EU-note - 2009-10 - E 17: Lissabontraktatens ændringer af politikområder under Folketingets fagudvalg

Lissabontraktatens ændringer af politikområder under Folketingets1fagudvalgLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste ændringer af traktatgrundlaget,som har betydning for arbejdet med EU-sagerne i Folketingets fagudvalg.Dermed fokuseres påændringerne i EU’s politikområderunderfagudvalgenes respektive kompetenceområder, og særligt påændringerneaf beslutningsprocedurerne.For en generel gennemgang afLissabontraktaten og de institutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af6. december 2007,som er optrykt som bilag i EU-Oplysningenssammenskrevne udgave af Lissabontraktaten (s. 382).Det bemærkes, at der i notenikke tages stilling til,om ændringer itraktatgrundlaget indebærerovergivelse af suverænitet.Herom henvises tilJustitsministeriets § 20-redegørelse fra december 2007.Noten beskriver Lissabontraktatens ændringer i de politikområder, der hørerunder følgende fagudvalg i Folketinget (i parentes er angivet deemneområder, der ændres eller berøres med Lissabontraktaten):-Det Energipolitiske Udvalg(energipolitikken).....................................2

Erhvervsudvalget(indremarked, intellektuelle ejendomsrettigheder,turisme)................................................................................................. 4Finansudvalget(budgettet,eurosamarbejdet).....................................8Forsvarsudvalget(denfælles sikkerheds- og forsvarspolitik)...........10Kirkeudvalget(respektaf kirkers status m.v.)....................................12Kulturudvalget(kultur,sport).............................................................13Miljø- og Planlægningsudvalget(miljøpolitikken) ............................14Retsudvalget(retligeog indre anliggender, beskyttelse afpersonoplysninger, grænsekontrol, dyrevelfærd)................................15Socialudvalget(socialtryghed for vandrende arbejdstagere)...........21Sundhedsudvalget(folkesundhed) ....................................................23Trafikudvalget(transportpolitikken)....................................................24Uddannelsesudvalget(uddannelsespolitikken).................................25Det Udenrigspolitiske Nævn(fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik,fælles sikkerheds- og forsvarspolitik)...................................................26Udenrigsudvalget(fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik,udviklingssamarbejde og humanitær bistand).....................................30Udvalget for Fødevarer, Landbrug og fiskeri(landbrug,fiskeri,dyrevelfærd)........................................................................................33Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik(retligeog indreanliggender fvsa. asyl og indvandring)................................................35Udvalget for Videnskab og Teknologi(forskning, rumpolitik)..........37

Lissabontraktaten skønnes ikke at medføre væsentlige ændringer af EU-politikområderne under de øvrige fagudvalgs sagsområder.For så vidt angår henvisningerne til Lissabontraktatens artikler bemærkes forgod ordens skyld, at Lissabontraktaten er en ændringstraktat, som ændrer ihhv. traktaten om Den Europæiske Union og i traktaten for de EuropæiskeFællesskaber, idet sidstnævnte med Lissabontraktatens ændrer navn til”traktaten om Unionens funktionsmåde”. I den forbindelse benyttes følgendeforkortelser i fodnoterne:TEU=Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF=Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

vedvarende energi og energibesparelser samt ejerforhold, placering ogsikkerhed m.h.t. energianlæg.EnergipolitikkenMed Lissabontraktaten får energipolitikken sit helteget retsgrundlag.EU har hidtil kunne vedtage lovgivning på energiområdet med hjemmel i en3række bestemmelser i EF-traktaten .Udover at indføre en hjemmel præciserer Lissabontraktaten ogsåmålsætningernefor EU’s energipolitik, som er:a) at sikreenergimarkedets funktionb) at sikreenergiforsyningssikkerhedeni Unionenc) at fremmeenergieffektivitetog energibesparelser samt udvikling afnye og vedvarende energikilderd) at fremmesammenkobling af energinet.Disse målsætninger skal gennemføres ”ien ånd af solidaritet mellemmedlemsstaterne”.EU kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå disse målsætninger. Iden forbindelse præciseres det dog, at EU-foranstaltningerneikke berørermedlemsstaternes rettil selv at fastsætte betingelserne for udnyttelse afderes energiressourcer, deres valg mellem forskellige energikilder og dengenerelle sammensætning af deres energiforsyning. Det bemærkes, atforanstaltninger vedr. atomenergi fortsat hører under Euratom-traktaten.Desuden gælder EU’s kompetence på området med forbehold for traktaternesøvrige bestemmelser, hvorved forstås, at den nye kompetence ikke griber indi de beføjelser, der er på andre politikområder (f.eks. på miljøområdet).Lissabontraktaten indfører også en præcisering iafsnittet om denøkonomiske politik,idet det tilføjes, at beføjelsen til at træffe foranstaltningertil afhjælpning af forsyningsvanskeligheder særligt gælder i forhold til4energiområdet . Præciseringen skaber ikke en hjemmel til at træffe nyeforanstaltninger, som ikke kunne træffes før, men kan dog tillægges en vispolitisk signalværdi om prioriteringen af energiområdet.2

Den nye hjemmelbestemmelseændrer også lovgivningsprocedurernepåenergiområdet, idet alle foranstaltninger inden for energiområdet fremoverskal træffes efterden almindelige lovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet, og med kvalificeret flertal i Rådet. Den almindeligelovgivningsprocedure svarer i hovedsagen til den fællesbeslutningsprocedure, som hidtil har været gældende.På de områder, hvor EU-lovgivning tidligere blev vedtaget efter den særlige5hjemmelsbestemmelse om lovgivning uden specifikt hjemmelsgrundlag , vilman således gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet, og Europa-Parlamentet vil fremover blive inddraget som medlovgiver.På andre områder, hvor retsakter tidligere blev truffet efter den fællesbeslutningsprocedure, medfører overgangen til den almindelige6lovgivningsprocedure ingen væsentlige ændringer.Det kan i øvrigt nævnes, at Lissabontraktaten også ændrerformålsbestemmelsen om miljøpolitikken,idet det tilføjes, at EU’smålsætninger om at fremme internationalt samarbejde om miljøproblemer7navnlig omfatter bekæmpelse af klimaforandringer. Der er alene tale omen tydeliggørelse af en problemstilling inden for et eksisterende EU-politikområde, idet klimapolitikken hidtil har været en integreret del af EU’smiljøpolitik.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at energi er et område meddelt kompetence8mellem Unionen og EU-landene . Det er det også efter de tidligere traktater,men det angives først nu i traktatgrundlaget.***

Indre markedDet indre marked er en af EU’s centrale politikker og reglerne herom findes9forskellige steder i EF-traktaten . Lissabontraktaten ændrer ikke ved degrundlæggende regler om fri bevægelighed for varer, personer,tjenesteydelser og kapital. Derimod ændres der i den særlige bestemmelseomtjenesteydelser af almen økonomisk interesse.Hidtil har det påhvilet EU-landene og Unionen inden for deres respektivekompetenceområder at sikre, at tjenesteydelser af almen økonomiskinteresse ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for EU-10landene og Unionen at opfylde deres opgaver . Bestemmelsen har i sinnuværende form mest en understøttende karakter og giver således ikkeUnionen kompetence til at lovgive på området. Med Lissabontraktaten ændrerbestemmelsen karakter fra en understøttende bestemmelse til enegentlighjemmelsbestemmelse,hvorefter EU ved forordning kan fastsætte visseprincipper og vilkår for medlemsstaternes levering af tjenesteydelser af almen11økonomisk interesse.Samtidig præciseres det dog, at Unionenskompetence ikke anfægter EU-landenes kompetence til at levere, udlægge ogfinansiere sådanne tjenesteydelser.Proceduremæssigt medfører den nye bestemmelse, at forordninger, hvorvedvisse erhverv forbundet med offentlig virksomhed undtages fraetableringsretten, skalvedtages efter den almindeligelovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet, som træfferafgørelse med kvalificeret flertal. Sådanne foranstaltninger har hidtil kunnetræffes efter EF-traktatens generelle hjemmelsbestemmelser, hvor der i visse12tilfælde kræves enstemmighed .Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettighederLissabontraktaten indfører enspecifik hjemmelsbestemmelse om13beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Efter dennebestemmelse kan EU som led i det indre markeds oprettelse eller funktion:9

