"Er det rigtigt, at de helt små kraftvarmeværker, der har fravalgt at være på markeds-vilkår, ikke kan indgå i regulerkraftmarkedet? I bekræftende fald ønskes det oplyst,hvad begrundelsen er. Og om der er noget teknisk til hinder for, at de kunne deltage iregulerkraftmarkedet?"

Svar:

Det er helt rigtigt, at de små kraftvarmeværker, der har fravalgt at være på markeds-vilkår, ikke kan indgå i markedet for regulerkraft.Regulerkraftmarkedet har til formål at kompensere for afvigelser fra aftalt produktioneller forbrug, således at elnettet altid holdes i balance. Denne balancering betales afden balanceansvarlige for et givent forbrug eller en given produktion.Producenter på markedsvilkår er selv balanceansvarlige og har dermed det økono-miske ansvar for, at de leverer den aftalte mængde. De kan derudover vælge at stillekapacitet til rådighed for regulerkraftmarkedet, som Energinet.dk kan aktivere med 15minutters varsel. Priserne på regulerkraftmarkedet svinger mere end spotpriserne påelmarkedet, så hvis elproduktionen fra et værk let lader sig regulere, kan der være enbetydelig økonomisk gevinst ved at deltage i regulerkraftmarkedet.Producenter på 3-leds tarif er ikke selv balanceansvarlige. En del af den beskyttelse3-leds tariffen yder, er at Energinet.dk overtager balanceansvaret for de pågældendeproducenter. Disse kan derfor til enhver tid levere el til nettet til den pris, der er speci-ficeret i 3-leds tariffen, uden at bekymre sig om prisen på hverken spot- eller regu-lerkraftmarkedet. Når værkerne ikke selv er ansvarlige for balancering af produktio-nen, giver det ikke mening at lade dem sælge afvigelser fra den planlagte produktionpå regulerkraftmarkedet.Hvis kraftvarmeværkerne ønsker at agere mere aktivt på elmarkedet, og herundermarkedet for regulerkraft, står det dem frit for at komme på markedsvilkår. Små kraft-varmeværker på markedsvilkår modtager et grundbeløb, så der ikke er et økonomisktab forbundet med dette skift.

Spørgsmål 50:

Svar: