Spørgsmål nr. 125 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver de forhandlinger, som re-geringen har ført med EU, om at få en parallelaftale på Konkursforordningen(Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000), hvilke argumenter EU har lagt tilgrund for ikke at ville indgå en parallelaftale med Danmark, samt hvilke kon-sekvenser den manglende parallelaftale har og vil få for Danmark.”

Svar:

På det civilretlige område anmodede Danmark i 2001 om at blive tilknyttet følgenderetsakter på mellemstatsligt grundlag:- Konkursforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 omkonkurs)- Bruxelles II-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-skabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fællesbørn)- Forkyndelsesforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civileog kommercielle sager)- Bruxelles I-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser på det civil- og handelsretlige område)I april 2002 tog Kommissionen stilling til den danske anmodning. Kommissionensfandt, at denne løsning kun kan anvendes i undtagelsestilfælde og udgøre en over-gangsordning samt kun kan accepteres, hvis Danmarks deltagelse fuldt ud er i Fæl-lesskabets og dets borgeres interesse, og hvis de krav, der stilles til Danmark, er iden-

tiske med dem, der stilles til alle medlemsstaterne, således at det sikres, at bestem-melser med samme indhold gælder i Danmark og i de øvrige medlemsstater. Kom-missionen lagde herved vægt på, at Danmark suverænt kan beslutte at give afkald påforbeholdet, såfremt man fra dansk side ønsker at blive tilknyttet samarbejdet.På den baggrund blev det fra Fællesskabets side besluttet at indlede forhandlinger omindgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og Danmark vedrørende Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen, mens Danmarks anmodning ikke blevimødekommet for så vidt angår konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen.Konsekvenserne for Danmark af, at konkursforordningen ikke gælder for Danmark,er, at Danmark står uden for EU-samarbejdet om gensidig anerkendelse af konkurser.Bortset fra i forhold til Sverige og Finland, hvor den nordiske konkurskonventionfinder anvendelse, betyder det, at spørgsmålet om virkningerne af en dansk konkurs ide øvrige EU-lande afgøres efter det pågældende EU-lands egen lovgivning.Spørgsmålet om virkningerne i Danmark af en konkurs i et andet EU-land, bortset fraSverige og Finland, afgøres tilsvarende efter dansk ret.