EU-note - 2009-10 - E 52: Grønbog om pensionssystemer i Europa

SammenfatningKommissionen ønsker med grønbogen at igangsætte en debat omfremtidens pensionspolitik i EU. Både for at diskutere medlemslande-nes ordninger generelt og særligt for at identificere de områder og demåder hvorpå EU kan understøtte medlemsstaterne i udviklingen aftilstrækkelige, bæredygtige og sikre pensionssystemer.Der er høringsfrist den 15. november 2010.

Kommissionen lægger op til diskussion af fremtidens pensionssystemer medsin grønbog fra den 7. juli 2010 (KOM (2010)365). Kommissionen læggersærlig vægt på hvordan EU kan understøtte de nationale pensionssystemer.De konkrete pensionssystemer og udbetalinger er fortsat medlemsstaterneskompetencer og Kommissionen sætter hverken spørgsmålstegn ved detteeller ved arbejdsmarkedets parters rolle.I de seneste ti år er der lavet reformer i de fleste medlemslandes pensionssy-stemer. Bæredygtigheden af mange pensionssystemer er presset af bl.a. enstadigt stigende aldring af befolkning og den nylige finansielle og økonomiskekrise. Med ændringer i såvel pensionssystemer som deres samfundsøkono-miske vilkår, er der derfor god grund til at lave engrundig gennemgang afEU-lovgivningen.Kommissionen opsættertre overordnede målfor europæiske pensionssy-stemer. De skal væreTilstrækkelige,dvs. at der udbetales pension på det niveau, det kræverat opretholde den ønskede levestandard for pensionisterBæredygtige,dvs. det skal være muligt løbende at sikre udbetalingenaf pensioner på det gældende indtægtsgrundlagSikre,dvs. pensionssystemer der sikrer ansvarlig investering, gennem-sigtighed og fuld oplysning om forbrugervalg

Tilstrækkelighed og bæredygtighed af pensionsordningerTilstrækkelighedhandler både om at give mulighed for at sikre adgang tilsupplerende pensionsordninger og tiltag for at hjælpe udsatte grupper, derikke har en lavere indtægtsmulighed over et livsforløb f.eks. pga. handicap,arbejdsløshed, sygdom, pleje eller specielle arbejdsvilkår.Bæredygtighedkan sikres ved at begrænse stigningen i de fremtidige offent-lige pensionsomkostninger. Denne udfordring er derfor også knyttet tæt til denfinanspolitiske konsolidering, der bl.a. reguleres gennem Stabilitets- ogVækstpagten. Bredere set indeholder bæredygtighedsudfordringen ydermereudgifter til sundhed og pleje af den voksende ældre del af befolkningen.Kommissionen stiller på denne baggrund følgende spørgsmål:

1. Hvordan EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at skabemere tilstrækkelige pensionssystemer? Skal EU søge at fastlægge enbedre definition af, hvad en tilstrækkelig pensionsindkomst er?2. Er de eksisterende pensionsregler på EU-niveau egnede til at sikrebæredygtige offentlige finanser?Tæt knyttet til bæredygtighedsudfordringen er udfordringen med at skabebalance mellem tiden som erhvervsaktiv og som pensionist.Til at imø-degå dette nævner Kommissionen bl.a. muligheden for enensartet pensi-onsalder, fælles EU-principper og løsningertil at opnå tilstrækkelige ogbæredygtige pensionssystemer ogsociale og økonomiske incitamentergennem bl.a. skattesystemet til at trække sig tilbage senere.Kommissionen stiller på den baggrund følgende spørgsmål:3. Hvordan kan man bedst opnå, at arbejdstagerne trækker sig seneretilbage (dvs. opnå en højere faktisk pensionsalder), og i hvilket om-fang hjælper det at hæve pensionsalderen? Skal der indføres auto-matiske justeringsmekanismer i pensionssystemerne for at tage højdefor demografiske ændringer og skabe balance mellem tiden som er-hvervsaktiv og pensionist? Hvilken rolle kan EU spille i den henseen-de?4. Hvordan kan gennemførelsen af Europa 2020-strategien bidrage til atholde arbejdstagerne på arbejdsmarkedet og til at gøre opmærksompå fordelene herved for virksomhederne og løse problemerne medforskelsbehandling på grund af alder på arbejdsmarkedet?

