EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 33
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

19. april 2010

Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

- Nye regler for delegerede retsakter og komitologi

Sammenfatning

Lissabontraktaten ændrer reglerne for, hvordan Rådet og Europa-

Parlamentet kan bemyndige Kommissionen til at vedtage retsakter, og

hvordan bemyndigelsen kontrolleres. Som noget nyt indføres en skel-

nen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Delegerede retsakter

kan Kommissionen bemyndiges til at vedtage

på vegne af lovgiverne, Rådet og Europa-Parlamentet. De kan f.eks.

kontrolleres gennem indsigelser mod beslutninger og tilbagekaldelse

af bemyndigelsen.

Gennemførelsesretsakter

skal Kommissionen bemyndiges til at ved-

tage, når der er behov for fælles betingelser for medlemslandenes im-

plementering. Disse beføjelser kontrolleres gennem et revideret komi-

tologisystem.

Der kan ikke vedtages ny lovgivning, som giver Kommissionen be-

myndigelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, før der er vedtaget

en komitologiforordning. Kommissionen har den 9. marts 2010 fremsat

sit forslag, der nu forhandles på plads mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Et resultat kan forventes i løbet af sommeren.

Denne note skitserer et indledende bud på, hvordan bestemmelserne

kan forstås og kan forventes at blive anvendt.

1/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Europa-Kommissionen vedtager årligt over 3000 beslutninger, som gennem-

fører en lang række tekniske regler i EU-lovgivningen. Blandt disse beslutnin-

ger er bl.a. godkendelse af tilsætningsstoffer (f.eks. Thrombin), godkendelse

af GMO’er og ændring af grænseværdier for pesticidrester i frugt og grønt.

Kommissionen får

delegeret

sine beføjelser til disse beslutninger fra EU-

lovgiverne i Rådet og som regel også fra Europa-Parlamentet. Kommissio-

nens beslutninger

kontrolleres

i dag gennem et udvalgssystem, hvor Kommis-

sionen bistås af nationale embedsmænd, også kaldet komitéprocedurer eller

komitologi. Europa-Parlamentet fik i 2006 tildelt en rolle i kontrollen af de væ-

sentligste beslutninger.

Vi kender også princippet om delegering fra en dansk kontekst. I Danmark

delegeres kompetencer, når Folketinget giver en

minister bemyndigelse

til

at gennemføre den lovgivning, som Folketinget vedtager. Kontrollen med

regeringen sker som led i Folketingets daglige arbejde.

Lissabontraktaten ændrer

de grundlæggende regler for, hvordan Kommis-

sionen får tildelt beføjelser, og hvordan de bliver kontrolleret. Som det væ-

sentligste indfører traktaten en

sondring mellem delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter.

Delegerede retsakter

vedtages af Kommissionen, når den bemyndiges til at

udøve EU-lovgivers beføjelser. Retsakterne kan Kommissionen benytte til at

lave

generelle ændringer og præciseringer af EU-regler.

De vil ikke læn-

gere blive kontrolleret af nationale embedsmænd gennem komitologi. Kontrol-

len vil derimod placeres hos Rådet og Europa-Parlamentet som bliver sidestil-

let i kontrolprocedurerne, i det omfang de er sidestillet som EU-lovgivere. De

vil bl.a. få mulighed for at gøre indsigelser mod Kommissionens forslag eller

helt tilbagekalde beføjelsen.

Gennemførelsesretsakter

vedtages som supplement til medlemslandenes

beføjelse til at gennemføre (implementere) EU-lovgivningen. Kommissionen

kan benytte dem til at skabe

ensartede betingelser for medlemsstaternes

gennemførelse af EU-regler.

Kontrollen vil ske gennem komitologi, hvor

medlemsstaternes embedsmænd bistår Kommissionen. Kommissionen læg-

ger desuden op til, at afgørelser ikke kan henvises til Rådet (og Parlamentet).

