Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt
j.nr. 600.G.9.
Besvarelse af FEU-spørgsmål 120 ad EUU alm. del af 10. september 2010, omtrykt 13.september 2010, vedr. Schengen-samarbejdet.Spørgsmål:
” Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har for Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet, hvis Danmark beslutter ikke at deltage i et forslag om videreudvikling afSchengen-reglerne inden for 6 måneder fra forslagets vedtagelse?”Svar:
Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling, artikel 1, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Det følger også af protokollen, at ingen af deforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, er bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Uagtet ovenstående, i det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del, afsnit V – kanDanmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af en sådan beslutte, hvorvidt Danmark ønsker atgennemføre foranstaltningen i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande), jf. artikel 4, stk. 1, i Protokollen om Danmarks stilling.Såfremt Danmark beslutter ikke at gennemføre foranstaltningen, følger det af protokollensartikel 4, stk. 2, at de medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark, skaloverveje ”hvilke passende foranstaltninger der skal træffes”.Det kan i den forbindelse oplyses, at Danmark hidtil har truffet afgørelse om gennemførelse afsamtlige Schengen-retsakter, der har været omfattet af det danske forbehold, siden 1999. Derhar således ikke været anledning til at anvende protokollens bestemmelse om de forholdsreglersom træffes, hvis Danmark undlader at gennemføre en Schengen-videreudvikling.Det kan ikke på forhånd nærmere afgrænses, hvilke foranstaltninger, der vil skulle træffes. Derkan være tale om et helt spektrum af foranstaltninger, og vurderingen heraf må forventes atafhænge af den konkrete sags nærmere forhold. Det kan principielt ikke udelukkes, at Danmarki yderste konsekvens må træde ud af samarbejdet.