EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

9. oktober 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Henrik Høegh (V) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Pia Adelsteen (DF), Ole Hækkerup (S), Jeppe Kofod (S),

Bjarne Laustsen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Steen

Gade (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL), Høgni

Hoydal (TF)

Klima- og energiminister Connie Hedegaard, fødevaremi-

nister Eva Kjer Hansen (bistået af kontorchef Ole Poulsen

og specialkonsulent Hanne Boskov Hansen, Fødevare-

ministeriet) og miljøminister Troels Lund Poulsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2968 (miljø – klimadelen) den 21. oktober 2009

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden behandlede man punkt 5

på Rådsmødets dagsorden vedrørende EU’s position til COP15, som hører

under Klima- og Energiministeriets ressort og blev forelagt af klima- og ener-

giministeren.

Klima- og energiministeren:

Jeg forelægger denne gang forslaget til miljø-

rådskonklusioner om EU’s position til COP15 til forhandlingsoplæg.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det kun er dette punkt fra Miljørådets dagsor-

den, jeg forelægger for udvalget.

Jeg henviser til samlenotatet om rådskonklusionerne, som er oversendt til udval-

get den 2. oktober.

5. EU’s position til COP 15, den 7.-18. december 2009

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2968 – bilag 3 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 570, side 1551 (seneste behandling i

EUU 17/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 478, side 1432 (behandlet i EUU 17/6-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 302, side 867 + 906 (behandlet i EUU

27/2-09)

Klima- og energiministeren:

Som bekendt nærmer vi os COP15. De globale

forhandlere arbejder på højtryk i Bangkok, og i EU forhandles der stort set på alle

niveauer for at bringe EU’s positioner på plads. Forud for miljøministermødet den

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

21. oktober holder finansministrene rådsmøde, hvor der vedtages konklusioner

om finansiering den 20. oktober, altså dagen før.

Det svenske formandskab har besluttet, at det er finansministrene, der vedtager

EU’s position med hensyn til finansiering, mens miljøministrene vedtager konklu-

sioner om de øvrige udestående punkter.

Stats- og regeringscheferne mødes en uge efter. Det er mit håb, det er regerin-

gens håb, at kun de allertungeste spørgsmål udestår på det tidspunkt. Det giver

den største sandsynlighed for, at man når til enighed. Alle kan se, hvorfor vi har

en meget stor interesse i, at det sker i oktober.

Jeg vil ikke gøre så meget ud af selve den konklusionstekst, der ligger på bordet

lige nu. Det er selvfølgelig en tekst, der stadig væk arbejdes med. Vi har forsøgt

at beskrive den i samlenotatet.

Teksten afspejler, at forhandlingerne er kommet et stykke videre, siden Rådet

vedtog konklusioner i foråret, bl.a. med hensyn til at præcisere at både udviklings-

landene og de rige lande skal lave ambitiøse ”low carbon growth plans”, og at

disse skal indeholde nationale initiativer til reduktion af CO

-udslip. Det understre-

ges også, at EU og medlemsstaterne er indstillede på at udarbejde sådanne pla-

ner i 2010 baseret på EU’s klima- og energipakke.

De vigtigste nye budskaber i teksten er for det første budskabet om, at der er be-

hov for en startfinansiering – en såkaldt ”up front” finansiering – i perioden inden

2013 til udviklingslandene. Det er en finansiering, som bl.a. kan understøtte udar-

bejdelse af de planer, jeg nævnte før, og initiativer med hensyn til tilpasning, hvil-

ket der er behov for allerede nu. Dette budskab støttes i miljørådskonklusionerne,

men behandles særskilt af finansministrene.

Et andet centralt nyt budskab er, at EU er rede til at arbejde for sektorbaserede

kreditter – det er CDM-systemet – som kan skabe incitamenter til at reducere ud-

slippet fra f.eks. meget energitunge sektorer ikke mindst i de mere udviklede ud-

viklingslande. Pointen er, at den traditionelle CDM-mekanisme i højere grad skal

anvendes i de fattigste lande, og at der gennem markedet kan skabes incitamen-

ter for reduktioner i de mest udviklede udviklingslande.

Det er nye ting, som regeringen støtter.

Generelt lægger vi vægt på at fastholde, at mål og indsatser skal tage udgangs-

punkt i de videnskabelige vurderinger af klimaforandringerne. 2 graders målet er

helt centralt, og det er i sommer blevet bekræftet af G8 og Major Economies Fo-

rum. Ban Kimoon betegnede i opsummeringen på sit møde i New York den 22.

september 2 graders målet som den øvre barre. Han gjorde opmærksom på, at

andre talte om 1�½ grader, men han talte om 2 grader. Vi må holde fast i, at det er

det, som vi skal holde os inden for. Så må indsatser og forpligtelser følge af de

mål, vi har været enige om.

Jeg vil i det efterfølgende fokusere på nogle af de spørgsmål, som betragtes som

nøglespørgsmål i forhold til at formulere den klare EU-position.

Finansiering er og bliver et af de helt centrale emner. Det forhandles som sagt af

finansministeren, og det vil finansministeren redegøre for, når han kommer her i

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

udvalget på fredag i næste uge. Regeringen lægger vægt på, at EU tager leder-

skab med hensyn til at levere konkrete bud på tilstrækkelig, forudsigelig og bære-

dygtig finansiering – herunder ny og additionel finansiering – og på EU’s rimelige

andel heraf, og at EU arbejder for en finansiel arkitektur, der sikrer hensyn til ef-

fektivitet og transparens, og som kan opnå tillid blandt de udviklede lande såvel

som blandt udviklingslandene.

Et andet meget centralt spørgsmål er spørgsmålet om overskydende landekvoter

fra perioden 2008-2012 – altså den første forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen.

Både internt i EU og på globalt niveau udgør disse overskydende landekvoter

forholdsvis store mængder. Disse kvoter vil ifølge Kyotoprotokollen kunne overfø-

res til en ny forpligtelsesperiode. Regeringen finder det vigtigt, at overskydende

landekvoter ikke kommer til at udhule effekten af en ny klimaaftale. Den mest ef-

fektive måde at sikre dette på er ved at annullere overskydende landekvoter. Det

vil vi arbejde rigtigt hårdt for. Jeg kan forstå, at så sent som i går i Coreper har der

været konklusioner. Det nørkles der altså virkelig med.

I EU er problemstillingen især relevant i forhold til flere af de store medlemslande

og ikke mindst for en del af de østeuropæiske lande. Østeuropa er imod annulle-

ring af kvoterne og kræver ikke overraskende kompensation, hvis kvoterne annul-

leres. Efter vores opfattelse har Østeuropa allerede i forbindelse med klima- og

energipakken fået kompensation, f.eks. via omfordeling af ETS-kvoter og tilladel-

se til at øge udledningen i non-ETS.

Det er min vurdering, at dette spørgsmål vil være et af de vanskeligste i forhand-

lingerne, men det er så centralt, at vi kæmper ret hårdt for, at kvoterne skal annul-

leres. Ellers er der en meget stor dødvægt, som vi bærer med ind i den nye afta-

le. Det får klimaet det ikke bedre af.

Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at EU beslutter sig for at gå til en målsæt-

ning om 30 pct. reduktion, er også en stor udfordring for forhandlingerne. Nogle

medlemsstater f.eks. Polen er meget optagede af, at EU på forhånd fastlægger

meget nøje kriterier for, hvornår der skal ske en udvidelse fra 20 til 30 pct. Rege-

ringen håber selvfølgelig, at det vil blive aktuelt for EU at påtage sig en 30 pct.

reduktionsforpligtelse. Vi mener til gengæld ikke, at det er klogt at definere alt for

præcise kriterier nu. Det er vigtigt, at EU har fleksibilitet. Det er også forudsætnin-

gen for, at EU kan presse andre parter. Jeg har sagt det før her. Det nytter ikke

noget, at EU bruger så mange kræfter på at blive enige om et eller andet kriteri-

um, og så er man låst fast, når vi reelt skal til at forhandle, og kan ikke påvirke

resten af verden.

Jeg vil også nævne spørgsmålet om ”sinks” - reglerne for hvordan man indregner

-optag i jordbrug og skovbrug i CO

-regnskabet. Først og fremmest er det

regeringens holdning, at indregning af ”sinks” ikke må ske på bekostning af den

miljømæssige integritet. Derfor er det også vigtigt, at reglerne fastsættes parallelt

med målsætningerne, så lempelige regler ikke efterfølgende kan udhule miljøef-

fekten af den reduktion, der aftales. I den forbindelse lægger vi også vægt på at

fastholde konklusionstekst om hensyn til oprindelige folk og til lokalsamfund. Vi

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

ser gerne fælles regler, der sikrer, at alle lande håndterer disse ting på samme

måde.

Jeg har efter samrådet med Miljø- og Planlægningsudvalget oversendt et kort og

forhåbentligt forståeligt notat om beregningsmetoderne for sinks. Det er altså ret

kompliceret stof. Det er derfor, jeg garderer mig lidt. Jeg har læst det flere gange.

Som det fremgår, gør vi altså, hvad vi kan, for at holde fast i, at det system, der

stykkes sammen, skal have miljømæssig integritet.

Med hensyn til det, der står om oprindelige folk, har det altid været den danske

position at støtte, at der står ”peoples”. Andre – ikke mindst USA – har argumen-

teret for, at der skal stå ”people/s. Det er noget andet. I EU’s udkast står der det,

vil gerne vil have at der skal stå.

Et sidste konkret punkt, jeg vil nævne, er, at Danmark har styret mod og fortsat vil

styre målrettet imod fastsættelse af reduktionsmål for søfarten og luftfarten i for-

bindelse med en ny klimaaftale.

Den internationale søfart står for 2,7 pct. af verdens samlede CO

-udledninger.

Luftfarten står for 1,9 pct. Men det er begge sektorer, der har en stigende tendens

– kriseår undtaget – og derfor er det vigtigt, at de bliver omfattet af en fremtidig

aftale.

Danmark arbejder for, at der fastsættes reduktionsmål for luftfarten på mindst 20

pct. i forhold til 2005, og for søfarten støtter vi et mål på 20 pct. Det skal efterføl-

gende pålægges den internationale søfartsorganisation IMO og luftfartsorganisa-

tionen ICAO at udmønte disse målsætninger i konkrete initiativer. Al erfaring vi-

ser, at det er vigtigt, at der for søfarten fastsættes flagneutrale regler.

Jeg vil gerne nævne, at et sådant mål for søfartens vedkommende vil matche det

forslag, Danmark har fremsat i IMO om, at skibe skal betale et bidrag til en fond i

forbindelse med bunkring, som dels kan gå til energieffektivisering af skibe og

dels kan gå til finansiering af klimaindsats i udviklingslande.

Et sidste emne, jeg vil nævne, er spørgsmålet om, hvilken form en kommende

klimaaftale skal have. Det giver sig selv – det tror jeg, det gør for de fleste om ikke

alle her i rummet – at for regeringen er indhold selvfølgelig vigtigere end form.

Hele formålet er jo at få noget, der er bedre end det, vi har i dag. For regeringen

er den afgørende målsætning, at der opnås en bindende global klimaaftale, der er

så ambitiøs, så præcis og så forpligtende som overhovedet muligt. Aftalens form

må afhænge af, hvorledes den bedst muligt understøtter denne målsætning. Der

skal etableres en ramme, der sikrer, at landene – herunder særligt de store udle-

derlande – kan tilslutte sig en forpligtende aftale. Det er sådan set det, det hele

går ud på. Regeringen støtter, at EU arbejder for en juridisk bindende aftale, der

bygger videre på de gode dele af Kyotoprotokollen. Her kunne man spørge: Er de

ikke alle sammen gode? Nej. F.eks. er det Kyotoaftalen, der gør det muligt, at de

overskydende kvoter bare kan føres videre. Regeringen støtter derfor teksten i

det nuværende udkast til rådskonklusioner, hvor denne position er klart afspejlet.

Der står: ”The Council ….emphazises the need for a legally binding arrangement

for the period starting 1 January 2013 that builds on the Kyoto-protocol.”

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Som bekendt ønsker f.eks. USA ikke en videreførelse af Kyotoprotokollen. Så

man må ikke tro, at dette er en let ting. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at EU er

helt klar i sine positioner.

Regeringen ønsker, at EU skal arbejde hårdt for en aftale i København, som for-

pligter landene til indsatser, der er i overensstemmelse med 2 gradersmålet.

Generelt vil jeg gerne sige til allersidst, at regeringen fortsat mener, at det er utro-

ligt vigtigt, at EU fastholder det lederskab, vi har opnået ved at sætte ambitiøse

reduktionsmål.

Danmark har tilhørt og vil fortsat tilhøre den fløj i EU, der arbejder mest ihærdigt

for at fastholde EU i førerposition, når det angår ambitionsniveau og klimaeffekt i

en ny aftale.

Samtidig er det jo ingen hemmelighed, at der også internt i EU er store menings-

forskelle, og at en samlet EU-position i forhandlingerne kræver kompromisvilje fra

alle sider.

Jeg håber derfor, der er forståelse for, at regeringen i de kommende uger har

brug for en vis fleksibilitet i forhandlingerne, og at det kan skabe alvorlige proble-

mer, hvis vi får lagt os fast på en position, der kan gøre det nødvendigt at blokere

for vedtagelse af en samlet EU-position. Det er en option, der ikke rigtigt flyver i

situationen.

Det er nødvendigt. at EU kan trække nogle af de andre lande med i en aftale.

Regeringen vil – som det fremgår – arbejde for, at det sker på et niveau, der er så

ambitiøst, som det overhovedet er muligt.

Per Clausen

betegnede det som godt at få bekræftet, at EU holder fast ved 2

graders målsætningen, men spurgte, om forholdet ikke var det, at industrilan-

dene i virkeligheden skulle skære ned med 40 pct. – sådan som Norge har

været inde på – i stedet for de 20 pct., man har lovet. Han spurgte, om 2 gra-

ders målsætningen er opretholdt i den konkrete politik eller kun er opretholdt

som en besværgelse.

Han mente, stigningen i CO

-udslip burde toppe i 2015 og ikke vente til 2020,

sådan som EU går ind for.

