PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

Udenrigsminister Lene Espersen

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 105 stillet af Europa-udvalget den 12.

juli 2010.

12. august 2010

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Med venlig hilsen

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Charlotte Sahl-Madsen

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

Sagsnr.

Dok nr.

Side

09-073707

1478691

1/1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 105 (alm. del) stillet af Europaudvalget den 12. juli 2010 til

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Spørgsmål 105

Vil ministeren – som lovet på Europaudvalgets møde den 9. juli 2010 –

oversende et notat til udvalget, som beskriver, hvori redesignet af ITER-projektet

består, dvs. hvad forskellen er på projektet, som det så ud, før det blev redesignet,

og sådan som det ser ud i dag? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvordan

redesignet af projektet og prisstigninger på byggematerialer har kunnet føre til så

volsomme budgetoverskridelser og hvor stor en del af budgetoverskridelserne,

som skyldes hhv. redesign og pristigninger på byggematerialer?

Svar

Ministeriet for Videnskab

Udviklingen i designet for ITER fra 2001 og til nu

ITER er et forskningsprojekt, hvor målet er at kunne producere energi ved fusion.

Forskningsprojektet forventes at kunne bidrage væsentligt til verdens energifor-

syning i konkurrence med kul og olie. Energiproduktion ved fusion vil i givet

fald i modsætning til traditionel kernekraft være baseret på frit tilgængelige rå-

stoffer, og der vil forventeligt kun være ubetydelige risici forbundet med denne

energiform.

ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i en

skala, som man ikke har set før. EU har den ledende rolle i projektet. Med de del-

tagende lande (regioner) står halvdelen af verdens befolkning bag projektet, og

den europæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.

Forskere fra Europa, Japan, Rusland og USA startede allerede i 1988 et samar-

bejde om at designe ITER. Arbejdet blev afsluttet i 2001, hvorefter de internatio-

nale forhandlinger om implementeringen startede mellem EU, Japan og Rusland.

USA havde på dette tidspunkt forladt samarbejdet, men kom med igen i 2003

sammen med Kina og Sydkorea. Indien kom med fra begyndelsen af 2005. Her-

efter gik der yderligere nogle år med at forhandle om den geografiske placering

af ITER. Japan og EU (Frankrig) var kandidater. Først den 21. november 2006

blev den internationale aftale om ITER indgået og placeringen af ITER fastlagt

til Sydfrankrig (Cadarache). Denne aftale, som trådte i kraft den 24. oktober

2007, var baseret på Baseline Design 2001.

Som det tidligere er oplyst, blev den europæiske finansiering af ITER besluttet i

forbindelse med vedtagelsen af det 7. rammeprogram. Regeringen forelagde sa-

gen vedrørende det 7. rammeprogram for Folketingets Europaudvalg to gange

med henblik på forhandlingsoplæg, nemlig 25. november 2005 og 24. maj 2006.

For at have en referenceramme til beregning af omkostninger og fastlæggelse af

tidsplan i de løbende internationale forhandlinger var det nødvendigt ”at fryse”

2001-designet fast. 2001-designet var imidlertid ikke tilstrækkelig med hensyn til

definition af projektet og varierede betydeligt for de forskellige komponenter.

Ifølge 2001-designets tidsplan (”schedule”) var konstruktionsperioden 10 år,

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Sagsnr.

Dok nr.

Side

09-073707

1478691

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorefter ”første plasma” (baseret på almindelig brint) skulle opnås i 2006 på en

ikke fuldt udviklet maskine. Der er tale om en ”top-down” tidsplan, som hverken

tog hensyn til de enkelte trin i fabrikationsprocessen eller den nødvendige inter-

aktion mellem parternes nationale ITER organisationer, som skulle levere del-

komponenter til ITER maskinen via den internationale ITER organisation (IO).

Da aftalen blev underskrevet i november 2006, var parterne derfor enige om, at

der skulle foretages en revurdering af designet med henblik på at opdatere 2001-

designet. Revurderingen, som IO var ansvarlig for, blev afsluttet i april 2008 og

indeholdt anbefalinger om 80 designændringer. Som opfølgning herpå blev der

udarbejdet et nyt reference scenarie (kaldet ”scenarie 0”), som blev godkendt af

ITER Styrelsesrådet i midten af 2008. Ifølge dette scenarie skulle ”første plasma”

nu ske i juli 2018.