Argumentet er, at der her er tale om samordning af medlemsstaternes kompe-

Ordet ”delegeret” svarer til ordet ”bemyndiget”. Begge begreber bruges her i noten til at betegne

overførsel af beføjelser.

Læs mere om de tidligere komitéprocedurer på

http://www.eu-

oplysningen.dk/leksikon/alle/publ067/

2/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

tence til at gennemføre EU-regler og således ikke hører under lovgivers kom-

petence.

Sondringen mellem de to typer retsakter er ikke soleklar ud fra deres navne.

Der er i begge tilfælde tale om

delegering

af beføjelser. Og der er i begge

tilfælde tale om

gennemførelsesbeføjelser.

Men både traktaten og de fremsat-

te forslag giver dog et grundlag for at skelne mere præcist mellem begreberne

i praksis. De kommende afsnit vil give et bud på, hvordan de kan forstås. En

endelig afklaring vil formentlig først fremkomme efterhånden som der etable-

res en praksis på området.

Delegerede retsakter (artikel 290 TEUF)

Kommissionen kan tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i

hver enkelt EU-retsakt. Hver enkelt delegering skal afgrænses udtrykkeligt i

formål, indhold, omfang og varighed, og det skal fastlægges, hvordan den

kontrolleres. Kontrolformen fastlægges frit for hver bemyndigelse.

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om anvendelsen af delegerede

retsakter og et forslag til

standardformuleringer

ved bemyndigelse (KOM

(2009)673).

Rådet har den 14. december 2009 afgivet erklæring om medde-

lelsen

, og Europa-Parlamentet ventes at vedtage sin endelige udtalelse den

20. april 2010. Det er sandsynligt, at der vil blive aftalt fælles retningslinjer i en

interinstitutionel aftale, hvilket bl.a. foreslås af Europa-Parlamentet. Men det

kræver ikke vedtagelse af nye selvstændige retsakter for at påbegynde an-

vendelsen af denne delegeringsform.

Definition og anvendelsesområde

Delegerede retsakter defineres i EUF-traktatens artikel 290 ud fra deres an-

vendelsesområde og deres virkning, som

”almengyldige

ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-

væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige

retsakt”.

Med andre ord betyder det, at delegerede retsakter skal

gælde generelt

ikke må være rettet mod enkeltpersoner. De kan bruges til at

ændre eller

tilføje detaljerede bestemmelser

i en lovgivningsretsakt (f.eks. forordning

eller direktiv), der ikke ændrer på de vigtigste regler.

Det kan f.eks. være

ændringer i bilag over forbudte kemikalier eller tekniske præciseringer. Be-

Sagen blev forelagt Europaudvalget til orientering den 11. december 2009

Denne type bestemmelser er også blevet kaldt kvasilovgivningsmæssige gennemførelsesforan-

staltninger af både institutioner og forskere.

3/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

stemmelsens definition slår således fast, at det kun er lovgiver (Rådet og

Europa-Parlamentet), der må vedtage

væsentlige

bestemmelser. Det er alene

”ikke-væsentlige” bestemmelser der kan uddelegeres.

Anvendelsesområdet for delegerede retsakter er beskrevet på næsten sam-

me måde som for den tidligere

forskriftsprocedure med kontrol,

der blev

indført i 2006 (se

EU-note 2006:17)

Der er dog ikke fuldstændig sammenfald i

ordlyden, så der kan ikke automatisk forventes en fortsættelse af præcedens

fra den tidligere procedure.

Kontrolmekanismer

Det er EU-lovgiver, der skal kontrollere Kommissionen, når den vedtager de-

legerede retsakter. Kontrolformen fastsættes i forbindelse med hver enkelt

bemyndigelse i basisretsakten. Traktaten nævner

to eksempler på kontrol-

former:

Indsigelse mod konkrete beslutninger og tilbagekaldelse af bemyndi-

gelsen. Det er dog op til Rådet og Parlamentet at vælge andre kontrolformer

og beslutte, hvilke(n) form(er) der anvendes i den konkrete delegering.