Han spurgte, om klima- og energiministeren mente, at det udspil, der er kom-

met fra EU med hensyn til økonomien, er tilstrækkeligt, og spurgte, om hun

var enig med ham i, at når man taler om additionel finansiering, betyder det,

at det må være ud over de løfter, som EU-landene i forvejen har givet med

hensyn til udviklingsbistand, og at det vil være komplet uforsvarligt at bruge

nogle af de midler, der er afsat til udviklingsbistand, til klimaindsatsen.

Han var enig med klima- og energiministeren i, at indholdet er vigtigere end

formen, men på den anden side er det også vigtigt, at forpligtelserne bliver

bindende.

Pia Adelsteen

fandt 2 graders målsætningen totalt urealistisk og havde i øv-

rigt svært ved at finde ud af, i forhold til hvilket udgangspunkt man skulle måle

de 2 grader.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Samtidig fandt hun finansieringen uklar, men hun var klar over, at det kommer

udvalget til at høre mere om i næste uge.

Hun ville gerne have en oversættelse af ”sinks” af hensyn til de seere, der

fulgte med i debatten.

Jeppe Kofod

havde fuld forståelse for, at det bliver nogle vanskelige forhand-

linger, og at regeringen har behov for et vist manøvrerum, men det er også

vigtigt at vide helt præcist, hvad den danske regerings holdning er. Han ville

ligesom Per Clausen gerne vide, hvordan man definerer ”nye og additionelle

midler”. Han henviste til, at EU havde lovet i 2015 at nå op på 0,7 pct. af BNP

i udviklingsbistand, og spurgte, om ”nye og additionelle midler” betød midler

udover de 0,7 pct.

Han mente, det ville være ulogisk at lave en alt for lang forpligtelsesperiode,

fordi der faktisk er behov for en revideret forpligtelse, idet det nok kommer til

at vise sig, at behovet er større, end man regner med. Derfor opfordrede han

regeringen til at støtte, at forpligtelsesperioden bliver 5 år i stedet for 8 år.

Han ville gerne have klima- og miljøministeren til at komme lidt mere ind på,

hvad man forstår ved ”legally binding arrangement”. Hvad er EU’s stilling til,

om der skal ske en genforhandling af de regler, der er i Kyotoprotokollen?

Michael Aastrup Jensen

nævnte, at Europaudvalget på studieturen til USA

for nylig havde diskuteret klimaspørgsmålet med medlemmer af både senatet

og kongressen, og i den forbindelse havde alle gjort, hvad de kunne, for at få

senatet til at vedtage en lovgivning, som giver USA’s forhandlere et lidt bedre

mandat.

Han forstod, at spørgsmålet om beskatning skal diskuteres på økofinmødet,

men spurgte, hvilke modeller man talte om i klimaministerkredsen.

Anne Grete Holmsgaard

ville hoppe over finansieringen, som skulle diskute-

res med finansministeren i næste uge.

Hun regnede med at være rimeligt enig med regeringen med hensyn til over-

skydende landekvoter, som hun simpelt hen mente ville lægge gift for en afta-

le. Hvis man får lov at overføre overskydende landekvoter, er aftalen ikke rig-

tig noget værd. Hun ville gerne have klima- og energiministeren til at antyde,

hvor mange tons det egentlig drejer sig om.

EU har lovet at ville reducere med 30 pct., hvis det er led i en international

aftale, som er tilfredsstillende. Anne Grete Holmsgaard var indstillet på at give

en vis fleksibilitet. Hun mente, det først og fremmest ville blive et internt EU-

slagsmål om taktikken op til en aftale. Hun gik ud fra, at Danmark stadig væk

er indstillet på at tage sin fair andel.

Hun var også indstillet på, at vi støtter, at man kan købe sig aflad gennem

sektorbaserede kreditter, CDM, som kan øge indsatsen i tredjelandene i ret-

ning af vedvarende energi, men her er det afgørende for SF, at vi får begrebet

standarder ind i teksten. Inden for stålsektoren kan det f.eks. være udslip pr.

produceret enhed.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Det er vigtigt at få noget om oprindelige folk ind, hvilket må ske i form af en

international aftale.

Anne Grete Holmsgaard takkede for notatet om ”sinks” eller hvordan man ind-

regner CO

-optag i jordbrug og skovbrug. Hun lagde stor vægt på, at der ikke

bliver huller, og at man skal have et plus i forhold til en fælles basislinje – alt-

så ikke én, der fastsættes af det enkelte land. Det må ikke være sådan, at

store skovlande som Canada og Rusland først kan få godskrevet noget for at

bevare skovene og så hugge dem ned. Det må være et led i ordentlig skov-

forvaltning, at man vedligeholder skovene ved at plante nyt.

Aftalen skal selvfølgelig være juridisk, folkeretligt og politisk bindende. Når

klima- og energiministeren siger, at vi skal bygge videre på de gode dele af

Kyotoaftalen, ringer alarmklokkerne hos Anne Grete Holmsgaard. Selvfølgelig

skal man ikke følge Kyotoaftalen, når den giver ret til at overføre overskyden-

de landekvoter, men Kyotoaftalen er fuldstændigt afgørende for ulandene.

Kyotoprotokollen er et dokument, som det har taget uendelig lang tid at få la-

vet. Derfor mente hun, man må lave to aftaler. En for de lande, som er med i

Kyotoaftalen, og en for USA og de andre lande, som ikke er med. Men der må

være parallelle forpligtelser.

Anne Grete Holmsgaard mente, det var vigtigt, at forpligtelsesperioden kun

bliver 5 år, og rejste spørgsmålet, om man virkelig kan vente til 2020 med at

lave en ny målsætning.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard.

Henrik Høegh

gjorde opmærksom på, at vi skal lave en global aftale, for mar-

kedet for fødevarer er globalt, og reglerne må ikke skabe ulige konkurrence.

Klima- og energiministeren

svarede Per Clausen, at hun mente, man reelt

satsede på at bevare 2 graders målsætningen.

Hun gav ham ret i, at det var bedre med en ”peak” i 2015 end i 2020, men

pegede på, at ilandene samlet set allerede har toppet, og at udslippet her-

hjemme går ned. Danmark arbejder for, at vi får en global ”peak” så hurtigt,

som det overhovedet kan lade sig gøre. Det betyder rigtigt meget, hvornår

man topper i Kina. Hidtil har kineserne sagt 2035, men de er nu begyndt at

tale om 2030. Men skal vi opnå en global top i 2020, skal kineserne toppe

endnu før.

Klima- og energiministeren pegede på, at de industrialiserede lande skulle

nedskære med 25-40 pct. inden 2020, og at EU som den første region i ver-

den havde lovet at nedskære med 30 pct., hvis vi kan få de andre lande med

på noget fornuftigt i København. Japan har nu lovet at nedskære med 25 pct.

Alt dette er inden for skiven.

Udvalget ville få rig lejlighed til at diskutere i næste uge med finansministeren,

om EU’s udspil med hensyn til finansieringen er tilstrækkeligt.

Klima- og energiministeren svarede Pia Adelsteen, at 2 graders målsætnin-

gen er i forhold til det præindustrielle niveau.

”Sinks” er udtryk for, hvor meget CO

der optages i skove og jord.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Klima- og energiministeren sagde til Jeppe Kofod, at det klart er den danske

holdning, at man globalt set ikke må skære ned på den nuværende udvik-

lingsbistand ved at konvertere den til klimaindsats. Men det betyder ikke, at

”nye og additionelle midler” skal ligge ud over de 0,7 pct. af BNP, for der er

kun 5 lande i verden, som er oppe på de 0,7 pct. i dag. Det vil ikke være klogt

at sige, at et land, som i dag ligger på 0,3 pct., skal helt op på 0,7 pct., før vi

vil medregne dets klimaindsats. Men der skal være tale om nye penge reelt.

FN’s klimapanel kommer med en ny staturrapport i 2014, og derfor kan vi gå

ind for, at man laver et review, en evaluering i 2016. Klima- og energiministe-

ren så anderledes på forpligtelsesperioden end Jeppe Kofod, selv om hun

godt forstod hans tankegang om, at der nok kommer en rapport, som siger, at

vi skal reducere endnu mere. Hvis vi får et fantastisk godt mål i København,

så skal det gælde så længe om muligt. Klima- og energiministeren pegede på,

at mange lande hellere vil forpligte sig på den lange bane og love noget i

2040 end forpligte sig på den korte bane. Hun var bange for, at man ville give

dem mulighed for at sige: ”Hvis det kun bliver en 5 års forpligtelsesperiode,

kan vi nok være klar om 5 år.” Derfor mente hun stadig væk, det var fornuftigt

at sige, at perioden skal gå frem til 2020, og så skal vi have en evaluering i

2016.

Med hensyn til Kyotoprotokollen går EU efter, at aftalen skal være juridisk

bindende, og den skal bygge oven på Kyotoprotokollen.

I relation til USA pegede klima- og energiministeren i svaret til Michael

Aastrup Jensen på, at forskellige republikanske senatorer var begyndt at sige:

”Hvis vi kan få noget med hensyn til atomkraft, så kan vi godt være med.” Det

betragtede hun som positivt. Men der er demokratiske senatorer fra kulstater-

ne, som ikke er med.

Energibeskatningen i EU skal diskuteres i 2010, og klima- og energiministeren

mente, det mere ville blive en intern diskussion om, hvordan man skulle forde-

le den økonomiske byrde imellem EU-landene.

Klima- og energiministeren erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard

med hensyn til overskydende landekvoter. Så vidt hun forstod, drejede det sig

om 3 mia. tons fra EU-landene, men for Rusland var det 8 mia. tons, og her

ville der blive tale om helt enormt meget ”varm luft”. Overførsel af oversky-

dende landekvoter er ikke fornuftigt, men der er en del lande, som er interes-

seret i det. Der er sågar lande, der ikke har skullet reducere nævneværdigt

under Kyotoprotokollen, som har overskydende landekvoter, som de kan sæl-

ge.

Klima- og energiministeren var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at det ville

være en god idé at indføre standarder i forbindelse med CDM. Vi har gjort det

fra dansk side med hensyn til skibe, hvor vi har vores energieffektivitetsin-

deks, som vi også har foreslået indført i IMO. Klima- og energiministeren

nævnte, at den kinesiske præsident havde sagt fra FN’s talerstol, at de ville

sætte et mål for CO

-udslip pr. produceret enhed. Alle kan være enige om, at

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

der ikke må være ”huller”, så dem, der planter skov til erstatning for skov, der

hugges ned, skal ikke tælle det med. Der må være fælles regler.

Selvfølgelig er det efter dansk opfattelse ikke en god del af Kyotoprotokollen,

at man kan overføre overskydende landekvoter, men det er der ikke enighed

om, og f.eks. Rusland ser det som en helt ufattelig god del af Kyotoprotokol-

len. Ulandene opgiver ikke Kyotoprotokollen, hvis de ikke får noget andet bin-

dende i stedet. På den anden side får vi ikke USA til at tilslutte sig Kyotopro-

tokollen. Hun tilføjede, at det ikke kun er en problemstilling i forhold til USA.

Det drejer sig om, hvordan vi får alle de store økonomier til at blive en del af

aftalen – herunder de store udviklingsøkonomier som Indien og Kina.

Klima- og energiministeren nævnte, at hun havde sendt Europaudvalget en

invitation til en briefing den 29. oktober, hvor man kunne gå dybere ind i pro-

blemstillingen.

Hun var enig med Henrik Høegh i, at vi skal passe på, at vi ikke laver nye

smutveje. Vi støtter, at det er fælles globale regler. Vi skal passe rigtigt meget

på, at reglerne ikke pludselig kan bruges til at skabe uhensigtsmæssig kon-

kurrence.

Jeppe Kofod

mente, det i høj grad skyldtes den økonomiske krise, at ilande-

ne havde toppet med hensyn til udledning af drivhusgasser. Derfor mente

han, bindingsperioden måtte være 5 år, selv om han erkendte, at der måtte

være en vis fleksibilitet.

Han var klar over, at man skulle klare finansieringen med finansministeren,

men det kunne godt være, EU’s klima- og miljøministre kunne angive, hvad

de mente var en tilstrækkelig finansiering, for at man kunne sikre, at EU yder

sin retfærdige del. Han mente langtfra, Kommissionens udspil levede op til

vort historiske ansvar.

Per Clausen

anerkendte, at man skulle drøfte finansieringen med finansmini-

steren, men han var bange for, at uvilligheden til at fremkomme med et beløb

skyldtes, at det beløb, man til sin tid ville spille ud med, ville være identisk

med et beløb, man kunne skaffe.

Når klima- og energiministeren nåede frem til at sige, at det var tidligt nok, at

-udslippet toppede i 2020, handlede det mest om, at kineserne skulle ha-

ve tid til at beslutte sig til at reducere væksten i CO

. Per Clausen ville fast-

holde, at da ilandene har langt det største CO

-udslip, har de også det største

ansvar for at reducere. Og 2015 er ikke bare bedre end 2020; det er meget

bedre.

Per Clausen forstod, at klima- og energiministeren ikke var indstillet på at dis-

kutere EU’s målsætning yderligere. Han mente, vi har brug for at udvikle den

folkelige og politiske bevidsthed, så vi strammer op på målsætningen inden

2020.

Anne Grete Holmsgaard

fandt det stadig for uklart, når klima- og energimini-

steren talte om en juridisk bindende aftale, der bygger oven på Kyotoprotokol-

len. Som hun huskede topmødet på Bali, var man godt klar over, at USA og

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

visse andre lande ikke ville skrive under på Kyotoaftalen, men så måtte de

påtage sig andre lige så bindende forpligtelser. Hun var enig med klima- og

energiministeren om, at vi ikke får udviklingslandene til at opgive Kyotoafta-

len, for det er det eneste nogenlunde sikre, de har i hånden på nuværende

tidspunkt.

Med hensyn til forpligtelsesperioden erkendte Anne Grete Holmsgaard, at

hvis vi får en fantastisk god aftale, kan forpligtelsesperioden godt vare til

2020, men hvis vi ikke får en fantastisk god aftale, er det bedre at kunne

stramme op efter 5 år. Evalueringen i 2016 vil formentlig vise, at det står vær-

re til, end vi troede. Der er imidlertid kun tale om en evaluering – ikke om nye

forhandlinger. Det er svært at forestille sig, at USA kan forpligte sig til meget

mere end den lovgivning, der blev vedtaget i huset, men det er ikke nok. Der-

for bør Danmark slås for en 5 års forpligtelsesperiode.

