Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 90
Offentligt
762036_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 5. november 2009
Kl. 12.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Kim Andersen (V),
Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Yildiz Akdogan (S), Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holms-
gaard (SF), Lone Dybkjær (RV)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 29.-30.
oktober 2009, herunder forelæggelse af forventet ekstraordinært møde i
Det Europæiske Råd i november 2009
Det Europæiske Råd 29-30/10-09 – bilag 12 (formandskabets
konklusioner)
Det Europæiske Råd 29-30/10-09 – bilag 13 (fortroligt)
EU-note (09) – E 6 (notat af 4/11-09 om mødet i Det Europæiske
Råd 29-30/10-09)
EU-note (09) – E 4 (notat om EU's nye Udenrigstjeneste -
Tjeneste for EU's Optræden Udadtil)
Statsministeren:
Der var jo EU-topmøde i Bruxelles torsdag-fredag i sidste
uge. Mødet havde et forløb, hvor man koncentrerede sig om de to punkter,
jeg også drog frem som en prognose, da jeg var her sidst, nemlig klimaet og
Lissabontraktaten.
Klimaet
Med hensyn til klimaet lykkedes det at nå til enighed om en klar og ambitiøs
EU-position, som dækker alle væsentlige spørgsmål, der kan forventes at
komme på bordet frem til COP15. Det gælder ikke mindst klimafinansieringen.
Der var enighed om hovedelementerne i den finansieringsarkitektur, som EU
vil gå ind for på globalt niveau, og der var enighed om, at vi fra EU skal bidra-
ge med en substantiel finansiering til at støtte de ekstra omkostninger, der er
forbundet med, at udviklingslandene gør en reel og en ekstra indsats.
Et meget centralt spørgsmål var jo, om EU skulle spille ud med konkrete be-
løb. Det var en diskussion, der nok i højere grad handlede om taktik end om
ambitionsniveau. For der var sådan set ingen, der stillede spørgsmålstegn
ved, at vi fra EU’s side skal være parate til at lægge betydelige beløb på bor-
det. Men nogle fandt – sådan som jeg også forudså det forud for Det Europæ-
iske Råds møde – at EU af forhandlingstaktiske grunde burde afvente bevæ-
gelse fra andre globale nøgleaktører, før vi lagde konkrete tal frem. Omvendt
argumenterede vi fra dansk side, sammen med flere andre lande, for, at det
netop i den fase, vi er i nu, ville kunne fremme en positiv forhandlingsdynamik
158
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
at lægge konkrete tal på bordet, fordi de globale forhandlinger præcis nu er
gået ind i den sidste, afgørende fase. I sidste ende lykkedes det os at fasthol-
de konkrete tal for finansieringens omfang i konklusionerne fra Det Europæi-
ske Råds møde. Det drejer sig om tre centrale beløbsstørrelser:
For det første var der opbakning til, at det samlede, globale finansieringsom-
fang i 2020 vil udgøre i størrelsesordenen 100 mia. euro.
For det andet fremgår det, at den del af det samlede finansieringsbehov, der
kan komme fra international offentlig finansiering, kan udgøre op til halvdelen,
altså op til 40 mia. euro årlig i 2020.
For det tredje blev det fastslået, at den såkaldte opstartsfinansiering rettet
mod de fattigste udviklingslande umiddelbart efter COP15 kan udgøre 5-7
mia. euro om året.
Derved har EU’s stats- og regeringsledere sendt et meget klart signal om, at
der faktisk er en europæisk parathed til at skrive en ganske stor check ud –
givet at omstændighederne er de rigtige. Samtidig har vi også sikret den flek-
sibilitet, som er nødvendig, for at vi fra EU’s side kan lægge størst muligt pres
på andre globale aktører. Klimaudfordringen er jo en global udfordring. Den
aftale, vi skal nå i København, er en international aftale. Derfor kan den ud-
fordring, vi står over for, ikke løftes af EU alene.
Klimafinansieringens præcise omfang må i sidste ende fastsættes som en del
af den samlede pakke, der i de kommende uger skal forhandles på plads mel-
lem EU, de andre industrialiserede lande og udviklingslandene. Det er en
pakke, hvor finansieringen nødvendigvis må fastlægges i sammenhæng med
andre afgørende spørgsmål, herunder reduktionsmål og for ulandenes ved-
kommende reduktionsindsatser.
