Folketingets behandling af EU-sagerSammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedureIndhold1. Indledning ................................................................................................... 32. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ................................... 42.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) ............... 42.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg .......................... 52.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik (søjle 2)............................................................................. 52.4. Behandling af sager vedrørende det politi- og strafferetligesamarbejde (søjle 3) .................................................................................... 62.5. Komitéproceduresager.......................................................................... 62.6. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder .......................... 72.7. Orientering om møder i Det Europæiske Råd....................................... 72.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer ....................................... 82.9. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet .............................. 83. Fagudvalgenes rolle (tidlig inddragelse m.v.) ......................................... 84. Kontrol af nærhedsprincippet ................................................................... 95. Orientering om udviklingen i sager ved EF-Domstolen og retlige skridtmod Danmark................................................................................................ 105.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse....... 105.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EF-Domstolen .................................................................................................. 10

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn- oghvidbøger m.v.)............................................................................................. 116.1. Udvalgenes behandling....................................................................... 116.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget..................... 117. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................ 117.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter ............................................ 117.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder ........................................ 127.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder .............................................. 128. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’er......................... 129. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen ...................................... 129.1. Europaudvalgets dagsordener ............................................................ 1510. Behandling af WTO-sager ..................................................................... 1511. Bilagsfortegnelse ................................................................................... 17Bilag 1 Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørendefagudvalgenes inddragelse i EU-sager ...................................................... 18Bilag 2 Afstemningsregler i Europaudvalget .............................................. 19Bilag 3 Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer ..................................................................................................... 21Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes afregeringen til Folketinget ............................................................................ 23Noter .............................................................................................................. 24

1. IndledningFormålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældendeprocedurer for Folketingets behandling af EU-sager.Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret påLov omDanmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven)fra1972 (med senere ændringer) og på deberetninger,der løbende er afgivet afEuropaudvalget siden 1973. Hertil kommer, atFolketingets forretningsor-denangiver retningslinjer for Europaudvalgets og fagudvalgenes behandlingaf EU-sager.Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i2001), fremgår:”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelseFolketingets medvirken er nødvendig”.Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennemvedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretningerindeholder bl.a. de centrale bestemmelser om forhandlingsoplæg i Europaud-valget. Alle beretninger vedrørende regeringensunderretningspligt og pro-cedurer m.v.er aftalt med regeringen.I alt har Europaudvalget afgivet mere end 25 beretninger, der vedrører udval-gets procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretnin-ger ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældendeprocedurer. Denne såkaldt ”konsoliderede beretning” råder bod herpå, delsved at sammenskrive de regler og procedurer, som gælder, dels ved at fastslå1etableret praksis på centrale områder .”Konsolideretberetning”Det formellegrundlag

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)Europaudvalgetbehandler sagerne på rådsmødernei EU. Det foregår somudgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige fredagsmøde, hvor de relevanteministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges rådsmø-der. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dageinden europaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/de rele-2vante fagudvalg.Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grundnota-3tet – under forudsætning af, at der foreligger et grundnotat. Se i øvrigt afsnit9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de indholdsmæssige krav til nota-ter, herunder grundnotater og samlenotater.Regeringen forelægger sager i Europaudvalgetmundtligtenten til orienteringeller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringenorientererom sager afvæsentlig betydning,mens den forelæggerforhandlingsoplæg,når der er

4

tale om vedtagelser afstørre rækkevidde. Regeringen skønner, hvilke EU-5sager der falder ind under de to nævnte kategorier .Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdningfastlægges (f.eks. i forbindelse med en førstebehandlingsaftale mellem Rådet6og Europa-Parlamentet) .Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådanmåde, at hensynet til såvelFolketingets indflydelsesomregeringens for-7handlingsfrihedrespekteres.Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremt ud-valgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer, at derikke kan konstateres et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,for-8handler regeringen på dette grundlag . Ved optællingen af stemmer læggerudvalgsformanden til grund, at udvalgets medlemmer repræsenterer det antalmandater, det pågældende medlems parti råder over i Folketinget. Et god-kendt forhandlingsoplæg bliver ofte omtalt som det af Europaudvalget afgivneforhandlingsmandat.Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne i Europa-udvalget.Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgets egen pro-tokol. Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol – også hvis denføres i form af stenografisk nedfældelse – ikke statsretligt kan binde regerin-gen.Europaudvalgets møder er som udgangspunktåbne,men i tilfælde, hvor hen-synet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder dogvære lukkede. Europaudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilkeStenografiskereferaterDet dobbelte hensynForhandlingsoplægforelæggesmundtligt

