PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 13
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

8. februar 2015

Grønbog om europæiske borgerinitiativer

Sammenfatning

Lissabontraktaten indfører muligheden for europæiske borgerinitiativer

på baggrund af underskrifter fra 1 mio. borgere i et passende antal

medlemsstater.

For at gøre bestemmelsen funktionsdygtig skal der vedtages en for-

ordning, der præciserer, hvilke krav der skal stilles til form og procedu-

rer for borgerinitiativer. Den ønsker Kommissionen vedtaget inden for

et år.

Grønbogen kommer med de første forslag og spørgsmål til indholdet i

forordningen. Fokus ligger på præcisering af traktatbestemmelsen

samt behovet for harmonisering af reglerne for implementeringen.

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nye traktatbestemmelse

Lissabontraktaten indfører en ny deltagerdemokratisk dimension til EU. I EU-

traktatens artikel 11, stk. 4 står der således:

”Et antal borger på mindst en million, der kommer fra et bety-

deligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Eu-

ropa-Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser

at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-

retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemfø-

relse af traktaterne”

I forlængelse heraf gør traktaten det klart, at der skal vedtages en

ny forord-

ning,

som præciserer bestemmelsen. Det skal afklares, hvor mange med-

lemsstater, der skal være repræsenteret, hvilke krav der skal stilles til under-

skrifterne og initiativerne samt procedurerne for håndteringen af dem. Forord-

ningen skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Kommissionens grønbog (KOM (2009) 622) har til formål at starte diskussio-

nen om, hvordan borgerinitiativerne bør fungere. Målet er at kunne vedtage

en forordning inden ét år fra ikrafttrædelsen 1. december 2009.

Fristen for høringssvar

til Kommissionen er den

31. januar 2010.

Bidrag til

Europaudvalgets behandling af grønbogen skal være sekretariatet i hænde

senest torsdag den 10. december kl. 12.

Formelle krav til underskrifter

For at sikre legitimitet omkring borgerinitiativer skal der være klarhed om,

hvad der kræves for at anerkende et borgerinitiativ. Det kræver på det over-

ordnede niveau klarhed om

fordelingskravet til underskrifterne,

herunder

hvor mange medlemsstater, der skal være omfattet, samt hvor stor en andel

af deres befolkninger, der kan kræves.

Men i dag er der meget forskellige regler for underskriftindsamlinger i med-

lemsstaterne. Derfor er der også behov for detaljeret klarhed over

underskrif-

ternes gyldighed,

hvordan der skal føres kontrol med underskrifterne, og

hvilke krav der kan stilles til underskriveren.

Underskrifternes fordeling blandt medlemsstaterne

Kommissionen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at kræve, at under-

skrifterne bag et borgerinitiativ mindst kommer fra en

tredjedel af medlems-

staterne.

I dag svarer det til ni medlemsstater. Det er samme tærskel, der

2/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

benyttes ved nationale parlamenters subsidiaritetscheck (”det gule kort”) og

bestemmelsen om ”forstærket samarbejde”.

Kommissionen mener, at halvdelen (i dag 14 medlemslande) er for høj en

tærskel, mens en fjerdedel (i dag 7) er for lav.

Europa-Parlamentet

har anbe-

falet en tærskel på en fjerdedel i sin beslutning. Argumentet henviser til, at det

er det antal medlemsstater, der skal til for at tage initiativ til retsakter om retligt

samarbejde i straffesager og politisamarbejde. Kommissionen er ikke enig i

den sammenligning, da det kun vedrører et enkelt sagsområder, og en fjerdel

af medlemsstaterne ikke vil sikre, at der er tale om en EU-interesse.

Kommissionen foreslår videre, at der mindst skal være

underskrifter fra

mindst 0,2 pct. af en medlemsstats borgere.

Dette ville modvirke, at et rent

nationalt forslag kun inddrager andre medlemsstater rent symbolsk. Kommis-

sionen vælger en procentsats for at tage hensyn til medlemslandenes forskel-

lige størrelse. Kravet på 0,2 pct. fremføres ud fra betragtningen om at en mil-

lion borgere vil være ca. 0,2 pct. af EU’s samlede befolkning (ca. 500 mio.).

For Danmarks vedkommende svarer det til ca. 11.000 underskrifter.

På denne baggrund stiller Kommission

følgende spørgsmål

i Grønbogen:



Mener De, at en tredjedel af det samlede antal medlemsstater ville

udgøre "et betydeligt antal medlemsstater" som krævet i henhold til

traktaten?



Hvis ikke, hvilken tærskel ville De da anse for passende og hvorfor?



Mener De, at 0,2 % af den samlede befolkning i hver medlemsstat er

et rimeligt krav?



Hvis ikke, har De da andre forslag til, hvordan det kan sikres at et

borgerinitiativ virkelig er udtryk for en EU-interesse?

Underskrifternes gyldighed

Der findes i dag forskellige regler for borgerinitiativer i medlemslandene. Det

skal derfor vurderes, hvordan man på europæisk plan sikrer, at underskrifter-

ne er gyldige. Det kræver derfor stillingtagen til minimumsalder og procedurer

for kontrol og indsamling af underskrifterne.

Kommissionen foreslår

to mulige løsninger på spørgsmålet om mini-

mumsalderen.

Den første baserer sig på

valgretsalderen til Europa-Parlamentet.

Den er

18 år i alle lande undtagen Østrig, hvor den er 16 år.

3/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den anden mulighed er at

harmonisere minimumsalderen

ved at indskrive

den i forordningen på enten 16 eller 18 år.