Som en del af det samlede kompromis lykkedes det også at finde en løsning
på spørgsmålet om EU’s interne byrdefordeling. Der var enighed om, at der
skal kunne tages hensyn til de mindre velstående medlemslandes betalings-
evne, og at en arbejdsgruppe nu vil udarbejde en konkret model, som på et
senere tidspunkt vil blive forelagt Det Europæiske Råd.
Alt i alt mener jeg godt, man kan tillade sig at konkludere, at vi fra dansk side
kan være tilfredse med resultaterne, som understreger EU’s fortsatte globale
lederskab på klimaområdet, og som giver EU’s formandskab et stærkt for-
handlingsmandat i de drøftelser, som jo umiddelbart efter Det Europæiske
Råds møde allerede har taget fart med det EU-USA møde, der fandt sted her
tidligere på ugen. Jeg tror, det er i dag eller i morgen, at den svenske formand
sammen med Kommissionsformanden mødes med premierminister Singh i
Indien. Det kan de altså gøre med det relativt stærke rygstød, som blev formu-
leret på Det Europæiske Råds møde. På den måde vil de beslutninger, der
blev truffet, forhåbentlig kunne skabe en positiv global forhandlingsdynamik i
de kommende uger frem mod COP15.
Lissabontraktaten
159
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
Lissabontraktaten var hovedtemaet for drøftelserne torsdag aften. Der var fuld
opbakning til en løsning, som indebærer, at Tjekkiet får den ønskede præcise-
ring af anvendelsen af EU’s charter for grundlæggende rettigheder i Tjekkiet.
Løsningen – som jeg også antydede, da jeg var her sidst – består jo i, at der
gives et politisk tilsagn om, at Tjekkiet, når Lissabontraktaten er trådt i kraft,
bliver omfattet af den eksisterende protokol, som Polen og UK forhandlede
hjem allerede i 2007, og som præciserer charteret. I min optik er det primært
et fortolkningsværktøj. I forbindelse med den førstkommende udvidelsestrak-
tat vil man kunne flytte den politiske beslutning ind i form af en protokol.
Vi fik forud for det forsikringer om, at præsident Klavs ville underskrive trakta-
ten på dette politiske grundlag, når den tjekkiske forfatningsdomstol havde
afgjort, at det var foreneligt med den tjekkiske forfatning. Det gjorde de så
tirsdag, og allerede samme dag skrev Vaclav Klavs også under. Det betyder
samlet, at Lissabontraktaten nu kan træde i kraft snart – formentlig allerede
den 1. december.
Afklaringen af det fører naturligt over i spørgsmålet om udpegelse af den nye
kommission og besættelsen af de nye poster som fast formand for Det Euro-
pæiske Råd og ny udenrigsrepræsentant. Vi drøftede ikke personspørgsmå-
lene på selve topmødet i sidste uge, hvilket først og fremmest skyldtes, at på
daværende tidspunkt – altså torsdag-fredag i sidste uge – var der fortsat en
uklarhed omkring den tjekkiske ratifikation. Den er nu væk. Derfor har jeg og-
så en forventning om, at det svenske formandskab meget snart vil indkalde til
et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, som kan træffe beslutning.
Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget jeg vil kunne oplyse om person-
spørgsmålene forud for et sådant ekstraordinært topmøde, som ikke er dato-
sat endnu. Der cirkulerer jo alle hånde rygter i medierne om mulige kandidater
til den ene post som fast formand for Det Europæiske Råd og den anden som
høj repræsentant. Jeg har en forventning om, at den politiske beslutning om
disse to udnævnelser – om end de følger hver deres procedure, idet den høje
repræsentant jo indtræder i Kommissionen og derfor også er en del af den
proces, der skal ske i Parlamentet – bliver taget under ét. Der vil rimeligvis
være mange balancer at tage hensyn til – politiske, geografiske, store og små
lande, man kunne også ønske kønspolitiske. Der er mange balancer, der skal
skeles til.