Mobilitet og fri bevægelighedKommissionen fokuserer dernæst påmobilitet og fri bevægelighed.Detgælder bl.a.pensionsselskabers adgang til det indre marked.Første skridtblev taget med Direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i2003. Der er dog stadig betydelige begrænsninger idet alle pensionskasserikke er omfattet og definitionen af grænseoverskridende aktiviteter er fortsatuklar. Kommissionen ser her et behov for yderligereharmonisering af tilsy-netsamt sammenlignelige regnskabsstandarder, som pt. er under udarbej-delse i IASB (International Accounting Standards Board).Hertil nævner Kommissionen sine traktatbrudssager mod flere medlemslande,herunder Danmark, som ikke sikrede skattefordele til pensionsordninger iandre EU-lande.Mobiliteten gælder ogsåarbejdstagere.Kommissionen finder ikke, at allemobile arbejdstagere, fx forskere, er tilstrækkeligt dækkede med de gældende

regler, hvor bl.a. obligatoriske, lovbestemte fondsbaserede ordninger ikke eromfattet af koordinationen om social sikring (forordning 883/2004).Kommissionen foreslår bl.a. enEU-oplysningstjenesteder skal hjælpe demobile arbejdstagere med at holde styr på deres pensionsrettigheder.Kommissionen stiller derpå følgende spørgsmål:5. Hvordan skal direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskas-sers aktiviteter og tilsynet hermed ændres for at skabe bedre forholdfor grænseoverskridende aktiviteter?6. Hvilke ordninger skal omfattes af EU's foranstaltninger for at fjernehindringer for mobilitet?7. Skal EU igen undersøge spørgsmålet om overførsler eller er mindste-forskrifter om optjening og bevarelse af rettigheder samt et sporings-system for alle typer pensionsrettigheder en bedre løsning?

Sikre pensionerTendensen i de fleste medlemsstater er en overgang fra ydelsesdefinerede(hvor meget pension der udbetales om måneden) tilbidragsdefinerede(fastbidrag uden fastsat pensionsudbetaling) ordninger. Udviklingen har bl.a. med-ført at risikoen ved pensionsinvesteringer mv. overføres til den enkelte indbe-taler og påhviler ikke samfundet som helhed. Det kan skabe et yderligerebehov for regler eller adfærdskodeks for at sikre den enkelte indbetaler.Desuden er detikke alle fondsbaserede pensionsordninger der er omfat-tet af EU-lovgivningenpå samme vilkår.EU harregler for solvensi livsforsikringsselskaber (Solvens-II-direktivet),men ingen krav til pensionskasser.Da risikoen og valget med bidragsdefinerede ordninger overdrages til denenkelte, stiger behovet for et klartoplysningsgrundlag for kvalificeredebeslutninger.På denne baggrund stiller Kommissionen følgende spørgsmål i Grønbogen:8. Skal EU's nuværende lovgivning revideres for at sikre ensartet regu-lering og tilsyn med fondsbaserede (altså baseret på en fond af akti-ver) pensionsordninger og produkter? Og hvilke dele af lovgivningenskal i så fald revideres?9. Hvordan kan europæiske regler eller et adfærdskodeks hjælpe med-lemsstaterne til at skabe en bedre balance for pensionsopsparere ogpensionsselskaber mellem risiko, sikkerhed og pris?

10. Hvordan skal en tilsvarende solvensordning for pensionskasser ud-formes?11. Skal EU-lovgivningens beskyttelse i tilfælde af, at den arbejdsgiver,der finansierer pensionsordningen, går konkurs, forbedres, og hvor-dan?12. Er der behov for at modernisere de nuværende minimumsbestem-melser om oplysningspligt for pensionsprodukter (f.eks. med hensyntil sammenlignelighed, standardisering og klarhed)?13. Skal EU udforme en fælles strategi for standardoptioner ved valg afmedlemskab og investeringer?

EU’s konkrete bidrag til pensionspolitikkenKommissionen understreger, at det er medlemslandene der har det generelleansvar for udformningen og tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer.Visse områder hører dog under EU’s kompetencer. EU bidrager således medforanstaltninger som bl.a. tilsyn, koordinering, gensidig læring, koordination afsocial sikring og regler for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.Kommissionen foreslår at EU’s støtte til medlemsstaterne kan ske gennem enintegreret strategi og konkret komme til udtryk gennem enfælles platformfor overvågningaf pensionspolitikker og etintegreret tilsyn.Afslutningsvis stiller Kommissionen derfor følgende spørgsmål:14. Skal rammerne for politisk koordinering på EU-niveau styrkes? Hvisja, hvilke elementer skal da styrkes med henblik på at forbedre ud-formningen og gennemførelsen af pensionspolitikken ved hjælp af enintegreret strategi? Skal oprettelsen af en platform til integreret over-vågning af alle aspekter af pensionspolitik indgå i den kommendestrategi?