Den europæiske ITER organisation (F4E) havde samtidig parallelt med IO’s re-

vurdering fået relevante europæiske industrier til i løbet af 2007 at foretage nye

omkostningsanalyser af de komponenter, som Europa skulle levere til ITER. Med

afsæt i dette arbejde etablerede F4E i begyndelsen af 2008 en task force bestå-

ende af F4E eksperter og eksterne eksperter. Task forcens opgave var at iværk-

sætte en gennemgribende analyse af de samlede omkostninger for Europa. Re-

sultatet af denne analyse blev yderligere vurderet af en speciel ad-hoc gruppe,

som F4E’s bestyrelse nedsatte medio 2008. Gruppen skulle vurdere de om-

kostningsestimeringer, som førnævnte task force var kommet frem til, ligesom

gruppen også skulle efterprøve de anvendte metoder. Gruppens rapport ”Toschi

Rapporten” var færdig i oktober 2008 og blev behandlet og godkendt på F4E’s

bestyrelsesmøde i december 2008.

På baggrund af ovennævnte arbejde fremsatte IO i begyndelsen af 2009 forslag til

et nyt scenarie. Det blev kaldt ”scenarie 1” og opererede med ”første plasma” i

december 2018. Scenariet blev godkendt som et arbejdsscenarie på et møde i

ITER Styrelsesrådet i juni 2009.

De omkostningsmæssige konsekvenser for EU af dette scenarie blev i sommeren

og efteråret 2009 analyseret af F4E, ligesom man fremkom med forslag til, hvor-

dan scenariet kunne modificeres, således at det blev økonomisk og tidsmæssigt

overkommeligt og forsvarligt for EU.

Dette modificerede scenarie 1 blev yderligere opdateret af F4E i marts 2010,

hvorefter man nu stiler mod ”første plasma” i november 2019.

Det er dette opdaterede, modificerede scenarie 1, som godkendes på mødet i

ITER Styrelsesrådet i slutningen af juli 2010.

Årsager til de ekstraordinære omkostningsstigninger

Ifølge Kommissionen er de væsentligste årsager til stigningen EU’s andel af kon-

struktionsomkostningerne – afledt af revurderingen – følgende:

Behovet for ekstra og mere komplekse tekniske komponenter for at sikre

ITER’s succes.

Det har vist sig at være behov for yderligere udstyr og backup udstyr,

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ikke var medtaget i det oprindelige design, men som skønnes nød-

vendige for en effektiv drift og succes af ITER.

Baggrunden for disse ekstra behov er bl.a. at der siden 2001 er sket en

voldsom udvikling i fusionsforskningen i almindelighed og i plasma-

forskningen i særdeleshed. På denne baggrund er der udviklet ekstra ud-

styr til at stabilisere plasmaet yderligere.

De særlige priseskaleringer på energi og konstruktionsmaterialer (kob-

ber, stål og cement).

Disse skaleringer har været betydeligt højere end den almindelige pris-

stigning. For kobber, stål og cement er der tale om en stigning på 300-

500 pct.

I 2001-designet var der ikke taget hensyn til vanskelighederne ved at at

opbygge en stor international organisation fra grunden og bemande den-

ne samt en forøget kompleksitet i projektintegrationen.

I ressourceestimeringen fra 2001 havde man som nævnt tidligere ikke ta-

get hensyn til, at gennemførelsen af et så stort internationalt projekt både

kræver integration af opgaver og arbejdskraft. Dertil kommer, at udgif-

terne til administration af F4E og til ekstra teknologi ikke var medtaget.

Der skal bruges mange anstrengelser på at sikre, at design specifikatio-

ner til industrien er tilstrækkelige. 2001-designet var generisk og derfor

ikke detaljeret nok til at basere udbud på.

Omkostningsestimeringerne i 2001 var bundet op til et bestemt omkost-

ningsmål, ligesom designet blev låst ved underskrivelsen af den interna-

tionale aftale i 2006.