Det, vi lægger afgørende vægt på i forbindelse med den faste formand for Det
Europæiske Råd, er, at han eller hun får den rigtige profil. Det er vigtigt, at
vedkommende kan sikre kontinuitet og fremdrift i arbejdet, og at han eller hun
samtidig vil lytte til og samarbejde med alle medlemslandene, store som små,
på en ligeværdig måde. Desuden er det vigtigt, at den faste formand er indstil-
let på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de roterende nationale formand-
skaber. Det bliver jo en ny model. Allerede i første halvår af 2012 bliver det jo
Danmarks tur. Det kræver gode samarbejdsevner, tror jeg, at få det til at fun-
gere. Det er helt afgørende for, at den nye konstruktion kan give bedst muligt
udbytte.
160
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
Når den faste formand og den høje repræsentant er udpeget, ventes der at gå
et stykke tid, før Barroso kan sætte sit hold af kommissærer, som efterfølgen-
de skal godkendes i Rådet. Herefter vil høringerne af de nye kommissærer i
Parlamentet gå i gang, inden den samlede kommission kan godkendes i Par-
lamentet og endeligt udpeges af Det Europæiske Råd. Hvor fører det mig
hen? Ja, det fører mig derhen, at man kan have en forventning om, at den
nye kommission vil kunne være endeligt på plads tidligt i det nye år.
Klima
Anne Grete Holmsgaard
beskæftigede sig med klimafinansieringen. På den
ene side sagde statsministeren, at der blev vedtaget noget, der var ambitiøst,
idet man talte om behovet for en finansiering i størrelsesordenen 100 mia.
euro, hvoraf en stor del skulle være offentlig finansiering, ligesom der blev
nævnt beløb for startfinansieringen. På den anden side sagde han, at Dan-
mark ikke kom igennem med sit ønske om, at EU skulle melde ud, hvor meget
af finansieringen EU ville påtage sig. Derfor syntes hun ikke, der var grund til
at være så tilfreds med mødets forløb. Hun syntes, det var et svækket man-
dat, EU havde fået, at man mistede tempo, og at man ikke fastholdt lederska-
bet, når man ikke sagde, hvor meget EU som minimum ville yde. Hun spurgte,
om statsministeren virkelig syntes, det var et stærkt kort at have i hånden.
Hun gik ud fra, at sagen skulle diskuteres igen på det ekstraordinære møde i
Det Europæiske Råd.
Statsministeren
sagde i sit var til Anne Grete Holmsgaard, at når man skulle
beskrive et forhandlingsresultat, kunne man stille sig i skyggesiden eller i sol-
siden. Han betragtede det ikke som sin mission at stille sig i skyggesiden og
tale mulighederne for at nå et ambitiøst resultat i København i december ned.
Givet de forskellige synspunkter, der var ved begyndelsen af Det Europæiske
Råds møde, mente han faktisk, at det resultat, der var opnået, var markant.
Man var blevet enige om at give udtryk for, at verden har brug for 100 mia.
euro i 2020, og man sagde også meget klart, at Europa er parat til at betale
sin fair andel af det. Det fremgår klart af materialet, at man går ind for en in-
ternational fordelingsnøgle, der både arbejder med velstand og med emissio-
ner. Det kan bruges til – og bliver i øjeblikket brugt til – at Europa intensiverer
sine bilaterale klimadrøftelser. De fandt sted i Washington i forgårs, og de fin-
der sted i Indien i dag eller i morgen. I forhold til en række lande – bl.a. USA,
Australien og Japan – handler det i høj grad om pengene, og i forhold til andre
lande handler det om ”commitment” til at følge et spor, som man ellers ikke
ville have forfulgt. Derfor syntes statsministeren, det var et stærkt resultat.
Statsministeren havde ikke nogen forventning om, at temaet ville blive gen-
stand for en yderligere debat på det ekstraordinære møde i Det Europæiske
Råd, som formentlig kommer meget snart – måske allerede i næste uge eller
næste uge igen – idet det udelukkende ville dreje sig om personspørgsmåle-
ne. Muligvis ville formandskabet, når man alligevel var samlet, give en orien-
161
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
tering om, hvordan det var gået med de bilaterale drøftelser, men statsmini-
steren havde ingen forventning om, at klimafinansieringen ville blive taget op
igen. I øvrigt kommer der et nyt møde i Det Europæiske Råd den 10. decem-
ber.
Anne Grete Holmsgaard
anerkendte, at man var nået et stykke vej, men
mente godt, man kunne have taget et yderligere skridt ved at sige, hvad EU’s
fair andel beløb sig til, idet hun pegede på, hvad man havde gjort, da man
vedtog, at EU under alle omstændigheder ville nedbringe emissionerne med
20 pct., og at vi ville gå op til 30 pct. under visse forudsætninger.
Statsministeren
mente ikke, han kunne komme det nærmere. Han henviste
til, at han ved forelæggelsen af Det Europæiske Råds møde havde sagt, at
det ville blive rigtigt svært at få konkrete tal på bordet, og havde nævnt, at
nogle lande havde det synspunkt, at det forhandlingsstrategisk ville være for-
kert at nævne nogen tal, mens andre lande havde en måske mere substantiel
bekymring med hensyn til den interne byrdefordeling. Statsministeren gentog,
at han syntes, der var nået et meget tilfredsstillende resultat, og at der var
anvendt en ret forpligtende sprogbrug med hensyn til, hvad EU vil yde, hvis
forudsætningerne tilvejebringes.
Lissabontraktaten
Kim Mortensen
henviste til de mange gætterier, der var i pressen om den
nye kommissions sammensætning, og til statsministerens oplysning om, at
Lissabontraktaten måske allerede kunne træde i kraft den 1. december, hvil-
ket aktualiserede diskussionen om Danmark i forhold til EU og i forhold til Lis-
sabontraktaten. Han nævnte, at på de punkter, hvor Danmark har forbehold –
på det retlige og indre område, på det økonomiske område og til dels på for-
svarsområdet – kommer Danmark efter Lissabontraktatens ikrafttræden i en
anden situation.
Han havde set, at statsministeren havde sagt i pressen, at Danmark først
kunne tage stilling til forbeholdene, når vi overholdt de såkaldte konvergens-
kriterier. Da Danmark i øjeblikket har et underskud på statsbudgettet på 5 pct.
af BNP, kunne det tidligst blive i 2013, at vi kunne tage stilling til forbeholde-
ne, hvis vi skulle vente på, at underskuddet kom ned på de 3 pct., det skal
ifølge konvergenskravene. Han spurgte, om det var rigtigt forstået, at Dan-
mark tidligst i 2013 kunne tage stilling til de danske forbehold og dermed blive
en del af det samlede Europa.
Lone Dybkjær
gjorde opmærksom på, at statsministeren har indkaldt de poli-
tiske partiers ledere til et møde om forbeholdene, hvorfor hun forventede, at
han blot ville henvise hertil, når han skulle besvare Kim Mortensens spørgs-
mål. Hun spurgte, om statsministeren kunne sige noget lidt mere præcist om
datoerne. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at det ikke er alle landene i eu-
rozonen, der opfylder konvergenskriterierne.
162
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
Hvis Lissabontraktaten træder i kraft den 1. december, lægger det et pres på
landene for, at de skal stille med en kommissær, idet Europa-Parlamentet
måske allerede vil holde sine høringer af de nye kommissærer i december,
således at Kommissionen eventuelt kan tiltræde ved årsskiftet.
Lone Dybkjær delte statsministeren overvejelser om, hvad der skal ske med
den nye post som fast formand for Rådet, som vel ikke er jordens mest gen-
nemtænkte konstruktion. Hun gik ud fra, at regeringen var i færd med at lave
et papir om EU’s nye udenrigsrepræsentant, hvor man også kom ind på,
hvem der skulle have ansvar for pengene, og bad om, at man får det materia-
le over, så snart det foreligger.
Pia Adelsteen
forestillede sig, at man var nødt til at formulere en eller anden
form for jobbeskrivelse for den nye faste formandfor Rådet.