Indsigelseskontrol

indebærer, at Kommissionens forslag kun kan træde i

kraft, hvis Rådet og Parlamentet ikke har gjort indsigelser inden en fastlagt

frist (Kommissionen foreslår en standardfrist på 2 måneder med mulighed for

en måneds forlængelse)

. Forslaget træder derfor ikke i kraft, hvis der gøres

indsigelser fra én eller begge lovgivere. Kommissionen kan derefter fremsæt-

te et revideret forslag eller et nyt forslag til selve basisretsakten.

Kommissionen foreslår desuden en

hasteprocedure,

som i særligt begrun-

dede tilfælde gør det muligt at lade forslag træde i kraft straks efter vedtagel-

sen. Beslutningen vil dog blive ophævet, hvis der gøres indsigelse efterføl-

gende (f.eks. inden 6 måneder).

Tilbagekaldelseskontrol

gør det muligt for Europa-Parlamentet eller Rådet

at trække bemyndigelsen til Kommissionen tilbage og selv overtage de lov-

givningsmæssige beføjelser, som de i første omgang overlod til Kommissio-

nen.

Beslutninger om indsigelse eller tilbagekaldelse skal vedtages med absolut

flertal i Parlamentet og med kvalificeret flertal i Rådet. Det er i begge tilfælde

tilstrækkeligt, at blot én af institutionerne træffer beslutningen.

Ikrafttræden kan også ske, når begge institutioner har meddelt, at de ingen indsigelser har.

Europa-Parlamentet foreslår denne form som et brugbart alternativ til hasteproceduren i de fle-

ste tilfælde.

4/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Kontrollen med delegerede retsakter sker efter, at Kommissionen har truffet

beslutningen. Der er ingen formelle regler om forberedelsen af Kommissio-

nens beslutninger eller inddragelse af eksperter og/eller nationale embeds-

mænd i det forberedende arbejde.

Kommission lægger dog op til

systematisk at høre nationale eksperter,

inden den træffer afgørelser. Høringen vil ske uformelt gennem nye og eksi-

sterende ekspertgrupper, som alene vil have en rådgivende rolle. Rådet læg-

ger i sin erklæring særlig vægt på, at denne inddragelse sker i tilstrækkelig

god tid til at kunne blive effektiv og brugbar.

Gennemførelsesretsakter (artikel 291)

Brugen af gennemførelsesretsakter kommer til at bygge videre på det eksiste-

rende komitésystem (komitologi). Det dækker således fortsat over Kommissi-

onens implementeringsbeslutninger, som behandles i udvalg af embeds-

mænd fra medlemslandene inden de vedtages. Udvalgene skal fortsat enten

rådgive Kommissionen eller direkte godkende beslutningerne.

Men Lissabontraktaten

kræver et nyt regelsæt

før man kan vedtage lovgiv-

ning, der bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter.

Det hidtidige regelsæt var fastlagt i en rådsafgørelse (1999/468/EF). Kommis-

sionen fremsatte et forslag om en ny forordning den 9. marts 2010 (KOM

(2010)83).

Definition og anvendelsesområde

Gennemførelsesretsakter defineres i EUF-traktatens artikel 291 ud fra deres

funktion:

”Når

ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk

bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen

[…]

gennemførelsesbeføjelser.”

Traktaten præciserer altså, at gennemførelsesretsakter skal bruges, når der

er behov for at få fastsat fælles betingelser for den implementering, de enkelte

medlemslande er ansvarlige for. Traktatteksten rummer altså ikke nogen defi-

nition af virkningen eller anvendelsesområdet for gennemførelsesretsakterne.

Sandsynligvis vil der derfor være en løbende diskussion mellem Rådet, Euro-

pa-Parlamentet og Kommissionen om den præcise grænsedragning mellem

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Kommissionen understreger, at det ikke medfører valgfrihed mellem de to

procedurer og betragter dem som klart adskilte

–

den ene vedrører delegeret

lovgivningskompetence, den anden gennemførelseskompetence. For at nå

frem til denne udlægning må man læse artikel 291, som om den gælder med

5/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

forbehold for bestemmelserne i artikel 290. Læsningen støttes af visse forske-

re og medfører, at en bemyndigelse til Kommissionen falder under artikel 291,

hvis ikke den opfylder betingelserne i artikel 290

Kontrolmekanismer

Kontrollen med Kommissionen skal udføres af medlemslandene gennem en

tilpasning af det eksisterende komitésystem.

