Mener ministeren, at det ville være muligt for regeringen at stemme for en stram-ning af stabilitets- og vækstpagten, som ville påføre Danmark sanktioner (f.eks.strafafgifter) – i en situation, hvor Danmark f.eks. fortsatte med at udstede stats-obligationer i strid med EU's advarsler – uden at en beslutning om stramning afstabilitets- og vækstpagten godkendes ved en folkeafstemning?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for justitsministeren, og på den baggrund kan jegoplyse følgende:Spørgsmålet er forstået således, at der henvises til indførelsen af sanktioner, derrækker videre end de sanktioner, som følger af den gældende ordlyd af TEUFartikel 126, stk. 11. I den forbindelse bemærkes, at Danmark på grund af sit for-behold ikke deltager i eurosamarbejdet, og derfor er TEUF artikel 126, stk. 11,ikke bindende for Danmark.Der kan herudover henvises til, at spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel traktat-ændring, der udvider mulighederne for at pålægge medlemsstaterne sanktioner forovertrædelse af Stabilitets- og Vækstpagten, i givet fald ville indebære overladelseaf beføjelser i grundlovens § 20’s forstand, ikke kan vurderes, før der måtte fore-ligge et konkret forslag til en sådan bestemmelse.Det kan dog oplyses, at Justitsministeriet tidligere har haft lejlighed til at tage stil-ling til de statsretlige overvejelser, som bestemmelsen i TEUF art. 126, stk. 11,giver anledning til.I et svar af 6. december 1991 til Folketingets Markedsudvalg udtalte Justitsmini-steriet sig således om den tilsvarende artikel 104 B, stk. 11, i det da foreliggendeudkast til Unionstraktat. Det bemærkes, at Justitsministeriet i udtalelsen forholdtsig til det engelske udtryk ”fines”, som i det udkast til dansk oversættelse, der pådet pågældende tidspunkt forelå, var oversat til ”bøder”. I den endelige tekst an-vendtes efter en gennemgang i Jurist-Lingvist-gruppen udtrykket ”bod” svarende

til den gældende TEUF artikel 126, stk. 11. I udtalelsen anførte Justitsministerietbl.a. følgende:”[…] Hvis en medlemsstat ikke opfylder sine traktatmæssige forpligtelser til atbetale den nævnte ”fine”, vil den således ikke kunne inddrives ved de nationaledomstole. Derimod vil den pågældende medlemsstat naturligvis kunne sagsøgesfor traktatkrænkelse ved EF-domstolen efter EØF-traktatens artikel 169 og 170.Det forudsættes i den forbindelse, at Danmark ikke er forpligtet til og ikke kanpålægges pligt til at træffe foranstaltninger efter artikel 5 med henblik på at skabegrundlag for umiddelbar inddrivelse af bøden eller boden ved danske domstole.Den forpligtelse, der ved artikel 104 B pålægges medlemsstaterne med hensyn tilat rette op på betydelige budgetunderskud, og forpligtelsen til at betale en eventuelbod har derfor alene karakter af en almindelig folkeretlig forpligtelse, hvis fastsæt-telse kan overlades til EF efter bestemmelsen i grundlovens § 19, stk. 1, på sammemåde, som Danmark i øvrigt har overladt det til internationale organisationer attræffe bindende afgørelser for Danmark. Det gælder for eksempel, […], med hen-syn til FN’s sikkerhedsråds afgørelser og med hensyn til de afgørelser, der træffesaf den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter artikel 50 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention om staternes erstatningspligt over for den, hvisinteresser en stat findes at have krænket.5. På den baggrund er det regeringens opfattelse, at bestemmelserne i traktatudka-stets art. 104 B ikke er omfattet af grundlovens § 20. Der er tale om almindeligefolkeretlige forpligtelser, som Danmark kan påtage sig allerede i medfør af be-stemmelsen i grundlovens § 19, stk. 1.”

Spørgsmål:

Svar: