Afgivelse af skriftligt indlæg i engelsk præjudiciel sag, C-155/10 British Air-

ways mod Williams m.fl.

1. Indledning

Supreme Court of The United Kingdom har i en sag anlagt af Williams m.fl. modBritish Airways forelagt EU-Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:I henhold til art. 7 i Rådets direktiv 93/104/EF og 2003/88/EF og § 3 i den europæ-iske aftale, der er bilagt Rådets direktiv 2000/79/EF spørger Supreme Court: I hvil-ket omfang om overhovedet, definerer eller opstiller europæisk ret betingelser forarten og/eller niveauet af de betalinger, der skal foretages for perioder med årligbetalt ferie, og i hvilket omfang, om overhovedet, kan medlemsstaterne fastsætte,hvorledes sådanne betalinger skal beregnes?Er det navnlig tilstrækkeligt, at den skete betaling i henhold til national ret og/ellerpraksis og/eller i henhold til kollektive aftaler og/eller kontraktordninger, der erforhandlet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, gør det muligt for arbejdstagerenog tilskynder vedkommende til at afholde eller nyde - i ordenes bredeste forstand-hans eller hendes ferie, og ikke indebærer nogen mærkbar risiko for at arbejdstage-ren ikke vil gøre dette?Eller kræves det, at betalingen enten skal svare nøjagtig til eller i videst muligt om-fang være tilsvarende arbejdstagerens ”normale” løn?

2. Sagens baggrund

Supreme Court of The United Kingdom har forelagt det præjudicielle spørgsmål påbaggrund af en sag om piloter, som er ansat hos British Airways, og deres feriebe-taling.Piloterne er omfattet af Civil Aviation Regulation 2004, som implementerer DetForenede Kongeriges forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2000/79/EF af 27.november 2000 (Luftfartsdirektivet), og derved den europæiske aftale om tilrette-læggelsen af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart (den europæiskeaftale).Civil Aviation Regulation indeholder ikke bestemmelser, der definerer arten ellerstørrelsen af den betaling, som skal ske under den årlige ferie. Betydningen af årligbetalt ferie skal derfor fortolkes i overensstemmelse med luftfartsdirektivets begrebom årlig betalt ferie.

Den europæiske aftales § 3 er identisk med art. 7 i Rådets direktiv 93/104/EF af 23.november 1993 og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om arbejdstid.Da den europæiske aftales § 3 og arbejdstidsdirektivets art. 7 har samme ordlyd,antager Supreme Court, at direktiverne må have samme tilsigtede retsvirkning. Derer intet, der tyder på det modsatte.Piloternes ansættelsesvilkår fremgår af en overenskomst, som er forhandlet mellemBritish Airways og British Air Line Pilots Association (BALPA). Ansættelsesvil-kårene fremgår af Memorandum of Agreement (MOA).Deres løn består af 3 dele: En årlig fast løn. Den anden og tredje del består af sup-plerende betalinger for henholdsvis flyvetid og tid væk fra basen.Efter Regulation 9 i Civil Aviation Regulation skal arbejdsgiveren sikre, at piloter-ne ikke arbejder mere end 2000 timer, og at de ikke har en samlet flyvetid på 900timer i en periode på 12 måneder. Det er i den sammenhæng ikke usædvanligt, atpiloterne, såfremt de ikke har afholdt ferie, ville overskride tidsgrænserne.Der er enighed om, at feriebetalingen efter MOA kun består af den faste årlige løn.Spørgsmålet er, om denne fortolkning er rigtig set i forhold til Civil Aviation Regu-lation og luftfartsdirektivet, og dermed arbejdstidsdirektivet.1) British Airways gør gældende, at UK ved ikke at have angivet detaljerede reglerom fastsættelsen af den årlige feriebetaling i Civil Aviation Regulation, har tilsig-tet, at den årlige feriebetaling kan fastsættes ved enten overenskomst eller indivi-duel aftale. Hensigten med den nationale lovgivning er klar, hvorfor dette må vejetungest uanset luftfartsdirektivets virkning.2) Såfremt betydningen af Civil Aviation Regulation skal udledes af luftfartsdirek-tivet, gør British Airways gældende, at direktivet har samme virkning, som nævnt iBritish Airways første anbringende.3) British Airways er enig i, at feriebetalingen i henhold til både national ret ogEU-ret ikke kan være så lav, at den hæmmer eller hindrer afholdelsen af ferie.Appellanterne gør modsat gældende, at lønnen under ferie er den normale løn, somhvis lønmodtageren havde været på arbejde.Begrebet normal løn er der uenighed om. Hvad betyder det under omstændighedersom i denne sag? Hvilke perioder er normale, og hvorledes skal sammenligningenforetages? Ud fra hvilke hypoteser skal denne beregning foretages, hvilket kan væ-re relevant i denne sag, hvor arbejdstageren er underlagt begrænsninger, som kanhave udelukket ham eller hende i at udføre et bestemt arbejde og modtage bestemtebetalinger i tillæg til hans eller hendes grundløn.4) British Airways gør gældende, at den faste andel af piloternes løn opfylder kra-vet om ”normal” eller ”tilsvarende” godtgørelse.