Statsministeren
svarede Kim Mortensen – som Lone Dybkjær havde forud-
sagt – at han havde indkaldt partilederne til en drøftelse den 25. november,
hvor han håbede, man ville få en god og grundig diskussion om det danske
ønske om at komme af med vore tre undtagelser og på det retlige område gå
over fra en opt-out til en opt-in. Uret er begyndt at tikke, og vi kan i dag tydeli-
gere se de negative effekter af, at vi har undtagelserne. Vi vågner ikke op den
2. december og er i en fortvivlet, ulykkelig situation, men forbeholdene vil over
tid udgøre et stadigt større problem.
Med hensyn til konvergenskriterierne bekræftede statsministeren, at under-
skuddet på statsbudgettet til næste år vil ligge på 5 pct. af BNP, altså på den
forkerte side af de 3 pct., som konvergenskriterierne taler om, men vi ligger
absolut stadig i 1. division, når man ser på, hvor store underskud man har i
mange andre europæiske lande. Også dette emne vil man diskutere blandt
partilederne på mødet den 25. november.
Statsministeren sagde til Lone Dybkjær, at tidsplanen ikke foreligger i detaljer
endnu, men det ligger absolut inden for det mulige, at høringerne af de nye
kommissærkandidater kan finde sted i Europa-Parlamentet allerede i indevæ-
rende år, så Kommissionen kan trække i arbejdstøjet allerede den 1. januar.
Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at uanset om man formelt kan tale om
en jobbeskrivelse, vil der komme en diskussion af, hvordan den nye faste
formand for Det Europæiske Råd skal fungere. Med hensyn til, hvilke opgaver
EU’s udenrigsrepræsentant skal have, henviste statsministeren til udenrigs-
ministeren, som allerede havde holdt et møde med udvalget herom.
Kim Mortensen
henviste til, at da Danmark sidst havde formandskabet, var
det det næste formandskabsland, som ledede forhandlingerne, når vi på
grund af vores forbehold ikke kunne deltage i beslutningerne. Han spurgte,
om det i fremtiden vil blive den nye rådsformands opgave, når Danmark skal
have formandskabet i 2012, hvis vi ikke inden da har afskaffet undtagelserne.
Statsministeren
mente ikke, det spørgsmål, Kim Mortensen rejste i anden
omgang, var afklaret endnu. Det er et af de spørgsmål, partilederne må drøf-
te, når de skal tage stilling til, hvornår og under hvilke former vi skal afholde
en dansk folkeafstemning om forbeholdene.
163
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
Pia Adelsteen
kunne forstå, at vi skal stemme om forbeholdene. Hun spurg-
te, hvad der vil ske, hvis danskerne stemmer nej. Stopper man så?
Statsministeren
sagde, at det var et meget hypotetisk spørgsmål, Pia
Adelsteen stillede, men det var hans og regeringens grundholdning, at vi skal
skabe en situation, hvor vi har et fuldt medlemskab af EU – med den lille nu-
ance at vi med hensyn til det retlige og indre område skal modernisere vores
forbehold. Det er et politisk synspunkt, og det ville han kæmpe for at få igen-
nem. Så han ville bestemt ikke sætte en udløbsdato på det. Statsministeren
tilføjede, at han syntes, det kriseforløb, vi havde været inde i, dokumenterede,
at vi havde måttet betale en markant merrente, fordi vi stod uden for euro-
samarbejdet. Han havde den politiske holdning, at vi skal af med forbeholde-
ne, og at det sådan set ikke kan gå hurtigt nok. Men han ville da ærligt sige, at
det selvfølgelig indgik i hans tankegang at få tingene tilrettelagt på en sådan
måde, at en folkeafstemning fører til, at han fik sat sin politiske vilje igennem,
idet han ikke havde nogen ambition om at designe forløbet sådan, at dan-
skerne sagde nej.
Andre emner
Lone Dybkjær
spurgte, om man på topmødet havde fået tid til at diskutere,
hvordan det går med den økonomiske udvikling i Europa.
Statsministeren
svarede, at den økonomiske situation ikke havde været et
større tema på Det Europæiske Råd møde, hvilket hang sammen med, at kli-
madrøftelserne fyldte så meget. Der blev dog truffet de nødvendige beslutnin-
ger om makrostrukturen og om de nye finansielle tilsynsvirksomheder på
grundlag af indstillingerne fra Økofin.