Steen Gade

syntes, usikkerheden om klima- og energiministerens mandat

var for stor, når hun ikke ville binde sig til, at Kyotoaftalen – som EU har

kæmpet for – skal bevares, men taler om, at der skal være aftaler, der bygger

oven på Kyotoaftalen.

Lone Dybkjær

syntes, det lød rigtigt, at aftalen på en eller anden måde bliver

koblet sammen med Kyotoaftalen.

Hun delte klima- og energiministerens opfattelse af, at det er lettere at få re-

geringer til at forpligte sig til noget langt ude i fremtiden. Det er vel også der-

for, den danske regering går ind for 2020. Hun mente også, der måtte være

fleksibilitet, men det ville være godt, hvis man om 5 år kunne få en revision,

hvis det er nødvendigt. Derfor ville hun opfordre til, at man tænker kreativt.

Formanden (Henrik Høegh)

takkede for invitationen til at komme til en brie-

fing den 29. oktober.

Klima- og energiministeren

mente i svaret til Jeppe Kofod ikke, faldet i CO

udledningerne havde noget med den aktuelle krise at gøre. Hvis man tager

ilandene samlet, har de toppet.

Der var ingen diskussion om, at EU og de rige lande i al almindelighed havde

et historisk ansvar, og derfor skal de betale til ulandene. En tommelfingerregel

siger, at EU skal betale mellem 1/3 og ¼ af beløbet. Hvis ”up front” finansie-

ringen bliver på 7 mia. om ret, Problemet er, at der ikke er andre lande, der

har sat tal på.

Hun erklærede sig enig med Per Clausen i, at da ilandene har det største ud-

slip, har de et særligt ansvar, ikke bare for finansieringen, men også for re-

duktionerne. Men når vi når frem til 2020, vil 2/3 af den globale udledning

komme fra lande, som i dag er betegnet som ulande, der ifølge Kyotoprotokol-

len ikke skal nedbringe deres udslip.

Allerede beslutningen om at gå fra 20 til 30 pct. var overordentlig betændt, så

at gå videre til 40 pct. har ingen chancer for at flyve. Kunsten er et få nogle af

de andre lande til at levere.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Klima- og energiministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at med hensyn

til bindingsperioden troede hun ikke, man var så vanvittigt uenige. Som hun

så det lige nu, er det ret vigtigt at opretholde et pres på bl.a. det amerikanske

senat og sige, at det altså er nu, USA skal levere. Vi skal passe på, at vi ikke

leverer argumenter til de lande, der siger: ”Vi er altså ikke klar endnu.” Men

klima- og energiministeren tilføjede, at hun var enig i, at hvis der ikke kommer

en god aftale, er der behov for at justere forpligtelserne opad.

Anne Grete Holmsgaards bemærkninger om forpligtelsesperioden sagde kli-

ma- og energiministeren, at det ikke ligger lige på den flade hånd at få de lan-

de med, som ikke er indstillet på at forpligte sig. Det er afgørende, at det er

lige så forpligtende.

I svaret til Steen Gade pegede klima- og energiministeren på, at der står no-

get i rådskonklusionerne om, at Rådet understreger behovet for en juridisk

bindende aftale fra perioden, der starter den 1. januar 2013 ”that builds on the

Kyoto-protocol”. Dette støtter Danmark. Der er to spor. COP15 er både et led i

klimakonventionen og i opfølgningen af Kyoto for de lande, der har under-

skrevet Kyotoprotokollen.

I svaret til Lone Dybkjær sagde klima- og energiministeren, at hun var enig i,

at man i reviewet skal tage hensyn til ny viden og tænke kreativt.

Anne Grete Holmsgaard

blev mere positivt stemt, da hun hørte klima- og

energiministeren sige, at i sidste ende er det afgørende at nå et resultat, der

virkelig understøtter 2 graders målsætningen. Hun forstod, at en kortere for-

pligtelsesperiode var med i de muligheder, klima- og energiministeren overve-

jede. Det måtte godt være et dansk synspunkt, som var kendt hos klima- og

energiministerens kolleger.

Når klima- og energiministeren siger, det er afgørende, at aftalen bliver lige så

forpligtende som Kyotoprotokollen, er det både godt og skidt, idet vi kan fryg-

te, at man så skal til at genforhandle en del af det, der stod i Kyotoprotokollen.

Derfor ville hun gerne have klima- og energiministeren til at gentage, hvad der

står i det sidste udkast til rådskonklusioner.

Anne Grete Holmsgaard spurgte, hvordan klima- og miljøministeren definerer

”a single legal binding instrument”

Steen Gade

var klar over, at der var to spor. Han var nervøs for, at man ud-

vandede Kyotosporet på indholdssiden, og mente, det var helt afgørende, at

Danmark modsætter sig, at man svækker Kyotosporet. Han tilføjede, at det

ikke betyder, at man ikke kan lave ændringer, men det må være i en alliance

med udviklingslandene.

Klima- og energiministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at vi gerne vil

have et review, og der kommer et review. Der er ingen, der bestrider, at det

kan blive nødvendigt at lave mere undervejs. Der skal være en mulighed for,

at vi kan lægge yderligere pres på.

I relation til udtrykket ”legally binding instrument” sagde klima- og energimini-

steren, at vi prøver at få en ramme, som omfatter så mange lande som muligt.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Klima- og energiministeren erklærede sig enig med Steen Gade i, at vi må

have EU til at stå fast på nogle af disse ting. Hun oplæste det, der lige nu står

i udkastet til rådskonklusioner om forholdet til Kyotoprotokollen. Hun mente,

det var godt for forhandlingerne, at der er en central spiller som EU.

Afslutningsvis sagde klima- og energiministeren, at det, vi diskuterer her, er

EU’s mandat. Danmarks strategi som vært for COP15 er noget andet. Her

agerer vi ud fra Bali-køreplanen. Det er en meget stor og en meget svær op-

gave at få så mange forskellige synspunkter til at nå sammen. Her er vi nødt

til at have en vis fleksibilitet. Klima- og energiministeren mente, man kunne gå

dybere ind i denne diskussion på den fortrolige briefing den 29. oktober og i

fortrolige orienteringer nogle uger før det for alvor går løs. EU står fast på, at

det, der forelægges nu, er en underligger.

Formanden (Henrik Høegh)

konkluderede, at der ikke var konstateret et fler-

tal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og En-

hedslisten havde ytret sig imod det.

7. Siden sidst – dom om Kommissionens kompetence efter kvotedirekti-

vet.

Klima- og energiministeren:

Jeg har en lille sag, jeg skal orientere om. Det

er ikke noget, der tager lang tid. Jeg skal orientere om, at Estland og Polen

den 23. september fik medhold ved EF-Domstolen i, at Kommissionen ikke

havde kompetence efter kvotedirektivet til at fastsætte et bestemt loft for

emissioner fra de pågældende landes kvotesektorer under EU’s CO

kvotehandelssystem.

Det er to domme, der principielt kan få store negative konsekvenser for kvote-

systemet, hvis det ender med, at de østeuropæiske lande får lov til at uddele

flere kvoter. I værste fald kan vi komme til at opleve igen, at kvoteprisen kan

falde til et meget lavt niveau, og at der ikke sker nogen reelle reduktioner af

udledningerne.

Efter dommene har Kommissionen dog i en pressemeddelelse peget på, at de

østeuropæiske landes drivhusgasemissioner i 2008 var på linje med, hvad

Kommissionen i sin tid forudsagde i sin afgørelse om landenes allokerings-

planer. Derfor mener Kommissionen, at de østeuropæiske lande formentlig

ikke vil få tilladelse til at tildele ekstra kvoter, hvis de skulle vælge at fremsen-

de nye allokeringsplaner. Hvad betyder det? Det betyder, at uagtet denne

dom – som Kommissionen overvejer, hvad de skal stille op med; den kan jo

ankes, og der man ske mange ting – er det ikke sikkert, at Kommissionen vil

sige: ”Ja men det får I da bare lov til.” Den kompetence har Kommissionen

stadig væk. Selv om landene gerne vil tildele flere kvoter til deres virksomhe-

der, kan Kommissionen stadig væk sige: ”Det er muligt, I har den dom, men vi

ønsker det altså ikke, for så lever I ikke op til allokeringsplanerne.”

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Hvis der kommer en ny udvikling i den sag, vil jeg vende tilbage til sagen og

give en orientering her. Foreløbig har Kommissionen som sagt mulighed for at

anke dommene. Der er foreløbig kun tale om en afgørelse ved Retten i 1. in-

stans, og det er – kan jeg forstå – ikke usædvanligt, at EF-Domstolen omgør

domme fra 1. instans.

Det er bare en procesmelding. Det er selvfølgelig noget, vi holder ret stærkt

øje med af indlysende grunde.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF

af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne

(omarbejdning) (bygningsdirektivet)

– Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0780

KOM (2008) 0780 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0780 – bilag 2 (grundnotat af 25/2-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 476, side 1379 (senest behandlet i

EUU 4/6-09)

Klima- og energiministeren:

Det kan virke lidt mærkeligt, at jeg kommer her i

oktober med forhandlingsoplæg om noget, der foregår på et rådsmøde den 7.

december, men det drejer sig om 3 sager, som forventes forhandlet meget inten-

sivt inden rådsmødet. Derfor vil vi gerne sikre os Folketingets opbakning til, at

Danmark kan indgå de nødvendige aftaler i de kommende forhandlinger.

Med hensyn til bygningsdirektivet kan jeg sige, at som jeg tidligere har nævnt,

støtter regeringen fuldt ud den styrkelse og udvidelse af direktivets anvendelses-

område, som Kommissionen har lagt op til.

Vi mener, at en reel styrkelse af direktivet er et vigtigt bidrag til at kunne nå mål-

sætningen om reduktion af energiforbrug og CO

-udslip. Før udvidelsen af direk-

tivet behøvede medlemslandene ikke stille mindstekrav til den energimæssige

ydeevne for over to tredjedele af bygningerne. Det er altså det, der ændres på

her.

Kommissionens forslag ligger langt hen ad vejen på linje med den politik, som vi

allerede nationalt er blevet enige om skal gælde i Danmark – altså med vore byg-

ningsreglementer. Det er også den politik, som regeringen hidtil har prøvet at

fremme i EU-regi.

Regeringen arbejder i forhandlingerne for at bevare et så højt ambitionsniveau

som muligt. Derfor er det også bekymrende, at flere af de andre medlemslande

udviser generel tilbageholdenhed og nogle endda decideret modstand.

Et eksempel er Kommissionens forslag om indførslen af en beregningsmetode,

der på forpligtende vis er nødvendig for at sikre den målrettede og bæredygtige

udvidelse af de nationale krav til den energimæssige ydeevne. Regeringen arbej-

der ihærdigt for at få dette gennemført, men der er stor modstand mod, at med-

lemsstaterne skal være bundet til at hæve deres krav, selv hvor det viser sig, at

dette vil være det mest omkostningseffektive. Selv når det dokumenteres, at der

er en samfundsøkonomisk gevinst ved det, er der stadig væk nogle, der modsæt-

ter sig, at dette overhovedet skal være noget, der kan reguleres.

Regeringen vil særligt arbejde for:



At der sættes ambitiøse mål for udviklingen af lavenergibyggeri.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09



At der stilles krav til de komponenter og installationer, der benyttes i for-

bindelse med såvel nybyggeri som ved renoveringer. Det er det, vi selv

har gjort herhjemme med bygningsstrategierne.

At der sker en styrkelse af energimærkningsordningen, f.eks. med fokus

på anbefalinger om hvor meget man kan spare ved energiforbedringer.

At omarbejdningen af direktivet generelt ikke modvirker muligheden for

national differentiering og fleksibilitet ved implementeringen. Det bør

f.eks. være valgfrit for medlemsstaterne, på hvilken måde man ønsker at

håndhæve overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i kraft

af direktivet. Regeringen vil også – i tråd med mangeårig dansk holdning

– holde fast i, at det er national kompetence at fastsætte skatter og afgif-

ter.



Det er altså dybt fornuftigt, at man går ind og sætter nogle minimumsregler for,

hvad vi skal have for nogle vinduer, eller hvad det nu kan være, for at produkter

kan komme ind på markedet.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun kun havde få spørgsmål, idet hun

havde fået svar på en del af det, hun havde spurgt om i Det Energipolitiske

Udvalg. Hun syntes, kravene til komponenter er rigtigt vigtigt. Hun forstod det

sådan, at der var tale om et minimumsdirektiv, og at landene, f.eks. Danmark,

godt kunne stille skrappere krav til komponenter, når man renoverer.

Hun ville sikre sig, at det også gælder, hvis der ligger noget andet i Ecode-

signdirektivet.

Pia Adelsteen

syntes, sagerne så helt fornuftige ud. Hun havde også hæftet

sig ved, at der er tale om et minimumsdirektiv, sådan at vi efterfølgende kan

stille større krav. Hun henviste til, at der i samlenotatet står: ””Forslaget med-

fører, at der vil skulle ske enkelte justeringer af lov nr. 585 af 24. juni 2005 om

fremme af energibesparelser i bygninger”, og spurgte, hvilke justeringer der

bliver tale om. Hun nævnte, at man ude i kommunerne udfører et stort arbejde

med at tjekke de offentlige bygninger, og syntes, det ville være beklageligt,

hvis man skulle starte helt forfra.

Klima- og energiministeren

bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at

der er tale om et minimumsdirektiv, således at landene selv kan fastsætte

skrappere krav.

Hun erkendte, at der kan være et juridisk problem i relation til Ecodesign-

direktivet, som er et harmoniseringsdirektiv. Vi har gjort Kommissionen op-

mærksom på denne problemstilling. Hvis et produkt er lovligt efter Ecodesign-

direktivet, må man ikke de facto udelukke det fra det hjemlige marked. Vi me-

ner, det skal stå klarere, at man gerne må stille skrappere krav efter det fore-

liggende direktiv.

Hun svarede Pia Adelsteen, at der kan blive tale om at ændre på arealkravet

til offentlige bygninger, men der er tale om meget små bygninger.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Anne Grete Holmsgaard

betegnede sammenstødet mellem Ecodesigndirek-

tivet og dette direktiv som en afsindig vigtig problemstilling, idet hun pegede

på, at mere og mere kommer ind under Ecodesigndirektivet. Det gælder f.eks.

for små bygninger, hvor der ikke stilles krav om byggetilladelser. Hvordan kan

vi her sikre os mod underlødige produkter? Hun gav klima- og energiministe-

ren 100 procent opbakning til at stå fast her. Det mente hun også, der burde

være opbakning til fra Europa-Parlamentet.

Klima- og energiministeren

erklærede sig enig med Anne Grete Holms-

gaard i, at vi skal bekæmpe underlødige komponenter. Her troede hun, vi kan

få Parlamentet med. I øvrigt mente hun, der var meget godt i Ecodesigndirek-

tivet. Hun tilføjede, at sagen står højt på prioriteringslisten hos det svenske

formandskab, men hun vidste ikke, om det bliver let at få direktivet igennem.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Punkt 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug

ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger

(omarbejdning) (energimærkningsdirektivet)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0778

KOM (2008) 0778 – bilag 3 (samlenotat side 21)

KOM (2008) 0778 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 476, side 1379 (senest behandlet i

EUU 4/6-09)

Klima- og energiministeren:

Regeringen er fortsat positivt indstillet over for for-

slaget om det omarbejdede energimærkningsdirektiv. Det indebærer en udvidelse

af direktivets anvendelsesområde til at omfatte energirelaterede produkter – f.eks.

vinduer – og indeholder desuden skærpede bestemmelser vedrørende kontrol og

håndhævelse.

Et af de største tilbageværende udeståender er, at enkelte lande stadig ikke øn-

sker regulering af offentlige indkøb.

Vi finder det helt naturligt, at de europæiske offentlige sektorer skal gå forrest og

efterspørge de mest energieffektive produkter, sådan som vi gør i Danmark. Det

tyder dog på, at Rådets kompromis i første omgang bliver en opfordring og ikke et

bindende krav. Men både Kommissionen og Europa-Parlamentet er på linje med

regeringen. Så der er stadig væk mulighed for, at vi prøver at arbejde med, at det

skal være sådan, at der selvfølgelig skal laves grønne indkøb i de offentlige sek-

torer udover hele Unionen.

Udformningen af selve energimærket er som noget nyt blevet løftet ud af regule-

ringerne af de enkelte produkttyper og ind i forhandlingerne om selve energimær-

kedirektivet.

Kommissionen har nu fremlagt resultatet af en forbrugerundersøgelse med delta-

gelse af 8.000 mennesker i 8 EU-lande, der viser, at A-G skalaen – som I kender,

når I skal købe et køleskab eller hvad det nu er – med løbende reskaleringer til-

syneladende ikke er den letteste for forbrugerne at forstå. Forbrugerne havde

faktisk lettere ved at forstå de faste skalaer, der løbende bliver udvidet. F.eks. at

det hedder A÷20 pct., A÷40 pct. og A+. Altså at der var et eller andet kvantitativt.

Det var nemmere at forstå, viste det sig.

Undersøgelsens resultater er ikke helt i overensstemmelse med de forventninger,

vi havde. Vi har tidligere sagt: ”Lad os holde os til det, vi har. Det kender vi trods

alt noget bedre.” Men det viser sig altså, at dette med A÷20 pct. kan man åben-

bart bedre forstå. Undersøgelsen gør det endnu sværere at fremme de danske

synspunkter om, at vi skal have en A-G skala, der løbende reskaleres.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Regeringen vil nu arbejde for at få et kompromis, der sikrer, at mærket udformes

enkelt og let forståeligt, så det fortsat vil være muligt at kommunikere klart og ty-

deligt til forbrugerne, at de bør købe de mest energieffektive produkter.

Kommissionen er søgende med hensyn til hvor det skal lande henne. Jeg har

tidligere skrevet til Kommissæren, at det var vigtigt, at det skal være så enkelt

som muligt for forbrugerne, og at der kommer et element af noget dynamisk ind i

det. Det nytter ikke noget, hvis man én gang har fået mærket A, så er det stadig

A, hvis der er kommet andre produkter på markedet, som gør, at man burde ryk-

ke længere ned.

Vi arbejder for, at man tager bestik af den undersøgelse, der har været, og får

gjort det så nemt for forbrugerne som muligt. Det er sådan set det, der er menin-

gen med det hele.

Regeringen vil heller ikke i forbindelse med energimærkningsdirektivet acceptere

pålæg om brug af skatter og afgifter.

Pia Adelsteen

mente, man skulle indføre en ny form for mærkning, hvis for-

brugerne bedre kunne forstå denne.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Punkt 4. Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen

om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske

Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF)736/96

(infrastrukturforordningen)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0361

KOM (2009) 0361 – bilag 2 (samlenotat side 28)

KOM (2009) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 28/8-09)

Klima- og energiministeren:

Formålet med forordningen om indberetning om

energiinfrastrukturprojekter er at give Kommissionen mulighed for at følge inve-

steringer i energiinfrastruktur nøje, bl.a. for at kunne styrke EU’s forsyningssikker-

hed.

Med forslaget strammes den gældende forordning op, samtidig med at den admi-

nistrative byrde ved indberetningen lettes. Indberetningen udvides både med

hensyn til omfang og størrelse på indberetningspligtige anlæg, og den kommer til

at omfatte al relevant energiinfrastruktur.

Regeringen støtter generelt forslaget. Kommissionens fokus på forsyningssikker-

hed, klimaændringer og konkurrenceevne er sammenfaldende med prioriteterne i

dansk energipolitik.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2966 (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009

Fødevareministeren:

Jeg skal beklage, at der er et meget tung dagsorden for

oktobermødet. Jeg forelægger 6 sager til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om

punkt 1 om fiskerikontrolforordningen, punkt 2 om fiskerimulighederne i Østersø-

en for 2010, punkt 5, 6 og 7 om godkendelse af 3 GMO majssorter og punkt 10

om tilpasning af markedsordningen i forhold til mælk.

1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-

kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i

den fælles fiskeripolitik

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0721

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2008) 0721 – bilag 1 (grundnotat af 15/12-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 480, side 1462 (senest behandlet i

EUU 19/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 300 (behandlet i EUU 14/11-

08)

Fødevareministeren:

Formandskabet lægger op til at opnå politisk enighed om

den ny fiskerikontrolforordning på rådsmødet. Der er tale om et meget omfattende

forslag med rigtigt mange tekniske bestemmelser.

Jeg vil fokusere på de emner, som jeg mener er de vigtigste i forhandlingerne.

Helt overordnet er det udmærket, at vi nu får opdateret kontrolforordningen, der i

sit udgangspunkt stammer helt tilbage fra 1993.

Hvis jeg skal fremhæve de gode elementer i forslaget, så er det at:



Forslaget må alt andet lige medføre en mere effektiv og harmoniseret

kontrol.

Der kommer regler om registrering af discard i logbogen.

Der indsættes regler om sporbarhed.

Der vil være tale om øget anvendelse af moderne teknologi, for eksem-

pel i form af udvidet anvendelse af satellitovervågning og elektronisk log-

bog.

Kommissionen får styrket sine beføjelser til at gribe ind over for de med-

lemslande, som ikke overholder reglerne, for eksempel i form af adgang

til at suspendere støtte fra fiskerifonden og andre initiativer.



Der er stadig en række udestående spørgsmål. Blandt de væsentligste udestå-

ende spørgsmål i forhandlingerne er:



Kontrol af rekreativt fiskeri.

Kompetencespørgsmål for Kommissionen og Fællesskabsinspektører.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09



Kommissionens adgang til at tilbageholde fiskerifondsstøtte og anden

støtte til medlemslandene.

Videnskabelige forsøgsfiskerier.

Administrative minimumsbøder.

Pointsystemet ved suspension af fiskerilicenser i tilfælde af alvorlige

overtrædelser.

Den tilgang, jeg vil have til forhandlingerne, er, at det er vigtigt, at vi får nogle kla-

re, forenklede, omkostningseffektive og præcise kontrolregler i den nye forord-

ning, herunder også i relation til discard. Derfor lægger jeg vægt på, at risikobase-

ret kontrol indføres som kontrolprincip. Herunder arbejder vi for indførelse af øko-

nomisk papirkontrol som supplement til den fysiske kontrol.

Fra dansk side har vi fremsat et forslag til en supplerende bestemmelse i forord-

ningen. Vores forslag åbner mulighed for, at medlemslandene kan anvende alter-

native kontrolsystemer, hvis de er mindst lige så effektive. Jeg synes, det er vig-

tigt at sikre mulighed for at anvende mere intelligent og mere enkel kontrol. Det er

selvfølgelig en forudsætning, at Kommissionen godkender de alternative kontrol-

systemer. Jeg håber, at vi kan få opbakning til dette forslag.

Jeg støtter princippet om etablering af sporbarhed i kontrolforanstaltningerne med

henblik på en mere enkel kontrol. Det er vigtigt, at vi får nogle håndterbare syste-

mer. Fokus skal være, hvordan vi kan gøre det mere smart end i dag.

Det gælder om, at vi undgår unødigt bureaukrati. Vi arbejder derfor imod bureau-

kratiske foranstaltninger for rekreativt fiskeri. Men vi kan fra dansk side godt ac-

ceptere, at medlemslandene forpligtes til at foretage skøn over fangster af arter,

omfattet af flerårige planer, i deres rekreative fiskeri – sådan som vi har det – til

brug for den videnskabelige rådgivning.

Kommissionen har også foreslået et pointsystem, hvor forskellige overtrædelser

tildeles et antal point, og når fiskeren så når et vist niveau, suspenderes fiskerili-

censen. Det kan sammenlignes med klip i kørekortet. Problemet er, at hvis det

bare er noget yderligere, der bliver puttet oveni den anden kontrol, så er jeg ikke

særlig begejstret for det nye system. Det er vigtigt, at vi får tilstrækkelig proportio-

nalitet mellem overtrædelser og sanktioner, og vi har gode ideer til, hvordan vi

netop kan lave kontrollen bedre end hidtil, men også enklere.

Det er også vigtigt at sikre, at videnskabeligt fiskeri ikke begrænses unødigt eller

nærmest forhindres. Jeg synes, det gælder om ikke at hæmme nye idéer eller

forsøg på at forbedre selektivitet eller mindske discard. Derfor skal det være så-

dan, at der inden for visse rammer fortsat skal være mulighed for at gennemføre

videnskabelige forsøg uden afskrivning på kvoter eller reduktion i fiskeriindsats-

loft. Det er simpelt hen for at der også er en gulerod forbundet med at deltage i

forskellige forsøgsprojekter.

Det er også helt indlysende, at hvis forordningen samlet set ikke kan træde i kraft

den 1. januar 2010, så må det ske på et senere tidspunkt.

Det er klart, at med alt det, jeg her har nævnt, er der stadig væk en hel del ude-

ståender, som må klares, før man kan nå et kompromis. Jeg har dog en forvent-

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

ning om, at det vil lykkes. Der er klart et ønske om, at vi nu får ekspederet kontrol-

forordningen, og at det ender med et kompromis, som vi fra dansk side kan støt-

te.

Jeg er ked af det, hr. formand, men nu har jeg to sider, som beskriver, hvad rege-

ringens forhandlingsoplæg går ud på. Jeg har spurgt, om det ikke kunne mind-

skes, men mine medarbejdere siger, at det er simpelt hen nødvendigt af hensyn

til at skabe klarhed over, hvad der egentlig er forhandlingsoplægget. Så I må bæ-

re over med mig.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side vil:



Lægge afgørende vægt på, at det fastholdes, at andre medlemsstater ik-

ke får adgang til at foretage inspektioner i dansk territorialfarvand – dvs.

inden for 12 sømil.

Arbejde for, at der bliver mulighed for at suspendere visse kontrolforan-

staltninger i EU-reglerne i en medlemsstat, hvis der i den pågældende

medlemsstat i fremtiden måtte blive etableret et kontrolsystem, der sikrer

en mindst lige så effektiv kontrol, men som kan gennemføres på en mere

intelligent og enkel måde end med de midler, som anvendes i dag.

Støtte princippet om etablering af sporbarhed i kontrolforanstaltningerne

med henblik på en mere enkel kontrol, idet der lægges vægt på, at udvik-

lingen af et sporbarhedssystem ikke begrænses af restriktive regler.

Arbejde imod bureaukratiske foranstaltninger for rekreativt fiskeri, men

acceptere, at medlemsstaterne forpligtes til at foretage skøn over fang-

ster af arter, omfattet af flerårige planer, i deres rekreative fiskeri til brug

for videnskabelig rådgivning.

Arbejde for en ændring af bestemmelsen om, at fangster fra videnskabe-

ligt forsøgsfiskeri, der sælges, skal afskrives på kvoterne, og at den til det

pågældende fiskeri anvendte indsats fradrages fiskeriindsatsloftet, såle-

des at der fortsat inden for visse rammer vil være mulighed at gennemfø-

re sådanne forsøg uden afskrivning på det enkelte medlemslands kvoter

eller fiskeriindsatsloft.

Arbejde for, at støtte til videnskabeligt forsøgsfiskeri, hvor fangsterne

sælges, opretholdes i det omfang, der ikke vil være dobbeltfinansiering af

forsøgene.

Arbejde for, at administrative minimumsbøder udgår af forslaget, subsi-

diært reduceres.

Støtte princippet om finansielle foranstaltninger mod medlemsstater i til-

fælde af utilstrækkelig forvaltning.

Arbejde for yderligere klare, forenklede, omkostningseffektive og præcise

kontrolregler, herunder også i relation til discard.

Arbejde for, at et pointsystem har indbygget tilstrækkelig hensyntagen til

proportionalitet, og at andre kontrolelementer falder bort, hvis det nye sy-

stem introduceres.



EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09



At risikobaseret kontrol indføres som kontrolprincip, herunder arbejde for

indførsel af økonomisk papirkontrol som supplement til den fysiske kon-

trol.

At kravene til et elektronisk valideringssystem og andre it-/web-systemer

fastsættes ud fra en costbenefit betragtning, således at medlemsstaterne

sikres fleksibilitet til at anvende eventuelle eksisterende og egnede sy-

stemer.

