Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 67
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:Bilag:
400.A.5-3-4-387.
Udenrigsministeriet
Dato:
6. november 2009
Retten i Første Instans: Beslutning om dansk intervention i T-59/09, Forbundsrepu-blikken Tyskland mod Kommissionen om aktindsigt i dokumenter hidrørende fra detyske myndigheder i traktatkrænkelsessag.
1. BaggrundForbundsrepublikken Tyskland, herefter Tyskland, har den 11. februar 2009 anlagt sag ved Ret-ten i Første Instans mod Kommissionen med påstand om annullation af Kommissionens afgø-relse truffet den 5. december 2008 om – imod Tysklands indsigelse i henhold til artikel 4, stk. 5,i forordning (EF) nr. 1049/2001, herefter forordning om aktindsigt – at give private ansøgereaktindsigt i dokumenter hidrørende fra de tyske myndigheder i en traktatkrænkelsessag. Det kanoplyses, at den pågældende traktatkrænkelsessag på tidspunktet for den nævnte anmodning omaktindsigt var afsluttet.Tyskland har til støtte for sin påstand anført, at den anfægtede afgørelse er truffet i strid medartikel 4, stk. 5, i forordning om aktindsigt, hvoraf det fremgår, at en medlemsstat kan anmodeinstitutionen om ikke at give aktindsigt i et dokument, som hidrører fra denne medlemsstatuden dens forudgående samtykke. Tyskland har endvidere henvist til princippet om et loyaltsamarbejde mellem EU og medlemsstaterne, jf. EF-Traktaten artikel 10. Det anføres endvidereaf Tyskland, at Kommissionen ikke har ret til at foretage en så omfattende egen efterprøvelse afgrundene til afslaget på aktindsigt i henhold til artikel 4, stk. 1-3, i forordning om aktindsigt somsket i den anlagte sag. Der henvises i den forbindelse til EF-Domstolens dom i sag C-64/05 P,Sverige mod Kommissionen m.fl. Ifølge Tyskland er der i denne dom fastsat udtømmende ogsnævre kriterier for, hvornår den berørte EU-institution kan se bort fra en medlemsstats indsi-gelse, jf. artikel 4, stk. 5, i forordning om aktindsigt og i stedet foretage sin egen bedømmelse af,om der foreligger nægtelsesgrunde i henhold til artikel 4, stk. 1-3, i forordning om aktindsigt.2. Sagens betydning for DanmarkMest mulig aktindsigt i EU har høj prioritet for Danmark. Spørgsmål om fortolkningen af akt-indsigtsforordningen tillægges derfor stor vægt. Den danske regering lægger bl.a. vægt på, atforordningens undtagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, og at der altid skal foretagesen konkret vurdering af, om der skal gives aktindsigt i et dokument.Den konkrete sag vedrører fortolkningen af sag C-64/05 P, som Tyskland anfører til støtte forsin påstand. I denne sag nåede EF-Domstolen frem til, at artikel 4, stk. 5, i forordning om akt-indsigt er en procedurebestemmelse, som bl.a. den danske regering under sagen argumenterede
for. Dette indebærer, at en medlemsstats anmodning efter den nævnte bestemmelse ikke skalanses for et pålæg til den berørte institution om ikke at give aktindsigt i et bestemt dokument,uden at institutionen selv har mulighed for at undersøge, om det er berettiget at undlade at ud-levere dokumentet. Bestemmelsen indfører i stedet en beslutningsproces, som har til formål atfastlægge, om der skal gives afslag på aktindsigt i medfør af en af forordningens undtagelsesbe-stemmelser i artikel 4, stk. 1-3, og hvori både EU-institutionen og medlemsstaten deltager.Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Tyskland, argumenterede derimod for, at arti-kel 4, stk. 5, giver medlemsstaterne en vetoret til at hindre udlevering af dokumenter, der hidrø-rer fra medlemsstaterne.På denne baggrund vil regeringen i den konkrete sag bl.a. argumentere for, at dommen i sag C-64/05 P ikke kan fortolkes således, at EU-institutionernes adgang til selv at undersøge, om deter berettiget at meddele afslag på aktindsigt, er forbeholdt bestemte situationer som anført afTyskland, således at medlemsstaterne ved at benytte bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, i praksisgives en ”vetoret” i en række situationer for så vidt angår dokumenter hidrørende fra den på-gældende medlemsstat.I den konkrete sag har regeringen besluttet at intervenere til støtte for sagsøgte, Kommissionen,og vil i sagen argumentere i overensstemmelse med det ovenfor anførte.Udenrigsministeriet
- 2-