EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 41
Offentligt

Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

8. juni 2010

Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Sammenfatning

Denne note beskriver, hvordan Danmarks retsforbehold i dag og frem-

over påvirker Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet om retlige og in-

dre anliggender. Noten fokuserer på betydningen for Danmark af, at

Lissabontraktaten gør hele samarbejdet om retlige og indre anliggen-

der overstatsligt.

I den forbindelse fremhæves nogle af forslagene i Stockholms-

handlingsplanen, som indeholder Kommissionens tidsplan for initiati-

ver på området for retlige og indre anliggender i de kommende fem år.

1/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Retsforbeholdet i hovedtræk

De danske forbehold over for Den Europæiske Union blev fastlagt i Edin-

burgh-afgørelsen, som trådte i kraft den 1. november 1993, samtidig med

Maastricht-traktaten. De danske forbehold er siden blevet indskrevet i Proto-

kollen om Danmarks Stilling, som senest er blevet knyttet til Lissabontrakta-

ten.

Retsforbeholdet indebærer kort fortalt, at

Danmark ikke deltager i overstats-

ligt EU-samarbejde

om de politikområder, der benævntes som

retlige og

indre anliggender.

Det overstatslige samarbejde indebærer navnlig, at EU

kan vedtage forordninger eller direktiver, som har direkte virkninger i forhold til

borgere og virksomheder i EU-landene. Omvendt betyder retsforbeholdet, at

Danmark fuldt ud deltager i EU-samarbejdet på området, når bare det sker på

mellemstatsligt grundlag.

På et enkelt område

deltager Danmark fuldt ud i overstatsligt samarbejde

inden for RIA-området. Det er inden for

visumpolitikken,

hvor Danmark er

omfattet af reglerne om udpegning af de tredjelande, der skal være i besid-

delse af visum ved passage af EU-landes ydre grænser samt af reglerne om

ensartet udformning af visa

. Dette skyldes, at dette samarbejde allerede var

indført i traktaterne inden retsforbeholdet blev indført.

Danmark har desuden en

særordning inden for Schengen-samarbejdet.

Særordningen betyder, at Danmark ved forslag og vedtagelser vedrørende

videreudvikling af Schengen-reglerne (ophævelse af de indre grænser) inden

6 måneder efter vedtagelsen af en Schengen-retsakt beslutter om man

–

på

mellemstatsligt grundlag

–

vil tilslutte sig initiativet

Danmark har endelig indgået en række

parallelaftaler

med EU i forhold til en

række EU-retsakter, som er omfattet af retsforbeholdet. Disse aftaler er ind-

gået på et mellemstatsligt grundlag (se boksen nedenfor).

Artikel 6 i Protokollen om Danmarks stilling.

Artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling.

2/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Parallelaftaler, som Danmark har indgået med EU

Eurodac:

Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" (fingeraftrykssy-

stem vedr. asylansøgere) samt Rådets forordning om gennemførelsesbe-

stemmelser til Eurodac–forordningen.

Dublin-regelsættet:

Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for be-

handlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsbor-

ger i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) samt Kommissionens

forordning om gennemførelsesforanstaltninger til Dublin-forordningen

Bruxelles I-forordningen:

Rådets forordning om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område.

Forkyndelsesforordningen:

Rådets forordning om forkyndelse i med-

lemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommerciel-

le sager.

Retsforbeholdet efter Lissabontraktaten

Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev alle politik-

områder inden for de retlige og indre anliggender samlet i et afsnit. Den tidli-

gere sondring mellem overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde blev ophæ-

vet, så der nu

kun er overstatsligt samarbejde om retlige og indre anlig-

gender.

Retsforbeholdet gælder derfor også inden for samarbejdet om politi

og strafferet, som tidligere var mellemstatsligt.

Danmark fortsætter dog med at være omfattet af de retsakter, som blev ved-

taget på mellemstatsligt grundlag inden Lissabontraktaten trådte i kraft.

Såfremt der foretages ændringer i retsakter, som Danmark er omfattet af, og

dette sker med hjemmel i Lissabontraktatens nye bestemmelser, som er om-

fattet af retsforbeholdet, vil Danmark som udgangspunkt stadig være omfattet

af de gamle retsakter

. Det forudsætter dog, at ændringen ikke er så omfat-

tende, at Danmark ikke meningsfyldt kan fortsætte med at være omfattet af de

gamle regler, når de andre EU-lande er bundet af nye regler.

Artikel 2, sidste punktum, i Protokollen om Danmarks stilling.

3/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Stockholm-handlingsplanen og retsforbeholdet

Det Europæiske Råd vedtog den 11.-12. december 2009 Stockholm-

programmet, som

danner rammen om EU’s initiativer inden for samarbejdet

for retlige og indre anliggender i de kommende 5 år (2010-2015).

Den 20. april 2010 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan til gen-

nemførelse af Stockholm-programmet

. Handlingsplanen er et 90 siders kata-

log, hvor samarbejdet udmøntes i 170 initiativer, såvel lovgivningsmæssige

som ikke-lovgivningsmæssige. Planen er, at de enkelte forslag i handlings-

planen skal gennemføres inden udgangen af 2015.

Man kan overordnet opdele de nye EU-forslag, som fremover vil være omfat-

tet af Danmarks retsforbehold i følgende kategorier:

Nye EU-forslag på områder, som Danmark ikke tidligere har kunnet

deltage i

Der er tale om alle nye forslag inden for områder, som Danmark siden Edin-

burgh-afgørelsen har været udelukket fra at deltage i. Forslagene falder inden

for samarbejdet om asyl- og udlændingepolitikken, civilretlige og familieretlige

regler samt grænsesamarbejdet (bortset fra Schengen).

Blandt lovgivningsforslagene i Stockholms-handlingsplanen som forventes at

blive fremsat med hjemmel i forbeholdsramte bestemmelser kan nævnes (i

parentes forventet fremsættelsesår, medmindre andet er angivet):

Asyl- og udlændingepolitikken:

- Forslag til ændring af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenfø-

ring (2012)

Civilret

- Lovgivningsforslag om revision af forordning (EF) nr. 44/2001 om ret-

ternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles-I

forordnin-

gen)

(2010)

–

Danmark har som nævnt en parallelaftale i forhold til

Bruxelles-forordningen. Aftalen skal i givet fald revideres.

- Forslag til Rådets afgørelse om et forstærket samarbejde om

lovvalg

i skilsmissesager

(Rom III) - (forventes vedtaget i 2010)

KOM(2010)171.

4/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Forslag til en forordning om

lovvalgsregler i sager om formuefor-

hold mellem ægtefæller,

herunder spørgsmålet om retlig kompeten-

ce og gensidig anerkendelse, og forslag til forordning om de formue-

retlige følger af ugifte pars separation (2010)

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2201/2003 om kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser i ægteskabssager

samt i sager vedrørende foræl-

dremyndighed,

herunder udarbejdelse af fælles minimumsstandar-

der for anerkendelse af afgørelser om forældreansvar (2013)

Lovgivningsforslag med sigte på at gøre EU's eksisterende

civile

retsplejeregler

mere konsekvente (2014).

Nye EU-forslag, som Danmark udelukkes fra at deltage i fremover

Det drejer sig om forslag i inden for samarbejdet om politi og strafferet, her-

under straffeproces, terrorbekæmpelse m.v.

Blandt de væsentligste lovgivningsforslag som forventes at blive fremsat med

hjemmel i bestemmelser inden for området kan nævnes (i parentes forventet

fremsættelsesår, medmindre andet er angivet):

Strafferet:

- Lovgivningsforslag om et samlet instrument for

beskyttelse af ofre

for kriminalitet,

herunder udvikling af en europæisk beskyttelsesor-

dre (2011)

- Lovgivningsforslag om

oversættelse og tolkning

(forventes vedtaget

2010)

- Lovgivningsforslag vedrørende

oplysninger om rettigheder

og om

tiltalen (2010)

- Lovgivningsforslag om

juridisk rådgivning og retshjælp

(2011)

- Lovgivningsforslag om særlig

beskyttelse af mistænkte eller tiltalte,

som er sårbare

(2013)

- Lovgivningsforslag om en harmonisering af

sanktioner for overtræ-

delse af toldreglerne

(2012)

- Lovgivningsforslag om et samlet instrument til

fremskaffelse af be-

vismateriale i straffesager

baseret på princippet om gensidig aner-

kendelse, og som omfatter alle former for bevismateriale (2011)

- Lovgivningsforslag om indførelse af fælles standarder for

indsamling

af bevismateriale i straffesager

for at sikre, at det kan anerkendes

(2011)

- Lovgivningsforslag om gensidig anerkendelse af

rettighedsfraken-

delser

(2013)

5/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Lovgivningsforslag om gensidig anerkendelse af økonomiske sankti-

oner, herunder i forbindelse med

færdselsforseelser

(2011)

Lovgivningsforslag om strafferetlige foranstaltninger til

håndhævelse

af intellektuelle ejendomsrettigheder

- erstatter forslag KOM(2006)

168 (2011)

Lovgivningsforslag om en fælles EU-tilgang til brug af passagerliste-

oplysninger med henblik på retshåndhævelse (PNR). Lovgivningsfor-

slaget erstatter et forslag til rammeafgørelse, som ikke blev vedtaget

før Lissabontraktaten (2010)

Eurojust

- Forslag til forordning om at tillægge Eurojust beføjelser til at indlede

undersøgelser, gøre Eurojusts interne struktur mere effektiv og ind-

drage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i evaluerin-

gen af Eurojusts aktiviteter

–

2012

EU-forslag på områder, som Danmark hidtil har været omfattet af på

mellemstatsligt grundlag

Der er tale om de forslag under retsforbeholdet, som forventes at påvirke

anvendelsen eller gyldigheden af retsakter, som Danmark hidtil har været

omfattet af. Det vil bl.a. være følgende retsakter:

Forslag til forordning om Europol (2013). Forordningen vil erstatte

rammeafgørelsen om Europol

fra 2009

Forslag til direktiv om bekæmpelse af menneskehandel

–

KOM

(2010) 95 (forventes vedtaget i 2010). Med direktivet ophæves

ram-

meafgørelse 2002/629/RIA

om bekæmpelse af menneskehandel

Lovgivningsforslag om ændring af direktiv 2002/90/EF om definition af

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold - og eventuelt

indarbejdelse af

rammeafgørelse 2002/946/RIA

om styrkelse af de

strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig

indrejse og transit samt ulovligt ophold; og udvidelse af eksisterende

bestemmelser (2012)

Politikodeksen, herunder kodificering af de vigtigste instrumenter for

adgang til oplysninger. Forslaget vil evt. erstatte

rammeafgørelse

2006/960/RIA

om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efter-

retninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

(2014)

Forslag til et direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Forslaget vil erstatte

6/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

rammeafgørelse 2004/68/RIA om seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi

(forventes vedtaget i 2010)

Lovgivningsforslag til

supplement af direktiv 2008/99/EF

om straffe-

retlig beskyttelse af miljøet

og direktiv 2009/123/EF

om forurening

fra skibe. Danmark er omfattet af direktiverne, men vil ikke blive om-

fattet af lovgivningsforslaget

. Forslaget vil desuden erstatte ramme-

afgørelse 2003/80/RIA om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Forsla-

get forventes fremsat i 2012.

Der antages at være et generelt ønske i Kommissionen om at erstatte gæl-

dende rammeafgørelser med direktiver uden nødvendigvis at foretage væ-

sentlige politikændringer. Direktiver giver nemlig bedre retskraft (de kan i vis-

se tilfælde have direkte virkning, hvis EU-landene ikke gennemfører dem til

tiden) og udløser EU-Domstolens kompetence. Desuden har regeringskonfe-

rencen i en erklæring til Lissabon-traktaten opfordret EU-institutionerne til

inden for fem år at ændre eller erstatte alle gamle retsakter inden for samar-

bejdet om politi og strafferet

Der er i givet fald tale om en lang række af retsakter, særligt rammeafgørel-

ser, som Danmark ikke længere vil være omfattet af.

Hvilke områder vil Danmark fremover være omfattet af?

For så vidt som retsforbeholdet består, vil Danmarks deltagelse i samarbejdet

om retlige og indre anliggender fremover bestå af:

retsakter, som er vedtaget på mellemstatsligt grundlag inden Lissa-

bontraktatens ikrafttræden (rammeafgørelser, fælles holdninger,

m.v.), og som endnu ikke er blevet afløst af ny overstatslig EU-

lovgivning

retsakter på visumområdet om udpegning af tredjelande, hvis stats-

borgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU-landenes

ydre grænser samt om ensartet udformning af visa

Forslaget forventes ifølge Kommissionen at blive fremsat med hjemmel i artikel 83 (om mini-

mumsharmonisering af strafbare handlinger og strafferammer).

Erklæring 50 til Lissabontraktaten lyder således:

”Konferencen opfordrer

Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at bestræbe sig

på i de relevante tilfælde og så vidt muligt inden for fristen på fem år i artikel 10, stk. 3, i proto-

kollen om overgangsbestemmelser at vedtage retsakter, der ændrer eller erstatter retsakterne i

artikel 10, stk. 1, [dvs. retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesa-

ger] i nævnte protokol”.

7/8

EU-note - 2009-10 - E 41: Danmarks deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender

Schengen-retsakter, som Danmark efterfølgende har tiltrådt på mel-

lemstatsligt grundlag

EU-retsakter, som Danmark har en parallelaftale i forhold til.

Det er et åbent spørgsmål, om Danmark fremover vil kunne indgå nye paral-

lelaftaler for retsakter omfattet af retsforbeholdet (bortset fra ændringer af

retsakter, som Danmark allerede har parallelaftaler på). Dette skyldes ikke

mindst, at Danmark med Lissabontraktaten

–

efter en dansk folkeafstemning

–

kan erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning (opt-in), hvor Danmark fra

sag til sag vælger, om man vil deltage i en ny retsakt. Denne mulighed kunne

få som konsekvens, at man fra Kommissionens og de øvrige EU-landes side

vil være mindre tilbøjelig til at indrømme Danmark yderligere særordninger i

form af parallelaftaler.

For en gennemgang af EU-retsakter på området for retlige og indre anliggen-

der som Danmark er/ikke er omfattet af kan der i øvrigt henvises til Udenrigs-

ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 25 af EUU alm. del af 27. januar

2009.

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(3611)

8/8