Støtte, at forordningen indeholder mulighed for at gebyrfinansiere visse

kontroludgifter for eksempel certificering af fartøjer og udgifter til kontrol-

observatører.

Udtrykke skepsis over for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.



Som I kan høre, er det godt, at vi nu til den danske delegations lokale har fået

indkøbt både puder og tæpper til de sene nattetimer, når vi stadig væk forhandler.

Bjarne Laustsen

syntes, det var et stort problem, at forslaget til kontrolfor-

ordning blot var ”mere af det samme”. Han havde gerne set, at der blev mere

selvforvaltning i fiskeriet, og at der blev mere selektivt fiskeri, så vi fanger de

fisk, hvor fiskebestandene kan tåle trykket. Spørgsmålet er, hvordan vi får alle

parter til at tage et større ansvar og sikre morgendagens fiskeri for kommende

generationer. Det kunne han ikke se, der var noget om i den nye kontrolfor-

ordning.

Pia Adelsteen

havde ingen problemer med forhandlingsoplægget. Hun

spurgte, om rekreativt fiskeri er lig med lystfiskeri. Hun syntes, det var vanvit-

tigt, hvis lystfiskerne skulle foretage indberetninger.

Høgni Hoydal

spurgte, om forslaget svarer til de tanker, der ligger i den nye

grønbog om en revision af EU’s fælles fiskeripolitik. Det lyder, som om Kom-

missionen skal have yderligere beføjelser.

Per Clausen

havde svært ved at forstå, at man brugte så mange politiske og

administrative ressourcer på at ændre på en kontrolforordning i relation til en

fiskeripolitik, som i grunden ikke duer. Grønbogen lægger op til, at man skal

gå en helt anden vej, som i højere grad tilgodeser både miljøet og fiskernes

interesser.

Fødevareministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at regeringen faktisk har stil-

let forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik med mere selvforvaltning og

ansvar til fiskerne. Den grundlæggende idé er, at vi går fra at arbejde med

landingskvoter til at arbejde med fangstkvoter. Det vil sige, at alt, hvad der

fanges, skal bringes i land. Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er,

at der bliver udviklet flere selektive fangstredskaber, så vi kan gå målrettet

efter bestemte fisk. Derved får vi gjort op med discard og high-grading og

mindstestørrelser. Fødevareministeren nævnte i den forbindelse, at hun hav-

de været til en meget succesfuld international konference dagen før, hvor

man havde evalueret på vore kameraforsøg. Fiskeskipperne havde ikke haft

nogen problemer med kameraerne, og forsøgene havde vist, at er skete en

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

markant reduktion i discard. Fiskerne havde fået det incitament, at de kunne

tage de ekstra fisk med i land. Det var lykkedes at blive enige om en opfor-

dring til Kommissionen fra Skotland, UK, Tyskland og Danmark om, at det

skal være en mulighed fremover. Fødevareministeren pointerede, at der er

gode ting i forslaget til en ændring af kontrolforordningen, men der er som

nævnt stadig mange udestående spørgsmål.

Fødevareministeren svarede Per Clausen, at vi fra dansk side har leveret for-

slag til, hvordan vi kan lave en reform af den fælles fiskeripolitik, og faktisk har

vi plæderet for, at kontrolforordningen skal følges med en reform, men det er

blevet fuldstændig afvist. Kommissionen vil have gennemført en ændring af

kontrolforordningen nu, og det må vi forholde os til.

Fødevareministeren bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at det rekreative

fiskeri er lystfiskeriet. Modsætningen er det erhvervsmæssige fiskeri. Det ville

være ekstremt bureaukratisk, hvis lystfiskeriet skulle indberettes af den enkel-

te, der fisker, og vi mener, vi kan nøjes med, at de enkelte lande skønner

over, hvor stort det er, så disse skøn kan indgå i vurderingen af, hvor stort et

fisketryk der er acceptabelt.

Pia Adelsteen

spurgte, om Danmark går ind for, at både lystfiskere, der fisker

med stang fra land, og lystfiskere fra både ikke behøver indrapportere deres

fangster, men at man foretager et skøn over, hvor meget lystfiskerne samlet

fanger. Hun spurgte, hvem der foretager det skøn. Hun mente ikke, danske

lystfiskere fiskede så meget, at det har nogen betydning.

Fødevareministeren

gentog, at lystfiskeri er ikke-erhvervsmæssigt fiskeri. Vi

kan acceptere, at myndighederne i de enkelte lande skal skønne over, hvor

mange fisk der fanges af lystfiskere, så det skøn kan indgå i de biologiske

beregninger.

Diskussionen om high-grading og discard er refereret nedenfor under punkt 2.

Formanden (Henrik Høegh)

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod

det.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0439

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Fødevareministeren:

Forslaget vedrører fastsættelse af fiskerimuligheder samt

betingelserne for fiskeriet i Østersøen for 2010. Forslaget er på rådsmødet med

henblik på politisk enighed.

Drøftelserne om selve kvoterne bliver væsentligt lettere end i de foregående år.

For torsk følger Kommissionen den flerårige plan, hvilket betyder en forøgelse af

torskekvoten på 15 pct. i den østlige del af Østersøen og en forøgelse på 8,3 pct.

i den vestlige del. Derudover reduceres indsatsen med 10 pct. i den vestlige del.

Danmark støtter Kommissionens forslag om at følge de planer, vi har aftalt.

Forslaget indeholder som noget nyt et forbud mod high-grading for alle arter un-

derlagt kvoter i Østersøen. Der vil næste år være en stor risiko for øget discard af

torsk, og Danmark kan derfor støtte Kommissionens forslag om forbud mod high-

grading. Det er i øvrigt noget, vi allerede har sat i værk fra dansk side.

Jeg har aktivt arbejdet for, at der fra 2010 gennemføres yderligere tiltag for at sik-

re en fortsat gunstig udvikling for torskebestandene. Det kan være med til at gøre

et high-grading forbud effektivt og reducere discard. Foranstaltningerne omfatter

større mindste maskestørrelser i trawlfiskeri, lukkede områder for at beskytte un-

ge torsk og reduktion af mindste landingsstørrelse.

Tiden er også inde til at sikre incitamenter i kvoteforvaltningen, så fiskeren ser en

interesse i at gøre sit fiskeri mere selektivt. Fra dansk side foreslår vi, at der for

2010 afsættes en begrænset supplerende incitamentskvote for torsk, som skal

kunne tildeles de fiskere, der påtager sig at fiske under en ordning, hvor alle fang-

ster skal afskrives på kvoten under fuld dokumentation.

Alle disse emner, som jeg nævner her, var faktisk på dagsordenen for en større

konference i Stockholm i sidste uge, hvor der skete det glædelige, at 8 lande – de

8 EU-lande omkring Østersøen – og Kommissionen underskrev en erklæring om

øget selektivitet i Østersøen. Vi fik også vedtaget, at der skulle laves en køreplan

for et egentligt discardforbud for torsk i Østersøen. Det betyder, at vi får taget et

stort skridt i retning af at reducere discarden i Østersøen. Denne køreplan skal

udarbejdes i løbet af 2010 og simpelt hen give et svar på, hvad et egentligt forbud

mod discard i Østersøen kræver.

Det er simpelt hen resultatet af det arbejde med discard, som vi fra dansk side tog

initiativ til før sommerferien og fik samlet gruppen af medlemslande omkring. Det

er rigtigt glædeligt, at det er lykkedes for os at komme så langt på nuværende

tidspunkt.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Jeg vil også nævne en anden bestand. For sild i den vestlige del af Østersøen er

det nødvendigt at reducere kvoten, hvis vi ikke skal øge fiskeridødeligheden. Alle-

rede sidste år bad vi Kommissionen om at få udarbejdet en forvaltningsplan. Det

er ikke sket endnu. Jeg vil derfor kræve, at dette arbejde omgående sættes i

gang.

Grundlæggende er der ikke de store udestående problemer, og jeg regner med,

at vi vil kunne nå et kompromis i oktober.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side tilslutter os

forslaget eller et kompromisforslag, der kan vedtages med kvalificeret flertal,

idet vi vil arbejde for:



At TAC for torsk i henholdsvis vestlige og østlige Østersø fastsættes i

henhold til torskeplanen.

At der gradvis indføres et discardforbud for torsk i Østersøen.

At der indføres supplerende foranstaltninger, der understøtter den gun-

stige udvikling i torskebestandene og begrænser discard, herunder øget

selektivitet i fiskeriet efter torsk, sæsonlukkede områder for at beskytte

unge torsk og reduktion af mindste landingsstørrelse.

At incitamenter for fiskerne gøres til del af fiskeriforvaltningen via intro-

duktionen af begrænset supplerende incitamentskvote til dokumenteret

fiskeri, hvor alle fangster afskrives på kvoten.

At TAC for sild i vestlige Østersø reduceres i overensstemmelse med

Kommissionens principerklæring, dog således at fiskeridødeligheden ik-

ke øges, kombineret med at der udarbejdes en langsigtet forvaltnings-

plan for bestanden.



Formanden

bad af hensyn til seerne fødevareministeren sige et par ord om

high-grading.

Bjarne Laustsen

savnede rådgivning fra ICES.

Han troede ikke, at de tal, der var nævnt, ville blive det endelige resultat, og

spurgte, hvor meget fødevareministeren vil gå med til.

Han gik ud fra, at fødevareministeren ville gå imod udsmid, herunder high-

grading.

Bjarne Laustsen kritiserede, at fødevareministeren ville fjerne en tredjedel af

kontrollen ved at udfase Havørnen.

Pia Adelsteen

havde svært ved at vurdere, om kvoterne skulle være lidt stør-

re eller lidt mindre, men hun havde ingen problemer med forhandlingsoplæg-

get.

Michael Aastrup Jensen

syntes, kompromispapiret så meget spændende

ud. Blot var han bange for, at formandskabets kompromisforslag nedtonede

straffesystemet så meget, at det reelt ikke er en straf mere. Han spurgte, om

en suspension i 3 måneder er en sanktion, der kan mærkes. Han spurgte, om

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

det bliver formandskabets linje eller Europa-Parlamentets linje, der vinder

indpas.

Han gik imod high-grading, idet han betegnede det som fuldstændig absurd,

at man smed fisk, som er fanget, ud, fordi man kan fange nogle, der er større.

Derfor syntes han, regeringens holdning var helt vigtig. Han spurgte, hvordan

de andre lande stiller sig til high-grading.

Anne Grete Holmsgaard

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i det, han

sagde om discard og high-grading, der begge betyder udsmid.

Idet hun tog udgangspunkt i fødevareministerens oplysning om, at 8 lande

omkring Østersøen er blevet enige om et forbud mod udsmid, spurgte hun,

hvordan det vil give sig udtryk i politiske beslutninger. Han spurgte, om det

bliver en delstrategi for de 8 lande, eller om Rusland er med.

Som hun havde forstået forslaget, var Kommissionen og ICES på samme linje

med hensyn til torsk i Østersøen, men det er de ikke, når vi kommer til sild,

hvor ICES anbefaler en højere reduktion. Derfor spurgte hun, om Danmarks

holdning er, at vi altid støtte ICES.

Lone Dybkjær

foreslog, at fødevareministeren omdelte sit forhandlingsoplæg

i udvalget, når det fyldte to sider, idet det var svært at følge med i det hele.

Problemet er nok de andre lande, for vi er vel sure dukse i klassen. I hvert fald

er fiskerne sure. Kontrol er ikke nødvendigvis af det gode, men der er steder,

hvor den er nødvendig. Hun var derfor ikke parat til at opgive fiskerikontrollen

på nuværende tidspunkt. Hun syntes, det var godt, at Kommissionen skal

godkende alternative foranstaltninger.

Hun mente, det ville være fair, hvis udvalget også fik ICES’ vurderinger, når

det skal tage stilling til kvoterne. Hun havde fået oplyst, at Kommissionens

forslag på flere punkter var lempeligere end indstillingen fra ICES, bl.a. når

det gjaldt sild og brisling.

Høgni Hoydal

sagde, at når han læste udspillene på fiskeriområdet, blev han

lykkelig for, at Færøerne står uden for EU’s fælles fiskeripolitik. Han forstod

godt, at de danske fiskere var meget frustrerede. Det var hans opfattelse, at

skrappere sanktioner og mere kontrol blot ville forøge udsmidet, så længe vi

har et kvotesystem, for når man fanger fisk, man ikke har kvote til, bliver man

nødt til at skaffe sig af med dem på en eller anden måde. Han mente, kvoter

fører til kreativt fiskeri, hvor man omdøber fisken.

Per Clausen

syntes, det var en dårlig idé, at vi ville acceptere et resultat, som

var dårligere end det, ICES anbefaler. Så medmindre fødevareministeren

kunne komme med gode argumenter, ville Enhedslisten være afvisende over

for forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

sagde i anledning af formandens opfordring, at high-

grading betyder, at når man får en ny fangst med større fisk, smider med

dem, man i forvejen havde fanget, ud. Det indebærer, at gode, sunde, spisba-

re fisk bliver smidt ud. Når en fisk først er fanget, er den død. Det vil sige, at

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

high-grading indebærer et enormt ressourcetab. Derfor har vi allerede for

længe siden sagt fra dansk side, at vi ønsker forbud mod high-grading.

Fødevareministeren afviste i svaret til Bjarne Laustsen, at regeringen skærer

ned på fiskerikontrollen. Tværtimod. De midler, der blev brugt til Havørnen,

bliver omprioriteret til landbaseret kontrol, som er væsentlig mere effektiv.

Kontrol til havs er både ineffektiv og dyr. I øvrigt gør vi rigtigt meget for at få

fiskerne til at leve op til bestemmelserne.

Fødevareministeren svarede Michael Aastrup Jensen, at hun ville betragte

det, at man ikke måtte fiske i 3 måneder, om en ret barsk sanktion, og fisker-

ne ville nok synes, den var meget barsk. Derfor syntes hun, kompromiset var

OK.

Fødevareministeren gav Anne Grete Holmsgaard ret i, at high-grading er en

delmængde af discarden.

Fødevareministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at Rusland ikke er

med i aftalen om forbud mod udsmid. Men de 8 EU-lande omkring Østersøen

er blevet enige om at lave en køreplan for et discardforbud. Ideen er, at man

for et begrænset antal lande og i et afgrænset område kan få nogle erfaringer,

som kan indgå i en egentlig reform.

Fødevareministeren tog imod Lone Dybkjærs idé om at omdele forhandlings-

oplægget, når det var på to sider.

Hun lovede Lone Dybkjær fremtidig at oversende anbefalingerne fra ICES.

Kontorchef Ole Poulsen,

Fødevareministeriet, nævnte, at der for torsk fore-

ligger en forvaltningsplan, som ICES har godkendt, og den følger Kommissio-

nen. For de øvrige bestande er der ikke forvaltningsplaner, og her er Kom-

missionens hovedregel, at hvis de biologiske forhold kan forsvare det, ønsker

man ikke de store forandringer fra år til år, men holder sig til justeringer på

plus/minus 15 pct. I den vestlige Østersø anbefaler ICES 30 pct. reduktion,

mens Kommissionen foreslår en reduktion på 21 pct., fordi bestanden ikke har

det så godt.

Fødevareministeren

konkluderede, at vi altså følger rådgivningen fra ICES

under hensyn til de genopretningsplaner, som foreligger, og under hensyn til,

at ændringer normalt skal begrænses til 15 pct. om året. Hun tilføjede, at hun

mente, det eneste rigtige vil være, at vi også får en genopretningsplan for sild.

Bjarne Laustsen

rejste spørgsmålet, hvordan vi får fiskerne til at forstå, at de

fisk, de fanger, er døde, og hvis man smider dem tilbage i havet, har det ne-

gative konsekvenser for morgendagens fiskeri. Han mente, det var vigtigt at

give fiskerne et incitament til at ilandbringe alle de fisk, de fanger – sådan

som man gør med det igangværende kameraforsøg. Han mente, vi skal være

glade for, at vi har ICES, og var glad for, at ICES’ anbefalinger fremtidig vil

være at finde i samlenotaterne. Han mente også, det var klogt, at man laver

forvaltningsplaner for samtlige arter.

Han var ikke enig med fødevareministeren med hensyn til Havørnen, men

den diskussion kunne man tage et andet sted.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Lone Dybkjær

støttede fødevareministerens idé om at lave forvaltningsplaner

for alle arter. Hun takkede for, at man fremtidig får oplyst ICES’ anbefalinger.

Hun havde overset 15 pct. reglen, som der var en vis logik i.

Fødevareministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at for at et discardforbud kan

realiseres, skal vi have mere selektivitet ind i fiskeriet, så man slet ikke fanger

de fisk, man ikke ønsker at bringe i land. Hun mente, det også ville forbedre

fiskeriets image over for forbrugerne, hvilket der var behov for.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2010

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Fødevareministeren:

Rådet skal drøfte de forestående forhandlinger med Norge

om en ny fiskeriaftale for 2010. Fiskeriaftalen er som bekendt af meget stor be-

tydning for de danske fiskere. I forhandlingerne med Norge støtter jeg fastsættel-

se af kvoterne for 2010 på grundlag af den videnskabelige rådgivning og de fast-

lagte forvaltningsplaner.

Høgni Hoydal

nævnte, at der kommer meget hårde forhandlinger mellem EU

på den ene side og Norge, Island og Færøerne på den anden side, bl.a. om

bestandene af makrel. På den baggrund spurgte han, om fødevareministeren

har haft samtaler med sin færøske kollega om sagen.

Fødevareministeren

svarede, at man havde en rigtig god kontakt med Fæ-

røerne om de forskellige fiskeripolitiske emner, herunder makrel, og at rege-

ringen er fuldt ud bekendt med de færøske synspunkter på området. Det er en

uformel kontakt, for formelt set er Færøerne et tredjeland, som forhandler

med Kommissionen. Aktuelt er der uenighed mellem EU på den ene side og

Norge og Færøerne på den anden side om fordelingen af makrel.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

4. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome

fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer for perioden 2010-

2012

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0476

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Fødevareministeren:

Kommissionen har fremlagt et forslag til toldkontingenter

for fiskerivarer for de næste 3 år. I den forbindelse lægger jeg vægt på, at vi sikrer

en stabil råvareforsyning, og jeg lægger vægt på at øge markedsadgangen for

fiskerivarer til det europæiske marked – samt at forslaget vedtages hurtigst muligt.

5. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret 59122xNK603-majs (DAS-59122-7xMON-ØØ6Ø3-6), i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1829/2003

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0443

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (08) – bilag 318 (grundnotat af 8/4-09)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 146 (om GMO forbud)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 145 (om GMO

godkendelse)

6. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0444

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 32)

EUU alm. del (08) – bilag 494 (grundnotat af 15/7-09)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 146 (om GMO forbud)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 145 (om GMO

godkendelse)

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

7. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0457

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (08) – bilag 445 (grundnotat af 22/6-09)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 146 (om GMO forbud)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 145 (om GMO

godkendelse)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage forslagene om tilladelse til markedsføring af de

3 genetisk modificerede majs samlet.

De 3 forslag har været til afstemning i den stående komité for fødevarekæden og

dyresundhed, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslagene. Danmark

stemte for forslagene. I den forbindelse blev udvalget orienteret skriftligt.

Godkendelsen af de 3 genetisk modificerede majssorter vil gælde import og mar-

kedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er

fremstillet af de 3 majssorter, samt anvendelse af de 3 majssorter til anden indu-

striel brug undtagen dyrkning. Formålet med godkendelserne er at tillade import

og markedsføring i EU af de 3 majssorter stammende fra dyrkning i tredjelande.

Regeringens holdning er, at da den sundheds- og miljømæssige vurdering af for-

slagene ikke giver danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger,

har regeringen hverken fagligt eller juridisk begrundede indvendinger imod god-

kendelsen.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at vi fra dansk side stemmer

for forslagene, idet det må konstateres, at der ikke er begrundede indvendinger

mod ansøgningerne, hvorfor ansøgeren efter dansk opfattelse har et retskrav på

godkendelsen.

Bjarne Laustsen

forstod, at fødevareministeren havde en fuldstændig ukritisk

tilgang til GMO-problematikken. Men et flertal i udvalget hylder forsigtigheds-

princippet, og derfor ville Bjarne Laustsen gerne vide, om der er noget, der

holdes skjult – bl.a. i forbindelse med artsbarrierer – altså om fødevaremini-

steren spiller med åbne kort. I den forbindelse nævnte han de østrigske for-

søg med mus, hvis forplantningsevne synes nedsat, når de har spist genmo-

dificeret maj. Han havde forstået, at WHO’s og EFSA’s anbefalinger ikke byg-

ger på fuldstændige forsøg. Han pegede på, at mange lande mener, man slet

ikke skal have GMO.

Pia Adelsteen

bekendte sig også til forsigtighedsprincippet og var bekymret

for, hvilke langtidsvirkninger brugen af GMO kunne have. Hun nævnte, at ud-

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

valget under besøget i Washington havde haft et meget interessant møde

med en forbrugerorganisation, som havde en helt anden indstilling, end vi har

i Danmark. Men hun var ikke blevet helt overbevist. Dansk Folkeparti kan ikke

give tilslutning til forhandlingsoplæggene vedrørende majs.

Michael Aastrup Jensen

syntes tværtimod, han på studieturen til USA havde

fået bekræftet fra forbrugerorganisationerne, at GMO er teknologisk udvikling,

som sikrer flere og billigere fødevarer, hvilket indebærer samfundsøkonomi-

ske gevinster.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om man har gennemført tilstrækkelige test

med de nye majstyper, eller om grundlaget for at tage stilling er for spinkelt.

Hun var ikke teknologiforskrækket eller GMO-fornægter, men vi må tage hen-

syn til forsigtighedsprincippet. Hun var godt klar over, at forslaget kun drejer

sig om markedsføringstilladelser, men hun mente, man skulle arbejde sig

frem til, at vi ikke tillader markedsføring af produkter, som vi ikke tillader pro-

duceret i EU.

Lone Dybkjær

mente, spørgsmålet var, om forsøgene var gennemført til-

strækkeligt godt til, at vi kunne være overbevidste om, at GMO-erne ikke kun-

ne have skadelige virkninger. Hertil kommer, om øget brug af GMO’er kan

skade det økologiske landbrug, hvis GMO-modificerede produkter overtager

hele markedet.

Lone Dybkjær pegede på, at vi på andre områder har det princip, at vi ikke

tillader import af produkter, vi ikke selv må producere.

Per Clausen

spurgte, om det lige var i forbindelse med GMO-majs, man ser

de store, visionære muligheder, udvalget hørte om under besøget i USA. Han

mente ikke, man havde seriøse undersøgelser af langtidsvirkningerne. Derfor

er der ikke noget i de forelagte forslag, som ændrer Enhedslistens opfattelse.

Enhedslisten er imod forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

konstaterede, at vidensyntesen havde sat gang i dis-

kussionen om GMO-er. Hun konkluderede på rapporten, at der er et potentia-

le i GMO, men der er brug for mere viden. Fødevareministeriet vil sende alle

relevante oplysninger over til udvalget.

I svaret til Bjarne Laustsen henviste fødevareministeren til, at såvel EFSA

som de danske eksperter mente, der var foretaget de tilstrækkelige forsøg.

Fødevareministeren var ikke bekendt med, at der var lavet andre undersøgel-

ser end dem, udvalget havde fået oplyst, og eksperterne mente, der var fore-

taget de tilstrækkelige tests til at sikre, at der ikke er nogen risiko for menne-

sker eller miljø.

Vi har ikke nogen produktion i Danmark, men vi har helt klare sameksistens-

regler, om sikrer, at der ikke sker overførsel til f.eks. økologiske brug. De

majstyper, der nu bliver forelagt, hører til de uproblematiske typer.

Hun erkendte i svaret til Per Clausen, at de tre majstyper, det drejer sig om,

nok ikke hører til de visionære, men hvis vi siger nej til dem, skal vi begrunde

det videnskabeligt, og det kan vi ikke.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Specialkonsulent Hanne Boskov Hansen,

Fødevareministeriet, beskæfti-

gede sig med spørgsmålet om artsbarrierer, altså om der er forskel på at ind-

sætte gener fra en anden majsplante eller at indsætte gener fra en helt for-

skellig art. Man kunne godt tænke sig, at man så lempeligere på det i det før-

ste tilfælde, men efter reglerne skal de to former for genmanipulation godken-

des efter den samme procedure.

Bjarne Laustsen

pegede på, at der i dag ikke findes forsøg, der dokumente-

rer den langsigtede virkning. Han mente, der bør fortages sådanne forøg, selv

om de eksperter, vi støtter os til, siger, at GMO-erne ikke er farlige. Han

nævnte, at i Danmark har forbrugerne et reelt valg, idet de bare kan købe

økologiske produkter, idet økologerne har fraskrevet sig retten til at anvende

GMO’er. Hvis man lavede en positivmærkning, hvor der stod, at de pågæl-

dende dyr ikke er opfostret med GMO-foder, kunne forbrugerne vælge, men

det ønske kan vi ikke komme igennem med.

I anledning af de oplysninger, Hanne Boskov Hansen var kommet med om

artsbarrieren, ville Bjarne Laustsen gerne have en uddybning af den proble-

matik, idet han mente, GMO blot var en teknologisk landvinding, hvor man

gjorde nøjagtig det samme, som man kunne gøre i naturen, bare hurtigere.

Specialkonsulent Hanne Boskov Hansen

svarede Bjarne Laustsen, at med

GMO’er kunne man gøre nøjagtig det samme, som man kan gøre med traditi-

onel avl, men man kan ikke med traditionel forædling splejse gener fra en an-

den art eller fra et dyr ind i en plante, hvilket man kan med GMO. Det er min-

dre problematisk at sætte et majsgen ind i majs, for dér ved man, hvad det

gør ved majsen.

Hun pegede på, at langtidsforsøg er dyre, og derfor siger eksperterne, at man

ikke behøver foretage langtidsforsøg over flere generationer, hvis man kan

forudsige langtidseffekterne allerede efter den første generation.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten havde ytret sig imod dem.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

8. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter for

så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0336

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2008) 0336 – bilag 1 (grundnotat af 30/6-08)

Rådsmøde 2959 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

landbrug og fiskeri af 4/9-09)

Fødevareministeren:

Vi har snakket om denne sag flere gange i det sidste års-

tid. Som det ser ud nu, kan vi støtte forslaget om en tilpasning af handelsnormer-

ne. Det er et meget teknisk forslag.

Pia Adelsteen

nævnte, at Europa-Parlamentet har stillet et ændringsforslag

om, at det skal angives på pakken, hvis der er mere end 5 pct. vand i fjerkræ-

kødet – som i så fald kaldes neutralmarineret.

Bjarne Laustsen

spurgte i forbindelse med diskussionen om det neutralmari-

nerede kød, om man må komme vand i fersk kød, hvilket han syntes var at

snyde på vægten.

Fødevareministeren

sagde til Pia Adelsteen, at vi mener, de ændringsfor-

slag, Europa-Parlamentet har stillet om mærkningsregler og andre bestem-

melser, ikke hører hjemme i dette direktiv om handelsnormer, men i mærk-

ningsordningen.

Fødevareministeren svarede Bjarne Laustsen, at der ikke må tilsættes vand til

fersk kød.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

9. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om situationen på markedet

for mejeriprodukter i 2009

–

Status og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0385

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 44)

KOM (2009) 0385 – bilag 1 (grundnotat af 26/8-09)

EUU alm. del (08) – bilag 499 (grundnotat om komitésag om

skolemælksordningen af 16/7-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 572, side 1580 (seneste behandling i

EUU 2/9-09)

EUU alm. del (08) – bilag 522, side 1528 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 10/7-09)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil orientere om markedssituationen for

mælk. Der er heldigvis tegn på en positiv udvikling i markedet med svagt stigende

priser. Prisen til mælkeproducenterne er ifølge de seneste oplysninger fra Kom-

missionen oppe på ca. 25,7 euro cent.

Det har medført, at der ikke længere sker oplagring af smør, og at der nu er en

mindre intervention af skummetmælkspulver end forventet. Tilsvarende er der

positive tegn med en større eksport ud af EU.