Flere ressourcer er påkrævet til inspektion og testning af kvalitetskrav til

en nuklear installation i almindelighed og til at samle de mange delkom-

ponenter i særdeleshed.

I 2001-designet og dets omkostningsestimeringer var der ikke taget hen-

syn til behovet for serviceydelser i forbindelse med sikkerhed, transport

og afskibning.

I 2001-designet havde man ikke indarbejdet usikkerhedsreserver (”con-

tingencies”) i beregningerne af omkostningerne.

Udover ovennævnte årsager til de voldsomme omkostningsstigninger skal også

nævnes, at forberedelse af byggepladsen, inkl. byggemodningen i Cadarache har

været langt mere krævende end forudset.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

3/4

Ifølge IO var revurderingen af 2001-designet med til at identificere områder af stor vig-

tighed, som man skulle håndtere for at sikre opnåelsen af ITER’s mission samt, at den stør-

ste betydning af revurderingen er den stærkt forøgede sandsynlighed for at nå ITER’s mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sidst men ikke mindst er en væsentlig begrundelse for revurderingen, at der

siden 2001 som nævnt er sket store fremskridt inden for fusionsforskningen. Det

gælder især inden for plasmafysikken, hvor forskningen på de associerede labora-

torier i EU’s medlemslande og hos de øvrige ITER parter har betydet, at man nu

ved hjælp af nye systemer og udvikling af nye magnetspoler er blevet bedre til at

kontrollere instabiliteter i plasmaet. I 2001-designet arbejdede man med forud-

sætningen om, at plasmaet var stabilt. Den seneste forskning har vist, at dette ik-

ke er tilfældet. Derfor har man været nødsaget til at inkludere yderligere udstyr

for at kunne nå op i det nødvendige parameterområde med hensyn til plasmaets

tæthed, temperatur og indeslutning.

Omkostningsudviklingen

Det seneste udgiftsskøn fra F4E udgør 7,2 mia. euro. Ministerrådet har med ved-

tagelsen af rådskonklusioner om ITER den 12. juli 2010 besluttet, at dette skal

reduceres med 600 mio. euro til 6,6 mia. euro. I konklusionerne slås der samtidig

fast, at ITER projektet fremover skal baseres på princippet om at design følger

budgettet og ikke omvendt.

Af de samlede meromkostninger skønnes det, at 38 pct. skyldes stigninger på

energi og råvarer. Disse omkostningsstigninger påvirker hovedsagelig opførelsen

af bygningerne i Cadarache. De øvrige meromkostninger skønnes således at følge

af revurderingen.

Da EU alene har ansvaret for opførelsen af bygningerne, nedsatte F4E medio

2009 en speciel arbejdsgruppe til at vurdere de fem omkostningsestimeringer,

som allerede var fortaget.

Ekspertgruppen fandt de nævnte vurderinger fornuftige set på baggrund af de

givne forudsætninger. Ved estimering af priserne på råvarer m.m. havde man an-

vendt det såkaldte ”bill of quantities” princip, hvor man går ud fra en fast pris pr.

kubikmeter, der også inkluderer transport og arbejdsløn. Denne pris multipliceres

herefter med det skønnede kvantum f.eks. af beton. Hertil kommer omkostninger

ved design og konstruktion samt omkostninger ved byggemodning og anden for-

beredelse af jorden.

Det seneste udgiftsskøn fra F4E bygger således på meget valide og opdaterede

beregninger.

Som det fremgår af førnævnte rådskonklusioner skal F4E fremover - mindst én

gang om året rapportere til Ministerrådet om, hvilke ”cost containment” foran-

staltninger og andre spareplaner, der er gennemført. Det skal ske første gang 26.

november 2010.

Rådskonklusionerne indeholder endvidere en opfordring til Kommissionen om at

fremkomme med forslag på november mødet om, hvordan samspillet mellem

medlemslandene, Kommissionen og F4E kan forbedres, ligesom man anmoder

F4E om snarest at komme med oplæg til en bedre organisationsstruktur og andre

nødvendige tilpasninger til en succesfuld gennemførelse af projektet.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

4/4