EU-note - 2009-10 - E 56: Nærhedstjek af forslag om EU-regler for indskudsgarantiordninger

SammenfatningKommissionen fremsatte den 12. juli 2010 et forslag til nye EU-reglerfor indskudsgarantiordninger, der skal kunne dække borgeres tab iforbindelse med bankkonkurser. Forslaget gør det bl.a. obligatorisk forpengeinstitutter at være tilsluttet en indskudsgarantiordning, der over-vejende skal finansieres gennem kontante indbetalinger fra pengeinsti-tutterne.Folketinget skal have afsluttet sit nærhedstjek af forslaget senest den14. oktober 2010.Den svenske Rigsdags Finansudvalg vedtog allerede den 24. augusten kritisk udtalelse om forslaget, som finder Kommissionens forslagom oprettelsen af en ”gensidig lånefacilitet” i strid med nærhedsprin-cippet. Rigsdagen behandler udvalgets forslag til udtalelse den 6. ok-tober 2010.

I. Baggrund og indholdKommissionen fremlagde den 12. juli 2010 et forslag om at ændre EU’s reglerfor indskudsgarantiordninger, der skal sikre, at indskydere kan få tilbagebetalt1deres indskud i banker, som går konkurs . Forslaget er led i en større pakkeom garantiordninger, som også omfatter investorgarantiordninger og forsik-ringsgarantiordninger.Forslaget er det andet af de seks lovgivningsforslag fra Kommissionen i 2010,som Folketingets Europaudvalg har udvalgt fra Kommissionens arbejdspro-2gram med henblik på at undersøge om de overholder nærhedsprincippet .Forslaget om indskudsgarantiordninger er udvalgt til nærhedskontrol somfølge af, at det er et politisk væsentligt forslag på et område med delt kompe-3tence mellem EU og medlemsstaterne .Folketinget har i alt 8 uger til at behandle forslaget fra det foreligger i alle4sprogversioner . På grund af sommerferien i august i Kommissionen tællesdenne måned dog ikke med i beregningen af de otte uger. Det betyder, atFolketinget skal have afsluttet sit nærhedstjek af forslaget senest den 14.oktober 2010.Forskellige indskudsgarantiordninger svækker det indre markedIfølge Kommissionen er der i dag omkring 40 forskellige indskudsgarantiord-ninger i EU-landene, som hver især er meget forskellige både med hensyn til,hvilke grupper af indskydere og indskud, de dækker, og hvilket dækningsni-veau de har. Dette er tilsammen med til at begrænse fordelene ved det indremarked for banker og indskydere. Kommissionen foreslår derfor, at der ved-tages fælles EU-regler for indskudsgarantiordninger.Allerede i marts 2009 under finanskrisen vedtog EU et direktiv, som pålagdeEU-landene at øge dækningsniveauet fra 20.000 euro til 100.000 euro inden5udgangen af 2010 . Men der var her ifølge Kommissionen tale om en art”nødforanstaltning”, som skulle sikre indskydernes tillid til den finansielle sek-tor. Direktivet indeholdt derfor samtidig en bestemmelse, som lagde op til en

Forslaget sigter på at ændre de gældende EU-regler, som findes i direktiv 94/19/EF og direktiv2009/14/EF. Forslaget er optrykt som Kom(2010) 368 af 12. juli 2010.2Den samlede liste over forslag udtaget til nærhedskontrol findes iEU-note E 44 af 14. juni 2010.3Proceduren for nærhedskontrollen er beskrevet i Europaudvalgets beretning af 9. april 2010 omFolketingets behandling af EU-sager i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet i EU.4Forslaget forelå ifølge Kommissionen i alle sprogversioner den 19. juli 2010. Den danske sprog-version forelå den 16. juli 2010.5Det skete med vedtagelsen af direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009.

efterfølgende mere omfattende revision af EU-reglerne for indskudsgaranti-ordninger. Kommissionens forslag til nye EU-regler er et forsøg på at imøde-komme dette behov for revision. Forslaget sigter på at gennemføre følgendehovedmålsætninger:--forenkling og harmonisering navnlig af dækningens omfang og udbe-talingsforanstaltningeryderligere begrænsning af fristen for udbetaling til indskydere og bed-re adgang for indskudsgarantiordninger til oplysninger om deres med-lemmer (dvs. bankerne)sunde og pålidelige indskudsgarantiordninger, som råder over til-strækkelige midlergensidig låntagning mellem indskudsgarantiordninger, dvs. en låntag-ningsfacilitet under visse omstændigheder.

Anvendelsesområde og tilsynIfølge de gældende EU-regler kan et pengeinstitut fritages for at være tilslutteten indskudsgarantiordning. Denne mulighed fjernes med Kommissionens nyeforslag. Ifølge forslaget skal alle pengeinstitutter tilsluttes en indskudsgaranti-ordning. Det betyder ifølge Kommissionen, at indskyderne altid er dækket afen indskudsgarantiordning, og at alle indskudsgarantiordninger er finansieretpå en forsvarlig måde.Kommissionen foreslår også et forbedret tilsyn med indskudsgarantiordninger.Alle ordninger skal løbende overvåges, og der skal foretages ”stress-test” afderes systemer. Indskudsgarantiordninger får desuden udtrykkeligt ret til atindhente oplysninger fra banker på et tidligt tidspunkt for at muliggøre hurtigudbetaling til indskyderne.Dækning og udbetalingIfølge forslaget fastholdes dækningsniveauet på 100.000 euro (som skal væreimplementeret i EU-landene inden udgangen af 2010). Medlemsstaterne vildog fortsat have mulighed for at tilbyde højere dækning for indskud, som hid-rører fra handel med fast ejendom og indskud, der er tilknyttet pensioner.Indskydere skal tilbagebetales i den valuta, som deres konto blev forvaltet i.Til gengæld bortfalder bl.a. dækningen af regionale myndigheder – f.eks.kommuner - med Kommissionens forslag.Endelig sker der med forslaget en opstramning af fristerne for udbetalinger tilindskyderne fra de nuværende 20 dage til 7 dage, ligesom det fastslås utve-tydigt, at indskyderne har krav på godtgørelse uden at have anmodet heromhos indskudsgarantiordningen.

Finansiering af indskudsgarantiordningerIndskudsgarantiordningerne finansieres som udgangspunkt gennem bidragfra EU-landenes pengeinstitutter. Garantiordningerne skal over en periode på10 år opbygge en formue, som svarer til 1,5 pct. af de berettigede midler (ind-lånsmassen).Hvis disse midler viser sig at være utilstrækkelige i tilfælde af f.eks. bankkon-kurser, skal bankerne, om nødvendigt, give tilsagn om ekstraordinære ”efter-følgende” (ex-post) bidrag på op til 0,5 pct. af de ”berettigede indskud”.Ifølge Kommissionen skal mindst 75 pct. af midlerne være kontantindskudbetalt forud af bankerne (ex-ante), mens de sidste 25 pct. kan være tilsagnom efterfølgende indbetalte bidrag (ex-post).Endelig foreslår Kommissionen oprettelsen af en ”gensidig lånefacilitet”, somgiver indskudsgarantiordninger i pengenød ret til at låne penge fra de øvrige6indskudsgarantiordninger i EU . Landenes ordninger bidrager proportionalt tillånet efter andele af dækkede indlån.

Banker betaler i forhold til risikoprofilKommissionen foreslår, at det enkelte pengeinstitut bidrager til indskudsga-rantiordningen i forhold til dets ”risikoprofil”. Pengeinstitutter med høj risiko-profil kan bidrage med op til 200 pct. af det beløb, som en bank med en ”gen-nemsnitlig risiko vil skulle bidrage med, mens pengeinstitutter med en lavrisikoprofil kan bidrage med ned til 75 pct.Et pengeinstituts risikoprofil bestemmes på grundlag af flere forskellige indika-torer, som normalt anvendes til at vurdere et pengeinstituts soliditet: kapital-grundlag, aktivernes kvalitet, rentabilitet og likviditet.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget beslutte, at et pengeinstitut i nød skalbetale lavere bidrag til indskudsgarantiordningen, men ikke mindre end 37,5pct.II. Overholder forslaget nærhedsprincippet?Spørgsmålet er så, om forslaget om indskudsgarantiordninger overholdernærhedsprincippet. Kan de med forslaget påtænkte mål bedre nås på EU-plan end nationalt, som det hedder i EU-traktaten?