Ifølge Kommissionen er der

store forskelle blandt medlemslandene

i kra-

vene til

procedurer og gyldighedskontrol

af underskriftsindsamlinger.

I den strengere ende af skalaen stilles der f.eks. krav om, at borgene kun kan

skrive under på officielt udpegede centre, eller at der skal være en offentlig

ansat til stede.

I andre lande med mere lempelige regler kræves det blot, at myndighederne

får mulighed for efterfølgende kontrol af underskrifterne.

Kommissionen opstiller tre modeller for at adressere denne forskellighed:



National regulering

hvor forordningen kun stiller krav til proportionalitet

i krav til borgerne og administrative byrder.



Totalharmonisering

hvor procedurerne vedtages i forordningen og skal

være ens i alle lande. Dette vil medføre visse omkostninger for de lan-

de, der i dag har andre regler.



Minimumsharmonisering

hvor forordningen fastsætter de grundlæg-

gende bestemmelser og mindstekrav, men medlemsstaterne gives an-

svaret for de detaljerede regler.

På denne baggrund stiller Kommission

følgende spørgsmål

i Grønbogen:



Bør minimumsalderen for at støtte et europæisk borgerinitiativ følge

valgretsalderen i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet i den

enkelte medlemsstat?



Hvis ikke, hvilket alternativ ville De da anse for passende og hvorfor?



Mener De, at der på EU-plan bør være en række fælles procedure-

mæssige krav til indsamling af underskrifter og til medlemsstaternes

myndigheders kontrol og attestering af gyldigheden af underskrifter-

ne?



I hvilket omfang bør medlemsstaterne kunne indføre særlige be-

stemmelser på nationalt plan?



Er der behov for særlige procedurer til at sikre, at EU-borgere kan

støtte et borgerinitiativ, uanset i hvilket land de har bopæl?



Bør borgerne kunne tilkendegive deres støtte til et borgerinitiativ over

Internettet? Hvilke sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til

attestering af gyldigheden heraf bør der i så fald træffes?

4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Procedurer for indsamling af underskrifter

Kommissionen foreslår at fastsætte en

frist på ét år

for indsamling af under-

skrifter. Dette tilsigtes at balancere hensynet til aktualitet og hensynet til om-

fanget af en kampagne på europæisk plan.

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med

obligatorisk registrering

af initiativer

på en særlig hjemmeside. Dette vil også sikre åbenhed om,

hvilke initiativer der er igangsat samt mindske risikoen for overlappende initia-

tiver.

Kommissionen mener ikke, at der skal fastsættes begrænsninger for, hvem

der må forelægge et borgerinitiativ. Men for at sikre åbenhed og gennemsig-

tighed foreslås det, at organisationer giver visse

basale oplysninger om

aktører og finansiering

bag initiativet.

Når borgerinitiativer modtages af Kommissionen med det retmæssige antal

gyldige underskrifter, skal det undersøges og eventuelt omsættes til et kon-

kret forslag. Kommissionen foreslår en

frist på seks måneder for Kommis-

sionens behandling

af forslag. Dette giver også tid til at foretage yderligere

analyser af bl.a. fordele og ulemper ved forskellige tilgange.

På denne baggrund stiller Kommission

følgende spørgsmål

i Grønbogen:



Bør der fastsættes en frist for indsamling af underskrifter?



Mener De i så fald, at et år ville være en passende frist?



Mener De, at det er nødvendigt at have en ordning, hvorefter der er

pligt til at registrere foreslåede initiativer?



I så fald, er De da enig i, at dette kan gøres ved hjælp af en særlig

internetside, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed?



Hvilke særlige krav bør der stilles over for organisatorerne af et initia-

tiv for at sikre åbenhed og demokratisk ansvar?



Er De enig i, at det bør kræves af organisatorer, at de oplyser om

den støtte og finansiering, de har modtaget til et initiativ?



Bør der fastsættes en frist for Kommissionens behandling af et bor-

gerinitiativ?

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Initiativers form og indhold

Borgerinitiativer skal være forfattet på en måde, der gør det muligt for Kom-

missionen at handle på baggrund af dem. Kommissionen mener dog ikke, at

der skal stilles krav om udformning af et udkast til en retsakt. Derimod foreslår

Kommissionen, at der stilles

krav til præcis formulering af forslagets for-

mål og genstandsfelt.

Hermed udelukkes det ikke, at initiativer rummer et

konkret forslag til en retsakt.

Kommissionen spørger afslutningsvis til hvordan man skal forholde sig til

initiativer om samme spørgsmål.

Gentagne enslydende spørgsmål kan

skabe unødige byrder og undergrave troværdigheden i systemet. Kommissio-

nen spørger konkret til, hvordan man afvejer dette i forhold til hensynet til

demokratisk meningstilkendegivelse. Dette kunne ske ved at indføre afskræk-

kende faktorer eller opsætte en frist for gentagelse af samme spørgsmål.

På denne baggrund stiller Kommission

følgende spørgsmål

i Grønbogen:



Vil det være tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt at kræve, at initiativer

klart anfører genstanden for og formålet med det forslag, Kommissi-

onen opfordres til at fremsætte?



Bør der stilles andre krav til formen og affattelsen af et borgerinitiativ,

og i bekræftende fald hvilke andre krav bør der da stilles?



Er det hensigtsmæssigt at indføre regler til at forhindre, at borgerini-

tiativer om de samme spørgsmål indgives gentagne gange?



Ville den bedste måde at gøre dette i så fald være at indføre en form

for afskrækkende faktorer - eller frister?

Med venlig hilsen

Anders Nymark

(3638)

6/6