EUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om linieføringen af North Stream i forbindelse med godkendelsen af projektet, til udenrigsministeren, kopi til klima- og energiministeren

LovgivningenMulighederne for at påvirke linjeføringen sker med hjemmel i Kontinentalsokkelloven, somfor så vidt angår bl.a. transitrørledninger implementerer FNs Havretskonvention og EU’sVVM-direktiv (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).Havretskonventionens artikel 79, stk. 1, 2 og 3 lyder i uofficiel oversættelse som følger:” 1. Alle stater er berettiget til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på kontinental-soklen i overensstemmelse med denne artikel.2. Med forbehold af sin ret til at træffe rimelige foranstaltninger med henblik på efterforsk-ning af kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturlige ressourcer og forebyggelse, begræns-ning og kontrol af forurening fra rørledninger, må kyststaten ikke hindre udlægning eller ved-ligeholdelse af sådanne kabler eller rørledninger.3. Linjeføringen for udlægningen af sådanne rørledninger på kontinentalsoklen skal godken-des af kyststaten.”Bestemmelserne er implementeret i Kontinentalsokkellovens § 4, som lyder:”§ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinental-sokkelområde kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren, inden nedlæggelsenpåbegyndes.§ 4, stk. 2. “ der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene stilles under hen-syntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og be-grænsning af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kab-ler og rørledninger…………”Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsan-læg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.Endvidere er det fastsat i EU’s VVM-direktiv (Rådets direktiv af 27 juni 1985 med senereændringer om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet), at“bygherren skal udarbejde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren harundersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til indvirkningen påmiljøet.” art. 5, stk. 3.Bestemmelsen er, for så vidt angår offshore rørledninger som Nord Stream naturgasrørlednin-gerne, implementeret i Kontinentalsokkellovens § 4 d, som giver hjemmel til at fastsættenærmere regler i bekendtgørelsesform. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 884 afSide 1

21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrin-ter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde. Ifølge§ 3, stk. 2, skal VVM-vurderingen “som minimum indeholde de i bekendtgørelsens bilag Inævnte oplysninger og vurderinger.” Under punkt 2 i bilag I findes kravet om: “En beskrivel-se af de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt”.De ovenfor nævnte bestemmelser betyder, at Energistyrelsen, i et samarbejde med myndighe-der på andre områder, som varetager interesser knyttet til havet, har kunnet stille krav til linje-føringen ud fra en vurdering af påvirkningerne på miljøet i bred forstand fra de mulige alter-native linjeføringer.Krav til linjeføringen for Nord Stream projektetI Nord Streams tilfælde har der fra selskabets side været arbejdet med fire forskellige linjefø-ringer i farvandet omkring Bornholm. To nord og vest om Bornholm og to syd og øst omBornholm.På det tidspunkt i 2006, hvor selskabet henvendte sig til de danske myndigheder, foretrak detselv en linjeføring syd og øst om Bornholm, og denne linjeføring fremgik af den projektbe-skrivelse, som blev sendt i høring i november 2006 i alle østersølandene. Polen gjorde indsi-gelse mod denne linjeføring, da den går igennem et havområde, hvor grænsen i Østersøenmellem Polen og Danmark endnu ikke er fastlagt ved aftale mellem de to lande, og som beggelande hævder, er deres område. Der har tidligere været gjort forsøg på at fastlægge grænsen,og Nord Stream projektet gav anledning til, at der blev afholdt et møde mellem danske ogpolske myndigheder for om muligt at afklare spørgsmålet. Det lykkedes ikke at finde en løs-ning, hvorefter de danske myndigheder måtte meddele Nord Stream AG, at de uafklaredegrænseforhold medførte, at området ikke stod til rådighed for rørledningen.Herefter undersøgte Nord Stream en linjeføring nord og vest om Bornholm. Undersøgelsernemedførte, at både de svenske og de danske søfartsmyndigheder var betænkelige ved en linje-føring så tæt på den meget befærdede skibsrute mellem Bornholm og Sverige. Denne rutefø-ring ville desuden medføre en del havbundsintervention og ville komme i nærheden af Natura2000 områder (særligt udpegede naturbeskyttelsesområder). De danske myndigheder mentederfor, at det skulle undersøges, om man kunne optimere i forhold til både miljø og sikkerhedved at vælge en rute øst og syd om Bornholm, denne gang nærmere Bornholm og uden for detomstridte havområde.Energistyrelsen pålagde derefter Nord Stream at undersøge en rute som svarer til den nu til-ladte S-rute øst og syd for Bornholm. Denne rute befinder sig delvist inden for, delvist udenfor dansk territorialfarvand. Pålægget blev givet med baggrund i det såkaldte ALARP princip.ALARP står for As Low As Reasonably Possible, og bruges i forhold til offshore projekter tilnedbringelse af risikoen. Energistyrelsen var, efter drøftelse med de andre involverede myn-digheder, af den opfattelse, at denne rute ville være den bedste ud fra både miljø- og sikker-hedsmæssige hensyn.Den største udfordring i det danske område var den dumpede kemiske ammunition og fiskeri-et. I havet omkring Bornholm blev der især efter Anden Verdenskrig dumpet store mængderkonventionel og kemisk ammunition. Søværnets Operative Kommando (SOK) på Bornholmtager sig af håndteringen af opfisket ammunition og er eksperter på området. SOK var ud fraSide 2

deres kendskab til forholdene ikke betænkelige ved at nedlægge rørledningen i dette område,som ligger uden for det egentlige dumpningsområde, men inden for en risikozone, hvor fiske-re skal have særligt udstyr om bord.I området foregår der derudover et vigtigt fiskeri med bundslæbende trawl. Det var vigtigt forde danske myndigheder at dette fiskeri kunne fortsætte for de bornholmske fiskere.Nord Stream blev pålagt at undersøge dette tracé for rørledningerne. Der blev fundet 3 objek-ter, som viste sig at være kemisk ammunition. Ingen konventionel ammunition blev fundet.Der blev taget mere end 100 sediments- og vandprøver, som blev undersøgt ved anerkendteog uafhængige institutter. Konklusionerne var, at en let forurening fra den kemiske ammuniti-on kunne findes i prøverne, men at nedlægningen af rørledningen ikke ville ændre dette bille-de.Rørledningernes trace går hen over vigtige trawlsteder for fiskerne. De danske myndighederpålagde Nord Stream at nedlægge rørledningerne på en måde, så de ikke hindrede fiskeriet.Dette har medført, at Nord Stream i samarbejde med fiskeriets organisationer har udviklet nyetrawl, som medfører, at der kan fiskes uhindret hen over rørledningerne. De nye trawl givermindst lige så gode fangster som de hidtidige trawl, de er mere skånsomme over for miljøetog sparer samtidig brændstof til fiskekutterne. Nord Stream har indgået en aftale med Fiskeri-organisationerne om, at Nord Stream betaler det nye trawludstyr.Ud fra en samlet vurdering er det de involverede danske myndigheders opfattelse, at den til-ladte rute er den bedste i dansk farvand i Østersøen ved Bornholm, og at denne rute er frem-kommet efter, at Nord Stream har undersøgt andre mulige ruter i området.

N O T AT

J F . S P M . 1 9 AL M . D E L F R A E U R O P AU D V AL G E T