Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra

2010

EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digitalførerposition på globalt plan, men det kræver, at der løbende opstilles ambitiøsemålsætninger for digitaliseringen af Europa. Der kan med fordel fokuseres påfem nøgleområder for den videre udvikling af det europæiskeinformationssamfund:1. Europa skal have en

elektronisk kommunikationsinfrastruktur i

verdensklasse.

Vi skal blandt andet have højere bredbåndshastigheder,udviklingen af mobilt bredbånd skal fremmes, og nye typer af indhold skalkunne håndteres, også på tværs af forskellige teknologiske platforme.2. Den europæiske befolkning skal have de nødvendige

IKT-færdigheder, der

er vigtige for at kunne begå sig i en digital verden. Samtidig skal det sikres,at der skabes

åbne og tilgængelige IKT-løsninger,

så alle kan få fuldtudbytte af de digitale muligheder samt aktivt bidrage til at skabe vækst ogværdi i alle dele af informationssamfundet.3. Et sammenhængende europæisk informationssamfund forudsætter

høj

sikkerhed og tryghed.

Ellers vil Europa ikke kunne realisere potentialerneved de digitale løsninger.4. Udviklingen af det digitale Europa kræver

relevant digitalt indhold og

digitale tjenester,

som skaber værdi for og efterspørges af borgere,virksomheder og myndigheder.5. Europa skal sætte en

grøn digital dagsorden

og derigennem fremme enbæredygtig europæisk videnøkonomi. Anvendelsen af IKT skal væregrønnere samtidig med, at Europa bruger IKT til at løse miljø- ogklimaudfordringerne i andre sektorer.Med Europas hidtidige IKT-strategi, ”i2010”, er der blevet lagt et godtfundament for et moderne europæisk informationssamfund. EU står nu over forvigtige udfordringer i forhold til at opbygge en sammenhængende digitaløkonomi. I en global konkurrencesituation er det afgørende for Europa at indtageførerpositionen på det digitale område.I den kommende europæiske strategi bør der i særligt grad fokuseres på følgendeområder:2. oktober 2009

Digitale færdighederDet vil i fremtiden være en helt afgørende parameter i den globale konkurrenceom udviklingsmuligheder, investeringer og beskæftigelse, at den europæiskebefolkning har digitale kompetencer på et højt niveau. Færdigheder bidrager til atsikre hele befolkningen bedre beskæftigelsesmuligheder og bedre mulighed for atdeltage aktivt i samfundsudviklingen. Det drejer sig dermed i høj grad om atsikre Europas konkurrenceevne i forhold til USA og de fremadstormendeøkonomier i blandt andet Asien. Det er derfor påkrævet med et betydeligt fokuspå såvel grundlæggende brugerfærdigheder som på mere skaberorienterede ogkreative færdigheder.Det digitale indre markedBarrierer og begrænsninger for et velfungerende indre marked skal minimeres ogfjernes. Det drejer sig blandt andet om forbrugerbeskyttelsestiltag, som kanfremme e-handel på tværs af landegrænser, eksempelvis en fælleseuropæiskmærkningsordning og forstærket fokus på beskyttelse af persondata. Men detdrejer sig også om mulighederne for skabelse og distribution af digitalt indhold,betalingssystemer, sikre systemer til udveksling af e-handelsdokumenter, digitaleidentifikationssystemer, digital forvaltning på tværs af landegrænser og andreeuropæiske initiativer, som kan fremme interoperabilitet, innovation ogsamhandel i det indre marked. Koordination på tværs af alle sektorer er i denforbindelse altafgørende. Endelig vil et styrket EU-samarbejde omstandardisering på IKT-området også være med til at fremme virksomhederneskonkurrenceevne og sikre bedre services for borgerne.Udnyttelse af mulighederne i et åbent informationssamfundEn stadig større udfordring for Europa er mangel på en kvalificeret arbejdsstyrkemed essentielle kompetencer til at skabe fremtidens teknologiske løsninger.Videndeling, uddannelse og kompetenceopbygning er derfor vigtige ognødvendige redskaber for at styrke EU’s konkurrenceevne. Flere og flerevirksomheder baserer hele eller dele af deres forretningsmodel oginnovationsprocesser på en aktiv anvendelse af det åbne internet. Nettet udgør enafgørende platform for iværksætteri og for udvikling af moderne og effektiveoffentlige tjenesteydelser. Ydelser der ofte er kreative løsninger medinternationalt forretningspotentiale, tilpasset borgernes og virksomhedernesbehov.Velfærd og offentlige tjenesteydelserForventningerne til antallet af og niveauet for offentlige tjenesteydelser, blandtandet på sundheds- og ældreområdet, er generelt stigende samtidig med, at deneuropæiske arbejdsstyrke bliver mindre. Det er derfor afgørende, at Europakommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsninger, som kanbidrage til bedre velfærd.EffektivitetsforbedringerIKT-løsninger bør fremmes på områder, der giver mærkbare gevinster ogmerværdi som følge af effektivitetsforbedringer. Dette gælder ikke blot inden foradministration, men også inden for eksempelvis sundheds- og velfærdsområdet.Udviklingen og brugen af nye innovative IKT-løsninger vil bidrage til at hjælpe

