EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 571: Afgivelse af skriftligt indlæg vedr. sag C-307/10, The Chartered Institute of Patent Attorneys

1. IndledningI forbindelse med behandlingen af en sag anlagt af the Chartered Institute of Patent Attorneys,mod varemærkemyndigheden i Det Forenede Kongerige, har High Court of Justice (Queen’sBench Division), Det Forenede Kongerige, forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgs-mål.De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvilke krav Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker stillertil præcisering og identifikation af de varer og/eller tjenesteydelser, som en varemærkeansøg-ning omfatter, herunder hvilken betydning anvendelsen af de såkaldte ”klasseoverskrifter” harfor de nationale registreringsmyndigheders mulighed for at træffe afgørelse om delvise afslagpå registrering efter varemærkedirektivets artikel 13.

2Betegnelsen ”klasseoverskrifter” henviser i den forbindelse til de overskrifter, der beskrivervarerne/tjenesteydelserne i de enkelte klasser i Nice-Klassifikationen. Disse klasseoverskrifterudgør alene en eksemplificering af de varer eller tjenesteydelser, der klassificeres i de enkelteklasser, og klasseoverskrifterne kan således ikke anses for at udgøre en udtømmende oprems-ning af de enkelte klassers indhold.De præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen har principiel betydning for Danmark, fordipræciseringen og identifikationen af de varer og tjenesteydelser, som en varemærkeregistre-ring omfatter, er af afgørende betydning ved fastlæggelsen af beskyttelsesomfanget af et regi-streret varemærke. Særligt det tredje præjudicielle spørgsmål har stor betydning, da der blandtEU-medlemsstaterne og den Europæiske varemærkemyndighed (Kontoret for Harmoniseringi det Indre Marked – populært kaldet OHIM) er uenighed om, hvorledes klasseoverskrifterneskal fortolkes ved fastlæggelsen af beskyttelsesomfanget.I Danmark og en række andre EU-medlemslande (eksempelvis Benelux-landene, Tyskland ogSverige) fortolkes klasseoverskrifterne ud fra en sproglig fortolkning – d.v.s. at en varemær-keansøgning kun anses for at omfatte de varer/tjenesteydelser som naturligt hører under deoverbegreber, der anvendes i klasseoverskrifterne. Dette indebærer også, at beskyttelsesom-fanget for den registrering som varemærkeansøgningen måtte føre til, tager sit udgangspunkt idenne præcist afgrænsede liste over varer og tjenesteydelser.I modsætning hertil er det OHIM´s opfattelse, at klasseoverskrifterne omfatter alle va-rer/tjenesteydelser i den pågældende klasse. Denne praksis er beskrevet i en meddelelse frapræsidenten for OHIM nr. 4/03. Det tredje præjudicielle spørgsmål vedrører netop om klasse-overskrifterne skal fortolkes i overensstemmelse med denne meddelelse. Flere EU-lande, her-iblandt Italien, Ungarn og Østrig anvender samme fortolkning som OHIM.OHIM’s fortolkning af ”klasseoverskrifterne” indebærer eksempelvis, at en ansøgning, deromfatter klasseoverskriften ”Musikinstrumenter” (klasse 15), tillige vil omfatte varerne ”ap-parater til at vende noder”, ”nodestativer” og ”dirigentstokke”, uagtet disse varer ikke be-grebsmæssigt er omfattet af ”musikinstrumenter”, der faktisk er nævnt i ansøgningen.I den konkrete sag, der er forelagt EU-domstolen, har denne fortolkning ført til, at Det For-enede Kongerige har afslået en registrering af varemærket IP TRANSLATOR selvom der kunvar en hindring for registrering i forhold til ”oversættelsesydelser”, der ikke ved en sprogligfortolkning hører under klasseoverskriften ”uddannelsesvirksomhed; undervisningsvirksom-hed; underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer”.OHIM´s fortolkning af klasseoverskrifter har ikke alene betydning i forbindelse med behand-lingen af en varemærkeansøgning, som er situationen i den for EU-domstolen forelagte sag,men har også betydning for den beskyttelse, som det registrerede varemærke efterfølgendeopnår. Således vil der ved vurderingen af varemærkets beskyttelsesomfang skulle tages ud-gangspunkt i de varer og tjenesteydelser, som det pågældende varemærke er registreret for.Det er derfor afgørende for vurderingen af beskyttelsesomfanget, om klasseoverskrifternefortolkes i overensstemmelse med deres ordlyd eller på den måde, som angives i meddelelsenr. 4/03.EU-varemærker får ved deres registrering umiddelbart gyldighed for hele EU. Danske er-hvervsdrivende bliver således direkte påvirket af den praksis, som OHIM anvender, når deskal sikre sig, at et nyt varemærke ikke krænker et ældre EU-varemærke.

Den danske regering er af den opfattelse, at OHIM´s praksis giver anledning til retsusikker-hed, idet den medfører, at et varemærke gives en bredere beskyttelse end den, der umiddelbartfremgår af varemærkeregistret. Dette indebærer risiko for, at de erhvervsdrivende kan blivevildledt om en registrerings reelle beskyttelsesomfang ligesom deres mulighed for at foretagepræcise og dækkende undersøgelser vanskeliggøres, når det skal afklares hvorvidt et nyt va-remærke vil kunne krænke ældre rettigheder. Dette kan især komme små- og mellemstorevirksomheder til skade, og regeringen er derfor af den opfattelse, at det vil fremme disse virk-somheders interesse, såfremt varemærker kun beskyttes for de varer og tjenesteydelser, somnaturligt hører under klasseoverskrifterne.Endvidere forstærkes den ovennævnte retsusikkerhed af, at Nice-klassifikationen løbenderevideres, hvorved varer og tjenesteydelser flyttes fra én klasse til en anden. En fortolkning,hvorefter klasseoverskrifterne omfatter alle varer i den pågældende klasse, vil dermed over tidgøre det vanskeligt præcist at konstatere omfanget af beskyttelsen. Desuden medvirker denpågældende praksis til overfyldte varemærkeregistre.På den baggrund vil den danske regering i sagen ved EU-domstolen i et indlæg argumenterefor, at domstolen træffer afgørelse om, at klasseoverskrifterne i forbindelse med behandlingenaf varemærkeansøgninger, fortolkes i henhold til deres ordlyd og ikke i henhold til meddelelsenr. 4/03 fra OHIM.Selvom den danske regering er imod den fortolkning af klasseoverskrifterne, der kommer tiludtryk i meddelelse nr. 4/03, er det imidlertid afgørende, at EU-domstolen tager stilling til detpågældende spørgsmål ved en klar afgørelse, uanset om denne støtter OHIM´s praksis ellerden praksis der følges i Danmark og en række andre EU-lande.