sager der skal behandles bag lukkede døre . Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhedog gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager.2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplægRegeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at orien-10tere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde . Dettekan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgetsmøder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaud-valget.Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-handlingsoplæg,inden den danske holdning fastlægges(f.eks. i forbindel-se med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlægger følgende11fortolkning af ovenstående sætning :”Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt. ved fo-relæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige første-læsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsop-læg, inden COREPER giver formandskabet mandat til at indgå aftale medEuropa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudval-get under den første orientering (under ”siden sidst”) har tilkendegivet særliginteresse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.”I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodesregeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget omEuropa-Parlamentets foreløbige synspunkter – i det omfang dette er muligt.Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunneredegøre herfor under udvalgsmøderne.I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det af samlenota-tet fremgår, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forslaget.Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer iforslaget, kan det være nødvendigt at fremlægge forslag til etrevideret for-12handlingsoplæg .Timing afforhandlingsoplæg

2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikker-hedspolitik (søjle 2)De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under detoverstatslige EF-samarbejde (søjle 1). For så vidt angår sager, der hører indunder EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (søjle 2), har regeringen ale-13ne pligt til at orientere Europaudvalget. Der findes dog eksempler på, at re-geringen alligevel har valgt at forelægge sager med henblik på forhandlings-oplæg. Det skete f.eks. vedrørende våbenembargoen over for Kina, der blevforelagt Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg den 18. marts2005.

2.4. Behandling af sager vedrørende det politi- og strafferetlige samar-bejde (søjle 3)Sager, der vedrører det mellemstatslige politi- og strafferetlige samarbejde(søjle 3), behandles i Retsudvalget og i Europaudvalget. Eventuelle forhand-14lingsoplæg forelægges i Europaudvalget .Rammeafgørelser er en særlig retsaktstype, der blev indført den 1. maj 1999med Amsterdamtraktaten og som anvendes inden for detmellemstatsligeEU-samarbejde om det politi- og strafferetlige samarbejde. Vedrørende fore-læggelse afforhandlingsoplægvedrammeafgørelsergældersærlige reg-ler,som ikke er indskrevet i Europaudvalgets beretninger, men aftalt med re-15geringen ved brevveksling .Disse regler indebærer, at regeringenikke søger forhandlingsoplæg i Eu-ropaudvalget vedrørende rammeafgørelser, når disse skal behandles afFolketinget efter grundlovens § 19,der fastslår, at Folketinget skal give sitsamtykke til folkeretlige forpligtelser, der medfører lovændringer eller i øvrigter af større betydning.Baggrunden er, at en rammeafgørelse er folkeretligt bindende allerede fravedtagelsen i Rådet – der kræves ingen efterfølgende ratifikation. Hvis enrammeafgørelse derfor medførerlovændringereller i øvrigt er afstørre be-tydning,skal proceduren efter grundlovens § 19 iagttages,førDanmark kanmedvirke til vedtagelsen af en rammeafgørelse i Rådet. Det betyder i praksis,at regeringen i forbindelse med orienteringen af Europaudvalget forud for detrelevante rådsmøde meddeler, at den vil tage et parlamentarisk forbehold iforbindelse med forhandlingerne på rådsmødet, indtil Folketinget ved et be-slutningsforslag har godkendt udkastet til rammeafgørelsen.Det er derimod ikke påkrævet at anvende grundlovens § 19, hvis rammeafgø-relsen enten ikke medfører ændringer af dansk lov eller i øvrigt ikke er af stør-re betydning.I disse to tilfælde søger regeringen om forhandlingsoplæg iEuropaudvalget,hvis der er tale om en vedtagelse af større rækkevidde.For præcisionens skyld skal det understreges, at en rammeafgørelse altsågodt kan være af større rækkevidde, jf. Europaudvalgets beretninger, og der-med skal forelægges med henblik på forhandlingsoplæg, selv om den ikke eraf større betydning i medfør af grundlovens § 19 og derfor ikke skal behandlesaf Folketinget.Særlig aftalevedrørenderammeafgørelser

2.5. KomitéproceduresagerDer stilles en række særlige krav til regeringens orientering af Europaudvalgeti forbindelse med afgørelser truffet efter en af de såkaldtekomitéprocedurer.Disse procedurer bliver relevante, når en EU-retsakt tildeler vissegennemfø-relsesbeføjelsertil Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig om1) væsentlige forslag til kommissionsdirektiver, kommissions-forordninger ogkommissionsbeslutninger, der gennemføres i de såkaldte forskriftsudvalg, og2) forslag, der afgøres i de såkaldte forvaltningsudvalg, hvor der træffes be-slutninger af mere generel karakter.I princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres i komitéprocedure,efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer til afstemning iMinisterrådet. Det vil sige, atvæsentlige sagerforelægges Europaudvalget til

orientering, menssager af større rækkeviddeforelægges med henblik påforhandlingsoplæg.På grund af de korte tidsfrister, der forekommer i forbindelse med komitébe-handlingen, vil regeringen ofte ikke kunne nå at forelægge orienteringssagerpå et ordinært europaudvalgsmøde. I sådanne tilfælde kan regeringens fore-læggelse ske skriftligt i form af et notat – hvilket har udviklet sig til en fastpraksis. Notatet bør fremsendes til Europaudvalget og det relevante fagudvalgså tidligt som muligt,således at såvel Europaudvalget som fagudvalget harmulighed for at reagere,f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der17træffes afgørelse i komiteen .Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke18ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde .Europaudvalget stiller enrække kravtil udformningen af regeringens notaterom sager, der afgøres i komitéprocedure. Det skal således af forsiden fremgå,at der er tale om en sag, der afgøres i komitéprocedure, tidspunktet for afgø-relsen i komiteen skal oplyses, regeringens vurdering af konsekvenserne forbeskyttelsesniveauet i Danmark skal beskrives, og endelig skal også regerin-19gens stillingtagen fremgå af forsiden .Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller for-ringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og ar-20bejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen .I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det lige-21ledes på forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i Danmark .Krav til notaternesforside vedkomitésagerKorte tidsfrister ikomitésager

2.6. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøderForud for afholdelse af et uformelt ministerrådsmøde orienterer regeringenEuropaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet. Regeringen afgi-ver efterfølgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb. Ensådan skriftlig redegørelse kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødetikke forud har været forelagt Europaudvalget. Regeringens redegørelser skalsikre, at Europaudvalget bliver grundigt orienteret om væsentlige politiske23drøftelser på de uformelle rådsmøder .

2.7. Orientering om møder i Det Europæiske RådTo gange under hvert EU-formandskab mødes stats- og regeringscheferne iden særlige sammensætning, der kaldesDet Europæiske Råd (DER).Folke-tingets behandling af disse møder finder sted efter enetableret praksis,derinvolverer såvel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forud formøderne i Det Europæiske Rådrådførerregeringen sig med Det Udenrigspo-litiske Nævn. Europaudvalgetunderrettesom topmøderne, herunder om re-geringens holdning.Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er derpraksis for, at udenrigsministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et mø-de i Europaudvalget forud for underretningen om mødet i Det EuropæiskeRåd. Forelæggelsen af forhandlingsoplægget vil typisk ske i forbindelse medrådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), hvor det kom-mende topmøde bliver forberedt.

Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-25tater.Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af alle de DER-dokumenter, som ministeriet vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenteromdeles som bilag til udvalget. Alle øvrige DER-rapporter og -dokumenterfremsender Udenrigsministeriet i elektronisk form til Europaudvalgets sekreta-riat, hvor interesserede medlemmer kan rekvirere dem. Der oprettes desudenlink til samtlige DER-dokumenter, som sekretariatet har modtaget, på Europa-26udvalgets elektroniske dagsorden for mødet .

2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencerI forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelsemed en regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne engrundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes atkomme til drøftelse. Når drøftelserne kan forventes at føre til vedtagelser afstørre rækkevidde, forelægger regeringen mundtligt Europaudvalget et for-handlingsoplæg på sædvanlig vis. Samme procedure følges i forbindelse meduformelle ministermøder, hvor væsentlige spørgsmål vedrørende forberedelseaf regeringskonferencer kommer til drøftelse.Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regeringeni forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, nævnes i Europaud-valget med henblik på forhandlingsoplæg.