økonomierne ud af krisen og til at opfylde de langsigtede målsætninger for vækstog beskæftigelse, som er formuleret i Lissabon-strategien.For så vidt angår de ni konkrete områder, som Europa-Kommissionen haridentificeret som relevante i en kommende IKT-strategi for Europa, kan der fradansk side peges på følgende forhold:(1) Frigørelse af IKT som drivkraft bag den økonomiske genopretning og somhovedbidragyder til Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse.I rapporten ”The Impact of Broadband on Growth and Productivity”, der erudarbejdet for EU-Kommissionen i 2008, fremhæves, at der er en tætsammenhæng mellem etablering af højhastighedsinfrastruktur på den ene side ogvækst og produktivitet på den anden side.Det er helt afgørende, at der sættes fokus på gevinstrealisering som følge af IKT,særligt i lyset af den nuværende finansielle krise. Resultatet af, at nye innovativeinformations- og kommunikationsteknologier udvikles og tages i anvendelse vilkunne give en positiv fremdrift og genopretning fra den økonomiske krise samtbidrage til at opfylde Lissabon-målsætningerne for vækst og beskæftigelse.Det er nu, at Europa skal arbejde sig ud af krisen, fremme sin globalekonkurrenceevne og udvikle nye innovative løsninger. Samtidig skal der stilleskonkrete krav til miljøforbedringer og en fremadrettet bæredygtig udvikling.Et grundvilkår for anvendelsen af IKT i samfundene er, at borgere ogvirksomheder har vished for, at infrastrukturen er robust og sikker. Flere og flerevirksomheder baserer hele eller dele af deres forretning på anvendelse af nettet,det offentliges betjening af borgerne er i stigende grad afhængig af, at nettet er tilstede, og endelig forventer borgerne i stigende grad, at nettet altid fungerer.(2) Styrkelse af IKT’s rolle i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtigøkonomi med lavt kulstofforbrug.FN’s Klimatopmøde, COP15, holdes i København i december 2009 med henblikpå at drøfte en ny bindende aftale for reduktion af drivhusgasser.Klimaforandringerne er en af nutidens største globale udfordringer, og der erbehov for, at alle midler tages i brug for at bidrage til en effektiv reduktion afCO2-udledningen.Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi kan spille en ganskebetydelig rolle i forhold til, hvordan nye ambitiøse mål for miljø- ogklimaområdet kan nås. Anvendelsen af IKT skal være betydeligt mereenergieffektivt end i dag. Endvidere skal IKT anvendes aktivt til intelligentemiljø- og energieffektiviseringsløsninger inden for alle sektorer.Der er derfor behov for at forstærke indsatsen inden for grøn it både påeuropæisk plan og i medlemsstaterne. Det drejer sig blandt andet om forskningog udvikling, udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger, fremme af nyeforretningsmodeller samt benchmarkinginitiativer.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Gennem digitalisering og effektivisering af offentlige tjenesteydelser samtgennem erstatning af traditionel møde- og rejseaktivitet med nye teknologiskeløsninger, som for eksempel video-konferencer og web 2.0-værktøjer, er dermulighed for at opnå betydelige miljømæssige og rationaliseringsmæssigegevinster – både nationalt og på europæisk plan.(3) Forbedring af EU’s præstationer inden for IKT-forskning og -innovation.Europa skal sikres et industrielt og teknologisk førerskab inden for informations-og kommunikationsteknologi med henblik på at tiltrække flere investeringer ogmere ekspertise til IKT-området. Dette vil være med til at løfte økonomien ud afden nuværende recession og sørge for, at Europa får fuldt udbytte af IKT-udviklingen fremover. Målrettede investeringer i intelligente IKT-baseredeløsninger bør spille en afgørende rolle i løsningen af store samfundsmæssigeudfordringer som for eksempel klimaforandringer, bæredygtig udvikling ogdemografiske forandringer.Ministeriet for Videnskab