164
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
Uforbrugte kvoter
På dette tidspunkt blev dørene lukket, idet Anne Grete Holmsgaard havde
bedt om, at man i et lukket møde drøftede et spørgsmål med statsministeren,
som relaterede sig til det fortrolige notat af 3. november om formandskabets
forslag vedrørende den interne byrdefordeling.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hun havde bedt om, at dørene blev luk-
ket, for at man kunne drøfte spørgsmålet om uforbrugte kvoter, idet hun men-
te, det ville være en bombe under hele systemet, hvis man ikke fik skrottet de
uforbrugte kvoter. I punkt 18 i det fortrolige bilag står der: ”The European
Council notes that during the current commitment period under the Kyoto Pro-
tocol a significant amount of unused Assigned Amount Units is likely to ac-
crue. This issue must be addressed, in a non-discriminatory manner treating
European and non-European countries equally, and so that the handling of
the AAU surplus does not affect the environmental integrity of a Copenhagen
agreement.” Hun ville gerne have statsministeren til at kommentere dette,
idet hun gik ud fra, at den danske linje var på linje med det, Kommissionen
lagde op til, nemlig at man ikke må bruge “varm luft”. Det var et synspunkt,
man havde anført over for Rusland, men hvad nu, hvis Rusland siger nej?
Skal de EU-lande, som har ”varm luft”, så også kunne overføre disse ufor-
brugte kvoter?
Statsministeren
syntes snarere, man skulle læse punktet omvendt. Der er
ingen tvivl om, at vi er nødt til at forholde os til problemet med ”varm luft” på
en offensiv måde, så man ikke miskrediterer miljøeffekten. Det er helt oplagt,
at der er så meget ”varm luft”, at hvis man følger det, der faktisk står i Kyoto-
protokollen om, at de kvoter kan overføres, så sidder man med noget, der
udhuler effekten af det, man i øvrigt aftaler. Statsministeren mente, under-
stregningen af, at det skal ske på en ikke-diskriminerende måde, er et kraftigt
signal til de EU-lande, der har ”varm luft” – bl.a. Polen – om, at de ikke risike-
rer at komme i en situation, hvor russerne kan behandles på en gunstigere
måde end dem. Det er det, der gør, at EU – med Polens opbakning – kan ha-
ve det offensive synspunkt, at vi er nødt til at få presset den varme luft ud.
Vores målsætning er, at det skal håndteres sådan, at man ikke miskrediterer
miljøeffekten, og så er vi nødt til at adressere den varme luft. Det spørgsmål
skal løses, uden at der sker forskelsbehandling mellem europæiske og ikke-
europæiske lande, således at behandlingen af de uforbrugte kvoter ikke på-
virker Københavnsaftalens integritet.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om statsministeren forventede, at det
spørgsmål ville komme op på Det Europæiske Råds møde – enten det eks-
traordinære eller det den 10. december.
Statsministeren
syntes, papiret giver en meget præcis rettesnor for de to
ting, vi skal forfølge, og som EU har mandat til i forhold til diskussionen om
den varme luft. Det skal håndteres i en international aftale på en sådan måde,
165
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 90: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-09
5. Europaudvalgsmøde 5/11-09
at det ikke påvirker Københavnsaftalens integritet. Det opnår man bedst, hvis
man kaster al varm luft væk. Den anden betingelse er, at det ikke må ske på
en diskriminerende måde. Det gør det heller ikke, hvis man kaster al varm luft
væk. Derfor mente statsministeren, det i virkeligheden er et meget stærkt
mandat. Han tilføjede, at han var helt med på, at man måske ikke kan komme
helt igennem med det synspunkt, og at der kan være nogle mellemstationer.
Spørgsmålet må selvfølgelig drøftes i lyset af det aftalekompleks, som begyn-
der at vokse frem, og det kræver selvfølgelig også en rådsdiskussion, men
den ventede han ville finde sted i Miljørådet.
Mødet slut kl. 12.40
Ref.: BE/rw
166