Det væsentligste hjemmelsgrundlag for regler om det indre marked er EF-traktatens artikel 95. De væsentlige bestemmelser om det indre marked findes iartikel 14-16 samt i traktatens tredje del, afsnit III (artikel 39-60).Jf. EF-traktatens artikel 16.Jf. artikel 14 i TEUF, som erstatter EF-traktatens artikel 16.De generelle hjemmelsbestemmelser er navnlig EF-traktatens artikel 308(foranstaltninger uden specifikt retsgrundlag) som kræver enstemmighed iRådet, eller artikel 95 harmonisering i det indre marked), som henviser til denfælles beslutningsprocedure.Jf. artikel 118 i TEUF.

Foranstaltningerne fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet efter denalmindelige lovgivningsprocedure,som i hovedsagen svarer til den fællesbeslutningsprocedure.Endvidere bestemmes det, at Rådet ved forordning efter en særliglovgivningsprocedure fastsættersprogordningen for de europæiske14beskyttelsesbeviser. Henvisningen til den særlige lovgivningsprocedurebetyder her, at Rådet træffer afgørelse medenstemmighedefter høring afEuropa-Parlamentet.De foranstaltninger, som fremover kan fastsættes med hjemmel i den nyebestemmelse, har hidtil kunne fastsættes efter de generelle15hjemmelsbestemmelser i EF-traktaten . Ændringen består således navnlig i,16at foranstaltninger, der tidligere blev truffet med enstemmighed , fremoverskal træffesmed kvalificeret flertali Rådet, dels at Europa-Parlamentetinddrages som medlovgiver.Andre ændringer af betydning for det indre markedPå en række andre områder, som vedrører det indre marked, foretagesaleneændring af beslutningsproceduren.Det gælder navnlig områder, hvorRådet hidtil har truffet afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Fremover vil proceduren inden for følgende områder være denalmindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver:-undtagelse af visse erhvervforbundet med udøvelse af offentlig17myndighedfra etableringsretten-udvidelse af anvendelsen af bestemmelser om fri udveksling aftjenesteydelser tiltjenesteydere, som er statsborgere i et tredjeland18og bosat inden for EU19-bestemmelser tilliberalisering af tjenesteydelser

TurismeTurisme har ikke hidtil haft sit eget retsgrundlag i EF-traktaten. Fællesskabethar dog bl.a. kunne vedtage foranstaltninger på turismeområdet med hjemmel22i generelle hjemmelsbestemmelser .Med Lissabontraktatenindføres et specifikt hjemmelsgrundlag,som gør23det muligt at vedtage visse foranstaltninger påturismeområdet.Bestemmelsen åbner op for, at Unionen kan bidrage til at fremmekonkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for turistsektoren. Detpræciseres, at Unionens indsats på turistområdet skal:a) tilskynde til at skabe et gunstigt klima forudvikling afvirksomhederne inden for turistsektorenb) fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig vedudveksling af god praksis.For at nå disse mål kan Unionen træffe de nødvendige foranstaltninger, menalene tilsuppleringaf medlemsstaternes indsats inden for området. Detfremgår udtrykkeligt af den nye bestemmelse, atforanstaltningerne ikke måmedføre harmoniseringaf reglerne på området. Harmonisering inden forområdet vil derfor hovedsagelig skulle foregå efter den generelle hjemmel til24harmonisering i det indre marked .Indsættelsen af den nye bestemmelse medfører, at foranstaltninger tilsupplering af medlemsstaternes indsats inden for turisme, som tidligere blevtruffet efter den generel hjemmelsbestemmelse om retsakter uden specifikt25retsgrundlag , overgår fra vedtagelse med enstemmighed tilvedtagelsemed kvalificeret flertal,dels at Europa-Parlamentet bliver medlovgiver.

FinansudvalgetUdvalgets sagsområderfinanslovforslag, konkrete bevillingssager (aktstykker)fra ministre, tillægsbevillingslovforslag, statslån, statsrevisorernes betænkningover statsregnskabet m.v.BudgettetLissabontraktaten indebærer navnlig enforenkling af beslutnings-procedurerne på budgetområdet.Især to nyskabelser skal her nævnes,27nemlig vedtagelsen af EU’s årlige budget og bestemmelsen om den flerårige28finansielle ramme .Vedtagelsen af EU’s årlige budgetMed hensyn tildetårlige budgetindføres med Lissabontraktaten én fællesprocedure for vedtagelse af hele EU’s budget, hvorRådet og Parlamentet29ligestilles. Dermed afskaffes det hidtidige system med forskelligebeslutningsprocedurer for henholdsvis obligatoriske og ikke-obligatoriskeudgifter på EU-budgettet.Parlamentet får dermed fuld indflydelsepåfastlæggelsen af budgettets obligatoriske udgifter.Hertil kommer, atden nye budgetprocedure afkortesfra de hidtidige tobehandlinger i Rådet og Parlamentet til kun én behandling.Endelig traktatfæstes med Lissabontraktaten muligheden for atindkalde etforligsudvalgsammensat af repræsentanter for Parlamentet og Rådet ogmed deltagelse af Kommissionen i tilfælde af uenighed mellem Parlamentet30og Rådet under førstebehandlingen . Hvis forligsudvalget når til enighed omet kompromis, skal det efterfølgende godkendes af både Parlamentet ogRådet, og siger begge EU-institutioner efterfølgende ja til budgettet, betragtesdet som vedtaget. Skulle den situation derimod opstå, at enten Parlamentet

eller Rådet beslutter sig for at underkende deres forhandleres ja til budgettet iforligsudvalget, står Rådet svagest i det videre forløb. Det gælder navnlig,hvis Parlamentet godkender aftalen, mens Rådet siger nej. For så harParlamentet det sidste ord at skulle have sagt og kan vedtage budgettet medde ændringsforslag fra førstebehandlingen, som Rådet ikke kunne acceptere.Er det derimod Rådet, som siger ja, mens Parlamentet forkasterkompromisforslaget, falder budgettet og Kommissionen må fremlægge et nytbudgetforslag. Hvis der ikke opnås enighed i forligsudvalget, er forslaget tilbudget forkastet, og Kommissionen må fremsætte et nyt forslag.Brugen af flerårige finansielle rammerEn anden vigtig nyskabelse med Lissabontraktaten er, atbrugen af flerårigefinansielle rammer,som tidligere blev fastsat på baggrund af aftaler mellem31EU-institutionerne,traktatfæstes. Siden 1987 har medlemsstaterne i EUaftalt flerårige udgiftslofter for budgettet for perioder på 5-7 år med henblik påat sikre bedre budgetdisciplin og fred mellem de to budgetmyndigheder. MedLissabontraktaten skal de flerårige finansielle rammer fastlægges for enperiode på mindst fem år med enstemmighed af Rådet efter godkendelse afEuropa-Parlamentet.Dog kan Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutte at gøre det muligtfor Rådet at vedtage fremtidige finansielle rammer med kvalificeret flertal i32stedet for enstemmighed .Vedtagelsen af finansielle reglerLissabontraktaten ændrer ogsåproceduren for vedtagelse af centralefinansielle retsaktersom fxfinansforordningenvedrørende EU’s budget.Denne forordning, øvrige regler og retningslinjer for regnskabsaflæggelsen ogrevisionen samt reglerne for kontrollen med de finansielle aktører, vil fremover33skulle vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure. Dette betydernavnlig, at afstemningsproceduren i Rådet ændres fra enstemmighed tilkvalificeret flertal, og at Europa-Parlamentet bliver medlovgiver, hvor det hidtilkun skulle høres.EurosamarbejdetLissabontraktaten indebærer også enstyrkelse af eurolandenessamarbejde,herunder reglerne om budgetdisciplin og udarbejdelsen af34fælles økonomisk-politiske retningslinier . Der er desuden tale om ændringerpå følgende områder:

Kommissionens position i forhold tilproceduren for uforholdsmæssigtstore underskudstyrkes. Fremover kræves der enstemmighed i Rådetfor at gå imod Kommissionens indstilling, hvor Rådet hidtil har kunnet35ændre den med kvalificeret flertal i Rådet .Det præciseres, atlande der står uden for euroen, ikke har stemmereti visse spørgsmål,fx om henstillinger til eurolande som led i multilateralovervågning, herunder stabilitetsprogrammer og advarsler, samtvedrørende foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store36underskud .Der indføres en bestemmelse, hvorefter eurolandenes ministre - den37såkaldteeurogruppe- vælger enfast formandfor 2½ år ad gangen .

For så vidt angår proceduren foroptagelse af nye lande i eurosamarbejdet,indfører Lissabontraktaten en bestemmelse om, at der skal foreligge enhenstilling fra et kvalificeret flertal blandt eurolandene, før Rådet træfferbeslutning blandt alle lande om ophævelse af et lands dispensation fra38deltagelse i den fælles valuta .EuroforbeholdetDanmarks forbehold over for euroen indebærer, at Danmark ikke deltager iDen Økonomiske og Monetære Unions tredje fase.***

Der indføres ensolidaritetsklausul:Hvis en medlemsstat udsættes for etvæbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater yde denpågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres45formåen .Lissabontraktatenbevarer grundtrækkene fra den eksisterendesikkerheds- og forsvarspolitik.Målet er stadig en gradvis udvikling af enfælles EU-forsvarspolitik, som med tiden kan føre til et fælles EU-forsvar.Dette forudsætter dog stadig en enstemmig beslutning i Det Europæiske Råd.Hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er, at EU skalkunne varetage krisestyringsopgaver – de såkaldte Petersbergopgaver – medanvendelsen af såvel civile som militære midler, som stilles til rådighed afmedlemsstaterne.Lissabontraktatenajourfører hvilke typer opgaver,der kan være tale om .Det drejer sig om følgende opgaver:-Fælles aktioner på nedrustningsområdet,-Humanitære opgaver og redningsopgaver,-Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område,-Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver,-Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunderfredsskabelse og postkonfliktstabiliseringsoperationer.Desuden fastslås det, at disse opgaver kan bidrage tilbekæmpelse afterrorisme.46

Som noget nyt kan detoverlades til en gruppe af medlemsstateratvaretage opgaverne, og disse medlemsstater skal så stille den nødvendige47militære eller civile kapacitet til rådighed . Dette har dog bl.a. allerede fundetsted under de hidtidige traktater, i forbindelse med EU-operationen i Congo i2003, hvor det kun var en mindre gruppe af lande, som deltog. EU har ikkealtid tilstrækkelig kapacitet til at påtage sig sådanne opgaver. Et vigtigt målmed Lissabontraktaten er derfor også at bidrage til en gradvis opbygning afden nødvendige kapacitet. Lissabontraktaten forpligter bl.a. derformedlemsstaterne til gradvist at forbedre deres militære kapacitet.Som noget nyt indføres en mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen ietpermanent struktureret samarbejdeom udviklingen af militær kapacitet –48f.eks. deltagelse i samarbejdsprogrammer for udvikling af forsvarsmateriel .Til at bistå med udviklingen af den militære kapacitettraktatfæstesnu ogsåoprettelsen af et europæisk agentur for forsvarsmateriel, forskning og militær49kapacitet, også benævntDet Europæiske Forsvarsagentur. Rådetoprettede dog allerede agenturet den 12. juli 2004 ved en fælles aktion.Endelig præciseres, at ansvaret for den mere konkrete fastlæggelse af etlands militære kapacitet forbliver et nationalt anliggende.Det danske forsvarsforbeholdForsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen oggennemførelsen af afgørelser og tiltag indenfor forsvarsområdet. Danmarkbidrager så heller ikke til finansieringen af aktioner inden for forsvarsområdet.Danmark kan dog ikke forhindre, at de øvrige EU-lande udvikler deressamarbejde på området.***

Det fremgår af bestemmelsen, at Unionen skal respektere og ikke måanfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfundhar i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning. Unionen skal ligeledesrespektere den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har ihenhold til national lovgivning. Endelig fastslås det, atUnionen opretholderenåben, gennemsigtig og regelmæssigdialogmed disse kirker ogorganisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.Indsættelsen af den nye bestemmelse om kirker og konfessionsløse samfundindfører dogikke nogen ny kompetencefor Unionen til at lovgive påområdet.***

KulturudvalgetUdvalgets sagsområder:kulturelle og kunstneriske anliggender, herunderbiblioteker, museer, teatre, film, radio, fjernsyn, idræt m.v. samt ophavsret.KulturTidligere kunne EU vedtagetilskyndelsesforanstaltninger påkulturområdetefter den fælles beslutningsprocedure, idet der dog var krav51om enstemmighed i Rådet . Med Lissabontraktatenerstattesenstemmighed med kvalificeret flertal,da foranstaltningerne fremover skal52vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure . Denne procedure erstort set identisk med den fælles beslutningsprocedure.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at kultur hører under de områder, hvor Unionen kun53kan gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende tiltag.Dette var også tilfældet tidligere, men præciseres nu specifikt i traktatteksten.SportDen hidtidige bestemmelse om uddannelse, erhvervsuddannelse og5455ungdom , udvides specifikt til at omhandle sport . Det er såledesførste51525354

gang sport udtrykkeligt nævnes i traktatgrundlaget.Udbygningen afbestemmelsen ændrer dog ikke ved den hjemmel, som lovgiver skal benytteved foranstaltninger om sport, idet man også hidtil har skullet vedtaget disse56efter bestemmelsen om ungdom .I den forbindelse præciseres det:-at EUbidrager til fremme af sport i Europaog tager hensyn tilsportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed,og dens sociale og uddannende funktion-at målene for Unionens indsats bl.a. er atudvikle sportenseuropæiske dimensionved at fremme retfærdighed og åbenhed isportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer ogmyndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskyttesportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.Endelig skal Unionen og medlemsstaterne fremmesamarbejdet medtredjelandeog med de internationale organisationer, der beskæftiger sig meduddannelsesforhold og sport, herunder navnlig Europarådet.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at sport henhører under de områder, hvor Unionenkun kan gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende57tiltag. Dette var også tilfældet tidligere, men præciseres nu specifikt itraktatteksten.***

Miljø- og PlanlægningsudvalgetUdvalgets sagsområder:Miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, skovbrug ogfysisk planlægning samt genteknologi, jagt, vildtforvaltning, erhvervelse tilrekreative formål, kulturmiljø, bygnings- og naturfredning, råstoffer i jorden ogpå havbunden m.v.Med Lissabontraktaten ændresformålsbestemmelsen om miljøpolitikken,idet det tilføjes, at EU’s målsætninger om at fremme internationalt samarbejde58om miljøproblemernavnlig omfatter bekæmpelse af klimaforandringer.Der er alene tale om en tydeliggørelse af en problemstilling inden for et55565758

RetsudvalgetUdvalgets sagsområder:Rets- og politivæsen, herunder retsplejeloven,retsafgifter, straffelovgivning, almindelig formueret, herunder tinglysning,familieret, færdselslovgivning, dyreværn m.v. Udvalget afgiver indstilling omvalg af Folketingets ombudsmand og om Ombudsmandens årlige beretning,og udvalget kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden.Retlige og indre anliggender- GenereltEU-samarbejdet om retlige og indre anliggender eret af de politikområder,der berøres mest af Lissabontraktaten,hvilket bl.a. skyldes, at traktatensamler og omskriver bestemmelserne på området for at tydeliggøre tekstenog for at udbedre tidligere ændringstraktaters spredte systematik.Samarbejdet om retlige og indre anliggender fordeler sig - som det hidtil hargjort - påtre hovedområder:1. Samarbejdet om strafferet og politi2. Samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring3. Det civilretlige samarbejdeSamarbejdet under punkt 2. og 3. har hidtil væretoverstatsligt(søjle 1, dvs.under EF-traktaten), mens samarbejdet under punkt 1. har væretmellemstatsligt(den såkaldte 3. søjle, dvs. EU-traktaten).Med Lissabontraktaten samles alle bestemmelser om retlige og indreanliggender (herefter RIA-samarbejdet) i et enkelt afsnit i traktaten om60Unionens funktionsmåde . Samtidig afskaffes den nuværende søjlestruktur,hvilket har den konsekvens, athele RIA-samarbejdet gøres overstatsligt.Beslutningsprocedurerne forenkles, idet næsten hele spektret af emner inden5960

for RIA-samarbejdet vil skulle vedtages medkvalificeret flertali Rådet ogmedEuropa-Parlamentet som medlovgiver(dette sker ved udbredelsen af61den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure , som grundlæggende svarertil den tidligere fælles beslutningsprocedure). Regler vedrørende asyl,indvandring og kontrollen med de ydre grænser overgår helt til at skullevedtages efter denne lovgivningsprocedure, mens man påenkelte særligtfølsomme områderinden for det strafferetlige område og politisamarbejdetbevarer enstemmighed.Det gælder f.eks. i forbindelse med oprettelsen af62en Europæisk Anklagemyndighed .Initiativrettentil forslag på RIA-området ligger som udgangspunkt hosKommissionen, men på det strafferetlige område og inden forpolitisamarbejdet bevares en delt initiativret mellem Kommissionen ogmedlemsstaterne. Udover Kommissionen kan en gruppe på en fjerdedel afEU’s medlemsstater (dvs. mindst 7 lande) fremsætte forslag til retsakter inden63for samarbejdet om strafferet og politi .Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet. Domstolen får dog ikkekompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer,som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævendemyndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til64opretholdelsen af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed .Overdragelsen af kompetence til Domstolen inden for strafferets- ogpolitisamarbejdet sker dog først efter en overgangsperiode på fem år efter65Lissabontraktatens ikrafttræden . Der vil dog være fuld domstolskontrol for såvidt angår ændringsforanstaltninger vedtaget inden for samarbejdet om politiog straffesager i den femårige overgangsperiode fra disses ikrafttræden. Menkontrollen vil kun have virkning for de medlemsstater, som foranstaltningenfinder anvendelse på.Nogle enkelte kommentarer skal knyttes til samarbejdet om strafferet og politi,grænsekontrollen og det civilretlige samarbejde.

at vedtageminimumsregler i form af direktiver,som fastsætter,hvad der67skal anses for strafbare handlinger samt for straffene herfor. Dette gælderdog som udgangspunkt kun på følgende typer afkriminalitet af særlig grovkarakter,som har en grænseoverskridende dimension:terrorisme,menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlignarkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, forfalskning afbetalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.Listen kanudvides af Rådet til også at omfatte andre typer af kriminalitet.Hertil kommer, at EU også inden forandre politikområder,hvor EU kanvedtage harmoniseret lovgivning, kanfastsætte minimumsregler for,hvadder udgørstrafbare handlingersamt forstraffeneherfor, hvis entilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser er nødvendig afhensyn til en effektiv gennemførelse af EU’s politik.Lissabontraktaten gør det desuden muligt for EU atoprette en europæiskanklagemyndighed,ved en afgørelse vedtaget af Rådet med enstemmighed68efter godkendelse i Europa-Parlamentet . Anklagemyndighedens virkefelt vilsom udgangspunkt være koncentreret om lovovertrædelser, der skader EU’sfinansielle interesser. Men Det Europæiske Råd kan udvideanklagemyndighedens beføjelser til også at vedrøre grov kriminalitet med engrænseoverskridende dimension.Der sker også en visudvidelse af Eurojust’s opgavertil at iværksætte69efterforskning af straffesager .Endelig tildeler Lissabontraktaten denationale parlamenteren særligfunktion i relation til overvågningen af EU-landenes gennemførelse afstrafferets- og politisamarbejdet. Det gælder både i forhold til kontrollen medEU-institutionernes overholdelse af nærhedsprincippet inden for detteområde, samt sammen med Europa-Parlamentet i overvågningen af Europolog Eurojust.Samtidig indføres for at sikre en smidig overgang fra enstemmighed tilkvalificeret flertal, en særlignødbremse,hvorefter medlemsstater kan blokerefor et forslag, hvis de mener, det vil berøre grundlæggende aspekter af deres70strafferetlige system . I den forbindelse gives dog lande, som ønsker at gåvidere, en særlig adgang til at indføre et forstærket samarbejde på detpågældende område (denne mekanisme kaldes også ”bremseacceleratoren”).

- Grænsekontrollen mv.Lissabontraktatens nye regler om grænsekontrol – inden for samarbejdet omretlige og indre anliggender - indebærer navnlig enovergang fraenstemmighed til kvalificeret flertalsamtinddragelsen af Europa-Parlamentet som medlovgiveri overensstemmelse med den almindelige71lovgivningsprocedure . De nye bestemmelser omfatter i vid udstrækningtraktatmæssige præciseringer af mål og planer, som Det Europæiske Rådallerede har udstukket inden for de hidtidige traktater, og omfatter såledesikke væsentlige indholdsmæssige ændringer af selve politikområdet.Nyhederne i traktatteksten er navnlig i forhold til grænsekontrollen:--en ny målsætning og et nyt retsgrundlag om gradvis indførelse af et72integreret system for forvaltningen af de ydre grænserenny hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om pas,73identitetskort, opholdsbeviser og lign. Beslutningsproceduren er dog74den samme, som den, der hidtil har været gældende nemligenstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamentet. Med denhidtidige hjemmel er der således vedtaget en forordning om biometriskekendetegn i europæiske pas.

