videnskabsudvalget, hvor der

ikke var nogen spørgsmål eller kommentarer til projektet. Hun havde frem-

sendt referaterne af de fire møder, der havde været i taskforcen, og i øvrigt

havde hun været til rådighed for de ordførere, der måtte ønske uddybende

information. Det ville hun også være fremadrettet.

Alle vil være opmærksomme på økonomien og ledelsen af projektet, men hun

syntes, man skulle holde fast i, at der er tale om et stort og forhåbentlig væ-

sentligt grundforskningsprojekt.

Med hensyn til mixet gentog videnskabsministeren, at hun syntes, det var ær-

gerligt, at pengene tages fra 7. rammeprogram. Hun ville arbejde for, at der

bliver taget så lidt som muligt fra 7. rammeprogram, men på nuværende tids-

punkt ville hun ikke sætte procenter på.

Langtidsbudgettet fremlægges i november måned, og rammen er som sagt

6,6 mia. euro.

Notaterne fra taskforcen kan nu godt offentliggøres, sagde videnskabsmini-

steren til Anne Grete Holmsgaard.

Hun sagde til Bjarne Laustsen, at ved den seneste debat i Rådet var det klart,

at alle lande er stærkt utilfredse med den økonomiske styring, men der er op-

bakning til projektet, som alle synes er et vigtigt projekt.

Med hensyn til konsekvenserne for anden forskning sagde videnskabsmini-

steren, at når en del af midlerne tages fra 7. rammeprogram, betyder det, at

de resterende midler, som man kan søge – også fra Danmarks side – bliver

reduceret, men det er ikke det samme som, at der ikke også fremover vil

komme midler til Danmark fra 7. rammeprogram.

ITER har været en del af det samlede budget, og det vil det også være i for-

bindelse med det 7. rammeprogram, hvis budget jo fremlægges for Euro-

paudvalget.

1530

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Anne Grete Holmsgaard

gentog, at så vidt hun huskede, havde der aldrig

været givet et separat mandat til ITER.

Hun fastholdt, at hun mente, Danmark skulle sige, at hvis budgettet overskri-

des, kan vi ikke længere være med i ITER.

Når langtidsbudgettet bliver fremlagt til efteråret, vil der være en ramme for

anlægget på 6,6 mia. kr., forstod Anne Grete Holmsgaard, men der vil vel og-

så være et driftsbudget. Derfor spurgte hun, hvad der forventes at komme til

at stå på budgettet de næste fire år.

Man kan selvfølgelig håbe på, at projektet vil føre til CO

-fri energi, men der er

tale om at genskabe de processer, som foregår på solen, og foreløbig er det

ikke lykkedes i laboratorierne, så hvornår kan vi håbe på, at det skal kunne

lade sig gøre i virkeligheden?

Lone Dybkjær

efterlyste svar på sit spørgsmål om mixet.

Hun spurgte, hvorfor økonomien er skredet.

Bjarne Laustsen

spurgte, om det, videnskabsministeren siger om, at budget-

tet låses fast, betyder, at ITER ikke vil komme og bede om flere penge.

Han vidste ikke, om Danmark kan trække sig ud af ITER.

Videnskabsministeren siger, at danske forskere er gode til at trække penge ud

af EU. Betyder det, at ITER ingen betydning får for dansk forskning?

Bjarne Laustsen startede med at sige, at Socialdemokraterne var kritiske,

men partiet ville undlade at stemme imod regeringens forhandlingsoplæg.

Man ville følge sagen meget tæt. Bjarne Laustsen mente, det ville være klogt

af videnskabsministeren at gøre sig overvejelser over, hvordan man kunne

inddrage Europaudvalget noget mere.

Videnskabsministeren

mente, hun svarede Lone Dybkjær, at det er regerin-

gens holdning, at vi skal bruge så få midler som muligt fra 7. rammeprogram,

men at hun ikke ville sidde her og sætte procenter på.

ITER blev besluttet som en del af 7. rammeprogram.

Med hensyn til om den danske regering vil acceptere flere overskridelser sag-

de videnskabsministeren, at det er helt sikkert, at der i EU heller ikke vil være

accept af flere overskridelser. Der er så stor kritik af den proces, der har været

indtil nu, og der er så stor opmærksomhed på det, at der ikke vil være noget

land, der overhovedet vil acceptere overskridelser. Det er den klare stemning,

når man sidder og drøfter det i Rådet.

Med hensyn til om Danmark kan trække sig ud af ITER, sagde videnskabsmi-

nisteren, at en fortsættelse af ITER kræver enstemmighed, og der er andre

med i projektet end EU, både USA, Kina og Rusland og en del andre store

lande. Videnskabsministeren syntes, ITER er vigtig grundforskning, men det

er vigtigt, at vi får styr på økonomien. Regeringen mener, det er rigtigt, at vi

fortsætter med at støtte ITER, men vi vil følge det meget tæt.

1531

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/7-10

45. Europaudvalgsmøde 9/7-10

Videnskabsministeren erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i, at det er

vigtigt, at der er en politisk proces, og gentog løftet om, at Europaudvalget vil

blive tæt orienteret.

Vicedirektør Hans Müller Pedersen,

Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

oplyste i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at udgifterne til ITER var

steget på grund af prisstigninger på råvarer som cement og stål, og så havde

der været et redesign af selve anlægget, som har medført, at der er gennem-

ført 80 forbedringer, der skal sikre, at det kan realiseres, når man begynder at

udføre det. Hertil kommer, at der nok har været en manglende opmærksom-

hed på den økonomiske styring.

Lone Dybkjær

havde hele tiden ment, at der var tale om en foreløbig drøftel-

se, og at videnskabsministeren ville komme tilbage på et tidspunkt. Hun syn-

tes ikke, det var acceptabelt, at vi ikke har nogen som helst viden om, hvilket

mix videnskabsministeren går efter. Videnskabsministeren må have en smer-

tegrænse et eller andet sted.

Hun syntes, det var en interessant forklaring, der kom på overskridelserne,

men spurgte, hvor meget af overskridelserne der skyldtes prisstigninger, og

hvor meget der skyldtes redesign.

Næstformanden

konstaterede, at videnskabsministeren havde svaret på Lo-

ne Dybkjærs spørgsmål, at hun ikke ønskede at specificere, hvor grænsen

går.

NOT

Videnskabsministeren

tilbød at fremsende et teknisk notat om, hvad udgifts-

stigningen skyldes.

Lone Dybkjær

sagde, at da hun ikke kunne få et reelt svar på sit spørgsmål,

kunne Det Radikale Venstre ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

mente ikke, pengene skal tages fra 7. rammepro-

gram, og kunne derfor ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg, men at Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Mødet slut kl. 14.05.

Ref.: BE/sra

1532