Supreme Court vurderer, at sagen rejser spørgsmål om betydningen årlig betalt fe-rie i luftfartsdirektivet, og omfanget af friheden til i national lovgivning og/ellerpraksis at opstille betingelser for optjening og afholdelse af ferie.Derfor foretager Supreme Court denne forelæggelse.

3. Sagens betydning for Danmark

Sagen har principiel betydning for Danmark, idet Supreme Courts forelæggelse rej-ser spørgsmålet om medlemslandenes ret til enten ved lov eller overenskomst selvat fastlægge betydningen af årlig betalt ferie.Det har især betydning for arbejdsmarkedets parter, idet ferieloven i høj grad givermulighed for, at parterne ved kollektiv overenskomst kan fravige ferielovens be-stemmelser. Da dette også kan ske til ugunst for arbejdstageren, i det omfang detfremgår af ferieloven, er det et krav, at aftaleparten på lønmodtagersiden mindstskal være en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende fagforening.Dette fremgår af § 5 i ferieloven. Herved sikres lønmodtagerens interesser bedstmuligt.Det fremgår således af § 27, stk. 2, i ferieloven, at parterne ved kollektiv overens-komst kan fravige ferielovens regler om feriebetalingen. Det er imidlertid ikke blotusandsynligt, men også i strid med lovens formål, hvis parterne herved udhuledeferiebetalingen på en måde, som vil virke hæmmende for afholdelsen af ferien.Det er regeringens synspunkt, at normal løn under ferien skal forstås i overens-stemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i nationallovgivning og/eller praksis. Det er naturligvis en forudsætning, at formålet med di-rektivet ikke krænkes, det vil sige, at hensynet til lønmodtagernes sikkerhed ogsundhed indebærer, at lønnen under ferie ikke må hindre selve stiftelsen af retten tilbetalt ferie, så lønmodtageren ikke kan holde sin ferie af økonomiske årsager.Det skal altid være en konkret vurdering, hvad den normale løn under ferie er, ogder skal være mulighed for branchetilpasninger i henhold til kollektive overens-komster.Det er også regeringens synspunkt, at såfremt EU-domstolen fastsætter en megetsnæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved årlig betalt ferie, kan det ikke ude-lukkes, at overenskomstparternes aftalefrihed på dette område i væsentlig grad ind-skrænkes.Ordningen med, at det i høj grad er overladt til arbejdsmarkedets parter at fastlæg-ge de nærmere ferierettigheder, er en del af den danske model, hvorefter løn- ogansættelsesforhold i høj grad reguleres ved kollektiv aftale.På den baggrund har regeringen afgivet indlæg i sagen.