Kommissionen lægger i sit

forslag op til

at bevare den eksisterende rådgivningsprocedure og erstatte

de eksisterende forvaltnings- og forskriftsprocedurer med en ny undersøgel-

sesprocedure.

Rådgivningsproceduren

ændrer ikke den eksisterende procedure. Den på-

lægger Kommissionen at præsentere sine forslag for et udvalg af nationale

embedsmænd inden vedtagelse. Udvalget kan med simpelt flertal vedtage en

udtalelse om forslaget, som Kommissionen kan tage hensyn til. Den endelige

beslutning påhviler dog alene Kommissionen.

Undersøgelsesproceduren

giver medlemsstaterne mulighed for at blokere

Kommissionens beslutninger med kvalificeret flertal. Kommissionens forslag

til proceduren placerer den mellem de eksisterende forvaltnings- og forskrifts-

procedurer.

−

Hvis et kvalificeret flertal i udvalget

støtter

et forslag kan Kommissionen

vedtage

det.

−

Hvis et kvalificeret flertal i udvalget er

imod

et forslag kan Kommissio-

nen

ikke vedtage

det (det bliver ikke oversendt til behandling i Rådet

som hidtil).

−

Hvis der

hverken er kvalificeret flertal for eller imod

et forslag, kan

Kommissionen

vælge at vedtage

det, men er

ikke forpligtet,

som un-

der tidligere procedurer. (Forslaget bliver ikke oversendt til behandling i

Rådet som hidtil under forskriftsproceduren)

Den væsentligste ændring fra de eksisterende procedurer er således, at sa-

ger ikke længere kan henvises til behandling i Rådet, men kun vil blive be-

handlet i embedsmandsudvalg. Dette gør bl.a., at Kommissionen ikke længe-

re vil være forpligtet til at opretholde fremsatte forslag der er henvist til Rådet.

Ved at begrænse behandlingen til udvalgene bevarer Kommissionen således

muligheden for såvel at ændre forslag som at trække dem tilbage i lyset af

udvalgenes behandling. Det kan Kommissionen også under de nuværende

Betingelserne vedrører især definitionen om at der skal være tale om

”almengyldige ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i

den lovgivningsmæssige retsakt”

(Artikel 290 TEUF)

6/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

procedurer, men kun så længe behandlingen ikke er henvist til Rådet. Når

Rådet har udtalt sig, kan Kommissionen ikke længere trække et forslag tilba-

ge (se artikel 293, stk. 2 TEUF). Det vil give mere fleksibilitet til at tilpasse

forslaget til en fremherskende holdning blandt et flertal af medlemslande, som

ikke kan mønstre et kvalificeret flertal. Men det vil samtidig betyde, at Kom-

missionen ikke underlægges det politiske pres en behandling i Rådet medfø-

rer.

Valget af procedure

afhænger af gennemførelsesforanstaltningernes art.

Undersøgelsesproceduren kan anvendes, hvis der er tale om

generelle for-

anstaltninger

eller foranstaltninger, der falder inden for den fælles landbrugs-

og fiskeripolitik, den fælles handelspolitik, miljø og sikkerhed eller beskyttelse

af menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed.

I alle øvrige til-

fælde skal rådgivningsproceduren anvendes.

Kommissionens forslag lægger op til, at de

eksisterende bemyndigelser

underlagt forskriftsproceduren med kontrol fortsætter uændret.

Der vil

ikke kunne vedtages nye bemyndigelser underlagt denne procedure. Europa-

Parlamentets retsudvalg ønsker dog en gennemgang af alle tidligere bemyn-

digelser med henblik på en tilpasning til det nye system af delegerede og

gennemførelsesretsakter. Parlamentet præciserer således, at man ikke som

udgangspunkt bør begrænse anvendelsen af delegerede retsakter til de til-

fælde, hvor man tidligere har benyttet forskriftsproceduren med kontrol.

Den videre proces

Som det fremgår ovenfor, er der endnu ikke klarhed omkring, hvordan man

efter Lissabontraktaten præcis kommer til at håndtere bemyndigelser til

Kommissionen og udøve kontrollen af disse. Det vil dels blive fastlagt i den

igangværende proces om at fastlægge retningslinjer og bestemmelser, men

formentlig også afhænge af den efterfølgende praksis, der vil etablere sig

mellem institutionerne. Herunder er kort skitseret det forventede videre forløb

for den igangværende proces.

Delegerede retsakter

Det kræver ikke nogen selvstændig ny retsakt at anvende de delegerede

retsakter. Kommissionens forslag om procedurer og standardformuleringer for

delegering vil formentlig danne grundlaget for en interinstitutionel aftale, som

vil fastlægge en fælles forståelse, for hvordan denne type bemyndigelse skal

anvendes.

7/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Gennemførelsesretsakter

Der kan ikke vedtages ny lovgivning, der bemyndiger Kommissionen til at

vedtage gennemførelsesretsakter, før der er vedtaget en forordning om de

generelle regler og principper. Forordningen skal vedtages efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure.

Regeringens grundnotat beretter om, at Rådet formentlig vil kræve justeringer

i Kommissionens forslag. Det drejer sig bl.a. om kriterier for valg af procedure,

detaljerne i undersøgelsesproceduren, og hvordan tilpasning gennemføres i

gældende lovgivning. Vi kender endnu ikke Europa-Parlamentets holdning til

forslaget. Europa-Parlamentets Retsudvalg forventes, som ansvarligt udvalg,

at vedtage en betænkning i slutningen af juni 2010. Et endeligt kompromis

forventes at være forhandlet på plads

i løbet af sommeren

til vedtagelse på

baggrund af en førstebehandlingsaftale.

Med venlig hilsen

Anders Nymark

(3638)

8/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Bilag 1

–

Traktatartiklerne om delegerings- og gennemførelsesretsakter

Artikel 290 (Delegeringsretsakter)

1. Kommissionen kan i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til

at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger

eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige

retsakt.

De lovgivningsmæssige retsakter afgrænser udtrykkeligt delegationens for-

mål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige bestemmelser på et område

er forbeholdt den lovgivningsmæssige retsakt og kan derfor ikke være omfat-

tet af delegation.

2. De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser,

der gælder for delegationen, og som kan være følgende:

a) Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegati-

onen

b) den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-

Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er

fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt.

I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørel-

se med et flertal af medlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Adjektivet »delegeret« eller »delegerede« indsættes i de delegerede rets-

akters overskrift.

Artikel 291 (Gennemførelsesretsakter)

1. Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødven-

dige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter.

2. Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende

retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller

–

i speci-

fikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 24

og 26 i traktaten om Den Europæiske Union

–

Rådet gennemførelsesbeføjel-

ser.

3. Med henblik på stk. 2 fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forord-

ning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler

og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

4. Orddelen »gennemførelses-« eller ordene »om gennemførelse af« indsæt-

tes i gennemførelsesretsakternes overskrift.

9/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Bilag 2

–

Kommissionen forslag til standardformuleringer om delegere-

de retsakter (KOM (2009)673)

En eller flere bestemmelser i basisretsakten tillægger Kommissionen beføjel-

ser. Disse bestemmelser skal fastsætte formålet med delegationen samt be-

føjelsernes indhold og anvendelsesområde, og bestemmelserne skal indehol-

de en henvisning til artikel A

Artikel A

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i

artikel [den eller de artikler, hvorved beføjelserne delegeres, angives] for

Alternativ 1

en ubegrænset periode.

Alternativ 2

en periode på [X] år efter ikrafttrædelsen af […]. Kommissionen aflægger en

rapport om de delegerede beføjelser senest [X] måneder inden udløbet af

perioden på [X] år. Delegationen af beføjelser fornys automatisk for perioder

af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder

delegationen i henhold til artikel B.

2. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den

Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.3. Beføjelsen til at vedtage

delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel [B][og][C] anførte

betingelser. [I særligt hastende tilfælde finder artikel D anvendelse.]7.

Artikel B

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Delegationen af beføjelser i artikel [den eller de artikler, hvorved beføjel-

serne delegeres, angives] kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rå-

det.

2. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den øn-

sker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden lovgiver

og Kommissionen meddelelse herom senest en måned, inden den træffer

endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der even-

tuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er

angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på

et senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden

10/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel C

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret rets-

akt

Alternativ 1

inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en må-

ned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Alternativ 2

inden tre måneder fra underretningen.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den

delegerede retsakt ved fristens udløb, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet

inden fristens udløb begge har meddelt Kommissionen, at de har besluttet

ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der

er fastsat i dens bestemmelser.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede

retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod

den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel D

Hasteprocedure

1. En delegeret retsakt, der er vedtaget efter hasteproceduren, træder i kraft

straks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den i

henhold til stk. 2. I underretningen af Europa-Parlamentet og Rådet om rets-

akten skal der anføres en begrundelse for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede

retsakt inden [seks måneder] efter underretningen. I så fald ophører retsakten

med at finde anvendelse. Den institution, der gør indsigelse mod den delege-

rede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

11/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

Bilag 3

–

Kommissionen forslag til forordning om de generelle regler og

principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissio-

nens udøvelse af gennemførelsesforanstaltninger (KOM (2010)83)

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter de generelle regler og principper for den ordning,

der skal finde anvendelse, når det i en retligt bindende retsakt (herefter "ba-

sisretsakt") er bestemt, at Kommissionens vedtagelse af bindende gennemfø-

relsesretsakter skal kontrolleres af medlemsstaterne.

Artikel 2

Valg af procedure

1. I en basisretsakt kan der træffes bestemmelse om anvendelse af undersø-

gelsesproceduren eller rådgivningsproceduren afhængigt af de pågældende

gennemførelsesforanstaltningers art.

2. Undersøgelsesproceduren kan kun anvendes til vedtagelse af:

a) generelle gennemførelsesforanstaltninger

b) andre gennemførelsesforanstaltninger vedrørende:

i) den fælles landbrugs- og fiskeripolitik

ii) miljø og sikkerhed eller beskyttelse af menneskers, dyrs eller

planters sundhed eller sikkerhed

iii) den fælles handelspolitik.

3. Rådgivningsproceduren anvendes til alle andre gennemførelsesforanstalt-

ninger og til gennemførelsesforanstaltningerne i stk. 2, når det findes hen-

sigtsmæssigt.

Artikel 3

Fælles bestemmelser

1. Når det i en basisretsakt er bestemt, at procedurerne i artikel 4, 5 og 6 skal

anvendes, finder bestemmelserne i stk. 2-6 anvendelse.

2. Kommissionen bistås af et udvalg sammensat af repræsentanter for med-

lemsstaterne og med Kommissionen som formand.

3. Formanden forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal

træffes.

4. Udvalget undersøger udkastet til foranstaltninger. Indtil udvalget har afgivet

udtalelse, kan formanden fremlægge ændrede affattelser af udkastet til foran-

staltninger for at tage hensyn til drøftelserne i udvalget. Med henblik herpå

kan formanden indkalde udvalget til flere møder. Udvalget afgiver sin udtalel-

se om udkastet inden en frist, som kan fastsættes af formanden under hensyn

til, hvor meget sagen haster.

12/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

5. Formanden kan indhente udvalgets udtalelse efter en skriftlig procedure.

Formanden sender udvalgets medlemmer det udkast til foranstaltninger, de

anmodes om en udtalelse om, og fastsætter en frist under hensyn til, hvor

meget sagen haster. Udvalgsmedlemmer, der ikke udtrykkeligt gør indsigelse

mod udkastet eller erklærer at ville undlade at stemme inden udløbet af den

fastsatte frist anses for stiltiende at have tiltrådt udkastet til foranstaltninger.

Inden udløbet af den frist, der fastsættes i henhold til det foregående afsnit,

kan udvalgsmedlemmerne anmode om, at den skriftlige procedure afsluttes,

og at udkastet til foranstaltninger behandles under et møde i udvalget. For-

manden kan beslutte at fortsætte den skriftlige procedure eller at afslutte den

uden noget resultat og i så fald indkalde til et møde i udvalget snarest muligt.

6. Udvalgets udtalelse optages i mødeprotokollen. Hver medlemsstat kan

anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Artikel 4

Rådgivningsprocedure

1. Udvalget afgiver udtalelse, eventuelt ved afstemning. Hvis udvalget stem-

mer om udkastet, afgives udtalelsen med det i traktatens artikel 238, stk. 1,

fastsatte flertal.

2. Kommissionen træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træf-

fes, og tager derved størst muligt hensyn til konklusionerne af udvalgets drøf-

telser og udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har

taget hensyn til udtalelsen.

Artikel 5

Undersøgelsesprocedure

1. Udvalget afgiver udtalelse med kvalificeret flertal, jf. artikel 16, stk. 4 og 5, i

traktaten om Den Europæiske Union.

2. Hvis udkastet til foranstaltninger er i overensstemmelse med udvalgets

udtalelse, vedtager Kommissionen foranstaltningerne, medmindre der indtræ-

der ekstraordinære omstændigheder eller fremkommer nye forhold, der gør,

at foranstaltningerne ikke bør vedtages. I så fald kan formanden forelægge

udvalget et nyt udkast til de foranstaltninger, der skal træffes.

3. Hvis udkastet til foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets

udtalelse, kan Kommissionen ikke vedtage foranstaltningerne. Formanden

kan forelægge udkastet til foranstaltninger for udvalget til yderligere drøftelse

eller forelægge det en ændret affattelse af udkastet til foranstaltninger.

4. Hvis der ikke afgives nogen udtalelse, kan Kommissionen vedtage udkastet

til foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke vedtager udkastet til foranstalt-

ninger, kan formanden forelægge udvalget en ændret affattelse af udkastet til

foranstaltninger.

5. Uanset stk. 3 kan Kommissionen vedtage udkast til foranstaltninger, der

ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, når det ville medføre

13/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

væsentlige markedsforstyrrelser eller en risiko for menneskers sikkerhed eller

for EU's finansielle interesser, hvis foranstaltningerne ikke blev vedtaget uden

ophold.

I så fald underretter Kommissionen straks udvalget om grundene til, at den

har vedtaget foranstaltningerne, og kan forelægge foranstaltningerne for ud-

valget til anden drøftelse. Hvis de vedtagne foranstaltninger ikke er i overens-

stemmelse med udvalgets anden udtalelse, eller hvis foranstaltningerne ikke

er blevet forelagt til anden drøftelse inden en måned efter vedtagelsen, op-

hæver Kommissionen straks foranstaltningerne. Hvis foranstaltningerne er i

overensstemmelse med udvalgets anden udtalelse, eller hvis der ikke afgives

nogen udtalelse, forbliver foranstaltningerne i kraft.

Artikel 6

Foranstaltninger, der skal finde anvendelse straks

1. Uanset artikel 4 og 5 kan det bestemmes i en basisretsakt, at bestemmel-

serne i denne artikels stk. 2-5 finder anvendelse i særligt hastende tilfælde.

2. Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der skal finde anvendelse

straks.

3. Formanden forelægger uden ophold foranstaltningerne i stk. 2 for det rele-

vante udvalg, så det kan afgive udtalelse efter den procedure, der er fastsat i

basisretsakten.