Alt i alt er der flere positive tegn, men der er fortsat et meget stort politisk pres fra

omkring 20 medlemslande, herunder særligt Frankrig og Tyskland. Kommissio-

nen har efter min mening reageret meget afbalanceret, og det er rent faktisk med

de initiativer, Kommissionen har taget, lykkedes at stabilisere markedet, hvilket

prisstigningerne understreger.

Derudover har Kommissionen lagt op til, at medlemslandene kan yde op til

15.000 euro per bedrift i statsstøtte over 3 år frem til udgangen af 2010. Støtte

udbetalt under den normale såkaldte de minimis ordning med 7.500 euro per be-

drift over 3 år skal dog trækkes fra. Hvis man har givet noget i forvejen, så bliver

det regnet med inden for rammen på de 15.000 euro. Tilpasningen sker i de mid-

lertidige krisebestemmelser om statsstøtte, hvor medlemslandene skal have et

særligt kriseprogram godkendt for overhovedet at kunne anvende ordningen. Et

sådant program skal gælde generelt, dvs. for alle landbrugsbedrifter.

Bestemmelserne på statsstøtteområdet vedtages alene af Kommissionen. Fra

dansk side har vi gjort det klart, at det kan lede til konkurrenceforvridning mellem

medlemslandene.

Så sent som i mandags blev vi indkaldt til en drøftelse i Bruxelles om netop mælk.

Kommissionen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal drøfte de mere langsigte-

de tiltag i forhold til mælkesektoren. Denne gruppe holder sit første møde allerede

på tirsdag og skal afrapportere løbende. Endelig afrapportering fra ekspertgrup-

pen vil finde sted i slutningen af juni næste år.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Jeg regner med, at der fortsat vil være et stort politisk pres fra især Frankrig og

Tyskland for, at Kommissionen skal gå videre end forslaget om at tilpasse mar-

kedsordningen. Der er også et stort pres fra Europa-Parlamentet. Senest har

budgetudvalget fremsat forslag om en særlig mælkefond på budgettet for 2010

på 300 millioner euro.

Jeg vil holde udvalget orienteret om, hvad der sker i drøftelserne. Jeg vil under-

strege, at jeg synes, Kommissionen har ageret rigtigt fint i denne situation. Der er

ingen tvivl om, at der er et voldsomt pres. Kommissionen har forsøgt at påpege,

at der rent faktisk nu er sket nogle ændringer i markedet.

Drøftelsen af mælk er refereret nedenfor under dagsordenens punkt 10.

10. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og

om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningen) (ændringer i forhold til mælkesektoren)

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2966 – bilag 1 (samlenotat side 51)

Fødevareministeren:

Vi forventer, at Kommissionen kommer med et forslag om

tilpasning af markedsordningen i forhold til mælk, som skal præsenteres og drøf-

tes på rådsmødet. Jeg vil først gennemgå dette forslag, som forelægges til for-

handlingsoplæg, og senere under punkt 9 vil jeg orientere bredt om markedssitu-

ationen for mælk og forhandlingssituationen.

Forslaget består af to elementer. Dels gives der mulighed for ændringer i den

nationale administration af mælkekvoter, og dels gives Kommissionen mulighed

for at iværksætte krisetiltag.

Med forslaget om kvoteadministration er der tale om et frivilligt instrument, og der-

for finder vi det uproblematisk.

Forslaget går ud på, at de medlemslande, som måtte ønske det, får mulighed for

at opkøbe en del af mælkekvoten, hvilket allerede er muligt i dag. Derved reduce-

res den kvotemængde, som landmændene i det pågældende land kan produce-

re. Det vil sige, at deres landekvote hurtigere overskrides. Så kan landet opkræve

superafgift hos de producenter, der har produceret for meget. Den superafgift kan

medlemslandene så anvende til omstrukturering. Det har været efterspurgt af en

del medlemslande.

I forslagets anden del foreslår Kommissionen at tilføje mælk som en af de sekto-

rer, hvor Kommissionen må iværksætte tiltag for at mindske markedsforstyrrelser.

Denne kriseforanstaltning gælder allerede for en række andre landbrugssektorer.

Kommissionen foreslår altså, at den også kommer til at gælde for mælk.

Vor holdning fra dansk side er, at vi grundlæggende kan acceptere de to elemen-

ter i Kommissionens forslag. Dog kun på den betingelse, at den strammere kvote-

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

forvaltning og omstrukturering er helt frivillig for medlemslandene, samt at der ikke

anvendes yderligere EU-midler til en sådan opkøbsordning.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side kan støt-

te et forslag om en midlertidigt strammere national kvoteforvaltning og opkøbs-

ordning, idet vi lægger vægt på, at en opkøbsordning bliver frivillig for medlems-

staterne og ikke medfører yderligere udgifter på EU-niveau. Vi kan også støtte en

udvidelse af artikel 186 – altså at mælk tages med ind under disse kriseforan-

staltningsmuligheder.

Bjarne Laustsen

støttede regeringens linje og opfordrede den til at stå fast

på sundhedstjekket.

Pia Adelsteen

pegede på, at der i samlenotatet i afsnittet om konsekvenser

står, at hvis der produceres for lidt, så skal der være en afgift, og hvis de pro-

duceres for meget, skal der være en strafafgift. Derfor spurgte hun, om man

skal være meget præcis med hensyn til at overholde kvoterne.

Michael Aastrup Jensen

havde overværet omfattende demonstrationer i

Strasbourg i sidste uge, hvor mælkebønderne afbrændte billeder af land-

brugskommissæren. Han delte fødevareministerens opfattelse og håbede

ikke, at lande som Frankrig og Tyskland får held med deres bestræbelser.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at der ikke var yderligere EU-penge i

forslaget, men der er jo nationale penge i det, hvilket hun anså for problema-

tisk.

Lone Dybkjær

syntes, forslaget fra Europa-Parlamentets landbrugsudvalg

understregede vores ønske om, at det ikke kun blev landbrugslobbyen, der

sad i landbrugsudvalget. Hun tilføjede, at hun godt vidste, at landbrugskom-

missæren var under pres og arbejdede mod hårde odds.

Per Clausen

forstod det sådan, at vi ikke bryder os om den landbrugsstøtte,

som forslagene er udtryk for, men da det er frivilligt, om landene vil indføre

den, går vi med til den. Betyder det, at det er regeringens generelle holdning,

at sådanne ordninger kan etableres nationalt? Er det ikke udtryk for en renati-

onalisering af landbrugsstøtten?

Fødevareministeren

sagde til Michael Aastrup Jensen, at der havde været

megen tumult, og der havde været voldsomme demonstrationer i mandags,

da ministrene havde deres frokostdrøftelse. Franskmændene erkender, at

stats- og regeringscheferne før sommerferien besluttede, at sundhedstjekket

står fast, og at mælkekvoterne skal udfases, men så vil de opfinde en anden

måde at regulere markedet på. Hun savnede nogle mere fremadrettede per-

spektiver, som tog hensyn til de problemer, mælkebønderne står med i for-

hold til miljø og klima. Kommissionen ville stå fast på beslutningerne i forbin-

delse med sundhedstjekket. Fødevareministeren mente, at der blandt med-

lemslandene var en bred accept af nedsættelsen af et ekspertudvalg.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

I svaret til Lone Dybkjær pegede fødevareministeren på, at landbrugsudvalget

i Europa-Parlamentet havde foreslået en fond på 600 millioner, mens budget-

udvalget havde skåret den ned til 300 millioner.

Fødevareministeren forklarede i svaret til Per Clausen den mulighed, landene

får. Det enkelte lande har en landekvote, og så kan det sige: ”Vi vælger at

arbejde med en lavere kvote end den, hvor der skal betales superafgift, og

opkræver superafgift på et tidligere tidspunkt, og så bruger vi pegene til om-

struktureringer.” Hun tilføjede, at hun havde svært ved at se, hvorfor landene

skulle bruge denne mulighed. Men det har været et ønske, og vi vil ikke mod-

sætte os det, selv om vi ikke vil benytte muligheden.

Lone Dybkjær

havde været imod udviklingen inden for EU vedrørende mælk

og havde været kritisk over for, at spørgsmålet blev taget op på et topmøde.

Hun gik ud fra, at fødevareministeren arbejdede energisk på at reducere ska-

devirkningerne så meget om overhovedet muligt og i øvrigt ville arbejde på at

få landbrugsstøtten afviklet – i hvert fald mens vi lever. Da fødevareministeren

nikkede, havde Lone Dybkjær ingen problemer med forhandlingsoplæggene.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

11. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger

for direkte støtte til landbrugere og om visse støtteordninger for

landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr.

247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1782/2003

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0321

Rådsmøde 2966 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Fødevareministeren:

Kommissionen har foreslået en teknisk konsekvens-

tilpasning af enkeltbetalingsordningen i tråd med kompromiset om sundhedstjek-

ket.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Punkt 6. Rådsmøde nr. 2968 (miljø - miljødelen) den 21.oktober 2009

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden behandledes punkterne

1-4, som hører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt af miljøministe-

ren.

Formanden

gjorde opmærksom på, at mindretalsudtalelsen fra Miljø- og

Planlægningsudvalget var fejlbehæftet, og at der var omdelt en revideret ud-

gave.

Steen Gade

nævnte som formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, at det

kunne være hensigtsmæssigt, om ministeren i sine indledende bemærkninger

kommenterede indstillinger fra fagudvalgene.

Formanden

sagde, at man ikke havde nogen regler om, at ministrene skal

kommentere indstillingerne fra fagudvalgene, men han syntes, det ville være

en god idé.

Miljøministeren

lovede, at han fremover ville kommentere indstillingerne fra

fagudvalgene.

Miljødelen

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmøde den 21. oktober,

miljødelen, som blev sendt til udvalget den 30. september 2009.

Der er fire punkter på dagsorden, som vedrører mit ressortområde. Alle fire punk-

ter forelægges til orientering.

1. Mod bæredygtighed: miljø-effektiv økonomi – bidrag til diskussionen

af Lissabon efter 2010 og bæredygtighedsstrategien

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0304, KOM (2009) 0400, KOM (2009) 0433

Rådsmøde 2968 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 3 (Miljø og Planlægningsudvalgets

udtalelse af 8/10-09)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering. Jeg kan generelt støtte for-

mandskabets udkast til rådskonklusioner.

Jeg er enig i den overordnede udmelding om, at de udfordringer, der ligger i de

globale kriser – den økonomiske, den finansielle og også klima- og fødevarekri-

sen – skal vendes til muligheder for et skifte til en ressourceeffektiv og bæredygtig

økonomi.

Bæredygtig vækst frem mod en ressourceeffektiv økonomi skal derfor inkluderes i

en ny Lissabonstrategi efter 2010.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Jeg er også enig i konklusionernes fokus på en absolut afkobling mellem økono-

misk vækst og miljøbelastning i forbindelse med skabelsen af en miljø- og res-

sourceeffektiv økonomi.

Jeg kan også støtte de konkrete opfordringer til både medlemslandene og til

Kommissionen.

For mig er det vigtigt, at overvejelserne om en Lissabon strategi efter 2010, en

revideret bæredygtighedsstrategi efter 2011 og et 7. miljøhandlingsprogram efter

2012 er tæt koblet sammen, og at ressourceeffektivitet og grøn vækst skal være

det gennemgående mål for alle tre. Jeg er derfor meget tilfreds med, at det i for-

handlingerne er lykkedes for Danmark at få denne kobling tydeliggjort i konklusio-

nerne.

Steen Gade

gennemgik dele af mindretalsudtalelsen fra Socialdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti og De Radikale Venstre i indstillingen fra Miljø- og

Planlægningsudvalget.

Han pegede på, at rådskonklusionerne er vigtige, fordi de kommer til at sætte

dagsordenen for den overordnede miljøpolitik i en række år frem. Han syntes

generelt, Danmark holdning til denne diskussion var rigtig.

Det er en rigtig dansk linje, at vi skal fjerne såvel direkte som indirekte subsi-

dier, f.eks. inden for landbruget, idet de giver forvridninger i markedet, som

ikke har et miljømæssigt formål.

Han mente, det svenske formandskab vil have forståelse for det synspunkt, at

alle miljøomkostninger skal indregnes i varens pris.

Han nævnte den store betydning, det har, at man omlægger beskatningen til

fordel for energi, ressourceforbrug og miljø frem for at beskatte arbejdskraf-

ten. Han mente i den forbindelse, vi skal passe på ikke at blokere herfor ved

at fastholde, at der ikke er nogen af pengene fra beskatningen, som må tilfal-

de EU.

Udover de ting, miljøministeren nævnte i notatet om danske prioriteter, ville

han gerne have, at der blev nævnt noget om industrielle og biologiske kreds-

løb.

Per Clausen

kunne tilslutte sig mindretalsudtalelsen fra Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget. Han syntes, det var fint, hvis man øger beskatningen af energi,

ressourceforbrug og miljøpåvirkninger frem for at lægge skat på arbejdskraf-

ten, idet han pegede på, at det kan vi også gøre i Danmark.

Bjarne Laustsen

støttede ligeledes mindretalsindstillingen.

Miljøministeren

bekræftede over for Steen Gade, at vi ønsker at afskaffe

såvel de direkte som de indirekte subsidier.

Han var enig i, at alle miljøomkostninger skal indregnes i varens pris.

Med hensyn til beskatningen pegede miljøministeren på, at der på side 6 i

samlenotatet står, at der fra dansk side lægges der vægt på, at drøftelser ved-

rørende konkrete initiativer på skatteområdet finder sted i Økofin. Men det

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

betyder ikke, at vi fra dansk side ikke vil fremme grøn økonomi og lægge skat

på ressourceforbrug og energi. Det har vi også gjort i Danmark.

Steen Gade

advarede mod, at mere og mere af diskussionen kom til at fore-

gå i skatteministrenes regi, idet skatteministrene nok har nogle andre priorite-

ter end miljøministrene, f.eks. når det gælder CO

-afgifter. Men selvfølgelig

skal den konkrete udformning af skattereglerne foregå blandt skatteministre-

ne. Han pointerede, at hans bemærkninger om, at pengene godt kunne gå i

EU’s kasse, ikke står i mindretalsudtalelsen fra Miljø- og Planlægningsudval-

get, hvor der blot står helt overordnet, at man støtter de tanker, der er fremsat

om omlægning af skattesystemerne.