Lissabontraktaten medfører også en række omrokeringer af hidtidigebestemmelser. Bl.a. flyttes retsgrundlagene for foranstaltninger om75henholdsvispas, identitetskort, opholdstilladelserog omindefrysning af76aktiver for at bekæmpe terrorisme ,til Lissabontraktatens samarbejde om77frihed, sikkerhed og retfærdighed . Det betyder samtidig, at de tohjemmelsbestemmelser ikke finder anvendelse for Danmark, idet de omfattesaf det danske retsforbehold.Det samme gælder vedtagelsen af foranstaltninger vedrørendedatabeskyttelsei forhold til det politimæssige og strafferetlige samarbejde,som ligeledes vil være omfattet af det danske forbehold.Med Lissabontraktaten tilføjes desuden en bestemmelse i traktaten om78Unionens funktionsmåde , som fastslår, at medlemsstaterne fri kan etableresamarbejde og koordinering mellem deres kompetente instanser inden forderes administration med ansvar for beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

I forbindelse medforanstaltninger på familieretsområdetvidereføres denhidtidige beslutningsprocedure, som indebarenstemmighedi Rådet oghøring af Europa-Parlamentet. Muligheden for med enstemmighed at overgåtil den almindelige lovgivningsprocedure fastholdes også. Endelig indføres envetoret til hvert enkelt nationalt parlament over for indførelsen af kvalificeretflertal og den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med81grænseoverskridende familieretlige spørgsmål .Beskyttelse samt udveksling af personoplysningerLissabontraktaten indfører et nyt og selvstændigt retsgrundlag inden for denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), så EU kan vedtage regler forbeskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes82behandling af personoplysninger på FUSP-området.Desuden tilføjes i den hidtil gældende bestemmelse om beskyttelse af83personoplysninger en grundsætning om, atenhver har ret til beskyttelseaf personoplysninger,der vedrører ham/hende. Denne grundsætning svarer84til bestemmelsen i Chartret om grundlæggende rettigheder . Det præciseres,at beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger også påhviler medlemsstaterne, når disse udøver85aktiviteter, der er omfattet af EU-retten. Den hidtil gældende bestemmelse ,hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kunne oprette en fælles uafhængig7980

kontrolinstans med ansvar for at overvåge de fælles EU-regler på området,afløses af en bestemmelse om, at EU-reglerne skal kontrolleres afuafhængige myndigheder, hvilket også sker for at sikre sammenhængen medbestemmelsen i chartret.Samtidig begrænses anvendelsesområdet for bestemmelsen om beskyttelseaf personoplysninger, så det ikke omfatter beskyttelsen af personoplysninger86på FUSP-området .Det er værd at notere, at opsplitningen af retsgrundlagene på tobestemmelser i hhv. EU-traktaten og traktaten om Unionens funktionsmådenavnlig har den virkning, atEuropa-Parlamentet ikke deltageriudarbejdelsen af regler om databeskyttelsepå FUSP-området,idet Rådet87træffer afgørelse alene og med kvalificeret flertal. På alle andre områdergælder den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet ermedlovgiver. Opsplitningen har dog også den konsekvens, at Danmark – pågrund af forsvarsforbeholdet – ikke er omfattet af afgørelser, som vedrørerpersonoplysninger inden for de områder, der er dækket af88forsvarsforbeholdet .DyrevelfærdDen hidtil gældende protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd får en merecentral placering i traktatgrundlaget, idetprotokollen integreres i selve89teksten til traktaten om Unionens funktionsmåde.Ifølge den nye traktatbestemmelse skal EU og medlemsstaterne i forbindelsemed fastlæggelsen og gennemførelsen af visse centrale politikområder tagefuldt hensyn til velfærden hos dyrsom følende væsener, samtidig med atde skal respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelsersamt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelletraditioner og regionale skikke.Indlemmelsen af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd itraktatteksten har ikke umiddelbart retlige konsekvenser, da der er tale om eneksisterende bestemmelse fra en protokol, som har samme retlige status, omend der ligger en vis signalværdi i at placere bestemmelsen i selvetraktatteksten.

Udvidelse af det danske retsforbeholdDanmarks retsforbehold indebærer, at Danmark deltager fuld ud i detmellemstatslige samarbejde på området, menstår uden for detoverstatslige samarbejde.Danmark har således hidtil deltaget fuldt ud i samarbejdet om straffesager ogpolitisamarbejdet, da det har været mellemstatsligt. Som følge af, atstrafferets- og politisamarbejdet er blevet overstatsligt vil Danmark glide ud afdisse samarbejdsområder i takt med, at nye EU-regler vedtages.

SocialudvalgetUdvalgets sagsområder:Social pension, social service, individuel boligstøtteog børnetilskud.Social tryghed for vandrende arbejdstagereLissabontraktaten indfører enny horisontal "social" bestemmelse,sompræciserer, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sinepolitikker skal tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af "et højtbeskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse afsocial udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og90beskyttelse af menneskers sundhed" .Grundlæggende sociale rettigheder anerkendes også i kraft af traktatenshenvisning tilchartret om grundlæggende rettigheder,som nu gøres juridiskbindende91. Chartret indeholder et afsnit om solidaritet, der nævner en rækkerettigheder og principper, der er direkte relevante for det sociale område, f.eks.retten til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, retten til at indgåkollektive overenskomster og retten til kollektive skridt, retten til at bruge en gratisarbejdsformidlingstjeneste og beskyttelse mod ubegrundet opsigelse samt rettentil social sikring og social bistand m.m.I den hidtidige bestemmelse i EF-traktaten, som handlede om foranstaltningervedrørendesocial tryghed for vandrende arbejdstagere,selvstændige og

pårørende92, ændres afstemningsprocedurenfra enstemmighed til kvalificeretflertali Rådet, idet hele området overgår til den almindeligelovgivningsprocedure93.NødbremseDerudover indføres en særlig nødbremse94. Herefter kan et EU-land, som finder,at et udkast til lovgivning om social tryghed vil berøre vigtige aspekter af landetssociale sikringssystem m.v.,anmodeRådet om, atspørgsmålet forelægges DetEuropæiske Råd.I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure.Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd, som træffer afgørelse medenstemmighed,entena)b)forelægge Rådet udkastet på ny ellerundlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nytforslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

SundhedsudvalgetUdvalgets sagsområder:Sundhed, sygdomme og forebyggelse, herundersygehusvæsenet, sygesikring, den primære sundhedssektor,apoteksvirksomhed, lægemidler, medicinalpersoner, etik og forskning påsundhedsområdet samt foranstaltninger vedrørende alkohol- ognarkotikamisbrug.FolkesundhedLissabontraktatens ændringer på folkesundhedsområdet indebærer navnligenuddybning og præciseringaf EU’s hidtidige beføjelser, men udenvæsentlige indholdsmæssige ændringer.

Således præciseres det indledningsvis, at EU’s indsats på området skalimødegå forhold, der kan indebære risiko for denfysiske og mentalesundhed(i den hidtil gældende bestemmelse henvises blot til ”menneskerssundhed”). Endvidere tilføjes det, at EU’s indsats også skal omfatteovervågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i96tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf .I relation tilsamarbejdet mellem medlemsstaterne på sundhedsområdettilføjer Lissabontraktaten, at dette samarbejde navnlig skal få staternessundhedstjenester til at supplere hinanden bedre i grænseregioner.Kommissionens opgave er her især at tage initiativer til opstilling afretningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis ogudarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og97evaluering . Europa-Parlamentet skal holdes fuldt underrettet herom.For så vidt angår Europa-Parlamentets og Rådetslovgivningskompetencepå området tilføjes det, at der kan vedtages ”foranstaltninger til fastsættelseaf høje standarder for kvaliteten ogsikkerheden af lægemidler og98medicinsk udstyr”.Ligeledes præciseres det, at detilskyndelsesforanstaltningerover fortrusler mod sundheden, som Europa-Parlamentet og Rådet hidtil har kunnetvedtage i henhold til EF-traktaten, navnlig kan vedrøre bekæmpelsen af99større grænseoverskridende sundhedstrusler. Derudover præciseresdet, at Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage foranstaltninger, dervedrører overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler,varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf, samtforanstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden iforbindelse med tobak og alkoholmisbrug. Som det også hidtil har værettilfældet må vedtagelsen af sådanne regler ikke indebære harmonisering afEU-landenes lovgivninger.Med Lissabontraktaten ændres proceduren fra den fællesbeslutningsprocedure til denalmindelige lovgivningsprocedure.Da disse toprocedurer stort set er identiske, har ændringen ingen større praktiskbetydning.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at beskyttelse og forbedring af menneskerssundhed henhører under de områder, hvor Unionen alene har kompetence til