3. Fagudvalgenes rolle (tidlig inddragelse m.v.)28Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage entidlig behandlingafvæsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (sebilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudvalge-ne afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagområ-der. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister isamrådforud for rådsmøder, ved at stilleudvalgsspørgsmåltil regeringen eller vedat etablere kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.Tidlig inddragelse

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan detbemærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning omproceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretningindeholdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlæggesskriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst pådansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, dapå originalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, frem-sendes denne.”

Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive enudtalelseom de enkel-te forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med dets senere stillingta-gen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes fremsen-de en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens grøn- og hvid-bøger og andre høringsdokumenter. En sådan udtalelse vil danne grundlagfor, at Europaudvalget – eventuelt i fællesskab med det/de relevante fagud-valg – kan afgive et samlet høringssvar til Kommissionen på vegne af Folke-tinget.Desuden har fagudvalgene mulighed for at foretage en tidlig vurdering af, omvæsentlige, nye lovgivningsforslag holder sig inden for rammerne afnær-hedsprincippet.Det sker på baggrund af et kortsubsidiaritetsnotatfra re-geringen, som skal være Europaudvalget og det/de relevante udvalg i hænde29senest2 ugerefter, at forslaget foreligger i dansk sprogversion (se i øvrigtnedenstående afsnit om kontrollen af nærhedsprincippet).Europaudvalget foretager denendelige vurderingaf, om de væsentligstenye EU-lovgivningsforslag holder sig inden for rammerne af nærhedsprincip-pet. Det sker dels på baggrund af regeringens grundnotater og samlenotater,dels på baggrund af en eventuel indstilling fra det/de relevante fagudvalg.Til støtte for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling af Kom-missionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder regeringenendvidere etgrundnotatom hvert enkelt initiativ, som skal være de relevantefagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at forslaget er30fremsat.Ud over en beskrivelse af Kommissionens forslag, indeholder regeringensgrundnotat bl.a. dens vurdering af forslagets betydning for dansk lovgivningog for de samfundsøkonomiske forhold. Endvidere indeholder grundnotaterneregeringens foreløbige generelle holdning til forslaget og regeringens opdate-rede vurdering af, om nærhedsprincippet er overholdt, samt et resumé af hø-ringssvar fra berørte erhvervs- og interesseorganisationer. Se afsnit 9 samt31bilag 3 for de nærmerekravspecifikationertil grundnotaterne.Fagudvalgene fore-tager første kontrolaf nærheds-princippet

4. Kontrol af nærhedsprincippet32Som beskrevet i afsnit 3 har fagudvalgene mulighed for at foretage entidligvurderingaf, omvæsentligenye EU-lovgivningsforslag holder sig inden forrammerne af nærhedsprincippet. Det sker på baggrund af et såkaldt subsidia-ritetsnotat fra regeringen. Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imodnærhedsprincippet, fremsender det en indstilling til Europaudvalget. Herefterbehandler Europaudvalget forslagets overensstemmelse med nærhedsprin-cippet på grundlag affagudvalgets udtalelse.Hvis der er uoverensstemmel-ser mellem fagudvalgets og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fællesbmøde. Denendelige indstillingfremsendes til Kommissionen .

5. Orientering om udviklingen i sager ved EF-Domstolen ogretlige skridt mod Danmark33Regeringens orientering af Europaudvalget om Europa-Kommissionens even-tuelle retlige skridt mod Danmark i form afåbningsskrivelserog eventueltefterfølgendebegrundede udtalelserogstævningersamt udviklingen i desager ved EF-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden mådepåvirker danske interesser, er beskrevet i det følgende.5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelseRegeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentligesager ved EF-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-ringen gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan fåvæsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres – dog34skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen .

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EF-DomstolenEnåbningsskrivelseer Kommissionens første administrative behandling afen sag, som den mener, kan give anledning til en retssag ved EF-Domstolen.Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-ningsskrivelser mod Danmark, ved at regeringen sender en kort meddelelseom åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser eroffentligt tilgængelige. Derudover modtager Europaudvalget løbende tilfortro-lig orienteringogså selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen samt rege-35ringens svar på åbningsskrivelserne .I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge afDanmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtigeog relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-36brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger .Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af enbegrundet udtalel-sefra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den danskeregering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige be-grundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligtskridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desudenløbende tilfortrolig orienteringbåde Kommissionens begrundede udtalelser37og regeringens svar herpå .Kommissionensstævninger mod Danmarkved EF-Domstolen og regerin-gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse aftraktatkrænkelsessager mod Danmark.Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om eventuelny korrespondance i de enkelte sager.Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridtkan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser, begrundede

udtalelser, stævninger samt regeringens svar på disse oversendes til Europa-38udvalget til fortrolig orientering og skal behandlesfortroligt.Det forhold, at der er rejst – eller forberedes – en sag mod Danmark på etbestemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelserom modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. om regerin-gens svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgiveindlæg i en retssag ved EF-Domstolen - dvs. før der afgives indlæg. Dettegælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Europa-udvalget over EF-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger. Listen om-fatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering føl-39ger i øvrigt .Orientering omdansk deltagelseSager af danskinteresse

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn-og hvidbøger m.v.)6.1. Udvalgenes behandlingTil støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-menter fremsender regeringen grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøgersamt om øvrige væsentlige dokumenter (meddelelser m.v.), hvor Kommissio-41nen anmoder om høringssvar .Nye høringsdokumenter sættes på dagsordenen for et møde i Europaudval-get. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaud-valget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg med an-modning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse forelig-ger, indgår dette i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der skalafgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere behandling,f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en forespørgselsde-bat eller andet.Høringsdokumenterpå udvalgenesdagsorden40

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager437.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenterLangt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-get, eroffentligt tilgængeligeog bliver i forbindelse med registreringen i EU-Sekretariatet lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjemmeside. Enkel-te dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor stemplet”Fortro-ligt”.Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type af dokumenterkan eksempelvis omfatte WTO-sager elleråbningsskrivelserfra Kommissio-

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møderSåfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Folketingetsalmindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i et udvalg, jf. Folketin-gets Forretningsorden § 8, stk. 7.Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-ger, som et medlem eller en minister fremkommer med under udvalgsmødet.Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der erendvidere praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra etlukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-ger om, hvilke medlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af en be-stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af hvilke med-lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortroligt.I visse situationer kan blandt andet hensynet til regeringens forhandlingsposi-tion tilsige en skærpet tavshedspligt. Et brud på denne skærpede tavsheds-pligt kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Nåren minister til et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden afde oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortrolig-heden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortrolig-45hed.

8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere46Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. en gang om måneden ogafholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvendesig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirereaf forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-47spørgsmål .Faste rammer formøder med danskeMEP’ere

Rådet i dansk sprogversion. Notatet skal bl.a. indeholde regeringensselvstændige, foreløbige vurdering af, om forslaget holder sig indenfor rammerne af nærhedsprincippet.GrundnotaterRegeringen udarbejder grundnotater forooooalle nye direktivforslag,alle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentlige hørings-dokumenter (meddelelser m.v.)øvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøn er væ-sentlige,kommissionsretsakter, der gennemføres i de såkaldte for-skriftsudvalg, og som efter regeringens skøn er væsentlige,ogafgørelser af mere generel betydning, der forelægges de så-kaldte forvaltningsudvalg.49

Regeringen oversender grundnotaterne til Folketinget, senest når re-geringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper,dog altidsenest 4 uger efter forslagets fremsendelsetil Rådet idansk sprogversion. Resuméer af høringssvar fra interesseorganisa-50tioner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger .Grundnotaterne skal bl.a. indeholdeooooet resumé af forslagets indhold,en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herunderhjemmelsgrundlag,en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-kvenser herfor,forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danskebeskyttelsesniveau,et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nyekommissionsforslag,et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, oget afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurderingaf, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiari-tetsprincippet (dette element er en opdatering og i givet faldudbygning af det foreløbige subsidiaritetsnotat, som regerin-gen skal oversende senest 2 uger efter, at forslaget er frem-sendt til Rådet i dansk sprogversion.)