Miljøministeren

mente, Miljørådet blev styrket ved, at man tager diskussio-

nen op om, hvordan man sikrer et mere bæredygtigt samfund.

2. Forslag til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE) - (omarbejdning)

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0810

Rådsmøde 2968 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2008) 0810 – bilag 2 (grundnotat af 17/2-09)

EUU alm. del (09) – bilag 3 (Miljø og Planlægningsudvalgets

udtalelse af 8/10-09)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Regeringen er meget enig i behovet for en bedre regulering af WEEE-området.

Særligt finder jeg det positivt, at forslaget indeholder et krav om særskilt indsam-

ling af 65 pct. af elektrisk og elektronisk affald. Det er en væsentlig skærpelse af

det eksisterende krav, der i Danmark svarer til, at der på nuværende tidspunkt

skal indsamles ca. 22.000 tons fra private husholdninger.

Med det nye krav vil der skulle indsamles ca. 87.000 tons. Det betyder med andre

ord, at vi kan fjerne farlige stoffer fra affaldet inden den videre behandling, og at vi

får større mængder af sekundære råstoffer til rådighed og også kan spare på res-

sourcerne. Derfor er det et rigtigt stærkt forslag ud fra en miljømæssig dagsorden.

Jeg kan også støtte formandskabets forslag om at fastholde, at den ansvarlige

producent er den, der har bragt produktet i omsætning i medlemsstaten – og ikke

som foreslået af Kommissionen den, der har bragt produktet i omsætning i Fæl-

lesskabet.

På den måde sikres det, at producenterne reelt bliver ansvarlige for håndteringen

eller finansieringen af affaldet i den enkelte medlemsstat. Det skal til for at sikre

en effektiv håndhævelse af producentansvaret.

Vi arbejder fra dansk side på at sikre, at flest mulige elektriske og elektroniske

produkter er omfattet af direktivet, og at dette kommer til at gælde i alle medlems-

stater i EU. Vi har foreslået, at alle elektriske og elektroniske produkter som ud-

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

gangspunkt er medtaget, medmindre de er omfattet af nogle klare undtagelser

nævnt under anvendelsesområdet i direktivet.

Vi støtter Kommissionens forslag om krav til dokumentation ved eksport af brugt

elektrisk og elektronisk udstyr. Kravene bygger på guidelines til affaldstransport-

forordningen. Vi anvender i dag disse guidelines, bl.a. når der gennemføres uan-

meldte kontroller ved grænserne.

Med hensyn til sammenhængen mellem dette forslag og forslaget om anvendel-

sesrestriktioner på farlige stoffer i elektriske og elektroniske produkter – det så-

kaldte RoHS-direktiv – er jeg enig med formandskabet i at afvise Kommissionens

forslag om at flytte produktkategorierne over i RoHS-direktivet og gøre dem ud-

tømmende.

For det første fordi opdelingen i produktkategorier kun har betydning for affalds-

behandlingen, dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne for elektrisk og elektronisk af-

fald, og ikke for produkternes indhold af skadelige stoffer.

For det andet fordi udtømmende og bindende produktlister som foreslået af

Kommissionen vil betyde en væsentlig forringelse af beskyttelsesniveauet, da kun

de produkter, der står på listerne, vil være omfattet af direktivet.

Steen Gade

støttede miljøministerens bestræbelser på at kontrollere, at det

elektroniske udstyr, der bliver sendt til tredjelande, genbruges og ikke blot

ophugges.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan man vil nedbringe erhvervslivets omkostnin-

ger og byrder. Hun var bange for, at det ville give erhvervslivet flere admini-

strative byder, at man ville dele affaldet op i to grupper.

Bjarne Laustsen

kritiserede den aftale, økonomi- og erhvervsminister Bent

Bentsen havde lavet med branchen om, at den kunne indsamle i stedet for at

det var affaldsselskaberne, der skulle gøre det. Han spurgte, om ordningen

havde ført til, at der blev samlet mere ind.

Miljøministeren

pegede i svaret til Steen Gade på, at der på side 13 i samle-

notatet er et afsnit, der hedder ”Skærpede bestemmelser om inspektion og

overvågning”, idet der desværre har været eksempler på, at selv om man op-

rindelig mente, det elektroniske udstyr kunne bruges i andre lande, blev det

behandlet som affald, når det var kommet dertil. Udstyret skal være brugbart,

og det skal bruges i det land, det blive eksporteret til. Miljøministeren tilføjede,

at fra dansk side har vi inden for det sidste år lavet flere kontroller og målret-

tede razziaer.

Miljøministeren svarede Pia Adelsteen, at der ikke sker en forøgelse af de

administrative omkostninger, idet man allerede i dag opererer med to grupper,

nemlig private og virksomheder.

NOT

Miljøministeren lovede Bjarne Laustsen at sende et notat med tallene, men

pegede på, at når vi ser fremad, tager vi et kvantespring fremad, når vi går fra

22.000 til 87.000 tons.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

3. Forslag til omarbejdning af direktiv om begrænsning af anvendelsen

af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0809

Rådsmøde 2968 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2008) 0809 – bilag 2 (grundnotat af 8/7-09)

EUU alm. del (09) – bilag 3 (Miljø og Planlægningsudvalgets

udtalelse af 8/10-09)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering.

Der er tale om en omarbejdning af det eksisterende RoHS-direktiv, og jeg kan

fuldt ud støtte, at to nye produktgrupper bliver omfattet af RoHS-reglerne. Det

drejer sig om medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr.

Derimod kan jeg – som allerede nævnt under forrige punkt – ikke støtte, at der

indføres udtømmende produktlister. De udtømmende produktlister vil medføre, at

kun de elektriske og elektroniske produkter, der står på en liste i bilaget, skal væ-

re omfattet af direktivet.

Netop inden for det elektriske og elektroniske område går produktudviklingen

utroligt hurtigt, og nye produkter skal naturligvis være omfattet af direktivet med

det samme. Derfor er det afgørende vigtigt for regeringen, at der findes en anden

løsning på fastlæggelsen af direktivets anvendelsesområde. Regeringen arbejder

altså for den omvendte løsning.

Jeg vil også sige til udvalget, at jeg gerne havde set, at man havde benyttet lejlig-

heden til at forbyde flere stoffer i elektriske og elektroniske produkter. Vi har derfor

foreslået 5 stoffer omfattet.

Det er også regeringens holdning, at når man optager stoffer under RoHS, skal

man tage hensyn til deres farlighed og problemer i forbindelse med genanvendel-

se af materialer og affaldshåndteringen og ikke alene se på den risiko, de udgør –

sådan som man gør efter REACH.

I Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg blev der stillet spørgsmål til samleno-

tatets fremstilling af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet. Jeg er enig i, at det

ikke nødvendigvis var fuldstændig klart, og jeg har derfor oversendt et notat, som

nærmere redegør for konsekvenserne. Som det fremgår af notatet, vil det have

en positiv indvirkning på både det danske og det europæiske beskyttelsesniveau,

hvis de to nye produktkategorier bliver omfattet. De er i dag stort set undtaget fra

vores nationale særregler om bly, kviksølv og cadmium. At få de to nye produkt-

grupper med sikrer, at indholdet af farlige stoffer i disse produkter begrænses, og

at der derved er færre farlige stoffer, der ender i affaldsstrømmen.

Det er korrekt, at de danske grænseværdier er lavere end grænseværdierne i

RoHS, men de to produktkategorier, vi taler om, er – som sagt – stort set undta-

get fra de danske grænseværdier.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

Spørgsmålet om niveauet af grænseværdierne i RoHS blev der taget stilling til

allerede i 2004, da RoHS-direktivet blev vedtaget med de nuværende 8 kategori-

er af elektriske og elektroniske produkter, og dengang var der bred accept i Euro-

paudvalget til regeringens forhandlingsoplæg om at støtte en vedtagelse af for-

slaget.

Steen Gade

forstod, at de små forringelser, der er i beskyttelsesniveauet, i

virkeligheden er noget, man vedtog i 2004, men mente godt, vi kunne anmel-

de, at man bør se på det igen.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at medicinske anordninger kommer med,

idet det vil højne beskyttelsen.

Miljøministeren

sagde til Søren Gade, at de små forringelser, der skete med

hensyn til grænseværdierne i 2004, ikke havde større betydning for beskyttel-

sesniveauet, og generelt skete der en markant forøgelse af grænseværdier og

beskyttelsesniveau.

4. EU strategi for bedre skibsophugning

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0767

Rådsmøde 2968 – bilag 1 (samlenotat side 38)

KOM (2008) 0767 – bilag 1 (grundnotat af 15/1-09)

KOM (2008) 0767 – bilag 2 (regeringens høringssvar)

EUU alm. del (09) – bilag 3 (Miljø og Planlægningsudvalgets

udtalelse af 8/10-09)

Miljøministeren:

Sagen vil blive forelagt til orientering.

Formandskabet har lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner.

Jeg finder det vigtigt, at Rådet opfordrer samtlige EU-lande og tredjelande til at

ratificere konventionen om skibsophugning hurtigst muligt, så konventionen kan

træde i kraft.

Søfart er en global industri, der rækker langt ud over EU. Det er derfor vigtigt, at

en eventuel EU-regulering, der implementerer konventionen, før den træder i

kraft, ikke bare fører til en udflagning af europæisk indregistrerede skibe, hvilket

vil medføre, at EU-reguleringen er uden reel miljømæssig eller sundhedsmæssig

betydning.

Det må også sikres, at man løser det dilemma, at et vigtigt element for at få kon-

ventionen ratificeret og i kraft er at få opgraderet ophugningsfaciliteterne globalt,

så de lever op til konventionens krav. Det gælder f.eks. faciliteterne i Asien.

En væsentlig faktor for, at det kan lykkes, er, at der allerede inden konventionen

træder i kraft lovligt fra EU´s side kan sendes skibe til ophugning i f.eks. Asien,

forudsat at konventionens krav overholdes. Det er ikke umiddelbart muligt p.t. at

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

sende skibe fra EU til ophugning i Asien på grund af reglerne om transport af af-

fald. Jeg mener derfor, at man bør finde en løsning på dette problem.

Steen Gade

syntes, det var flot, at vi havde fået en konvention. Det er vigtigt,

at alle lande i EU hurtigst muligt ratificerer den. Han var enig i, at indtil den

træder i kraft, kan vi godt sende skibe til ophugning i tredjelande, men kontrol-

len skal være superhård og mindst svare til konventionens krav. Han advare-

de imod, at vi kan skade beslutningsprocessen ved at insistere på, at der skal

være tale om globale løsninger, sådan som vi tit gør af hensyn til de danske

søfartsinteresser.

Pia Adelsteen

syntes derimod, det var godt, at regeringen gik ind for en glo-

bal løsning, for hvis vi kun vedtager det inden for EU, sker der bare det, at

skibene bliver flaget ud til Panama, og så er der i hvert fald ingen kontrol med

dem.

Bjarne Laustsen

spurgte, om reglerne for skibsophugning også gælder off-

shoreindustriens boreplatforme.

NOT

Miljøministeren

pointerede, at det er en vanskelig sag. Vi vil gerne have

konventionen ratificeret, men det gælder om at få en global aftale, der virker,

og derfor er det vigtigt, at landene lever op til kravene. Miljøministeren ville

gerne oversende de regler, der gælder i dag for skrotning af skibe i tredjelan-

de.

NOT

Han lovede Bjarne Laustsen at oversende et notat om boreplatforme.

5. Eventuelt

Miljøministeren:

Jeg vil oplyse om et par sager, der – mener jeg – har udvalgets

interesse.

Jeg vil på rådsmødet følge op på rådsmødet den 25. juni, hvor jeg opfordrede til,

at Rådet vedtager konklusioner på decemberrådsmødet om kombinationseffekter

eller cocktaileffekter.

Jeg vil benytte mødet til at præsentere en ny dansk rapport om 2-årige børns ud-

sættelse for hormonforstyrrende stoffer. Det er vor forventning, at rapporten of-

fentliggøres den 23. oktober.

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 56: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/10-09

1. Europaudvalgsmøde 9/10-09

6. Siden sidst

Miljøministeren:

Foruden punkterne på rådsmødet vil jeg gerne orientere udval-

get om en væsentlig retssag ved EF-Domstolen, som regeringen intervenerer i.

Dette er et led i opfølgningen af Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Både Europaudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget blev i april 2008 skriftligt

orienteret om sagen.

Sagen handler om medlemsstaternes muligheder for at handle selvstændigt i

relation til konventioner, hvor der er delt kompetence mellem Fællesskabet og

medlemsstaterne.

Sverige valgte i 2005 ensidigt at foreslå PFOS til optagelse under Stockholmkon-

ventionen.

Sagen rejser spørgsmål vedrørende ”arbejdsfordelingen” mellem Fællesskabet

og medlemsstaterne i EU’s eksterne relationer. Dommen kan derfor få betydning

for medlemsstaternes mulighed for at handle selvstændigt inden for rammerne af

internationale konventioner på områder, hvor der er delt kompetence mellem

Fællesskabet og medlemsstaterne, herunder miljøområdet.

Fra dansk side er det vigtigt, at der i internationale forhandlinger hersker den rigti-

ge balance mellem på den ene side hensynet til at koordinere med Fællesskabet

og de øvrige medlemsstater og på den anden side hensynet til at kunne arbejde

for egne nationale prioriteter.

På den baggrund er der afgivet såvel skriftligt som mundtligt dansk indlæg til støt-

te for Sveriges påstand om frifindelse.

Generaladvokaten har netop afgivet udtalelse og foreslår, at Domstolen dømmer

Sverige.

Generaladvokaten er enig i de principielle synspunkter, som bl.a. Danmark har

gjort gældende under sagen, om forskellen på områder med delt og eksklusiv

kompetence.

Han er også enig i, at det må afgøres konkret, om det er berettiget for en med-

lemsstat at handle selv. Han mener, at Sverige i princippet havde ret til at foreslå

PFOS under Stockholmkonventionen.

Problemet er derimod processen: Sverige skulle have afventet afslutningen af

forhandlingerne om, hvorvidt Fællesskabet ville foreslå stoffet eller ej, selv om det

måske betød et års forsinkelse.

Dette er generaladvokatens synspunkt. Nu må vi så afvente Domstolens dom i

sagen.