TrafikudvalgetUdvalgets sagsområder:Jernbaner, veje, godstransport, hyrekørsel,buskørsel, kollektiv trafik, faste forbindelser, færgefart, luftfart, havne,kystsikring samt meteorologi, postvæsen m.v.EU’s transportpolitikLissabontraktatens væsentligste ændring i EU’s fælles transportpolitik erudbredelsen af denalmindelige lovgivningsprocedurei forbindelse medallovgivning på transportområdet(med undtagelse af visse101overgangsregler ).Efter den nye bestemmelse vil EU-lovgivningen på transportområdet fremoverskulle vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. med102kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som medlovgiver .Denne procedure er stort set identisk med den fælles beslutningsprocedure,som tidligere fandt anvendelse på de fleste områder af den fællestransportpolitik.Konkret betyder ændringen, at ”bestemmelser, der vedrørerprincipperne forordningen på transportområdet,og hvis anvendelse alvorligt kunnepåvirkelevestandarden og beskæftigelsesniveaueti visse egne samt udnyttelse aftransportmateriel”, fremover vil skulle vedtages med kvalificeret flertal og medEuropa-Parlamentet som medlovgiver. Hidtil har de skullet vedtages medenstemmighed i Rådet efter høring af Parlamentet.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens, at transportpolitikken er et område meddelt kompetencemellem103EU og EU-landene . Dette var også tilfældet tidligere, men det præciseresførst nu specifikt i traktatteksten.

UddannelsesudvalgetUdvalgets sagsområder:Folkeskolen, gymnasieskoler, kursus tilstudentereksamen og højere forberedelseseksamen, folkeoplysning,folkehøjskoler, aftenskoler, ungdomsskoler, voksenuddannelse, seminarier,handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte,arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Lissabontraktatens væsentligste ændring på uddannelsesområdet erudbredelsen af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse medvedtagelse af al EU-lovgivning om uddannelse.Efter hidtidige hjemmel om uddannelse blev lovgivning påuddannelsesområdet hovedsagelig vedtaget efter den fællesbeslutningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som medlovgiver, og Lissabontraktaten ændrer således ikke dengenerelle uddannelsespolitik.Den fælles beslutningsprocedure gjaldt dog ikke fuldt ud på ”direktiver, hvisgennemførelse i mindst én af medlemsstaterne medførerændring afbestående lovgivningsprincipper for erhvervsregulering,der vedrøreruddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer”. Sådannebestemmelser skulle tidligerevedtages med enstemmighedi Rådet. Med105Lissabontraktatenerstattes enstemmighed af kvalificeret flertal. Denalmindelige lovgivningsprocedure er stort set identisk med den hidtilgældende fælles beslutningsprocedure, som den erstatter.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at uddannelse henhører under de områder, hvorUnionen har kompetence til at gennemføreunderstøttende, koordinerende106eller supplerende tiltag. Dette var også tilfældet tidligere, men detpræciseres nu specifikt i traktatteksten.104

Det Udenrigspolitiske NævnNævnets sagsområder:beslutninger af større udenrigspolitisk rækkevidde,sager af betydning for landets udenrigspolitik, udenrigspolitiske forhold.Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikLissabontraktaten indebærer enstyrkelse af samordningen af EU-politikinstrumenterpå det eksterne område, navnlig ved oprettelsen afposten som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender.Med Lissabontraktaten oprettes posten somhøjtstående repræsentant forudenrigsanliggendermed to funktioner - han/hun skal både være formandfor Rådet for Udenrigsanliggender og en af Kommissionens næstformænd –107og skal sikre sammenhæng i Unionens optræden udadtil . Han/hunudnævnes af Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionensformand. Som en af Kommissionens næstformænd er han/hun underlagtEuropa-Parlamentets afstemning om indsættelse af den samledeKommission. En erklæring, som Europa-Parlamentets repræsentanter toginitiativ til, og som kom i stand hen mod slutningen af regeringskonferencen,sikrer Europa-Parlamentet ret til at blive inddraget i udnævnelsen af denmidlertidige første højtstående repræsentant.Endvidere smeltes Unionen og Fællesskabet sammen tilén juridisk108person. Denne sammensmeltning har en særlig betydning forudenrigspolitikken, idet EU fremover kan indgå bindende aftaler medtredjelande og internationale organisationer, som både dækker dettraditionelle arbejde i det daværende søjle 1-Fællesskab og den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik.Samtidig indføres enfælles procedurebestemmelsefor forhandling ogindgåelse samt evt. suspension og domstolsprøvelse af disse internationale109aftaler . Bestemmelsen fastlægger også reglerne for samspillet mellemKommissionen/udenrigsrepræsentanten, Rådet og Europa-Parlamentet.Hovedregleni forbindelse med afstemninger om aftaler, der berører denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil som hidtil væreenstemmighed iRådet.Desuden inddrages Europa-Parlamentet som noget nyt i det107108109

økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med tredjelande. Hidtil harEuropa-Parlamentet ikke haft nogen større indflydelse på indgåelsen afinternationale aftaler.Grundlæggendeforbliver den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik etmellemstatsligt anliggende,og bestemmelserne bibeholdes i et særskilt110kapitel i Unionstraktaten . De mest markante ændringer i procedurerne erfølgende:-der i indføres et nyt,særligt retsgrundlag forvedtagelse af en afgørelseom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemslandenesbehandling af personoplysningerunder udøvelsen af aktiviteter under111FUSP’en .-Der indføres en såkaldt ”passerelle” (fransk for ”gangbro”), som betyder,at Det Europæiske Råd med enstemmighed kan bemyndige Rådet til atgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal,dog bortset fra i afgørelser,112der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet .-Det tilføjes, atudenrigsrepræsentanten skal koordineremedlemsstaternes samordning af deres optræden ved internationale113organisationer-Lissabontraktaten bestemmer, at anvendelsen aføkonomiskesanktioner mod tredjelandeforudsætter et fælles forslag fraudenrigsrepræsentanten og Kommissionen, og der indføres krav om114orientering af Europa-Parlamentet . Endvidere præciseres, at sanktionerogså kan anvendes over for fysiske eller juridiske personer m.v.Det præciseres, atEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen)115fortsat ikke har nogen kompetence på FUSP-området . I den forbindelsepræciseres det dog også, at Domstolen fortsat har kompetence til atkontrollere, om Unionens kompetencer på dette område udøves inden for degrænser og procedurer, der er fastsat i traktaterne, samt under retssageranlagt af private at prøve gyldigheden af retsakter på FUSP-området, der116berører den umiddelbart og individuelt .

