Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
HP - 400.F.3-9
Den 17. marts 2010
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål 40 stillet af MF Hanne Agersnap (SF).
Spørgsmål 40
Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren forventer at forelægge Europaudvalget sit
forhandlingsoplæg i ACTA-forhandlingerne.
Svar:
Europaudvalget fik i august 2008 tilsagn at få forelagt et forhandlingsoplæg i ACTA-
forhandlingerne, når konturerne af en endelig aftale forelå, men inden aftalen var
færdigforhandlet.
Der har til dato været afholdt syv forhandlingsrunder, hvoraf den seneste blev afholdt i Mexico
i januar 2010. Forhandlingerne er nu så fremskredne, at konturerne af en endelig aftale tegner
sig. På den baggrund vil Europaudvalget få forelagt et forhandlingsoplæg den 19. marts 2010,
forud for den kommende forhandlingsrunde i New Zealand i april 2010.