I den forbindelse er det vigtigt at sikre de nødvendige økonomiske midler ogmenneskelige ressourcer til at løfte opgaven. Danmark støtter det nuværendestærke fokus på IKT-forskning og -innovation i det syvende rammeprogram forforskning og teknologisk udvikling (FP7) og opfordrer til, at Kommissionen ersærlig opmærksom på, at der også tilvejebringes de nødvendige menneskeligeressourcer i medlemslandene til at udmønte midlerne i rammeprogrammet.Sidst er det vigtigt, at forskere inden for andre områder end IKT-området ogsåkan understøtte deres forskningsarbejde med brug af den mest avancerede IKT-infrastruktur. Nye forskningsmetoder, der udnytter avancerede elektroniskedatabehandlingsressourcer og infrastrukturer har potentialet til at revolutionereden videnskabelige opdagelsesproces og skabe nye banebrydende indsigter påalle forskningsområder. Udviklingen af e-videnskab bør være et afgørende aktivog redskab i de europæiske politikker for forskning og innovation.(4) Oprettelse af en økonomi, som er 100 % sammenkoblet via ethøjhastighedsinternet, der er åbent for alle.Det er centralt for den økonomiske genopretning i Europa, at etableringen af eneffektiv og konkurrencebaseret højhastighedsinfrastruktur prioriteres højt. Det erydermere væsentlig, at infrastrukturen til stadighed udvikles således, at den kansikre, at Europa er godt rustet til at klare sig i den globale konkurrence.I Danmark har udbredelsen af bredbåndsinfrastrukturen været markedsdrevet,hvor det offentlige gennem en aktiv bredbåndstrategi har sikret goderammebetingelser for udrulning af bredbåndsinfrastruktur. Denne tilgang tilbredbåndsudvikling uden brug af statslige subsidier har været en stor succes, somblandt andet har medført, at Danmark har verdens højeste udbredelse afbredbånd.Reguleringen bør være teknologineutral, og markedet bør bestemme, hvilketeknologier der er bedst til at opfylde et givet behov i konkrete områder. Deninfrastrukturbaserede konkurrence bør understøttes yderligere. Dette vil give