Endelig præciserer LissabontraktatenFUSP’ens særlige kendetegn,idet det117understreger, at FUSP-samarbejdet udgør sin egen kompetencekategori ,og at gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke118berører procedurerne og beføjelserne på andre politikområder og omvendt .Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitikDe nye bestemmelser om det fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejdedefinerer blandt andet120-Rækkevidden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik121-De opgaver, hvortil civile og militære midler kan anvendes122-Muligheden for overdragelse af opgaver til medlemsstaterne123-Det Europæiske Forsvarsagenturs opgaver124-Deltagelse i permanent struktureret samarbejde119

Der er indført ensolidaritetsklausul:Hvis en medlemsstat udsættes for etvæbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater yde denpågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres125formåen .Lissabontraktatenbevarer grundtrækkene fra den eksisterendesikkerheds- og forsvarspolitik.Målet er stadig en gradvis udvikling af enfælles EU forsvarspolitik, som med tiden kan føre til et fælles EU forsvar.Dette forudsætter dog stadig en enstemmig beslutning i Det Europæiske Råd.Hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er, at EU skalkunne varetage krisestyringsopgaver – de såkaldte Petersbergopgaver – medanvendelsen af såvel civile som militære midler, som stilles til rådighed afmedlemsstaterne.Lissabontraktatenajourfører hvilke typer opgaver,der kan være tale omDet drejer sig om følgende opgaver:-Fælles aktioner på nedrustningsområdet,126

Humanitære opgaver og redningsopgaver,Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område,Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver,Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunderfredsskabelse og postkonfliktstabiliseringsoperationer.Desuden fastslås det, at disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse afterrorisme.----Som noget nyt kan detoverlades til en gruppe af medlemsstateratvaretage disse opgaver, som så stiller den nødvendige militære eller civile127kapacitet til rådighed . Dette har dog bl.a. allerede fundet sted i forbindelsemed EU-operationen i Congo i 2003, hvor det kun var en mindre gruppe aflande, som deltog. EU har ikke altid tilstrækkelig kapacitet til at påtage sigsådanne opgaver. Et vigtigt mål med Lissabontraktaten er derfor også atbidrage til en gradvis opbygning af den nødvendige kapacitet.Lissabontraktaten forpligter bl.a. derfor medlemsstaterne til gradvist atforbedre deres militære kapacitet.Som noget nyt indføres en mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen ietpermanent struktureret samarbejdeom udviklingen af militær kapacitet –128f.eks. deltagelse i samarbejdsprogrammer for udvikling af forsvarsmateriel .Til at bistå med udviklingen af den militære kapacitettraktatfæstesnu ogsåoprettelsen af et europæisk agentur for forsvarsmateriel, forskning og militær129kapacitet, også benævntDet Europæiske Forsvarsagentur. Rådetoprettede dog allerede agenturet den 12. juli 2004 ved en fælles aktion.Endelig præciseres, at ansvaret for den mere konkrete fastlæggelse af etlands militære kapacitet forbliver et nationalt anliggende.

UdenrigsudvalgetUdvalgets sagsområder:udenrigs - og sikkerhedspolitiske spørgsmål samtudviklingssamarbejde.Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikLissabontraktaten indebærer enstyrkelse af samordningen af EU-politikinstrumenterpå det eksterne område, navnlig ved oprettelsen afposten som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender.Med Lissabontraktaten oprettes posten somhøjtstående repræsentant forudenrigsanliggendermed to funktioner - han/hun skal både være formandfor Rådet for Udenrigsanliggender og en af Kommissionens næstformænd –130og skal sikre sammenhæng i Unionens optræden udadtil . Han/hunudnævnes af Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionensformand. Som en af Kommissionens næstformænd er han/hun underlagtEuropa-Parlamentets afstemning om indsættelse af den samledeKommission. En erklæring, som Europa-Parlamentets repræsentanter toginitiativ til, og som kom i stand hen mod slutningen af regeringskonferencen,sikrer Europa-Parlamentet ret til at blive inddraget i udnævnelsen af denmidlertidige første højtstående repræsentant.Endvidere smeltes Unionen og Fællesskabet sammen tilén juridisk131person. Denne sammensmeltning har en særlig betydning forudenrigspolitikken, idet EU fremover kan indgå bindende aftaler medtredjelande og internationale organisationer, som både dækker dettraditionelle arbejde i det daværende søjle 1-Fællesskab og den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik.Samtidig indføres enfælles procedurebestemmelsefor forhandling ogindgåelse samt evt. suspension og domstolsprøvelse af disse internationale132aftaler . Bestemmelsen fastlægger også reglerne for samspillet mellemKommissionen/udenrigsrepræsentanten, Rådet og Europa-Parlamentet.Hovedregleni forbindelse med afstemninger om aftaler, der berører denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil som hidtil væreenstemmighed iRådet.Desuden inddrages Europa-Parlamentet som noget nyt i det130131132

økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med tredjelande. Hidtil harEuropa-Parlamentet ikke haft nogen større indflydelse på indgåelsen afinternationale aftaler.Grundlæggendeforbliver den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik etmellemstatsligt anliggende,og bestemmelserne bibeholdes i et særskilt133kapitel i Unionstraktaten . De mest markante ændringer i procedurerne erfølgende:-der i indføres et nyt,særligt retsgrundlag forvedtagelse af en afgørelseom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemslandenesbehandling af personoplysningerunder udøvelsen af aktiviteter under134FUSP’en .-Der indføres en såkaldt ”passerelle” (fransk for ”gangbro”), som betyder,at Det Europæiske Råd med enstemmighed kan bemyndige Rådet til atgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal,dog bortset fra i afgørelser,135der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet .-Det tilføjes, atudenrigsrepræsentanten skal koordineremedlemsstaternes samordning af deres optræden ved internationale136organisationer-Lissabontraktaten bestemmer, at anvendelsen aføkonomiskesanktioner mod tredjelandeforudsætter et fælles forslag fraudenrigsrepræsentanten og Kommissionen, og der indføres krav om137orientering af Europa-Parlamentet . Endvidere præciseres, at sanktionerogså kan anvendes over for fysiske eller juridiske personer m.v.Det præciseres, atEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen)138fortsat ikke har nogen kompetence på FUSP-området . I den forbindelsepræciseres det dog også, at Domstolen fortsat har kompetence til atkontrollere, om Unionens kompetencer på dette område udøves inden for degrænser og procedurer, der er fastsat i traktaterne, samt under retssageranlagt af private at prøve gyldigheden af retsakter på FUSP-området, der139berører den umiddelbart og individuelt .

Endelig præciserer LissabontraktatenFUSP’ens særlige kendetegn,idet det140understreger, at FUSP-samarbejdet udgør sin egen kompetencekategori ,og at gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke141berører procedurerne og beføjelserne på andre politikområder og omvendt .Udviklingssamarbejde og humanitær bistandLissabontraktatens samler bestemmelserne om udviklingssamarbejde og142humanitær bistand i et selvstændigt afsnit .De nye regler indbefatter navnlig:-indførelse af etspecifikt retsgrundlag for humanitær bistand,somfremhæver politikkens særlige karakter og anvendelsen af principperne i143humanitær folkeret, især upartiskhed og ikke-forskelsbehandling .udtrykkelig angivelse afbekæmpelse og udryddelse af fattigdom somdet overordnede målfor EU’s politik for udviklingssamarbejde. Der skaltages hensyn til dette mål, når EU fører politikker ud i livet, som måforventes at påvirke udviklingslandene. Det indebærer også, atudviklingspolitikken er en selvstændig politik og ikke en gren af den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik.at Rådet - når der er behov forakut finansiel bistand- kan træffeafgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Der skabes hjemmel for en række nye initiativer såsom en artikel omoprettelsen af etfrivilligt europæisk korps for humanitær bistandog144ændring i rammerne for gennemførelse af EU’s bistandshjælp .Endelig klassificerer Lissabontraktaten udviklingssamarbejde og humanitær145bistand somdelte parallelle kompetencer. Det betyder, at EU fører enselvstændig politik, som hverken forhindrer medlemslandene i at udøve dereskompetencer eller blot gør EU’s politik til et supplement til medlemslandenesindsats.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og fiskeriUdvalgets sagsområder:Fødevarer, landbrug, fiskeri, gartneri og havebrug,veterinærvæsen samt grundforbedring.LandbrugLissabontraktatens væsentlige ændring på landbrugsområdet består i, atEuropa-Parlamentet bliver medlovgiveri forbindelse med den fælleslandbrugspolitik i kraft af, at høringsproceduren erstattes af den såkaldte”almindelige lovgivningsprocedure”, som svarer til den tidligere fællesbeslutningsprocedure. Hidtil har det på landbrugsområdet alene været Rådet,146der skulle træffe afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet .Endvidere bliverEuropa-Parlamentetmed Lissabontraktaten med til atbestemme deoverordnede finansielle rammer for landbrugspolitikken,147fordi Europa-Parlamentet får medindflydelse på de obligatoriske udgifter .Europa-Parlamentet vil dog fortsat ikke have indflydelse på fastsættelsen aflandbrugspolitikkens priser, afgifter, støtte og kvoter. Her træffer Rådet148afgørelse alene, med kvalificeret flertal .Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser, at EU’slandbrugspolitik er etområde med delt kompetencemellem Unionen og EU-149landene . Dette var også tilfældet tidligere, men præciseres først nu itraktaten.FiskeriÆndringen af lovgivningsproceduren fra høringsprocedure til almindeliglovgivningsprocedure gælder også den fælles fiskeripolitik. Derudover bliverEuropa-Parlamentetmed Lissabontraktaten med til at bestemme deoverordnede finansielle rammerfor fiskeripolitikken, fordi Europa-150Parlamentet får medindflydelse på de obligatoriske udgifter .

Dog vil den almindelige lovgivningsprocedure ikke finde anvendelse påfastsættelsen og fordelingen af fiskerimuligheder (dvs.fiskekvoterne).Her vilRådet som hidtil skulle træffe afgørelse med kvalificeret flertal og uden høring151af Europa-Parlamentet .Endvidere præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at bestemmelser om bevarelse af havets biologiskeressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik (dvs.152fiskekvoterne)henhører underEU’s enekompetence, hvorimodresten affiskeripolitikkener et område meddelt kompetencemellem Unionen og153EU-landene . Dette var også tilfældet tidligere, men det præciseres først nueksplicit i traktatteksten.

DyrevelfærdDen hidtil gældende protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd får en merecentral placering i traktatgrundlaget, idetprotokollen integreres i selve154teksten til traktaten om Unionens funktionsmåde.Ifølge den nye traktatbestemmelse skal EU og medlemsstaterne i forbindelsemed fastlæggelsen og gennemførelsen af visse centrale politikområder tagefuldt hensyn til velfærden hos dyrsom følende væsener, samtidig med atde skal respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelsersamt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelletraditioner og regionale skikke.Indlemmelsen af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd itraktatteksten har ikke umiddelbart retlige konsekvenser, da der er tale om eneksisterende bestemmelse fra en protokol, som har samme retlige status, omend der ligger en vis signalværdi i at placere bestemmelsen i selvetraktatteksten.

Udvalget for Udlændinge og integrationspolitikUdvalgets sagsområder:Udlændingelovgivning, sager vedrørende flygtninge,indvandrere og etniske minoriteter, for så vidt angår ophold i Danmark, samtintegrationslovgivningen.- Grænsekontrol, asyl og indvandringLissabontraktatens nye regler om grænsekontrol, asyl og indvandring – indenfor samarbejdet om retlige og indre anliggender - indebærer navnlig enovergang fra enstemmighed til kvalificeret flertalsamtinddragelsen afEuropa-Parlamentet som medlovgiveri overensstemmelse med den155almindelige lovgivningsprocedure . De nye bestemmelser omfatter i vidudstrækning traktatmæssige præciseringer af mål og planer, som DetEuropæiske Råd allerede har udstukket inden for de hidtidige traktater, ogomfatter således ikke væsentlige indholdsmæssige ændringer af selvepolitikområdet.Nyhederne i traktatteksten er navnlig:-fremhævelsen af et almindeligtprincip om solidaritet og rimelig156ansvarsfordelingen ny målsætning og et nyt retsgrundlag om gradvis indførelse af et157integreret system for forvaltningen af de ydre grænserenny hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om pas,158identitetskort, opholdsbeviser og lign. Beslutningsproceduren er159dog den samme, som den, der hidtil har været gældende nemligenstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamentet. Med denhidtidige hjemmel er der således vedtaget en forordning om biometriskekendetegn i europæiske pas.en selvstændig bestemmelse om enfælles europæisk asylpolitik161160

Lissabontraktaten medfører også en række omrokeringer af hidtidigebestemmelser. Bl.a. flyttes retsgrundlagene for foranstaltninger om165henholdsvispas, identitetskort, opholdstilladelserog omindefrysning af166aktiver for at bekæmpe terrorisme ,til Lissabontraktatens samarbejde om167frihed, sikkerhed og retfærdighed . Det betyder samtidig, at de tohjemmelsbestemmelser ikke finder anvendelse for Danmark, idet de omfattesaf det danske retsforbehold.Det samme gælder vedtagelsen af foranstaltninger vedrørendedatabeskyttelsei forhold til det politimæssige og strafferetlige samarbejde,som ligeledes vil være omfattet af det danske forbehold.Med Lissabontraktaten tilføjes desuden en bestemmelse i traktaten om168Unionens funktionsmåde , som fastslår, at medlemsstaterne fri kan etableresamarbejde og koordinering mellem deres kompetente instanser inden forderes administration med ansvar for beskyttelsen af den nationale sikkerhed.Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet, herunder samarbejdet omgrænsekontrol,asyl og indvandring.

ordningen, samt informationsteknologi, herunder telesektoren, samtteknologisk udvikling og innovationForskningLissabontraktaten præciserer, at målet om at styrke Unionens videnskabeligeog tekniske grundlag skal nås vedgennemførelse af et europæiskforskningsrummed fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og169teknologisk viden . Dermed nævnes ”det europæiske forskningsrum” nuspecifikt i selve traktatteksten. Det europæiske forskningsrum blev ellerslanceret i 2000 af Kommissionen med det formål at skabe attraktivemuligheder for forskerne, og som et fællesbegreb for alle de virkemidler, somEU kan gøre brug af til at samordne forskning og innovation såvel i de enkeltemedlemsstater som på EU-plan. Sprogbrugen udtrykker samtidig et politiskønske om at gøre den fri bevægelighed for viden til en ”femte frihed” (i lighedmed den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital).Foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum skaltræffes efter den almindelige lovgivningsprocedure, af Europa-Parlamentet og170Rådet, og med kvalificeret flertal i Rådet .RumpolitikLissabontraktaten indfører etnyt retsgrundlag om en europæiskrumpolitik,som skal supplere medlemslandene ved at fremmevidenskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne ogiværksættelse af politikker samt etablere relevante forbindelser til Den171Europæiske Rumorganisation .Foranstaltninger inden for rumpolitikken vil fremover skulle træffes efter denalmindelige lovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet,som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og efter høring afRegionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Den almindeligelovgivningsprocedure svarer i hovedsagen til den fællesbeslutningsprocedure, som hidtil har været gældende.Det præciseres i de indledende bestemmelser til traktaten om Unionensfunktionsmåde, at Unionen på områderne forskning, teknologisk udvikling ogrummet har kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og169170171