Kommissionen selv finder, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Denvurderer, at de med forslaget påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyl-des af medlemsstaterne selv.Kommissionen begrunder sin vurdering med, at kun et EU-direktiv vil kunnesikre, at pengeinstitutter, der opererer i mere end én medlemsstat, er under-lagt de samme krav vedrørende indskudsgarantiordninger og derved sikreslige vilkår.Kommissionen mener heller ikke, at medlemsstaterne er i stand til at sikreharmoniserede dækning og udbetalingsfrister gennem national lovgivning.Den danske regering vurderer i sin foreløbige vurdering, at forslaget er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen begrunder ikke sin vurde-ring yderligere.Folketingets nærhedstjekDet centrale spørgsmål, som Folketinget skal vurdere i forbindelse med sitnærhedstjek af forslaget, må være om man i tilstrækkelig grad gennem natio-nal lovgivning vil kunne realisere forslagets mål om at sikre:--en passende forenkling og harmonisering navnlig af dækningens om-fang og udbetalingsforanstaltningeryderligere begrænsning af fristen for udbetaling til indskydere og bed-re adgang for indskudsgarantiordninger til oplysninger om deres med-lemmer (dvs. bankerne)sunde og pålidelige indskudsgarantiordninger, som råder over til-strækkelige midlergensidig låntagning mellem indskudsgarantiordninger, dvs. en låntag-ningsfacilitet under visse omstændigheder.

Eller om der på grund af forslagets omfang eller virkninger er behov for fællesEU-regler for at nå målene.Sveriges Rigsdag: Forslag i strid med nærhedsprincippetDen svenske Rigsdags Finansudvalg behandlede Kommissionens forslag omindskudsgarantiordninger allerede i august 2010.Finansudvalget vedtog i den forbindelse et forslag til ”begrundet udtalelse” tilKommissionen, hvori det fandt visse af forslagets bestemmelser i strid mednærhedsprincippet. Finansudvalgets udtalelse ventes behandlet af Rigsdagenden 6. oktober 2010, som her tager stilling til, hvorvidt udtalelsen gøres tilRigsdagens formelle udtalelse. Det forventes, at Rigsdagen vil slutte op omudtalelsen, da der var enighed om den i finansudvalget.

Finansudvalgets kritik retter sig især mod forslaget om etableringen af enobligatorisk ”gensidig lånefacilitet”. Finansudvalget frygter, at den gensidigelånefacilitet vil tilskynde visse lande til at underfinansiere deres indskudsga-rantiordninger, hvis de er sikret lånegarantier fra andre EU-landes indskuds-garantiordninger.Finansudvalget vurderer i stedet, at målene med Kommissionens forslag omat skabe finansiel stabilitet kan nås bedre, hvis ansvaret for at finansiere ind-skudsgarantiordningerne er et rent nationalt anliggende. Finansudvalget fore-slår på den baggrund, at Rigsdagen vedtager en begrundet udtalelse tilKommissionen, hvori det fastslås, at forslaget om en obligatorisk gensidigudlåningsmekanisme er i strid med nærhedsprincippet.III. Afsluttende bemærkningerDet skal afslutningsvis bemærkes, at Folketinget også har mulighed for overfor Kommissionen – såvel inden for som efter 8-ugers fristen for nærhedskon-7trollen – at komme med bemærkninger til forslagets indhold.Det skal blot fremgå klart af Folketingets udtalelse, at Folketingets bemærk-ninger knytter sig til forslagets indhold og ikke til nærhedsprincippet.