så vidt regeringen tidligere har udarbejdet grundnotat om de enkeltesager. For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet etgrundnotat, dvs. vedrørende sager, der ikke har karakter af lovgiv-ning, eller som ikke har været skønnet at være væsentlige, skal sam-lenotatet i princippet indeholde de samme informationer som et52grundnotat, dog kun i det omfang det har relevans .For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre landesholdninger, må de være generelt formulerede.Ændringer i forhold til grundnotatet skal markeres tydeligt, f.eks. med53fed skrift eller streg i venstre margen .For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, børdet af samlenotater fremgå, om den pågældende sag ventes sat til af-stemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Dan-54mark kan indgå i et blokerende mindretal .Supplerende notaterRegeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændresvæsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager55væsentlige ændringer til forslagene .Redegørelser fra rådsmøderRegeringen fremsender en skriftlig afrapporteringsenest 5 arbejds-dageefter hvert rådsmøde, som kort beskriver, hvad der skete i depolitisk interessante sager, og hvad eventuelle afstemninger har re-sulteret i. Denne forpligtelsegælder også for uformelle rådsmøder,i det omfang der behandles væsentlige sager.OversigtsnotaterHvert halve år udarbejder regeringen et oversigtsnotat over vigtigekommende sager på hvert ministerområde.KomitésagerI forbindelse med oversendelse af dokumenter, der behandles i EU’skomitésystem, er regeringen forpligtet til på forsiden at angive sinvurdering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-mark samt regeringens stillingtagen til forslaget.§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri)Referaterne fra § 2-udvalget og § 5-udvalget fremsendes til Europa-udvalgets sekretariat, hvor medlemmerne af udvalget under fortrolig-56hed kan læse disse .Orientering om implementering af direktiver m.v.

57

9.1. Europaudvalgets dagsordenerForud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt itre ud-gaver.Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger etfast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i vissetilfælde fraviges, eksempelvis kan der opstå behov for omdeling af yderligereversioner af dagsordenen.Dagsordenens første udgave omdeles torsdag ugen inden afholdelsen af på-gældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder en foreløbigoversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på mødet i Europaud-valget, og oplyser, hvilke punkter regeringen forventer at forelægge med hen-blik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringenFF (forventet forhand-lingsoplæg).Desuden angives, hvis et punkt forventes behandlet bag lukke-de døre. Det markeres medFL (forventet lukket behandling).Anden udgave af dagsordenen omdeles om tirsdagen 3 dage inden mødet iEuropaudvalget. Dagsordenen er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre derforventes at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre der59er ressortansvarlige for de enkelte punkter . Endvidere vil Europaudvalgetssekretariat have påført relevante bilagshenvisninger.Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-paudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges med henblik påforhandlingsoplæg (markeret med FO),og hvilke sager der vil blive be-handlet baglukkede døre (markeret med L).Europaudvalgets dagsordener omdeles både på papir og elektronisk. Denelektroniske dagsorden bliver sendt via e-mail direkte til medlemmer og sted-fortrædere af udvalget samt deres sekretærer. Fra den elektroniske dagsor-den er der oprettet links til alle de offentlige europaudvalgsbilag og kommissi-onsforslag, der henvises til på dagsordenen.Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-sioner af dagsordenen.

10. Behandling af WTO-sager60Det er aftalt, at regeringenhvert halve årorienterer Europaudvalget omvæ-sentlige sager,der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet iWTO’s komiteer. Europaudvalget lægger særlig vægt på at blive orienteret omsager, der kan komme til at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark på sund-heds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbende Europaud-valget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op til væsentlige beslut-ninger af politisk karakter.Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles i WTO’sministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender, samt de sager,hvor Kommissionen i øvrigt skal have et forhandlingsmandat fra EU’s mini-sterråd.

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalge-ne modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flerefagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringerom Kommissionens grønbøger og hvidbøger.De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd. Inogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Europa-udvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større ind-flydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involve-ring af Europaudvalget og fagudvalgene.En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del afderes ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal fin-de sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.

Bilag 2Afstemningsregler i EuropaudvalgetI nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-tingets andre stående udvalg:1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det sammeregler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretalsud-talelser i betænkningen m.v., nemlig at det kun er de ordinære medlemmer,der anføres i betænkningen.2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-stemning om mødetidspunkt), følges Folketingets forretningsordens alminde-lige regler, hvorefter det kun er de ordinære medlemmer, der har stemmeret. Isådanne tilfælde er de tilstedeværende ordinære medlemmer altså afgørendefor udfaldet.Bortset fra de nævnte afstemningssituationer skelner man i Europaudvalget ipraksis ikke mellem ordinære medlemmer og stedfortrædere.I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager og skal tage stil-ling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig afstem-ning, men formanden drager en konklusion på baggrund af de tilkendegivel-ser, der er kommet fra partiernes ordførere. Ved denne konklusion tæller for-manden de mandater, de pågældende partier har i salen.Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Procedurengør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommerud for et mistillidsvotum i folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet, hvisden holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret et flertalimod regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordførere, som re-præsenterer et flertal i folketingssalen, går imod forhandlingsoplægget.Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplægget falder, hvisordførere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen, går imod det.Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i forret-ningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt afskiftende udvalgsformænd gennem mange år uden indvendinger.

Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsentererpartiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme i overensstemmelsemed den af ordføreren tilkendegivne holdning.Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, atde går imod. Hvis deres mandattal i folketingssalen er 90 eller mere, konklu-derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Hvistallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal imodforhandlingsoplægget.Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal” ifølgende tilfælde:1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over forformanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-get.

Bilag 3

62

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativerKravDet skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.grundnotat, supplerende grundnotat og aktuelt notat.Korrekt titel skal angives + evt. ”kælenavn”, f.eks. ”madsminkedirekti-vet”.Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-udvalg.KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligereKOM-nr.Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningspro-cedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndi-gelsesdirektivet eller forordningen.Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre istedet for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte igang i stedet for initiere).Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samtdatoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-ventede konsekvenser.Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis derer tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringerforslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.(Dette element er en opdatering og i givet fald udbygning af det fore-løbige subsidiaritetsnotat, som regeringen skal oversende senest 2uger efter, at forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion).Fordelt på følgende punkter:StatsfinansielleSamfundsøkonomiskeMiljømæssigeBeskyttelsesniveauLovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.

Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-notatets 4-ugers-frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfristog hvilke høringsparter dokumentet er fremsendt til.Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-forslaget.Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i etblokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang det-te er muligt og holdningerne kendte.Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget iFolketinget, f.eks. vedtagelser.

Bilag 4Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen tilFolketingetType af notatForeløbigtsubsidiaritetsnotatI hvilke situationerFremsendes for væsentlige nyelovgivningsforslag.Fremsendes for alle direktivforslagog andre væsentlige forslag tilretsakter og kommissionsbeslut-ninger samt om alle grøn- og hvid-bøger og andre væsentlige hø-ringsdokumenter.Omhandler samtlige sager pårådsmødedagsordenerne.Udarbejdes efter hvert rådsmøde;gælder også for uformelle råds-møder, hvis væsentlige politiskedrøftelser har fundet sted.Udarbejdes hvert halve år overvigtige kommende sager inden forhvert enkelt ministerområde.Ved fremsendelse til Kommissio-nen som led i det lovforberedendearbejde fremsendes også til Euro-paudvalget.Når direktiver er blevet gennemførti dansk lovgivning.Oversendes i fortrolig form til Eu-ropaudvalgets sekretariat.Udarbejdes, hvis forslagene æn-dres væsentligt under behandlin-gen.Finder sted i henhold til særligprocedure, jf. afsnit 5.Forud for et europaudvalgsmødeomdeles dagsordenen normalt i 4versioner, jf. afsnit 9.1.Tidsfrist for fremsendelse2 uger efter, at forslaget er fremsendttil Rådet i dansk sprogversion.

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatetvil udarbejde en sådan oversigt.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni2006 og 9. august 2006.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10.maj 2001.Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994.Jf. brev fra justitsministeren af 8. maj 2002 til formanden for Europaudvalget inde-holdende ”Notat om forelæggelse af rammeafgørelser for Europaudvalget”. Endvi-dere kan henvises til Justitsministerens besvarelse af 6. juli 2006 af spørgsmål fraEuropaudvalget om proceduren for forelæggelse af rammeafgørelser.Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001 og 10. december2004.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst,men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalget.Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar1999 og af 10. maj 2001.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december2004 (bilag 1).Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.april 2009.34Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.35Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.36Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.37Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.38Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.april 2009.39Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.40Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.december 2004.41Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.december 2004.42Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.43Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.44Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.45Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.46Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.47Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalgetfor Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretningsor-den.48Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999 og 27.september 1996.49Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af19. februar 1999.50Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.51Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.december 2004.52Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.53Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.54Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.55Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.56Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.57Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.58De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudval-gets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis opnået ifælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.59Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).60Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.61Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.62Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december2004.