EU-Kommissær Michel Barnier
Det Internationale Sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
15. september 2010
Udtalelse i anledning af møde mellem EU-kommissær Michel Barnier og
Folketingets Europaudvalg og Erhvervsudvalg den 16. september 2010.
Et flertal af Folketingets partier (Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Konservativt Folkeparti, Radikale Venstre og Li-
beral Alliance) i Erhvervsudvalget og Europaudvalget kan støtte ønsket om ny
international finansiel regulering for at fremme finansiel stabilitet og mindske
risikoen for kommende finansielle kriser.
Danmark vil fremhæve, at nogle af forslagene har store skadevirkninger for
velfungerende realkreditsystemer i EU. Gennemføres de dele af Basel-
forslagene, vil det føre til øget ustabilitet i den finansielle sektor. Det gælder
for flere EU-lande herunder Danmark.
Realkreditobligationer spiller en central rolle i hele EU som grundlag for stabil
finansiering af lån til husholdninger og virksomheder. Realkreditobligationer
spiller også en vigtig rolle i forbindelse med kreditinstitutters placering i akti-
ver, der er likvide.
Det danske realkreditsystem har vist sig særdeles stabilt under den finansielle
krise. Mens nogle obligationsmarkeder lukkede rundt om i verden, blev der
solgt danske realkreditobligationer uden problemer, selv da krisen var på sit
højeste i efteråret 2008. Krisen var en stærk test, der viste, at danske realkre-
ditobligationer er lige så likvide som statsobligationer - og det gælder uanset
obligationernes løbetid.
Netop det sidste er værd at fremhæve, fordi Basel-forslagene vil ødelægge de
danske rentetilpasningslån i den form, vi kender i dag. Hvis forslagene gen-
nemføres vil det føre til væsentlig dyrere lån. Og de nye obligationstyper, der
kan sættes i stedet, er netop den slags obligationer, der viste sig ikke at kun-
ne sælges under kreditkrisen.
Ref. 09-000927-35
Kontakt
Signe Riis Andersen
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 3337 3696
1/2