Spørgsmål nr. 38 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at Danmark stadig deltager i EU’spolitisamarbejde efter Lissabontraktatens ikrafttræden?”

Svar:

1.

Den 1. december 2009 trådte Lissabontraktaten om ændring af trakta-ten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæ-iske Fællesskab i kraft.Traktaten indebærer store ændringer af den måde, som EU-medlemsstaterne samarbejder på, når det gælder retlige og indre anlig-gender. Det skyldes, at man med traktaten har flyttet det mellemstatsligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde. Frem-tidige forslag på området må således forventes at blive fremsat på grund-lag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre an-liggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,finder dermed anvendelse. Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmarkikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V. Det følger i overensstemmelse hermed videreaf protokollens artikel 2, at ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget ihenhold til TEUF, tredje del, afsnit V, er bindende for eller finder an-vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).For så vidt angår Schengen-samarbejdet bemærkes det, at Danmark – idet omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

TEUF, tredje del, afsnit V – i henhold til protokollens artikel 4 (tidligereartikel 5) inden 6 måneder træffer foranstaltning om, hvorvidt Danmarkvil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk be-slutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark ogde øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).

2.

Retsakter, der er vedtagetindenLissabontraktatens ikrafttræden pågrundlag af reglerne i TEU afsnit VI om politisamarbejde og retligt sam-arbejde i straffesager, vil fortsat være bindende for og finde anvendelse iDanmark (på mellemstatligt grundlag).Danmark deltager således fortsat i fuldt omfang i det politimæssige ogstrafferetlige samarbejde, der hviler på et retsgrundlag vedtaget indenLissabontraktatens ikrafttræden.Som følge af det under pkt. 1 anførte har Danmark derimod som ud-gangspunkt ikke mulighed for at deltage i videreudviklingen af dettesamarbejde, herunder i forbindelse med fremtidige retsakter, der erstattereller ændrer gældende retsakter på området.

3.

Det Europæiske Råd vedtog på et møde den 10.-11. december 2009 etflerårigt arbejdsprogram for EU’s retspolitik (Stockholm-programmet).Det må forventes, at forslag til retsakter til udmøntning af den del af ar-bejdsprogrammet, der vedrører retlige og indre anliggender, vil blivefremsat på grundlag af reglerne om detoverstatsligesamarbejde om ret-lige og indre anliggender i TEUF tredje del, afsnit V. Danmark vil såle-des – som følge af retsforbeholdet – ikke kunne deltage i vedtagelsen afsådanne forslag, ligesom vedtagne retsakter ikke vil være bindende foreller finde anvendelse i Danmark.

4.

I artikel 7 i protokollen om Danmarks stilling er det bestemt, at Dan-mark til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige be-stemmelser kan meddele de øvrige medlemsstater, at Danmark ikke læn-gere ønsker at anvende protokollen eller dele heraf.Ifølge protokollens artikel 8 kan Danmark endvidere i stedet for at ophæ-ve ”retsforbeholdet” vælge en såkaldt ”opt in” ordning.Ordningen vil indebære, at Danmark kan give meddelelse om, at Dan-mark deltager i behandlingen og vedtagelsen af et konkret forslag til for-anstaltning (artikel 3 i bilaget til protokollen), eller at Danmark accepte-rer en allerede vedtaget foranstaltning (artikel 4 i bilaget til protokollen).

Sådanne ændringer af retsforbeholdet forudsætter afholdelse af en folke-afstemning i Danmark.

5.

Som det fremgår af arbejdsprogrammet ”Danmark 2020”, har reger-ingen planer om at sætte undtagelserne til folkeafstemning. Regeringenvil på et passende tidspunkt optage drøftelser blandt Folketingets partierfor at sikre bred politisk opbakning til afstemningen.

6.

Der kan endvidere henvises til Udenrigsministeriets besvarelse af 13.januar 2010 af spørgsmål nr. 1 ad KOM (2009) 0262 fra Folketingets Eu-ropaudvalg, hvor der bl.a. redegøres for betydningen af det danske rets-forbehold set i lyset af vedtagelsen af Stockholm-programmet. Der ved-lægges en kopi af besvarelsen.

Spørgsmål nr. 38 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

Svar:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

Svar: