Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 55
Offentligt
884109_0001.png
884109_0002.png
884109_0003.png
884109_0004.png
884109_0005.png
884109_0006.png
Europaudvalget, ArbejdsmarkedsudvalgetEU-konsulentenEU-note
Til:Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere12. april 2011
EU-dom fastslår, at en tysk pensionsordning for kommunalt ansatteskulle i EU-udbud
SammenfatningEU-Domstolen slår i en dom fast, at Tyskland tilsidesatte EU’s ud-budsregler, da der blev indgået en aftale om arbejdsmarkedspensionfor kommunalt ansatte uden først at sende den i EU-udbud. Aftalen in-debar, at pensionsmidlerne skulle placeres hos bestemte forsikrings-institutioner og -selskaber.Domstolen fastslår samtidig, at de sociale formål, arbejdstagerinddra-gelsen og solidaritetsprincippet, der forfølges med den tyske pensi-onsaftale, kunne varetages gennem udbudsbetingelserne.Regeringen er i færd med at overveje, om dommen får betydning fordanske arbejdsmarkedspensionsordninger.
1/6
EU-Domstolen har den 15. juli 2010 afsagt en dom i en sag om anvendelse af1EU’s udbudsregler på pensionsordninger i en tysk kollektiv overenskomst .Sagen var anlagt af Kommissionen mod Tyskland. Dommen slår fast, at Tysk-23land tilsidesatte artikel 8 i servicedirektivet og artikel 20 i udbudsdirektivet ,da der blev indgået en kollektiv overenskomst for kommunalt ansatte om enarbejdsmarkedspension. Overenskomsten indeholdt en bestemmelse om, atpensionsmidlerne skulle placeres i nærmere bestemte pensionsselskaber og -institutioner.De faktiske omstændighederDen kollektive overenskomst var indgået mellem en tysk arbejdsgiverforening,hvis medlemmer er forskellige kommuner, og en fagforening for kommunaltansatte. Overenskomsten indførte en særlig pensionsordning for fagforenin-gens medlemmer, som gik ud på, at de ansatte kunne ”ombytte” op til 4% afderes løn til pensionsrettigheder. Ifølge overenskomsten skulle arbejdsgiverenplacere disse pensionsmidler i nogle bestemte tyske forsikringsselskaber og -institutioner.På baggrund af en klage over den tyske overenskomst indledte Kommissio-nen en traktatbrudssag mod Tyskland. Kommissionen mente, at pensionsafta-lerne var omfattet af udbudsdirektivet og af servicedirektivet, og at Tysklandhavde overtrådt disse to direktiver ved ikke at sende aftalerne om placering afpensionsmidlerne i EU-udbud.Danmark og Sverige intervenerede i sagen til støtte for Tyskland.Danmark gjorde bl.a. gældende, at der er fare for det danske system for ar-bejdsmarkedspensioner, hvis aftaler mellem offentlige arbejdsgivere og fagli-ge organisationer om placering af offentligt ansattes pensionsmidler skal væreundergivet udbudspligt (punkt 43 i generaladvokatens forslag til afgørelse).
12
Dom af 15. juli 2010, Sag C-271/08, Kommissionen mod Tyskland.Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelseaf offentlige tjenesteydelsesaftaler.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af frem-gangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskon-trakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
3
2/6
Hvad var de retlige spørgsmål i sagen?Hovedspørgsmålet i sagen var, om den tyske arbejdsgiverorganisationsafta-ler om anbringelse af pensionsmidlerhos bestemte institutioner og selska-ber, som specifikt var udpeget i den tyske overenskomst, varomfattet afudbudsdirektivet og servicedirektivet.Var de det skulle de have været iEU-udbud, såfremt aftalernes værdi overskred de tærskelværdier, der findes iudbuds- og servicedirektiverne.Tyskland mente ikke aftalerne var omfattet af EU-reglerne om udbud og gjor-de bl.a. gældende:- at forsikringsaftalerne vedrørerarbejdsforholdog derforikke udgøroffentlige aftaler- at anvendelsen af EU-udbudsreglerne på indgåelsen af aftalerne villeværei strid medaftalefriheden på arbejdsmarkedet ifølgeden tyskegrundlov.
Dommens præmisser-Retten til kollektiv forhandling og EU-retten
Domstolen indleder med at fastslå, atEU-retten anerkender retten til kol-lektiv forhandlingsom en grundlæggende rettighed. Ikke desto mindre kanudøvelsen af denne grundlæggende rettighed undergives visse begrænsnin-ger (dommens præmis 43). Dette blev allerede præciseret i Viking-Line og4Laval-dommene fra 2007 , som udstak grænserne mellem retten til kollektivekampskridt og den fri bevægelighed for tjenesteydelser.Domstolen tilføjer i den nye dom, at selv om retten til kollektiv forhandling iTyskland er beskyttet i den tyske grundlov, følger det ikke desto mindre afartikel 28 i Chartret om grundlæggende rettigheder, at forhandlingsretten skaludøves i overensstemmelse med EU-retten (præmis 43).-Forholdet mellem retten til kollektiv forhandling og EU-udbudsretten
Under sagen havde Tyskland, Danmark og Sverige henvist til to tidligere EU-domme (Albany-dommen fra 1999 og van de Woude-dommen fra 2000). Dis-se domme fastslog, at en kollektiv overenskomst, der i en bestemt sektorindfører en tillægspensionsordning administreret af en pensionsfond, som det
4
Se EU-note E 11 af 12. december 2007 (om Viking-Line dommen) og EU-note E 13 af 18.december 2007 (om laval-dommen).
