EUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om regelgrundlaget og begrundelserne for godkendelsen af North Stream og herunder mulighederne for ikke at godkende North Stream-projektet?, til udenrigsministeren, kopi til klima- og energiministeren

RegelgrundlagetRegelgrundlaget for tilladelsen til selskabet Nord Stream AG til at anlægge den del af de toparallelle naturgasrørledninger Nord Stream som går ind over dansk havområde i Østersøen,øst og syd for Bornholm, er Kontinentalsokkelloven. (Lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. no-vember 2005, om kontinentalsoklen som ændret ved Lov nr. 548 og lov nr. 1400 af 27. de-cember 2008).Ifølge § 4 i Kontinentalsokkelloven kræver nedlæggelse af rørledninger til transport af kul-brinter på dansk kontinentalsokkelområde tilladelse meddelt af transport og energiministeren(nu klima- og energiministeren). Adgangen til at give tilladelse er delegeret til Energistyrel-sen.For så vidt angår rørledninger, som transporterer kulbrinter indvundet uden for dansk område,er der med hjemmel i Kontinentalsokkelloven og statens højhedsret over søterritoriet fastsatsærlige bestemmelser om transitrørledninger som Nord Stream rørledningen i bekendtgørelsenr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritorietog på kontinentalsoklen. Desuden er der med hjemmel i Kontinentalsokkelloven fastsat reglerom miljøvurdering af bl.a. sådanne rørledningsprojekter i bekendtgørelse nr. 884 af 21. sep-tember 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og tiletablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.Denne lovgivning regulerer de fleste aspekter vedrørende Nord Stream rørledningerne pådansk område. Denne regulering giver også mulighed for at fastsætte en række vilkår i en til-ladelse til at nedlægge en rørledning.Herudover kommer særlovgivning på en række andre områder om f. eks skibsfart, fiskeri ogmuseumsgenstande.Kontinentalsokkellovens § 4 er implementering af visse bestemmelser i FN's Havretskonven-tion. (United Nations Convention on the Law of the Sea af 10.december 1982). Alle landeomkring Østersøen har tilsluttet sig denne konvention.I artikel 79 i konventionen fastsættes, at:1. Alle stater er berettiget til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsok-len i overensstemmelse med denne artikel.Side 1

2. Med forbehold af sin ret til at træffe rimelige foranstaltninger med henblik på efterforsk-ning af kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturlige ressourcer og forebyggelse, begræns-ning og kontrol af forurening fra rørledninger, må kyststaten ikke hindre udlægning eller ved-ligeholdelse af sådanne kabler eller rørledninger.3. Linjeføringen for udlægningen af sådanne rørledninger på kontinentalsoklen skal godken-des af kyststaten.Begrundelserne for tilladelsenSom det fremgår af ovenstående, så er Danmark forpligtet af Havretskonventionen til at givetilladelse til nedlæggelsen af Nord Stream rørledningerne på dansk havområde. Det fremgårligeledes, at Danmark har en ret til at varetage de nationale interesser i naturressourcerne ogreduktion af og kontrol med forurening fra rørledningen. Det er ikke alene en ret for landeneat varetage miljøinteresser, det er også en pligt. I kapitel 12 i konventionen er der fastsat reg-ler, som forpligter de lande, som har tilsluttet sig konventionen, at beskytte havmiljøet.I kapitel 12 fastsættes bl.a.:“Artikel 197. Staterne skal direkte eller gennem kompetente internationale organisationer påglobal og, efter behov, regional basis samarbejde om formulering og udarbejdelse af interna-tionale regler, normer og anbefalede fremgangsmåder og procedurer, som er forenelige meddenne konvention, for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet og under hensyntagen til karak-teristiske regionale særpræg.”For Østersøen gælder flere sæt internationale regler som varetager sådanne hensyn. Der kannævnes Østersø Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Østersøen. Alle ni østersø-lande og EU har tilsluttet sig konventionen. Østersø Konventionen er gennemført i dansk lov-givning i havmiljøloven.EU har også tilsluttet sig Espoo Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet påtværs af landegrænserne og Århus Konventionen om adgang til oplysninger, offentlighedensmedvirken og klageadgang på miljøområdet og gennemført reglerne via EU’s VVM-direktiv(direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet). Andreinternationale regelsæt på miljøområdet er Natura 2000 direktiverne (Habitat- og Fuglebe-skyttelsesdirektiverne,) og Ramsar-konventionen om Beskyttelse af Vådområder.De nævnte direktiver er implementeret i Kontinentalsokkelloven og ved bekendtgørelse nr.884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering af projekter til indvinding af kulbrinterog til etablering af rørledninger på danske søterritorium og kontinentalsokkelområde.Af andre internationale reguleringer, som gælder for Østersøen kan som eksempel nævnes atden Internationale Maritime Organisation (IMO) har udvalgt Østersøen som et havområde,der skal beskyttes særligt mod belastning som følge af forurening fra skibstrafik og der er an-dre internationale reguleringer som regulerer fiskeriet i Østersøen.Energistyrelsen har i samarbejde med en række andre danske myndigheder: Miljøstyrelsen,By- og Landskabsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Søværnets Operative Kom-mando, Kulturarvsstyrelsen, Vikingeskibsmuseet og Fiskeridirektoratet behandlet NordStreams AGs ansøgning om tilladelse, og fundet på hvert af disse myndigheders område, atden opfylder kravene til, at der kan gives tilladelse.Side 2

N O T AT

J F . S P M . 1 8 AL M . D E L F R A E U R O P AU D V AL G E T