både bedre og billigere højhastighedsforbindelser til europæiske borgere ogvirksomheder.Det er helt centralt, at der er gode rammebetingelser, som giver incitamenter til atinvestere i højhastighedsinfrastruktur, samtidig med, at der sikres balance melleminfrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence. Det er i den forbindelse afstørste betydning, at der på europæisk niveau løbende sikres adgang til denødvendige frekvensressourcer til brug for især mobile bredbåndstjenester.Det er samtidigt vigtigt, at alle kan få adgang til højhastighedsinfrastrukturen.Den skal kunne understøtte kreativitet, innovation og økonomisk vækst, ligesomdet er væsentligt, at der er gennemsigtighed med henblik på, at forbrugerne ikkelades i stikken.(5) Konsolidering af det indre onlinemarked.Der er behov for en større koordination af det indre onlinemarked på tværs aflandegrænser, således at indhold kan tilgås uafhængigt af, hvilket land det erudbudt i. Digitalt indhold skal ikke begrænses af nationale grænser, men børvære tilgængeligt i hele EU. Dette vil medvirke til at styrke den kulturellemangfoldighed samt et åbent globalt informationssamfund. Samtidig skal detsikres, at ophavsretten respekteres, og at rettighedshaverne dermed sikres enrimelig honorering.Generelt er det den danske regerings holdning, at rammerne for udbud af lovligtindhold skal understøttes markant. Det vil være et væsentligt element ibekæmpelsen af den omfattende piratkopiering.Anvendelsen af avanceret indhold er væsentlig for vækst og fremgang i Europa.Men det er en central forudsætning for, at borgere og virksomheder vil udnytte dedigitale muligheder fuldt ud, at indholdet er sikkert at bruge, og at der er tillid tildenne sikkerhed. Derfor er det helt centralt, at der på europæisk og internationaltplan samarbejdes om de globale udfordringer, herunder sikkerhed, spam,forvaltningen af internettet, bekæmpelse af piratkopiering, beskyttelse afprivatlivets fred med videre.Et særligt område er mulighederne for at udbrede betalinger, for eksempel viamobiltelefonen, men også på tværs af forskellige teknologiske platforme, Hertiler der behov for et sæt af standarder på tværs af medlemsstaterne. Det bør væremarkedet, som træffer valget om, hvilke standarder, der er bedst at benytte.(6) Opmuntring af brugernes kreativitet. Det nye digitale habitatInternettet har givet mulighed for at brugeren kan udfolde sig kreativt. Brugerneer i dag i højere grad selv aktivt med til at skabe indholdet på internettet frem forpassive modtagere af information. Internettet har udviklet sig til et velegnetværktøj til at fostre innovation og udvikling. Det er positivt, at Kommissionensætter fokus på forbrugernes rolle i forbindelse med skabelse og distribution afbrugerskabt indhold.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Den danske regering opfordrer Kommissionen til at analysere, hvorledes man idet ophavsretlige regelværk kan understøtte udviklingen af brugerskabt indholdtil gavn for alle interessenter i videnøkonomien.Det er en væsentlig forudsætning for at fremme udviklingen af brugerskabtindhold, at IKT-kompetenceniveauet generelt styrkes i befolkningen.Det er også vigtigt, at der etableres klare rammebetingelser, som kan fremmelanceringen af nye forretningsmodeller for distribution af kreativt indhold vianettet.Det er samtidig et væsentligt element i denne udvikling, at brugerne respektererandres rettigheder til indholdet på internettet.(7) Styrkelse af EU’s position som en central medspiller på den internationaleIKT-arena.Ministeriet for Videnskab

EU’s position på den internationale IKT-arena bør styrkes. Åbenhed ogsamarbejde på internationalt plan er væsentlig for internettets fortsatte succes.Der er behov for styrket udveksling af de bedste erfaringer på området, frem forat området underlægges regulering på europæisk niveau. Derved kan internettetbevares som en åben platform for innovation. Eventuelle indgreb bør værefuldstændig gennemsigtige og på ingen måde forvride konkurrencen eller hindremarkedsadgang. Der bør arbejdes for, at alle har lige adgang til indhold, at køreprogrammer og bruge tjenester samt at tilslutte it-udstyr til internettet.Den danske regering tillægger en samlet EU-tilgang til forvaltningen afinternettet stor betydning med henblik på bedst muligt at kunne varetagefælleseuropæiske interesser i et forum som Internet Governance Forum samt iden løbende dialog med tredjelandes regeringer. Samme tilgang bør endvideretages i forbindelse med arbejdet i den private organisation Internet Corporationfor Assigned Names and Numbers (ICANN), som varetager en række opgaver iforhold til drift og forvaltningen af internettet, herunder administration afinternetdomæner. Den danske regering lægger vægt på gennemsigtighed ogansvarlighed i beslutningsprocesserne, samt at sikkerheden og stabiliteten iinfrastrukturen sikres.Der skal være ytringsfrihed på internettet, som dermed skal være fri for censur ogrestriktioner. Samtidig skal der findes en balance imellem den uhindrede brug afinternettet og muligheden for at gribe ind overfor ulovligheder.

(8) Moderne og effektive offentlige serviceydelser stilles til rådighed og gørestilgængelige for alle.En tidssvarende og effektiv digitalisering af offentlige serviceydelser, dermodsvarer borgernes og virksomhedernes behov, er i dag et centralt fokusområdei en moderne offentlig forvaltning. Det er afgørende at fastholde dette fokus –både med henblik på at øge anvendelsen af eksisterende services, udbrededigitaliseringen til nye serviceområder og at udnytte den teknologiske udviklingtil at skabe nye typer af services.Der findes i dag en række af forskellige strategier, som regeringer kan bruge forat øge anvendelsen af digitale services, eksempelvis markedsføring, lovgivning(om obligatorisk brug af digitale kanaler), skabelses af incitament (gennembesparelse af tid og penge), standardisering (herunder fremme af åbne standarder)samt øget sikkerhed, tryghed, tilgængelighed og brugervenlighed. Den danskeregering mener, at alle disse strategier er vigtige og kan tages i anvendelse påforskellig vis ud fra en konkret vurdering af den serviceydelse, der skaldigitaliseres.Digital forvaltning handler ud over mere effektiv administration, også om at se pådigitaliseringen af det offentlige som et middel til at skabe nye former for velfærdog serviceproduktion over for borgere og virksomheder, da der bruges mangeressourcer i serviceproduktionen. Digital forvaltning skal således både beskæftigesig med effektiv sagsbehandling og fokusere på den offentlige sektorsserviceproduktion – eksempelvis inden for sundhed, ældrepleje og ifolkeskolerne.Udviklingen af teknologier til håndtering af brugergeneret digitalt indhold –populært kaldet web 2.0 – tilbyder også helt nye måder at designe offentligeserviceydelser. En web 2.0-tilgang i digitaliseringen af den offentlige forvaltningkan give yderligere effektiviseringsgevinster og værdi for borgere ogvirksomheder, men præsenterer også række nye udfordringer.(9) Udnyttelse af IKT til at forbedre EU-borgernes livskvalitet.Det en afgørende forudsætning, at alle borgere har de grundlæggende IKT-færdigheder. Undersøgelsen "The Economic and Social Impact of eInclusion" framarts 2009, som blev foretaget på vegne af Kommissionen, dokumenterer enganske tæt sammenhæng mellem digitale færdigheder og økonomiske parametresom vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. At sikre borgerne de fornødneIKT-færdigheder er således en afgørende forudsætning for at sikre et endnuhøjere niveau af borgernes innovation, kreativitet og deltagelse med henblik påovergangen til en digital økonomi.Endelig kan innovative IKT-løsninger give borgere med forskellige typer affunktionsnedsættelser mulighed for at blive mere selvhjulpne. Disse løsningerkan således bidrage til at højne borgernes livskvalitet, samtidig med atmenneskelige ressourcer i for eksempel pleje- og sundhedssektoren kan frigørestil andre opgaver.