4. Hvis der skal træffes afgørelse efter undersøgelsesproceduren, og foran-

staltningerne ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, jf. artikel 5,

stk. 3, ophæver Kommissionen foranstaltningerne, der er vedtaget i henhold

til stk. 2.

5. Uanset stk. 4 kan Kommissionen bevare foranstaltningerne i kraft af hen-

syn til beskyttelsen af miljøet eller menneskers, dyrs eller planters sundhed

eller sikkerhed eller bevaring af havets ressourcer, af sikkerhedsgrunde eller

for at undgå markedsforstyrrelser eller risiko for markedsforstyrrelser. I så fald

skal formanden uden ophold enten forelægge udvalget de samme foranstalt-

ninger igen til anden drøftelse eller forelægge en ændret affattelse af foran-

staltningerne.

Foranstaltningerne i stk. 2 skal forblive i kraft, til de ophæves eller erstattes af

en anden gennemførelsesretsakt.

Artikel 7

Forretningsorden

1. Hvert udvalg vedtager med et flertal af medlemmerne sin forretningsorden

på forslag af formanden på grundlag af en standardforretningsorden, der of-

fentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.

Eksisterende udvalg tilpasser i fornødent omfang deres forretningsorden til

standardforretningsordenen.

14/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

2. De principper og betingelser for aktindsigt og databeskyttelse, der gælder

for Kommissionen, gælder også for udvalgene.

Artikel 8

Information om arbejdet i udvalgene

1. Kommissionen fører et register over arbejdet i udvalgene, der skal indehol-

de:

a) dagsordenen for udvalgsmøderne

b) mødeprotokollerne med lister over de myndigheder og organer, hvor-

til de personer, som medlemsstaterne har udpeget til deres repræsen-

tanter, er knyttet

c) udkastene til foranstaltninger, som udvalgene skal afgive udtalelse

d) afstemningsresultater

e) de endelige udkast til foranstaltninger efter udvalgets udtalelser

f) oplysninger om Kommissionens endelige vedtagelse af foranstaltnin-

gerne og

g) statistiske oplysninger om udvalgenes arbejde.

2. Europa-Parlamentet og Rådet skal have adgang til oplysningerne i stk. 1.

3. Henvisninger til samtlige dokumenter, som er nævnt i stk. 1, litra a) til f),

samt oplysningerne i stk. 1, litra g), offentliggøres i et register.

Artikel 9

Ophævelse af afgørelse 1999/468/EF

Afgørelse 1999/468/EF ophæves.

Retsvirkningerne af artikel 5a i den ophævede afgørelse opretholdes med

henblik på de gældende retsakter, der indeholder henvisninger til den.

Artikel 10

Tilpasning af gældende basisretsakter

1. Hvis basisretsakter, der er vedtaget inden ikrafttrædelsen af denne forord-

ning, indeholder bestemmelser om, at Kommissionen skal udøve gennemfø-

relsesbeføjelser i henhold til afgørelse 1999/468/EF, finder følgende regler

anvendelse:

a) henvisninger til artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF skal forstås som

henvisninger til denne forordnings artikel 4

b) henvisninger til artikel 4 og 5 i afgørelse 1999/468/EF skal forstås

som henvisninger til denne forordnings artikel 5

c) henvisninger til artikel 6 i afgørelse 1999/468/EF skal forstås som

henvisninger til denne forordnings artikel 6

d) henvisninger til artikel 7 og 8 i afgørelse 1999/468/EF skal forstås

som henvisninger til denne forordnings artikel 8.

15/16

EU-note - 2009-10 - E 33: Bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten

2. Denne forordnings artikel 3 og 7 finder anvendelse på alle eksisterende

udvalg.

Artikel 11

Overgangsordning

Denne forordning er uden betydning for igangværende procedurer, hvor et

udvalg allerede har afgivet sin udtalelse i overensstemmelse med afgørelse

1999/468/EF.

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft den 1. oktober 2010.

Forordningens artikel 10 finder anvendelse fra den 1. december 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver

medlemsstat.

16/16