3/6
er obligatorisk at være medlem af, på trods af dens konkurrencebegrænsendevirkninger ikke er omfattet af traktatens konkurrenceregler.Imidlertid udtaler Domstolen i den tyske pensionsdom, at disse domme ikkeforegriber det spørgsmål, der er rejst i den tyske sag, nemlig om den tyskekollektive overenskomst, som sagen vedrørte, overholdt EU-reglerne ometableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser på udbudsområ-det (præmis 46).Ifølge Domstolen erudøvelsen af aftalefrihedenfor arbejdsmarkedets parterog retten til kollektive forhandlinger nemligikke nødvendigvis i strid med dedirektiver,som gennemfører den frie etableringsret og den frie udveksling aftjenesteydelser (præmis 47).Endelig bemærker Domstolen, at udpegelsen afforsikringsinstitutioner ogselskaberi den kollektive overenskomstikke berører kernen i retten tilkollektive forhandlinger(dommens præmis 49). Dermed er aftalerne ifølgeDomstolen ikke undtaget fra direktiverne, blot fordi de indgår i en kollektivoverenskomst.
-
Gennemførelsen af sociale formål
Domstolen går derefter over til at undersøge om de krav, der er forbundetmed gennemførelsen af det sociale formål med den kollektive forhandling, er ioverensstemmelse med kravene i servicedirektivet og udbudsdirektivet.Dette forudsætter ifølge Domstolen, at det undersøges, om der ved udarbej-delsen af den offentlige overenskomst:”…. blev foretaget enkorrekt afvejning ved vurde-ringen af de forskellige interesser,nemlig et for-bedret niveau for de berørte arbejdstageres pensionpå den ene side og gennemførelsen af etablerings-friheden og den frie udveksling af tjenesteydelsersamt åbningen af konkurrencen på EU-plan på denanden side” (præmis 52).
Tyskland havde i den forbindelse gjort gældende, at udpegelsen af de selska-ber og institutioner, der som de eneste kunne anbringe pensionsmidlerne,gjorde det muligtpå en mere fordelagtig måde at inddrage arbejdstagerneog tage hensyn til disses interesser,end hvis valget skete gennem et ud-bud.
4/6
Dette afviser Domstolen. Ifølge denne kan udbudsprocedurerne anvendes påen sådan måde, at der bringes på linie med mekanismerne i tysk socialret,hvilket Tyskland heller ikke havde anfægtet under sagen (præmis 55). I øvrigtkan de bydende i udbudsbekendtgørelsen pålægges betingelser, som afspej-ler de berørte arbejdstageres interesser (præmis 56).
-
Solidaritetsprincippet
Under sagen havde Tyskland – støttet af Danmark – også peget på, at tilbud-dene fra de udvalgte institutioner og selskaber byggede på solidaritetsprincip-pet, som gør det muligt at foretage enudligning mellem de ”gode” og de”dårlige” risici.Således udvælger de valgte institutioner og selskaber f. eks.ikke ansøgere på grundlag af medicinske kriterier.Hertil bemærker Domstolen, atbevarelsen af solidaritetselementerne ikke isig selv er uforeneligmed anvendelsen afen EU-udbudsprocedure.Denrisikofordeling, som enhver forsikringsaktivitet bygger på, kan således ifølgeDomstolen sikres af et forsikringsselskab, der er blevet udvalgt ved et EU-udbud. En kommunal arbejdsgiver kan nemlig i udbudsbekendtgørelsen præ-cisere de betingelser, der skal opfyldes af de bydende for at undgå eller be-grænse en udvælgelse efter medicinske kriterier af de arbejdstagere, der erinteresseret i lønkonverteringen (dommens præmis 58).
-
De udpegede selskabers erfaring og soliditet
Tyskland havde også fremhævet den erfaring og finansielle soliditet, som deudvalgte institutioner og selskaber er i besiddelse af. Ifølge Tyskland kunnevalget af disse institutioner og selskaber derfor sikre pensionsordningenstiltrækning på arbejdstagerne i kommunalforvaltningen.Denne argumentation blev afvist af Domstolen, som ikke fandt, at der vargrund til at formode, at erfaring og finansiel soliditet generelt ikke er til stedehos andre forsikringsinstitutioner og -selskaber end dem, der var udpeget ioverenskomsten.
5/6
DommenDa Domstolen samtidig fastslog, at aftalerne beløb sig til en værdi, der over-skred tærskelværdierne i EU’s udbudsregler, blev Tyskland dømt for at havetilsidesat udbudsdirektivet og servicedirektivet.
Har dommen konsekvenser for Danmark?Ifølge regeringen adskiller det tyske system sig på en række punkter fra detdanske. Det er derfor ikke muligt uden videre at overføre dommens resultat til5danske arbejdsmarkedspensioner.Regeringen vil sammen med arbejdsmarkedets parter vurdere, om dommenvil få konsekvenser for det danske arbejdsmarkedspensionssystem.
Med venlig hilsen
Thomas Fich(3611)
5
Se beskæftigelsesministerens svar af 23. august 2010 på spørgsmål 113 stillet af Europaudval-get efter ønske fra Per Clausen.
6/6